/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
Sunowich 500
kenwood 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Bevilling af ny bil
Fra : Karsten Jensen


Dato : 24-10-03 11:26

Så er min bevilling af udskiftning af bil gået igennem (Ford Transit).
Har ikke fået bevillingen på skrift, men har talt med sagsbehandleren
i Ringkøbing Amt og jeg skulle have papirerne i morgen, senest mandag.

I min bevilling har jeg dog fået afslag på:

- fartpilot
- at jeg selv kan være passager mens andre fører bilen
- opvarmet forrude
- bagrudevisker

Nu er det jeg gerne vil høre om nogen har erfaringer med bevillinger
af ovennævnte, og hvad jeres argumentation har været, samt evt.
argumentation for afslag og bevilling, da jeg påtænker at anke sagen.

- fartpilot: (Indretterens pris (Gudmundsens Autospeciale) 4.800 +
moms)
I min nuværende bil har jeg en farpilot som jeg selv har betalt.
Amtets sagsbehandler fortalte mig, at afslaget begrundes med jeg
primært kører korte ture, hvilket jeg ikke er spor enig i, men jo, der
er da mange kortere turer samt byturer. Investeringen i fartpiloten er
noget af det bedste jeg har investeret i.
PTUs Hanne Munksgaard, der har været inde over på min nuværende bil
har været ude at rulle med mig og har senere udtalt, at det klart var
en fejl og en forglemmelse, at min gamle bilansøgning ikke indeholdte
en fartpilot, som hun mente jeg var berettiget til.

- passager: (Indretterens pris (Gudmundsens Autospeciale) 6.300 +
moms)
Amtet vil ikke bevillige, at jeg kan være passager i min egen bil,
dvs. at el-stolen kan blive fastspændt. De mener at det primære må
være, at jeg selv fører bilen, hvilket også er rigtigt, men jeg finder
det nu rart at have muligheden for at kunne snuppe et par glas rødvin
hvis jeg får lyst til det, eller få chauffør på hvis jeg bliver for
træt. Synes også det ville være rart at kunne tage en anden
kørestolsbruger med som passager - på forsvarlig vis.
Men endnu vigtigere, at jeg kan blive transporteret i det tilfælde jeg
brækker en arm (jvf. min sygdom).

- opvarmet forrude: (Fords pris: 1.454 + moms)
I min nuværende bil har jeg en opvarmet forrude (kan under ingen
omstændigheder selv få is, sne og dug af). Jeg har også en 2 kW
Webasto-kabinevarmer. Og el-varmet forrude er nødvendig i den
nuværende bil når det fryser mere end 6-7 grader, eftersom
kabinevarmeren ikke er tilstrækkelig. Det er umuligt for den at optø
ruderne.

I den nye ansøgning har jeg fået bevilliget kabinevarme, samt
aftrækskanal til bagenden / varmeapperat i bagenden. Hvordan dette
fungerer ved jeg ikke helt nøjagtigt, men jeg frygter lidt at dette
heller ikke vil være i stand til at optø forruden når det fyser meget.
Har nogen erfaringer med dette, og har nogen fået bevilliget begge
dele?

- bagrude visker: (Fords pris: 1.091 + moms)
Dette har jeg ikke i min nuværende bil, og savner det meget. Enhver,
der har kørt i en kasse-bil ved, at den hurtigt bliver tilsnavset.
Måske er dette et luksusproblem, men med en lift, der står og spærrer
for udsynet er det altså endnu sværere at se noget som helst ud. Og i
manureringssituationer bruges jo altså også bakspejlet - selvom der er
gode sidespejle. Jeg kan ikke vende mig så meget om at jeg kan kigge
direkte ud af ruden.


Er der nogen der har gode råd? Evt. nogle gode URLs til nogle SM'er?
Både bevillinger og afslag.

--

Med venlig hilsen fra

Karsten Jensen
k-j_absolute_no_spamming@direkte.org

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste