---

Hej ng.

Et nærtstående familiemedlem har netop fået konstateret cancer.
Det skulle hedde noget nær "carcionom", "karsionom", "carceonom" eller
noget i den stil, og den skulle typisk tage udspring i enten blæren eller
i urinvejslederen.

Er der nogen der kender noget til den type cancer? Og evt. kan sige
noget om statistikken? Det er svært at få noget ud af lægerne (nok fordi
de ikke rigtig ved noget. Plejer de ikke at være ret ærlige om den slags?)

Hvad skal man forvente af et sådant kræftforløb? Og hvordan skal man
forholde sig til patienten? Jeg har aldrig før haft så nært et familiemedlem
med
cancer.

Alle gode grund modtages med glæde.

/rt

---

rt skrev den 18-07-2005 09:12:
> Hej ng.
>
> Et nærtstående familiemedlem har netop fået konstateret cancer.
> Det skulle hedde noget nær "carcionom",

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/ordbog/c/carcinom1.asp


> "karsionom",

Det tætteste jeg kunne komme var:
http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/ordbog/k/karcinom1.asp



> "carceonom" eller
> noget i den stil,

Den sidste kunne jeg ikke slå op for dig


> og den skulle typisk tage udspring i enten blæren eller
> i urinvejslederen.
>
> Er der nogen der kender noget til den type cancer?

Kræftens bekæmpelse er mit umiddelbare bud på neutral information om
kræft. Både den fysiske, men - som jeg syntes er mest relevant for
pårørende - også den følelsesmæssige aspekt ved kræftsygdomme.


> Og evt. kan sige
> noget om statistikken? Det er svært at få noget ud af lægerne (nok fordi
> de ikke rigtig ved noget. Plejer de ikke at være ret ærlige om den slags?)
>
> Hvad skal man forvente af et sådant kræftforløb? Og hvordan skal man
> forholde sig til patienten? Jeg har aldrig før haft så nært et familiemedlem
> med
> cancer.
>
> Alle gode grund modtages med glæde.
>


Hej rt

Jeg kan heller ikke hjælpe dig med nogen "statistikker" og det er -
syntes jeg - heller ikke særlig interessant hvad der er af statistikker.
Statistik er noget underligt noget. Det kan bruges, men sandelig også
misbruges. Og medmindre man har meget forstand på statistikker, så bør
han holde fingrene fra dem. Og selv hvis man har forstand på dem, så bør
man i en så følelsesladede situation som den du og din familie står i
netop ikke kigge på statistikker.
Derudover har statistik det jo også med at være bagud-vendt.

Fx når du har en bil og du skal køre gennem en å. Intereresserer du dig
for gennemsnitsdybden i åen? Eller vil du have undersøgt det dybeste
punkt på åen?
Eller et andet klassiske statistik-eksempel: En mand står med den ene
fod i et brændende bål og med den anden fod i en spand med tøris? Så er
han vel udsat for en ok-gennemsnitstemperatur, ik?

Hvilken information kunne du tænke dig, at få ved at kigge i statistikken?
Lad os sige worstcase. Du ser i statistikken, at alle patienter med den
type kræft dør af kræften. Hvordan vil det ændre dit syn på dit
familiemedlem? Og hvad så hvis det i dit familiemedlems tilfælde ikke
er sandt? Hvad så?
Eller bestcase. Du ser i statistikken, at alle patienter med den type
kræft ikke dør af kræften? Hvordan vil det ændre dit syn på dit
familiemedlem? Og hvad så hvis det i dit familiemedlems tilfælde ikke er
sandt? Hvad så?


Og hvad vil du have lægerne til at sige? vil du have dem til at
udstede en "dødsdom" allerede nu? Eller hvad med en "jamen du er
heldbredt om 3 måneder, 4 dage og 6½time"?
(nej, det er ikke en skrivefejl, at jeg skriver heldbredt med d. Da et
så et sådant udsagn om fremtiden er med en vis portion held).




Ingen tvivl om, at du søger svar på de spørgsmål du stiller hhv tanker
du har. Tilgengæld er er - hvis du spørger mig - ingen der har svaret
på disse spørgsmål eller kan give dit afklaring på tankerne du har.


I øjeblikket kan jeg forestille mig, at I alle er ret kede af diagnosen.
Det er også noget rigtigt øv. Endda med stort Ø og V.
Jeres allesammens liv kørte garanteret som på skinner og det hele var
timed og tilrettelagt. Og så får man lige et skud for boven.

Det er så nu hvor jeres familie bliver udsat for ting I ikke har prøvet
før. Og vi taler her om diskussioner om ubehagelige temaer, følelser og
nedture som man ikke tænker på når alt kører glat, men skal reflekteres
over, hvis det går galt.
Det er også nu, hvor familiens rigtige venner viser sig og hvert
familiemedlems venner også for den sags skyld.



Det er - har jeg erfaret - vigigt for hvert familiemedlem at have en
person hver især, hvor man kan få ladet af eller blive ladet op.
Man kan naturligvis også bruge hinanden, hvis man mener, at det har mest
"effekt"* for det man har brug for.


*: underligt ord at bruge men jeg håber, at du forstår.



Alt i alt kommer I til at gennemleve opture og nedture både som
individer og som familie. Jeg kan kun håbe for jer, at I bruger
hinanden på en måde, så I kommer igennem kræftsygdommen (uanset hvordan
den ender), at I stadig kan se hinanden i øjnene bagefter.





--
mvh Carsten Riis.
Min far fik diagnosticeret kræft i sommeren2002 og døde januar2003.

---

> Et nærtstående familiemedlem har netop fået konstateret cancer.
> Det skulle hedde noget nær "carcionom", "karsionom", "carceonom" eller
> noget i den stil, og den skulle typisk tage udspring i enten blæren eller
> i urinvejslederen.
>
> Er der nogen der kender noget til den type cancer? Og evt. kan sige
> noget om statistikken? Det er svært at få noget ud af lægerne (nok fordi
> de ikke rigtig ved noget. Plejer de ikke at være ret ærlige om den slags?)
>

Hejsa rt

Som det første vil jeg lige foreslå dig at poste dit indlæg
dk.videnskab.sundhed eller dk.helbred, da du nok vil få flere svar i disse
grupper. Men jeg skal da også lige prøve at svare på dine spørgsmål efter
bedste evne...

At der er tale om et carcinom siger egentligt ikke så meget. Langt det meste
cancer udspringer af såkaldte epithelceller, som findes på alle naturlige
overflader i kroppen (f.eks hud eller det øverste lag af tarmen eller blæren
som i dette tilfælde) eller som celler i kirtler. Tumorer, der udgår fra
epithel, kaldes for carcinomer. Modstykket hertil er tumorer, der udgår fra
bindevæv - disse kaldes sarcomer og er væsentligt sjældnere.

Blærecancer rammer ca. 1700 danskere hvert år - heraf flest mænd. Af kendte
risikofaktorer er rygning, udsættelse af forbrændingsgasser fra kul, et
stort forbrug af visse typer af smertestillende medicin samt udsættelse for
visse kemiske stoffer, som man kan se i visse erhvervsgrupper.

Se cancer stammer altid fra normale celler, der af forskellige årsager ikke
længere opfører sig normalt og det er af stor betydning, hvor "unormalt" de
opfører sig. Jo mere en tumorcelle ligner den celletype, som den oprimdelgt
opstod ud fra, jo mere vil den være underlagt de normale vækstregulerende
mekanismer og jo mindre aggressiv vil den være. Omvendt, så vil en tumor,
hvor man slet ikke kan se nogen ligheder med den oprindelige type være meget
aggressive. Man taler om anaplasigrad, hvor grad 0 ligner mest op til grad
IV, som ligner urinvejsepithelet mindst. I Danmark er ca. 1% af alle
diagnosticerede blærecancere af grad 0, 10% af grad I, 45% af grad II, 40%
af grad III og 3% af grad IV.

Det andet vigtige prognostiske kriterie er hvor stor tumoren er og hvorvidt
den har bredt sig til andre dele af kroppen.

Hvis en tumor kun sidder i de inderste lag af blæren, så kan man forsøge at
skrabe dette lag af, men hvis tumoren er større og er vokset mere grundigt
ind i blæren, så må man fjerne blæren, hvis man vil gøre sig nogen
forhåbninger om at kurere lidelsen. Man kan forsøge sig med
strålebehandling, hvis patienten af en eller anden årsag ikke kan opereres.
Hvis canceren sidder i urinlederen (ureter), kan man forsøge at skære denne
ud evt. sammen med hele den samsidige nyre. Man kan også forsøge sig med
kemoterapi - både med installation af kemo i blæren eller som en systemisk
behandling, men resulaterne ved kemobehandling af blærecancer er ikke
særligt gode.

Jeg har prøvet at gøre det klart, at det ud fra den smule, som du har
skrevet er umuligt at give et bud på overlevelsen - dette afhænger nemlig af
tumorstørrelsen, hvorvidt den har bredt sig og hvilken anaplasigrad, den
har. Desuden bærer statistiken præg af, at det overvejende er folk over
70år, der får denne sygdom. Dette sagt, så lever ca. 50% af alle, der har
fået kontateret blære cancer efter 5 år. Dette dækker over store forskelle
idet patienter med de laveste grader har en 5 års overlevelse på over 80%
mens der i de værste grupper stort set ikke er nogen, der lever efter 5 år.

Iøvrigt, så mener langt de fleste læger, at man aldrig skal give en patient
et bud på, hvor længe de vil overleve. Dels er et sådant tal behæftet med
enorme usikkerheder og individuelle forskelle - dels er der en del
patienter, der reagerer meget uheldigt på denne information (og går helt
ned) selv om de selv udtrykkeligt har udbedt sig lægens vurdering.

Håber du kan bruge det til noget - og held og lykke...

Super hilsner fra
Nicolai

---

Hej Carsten og Nikolaj.

Jeg siger mange tak for to brugbare svar.

Jeg er klar over at statistik er en farlig ting, og jeg vil i øvrigt ikke
hæfte
mig så meget ved den, men jeg var bare lidt desperat for at få lidt info
omkring alt dette.

Jeg vil nu sammen med familien vente på flere svar fra undersøgelser og
dermed få en masse spørgsmål stillet. Og så går hele processen i gang,
og hvad enten det bliver den ene eller anden form for behandling, bliver
det en hård periode vi går ind i.

Jeg er meget glad for begge jeres indlæg!

Til orientering skal det siges at manden kun er 50 år, ikke ryger og
stortset
ikke drikker. Men sådan er der så meget, der er så mange ting der er
meningsløse her i tilværelsen.

Endnu engang tak.

/rt

---

rt skrev den 19-07-2005 21:51:

> Til orientering skal det siges at manden kun er 50 år, ikke ryger og
> stortset
> ikke drikker. Men sådan er der så meget, der er så mange ting der er
> meningsløse her i tilværelsen.
>

Tja, bemærk alle de sjove nyheder omkring kræft er, at det altid er
risikoen for kræft stiger med 20% eller hvad procentsats der nu er tale om?

De 20% af hvad? Hvad er risikoen før de 20% fx 10 ud af 1000, så
skal såmend jo bare 2 ekstra tilfælde til før der er tale om en stigning
på 20%.


Så selv om man lever et sundt liv og jf. sundhedsapostlernes
anbefalinger, så det sandelig ingen garanti for et kræftfrit liv.




Så rent statistisk (talmagi-mæssigt), så giver det mening.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> Tja, bemærk alle de sjove nyheder omkring kræft er, at det altid er
> risikoen for kræft stiger med 20% eller hvad procentsats der nu er tale
> om?
>
> De 20% af hvad? Hvad er risikoen før de 20% fx 10 ud af 1000, så skal
> såmend jo bare 2 ekstra tilfælde til før der er tale om en stigning på
> 20%.
Nu er det her jo naturligvis ikke gruppen at diskutere statistik i, men jeg
vil da bare lige indskyde, at en stigning på 2 pr. 1000 jo er ret meget -
det vil jo i Danmark betyde 10000 ekstra tilfælde!

> Så selv om man lever et sundt liv og jf. sundhedsapostlernes anbefalinger,
> så det sandelig ingen garanti for et kræftfrit liv.
Desværre ikke...

Super hilsner fra
Nicolai

---

Nicolai Kaltoft skrev den 20-07-2005 08:58:
>>Tja, bemærk alle de sjove nyheder omkring kræft er, at det altid er
>>risikoen for kræft stiger med 20% eller hvad procentsats der nu er tale
>>om?
>>
>>De 20% af hvad? Hvad er risikoen før de 20% fx 10 ud af 1000, så skal
>>såmend jo bare 2 ekstra tilfælde til før der er tale om en stigning på
>>20%.
>
> Nu er det her jo naturligvis ikke gruppen at diskutere statistik i, men jeg
> vil da bare lige indskyde, at en stigning på 2 pr. 1000 jo er ret meget -
> det vil jo i Danmark betyde 10000 ekstra tilfælde!
>
>
Det kommer sandelig an på, hvordan det bliver solgt:

Hvis 10 ud af 1000 PopulationX får S-sygdom
hvorimod det er 12 ud af 1000 PopulationY som får samme sygdom.

Så det vel stadig en 20% større risiko for at få sygdommen, hvis man
tilhører populationY.
Men det drejer sig altså stadig kun om 12 promille af populationY


>>Så selv om man lever et sundt liv og jf. sundhedsapostlernes anbefalinger,
>>så det sandelig ingen garanti for et kræftfrit liv.
>
> Desværre ikke...
>

Tja, personlig er jeg naturligvis ked af, at min far er død (af kræft).
På den anden side, så var han fri for at lide af alzheimers, hvilket jo
heller ikke er nogens livret.







--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> Tja, bemærk alle de sjove nyheder omkring kræft er, at det altid er
> risikoen for kræft stiger med 20% eller hvad procentsats der nu er tale
> om?
>
> De 20% af hvad? Hvad er risikoen før de 20% fx 10 ud af 1000, så skal
> såmend jo bare 2 ekstra tilfælde til før der er tale om en stigning på
> 20%.
>
>
> Så selv om man lever et sundt liv og jf. sundhedsapostlernes anbefalinger,
> så det sandelig ingen garanti for et kræftfrit liv.
>
>
>
>
> Så rent statistisk (talmagi-mæssigt), så giver det mening.

Ja, det kan man selvfølgelig sige...
Men derudover synes jeg nu aldrig denne sygdom giver mening.
Jeg forstår dog godt din pointe.

/rt

---

Hej ng
Hvis jeg var dig, ville jeg henvende mig til kræftens bekæmpelse, for der
får du de mest objektive svar.
Og et godt råd: Vær så naturlig som mulig overfor den canserramte - det
værste du kan gøre er - at tie.
Venlig hilsen, Elaine
"rt" <ostekongenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42db56bd$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej ng.
>
> Et nærtstående familiemedlem har netop fået konstateret cancer.
> Det skulle hedde noget nær "carcionom", "karsionom", "carceonom" eller
> noget i den stil, og den skulle typisk tage udspring i enten blæren eller
> i urinvejslederen.
>
> Er der nogen der kender noget til den type cancer? Og evt. kan sige
> noget om statistikken? Det er svært at få noget ud af lægerne (nok fordi
> de ikke rigtig ved noget. Plejer de ikke at være ret ærlige om den slags?)
>
> Hvad skal man forvente af et sådant kræftforløb? Og hvordan skal man
> forholde sig til patienten? Jeg har aldrig før haft så nært et
> familiemedlem med
> cancer.
>
> Alle gode grund modtages med glæde.
>
> /rt
>

---

Elaine Ahle skrev den 07-08-2005 21:24:
> Hej ng
> Hvis jeg var dig, ville jeg henvende mig til kræftens bekæmpelse, for der
> får du de mest objektive svar.
> Og et godt råd: Vær så naturlig som mulig overfor den canserramte - det
> værste du kan gøre er - at tie.

Eller ændre besøgshyppigheden mere end hvad det er naturligt.

Ellers kan den kræftramte føle sig mere syg end hvad godt er i form af,
at den kræftramte tror, at kræften er uhelbredelig og snart dør.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det