|
|
 | Forvirret og "efterladt" i i et kaos
Fra : Kaos |
Dato : 05-06-02 07:42 |
|
Jeg er en 19 årig dreng som efterhånden har været sammen med min kæreste i
2år, det er lang tid, ja faktisk meget lang tid...men her på det sidste jeg
jeg kommet til at tænke over nogle ting...
Først lige lidt om hvordan vi har det sammen...
Vi ar meget svært ved at snakke i telefon sammen, vi komme tit om og skændes
i telefonen, og nogle gange(ofte) tror jeg at det er min skyld...det er
nogle småting, men de kan gå mig otrolig meget på...
Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
jeg er et meget trykheds søgende menneske og vil gerne hele tiden vide hvor
jeg har folk, hvilket gør nogle ting svære, men jeg har dog forbedret mig
meget...
Til problemet:
Jeg ved ikke helt om jeg elsker hende mere, jeg er bange for at vores
forhold er blevet en vane, og at det så er derfor vi er sammen, jeg er bange
for at jeg spilder min tid...
Jeg er selv ikke god til det der med at fortælle min kæreste at jeg godt vil
have at vi stoppe mit forhold, en af grundene er selvfølgelig at jeg ikke
ved om det er det jeg vil, men samtidigt gør det, det ikke nemmere at hver
gang hun ikke føler at jeg er så hengivende som jeg plejer begynder hun at
græde og det er ikke en rar fornemmelse(det tror jeg alle kender)...
Jeg ved godt at det er er lidt at et vildrede brev, men jeg håber at nogle
vil prøve at hjælpe mig og evt. dele nogle erfaringer med mig...
Alle spørgsmål er velkommende 
Jeg håber snart at høre fra Jer...
/Kaos
PS: jeg vælger at spørge her, istedet for mine venner da de ikke er
objektive, alle jeg kender set vores forhold som et forbillede for hvordan
et forhold skal være, det blev desværre også nævnt i avisen fornyligt...
håber at i kan hjælpe...
| |
 Michael (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : Michael |
Dato : 05-06-02 09:46 |
|
SNIP
>
> Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
>
> jeg er et meget trykheds søgende menneske og vil gerne hele tiden vide
hvor
> jeg har folk, hvilket gør nogle ting svære, men jeg har dog forbedret mig
> meget...
SNIP en masse mere
Hej med dig!
Når du siger at I strort set aldrig går til fest alene, er det så fordi I
ikke stoler på hinanden? Eller det fordi I har 100% samme omgangskreds?
Altså.....det eneste råd _jeg_ ville kunne give, var at I nok blev nød til
at snakke det temmelig meget igennem. Det hjælper somregel, for man kommer
måske ud med forskellige ting som går en på, og hvis forholdet slutter, så
er det måske hvad der er det rigtige?
Mvh
Michael
| |
Kaos (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 05-06-02 09:53 |
|
> Hej med dig!
>
> Når du siger at I strort set aldrig går til fest alene, er det så fordi I
> ikke stoler på hinanden? Eller det fordi I har 100% samme omgangskreds?
Vi har meget den samme omgangskreds, men det har nok også noget at gøre med
at vi ikke stoler 100% på hinanden...
> Altså.....det eneste råd _jeg_ ville kunne give, var at I nok blev nød til
> at snakke det temmelig meget igennem. Det hjælper somregel, for man kommer
> måske ud med forskellige ting som går en på, og hvis forholdet slutter, så
> er det måske hvad der er det rigtige?
Ja det mener jeg også, men det er ikke nemt at snakke om, når hun begynder
at græde osv...
Hvis jeg så finder ud af at jeg gerne vil sætte en ende på
forholdet...hvordan skal man så gøre det? jeg er selv blevet droppet en hel
del gange, men jeg har aldrig synes at det har været en god måde...og der
hvor det har været en okay måde....havde forholdene ikke været mere end
<14dage... så er der jo ikke rigtigt nogle følelser i det...
Har du/i nogle råd på det punkt? her er jeg nemlig også i vildrede...
/Kaos
| |
 Henning (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 05-06-02 14:24 |
|
Kaos <maxses@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3cfdd177$0$47931$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Ja det mener jeg også, men det er ikke nemt at snakke om, når hun
> begynder at græde osv...
Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
bevidst fra kvindens side)
En grædende kvinde signaliserer: " Du har været ond mod
mig" Det kan give mig følelsen af at være magtesløs i nogle
situationer, i andre dårlig samvittighed, andre igen, at jeg
føler mig uretfærdigt behanlet, derfor bliver jeg generelt
agressiv, når kvinden "græder" for at styre mig og min
måde at være på, fordi jeg aldrig bevidst gør noget der
kan betinge at min partner græder, så som udgangspunkt
lader jeg mig ikke styre af tårer.
At du gør det (og undskylder?)
Viser du er en følsom mand, med stor omsorg for din
partner, en der påtager sig et ansvar ( nu ved jeg ikke hvor
megen psykologi jeg kan lægge ind i mit svar ?) hvor
hun ikke gør det, men bruger nogle mekanismer til at
få det med dig som hun vil have det, som hun har fundet
ud af virker hos dig, det kan sammenlignes med et barn
der hyler og skriger for at få sin vilje hos forældrene.
Du kan ikke konfrontere din kæreste med det jeg har
skrevet, men kun bruge det til at forstå dine egne
reaktioner på hendes måde at være på.
Aftal at holde en pause i jeres forhold og giv hinanden
frihed til at have andre partnere og prøve livet af med
andre, hvis du, når du tænker over at hun har sex med
andre, synes det er ok, og du ikke ved den tanken føler
dig mere eller mindre jaloux.
Føler du en gnist af jalousi, kan det være fordi du
stadig elsker hende, eller at du på et eller andet plan
føler du "ejer" hende.
Tryghedssøgende mennesker kan være sværer at omgås
og tryghedssøgende mennesker kan have svært ved
at slippe andre mennesker, selv om der reelt ikke
længere er belæg for at relationen består, tryghedssøgende
mennesker går ofte langt ud over hvad de følelsesmæssigt
er reelt er i stand til, for at bevarer relationer til en partner.
Der er kun een, der reelt kan råde dig , og det er dig selv!
Hvilke følelser mærker du ved tanken om et brud?
Ligegyldighed, sorg, angst, lettelse, etc. etc. ?
Som sagt, du kan kun bruge ovenstående til at få
klarhed over hvad du selv vil, ikke til konfrontasioner
med din kæreste.
Når du selv er afklaret, kan du disponere til gavn for
jer begge.
MVH
Henning
| |
Tulla (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tulla |
Dato : 05-06-02 22:19 |
|
Henning <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en
news:3cfe10fb$0$8944$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Kaos <maxses@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3cfdd177$0$47931$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>
> Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
> som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
> gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
> bevidst fra kvindens side)
Snip -
Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
Mvh Ulla
| |
Henning (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 06-06-02 00:46 |
|
Tulla <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
>
> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
Shit, hvor er det bare så typisk kvindeligt.....
Har du overvejet grådens magt?
MVH
Henning
| |
Tomas O. (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 06-06-02 01:43 |
|
Henning skrev:
> Tulla <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
>>
>> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
>> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af
>> det?
>
> Shit, hvor er det bare så typisk kvindeligt.....
> Har du overvejet grådens magt?
Minder mig om en stand up komiker der lavede et nummer han kaldte
"kvindens ultimative magt" undertitel 'den bævrende underlæbe'
Han var sgisme god til at bævre med den underlæbe.
Hilsen
Tomas
| |
Lillie Brent (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 06-06-02 02:09 |
|
Henning skrev:
>Tulla <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
>>
>> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
>> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
>
>Shit, hvor er det bare så typisk kvindeligt.....
>Har du overvejet grådens magt?
Nei men Henning da! Du som ellers er slik en følsom og
forståelsesfull mand... Vet du ikke at når du sier at kvinder
bruger tårer som makt, så blokkerer du for en del av
følelseslivet hos den person? At mænd ikke kan takle tårer på den
riktige måde er en annen sag for seg....
I stedet for å angripe kvinner som gråter, burde mænd selv lære
seg å gråte en skvett iblant, - det ville de sgu ha godt av...
--
Lillie
| |
Henning (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 06-06-02 05:01 |
|
Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:g6ctfugq427p4ri8199h81nd0jen3mkrg7@4ax.com...
> Henning skrev:
Hej Lillie 
> Nei men Henning da! Du som ellers er slik en følsom og
> forståelsesfull mand... Vet du ikke at når du sier at kvinder
> bruger tårer som makt, så blokkerer du for en del av
> følelseslivet hos den person? At mænd ikke kan takle tårer på den
> riktige måde er en annen sag for seg....
Somme tider bliver jeg bare træt af at skulle kontaine
andres følelser og fortæller hvad f.eks. kvindegråd
( eller hedder det kvindegrinen på norsk? ) vækker
af følelser hos den mandlige modpart, kvindetårer
blokerer mandens følelser og stopper effektivt ethvert
forsøg på model-løsninger og så nytter kvindegråd ikke
i det lange løb aligevel, konflikterne består også dagen
efter.
> I stedet for å angripe kvinner som gråter, burde mænd selv lære
> seg å gråte en skvett iblant, - det ville de sgu ha godt av...
Det er sikkert også den mest effektive måde at lukke
munden på kvinderne på i en diskution hvor vi ikke
kan få vores vilje.
Der er forskel på at græde, fordi man er ked af det
og fordi man ikke lige får det som man vil have det,
eller forhindre partneren i at fremfører sine synspunkter
i en diskution, for her signaliserer gråden:
" Du er ond ved mig, du gør mig fortræd, du er ond,
hensynsløs og tarvelig, se hvor ked af det du gør mig,
hvis du elskede mig, ville du ikke opføre dig sådan
osv osv."
Den empatiske mand vil omgående blokere, få dårlig
samvittighed osv. osv. ikke mindst føle sig magtesløs
og måske uretfærdig behandlet.
I ekstreme situationer, kan manden i sådanne tilfælde blive
så stresset, at han begår vold mod den der indgiver ham
"dårlig samvittighed"
Det dårligst valgte tidspunkt for en kvinde, at vælge at
græde på er i en diskution med sin partner, hvis hun
vil have en konstruktiv og rationel løsning på de evt.
problemer der er i et parforhold.
Lad være med at føle det som et angreb, men som
en oplysning om at mænd altså kan gå i spåner når
kvinder bruger gråden som kommunikations middel.
Jeg ved det ikke, men jeg tror at mange voldsramte
kvinders førte møde med partnervolden netop skete
medens de under en konflikt græd.
Kvindegråd er i nogle extreme situationer ligefrem
livsfarlig for dem selv i et parforhold, det kan stresse
manden til at handle efter de beskedder hans reptil
hjerne byder ham, med vold og mord til følge.
Kvindens gråd kan af reptil-hjernen opfattes dels
som et angreb, dels som svaghed og begge dele
må imødegås med at fjerne truslen eller svagheden.
Tænk lige over det! I norden har 100.000 vis
af kvinder været udsat for vold i deres parforhold.
Der er 2 hovedårsager til at mænd begår vold mod
kvinder, den ene er magtesløsheds-følelse, den anden
er foragt for partnerens svaghed og gråd er et af
tegnene på svaghed i mændenes øjne.
Kvinder kan græde på grund af alt mellem himmel
og jord, bare ikke over det hendes partner siger og
gør i deres parforhold, i de første tilfælde får hun
hans sympati og kærlighed i det andet vil hun i
extreme situationer få hans knytnæve lige i ansigtet!
MVH
Henning
Ps.
Jo Lillie, jeg er en blød og følsom mand, men jeg
kender også til adfærds-psykologi.
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 07:20 |
|
Henning wrote:
> Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:g6ctfugq427p4ri8199h81nd0jen3mkrg7@4ax.com...
Jeg springer lige ind fra sidelinjen her....
>> I stedet for å angripe kvinner som gråter, burde mænd selv lære
>> seg å gråte en skvett iblant, - det ville de sgu ha godt av...
>
> Det er sikkert også den mest effektive måde at lukke
> munden på kvinderne på i en diskution hvor vi ikke
> kan få vores vilje.
Så du mener altså at kvinder typisk græder med vilje i en
diskussion, for at få deres vilje?
> Der er forskel på at græde, fordi man er ked af det
> og fordi man ikke lige får det som man vil have det,
> eller forhindre partneren i at fremfører sine synspunkter
> i en diskution, for her signaliserer gråden:
Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
og at dette kan være grunden til at man græder?
[snip- gråd og vold]
> Lad være med at føle det som et angreb, men som
> en oplysning om at mænd altså kan gå i spåner når
> kvinder bruger gråden som kommunikations middel.
[snip]
> Kvinder kan græde på grund af alt mellem himmel
> og jord, bare ikke over det hendes partner siger og
> gør i deres parforhold, i de første tilfælde får hun
> hans sympati og kærlighed i det andet vil hun i
> extreme situationer få hans knytnæve lige i ansigtet!
Jeg forstår det sådan at du siger at kvinder MÅ
græde over alt mellem himmel og jord, men bare ikke
over det hendes partner siger og gør...
Nu er jeg selv typen der har meget let til tårer - jeg kan sgu
græde over hvad som helst i fjernsynet.
Det er ikke fordi jeg græder særlig tit når jeg "diskuterer" med
kærester - men helt ærligt - de gange jeg har gjort det,
er det sgu da fordi jeg har været ked af det, af de ting han
siger, eller ikke siger, og ikke fordi jeg vil have magten
i diskussionen. Der var da ikke noget jeg hellere ville end
at kunne diskutere stille og roligt, uden at tårerne løber over.
Men jeg er bare ikke selv herre over det - og jeg mener altså
ikke at man kan "træne sig op til" kun at græde når man vil,
eller ligefrem på kommando (undtagen hvis man er skuespiller
Jeg synes du generaliserer her - og jeg mener absolut ikke
jeg hører under den type kvinder du snakker om...
Det var bare lige my 2 cents....
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Mic (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 06-06-02 07:33 |
|
> Jeg springer lige ind fra sidelinjen her....
Ditto.....
>
> Så du mener altså at kvinder typisk græder med vilje i en
> diskussion, for at få deres vilje?
Det er i hvertfald MEGET almindeligt, skulle jeg lige hilse og sige....
> Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
> og at dette kan være grunden til at man græder?
Der er INTET i en diskussion der kan retfærdiggøre at man giver sig til at
tude. Plain and simple.....
>
>
> Nu er jeg selv typen der har meget let til tårer - jeg kan sgu
> græde over hvad som helst i fjernsynet.
> Det er ikke fordi jeg græder særlig tit når jeg "diskuterer" med
> kærester - men helt ærligt - de gange jeg har gjort det,
> er det sgu da fordi jeg har været ked af det, af de ting han
> siger, eller ikke siger, og ikke fordi jeg vil have magten
> i diskussionen. Der var da ikke noget jeg hellere ville end
> at kunne diskutere stille og roligt, uden at tårerne løber over.
> Men jeg er bare ikke selv herre over det - og jeg mener altså
> ikke at man kan "træne sig op til" kun at græde når man vil,
> eller ligefrem på kommando (undtagen hvis man er skuespiller
Pladder. Selvfølgelig kan man det, det er et simpelt spørgsmål om
selvkontrol, og intet andet. Og det er neop en af grundene til at JEG ser
ned på kvinder der giver sig til at flæbe, når tingene går skævt. Det er for
mig et tegn på at de ikke har styr på dem selv som personer - et
"svaghedstegn" så at sige. Selvfølgelig ER der valide grunde til at græde,
men diskussioner om forhold og hvad deraf følger er IKKE iblandt dem.....
Hele debatten med vold imod kvinder finder jeg til gengæld latterlig. MÆND
slår IKKE på kvinder (med mindre de er lænket til sengen og indforstået
deri, men det er en HELT anden debat). Små, usikre drengerøve gør det
derimod sikkert nok, men dem kan jeg desværre ikke forholde mig til.
>
> Jeg synes du generaliserer her - og jeg mener absolut ikke
> jeg hører under den type kvinder du snakker om...
Nej. Det er der faktisk INGEN kvinder der gør, hvis du spørger dem
enkeltvis...
>
> Det var bare lige my 2 cents....
Og mine....
Mic
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 08:03 |
|
Mic wrote:
>> Så du mener altså at kvinder typisk græder med vilje i en
>> diskussion, for at få deres vilje?
>
> Det er i hvertfald MEGET almindeligt, skulle jeg lige hilse og
> sige....
Nåmen så er jeg ikke almindelig
>>jeg mener altså
>> ikke at man kan "træne sig op til" kun at græde når man vil,
>> eller ligefrem på kommando (undtagen hvis man er skuespiller
>
> Pladder. Selvfølgelig kan man det, det er et simpelt spørgsmål om
> selvkontrol, og intet andet.
Og så kan jeg jo sige - pladder, hvad ved du om det?
Og det er neop en af grundene til at JEG
> ser ned på kvinder der giver sig til at flæbe, når tingene går skævt.
> Det er for mig et tegn på at de ikke har styr på dem selv som
> personer - et "svaghedstegn" så at sige. Selvfølgelig ER der valide
> grunde til at græde, men diskussioner om forhold og hvad deraf følger
> er IKKE iblandt dem.....
Og hvad kunne disse valide grunde så være?
>Hele debatten med vold imod kvinder finder
> jeg til gengæld latterlig.
Det er vi så enige om.
MÆND slår IKKE på kvinder (med mindre de
> er lænket til sengen og indforstået deri, men det er en HELT anden
> debat). Små, usikre drengerøve gør det derimod sikkert nok, men dem
> kan jeg desværre ikke forholde mig til.
Nej det kan jeg heldigvis heller ikke.
>> Jeg synes du generaliserer her - og jeg mener absolut ikke
>> jeg hører under den type kvinder du snakker om...
>
> Nej. Det er der faktisk INGEN kvinder der gør, hvis du spørger dem
> enkeltvis...
Og det er svært for dig at forstå, at det faktisk kan være rigtigt?
(og ja, jeg har set smiley'en...)
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Mic (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 06-06-02 08:09 |
|
> Nåmen så er jeg ikke almindelig
Det skal du nu kun være glad for....
>
> Og så kan jeg jo sige - pladder, hvad ved du om det?
Nok mere end de fleste. LAd os blot holde os til at jeg VED at man kan,
ikke?
>
>
> Og hvad kunne disse valide grunde så være?
Dødsfald i nærmeste familie anser ejg jeg som en RELATIVT gyldig grund,
omend det oftest udspringer af selvmedlidenhed, og intet andet. At det trods
alt er rimeligt i en situation bunder ud i det uigenkaldelige i det
passerede.
>
> Det er vi så enige om.
Damn. Score one...
>
> Og det er svært for dig at forstå, at det faktisk kan være rigtigt?
> (og ja, jeg har set smiley'en...)
Ikke forstå. Blot accpetere.....
Mic
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 08:17 |
|
Mic wrote:
>> Nåmen så er jeg ikke almindelig
>
> Det skal du nu kun være glad for....
Det er jeg såmænd også.
>> Og så kan jeg jo sige - pladder, hvad ved du om det?
>
> Nok mere end de fleste. LAd os blot holde os til at jeg VED at man
> kan, ikke?
Er det noget du underviser i? For så vil jeg da meget gerne have
et kursus
>> Og hvad kunne disse valide grunde så være?
>
> Dødsfald i nærmeste familie anser ejg jeg som en RELATIVT gyldig
> grund, omend det oftest udspringer af selvmedlidenhed, og intet
> andet. At det trods alt er rimeligt i en situation bunder ud i det
> uigenkaldelige i det passerede.
Hvis du var sammen med kvinden i dit liv, og hun af en eller anden
grund droppede dig (ja så var hun jo nok ikke kvinden i dit liv
alligevel...), ville du så aldrig være fristet til at fælde en tåre?
>> Og det er svært for dig at forstå, at det faktisk kan være rigtigt?
>> (og ja, jeg har set smiley'en...)
>
> Ikke forstå. Blot accpetere.....
Ligesom jeg også har svært ved at acceptere mænd, der overhovedet
ikke kan snakke om deres eller andres følelser, eller noget der bare
tilnærmelsesvis har med dette at gøre (ikke dermed sagt at du hører til
dem).
Men over 2 år med en træmand har i hvert fald lært mig, at det (tror
jeg) kan være lige så frustrerende, som mænd synes det er med
kvinder der græder. Men det er en helt anden historie...
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Mic (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 06-06-02 08:24 |
|
>
> Det er jeg såmænd også.
Godt så!
> Er det noget du underviser i? For så vil jeg da meget gerne have
> et kursus
Har jeg gjort, som en integreert del af et større mønster, men det er en
sjat år siden nu....
>
> Hvis du var sammen med kvinden i dit liv, og hun af en eller anden
> grund droppede dig (ja så var hun jo nok ikke kvinden i dit liv
> alligevel...), ville du så aldrig være fristet til at fælde en tåre?
Nej. Under ingen omstændigheder. Det ville for det første ikke føre til
noget som helst, og for det andet er det langt under hvad jeg finder værdigt
for mig.
>
> Ligesom jeg også har svært ved at acceptere mænd, der overhovedet
> ikke kan snakke om deres eller andres følelser, eller noget der bare
> tilnærmelsesvis har med dette at gøre (ikke dermed sagt at du hører til
> dem).
> Men over 2 år med en træmand har i hvert fald lært mig, at det (tror
> jeg) kan være lige så frustrerende, som mænd synes det er med
> kvinder der græder. Men det er en helt anden historie...
Eller blot svært ved at acceptere at en del mænd's følelsesliv ER mindre
udviklet end kvinders ditto, og at de derfor slet ikke gider spilde tid på
noget så irrelevent (for dem) som følelser?
Og hvis du ikke efter to år har lært at acceptere hans følelsesmønster
(eller mangel opå samme) kommer du nok heller aldrig til det, så spørgsmålet
er vel om du har gjort op med dig selv at du kan leve med det?
Mic
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 08:30 |
|
Mic wrote:
>>
>> Hvis du var sammen med kvinden i dit liv, og hun af en eller anden
>> grund droppede dig (ja så var hun jo nok ikke kvinden i dit liv
>> alligevel...), ville du så aldrig være fristet til at fælde en tåre?
>
> Nej. Under ingen omstændigheder. Det ville for det første ikke føre
> til noget som helst, og for det andet er det langt under hvad jeg
> finder værdigt for mig.
Det må være rart at have så stor kontrol over sine følelser - og så
alligevel ikke...
>> Ligesom jeg også har svært ved at acceptere mænd, der overhovedet
>> ikke kan snakke om deres eller andres følelser, eller noget der bare
>> tilnærmelsesvis har med dette at gøre (ikke dermed sagt at du hører
>> til dem).
>> Men over 2 år med en træmand har i hvert fald lært mig, at det (tror
>> jeg) kan være lige så frustrerende, som mænd synes det er med
>> kvinder der græder. Men det er en helt anden historie...
>
> Eller blot svært ved at acceptere at en del mænd's følelsesliv ER
> mindre udviklet end kvinders ditto, og at de derfor slet ikke gider
> spilde tid på noget så irrelevent (for dem) som følelser?
> Og hvis du ikke efter to år har lært at acceptere hans følelsesmønster
> (eller mangel opå samme) kommer du nok heller aldrig til det, så
> spørgsmålet er vel om du har gjort op med dig selv at du kan leve
> med det?
Jeg har gjort op med mig selv, at det kan jeg ikke - og det er også en
stor del af grunden til, at jeg ikke længere er sammen med ham
Til gengæld har jeg nu en kæreste, som KAN tale om sine følelser - og
som også gerne gør det. Og nej, jeg er ikke blevet lesbisk
Og nu må du have mig undskyldt, for nu skal jeg på arbejde...
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Mic (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 06-06-02 10:14 |
|
>
> Det må være rart at have så stor kontrol over sine følelser - og så
> alligevel ikke...
Afhænger vel af ens synspunkt. JEG har det glimrende med det.....
>
> Jeg har gjort op med mig selv, at det kan jeg ikke - og det er også en
> stor del af grunden til, at jeg ikke længere er sammen med ham
Glimrende. Så er du da kommet DET skridt videre.....
> Til gengæld har jeg nu en kæreste, som KAN tale om sine følelser - og
> som også gerne gør det. Og nej, jeg er ikke blevet lesbisk
Hmmm. Ellers en nærliggende tanke...*G*
>
> Og nu må du have mig undskyldt, for nu skal jeg på arbejde...
Done
Mic
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 18:21 |
|
Mic wrote:
>>
>> Jeg har gjort op med mig selv, at det kan jeg ikke - og det er også
>> en stor del af grunden til, at jeg ikke længere er sammen med ham
>
> Glimrende. Så er du da kommet DET skridt videre.....
Åh ja - at fremprovokere en afslutning på det forhold var det bedste
der overhovedet kunne ske for mig, på mange områder.
>> Til gengæld har jeg nu en kæreste, som KAN tale om sine følelser - og
>> som også gerne gør det. Og nej, jeg er ikke blevet lesbisk
>
> Hmmm. Ellers en nærliggende tanke...*G*
Beklager at måtte skuffe dig *S* - men jeg har måske bare været
heldig at finde den ene mand i Danmark, som gør dine profetier til
skamme.
Det minder mig lige om hvor heldig jeg er, og hvor fedt det bliver
at se ham i weekenden, efter at vi ikke har været sammen i tre uger...
(bare for at gøre det lidt mere on topic - så kan man vel selv tænke
sig til resten *SF*)
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 13:27 |
|
Mic <mico@mandezonen.dk> stjal båndbredde med følgende:
[klip]
>> Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
>> og at dette kan være grunden til at man græder?
>
> Der er INTET i en diskussion der kan retfærdiggøre at man giver sig
> til at tude. Plain and simple.....
Smukt Mic - så kan det ikke siges bedre.
Kvindegråd er nok _den_ største forhindring mellem kønnenes gensidige
forståelse og respekt (duck and away  )
--
-Jens B.
| |
Sott (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 07-06-02 15:14 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en meddelelse
news:qE1M8.37$t4.1596@news.get2net.dk...
> Mic <mico@mandezonen.dk> stjal båndbredde med følgende:
> [klip]
> >> Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
> >> og at dette kan være grunden til at man græder?
> >
> > Der er INTET i en diskussion der kan retfærdiggøre at man giver sig
> > til at tude. Plain and simple.....
>
> Smukt Mic - så kan det ikke siges bedre.
>
> Kvindegråd er nok _den_ største forhindring mellem kønnenes gensidige
> forståelse og respekt (duck and away )
Nu der i det mindste fra tre gutters side kan opnås enighed
om dette, så er der noget jeg ikke forstår.
Når jeg har oplevet mig selv i en ophedet diskussion med en
partner, har det været ekstremt sjældent at jeg overhovedet
har fået den tanke at græde. Hvorfor det er endnu sjældnere
at jeg så rent faktisk har grædt.
Jeg har i stedet oplevet, at blive endog meget vred, når jeg f.eks
ikke følte han lyttede, eller han bevidst sårede mig.
Min erfaring er så, at fyrene ikke kunne tackle denne vrede, og
jeg har endda måtte høre for, om jeg dog ikke i stedet kunne
vise, at jeg blev ked af det (er det så ikke underforstået, at græde).
Selvfølgelig blev jeg reelt også ked af det, når jeg såredes, men
jeg gav (og giver vil jeg tro) mig altså kun i helt ekstremt sjældne
tilfælde til at græde.
Det tegner et andet billed end jeres - hvordan kan det være?
Er vrede eller gråd værst?
Hvis vi går ind på Hennings tanker, så kunne vrede fra begge
parter psykologisk set godt (nu er vi helt tilbage ved menneskets
rødder, ikk') - udløse en situation, der er at sammenligne med
kamp, regulær fysisk kamp. Og så er det vel på sin vis "bedre"
at stå overfor en "svag" kvinde, der græder - set fra mandens
synsvinkel - end en kvinde der er mindst lige så parat til at
"slå ihjel" som én selv, eller hvad?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 07-06-02 15:25 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d00c04e$0$78761$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Er vrede eller gråd værst?
hmm jeg har haft en evne til at mixe de to...... bliver jeg vred starter
gråden.... ikke den hulkende rystende "siddende og kramme ben" gråd.... men
den hidsige hvor tårerne strømmer ned af kinderne på mig mens jeg skælder og
smælder.....
det er ikke noget jeg har en disse kontrol over..... sådan har jeg altid
haft det.... den første episode jeg husker det fra er fra 4 klasse hvor jeg
kom op og slås med en større knægt.....
jeg mener ikke selv jeg græder for at manipulere.... at andre mener det er
deres problem..... for mig handler gråd ikke om at styre debatten..... men
er et middel til at få afløb for følelser jeg ikke har kontrol over.....
lidt lige som nogle mænd ( jeg ved godt de ikke bør kaldes det) bruger at
slå..... det er en form for afmagt.... men jeg forventer ikke på nogen måde
at det kan hjælpe mig....
jeg benægter dog ikke at nogle kvinder kan finde på at bruge gråd som
manipulation i en del af en debat.....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 15:37 |
|
Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> stjal båndbredde med følgende:
> "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
> news:3d00c04e$0$78761$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>> Er vrede eller gråd værst?
>
> hmm jeg har haft en evne til at mixe de to...... bliver jeg vred
> starter gråden.... ikke den hulkende rystende "siddende og kramme
> ben" gråd.... men den hidsige hvor tårerne strømmer ned af kinderne
> på mig mens jeg skælder og smælder.....
Hmm, måske er der noget der. Jeg tror faktisk, jeg bedre ville kunne
håndtere gråd, hvis den tydeligt var knyttet til vrede. For mig at se
svarer kvindegråd i en konfrontation til, at manden tyr til vold; altså
mangel på selvkontrol, hvor man løser konflikter ved at give efter for
de mest letkøbte, dyriske og i denne sammenhæng latterlige drifter.
Trangen til at benytte gråd og/eller vold til konfliktløsning bør
_altid_ kunne undertrykkes af normaltfungerende mennesker (og her vælger
jeg lige at se bort fra bl.a. alkohols indvirkning på selvsamme
mennesker).
Hvis der er noget, der trigger mine knap så hensigstmæssige mandlige
skyggesider, så er det kvindegråd, der næsten altid benyttes - bevidst
eller ubevidst - som pressionsmiddel, når den optræder i
konfliktsituationer.
--
-Jens B.
| |
Sabina Hertzum (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 07-06-02 16:22 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> wrote in message
news:Zx3M8.1202$t4.2167@news.get2net.dk...
> Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> stjal båndbredde med følgende:
> > hmm jeg har haft en evne til at mixe de to...... bliver jeg vred
> > starter gråden.... ikke den hulkende rystende "siddende og kramme
> > ben" gråd.... men den hidsige hvor tårerne strømmer ned af kinderne
> > på mig mens jeg skælder og smælder.....
>
> Hmm, måske er der noget der. Jeg tror faktisk, jeg bedre ville kunne
> håndtere gråd, hvis den tydeligt var knyttet til vrede.
nogle kan håndtere det... andre kan ikke forstå at man kan græde og være
vred samtidig..... det forvirrer "modstanderen" )
For mig at se
> svarer kvindegråd i en konfrontation til, at manden tyr til vold; altså
> mangel på selvkontrol, hvor man løser konflikter ved at give efter for
> de mest letkøbte, dyriske og i denne sammenhæng latterlige drifter.
"kvindegråd" skal vist til at defineres...... beskriv lige hvad du mener
"typisk kvindegråd" er......
i det eksembel jeg nævner formoder jeg ikke du vil betragte det som en
letkøbt konfliktløsning.....
men det er i lige så høj grad mangel på selvkontrol....... hvis jeg på nogen
måde kunne holde tårerne tilbage så gjorde jeg det....
> Trangen til at benytte gråd og/eller vold til konfliktløsning bør
> _altid_ kunne undertrykkes af normaltfungerende mennesker (og her vælger
> jeg lige at se bort fra bl.a. alkohols indvirkning på selvsamme
> mennesker).
ja og nej..... nogle mennesker reagerer uden at tænke nærmere over det.....
lidt ligesom sætte fra med hænderne hvis man snubler..... man ved det er
dumt og kan have konsekvenser ( i form af brækkende knogler) men man
reagerer bare........ kald det en refleks......
en uhensigtsmæssig en af slagsen, det er rigtigt.... men stadig ikke noget
man "automatisk" bare skal have kontrol over......
forskellen her er de skader der forvoldes..... vold går fysisk ud over andre
mennesker...... gråd påvirker (nogle gange) psykisk....... så kan man
diskutere hvad der er værst......
> Hvis der er noget, der trigger mine knap så hensigstmæssige mandlige
> skyggesider, så er det kvindegråd, der næsten altid benyttes - bevidst
> eller ubevidst - som pressionsmiddel, når den optræder i
> konfliktsituationer.
igen.. beskriv kvindegråd.....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 16:43 |
|
Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> stjal båndbredde med følgende:
[klip]
> "kvindegråd" skal vist til at defineres...... beskriv lige hvad du
> mener "typisk kvindegråd" er......
Det er, når kvinden i en konfrontation begynder at græde, samtidig med
at man ikke lades i tvivl om, at man bør have dårlig samvittighed og
skulle skamme sig. Det er svært at komme det nærmere, men tro mig,
Sabina, de fleste mænd ved nøjagtig, hvad jeg tænker på.
> i det eksembel jeg nævner formoder jeg ikke du vil betragte det som en
> letkøbt konfliktløsning.....
Nope. Jeg har i en tilsvarende situation svært ved at få ordene frem,
fuldstændig samme type af reaktion.
> men det er i lige så høj grad mangel på selvkontrol....... hvis jeg
> på nogen måde kunne holde tårerne tilbage så gjorde jeg det....
Igen, hvis det var tydelig vredestårer, ville jeg nok kunne håndtere
det.
> ja og nej..... nogle mennesker reagerer uden at tænke nærmere over
> det..... lidt ligesom sætte fra med hænderne hvis man snubler.....
> man ved det er dumt og kan have konsekvenser ( i form af brækkende
> knogler) men man reagerer bare........ kald det en refleks......
> en uhensigtsmæssig en af slagsen, det er rigtigt.... men stadig ikke
> noget man "automatisk" bare skal have kontrol over......
Det er endog særdelses hensigtsmæssigt at lære at kontrollere sine
reflekser i visse sammenhænge. Hvornår det er mest hensigtsmæssigt,
hersker der så en del uenighed om især på tværs af kønnene. I andre
sammenhænge er det om muligt endnu mere hensigtsmæssigt at lære at give
slip på kontrollen, og så lade reflekserne bestemme (du nævner selv et
godt eksempel, jeg kunne komme med andre ).
> forskellen her er de skader der forvoldes..... vold går fysisk ud
> over andre mennesker...... gråd påvirker (nogle gange) psykisk.......
> så kan man diskutere hvad der er værst......
Det kan man nemlig. Man kan også lytte lidt til, hvordan ens
reaktionsmønster påvirker omgivelserne, og så tage det til efterretning
og måske ligefrem indrette sig lidt efter det. Jeg slår f.eks. ikke på
mine medmennesker, selvom trangen til tider opstår, bl.a. fordi jeg ved,
at mine reflekser ikke nødvendigvis er rimelige i forhold til andre
mennesker. På tilsvarende måde kunne (nogle) kvinder måske tage lidt
hensyn til, hvordan den diskuterede adfærd vedr. "kvindegråd" påvirker
deres mandlige omgivelser.
Det er et meget ømtåleligt emne, det her. Det er svært at debattere uden
at lyde alt for indskrænket, men jeg tror faktisk, at netop denne
kønsbestemte forskellige opfattelse er én af de grundlæggende kilder til
den evindelige magtkamp imellem os.
--
-Jens B.
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 18:43 |
|
Jens Bruun <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en meddelelse
news:cw4M8.1207$t4.2314@news.get2net.dk...
> Det er et meget ømtåleligt emne, det her. Det er svært at debattere
> uden at lyde alt for indskrænket, men jeg tror faktisk, at netop denne
> kønsbestemte forskellige opfattelse er én af de grundlæggende kilder
> til den evindelige magtkamp imellem os.
Eller blive fortolket som indskrænkethed, hvor nogle så begynder
at tro, at gråd ikke er en valid måde at udtrykke følelser på.
Følelser og deres udtryksformer, er en del af det at være menneske
og ingen følelse er uhensigtsmæssig, men situationen hvor de opstår
kan gøre dem uhensigtsmæssige at udtrykke.
Jeg er ikke gået 36 år gennem psykiatrien med kun 2-3 par øretæver,
hvis jeg ikke var i stand til at kunne agere rationelt og hensigtsmæssigt,
uanset hvilke følelser patienterne trigger hos mig, så det ER altså
noget der kan læres ( Har undevist i det for en 15 års tid siden)
MVH
Henning
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 00:10 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3d00f0c3$0$8992$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg er ikke gået 36 år gennem psykiatrien med kun 2-3 par øretæver,
> hvis jeg ikke var i stand til at kunne agere rationelt og hensigtsmæssigt,
> uanset hvilke følelser patienterne trigger hos mig, så det ER altså
> noget der kan læres ( Har undevist i det for en 15 års tid siden)
der er vel for faan også forskel på de følelser en klient/patient trigger i
en arbejdssituation og så de følelser der opstår i en ophedet debat med den
man elsker...... det skulle der for helvede da gerne være!!!
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sabina Hertzum (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 07-06-02 23:27 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> wrote in message
news:cw4M8.1207$t4.2314@news.get2net.dk...
> > "kvindegråd" skal vist til at defineres...... beskriv lige hvad du
> > mener "typisk kvindegråd" er......
>
> Det er, når kvinden i en konfrontation begynder at græde, samtidig med
> at man ikke lades i tvivl om, at man bør have dårlig samvittighed og
> skulle skamme sig. Det er svært at komme det nærmere, men tro mig,
> Sabina, de fleste mænd ved nøjagtig, hvad jeg tænker på.
jamen bare fordi i ved nøjagtig hvad i snakker om så kunne det være det
ville være hjælpsomt hvis i fortalte os præsist hvad det er problemet
er......
er det bare tårerne eller er det omstændighederne, eller er det det blik der
følger med.. eller de ord der ledsager gråden.... eller hvad??
jeg er godt klar over at mange ved hvad du taler om..... jeg har som sagt
oftest den anden type og derfor kan jeg ikke helt sætte mig ind i den
manipulerende del af det.......
> > i det eksembel jeg nævner formoder jeg ikke du vil betragte det som en
> > letkøbt konfliktløsning.....
>
> Nope. Jeg har i en tilsvarende situation svært ved at få ordene frem,
> fuldstændig samme type af reaktion.
er det mere valid at blive tavs end det er at græde??
> > men det er i lige så høj grad mangel på selvkontrol....... hvis jeg
> > på nogen måde kunne holde tårerne tilbage så gjorde jeg det....
>
> Igen, hvis det var tydelig vredestårer, ville jeg nok kunne håndtere
> det.
tja*G* om det ved mig er tydeligt at det er vredestårer skal jeg ikke kunne
sige*G* det må du spørge john om.....
> Det er endog særdelses hensigtsmæssigt at lære at kontrollere sine
> reflekser i visse sammenhænge.
jamen det giver jeg dig da ret i.... personligt mener jeg da feks ikke det
er skide hensigtsmæssigt at lade tårerne trille foran chefen uanset hvor
vred jeg er.......
Hvornår det er mest hensigtsmæssigt,
> hersker der så en del uenighed om især på tværs af kønnene.
jeg mener det er uhensigtsmæssigt for mig og for mit forhold hvis jeg holder
mine følelser tilbage...... hvordan min kæreste har det med den side af
sagen ved jeg faktisk ikke...... men på nogle punkter mener jeg også jeg må
hytte mig selv lidt og give mig selv lov til at vise de følelser der nu
engang er der...
jeg kender mig selv godt nok til at vide at hvis jeg holder mine følelser
tilbage så risikerer jeg at dræbe de kærlige følelser der er........
I andre
> sammenhænge er det om muligt endnu mere hensigtsmæssigt at lære at give
> slip på kontrollen, og så lade reflekserne bestemme (du nævner selv et
> godt eksempel, jeg kunne komme med andre ).
utvivlsomt 
> > forskellen her er de skader der forvoldes..... vold går fysisk ud
> > over andre mennesker...... gråd påvirker (nogle gange) psykisk.......
> > så kan man diskutere hvad der er værst......
>
> Det kan man nemlig. Man kan også lytte lidt til, hvordan ens
> reaktionsmønster påvirker omgivelserne, og så tage det til efterretning
> og måske ligefrem indrette sig lidt efter det. Jeg slår f.eks. ikke på
> mine medmennesker, selvom trangen til tider opstår, bl.a. fordi jeg ved,
> at mine reflekser ikke nødvendigvis er rimelige i forhold til andre
> mennesker. På tilsvarende måde kunne (nogle) kvinder måske tage lidt
> hensyn til, hvordan den diskuterede adfærd vedr. "kvindegråd" påvirker
> deres mandlige omgivelser.
undskyld jeg spørger... men hvorfor skal kvinder lade være med at græde når
mænd ikke kan finde ud af at tale om deres følelser? begge dele kan være
lige sårende og påvirke både personen og forholdet......
vi har jo forskellige reaktionsmønstre.... som du selv nævner det med at
have svært ved at få ordene frem....... ingen af dem er hensigtsmæssige....
det tror jeg nemt vi kan blive enige om...... men ikke desto mindre er de
alle lige valide..... og det bunder jo i følelser...... kan du selv
kontrollere din besvær med at sige de rette ord?.... kan du selv kontrollere
din vrede og trang til at slå? det handler såmænd ikke om hvorvidt du gør
det... men om du kan kontrollere følelsen der opmuntrer dig til det.....
forskellen ligger nemlig i at når man vil slå, så skal man stoppe en fysisk
handling...... hvorimod gråden er en følelsesmæssig reaktion... sådan en er
ikke altid så nem at stoppe..... man kan ikke bare smide en gang kold vand i
hovedet og dermed stoppe følelserne...........
> Det er et meget ømtåleligt emne, det her. Det er svært at debattere uden
> at lyde alt for indskrænket, men jeg tror faktisk, at netop denne
> kønsbestemte forskellige opfattelse er én af de grundlæggende kilder til
> den evindelige magtkamp imellem os.
hvorfor skal det gøres til en magtkamp??
er det en magthandling at vise følelser?
ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations redskab...........
ligesom al mandlig tavshed heller ikke er det.... nogle gange er det blot et
udtryk for følelser man ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så
galt i det???
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:59 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:tqaM8.20943$N46.958909@news010.worldonline.dk...
> jamen bare fordi i ved nøjagtig hvad i snakker om så kunne det
være det
> ville være hjælpsomt hvis i fortalte os præsist hvad det er
problemet
> er......
> er det bare tårerne eller er det omstændighederne, eller er det
det blik der
> følger med.. eller de ord der ledsager gråden.... eller hvad??
Det ville da i grunden være rart ja. For når nu alt andet end
gråd tilsyneladende er ok, hvad er det så lige ved gråd som er så
forfærdeligt?
> er det mere valid at blive tavs end det er at græde??
Tilsyneladende *S*
> jamen det giver jeg dig da ret i.... personligt mener jeg da
feks ikke det
> er skide hensigtsmæssigt at lade tårerne trille foran chefen
uanset hvor
> vred jeg er.......
I teorien er jeg også enig. I praksis har det vist sig at være
anderledes for mig. Jeg stiller mig ikke op og tuder hver eller
hveranden dag på arbejde. Men min chef er dummere end noget
andet menneske jeg nogensinde har mødt. Der skal hammer, mejsel
og hysterisk anfald til at trænge igennem til manden.
Og en dag endte det så faktisk i et hysterisk anfald fra min
side. Jeg var simpelthen så træt af på diplomatisk vis at
forklare, at jeg var træt af at lorten altid endte på mit bord og
få den ene forsikring efter den anden om, at det ville den ikke
altid gøre fremover, hvorefter alting fortsatte som hidtil.
Så en dag han kom ned for igen at lægge lorten på mit bord, så
fik han simpelthen det glatte lag (i et åbent kontormiljø med
rigeligt af kollegaer til stede. Og jo jeg blev faktisk så gal
at tårene trillede alt imens jeg i meget store vendinger gjorde
det helt klart, at nu havde jeg fandme fået nok og enten kunne
han tage lorten et andet sted hen eller også kunne han selv
aflevere mit adgangskort til administrationsafdelingen.
DET HJALP !!! Endelig fattede manden, at jeg faktisk mente det
helt alvorligt og at der er grænser for, hvor langt jeg kan
skubbes.
Men i bund og grund er jeg enig med dig i, at det er
uhensigtsmæssigt og absolut ikke en løsning man bør vælge.
> jeg mener det er uhensigtsmæssigt for mig og for mit forhold
hvis jeg holder
> mine følelser tilbage...... hvordan min kæreste har det med den
side af
> sagen ved jeg faktisk ikke...... men på nogle punkter mener jeg
også jeg må
> hytte mig selv lidt og give mig selv lov til at vise de
følelser der nu
> engang er der...
> jeg kender mig selv godt nok til at vide at hvis jeg holder
mine følelser
> tilbage så risikerer jeg at dræbe de kærlige følelser der
er........
Selvfølgelig skal man passe på sig selv også. Det er efter min
mening en udbredt misforståelse, at når man er i forhold til
hinanden så overlader man simpelthen sig selv til sin partners
varetægt helt og aldeles. Det tror jeg absolut ikke er spor
sundt, hverken for forholdet eller for de to parter.
Mange hilsner
Puk 
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 00:18 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:zRaM8.47013$4f4.1599443@news000.worldonline.dk...
> > er det bare tårerne eller er det omstændighederne, eller er det
> det blik der
> > følger med.. eller de ord der ledsager gråden.... eller hvad??
>
> Det ville da i grunden være rart ja. For når nu alt andet end
> gråd tilsyneladende er ok, hvad er det så lige ved gråd som er så
> forfærdeligt?
just my point.... de taler hele tiden om kvindegråd..... jeg mener mine
vredestårer er lige så meget kvindegråd som alt andet*G* men jeg får en
fornemmelse af at det ikke helt er det samme )
> > jamen det giver jeg dig da ret i.... personligt mener jeg da
> feks ikke det
> > er skide hensigtsmæssigt at lade tårerne trille foran chefen
> uanset hvor
> > vred jeg er.......
>
> I teorien er jeg også enig. I praksis har det vist sig at være
> anderledes for mig. Jeg stiller mig ikke op og tuder hver eller
> hveranden dag på arbejde. [snip]
> Men i bund og grund er jeg enig med dig i, at det er
> uhensigtsmæssigt og absolut ikke en løsning man bør vælge.
jeg har da også haft små episoder hvor udbrud overfor chefen har været
nødvendigt.... jeg har heldigvis aldrig grædt i en situation hvor min chef
var i den modtagende ende..... jeg har dog prøvet at bryde sammen pga
depression på arbejdet......
min udtalelse var dog ment generelt.... og praksis viser sig tit at være
noget helt andet.....
> Selvfølgelig skal man passe på sig selv også. Det er efter min
> mening en udbredt misforståelse, at når man er i forhold til
> hinanden så overlader man simpelthen sig selv til sin partners
> varetægt helt og aldeles. Det tror jeg absolut ikke er spor
> sundt, hverken for forholdet eller for de to parter.
mange glemmer at et forhold består af to individer...... og det tror jeg
rent faktisk er dræberen i mange tilfælde....... man kæmper indædt for at få
et fælles liv hvor alt bliver gjort sammen og opleves sammen, at man glemmer
at man er et individ og også har interesser andre steder...... og så
pludselig dør følelserne fordi man selv føler man har mistet sig selv.......
jeg siger dog ikke at nogen ikke trives med den type forhold...... det er
der utvivlsomt nogen der gør.......
men jeg mener bare det er enormt vigtigt at passe på sig selv... gør man
ikke det, kan man ike passe på sit forhold og sin kærlighed......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 17:20 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:kabM8.21320$N46.960609@news010.worldonline.dk
Kære Sabina og Puk
Puk skrev
>> For når nu alt andet
>> end gråd tilsyneladende er ok, hvad er det så lige ved gråd
>> som er så forfærdeligt?
> just my point.... de taler hele tiden om kvindegråd..... jeg
> mener mine vredestårer er lige så meget kvindegråd som alt
> andet*G* men jeg får en fornemmelse af at det ikke helt er
> det samme )
Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
være temmelig manipulerende.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 18:50 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:adtb5n$1l4$2@sunsite.dk...
> > just my point.... de taler hele tiden om kvindegråd..... jeg
> > mener mine vredestårer er lige så meget kvindegråd som alt
> > andet*G* men jeg får en fornemmelse af at det ikke helt er
> > det samme )
>
> Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
> med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
> Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
> være temmelig manipulerende.
sådan som det bliver fremlagt her er al gråd jo manipulerende......
hvorfor griber folk ikke i egen barm og finde ud af hvorfor de reagerer som
de gør på gråd??
det ivl da være langt mere hensigtsmæssigt at man lærer at kontrollere de
ting der trigger ved gråd..... der vil jo som udgangspunkt altid være en
eller anden årsag til gråd...... men hvordan den gråd bliver håndteret af
modparten vil have en stor del at gøre med hvordan den udvikler sig....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 22:48 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:ctrM8.25778$N46.984326@news010.worldonline.dk
Hej Sabina
>> Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
>> med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
>> Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
>> være temmelig manipulerende.
> sådan som det bliver fremlagt her er al gråd jo
> manipulerende...... hvorfor griber folk ikke i egen barm og
> finde ud af hvorfor de reagerer som de gør på gråd??
Gråd er ikke bare gråd. Hvis man(d) altid reagerer ens,
når ens kvinde græder, mangler man IMO at kunne se
nuancer. Jeg kunne f.eks. også begynde at græde midt
i en snak, fordi jeg blev rørt. Ville det så også blive mødt
med aggressivitet, fordi det nu engang er fastslået, at
kvinder udelukkende græder, fordi de vil manipulere?
Eller kunne mænd dog for pokker tage at begynde at
kigge ind bag gråden for at se, hvad den i virkeligheden
er udtryk for.
Jeg synes selv, jeg gør et stort stykke arbejde for at
forstå, hvad det er, der gør min kæreste tavs, når _det_
sker. Og jeg lærer af det hele tiden og justerer mine
reaktioner på tavsheden.
Parforhold er en gensidig ting. Derfor må mændene ryste
spindelvævet af hjernen og begynde at se vi kvinder på
en ny og mere nuanceret måde.
Når vi smiler, er det jo heller ikke (hver gang), fordi vi
griner ad vores mænd *S*.
> det ivl da være langt mere hensigtsmæssigt at man lærer at
> kontrollere de ting der trigger ved gråd..... der vil jo som
> udgangspunkt altid være en eller anden årsag til gråd......
> men hvordan den gråd bliver håndteret af modparten vil have
> en stor del at gøre med hvordan den udvikler sig....
Både gråden og samtalen som sådan.
Bliver man mødt med aggressivitet, bliver man bare endnu
mere fortvivlet. Og jeg ville også blive både meget vred og
måske bange oveni.
Bliver han tavs, kan det indikere, at han er ligeglad, og gør
en kun endnu mere i tvivl om, hvorfor han reagerer sådan,
og hvor han er henne.
Men snakker man om tingene isf og accepterer, at tårerne
er der, kan man risikere, at det bliver en god snak, hvor
ingen forsøger at manipulere nogen til noget.
For både aggressionerne og tavsheden er IMO manipulation
på lige fod med den gråd, der bliver brugt som våben.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 09-06-02 10:23 |
|
Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message news:adtu73$o7i$1@sunsite.dk...
> Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
> news:ctrM8.25778$N46.984326@news010.worldonline.dk
>
> Hej Sabina
hej hanne
> > sådan som det bliver fremlagt her er al gråd jo
> > manipulerende...... hvorfor griber folk ikke i egen barm og
> > finde ud af hvorfor de reagerer som de gør på gråd??
>
> Gråd er ikke bare gråd. Hvis man(d) altid reagerer ens,
> når ens kvinde græder, mangler man IMO at kunne se
> nuancer. Jeg kunne f.eks. også begynde at græde midt
> i en snak, fordi jeg blev rørt. Ville det så også blive mødt
> med aggressivitet, fordi det nu engang er fastslået, at
> kvinder udelukkende græder, fordi de vil manipulere?
> Eller kunne mænd dog for pokker tage at begynde at
> kigge ind bag gråden for at se, hvad den i virkeligheden
> er udtryk for.
nemmerli....
> Jeg synes selv, jeg gør et stort stykke arbejde for at
> forstå, hvad det er, der gør min kæreste tavs, når _det_
> sker. Og jeg lærer af det hele tiden og justerer mine
> reaktioner på tavsheden.
>
> Parforhold er en gensidig ting. Derfor må mændene ryste
> spindelvævet af hjernen og begynde at se vi kvinder på
> en ny og mere nuanceret måde.
det kan da være svært, især når de ikke engang kan beskrive hvad det er der
er så skræmmende ved gråd.....
> Når vi smiler, er det jo heller ikke (hver gang), fordi vi
> griner ad vores mænd *S*.
nej men indimellem er det nu og nogle gange er det jo også bare fordi de
er dejlige
> > det ivl da være langt mere hensigtsmæssigt at man lærer at
> > kontrollere de ting der trigger ved gråd..... der vil jo som
> > udgangspunkt altid være en eller anden årsag til gråd......
> > men hvordan den gråd bliver håndteret af modparten vil have
> > en stor del at gøre med hvordan den udvikler sig....
>
> Både gråden og samtalen som sådan.
> Bliver man mødt med aggressivitet, bliver man bare endnu
> mere fortvivlet. Og jeg ville også blive både meget vred og
> måske bange oveni.
me too
> Bliver han tavs, kan det indikere, at han er ligeglad, og gør
> en kun endnu mere i tvivl om, hvorfor han reagerer sådan,
> og hvor han er henne.
det er jo heller ikke sikkert at det er det det drejer sig om fra hans
side.... det er netop derfor kommunikation er så vigtig....
> Men snakker man om tingene isf og accepterer, at tårerne
> er der, kan man risikere, at det bliver en god snak, hvor
> ingen forsøger at manipulere nogen til noget.
nemlig!!
> For både aggressionerne og tavsheden er IMO manipulation
> på lige fod med den gråd, der bliver brugt som våben.
alt som bevidst bliver brugt som våben i en debat er manipulation..........
det jeg gerne vil frem til er at det ikke er det konsekvent bare fordi!
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 11:01 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:W7FM8.28349$N46.1005242@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina og Hanne og I andre :0)
> det kan da være svært, især når de ikke engang kan beskrive hvad det er
der
> er så skræmmende ved gråd.....
Jeg tror ikke, at det er gråden der er skræmmende, men
det følelsesregister som det dels repræsenterer og dels
trigger hos modparten.
Jeg fik lige en mindre sjov tanke - gråd er på mange
måder udtryk for smerte (indvendig eller udvendig).
Skruer jeg tiden tilbage til da mennesket var primitivt,
forestiller jeg mig, at et grædende menneske sender
signaler om smerte - altså derved også indirekte sig-
naler om, at de er "svage"/ikke levedygtige. Det påkalder
så aggressioner fra flokkens side, da det sikkert ville
tiltrække rovdyr. I yderste konskvens forestiller jeg
mig, at flokken selv ville slå det grædende menneske
ihjel, for at sikre flokken.
Bare en tanke.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 09-06-02 11:37 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d0327e1$0$74249$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg tror ikke, at det er gråden der er skræmmende, men
> det følelsesregister som det dels repræsenterer og dels
> trigger hos modparten.
måske.... det er da et udemærket bud
> Jeg fik lige en mindre sjov tanke - gråd er på mange
> måder udtryk for smerte (indvendig eller udvendig).
> Skruer jeg tiden tilbage til da mennesket var primitivt,
> forestiller jeg mig, at et grædende menneske sender
> signaler om smerte - altså derved også indirekte sig-
> naler om, at de er "svage"/ikke levedygtige. Det påkalder
> så aggressioner fra flokkens side, da det sikkert ville
> tiltrække rovdyr. I yderste konskvens forestiller jeg
> mig, at flokken selv ville slå det grædende menneske
> ihjel, for at sikre flokken.
puha... så er jeg godt nok glad for at jeg lever i år 2002 og ikke dengang
for stammen kom før alt andet )
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 12:23 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:LcGM8.28363$N46.1006886@news010.worldonline.dk...
> puha... så er jeg godt nok glad for at jeg lever i år 2002 og ikke
dengang
> for stammen kom før alt andet )
Jamen, sådanne "ur-instinkter" ligger altså stadig under
vores polerede, civiliserede overflade den dag i dag.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 09-06-02 15:02 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d033b1c$0$74237$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:LcGM8.28363$N46.1006886@news010.worldonline.dk...
>
> > puha... så er jeg godt nok glad for at jeg lever i år 2002 og ikke
> dengang
> > for stammen kom før alt andet )
>
> Jamen, sådanne "ur-instinkter" ligger altså stadig under
> vores polerede, civiliserede overflade den dag i dag.
jamen det gør de da..... men urinstinkter eller ej så bør der jo være sket
et eller andet i det menneskelige sind siden at det i dag ikke udløser en
"udstødelse" af personen der græder.......
det jeg reelt ser du siger her er at de mænd der finder på at slå reelt
handler ud fra instinkter........ retfærdiggør det handlingen???
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 15:29 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:FdJM8.28867$N46.1012989@news010.worldonline.dk...
> > Jamen, sådanne "ur-instinkter" ligger altså stadig under
> > vores polerede, civiliserede overflade den dag i dag.
>
> jamen det gør de da..... men urinstinkter eller ej så bør der jo være
sket
> et eller andet i det menneskelige sind siden at det i dag ikke udløser en
> "udstødelse" af personen der græder.......
Selvfølgelig er der sket en hel masse, vi er f.eks. blevet
så civiliserede, at vi dårligt anerkender de følelsesmæssige
impulser der indimellem strømmer i vores blod *S*
> det jeg reelt ser du siger her er at de mænd der finder på at slå reelt
> handler ud fra instinkter........ retfærdiggør det handlingen???
Nej, det retfærdiggør ikke handlingen - men det er måske at
sidestille med at de som ikke kan holde gråd tilbage, ville
hvis de var mænd, ikke kunne holde vold tilbage.
Hvis "kvinder" vil have lov til _ikke_ at skulle holde gråd til-
bage, så kunne "mænd" vel med rette sige, at så vil de
have lov til _ikke_ at skulle holde vold tilbage.
Jeg mener bare, at hvis der er udtryksformer for mænd, der
betragtes som værende så uhensigtsmæssige, at det er godt
de bliver kontrolleret (civiliseret), så må man også som kvinde
"gribe i egen barm" og anerkende at også vi har udtryksformer
der kan være så uhensigtsmæssige, at det ville være godt, hvis
de blev kontrolleret (civiliseret).
Jeg har ingen steder læst nogen mand skrive, at det _aldrig_
er tilladt at græde - og jeg har fået den opfattelse, at det
er de ord, der bliver lagt i munden på "mændene". Det jeg
har læst, er at under f.eks. en diskussion kan være uhensigts-
mæssigt.
Ligesom fysisk vold kan være godt som forsvar i en nøds-
situation f.eks., men er rigtigt dårligt som middel til at
manipulere en kvinde til f.eks. "at makke ret" - kan gråd
være godt som forløsning på f.eks. sorg, men være rigtigt
dårligt som middel til at manipulere en mand til f.eks. at
vise unødig omsorg midt i en diskussion, som gerne skulle
være mellem lige parter. Et skænderi opleves ikke som
værende mellem lige parter, hvis den ene sidder og hikster
og tørrer øjne.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 18:54 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d0366e7$0$8964$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Kære Søs
> Selvfølgelig er der sket en hel masse, vi er f.eks. blevet
> så civiliserede, at vi dårligt anerkender de følelsesmæssige
> impulser der indimellem strømmer i vores blod *S*
Og det kan da for f..... ikke være rigtigt?
Sabina Hertzum skrev
> > det jeg reelt ser du siger her er at de mænd der finder på at slå reelt
> > handler ud fra instinkter........ retfærdiggør det handlingen???
> Nej, det retfærdiggør ikke handlingen - men det er måske at
> sidestille med at de som ikke kan holde gråd tilbage, ville
> hvis de var mænd, ikke kunne holde vold tilbage.
Gråd og vold er to forskellige udtryksformer.
Den gråd, vi snakker om her, er meget passiv og ikke
voldelig.
Vold er agggressiv og ... ja voldelig.
> Hvis "kvinder" vil have lov til _ikke_ at skulle holde gråd til-
> bage, så kunne "mænd" vel med rette sige, at så vil de
> have lov til _ikke_ at skulle holde vold tilbage.
Vås! Så kan du også sige (det ved jeg, du ikke har sagt
*S*), at gråd er psykisk terror, mens vold er fysisk terror,
og hvad er så værst?
Mens man ikke kan forsvare sig mod tærsk uden at
komme til skade, kan mændene vælge at forlade den
manipulerende gråd og sige, det ikke er hans ansvar.
Mens han kan prøve at forstå samt overse de tårer, der
bare strømmer, uden at de i øvrigt har indflydelse på
diskussionen, der føres.
> Jeg mener bare, at hvis der er udtryksformer for mænd, der
> betragtes som værende så uhensigtsmæssige, at det er godt
> de bliver kontrolleret (civiliseret), så må man også som kvinde
> "gribe i egen barm" og anerkende at også vi har udtryksformer
> der kan være så uhensigtsmæssige, at det ville være godt, hvis
> de blev kontrolleret (civiliseret).
Hvem skal så afgøre, om gråden er uhensigtsmæssig?
For mig at se, er det mere uhensigtsmæssigt at bruge
så mange kræfter på ikke at græde, at snakken går i
stå, fremfor at lade tårerne flyde men gøre opmærksom
på, at der ikke skal tages hensyn til dem.
> Jeg har ingen steder læst nogen mand skrive, at det _aldrig_
> er tilladt at græde - og jeg har fået den opfattelse, at det
> er de ord, der bliver lagt i munden på "mændene". Det jeg
> har læst, er at under f.eks. en diskussion kan være uhensigts-
> mæssigt.
Jamen jeg lægger ikke ord i munden på nogen, jeg
synes bare, gråden, volden og tavsheden, hvad de
kommer af, og de reaktioner, de afstedkommer, er
spændende emner at diskutere og prøve at forstå.
> Ligesom fysisk vold kan være godt som forsvar i en nøds-
> situation f.eks., men er rigtigt dårligt som middel til at
> manipulere en kvinde til f.eks. "at makke ret" - kan gråd
> være godt som forløsning på f.eks. sorg, men være rigtigt
> dårligt som middel til at manipulere en mand til f.eks. at
> vise unødig omsorg midt i en diskussion, som gerne skulle
> være mellem lige parter. Et skænderi opleves ikke som
> værende mellem lige parter, hvis den ene sidder og hikster
> og tørrer øjne.
Man behøver ikke hikste, fordi tårerne flyder. Det kan
skam foregå meget stille, mens snakken fortsætter
mellem de involverede. Og hvis der er noget, jeg _ikke_
vil have midt i diskussionen, fordi jeg græder, så er det
omsorg, for den afsporer det hele og ville kun få mig til
at tude endnu mere *S*.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet.
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 19:43 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae05hb$8g7$1@sunsite.dk...
Kære Hanne :0)
> > Selvfølgelig er der sket en hel masse, vi er f.eks. blevet
> > så civiliserede, at vi dårligt anerkender de følelsesmæssige
> > impulser der indimellem strømmer i vores blod *S*
>
> Og det kan da for f..... ikke være rigtigt?
Det synes jeg det er - der er mange reminiscenser fra
ur-mennesket der nu er at betragte som uhensigts-
mæssige og som derfor ikke kommer til udtryk.
> Gråd og vold er to forskellige udtryksformer.
> Den gråd, vi snakker om her, er meget passiv og ikke
> voldelig.
> Vold er agggressiv og ... ja voldelig.
Der er stadig tale om følelser og følelsers udtryk.
Og vold er meget andet og mere end bare at slå på et
andet menneske. Vold er også at slå hånden gennem
døren og derved skræmme det andet menneske. Og
det er netop det eksempel jeg har brugt tidligere i
tråden.
> Vås! Så kan du også sige (det ved jeg, du ikke har sagt
> *S*), at gråd er psykisk terror, mens vold er fysisk terror,
> og hvad er så værst?
Det kan gråd sagtens være, og de præmisser der kom til
udtryk i den del af tråden jeg trådte ind i - var netop den
form for gråd, der er manipulerende. Og manipulerende
gråd finder jeg snildt kan sidestilles med psykisk terror.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er værst.
> Mens man ikke kan forsvare sig mod tærsk uden at
> komme til skade, kan mændene vælge at forlade den
> manipulerende gråd og sige, det ikke er hans ansvar.
> Mens han kan prøve at forstå samt overse de tårer, der
> bare strømmer, uden at de i øvrigt har indflydelse på
> diskussionen, der føres.
Nøjagtigt det sammen kan jeg som kvinde gøre, hvis jeg
er sammen med en mand, der i frustration under et skæn-
deri slår hånden gennem døren, eller smadrer en stol for
den sags skyld.
> Hvem skal så afgøre, om gråden er uhensigtsmæssig?
Den der græder. Hvis jeg ved, at jeg ved at græde i
en diskussion fremprovokere stærke, og desværre
negative følelser i min partner - kunne det være, at
jeg skulle trække vejret og tælle til ti - præcis på samme
måde, som hvis jeg blev aggressiv og vidste, at min
aggressive måde at reagere på, fremprovokerede stærke
og negative følelser i min partner. Det kunne også være,
at jeg mente, at der altså bare skulle være plads til
gråden og/eller aggressionerne, og så ville jeg stå ved
det, og min partner måtte leve med det eller vælge mig
fra.
Hvad jeg ikke vil frem til, er et eller andet dogme om,
at mænd bare pr. default skal lære sig at containe mani-
pulerende gråd under diskussioner.
> For mig at se, er det mere uhensigtsmæssigt at bruge
> så mange kræfter på ikke at græde, at snakken går i
> stå, fremfor at lade tårerne flyde men gøre opmærksom
> på, at der ikke skal tages hensyn til dem.
Og for mig vil der ikke være tale om mange kræfter, sådan
er vi så forskellige - til gengæld har jeg brugt mange år på
at lære at lade mine aggressioner komme til udtryk i afdæmpet
form, dét har taget mange kræfter - og jeg har omsider op-
levet glæden ved at kunne snakke ting igennem, _uden_
aggressioner (eller gråd), og det fandt jeg berigende.
> Jamen jeg lægger ikke ord i munden på nogen, jeg
> synes bare, gråden, volden og tavsheden, hvad de
> kommer af, og de reaktioner, de afstedkommer, er
> spændende emner at diskutere og prøve at forstå.
Jeg skriver heller ikke, at lige præcis du har lagt nogen
ord i munden - men der er flere gange i tråden blevet
skrevet noget a la: "Må kvinder så aldrig græde".
Det fandt jeg ude af sammenhæng med de indlæg der
i øvrigt var kommet.
> Man behøver ikke hikste, fordi tårerne flyder. Det kan
> skam foregå meget stille, mens snakken fortsætter
> mellem de involverede. Og hvis der er noget, jeg _ikke_
> vil have midt i diskussionen, fordi jeg græder, så er det
> omsorg, for den afsporer det hele og ville kun få mig til
> at tude endnu mere *S*.
Nej, men en fyr som ikke viser omsorg når kvinden græder,
klassificeres ofte som afstumpet - og der er også situationer
under skænderier, hvor det ville være direkte koldt og ufølsomt
af manden _ikke_ at trøste, ikk'?
Det kan hurtigt blive drøn svært for den ikke grædende part,
at finde rundt i. Og så går tankerne, og det mentale overskud
til at finde rundt i denne jungle af variationer der kan være
over gråden - fremfor at kunne fokusere på en givtig og
nærværende diskussion.
Jeg stiller selvfølgelig tingene lidt på spidsen.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 11-06-02 14:00 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d03a265$0$8974$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Kære Søs *S*
> Det synes jeg det er - der er mange reminiscenser fra
> ur-mennesket der nu er at betragte som uhensigts-
> mæssige og som derfor ikke kommer til udtryk.
Jeg tror, du misforstod mig *S*. Jeg mente, at det da
ikke kan være rigtigt, vi ikke vil anerkende dem. Eller
er vi blvet så forædlede eller degenerede?
>> Gråd og vold er to forskellige udtryksformer.
>> Den gråd, vi snakker om her, er meget passiv og ikke
>> voldelig.
>> Vold er agggressiv og ... ja voldelig.
> Der er stadig tale om følelser og følelsers udtryk.
> Og vold er meget andet og mere end bare at slå på et
> andet menneske. Vold er også at slå hånden gennem
> døren og derved skræmme det andet menneske. Og
> det er netop det eksempel jeg har brugt tidligere i
> tråden.
Derfor mener jeg stadigvæk, fysisk vold gør fortræd og
får angstreaktioner op i en, uanset om den bliver begået
mod et menneske eller en dør. Det gør den gråd, jeg
snakker om næppe.
>> Vås! Så kan du også sige (det ved jeg, du ikke har sagt
>> *S*), at gråd er psykisk terror, mens vold er fysisk terror,
>> og hvad er så værst?
> Det kan gråd sagtens være, og de præmisser der kom til
> udtryk i den del af tråden jeg trådte ind i - var netop den
> form for gråd, der er manipulerende. Og manipulerende
> gråd finder jeg snildt kan sidestilles med psykisk terror.
Det tror jeg også, den kan, men den er IMO ikke så slem
som den fysiske vold.Den manipulerende gråd kan man
sige fra overfor og gå fra. Personen, der "kun" græder,
hvor slemt det end kan være med den slags gråd, løber
nok ikke efter den, hun/han vil "ramme".
For ikke at snakke om den psykiske terror, der kommer til
udtryk gennem ord.
Ordene bliver væltet udover en og ofte bliver der, som jeg
har oplevet det, råbt så højt, at man må holde sig for ørerne
for at slippe for at høre dem. Dem, man har hørt, bliver
siddende i meget lang tid, hvis ikke altid.
> Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er værst.
Det kommer an på så mange faktorer hos de involverede,
at jeg ikke mener, man kan bedømme det generelt.
> Nøjagtigt det sammen kan jeg som kvinde gøre, hvis jeg
> er sammen med en mand, der i frustration under et skæn-
> deri slår hånden gennem døren, eller smadrer en stol for
> den sags skyld.
Ville du gå fra dit eget hjem, hvis det var der, det
foregik?
Er der mennesker, der "nøjes med" at ødelægge ting
og ikke på et tidspunkt går over til at udøve volden
mod andre levende væsener?
>> Hvem skal så afgøre, om gråden er uhensigtsmæssig?
> Den der græder. Hvis jeg ved, at jeg ved at græde i
> en diskussion fremprovokere stærke, og desværre
> negative følelser i min partner - kunne det være, at
> jeg skulle trække vejret og tælle til ti - præcis på samme
> måde, som hvis jeg blev aggressiv og vidste, at min
> aggressive måde at reagere på, fremprovokerede stærke
> og negative følelser i min partner.
Jeg mener igen-igen, der er forskel på manipulerende
gråd og så den, der bare strømmer uden noget negativt
formål og heller ikke har indflydelse på snakken, men kan
godt se, at også den kan have negativ indvirkning på
visse mænd. Det har jeg så bare ikke oplevet.
> Det kunne også være,
> at jeg mente, at der altså bare skulle være plads til
> gråden og/eller aggressionerne, og så ville jeg stå ved
> det, og min partner måtte leve med det eller vælge mig
> fra.
Det er bestemt også en løsning. Vælger man den, har
man nok forinden gjort op med sig selv, at det er ok at
være sådan, og det vil man ikke lave om på.
> Hvad jeg ikke vil frem til, er et eller andet dogme om,
> at mænd bare pr. default skal lære sig at containe mani-
> pulerende gråd under diskussioner.
Det mener jeg aldrig, de skal.
> Og for mig vil der ikke være tale om mange kræfter, sådan
> er vi så forskellige
Ja
> - til gengæld har jeg brugt mange år på
> at lære at lade mine aggressioner komme til udtryk i afdæmpet
> form, dét har taget mange kræfter - og jeg har omsider op-
> levet glæden ved at kunne snakke ting igennem, _uden_
> aggressioner (eller gråd), og det fandt jeg berigende.
Der ligner vi hinanden en hel del. Jeg har været gennem
selvsamme proces hvad angår aggression og vrede.
Og det her er det første forhold, hvor jeg ikke har råbt
højt ad min kæreste.
Selvom det har været svært, bliver det nemmere og
nemmere for hver gang, det lykkes, fordi jeg kan se,
at snakkene bliver mere konstruktive, og vi når hurtigere
til enighed, når vi ikke først skal gennem et opslidende
skænderi.
> Jeg skriver heller ikke, at lige præcis du har lagt nogen
> ord i munden - men der er flere gange i tråden blevet
> skrevet noget a la: "Må kvinder så aldrig græde".
> Det fandt jeg ude af sammenhæng med de indlæg der
> i øvrigt var kommet.
Ok.
> Nej, men en fyr som ikke viser omsorg når kvinden græder,
> klassificeres ofte som afstumpet - og der er også situationer
> under skænderier, hvor det ville være direkte koldt og
> ufølsomt af manden _ikke_ at trøste, ikk'?
Det er, når man ser på det teoretisk og udefra. Hvis
begge parter er enige om, hvordan de skal forholde
sig til hinanden i de situationer, er det sådan, det er
bedst for dem.
Men hvilke situationer tænker du på?
> Det kan hurtigt blive drøn svært for den ikke grædende part,
> at finde rundt i. Og så går tankerne, og det mentale overskud
> til at finde rundt i denne jungle af variationer der kan være
> over gråden - fremfor at kunne fokusere på en givtig og
> nærværende diskussion.
Det kan da godt være, der er nogen, der har mange
forskellige måder at græde på. Men min måde under
en diskussion er den, at jeg en sjælden gang imellem
bliver så ked af det, at tårerne flyder lige så stille. Og
det ved min kæreste, han skal overse. Og skulle jeg
komme i den situation, at jeg alligevel gerne vil trøstes,
vil jeg spørge ham, om han ikke nok lige vil holde lidt
om mig.
Men er man, som du skriver, kan det ganske rigtigt
være svært at vide, hvilken variation, hun bruger i
dag, og hvordan det nu er, man forholder sig til den.
> Jeg stiller selvfølgelig tingene lidt på spidsen.
Det er nogen gange nødvendigt for at gøre tingene
klarere *S*
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 13-06-02 16:24 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d05f5ad$0$71610$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Hanne :0)
> Jeg tror, du misforstod mig *S*. Jeg mente, at det da
> ikke kan være rigtigt, vi ikke vil anerkende dem. Eller
> er vi blvet så forædlede eller degenerede?
Vi skal jo være civiliserede (og polerede) og korrekte 
> Det tror jeg også, den kan, men den er IMO ikke så slem
> som den fysiske vold.
Jeg er ligeglad med, hvad der er værst - ingen af delene
er hensigtsmæssig efter min mening.
> Den manipulerende gråd kan man
> sige fra overfor og gå fra. Personen, der "kun" græder,
> hvor slemt det end kan være med den slags gråd, løber
> nok ikke efter den, hun/han vil "ramme".
Åh, det hænder såmænd også - jeg har da observeret
det mere end en gang.
> For ikke at snakke om den psykiske terror, der kommer til
> udtryk gennem ord.
> Ordene bliver væltet udover en og ofte bliver der, som jeg
> har oplevet det, råbt så højt, at man må holde sig for ørerne
> for at slippe for at høre dem. Dem, man har hørt, bliver
> siddende i meget lang tid, hvis ikke altid.
Det gør følelsen af at være årsag til sin elskedes gråd
måske også.
> > Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er værst.
>
> Det kommer an på så mange faktorer hos de involverede,
> at jeg ikke mener, man kan bedømme det generelt.
Enig.
> > Nøjagtigt det sammen kan jeg som kvinde gøre, hvis jeg
> > er sammen med en mand, der i frustration under et skæn-
> > deri slår hånden gennem døren, eller smadrer en stol for
> > den sags skyld.
>
> Ville du gå fra dit eget hjem, hvis det var der, det
> foregik?
Det ville da aldrig ske her, medmindre det så var blevet
et fælles hjem. Var der optræk til sådan opførsel fra
en fyrs side, og han ikke boede her, ville jeg smide ham
ud, med tvang om nødvendig. Hvis han boede her, ville
jeg gå - så kunne han rode med det selv, rydde op selv
og erstatte selv.
> Er der mennesker, der "nøjes med" at ødelægge ting
> og ikke på et tidspunkt går over til at udøve volden
> mod andre levende væsener?
Ja, da. Eller det føler jeg mig da rimeligt overbevist om.
Jeg har da smadret en del gennem årene, men ikke reelt
smadret en mand (kun forsvaret mig).
> Jeg mener igen-igen, der er forskel på manipulerende
> gråd og så den, der bare strømmer uden noget negativt
> formål og heller ikke har indflydelse på snakken, men kan
> godt se, at også den kan have negativ indvirkning på
> visse mænd. Det har jeg så bare ikke oplevet.
Selvfølgelig er der forskel.
> Der ligner vi hinanden en hel del. Jeg har været gennem
> selvsamme proces hvad angår aggression og vrede.
> Og det her er det første forhold, hvor jeg ikke har råbt
> højt ad min kæreste.
> Selvom det har været svært, bliver det nemmere og
> nemmere for hver gang, det lykkes, fordi jeg kan se,
> at snakkene bliver mere konstruktive, og vi når hurtigere
> til enighed, når vi ikke først skal gennem et opslidende
> skænderi.
Jeg nikker genkendende - jeg har nu været gennem to
korterevarende forhold, hvor snakkene ikke har udviklet
sig til råberi og "kasten med mudder" osv. Det har været
dejligt.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 02:41 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d08b9d7$0$258$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
> Vi skal jo være civiliserede (og polerede) og korrekte
Yarrk! Not my cup of tea.
> Jeg er ligeglad med, hvad der er værst - ingen af delene
> er hensigtsmæssig efter min mening.
De er lige lidt brugbare som overtalelsesmidler.
>> Personen, der "kun" græder,
>> hvor slemt det end kan være med den slags gråd, løber
>> nok ikke efter den, hun/han vil "ramme".
> Åh, det hænder såmænd også - jeg har da observeret
> det mere end en gang.
Jeg skal ikke kunne sige, om man, hvis man manipulerer
ved at græde, måske er så velovervejet, at det kan hænde.
> Det gør følelsen af at være årsag til sin elskedes gråd
> måske også.
Så må man lade være med at påtage sig det ansvar.
>> Ville du gå fra dit eget hjem, hvis det var der, det
>> foregik?
> Det ville da aldrig ske her, medmindre det så var blevet
> et fælles hjem. Var der optræk til sådan opførsel fra
> en fyrs side, og han ikke boede her, ville jeg smide ham
> ud, med tvang om nødvendig.
Det kender jeg til
> Hvis han boede her, ville
> jeg gå - så kunne han rode med det selv, rydde op selv
> og erstatte selv.
Den eneste rimelige udvej.
>> Er der mennesker, der "nøjes med" at ødelægge ting
>> og ikke på et tidspunkt går over til at udøve volden
>> mod andre levende væsener?
> Ja, da. Eller det føler jeg mig da rimeligt overbevist om.
> Jeg har da smadret en del gennem årene, men ikke reelt
> smadret en mand (kun forsvaret mig).
Okey.
> Selvfølgelig er der forskel.
Så var der da en ting, vi kunne være enige om i denne
debat *S*.
> Jeg nikker genkendende - jeg har nu været gennem to
> korterevarende forhold, hvor snakkene ikke har udviklet
> sig til råberi og "kasten med mudder" osv. Det har været
> dejligt.
Ja, det er en god ting, når man opdager, man kan gøre
noget ved tingene og forandre sig.
Kærlig hilsen
Hanne L, som opdagede, hvor panikslagen man kan
blive, når router og/eller modem går, så der ikke er
netadgang i flere dage
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:05 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d09494d$0$44187$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Jeg er ved at være træt af denne debat
> > Det gør følelsen af at være årsag til sin elskedes gråd
> > måske også.
>
> Så må man lade være med at påtage sig det ansvar.
Der er meget, man må gøre/ikke gøre (lade være med)
- blot ikke at græde, når det ikke er hensigtsmæssigt.
Det er det, jeg går imod. Hvis der er så meget andet
man kan undlade/lade være med - kan man vel også lade
være med at græde, hvis det ikke er hensigtsmæssigt.
Jeg kan.
> Så var der da en ting, vi kunne være enige om i denne
> debat *S*.
Dejligt.
> Ja, det er en god ting, når man opdager, man kan gøre
> noget ved tingene og forandre sig.
Virkelig skønt.
> Kærlig hilsen
> Hanne L, som opdagede, hvor panikslagen man kan
> blive, når router og/eller modem går, så der ikke er
> netadgang i flere dage
*SS*
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 18:49 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d03a265$0$8974$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Nej, men en fyr som ikke viser omsorg når kvinden græder,
> klassificeres ofte som afstumpet - og der er også situationer
> under skænderier, hvor det ville være direkte koldt og ufølsomt
> af manden _ikke_ at trøste, ikk'?
det her sprang mig lige i hovedet..... fordi jeg absolut IKKE kan genkende
den tanke.....
når jeg græder vil jeg sku have lov til at græde... det er mine følelser...
mig der har behov for at lade det hele komme ud for en stund.... hvis man
prøver at trøste mig vil man bare opleve at jeg i mange situationer ender
med at blive irriteret og endda vred... for for mig er det vigtigt at der
bliver accepteret at jeg græder..... hvis man ikke kan tåle at jeg græder
bør man gå...... jeg skal nok holde op med at græde når jeg ikke har behov
for at græde mere......
kun i de sjældne tilfælde hvor jeg har et reelt behov for at blive trøstet
skal jeg nok gøre opmærksom på det ( hvilket sker yderst sjældent skal jeg
hilse og sige)
jeg mener ikke at folk som ikke trøster er afstumpede... jeg mener de er
respektfulde... ihvertfald overfor mig.......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 20-06-02 22:19 |
|
Sot skrev i en meddelelse
news:3d0e2583$0$266$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Kære Søs
> Jeg er ved at være træt af denne debat
Jamen, ingen tvinger dig til at svare
> Der er meget, man må gøre/ikke gøre (lade være med)
> - blot ikke at græde, når det ikke er hensigtsmæssigt.
> Det er det, jeg går imod. Hvis der er så meget andet
> man kan undlade/lade være med - kan man vel også lade
> være med at græde, hvis det ikke er hensigtsmæssigt.
> Jeg kan.
Det kan jeg såmænd også i en hel masse situationer.
Men somme tider kan jeg ikke, og det er kun det, jeg
snakker om. Jeg kan ikke altid sidde med alle følelserne
indeni. Og når det så er uhensigtsmæssigt, de kommer
ud som vrede, som jeg er vant til fra før, men ok, der
somme tider kommer tårer, er det den måde, vores
forhold og kun det er indrettet på. Med en anden mand
ville jeg måske igen vise min vrede, men aldrig på samme
voldsomme måde som før.
Kærlig hilsen
Hanne L
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 17:00 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d033b1c$0$74237$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:LcGM8.28363$N46.1006886@news010.worldonline.dk...
>
>> puha... så er jeg godt nok glad for at jeg lever i år 2002 og ikke
> dengang
>> for stammen kom før alt andet )
>
> Jamen, sådanne "ur-instinkter" ligger altså stadig under
> vores polerede, civiliserede overflade den dag i dag.
>
> Tusinde hilsner
> Søs
Hej Søs
Pas nu på du ikke holder for meget med mig *GGG*
Kærligst
Henning
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 15:31 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d0327e1$0$74249$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs *S*
Sabina Hertzum skrev
>> det kan da være svært, især når de ikke engang kan beskrive
>> hvad det er der er så skræmmende ved gråd.....
> Jeg tror ikke, at det er gråden der er skræmmende, men
> det følelsesregister som det dels repræsenterer og dels
> trigger hos modparten.
Altså alt det, der ligger bag, som manden ikke umiddelbart
kan se, men bliver bange for kommer frem, hvis han spørger,
hvorfor hun græder?
> Jeg fik lige en mindre sjov tanke - gråd er på mange
> måder udtryk for smerte (indvendig eller udvendig).
Smerte, frustration og sorg.
> Skruer jeg tiden tilbage til da mennesket var primitivt,
> forestiller jeg mig, at et grædende menneske sender
> signaler om smerte - altså derved også indirekte sig-
> naler om, at de er "svage"/ikke levedygtige. Det påkalder
> så aggressioner fra flokkens side, da det sikkert ville
> tiltrække rovdyr. I yderste konskvens forestiller jeg
> mig, at flokken selv ville slå det grædende menneske
> ihjel, for at sikre flokken.
Det og så "The survival of the fittest", yes.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 11-06-02 11:09 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:advqik$8p0$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> > Jeg tror ikke, at det er gråden der er skræmmende, men
> > det følelsesregister som det dels repræsenterer og dels
> > trigger hos modparten.
>
> Altså alt det, der ligger bag, som manden ikke umiddelbart
> kan se, men bliver bange for kommer frem, hvis han spørger,
> hvorfor hun græder?
Nej, ikke kun det - det kan være skræmmende at skulle
se sin partner som "svag". Ligesom ens egne følelser der
opstår i forbindelse med gråd kan være skræmmende,
f.eks. hvis man reagerer som Henning beskriver og ikke
er tilstrækkeligt bevidst om mekanismerne.
> Det og så "The survival of the fittest", yes.
Ja, og så synes jeg ikke, at et sådant følelsesregister
virker så underligt.
Tusinde hilsner
Søs, som bliver væltet over ende af gode nyheder i disse
dage - så solen skinner også på regnvejrsdage *SS*
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 00:30 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d05cce8$0$78761$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
>>> Jeg tror ikke, at det er gråden der er skræmmende, men
>>> det følelsesregister som det dels repræsenterer og dels
>>> trigger hos modparten.
> Nej, ikke kun det - det kan være skræmmende at skulle
> se sin partner som "svag". Ligesom ens egne følelser der
> opstår i forbindelse med gråd kan være skræmmende,
> f.eks. hvis man reagerer som Henning beskriver og ikke
> er tilstrækkeligt bevidst om mekanismerne.
Hvorfor må man ikke svag foran sin partner?
Hvis man ikke kan være det sammen med ham, og han
ikke kan rumme det, er der IMO noget ravruskende galt.
At være par er også at kunne rumme hinandens svagheder
såvel som stærke sider. Selvom man er et selvstændigt
og stærkt menneske, eller måske netop derfor, er der IMO
ikke noget galt i at læne sig op ad hinanden engang imellem,
når man har brug for det. Det er da en af de måder, hvorpå
jeg mærker, hvor nært jeg og min partner står hinanden.
> Tusinde hilsner
> Søs, som bliver væltet over ende af gode nyheder i disse
> dage - så solen skinner også på regnvejrsdage *SS*
Sådan noget kan man altså ikke bare skrive til en, der af
natur er SÅ nysgerrig, som jeg er, uden at fortælle om det
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 14-06-02 14:12 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aeb9sl$h5g$2@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> > Nej, ikke kun det - det kan være skræmmende at skulle
> > se sin partner som "svag". Ligesom ens egne følelser der
> > opstår i forbindelse med gråd kan være skræmmende,
> > f.eks. hvis man reagerer som Henning beskriver og ikke
> > er tilstrækkeligt bevidst om mekanismerne.
>
> Hvorfor må man ikke svag foran sin partner?
Jeg skriver ikke, at man ikke må være svag foran sin
partner. Jeg fastholder bare, at det måske ikke altid
i alle situationer er hensigtsmæssigt.
> Hvis man ikke kan være det sammen med ham, og han
> ikke kan rumme det, er der IMO noget ravruskende galt.
> At være par er også at kunne rumme hinandens svagheder
> såvel som stærke sider.
Lad mig tage mig selv som eksempel, jeg havde samme
holdning som du tidligere.
Jeg rummer følelser der, hvis jeg lader dem, overvælder
mig og ødelægger mig, samt skubber andre fra mig. Jeg
kan opleve (nu er det godt nok længe siden, og jeg er ikke
sikker på, at jeg oplever det igen), at føle så meget had,
at det kan være "befriende" at udtænke de mest bestialske
mord og torturmetoder - jeg synes faktisk ikke længere,
at min evt. partner behøver rumme disse vældige, destruk-
tive kræfter, når/hvis jeg giver efter for dem og giver dem
frit løb.
At der så kan være forskel på hvilke følelser/følelses-
udtryk man mener partneren skal kunne rumme, kan
være hvad det være vil - jeg synes slet ikke, at jeg vil
"trække" sådanne krav ned over nogen. Hvis et menneske
ikke kan rumme dele af mig, så er det bare sådan, vi har
alle lov at have vore begrænsninger, og ret til at sige fra.
> Selvom man er et selvstændigt
> og stærkt menneske, eller måske netop derfor, er der IMO
> ikke noget galt i at læne sig op ad hinanden engang imellem,
Nej, der er ikke noget galt i det, hvis man er enige om det.
Der hvor jeg ser, at der er noget galt, er når den ene part
absolut mener den anden skal dette eller hint. Det er fint
nok at jeg kan have svage perioder, men det betyder ikke
nødvendigvis, at min partner i den periode er stærk nok til,
at jeg læner mig op ad ham - er han er det godt, er han ikke
skal det ikke lægge ham til last, og det er ihvertfald ikke
noget jeg synes, der kan stilles krav om.
Jeg har også fundet ud af, at selv i min svaghed er jeg stærk,
og jeg står efterhånden solidt plantet - og ved, at på den
anden side af svagheden "stråler solen igen", ligesom mit
behov for snak, trøst, støtte eller f.eks. opbakning, kan komme
mange steder fra - f.eks. fra mine gode venner. Alt behøver ikke
være i eller komme fra forholdet til partneren.
> Sådan noget kan man altså ikke bare skrive til en, der af
> natur er SÅ nysgerrig, som jeg er, uden at fortælle om det
Sorry - men der er bare så mange glædelige begivenheder,
jeg ved dårligt hvor jeg skal starte.
Pludselig ser jeg bedre, og skal have mindre styrke i mine
linser. Børnene fik hver et gavekort på 1.000,- kr. til tøj
(det skal bruges i Magasin, og er fra Børnenes Kontor i
København - og søges gennem skolerne).
Jeg fik et engangsvederlag på 7.500,- kr, der kommer oveni
min løn den 1. juli af min arbejdsplads, for engageret deltagelse
i administrationen og udviklingen af mit arbejdsområde, det er
aldrig givet til en kontorelev før, og krævede noget omrokering
af midler, for at lykkedes - og min "chef" har allerede ordnet
det i marts *S* - jeg er bare SÅ glad for min arbejdsplads.
Min søn har lige vundet tre billetter til Legoland + en stor æske
Lego. Jeg er meget sammen med den dejligste ven, og hver
gang føler jeg mig rigere. Jeg går ned med hunden, og ender
med en date (skal ud tirsdag aften og drikke te *G*). Der
bliver flirtet med mig i supermarkedet osv. osv. Nå, ja - og
så fik jeg 11 i min kvalitetsopgave og 10 i min markedsførings-
opgave.....og jeg skal ud og spise i aften, og ind til fredagsrock
i Tivoli og se Hotel Hunger (kult for min søster og jeg) - livet
er satme dejligt *ser lykkelig ud*, jeg ved næsten ikke, hvor jeg
skal gøre af mig selv...... pjat, jeg nyder det for fulde gardiner *S*
Tusinde knus
en meget glad Søsser
| |
Hanne L (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 15-06-02 01:51 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d09ec48$0$71660$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> > Hvorfor må man ikke svag foran sin partner?
> Jeg skriver ikke, at man ikke må være svag foran sin
> partner. Jeg fastholder bare, at det måske ikke altid
> i alle situationer er hensigtsmæssigt.
Det er så generelt sagt, at man kun kan tilslutte sig
Men hvori ligger det uhensigtsmæssige? At han bliver
ubehageligt til mode?
Jeg mener stadigvæk, man skal kunne rumme hinanden
meget langt ad vejen. Ellers kunne man ligeså godt være
helt alene, hvis man hele tiden skal overveje, om man nu
handler hensigtsmæssigt og vil i sidste instans føle sig alene.
Der er ikke noget så trist som at føle sig alene sammen
med sin partner.
> Lad mig tage mig selv som eksempel, jeg havde samme
> holdning som du tidligere.
> Jeg rummer følelser der, hvis jeg lader dem, overvælder
> mig og ødelægger mig, samt skubber andre fra mig. Jeg
> kan opleve (nu er det godt nok længe siden, og jeg er ikke
> sikker på, at jeg oplever det igen), at føle så meget had,
> at det kan være "befriende" at udtænke de mest bestialske
> mord og torturmetoder - jeg synes faktisk ikke længere,
> at min evt. partner behøver rumme disse vældige, destruk-
> tive kræfter, når/hvis jeg giver efter for dem og giver dem
> frit løb.
Så ekstremt ville jeg aldrig kunne få det ift en kæreste.
Havde jeg de tanker, ville jeg nok ikke fortælle ham om
dem, men jeg har svært ved at sætte mig ind i, at nogen
kunne få så stærke følelser op i mig, at jeg ligefrem fik
lyst til at slå ham ihjel.
Så kan jeg bedre forstå dine forbehold overfor, hvad
man skal kunne rumme hos hinanden.
> At der så kan være forskel på hvilke følelser/følelses-
> udtryk man mener partneren skal kunne rumme, kan
> være hvad det være vil - jeg synes slet ikke, at jeg vil
> "trække" sådanne krav ned over nogen. Hvis et menneske
> ikke kan rumme dele af mig, så er det bare sådan, vi har
> alle lov at have vore begrænsninger, og ret til at sige fra.
Jeg har egentlig lyst til at sige: Ja, selvfølgelig, fordi jeg
mener, man har lov til at sige fra overfor mange ting.
Men jeg ville alligevel ikke kunne leve i et forhold, hvor
han fravælger dele af mig totalt. Så er det jo ikke mig,
han skal være sammne med.
> Nej, der er ikke noget galt i det, hvis man er enige om det.
> Der hvor jeg ser, at der er noget galt, er når den ene part
> absolut mener den anden skal dette eller hint. Det er fint
> nok at jeg kan have svage perioder, men det betyder ikke
> nødvendigvis, at min partner i den periode er stærk nok til,
> at jeg læner mig op ad ham - er han er det godt, er han ikke
> skal det ikke lægge ham til last, og det er ihvertfald ikke
> noget jeg synes, der kan stilles krav om.
Jeg synes ikke, man skal opstille krav, men være
enige om, hvad man gerne ser, forholdet kan rumme.
Jeg forlanger ikke, han skal være stærk, når jeg er
svag, det kan man jo ikke vide, om han er lige da, men
at han accepterer, at jeg somme tider er svag.
> Jeg har også fundet ud af, at selv i min svaghed er jeg stærk,
> og jeg står efterhånden solidt plantet - og ved, at på den
> anden side af svagheden "stråler solen igen", ligesom mit
> behov for snak, trøst, støtte eller f.eks. opbakning, kan komme
> mange steder fra - f.eks. fra mine gode venner. Alt behøver ikke
> være i eller komme fra forholdet til partneren.
Det har jeg heller aldrig sagt.
Det er for meget at forvente, at ens partner kan dække
alle ens behov. Det ville jeg slet ikke have lyst til, at han
skulle. Det ville også være et urimeligt krav. Han har jo
et liv med bla sine venner ved siden af mig
Man snakker også på en anden måde med en veninde
og har brug for andre mennesker at være sammen med,
andre måder at se verden på.
Ellers bliver det for symbiotisk.
> Sorry - men der er bare så mange glædelige begivenheder,
> jeg ved dårligt hvor jeg skal starte.
Jeg blev såmænd bare nysgerrig *S*.
> Pludselig ser jeg bedre, og skal have mindre styrke i mine
> linser. Børnene fik hver et gavekort på 1.000,- kr. til tøj
> (det skal bruges i Magasin, og er fra Børnenes Kontor i
> København - og søges gennem skolerne).
Det har vi også fået i flere år, dejligt supplement.
> Jeg fik et engangsvederlag på 7.500,- kr, der kommer oveni
> min løn den 1. juli af min arbejdsplads, for engageret deltagelse
> i administrationen og udviklingen af mit arbejdsområde, det er
> aldrig givet til en kontorelev før, og krævede noget omrokering
> af midler, for at lykkedes - og min "chef" har allerede ordnet
> det i marts *S* - jeg er bare SÅ glad for min arbejdsplads.
Og de må være glade for dig.
> Min søn har lige vundet tre billetter til Legoland + en stor æske
> Lego. Jeg er meget sammen med den dejligste ven, og hver
> gang føler jeg mig rigere. Jeg går ned med hunden, og ender
> med en date (skal ud tirsdag aften og drikke te *G*). Der
> bliver flirtet med mig i supermarkedet osv. osv. Nå, ja - og
> så fik jeg 11 i min kvalitetsopgave og 10 i min markedsførings-
> opgave.....og jeg skal ud og spise i aften, og ind til fredagsrock
> i Tivoli og se Hotel Hunger (kult for min søster og jeg) - livet
> er satme dejligt *ser lykkelig ud*, jeg ved næsten ikke, hvor jeg
> skal gøre af mig selv...... pjat, jeg nyder det for fulde gardiner *S*
Jeg bliver meget glad på dine vegne over alle de gode
ting, der sker for dig *SSS*. Det har alle fortjent engang
imellem. Og så så mange ting på een og samme tid.
> Tusinde knus
> en meget glad Søsser
Stort knus til dig.
Jeg forstår til fulde din glæde *S*.
Hanne L
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:16 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aee2vp$3h5$1@sunsite.dk...
Hej igen Hanne :0)
> Men hvori ligger det uhensigtsmæssige?
Det kan være mangt og meget, jeg har beskrevet forskellige
situationer i denne tråd (jeg gider ikke mere).
> At han bliver
> ubehageligt til mode?
Det kunne være en del af det.
> Jeg mener stadigvæk, man skal kunne rumme hinanden
> meget langt ad vejen. Ellers kunne man ligeså godt være
> helt alene, hvis man hele tiden skal overveje, om man nu
> handler hensigtsmæssigt og vil i sidste instans føle sig alene.
> Der er ikke noget så trist som at føle sig alene sammen
> med sin partner.
Man behøver ikke føle sig alene sammen med sin partner,
fordi man erkender og forstår, at han har sine begrænsninger
og tager hensyn dertil - hvis altså man vælger at se det som
begrænsninger. Det kan også være tale om et valg, at han
vælger gråd fra, eller jeg f.eks. gør det - på lige fod som når
det vælges til.
> Så ekstremt ville jeg aldrig kunne få det ift en kæreste.
> Havde jeg de tanker, ville jeg nok ikke fortælle ham om
> dem, men jeg har svært ved at sætte mig ind i, at nogen
> kunne få så stærke følelser op i mig, at jeg ligefrem fik
> lyst til at slå ham ihjel.
> Så kan jeg bedre forstå dine forbehold overfor, hvad
> man skal kunne rumme hos hinanden.
Jeg har da aldrig reelt haft lyst til at slå en partner ihjel,
men jeg har oplevet mig selv som så fyldt med vrede/
raseri, at jeg "tændte" på ideen om at slå ihjel, simpelthen
som den ultimative måde at få afløb for aggressionerne
på. Jeg standser nu heller aldrig en tankerække i mit
hoved med indre indsigelser såsom: Dét kan jeg da
virkelig ikke tænke osv. Hvis jeg tænker det, så tænker
jeg det - min fantasi er grænseløs, jeg stopper ikke ved
noget.
> Jeg synes ikke, man skal opstille krav, men være
> enige om, hvad man gerne ser, forholdet kan rumme.
Det er jeg meget enig i.
> Jeg forlanger ikke, han skal være stærk, når jeg er
> svag, det kan man jo ikke vide, om han er lige da, men
> at han accepterer, at jeg somme tider er svag.
Der er langt fra accept, til at skulle/ville rumme det i situa-
tionerne.
> Jeg bliver meget glad på dine vegne over alle de gode
> ting, der sker for dig *SSS*. Det har alle fortjent engang
> imellem. Og så så mange ting på een og samme tid.
Ja, og du kan tro, at jeg værdsætter det til fulde :0)
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 01:47 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d0e2831$0$27705$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej igen Søs *S*
> Man behøver ikke føle sig alene sammen med sin partner,
> fordi man erkender og forstår, at han har sine begrænsninger
> og tager hensyn dertil - hvis altså man vælger at se det som
> begrænsninger. Det kan også være tale om et valg, at han
> vælger gråd fra, eller jeg f.eks. gør det - på lige fod som når
> det vælges til.
Selvom jeg erkendte og forstod baggrunden for og årsagerne
til min kærestes begrænsninger mht at snakke i bestemte
situationer, følte jeg mig alligevel somme tider meget alene,
fordi jeg sad frustreret tilbage overfor en tavs mand uden
mulighed for at forløse noget som helst, selvom jeg var parat
til at stå på hovedet for at nå en afklaring.
Du kan så sige, jeg burde være gået min vej, indtil han kunne
snakke igen ...... og ja, det burde jeg, men indså først for
sent, at det var løsningen, fordi han først fortalte mig, at det
var det, der skulle til, fornylig.
> Jeg har da aldrig reelt haft lyst til at slå en partner ihjel,
> men jeg har oplevet mig selv som så fyldt med vrede/
> raseri, at jeg "tændte" på ideen om at slå ihjel, simpelthen
> som den ultimative måde at få afløb for aggressionerne
> på. Jeg standser nu heller aldrig en tankerække i mit
> hoved med indre indsigelser såsom: Dét kan jeg da
> virkelig ikke tænke osv. Hvis jeg tænker det, så tænker
> jeg det - min fantasi er grænseløs, jeg stopper ikke ved
> noget.
Jeg kender det i mindre ekstrem grad og ved, hvordan
det kan hjælpe mig at tænke alt muligt grimt om
vedkommende, så jeg kommer af med noget af min vrede,
så jeg kan begynde at tænke rationelt igen. Men jeg er
sådan indrettet, at har jeg aggressioner mod nogen elller
ting at sige, der har med en bestemt person at gøre, får
jeg først rigtig fred, når beskeden er afleveret til rette
vedkommende.
> Der er langt fra accept, til at skulle/ville rumme det i situa-
> tionerne.
Ja, sådan havde jeg bare ikke tænkt på det.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 15:27 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:W7FM8.28349$N46.1005242@news010.worldonline.dk
Hej Sabina
>> Eller kunne mænd dog for pokker tage at begynde at
>> kigge ind bag gråden for at se, hvad den i virkeligheden
>> er udtryk for.
> nemmerli....
Det er jo ikke, fordi mænd ikke er nysgerrige af natur.
Ingen protester, tak! *G*
Når de kan spørge om alt muligt andet, kan de vel også
spørge den kvinde, de formodes at elske, om, hvorfor
hun græder lige nu. Er det så svært?
De ville, forhåbentlig, få et svar, som de så kunne
forholde sig til. Er svaret en lang række afbebrejdelser,
kan de vælge at lade være med at forholde sig til det,
men bede om at få et andet svar. Så holder hun vel op
med at misbruge gråden.
>> Parforhold er en gensidig ting. Derfor må mændene ryste
>> spindelvævet af hjernen og begynde at se vi kvinder på
>> en ny og mere nuanceret måde.
> det kan da være svært, især når de ikke engang kan beskrive
> hvad det er der er så skræmmende ved gråd.....
´Ja, der er ikke kommet mange bud på det
>> Når vi smiler, er det jo heller ikke (hver gang), fordi vi
>> griner ad vores mænd *S*.
> nej men indimellem er det nu og nogle gange er det jo
> også bare fordi de er dejlige
Og de _er_ dejlige, det skal de ikke være i tvivl om!
>> Både gråden og samtalen som sådan.
>> Bliver man mødt med aggressivitet, bliver man bare endnu
>> mere fortvivlet. Og jeg ville også blive både meget vred og
>> måske bange oveni.
> me too
Sådan tror jeg, de fleste har det.
>> Bliver han tavs, kan det indikere, at han er ligeglad, og gør
>> en kun endnu mere i tvivl om, hvorfor han reagerer sådan,
>> og hvor han er henne.
> det er jo heller ikke sikkert at det er det det drejer sig om
> fra hans side.... det er netop derfor kommunikation er så
> vigtig....
Derfor er det ligeså vigtigt, at han fortæller, hvorfor han er
tavs, som at kvinden fortæller, hvorfor hun græder.
>> For både aggressionerne og tavsheden er IMO manipulation
>> på lige fod med den gråd, der bliver brugt som våben.
> alt som bevidst bliver brugt som våben i en debat er
> manipulation.......... det jeg gerne vil frem til er at det
> ikke er det konsekvent bare fordi!
Nej, den konklusion må mændene gerne glemme.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 16:57 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtu73$o7i$1@sunsite.dk...
> Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
> news:ctrM8.25778$N46.984326@news010.worldonline.dk
Hej i to dejlige kvinder
>> sådan som det bliver fremlagt her er al gråd jo
>> manipulerende...... hvorfor griber folk ikke i egen barm og
>> finde ud af hvorfor de reagerer som de gør på gråd??
>
> Gråd er ikke bare gråd. Hvis man(d) altid reagerer ens,
> når ens kvinde græder, mangler man IMO at kunne se
> nuancer. Jeg kunne f.eks. også begynde at græde midt
> i en snak, fordi jeg blev rørt. Ville det så også blive mødt
> med aggressivitet, fordi det nu engang er fastslået, at
> kvinder udelukkende græder, fordi de vil manipulere?
> Eller kunne mænd dog for pokker tage at begynde at
> kigge ind bag gråden for at se, hvad den i virkeligheden
> er udtryk for.
Ih hvor har jeg fået sat sindene i kog
Jeg skrev at jeg følelsesmæssigt triggede på gråden i
en konflikt situation og efterfølgende skrev flere mænd,
at det gjore de også
Vi snakkede om gråd i forbindelse med du og jeg
situationer, andre begyndte så at drage gråd generelt
ind i debatten. yder mere havde jeg i en parantes
skrevet " måske ikke bevidst fra kvindens side"
Hvis man forholder sig rationelt til de udsagn om
hvordan tingene opfattes af den anden part, ville
meget være vundet, og kunne måske efterfølgende
få begge parter til at forstå hinanden bedre?
Det er overhovedet ikke fastslået at kvindegråd
udelukkende er manipulerende! ( det har jeg hverken
sagt eller set andre mænd sige her i debatten)
Det er ikke kun mændene, der bør forholde sig
til konflik-kvinde-gråd, men også kvinderne der
bør forholde sig til mændenes opfattelse af
samme eller hvad?
MVH
Henning
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 18:38 |
|
Henning skrev i en meddelelse news:3d037ace$0$78806$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej dejlige mand
> Ih hvor har jeg fået sat sindene i kog
Det vil jeg ikke sige. Du har snarere fået os til at kigge
på nogle meget basale mekanismer i parforholdet, som
gentager sig i det uendelige og kunne være meget godt
at få noget mere styr på, så vi kvinder og mænd lærer
at forstå og acceptere hinanden i meget højere grad,
end det er tilfældet.
> Jeg skrev at jeg følelsesmæssigt triggede på gråden i
> en konflikt situation og efterfølgende skrev flere mænd,
> at det gjorde de også
> Vi snakkede om gråd i forbindelse med du og jeg
> situationer, andre begyndte så at drage gråd generelt
> ind i debatten. yder mere havde jeg i en parantes
> skrevet " måske ikke bevidst fra kvindens side"
Men som du ved, udvikler tråde sig, som dem, der
skriver i dem, vil det *S*.
Men jeg synes da nok, vi mest diskuterer gråden
i parforholds-snak-sammenhæng. Altså i du og jeg
situationerne.
> Hvis man forholder sig rationelt til de udsagn om
> hvordan tingene opfattes af den anden part, ville
> meget være vundet, og kunne måske efterfølgende
> få begge parter til at forstå hinanden bedre?
Det er i hvert fald et godt sted at diskutere det på,
her i dss, fordi det ikke er med sin partner i en
ophedet diskussion, men i et forum, hvor man kan
(prøve *S*) at bevare hovedet koldt og læse, hvad
der står. Bliver man for ophidset, kan man jo gå sig
en tur og vende tilbage til tasterne, når man er i stand
til at forholde sig rationelt til det.
Jeg synes, det er spændende at læse buddene på,
hvorfor mænd og kvinder reagerer på den måde, de gør
i de situationer. Og herhjemme har det afstedkommet
gode snakke mellem mig og kæresten, men også med
mine to teenageknægte, hvor den ene har en kæreste
gennem 9 måneder, som også somme tider græder.
> Det er overhovedet ikke fastslået at kvindegråd
> udelukkende er manipulerende! ( det har jeg hverken
> sagt eller set andre mænd sige her i debatten)
Bob-bob. Du har måske ikke, men jeg synes nu, det
har ligget temmelig klart mellem linierne i andres (en
andens) indlæg. Men uanset hvad der er skrevet, kan
man jo godt diskutere den afart alligevel.
> Det er ikke kun mændene, der bør forholde sig
> til konflik-kvinde-gråd, men også kvinderne der
> bør forholde sig til mændenes opfattelse af
> samme eller hvad?
Selvfølgelig, og det gør vi ved at lytte til jer. Men
hvis man går ind for, at man dybest set er ansvarlig
for sine egne følelser, må de følelser gråden vækker i
jer mænd, jo være jeres problem, selvom reaktionen
på dem i høj grad smitter af på os kvinder. Alfa og
omega er igen-igen at sige tingene lige nu til hinanden,
uanset om de fulgt af gråd eller ej, så skulle misforståelser
kunne undgås.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Henning (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 10-06-02 20:41 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae0441$4fm$1@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
> news:3d037ace$0$78806$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Hanne
>> Det er ikke kun mændene, der bør forholde sig
>> til konflik-kvinde-gråd, men også kvinderne der
>> bør forholde sig til mændenes opfattelse af
>> samme eller hvad?
>
> Selvfølgelig, og det gør vi ved at lytte til jer. Men
> hvis man går ind for, at man dybest set er ansvarlig
> for sine egne følelser, må de følelser gråden vækker i
> jer mænd, jo være jeres problem, selvom reaktionen
> på dem i høj grad smitter af på os kvinder. Alfa og
> omega er igen-igen at sige tingene lige nu til hinanden,
> uanset om de fulgt af gråd eller ej, så skulle misforståelser
> kunne undgås.
Jeg går også ind for at enhvær er ansvarlig for
egne følelser, men så enkelt er det jo ikke i
virkeligheden
Vores følelser er resultatet af indtryk vi modtager på
den ene eller anden måde.
Hvilke følelser der opstår hos den enkelte, som reaktion
på de følelsesmæssige signaler en anden udsender er
betinget dels af de medfødte instinkter til at opfange disse
signaler, dels de socialt tillærte betydninger af signalerne.
signaler har ingen værdi, hvis de ikke kan modtages, eller
ikke er beregnet til at skabe en bestemt følelse og reaktion
hos en modtager, derfor er det måske et lidt letkøbt forsvar
mod at se ind i sig selv og vurdere sie egne følesers
relevans i forhold til sine medmennesker, at sige: " Jeg
er ikke ansvarlig for dine følelser! Det er du selv"!
Ergo "Jeg kan udtrykke hvad jeg vil uden hensynstagen
til hvad DU føler ved det"!
Som jeg stiller det op her, lyder det kynisk og hensynsløst,
men aligevel er det bare at sige, ingen andre end du selv er
ansvarlig for de følelser du føler i en given situation.
Følelser har en individ og arts værdi, som skal sikre
at vi i forhold til arten overlever og medvirker til
artens beståen.
Følelser har den værdi for mig (os) at jeg kan kommunikerer
ud til artsfæller, at jeg er en af arten og dermed acceptabel.
Er de følelser der vises og kommunikeres irationelle, er
signalet, "jeg er ikke af samme art som du" og dermed
har følelsen bragt een selv i fare for udstødelse og afstands-
tagen fra den der modtager de irationelle følelses-signaler.
Nu kommer vi til noget lidt kringlet. Signalerne kan godt
være rationelle, men opfattes som irationelle af de/den
der modtager signalerne.
Det er så ikke afsenderen der, er ansvarlig, men modtageren,
forstået på den måde, at modtageren har et traume i forhold
til den situasion vedkommende befinder sig i.
Når vi modtager og afsender signaler til hinanden, foregår
der en mental analyse af situasionen i et splitsekund, farlig?
ufarlig? Reaksion? flugt? Kamp? Passiv/afventende? På vagt?
eller imødekommenhed/venlighed?
Når vi reagerer ud fra analysen, har vi sammenlignet med
noget vi har oplevet før, ligner den situasion man er i, noget
man har oplevet før, i tilstrækkelig høj grad, vil man reagere
i overensstemmelse med de erfaringer man gjore sig dengang.
Led man nederlag/ledte det man gjore og følte dengang ikke
til et posetivt resultat og man ikke efterfølgende fik bearbejdet
følelserne den gang, blokerer de for at reagerer i her og nu
situasionen på den mest hensigtsmæssige måde.
Det nytter jo ikke meget, at en cyklist der skal lige ud
i et kryds ikke er ansvarlig for den lastbil, der svinger
til højre og maser vedkommende under hjulene, lige
død er vedkommende jo, så devisen: " Dine følelser
er dit problem" hjælper jo ikke ret meget hvis man selv
bliver åndeligt eller fysisk kørt ned.
Mænd der griber til vold er nogle ynkelige, svage, skvat
eller hvad ellers!
Nej der er nogle, der er så trumatiserede/socialt skadede,
at de reagerer irationelt og mistolkende på signaler, hvis
vi da ikke lige taler om psykopater etc. så de griber til
fysisk vold for at overleve som individder. ( Selv jeg,
der arbejder professionelt med det, skal tage mig sammen
for lige at synke det, og tage fat på de sjælelige repperasioner,
når jeg står over for menneske der har handlet irationelt og
gjort andre fortræd )
MVH
Henning
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 01:00 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d0500f4$0$78802$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning *S*
> Jeg går også ind for at enhvær er ansvarlig for
> egne følelser, men så enkelt er det jo ikke i
> virkeligheden
Selvfølgelig er det ikke det, da det vi siger og gør, har
indflydelse på, hvordan andre får det. Så helt uden
ansvar kan man ikke altid være.
> Vores følelser er resultatet af indtryk vi modtager på
> den ene eller anden måde.
Ja, hvad skulle de ellers være? *S*
> Hvilke følelser der opstår hos den enkelte, som reaktion
> på de følelsesmæssige signaler en anden udsender er
> betinget dels af de medfødte instinkter til at opfange disse
> signaler, dels de socialt tillærte betydninger af signalerne.
> signaler har ingen værdi, hvis de ikke kan modtages, eller
> ikke er beregnet til at skabe en bestemt følelse og reaktion
> hos en modtager, derfor er det måske et lidt letkøbt forsvar
> mod at se ind i sig selv og vurdere sie egne følesers
> relevans i forhold til sine medmennesker, at sige: " Jeg
> er ikke ansvarlig for dine følelser! Det er du selv"!
> Ergo "Jeg kan udtrykke hvad jeg vil uden hensynstagen
> til hvad DU føler ved det"!
> Som jeg stiller det op her, lyder det kynisk og hensynsløst,
> men aligevel er det bare at sige, ingen andre end du selv er
> ansvarlig for de følelser du føler i en given situation.
Jeg har hele tiden været uenig i det synspunkt, at man
udelukkende selv er ansvarlig for sine følelser, men
aldrig opponeret imod det i dss, da jeg ikke orkede at
argumentere mod den massive overvægt af tilhængere
til synspunktet.
Men som du skriver, slipper man for at se nærmere
på sig selv, hvis man fralægger sig ansvaret.
> Følelser har en individ og arts værdi, som skal sikre
> at vi i forhold til arten overlever og medvirker til
> artens beståen.
Sådan var det oprindeligt, men i dag er det nok lidt mere
sofistikeret, da vi ikke har ligeså ringe overlevelseschancer,
hvis vi lige siger eller tolker noget forkert.
> Følelser har den værdi for mig (os) at jeg kan kommunikerer
> ud til artsfæller, at jeg er en af arten og dermed acceptabel.
> Er de følelser der vises og kommunikeres irationelle, er
> signalet, "jeg er ikke af samme art som du" og dermed
> har følelsen bragt een selv i fare for udstødelse og afstands-
> tagen fra den der modtager de irationelle følelses-signaler.
> Nu kommer vi til noget lidt kringlet. Signalerne kan godt
> være rationelle, men opfattes som irationelle af de/den
> der modtager signalerne.
Bla andet, fordi den virkelighed, vi lever i, opleves meget
forskelligt fra person til person. Og fordi vores instinkter
for overlevelse ikke som basis er så ens, som det var
nødvendigt, at de var, for tusinder af år siden.
> Det er så ikke afsenderen der, er ansvarlig, men modtageren,
> forstået på den måde, at modtageren har et traume i forhold
> til den situasion vedkommende befinder sig i.
Det er da ikke sikkert, det er et traume. Vedkommende
kan bare have en anden erfaring end afsenderen, der
siger ham/hende, at det nok skal opfattes på den og
den måde, for sådan plejer det at være.
> Når vi modtager og afsender signaler til hinanden, foregår
> der en mental analyse af situasionen i et splitsekund, farlig?
> ufarlig? Reaksion? flugt? Kamp? Passiv/afventende? På vagt?
> eller imødekommenhed/venlighed?
Det er på det ubevidste plan, som så efterhånden som
situationen udvikler sig, går over til det mere velovervejede.
> Når vi reagerer ud fra analysen, har vi sammenlignet med
> noget vi har oplevet før, ligner den situasion man er i, noget
> man har oplevet før, i tilstrækkelig høj grad, vil man reagere
> i overensstemmelse med de erfaringer man gjore sig dengang.
> Led man nederlag/ledte det man gjore og følte dengang ikke
> til et posetivt resultat og man ikke efterfølgende fik
> bearbejdet følelserne den gang, blokerer de for at reagerer i
> her og nu situasionen på den mest hensigtsmæssige måde.
Jeg enig med dig i, at man oftest reagerer efter, hvad man
har erfaret tidligere. Men det er jo ikke sikkert, det er pga
en selv, at resultatet blev negativt. Derfor er det heller ikke
sikkert, ens reaktionsmønster var uhensigtsmæssigt. Der
var jo to i situationen, så det kan ligeså godt skyldes den
anden, at udfaldet blev, som det blev.
Men var det uhensigtsmæssigt, er det jo heldigt, at man
kan ændre sig. Bla ved at lære denne andens signaler at
kende, finde ud af, at de altså er forskellige fra dem, man
har oplevet tidligere, således at man lærer sig at reagere
anderledes næste gang, det er lige den person, det drejer
sig om.
> Det nytter jo ikke meget, at en cyklist der skal lige ud
> i et kryds ikke er ansvarlig for den lastbil, der svinger
> til højre og maser vedkommende under hjulene, lige
> død er vedkommende jo, så devisen: " Dine følelser
> er dit problem" hjælper jo ikke ret meget hvis man selv
> bliver åndeligt eller fysisk kørt ned.
> Mænd der griber til vold er nogle ynkelige, svage, skvat
> eller hvad ellers!
Kan kun være enig.
> Nej der er nogle, der er så trumatiserede/socialt skadede,
> at de reagerer irationelt og mistolkende på signaler, hvis
> vi da ikke lige taler om psykopater etc. så de griber til
> fysisk vold for at overleve som individder. ( Selv jeg,
> der arbejder professionelt med det, skal tage mig sammen
> for lige at synke det, og tage fat på de sjælelige
> repperasioner, når jeg står over for menneske der har handlet
> irationelt og gjort andre fortræd )
Det kan jeg godt forstå.
Specielt, hvis du ved, det er et menneske, som har gjort
det igen og igen, så udsigterne til "helbredelse" virker
håbløse.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 09-06-02 13:28 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtb5n$1l4$2@sunsite.dk...
Hej Hanne
> Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
> med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
> Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
> være temmelig manipulerende.
Jeg opfatter faktisk aldrig gråd som manipulerende. Når jeg
sidder her og tænker efter, kan jeg i hvert fald ikke komme på et
eneste tilfælde, hvor jeg har oplevet gråd som manipulerende. Og
det uanset om der har været tale om kvinder eller mænd. Dermed
ikke sagt, at det ikke forekommer, men jeg tror vitterlig at ens
oplevelse afhænger meget af, hvordan man selv forholder sig til
gråden.
Mic skrev på et tidspunkt at han aldrig ville *nedværdige* sig
til at græde over bestemte ting.
Hvis man opfatter gråd som nedværdigende, for den der græder, så
kan jeg godt forstå at man opfatter megen gråd som ren
manipulation. For det er vel de færreste som gør noget de finder
nedværdigende med mindre de føler, at de er nødt til det for at
opnå noget bestemt. Problemet er jo så bare, at selvom Mic (og
andre) finder gråd nedværdigende så behøver det absolut ikke være
sådan for den som græder.
Personligt finder jeg eksempelvis gråd befriende *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 15:47 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:UNHM8.52800$4f4.1667417@news000.worldonline.dk
Hej Puk *S*
> Jeg opfatter faktisk aldrig gråd som manipulerende. Når jeg
> sidder her og tænker efter, kan jeg i hvert fald ikke komme
> på et eneste tilfælde, hvor jeg har oplevet gråd som
> manipulerende. Og det uanset om der har været tale om
> kvinder eller mænd. Dermed ikke sagt, at det ikke
> forekommer, men jeg tror vitterlig at ens oplevelse afhænger
> meget af, hvordan man selv forholder sig til gråden.
Det kan du have meget ret i. Misbruger man den selv, vil
man være mistænksom, hvis andre begynder at græde i
en diskussion og tro, at de gør det samme.
Men selvom jeg ikke misbruger gråd, har jeg stadigvæk
oplevet begge køn misbruge den. Det er faktisk ret tydeligt.
For mig i hvert fald, når jeg kender personen.
> Mic skrev på et tidspunkt at han aldrig ville *nedværdige* sig
> til at græde over bestemte ting.
Jaja, ham om det. Hvis han vil spille macho, må han jo
tage tingene, som de kommer.
> Hvis man opfatter gråd som nedværdigende, for den der græder,
> så kan jeg godt forstå at man opfatter megen gråd som ren
> manipulation. For det er vel de færreste som gør noget de
> finder nedværdigende med mindre de føler, at de er nødt til
> det for at opnå noget bestemt. Problemet er jo så bare, at
> selvom Mic (og andre) finder gråd nedværdigende så behøver
> det absolut ikke være sådan for den som græder.
Nemlig ikke. Det er det ikke for mig, da det jo er et udtryk
for, hvordan jeg har det.
Min kæreste har heller ikke noget imod at vise følelser på
den måde. Og hvis han får tårer i øjnene, ville jeg aldrig
mistænke ham for at forsøge at manipulere med mig.
Det ligger simpelthen ikke til ham.
> Personligt finder jeg eksempelvis gråd befriende *S*.
Også her. Når man lader følelserne komme ud på den
måde, får man afløb, bliver mere afslappet og bedre i
stand til at fortsætte samtalen, end hvis man skal kæmpe
for at holde tårerne tilbage.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 10-06-02 17:22 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:advqil$8p0$2@sunsite.dk...
Hejsa Hanne
> Det kan du have meget ret i. Misbruger man den selv, vil
> man være mistænksom, hvis andre begynder at græde i
> en diskussion og tro, at de gør det samme.
Naturligvis, men det var faktisk ikke engang det jeg tænkte på.
Jeg fik vist bare ikke specificeret, hvad jeg mente *S*.
> Men selvom jeg ikke misbruger gråd, har jeg stadigvæk
> oplevet begge køn misbruge den. Det er faktisk ret tydeligt.
> For mig i hvert fald, når jeg kender personen.
Det er det måske nok, men som sagt har jeg bare aldrig oplevet
det.
Jeg tænkte bare mere på, at hvis man slet ikke tænker over at
gråden kan være manipulerende, så kommer man måske heller ikke
til at opfatte den sådan. Det behøver så ikke betyde, at man
lader sig manipulere. Det kan jo bare betyde, at man ser gråden
som et udtryk for at den anden er ked af det, men vælger ikke at
tillægge det en overordnet betydning og straks gå i trøste-"mode"
så at sige.
> Jaja, ham om det. Hvis han vil spille macho, må han jo
> tage tingene, som de kommer.
Naturligvis *S*. Jeg synes bare jeg i flere af indlæggende ser
en indikation af, at mange af gutterne synes gråd er flovt, så
derfor tog jeg den op.
> Nemlig ikke. Det er det ikke for mig, da det jo er et udtryk
> for, hvordan jeg har det.
> Min kæreste har heller ikke noget imod at vise følelser på
> den måde. Og hvis han får tårer i øjnene, ville jeg aldrig
> mistænke ham for at forsøge at manipulere med mig.
> Det ligger simpelthen ikke til ham.
Personligt tror jeg altså ikke, at det ligger til ret mange
mennesker at forsøge at manipulere andre med deres gråd.
Grundlæggende opfatter jeg absolut ikke mig selv som
manipulerende. Jeg er nok et vanvittigt naivt menneske på mange
måder og jeg er i hvert fald skyldig i at "se verden som jeg er"
som der var en der var inde på. Jeg føler nemlig at mit eneste
reelle udgangspunkt er mig selv. Min grundlæggende tese er, at
mennesker ikke er så forskellige endda. Naturligvis er der visse
individuelle træk, men alt i alt er jeg overbevist om, at vi har
mere til fælles end vi har *ikke* til fælles. Så jeg prøver med
fuldt overlæg at tage udgangspunkt i mig selv med den viden, at
jeg nok ligner de fleste andre mennesker ret meget. Så bliver
det jo lige pludselig svært bare at affærdige andre som
manipulerende, for sådan er jeg jo ikke selv, så hvorfor skulle
de være det. Jeg ved godt, at det måske er naivt, men jeg kan
faktisk bedre lide mig selv, når jeg ikke mistror alt og alle men
istedet forsøger at se dem med de samme øjne som jeg ser mig
selv.
> Også her. Når man lader følelserne komme ud på den
> måde, får man afløb, bliver mere afslappet og bedre i
> stand til at fortsætte samtalen, end hvis man skal kæmpe
> for at holde tårerne tilbage.
Ja det kan jeg kun være enig i *S*.
Det udelukker jo naturligvis ikke, at den anden kan opfatte det
som manipulerende, men det er så efter min bedste overbevisning
den anden som har et problem. Enten er han/hun afsindigt
mistroisk overfor mig eller også ville han/hun vitterlig selv
bruge gråd som manipulation og tillægger derfor mig samme
bevæggrunde.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 01:11 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:4k4N8.29320$N46.1063384@news010.worldonline.dk
Hej Puk
>> Det kan du have meget ret i. Misbruger man den selv, vil
>> man være mistænksom, hvis andre begynder at græde i
>> en diskussion og tro, at de gør det samme.
> Naturligvis, men det var faktisk ikke engang det jeg tænkte
> på. Jeg fik vist bare ikke specificeret, hvad jeg mente *S*.
Jeg venter spændt *G*.
>> Men selvom jeg ikke misbruger gråd, har jeg stadigvæk
>> oplevet begge køn misbruge den. Det er faktisk ret tydeligt.
>> For mig i hvert fald, når jeg kender personen.
> Det er det måske nok, men som sagt har jeg bare aldrig oplevet
> det.
> Jeg tænkte bare mere på, at hvis man slet ikke tænker over at
> gråden kan være manipulerende, så kommer man måske heller ikke
> til at opfatte den sådan. Det behøver så ikke betyde, at man
> lader sig manipulere. Det kan jo bare betyde, at man ser
> gråden som et udtryk for at den anden er ked af det, men
> vælger ikke at tillægge det en overordnet betydning og straks
> gå i trøste-"mode" så at sige.
Jamen, hvorfor opfatter alle de her mænd så så ofte
kvindens gråd som manipulerende? Og hvorfor bliver
de aggressive fremfor trøstende?
> Naturligvis *S*. Jeg synes bare jeg i flere af indlæggende
> ser en indikation af, at mange af gutterne synes gråd er
> flovt, så derfor tog jeg den op.
Jeg har bare stadigvæk ikke forstået inderst inde, hvorfor
det skulle være så pinligt og flovt at græde som mand.
Andet end fordi de er opdraget til, at drenge ikke græder.
Men det må man da for pokker kunne sætte sig ud over
som voksen, eller hvad?
Eller er de blevet nedgjort af kvinder pga det?
> Personligt tror jeg altså ikke, at det ligger til ret mange
> mennesker at forsøge at manipulere andre med deres gråd.
Jeg ved det ikke personligt, men der er da noget, der
tyder på, at flere af mændene i dss tror det.
> Grundlæggende opfatter jeg absolut ikke mig selv som
> manipulerende. Jeg er nok et vanvittigt naivt menneske på
> mange måder og jeg er i hvert fald skyldig i at "se verden
> som jeg er" som der var en der var inde på. Jeg føler nemlig
> at mit eneste reelle udgangspunkt er mig selv. Min
> grundlæggende tese er, at mennesker ikke er så forskellige
> endda. Naturligvis er der visse individuelle træk, men alt i
> alt er jeg overbevist om, at vi har mere til fælles end vi
> har *ikke* til fælles.
Der har jeg alt for mange erfaringer, der siger mig det
modsatte, til, at jeg kan være enig med dig.
> Så jeg prøver med fuldt overlæg at
> tage udgangspunkt i mig selv med den viden, at jeg nok ligner
> de fleste andre mennesker ret meget. Så bliver det jo lige
> pludselig svært bare at affærdige andre som manipulerende,
> for sådan er jeg jo ikke selv, så hvorfor skulle de være det.
> Jeg ved godt, at det måske er naivt, men jeg kan faktisk
> bedre lide mig selv, når jeg ikke mistror alt og alle men
> istedet forsøger at se dem med de samme øjne som jeg ser mig
> selv.
Jeg vil da også helst se på andre mennesker med positive
øjne og tro på det gode i dem. Så det prøver jeg på, til de
har bevist det modsatte.
Men kigger jeg indad, er der da skyggesider, som jeg ikke
umiddelbart har lyst til at overføre som værende egenskaber
hos andre også.
>> Også her. Når man lader følelserne komme ud på den
>> måde, får man afløb, bliver mere afslappet og bedre i
>> stand til at fortsætte samtalen, end hvis man skal kæmpe
>> for at holde tårerne tilbage.
> Ja det kan jeg kun være enig i *S*.
> Det udelukker jo naturligvis ikke, at den anden kan opfatte
> det som manipulerende, men det er så efter min bedste
> overbevisning den anden som har et problem. Enten er han/hun
> afsindigt mistroisk overfor mig eller også ville han/hun
> vitterlig selv bruge gråd som manipulation og tillægger
> derfor mig samme bevæggrunde.
Jeg kan gå med til, at nogen kan være mistroisk og opfatte
gråd som manipulerende, men ikke til, at vedkommende
fortsat gør det, hvis han får noget andet at vide af den,
der græder. Så må han tage hendes ord for troende.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 14-06-02 15:10 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aebca6$t5a$2@sunsite.dk...
> Jeg har bare stadigvæk ikke forstået inderst inde, hvorfor
> det skulle være så pinligt og flovt at græde som mand.
Det er da ikke kun mænd, der kan have denne oplevelse
af gråd. Jeg har skam også mine grænser for hvor, jeg
synes gråd er tilladeligt og hvor jeg finder det inderligt
malplaceret.
Uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er gråd
for mig et udtryk for momentan "svaghed" (ikke at dette
er noget negativt). Der er simpelthen situationer, hvor
jeg ikke finder svaghed hensigtsmæssigt.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 15-06-02 09:26 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d09f9fb$0$71635$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
>> Jeg har bare stadigvæk ikke forstået inderst inde, hvorfor
>> det skulle være så pinligt og flovt at græde som mand.
> Det er da ikke kun mænd, der kan have denne oplevelse
> af gråd. Jeg har skam også mine grænser for hvor, jeg
> synes gråd er tilladeligt og hvor jeg finder det inderligt
> malplaceret.
En ting er, at du finder den malplaceret, det er din
indstilling, der bestemmer det. Men jeg synes ikke,
du kan tillade dig at sætte regler op for, hvornår den
er tilladelig. Det er op til den, der græder. Så kan du
til gengæld vælge at gå fra den, fordi du ikke kan
acceptere den i den situation.
> Uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er gråd
> for mig et udtryk for momentan "svaghed" (ikke at dette
> er noget negativt). Der er simpelthen situationer, hvor
> jeg ikke finder svaghed hensigtsmæssigt.
Det vil jeg sikkert også kunne finde eksempler på.
Men derfor er det ikke sikkert, den, der er svag,
kan overskue det i situationen. Så vil jeg hellere
acceptere svagheden lige der og så diskutere det
uhensigtsmæssige med vedkommende bagefter.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Jens Bruun (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 17-06-02 09:51 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> stjal båndbredde med følgende:
>> Det er da ikke kun mænd, der kan have denne oplevelse
>> af gråd. Jeg har skam også mine grænser for hvor, jeg
>> synes gråd er tilladeligt og hvor jeg finder det inderligt
>> malplaceret.
>
> En ting er, at du finder den malplaceret, det er din
> indstilling, der bestemmer det. Men jeg synes ikke,
> du kan tillade dig at sætte regler op for, hvornår den
> er tilladelig. Det er op til den, der græder. Så kan du
> til gengæld vælge at gå fra den, fordi du ikke kan
> acceptere den i den situation.
Og du accepterer en sådan reaktion fra en mand, der ikke ønsker at blive
konfronteret med gråd? Som jeg husker tidligere indlæg fra dig, er det i
dine øjne da ikke en acceptabel reaktion (korriger mig, hvis jeg tager
fejl).
--
-Jens B.
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 01:53 |
|
Jens Bruun skrev i en meddelelse news:_phP8.47$AY1.1197@news.get2net.dk...
Hej Jens
> > En ting er, at du finder den malplaceret, det er din
> > indstilling, der bestemmer det. Men jeg synes ikke,
> > du kan tillade dig at sætte regler op for, hvornår den
> > er tilladelig. Det er op til den, der græder. Så kan du
> > til gengæld vælge at gå fra den, fordi du ikke kan
> > acceptere den i den situation.
> Og du accepterer en sådan reaktion fra en mand, der ikke ønsker at blive
> konfronteret med gråd? Som jeg husker tidligere indlæg fra dig, er det i
> dine øjne da ikke en acceptabel reaktion (korriger mig, hvis jeg tager
> fejl).
Nej, du har ret, men fordi jeg gerne ser, min partner kan
rumme, at jeg græder, hvis jeg virkelig ikke kan lade være,
er det jo ikke det samme som, at du ikke må gå i samme
situation. Det er dit valg. Jeg ville bare have svært ved at
være sammen med en mand, der ikke kunne "overse" min
gråd, når jeg bad ham om det. Fordi jeg netop aldrig bruger
det at græde som middel til at opnå noget.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 14-06-02 17:32 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aebca6$t5a$2@sunsite.dk...
> Jamen, hvorfor opfatter alle de her mænd så så ofte
> kvindens gråd som manipulerende? Og hvorfor bliver
> de aggressive fremfor trøstende?
Jeg ved det jo ikke. Mit gæt er at de opfatter gråd som noget
der helst ikke bør forekomme. Hvis den forekommer har de
håndgribeligt bevis for, at kvinden er ked af det. Hvis hun er
ked af det føler de det måske som en anklage. Som om hendes
tårer siger, at hendes smerte er deres skyld. Føler de så ikke
selv at det er retfærdigt så bliver de vrede og det kan så føre
til aggression eller et aggressivt udtryk.
> Jeg har bare stadigvæk ikke forstået inderst inde, hvorfor
> det skulle være så pinligt og flovt at græde som mand.
Fordi mænd skal være macho og stærke og gråd ser de som en
svaghed.
Det er ret kvalmt.
> Andet end fordi de er opdraget til, at drenge ikke græder.
> Men det må man da for pokker kunne sætte sig ud over
> som voksen, eller hvad?
Det ville jeg tro man kunne. Vi sætter os jo alle ud over ting
som vi er opdraget til.
> Eller er de blevet nedgjort af kvinder pga det?
Det ved jeg ikke. Jeg kender ingen kvinder som ville nedgøre en
mand for at græde, så jeg har svært ved at tro det.
Men hvis de selv ser skævt til mænd som græder, ja så bliver de
jo måske i virkeligheden nedgjort af sig selv.
> Jeg ved det ikke personligt, men der er da noget, der
> tyder på, at flere af mændene i dss tror det.
Ja eller også er det bare det letteste at blive gal for så kan
man ligesom bare føle, at det er de andre som skal gøre noget ved
det i stedet for een selv *S*.
> Der har jeg alt for mange erfaringer, der siger mig det
> modsatte, til, at jeg kan være enig med dig.
Er du sikker på, at det ikke bare er fordi du er vant til at
kigge efter forskellene?
Personligt tror jeg, at man ofte finder det man leder efter.
Vi har eksempelvis brugt rigtig mange år på at kigge på hvor
forskellige mænd og kvinder er og analysere det i alle ender og
kanter. Men som jeg ser det, så er vi grundlæggende ret ens.
Hvad man ser kommer bare an på, hvordan man lægger sit fokus.
> Jeg vil da også helst se på andre mennesker med positive
> øjne og tro på det gode i dem. Så det prøver jeg på, til de
> har bevist det modsatte.
> Men kigger jeg indad, er der da skyggesider, som jeg ikke
> umiddelbart har lyst til at overføre som værende egenskaber
> hos andre også.
For mig handler det ikke så meget om skyggesider eller gode
sider.
Det handler bare om, at hvis jeg forsøger at kigge på andre
mennesker med de samme øjne som jeg kigger på mig selv, så får
jeg også lettere ved at forstå dem. Det kan være med til at
bringe mig tættere på dem og dermed gøre broen mellem os kortere
og stærkere, så jeg også bedre kan rumme vores forskelligheder.
Selvfølgelig er mennesker ikke ens, men jeg tror at vi i bund og
grund alle ønsker os de samme ting (forstået som begreber). Vi
vil gerne være lykkelige, vi vil gerne være med i et fællesskab
osv osv. For nogle er lykken så bare noget andet end det er for
mig og det samme gælder for fællesskabet. Men hvis jeg kan
forstå, at det de gør, gør de sikkert i bund og grund ud fra den
samme motivation som jeg, så kan jeg også komme tættere på.
> Jeg kan gå med til, at nogen kan være mistroisk og opfatte
> gråd som manipulerende, men ikke til, at vedkommende
> fortsat gør det, hvis han får noget andet at vide af den,
> der græder. Så må han tage hendes ord for troende.
Det er jeg sådan set enig med dig i. Det jeg mener er blot, at
hvis folk ikke tror mig, når jeg græder og siger at det ikke er
for at opnå noget, så er det deres problem. Ikke mit.
Mange hilsner
Puk
| |
Jens Bruun (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 17-06-02 09:55 |
|
Puk <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> stjal båndbredde med
følgende:
> Fordi mænd skal være macho og stærke og gråd ser de som en
> svaghed.
> Det er ret kvalmt.
Og mænd finder det ret kvalmt, at kvinder græder! Sikke da noget vrøvl
at skrive, Puk. Er vi kvalme, bare fordi vi har en anden opfattelse af
kvinders hhv. mænds reaktionsmønstre? Du efterlader godt nok ikke meget
spillerum til udveksling af synspunkter. Måske du skulle arbejde lidt
med dine klicheer og noget indskrænkede opfattelse af det andet køn.
--
-Jens B.
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 21:37 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:UQoO8.43257$N46.1634151@news010.worldonline.dk
Hej Puk *S*
>> Jamen, hvorfor opfatter alle de her mænd så så ofte
>> kvindens gråd som manipulerende? Og hvorfor bliver
>> de aggressive fremfor trøstende?
> Jeg ved det jo ikke. Mit gæt er at de opfatter gråd som noget
> der helst ikke bør forekomme. Hvis den forekommer har de
> håndgribeligt bevis for, at kvinden er ked af det. Hvis hun
> er ked af det føler de det måske som en anklage. Som om
> hendes tårer siger, at hendes smerte er deres skyld. Føler
> de så ikke selv at det er retfærdigt så bliver de vrede og
> det kan så føre til aggression eller et aggressivt udtryk.
Jeg kan kun endnu engang opfordre til, at man snakker
sammen og spørger den anden, hvis man er i tvivl.
Aggressivitet hjælper lissom ikke som løsningsmodel.
>> Jeg har bare stadigvæk ikke forstået inderst inde, hvorfor
>> det skulle være så pinligt og flovt at græde som mand.
> Fordi mænd skal være macho og stærke og gråd ser de som en
> svaghed.
> Det er ret kvalmt.
Det er heldigvis ikke alle mænd, der har det sådan.
>> Eller er de blevet nedgjort af kvinder pga det?
> Det ved jeg ikke. Jeg kender ingen kvinder som ville nedgøre
> en mand for at græde, så jeg har svært ved at tro det.
> Men hvis de selv ser skævt til mænd som græder, ja så bliver
> de jo måske i virkeligheden nedgjort af sig selv.
Det tror jeg kan være en forklaring.
Jeg kender nemlig heller ingen kvinder, som ikke synes,
det er ok, hvis hendes mand fælder en tåre.
> Ja eller også er det bare det letteste at blive gal for så kan
> man ligesom bare føle, at det er de andre som skal gøre noget
> ved det i stedet for een selv *S*.
Jeg har i hvert oplevet både hos mig selv og partnere,
at vreden blev brugt til at erklære den anden for idiot,
så man lettere kunne gå sin vej fra problemerne.
Viser man derimod empati, kan man ikke så godt forlade
det hele midt i situationen.
>> Der har jeg alt for mange erfaringer, der siger mig det
>> modsatte, til, at jeg kan være enig med dig.
> Er du sikker på, at det ikke bare er fordi du er vant til at
> kigge efter forskellene?
> Personligt tror jeg, at man ofte finder det man leder efter.
> Vi har eksempelvis brugt rigtig mange år på at kigge på hvor
> forskellige mænd og kvinder er og analysere det i alle ender
> og kanter. Men som jeg ser det, så er vi grundlæggende ret
> ens. Hvad man ser kommer bare an på, hvordan man lægger sit
> fokus.
Jeg synes eddermandme ikke, jeg ligner min ex-kæreste
ret meget, og heldigvis for det, hvad angår de besværlige
sider af ham. Til gengæld ville jeg gerne ligne ham på andre
punkter, hvor vi også er forskellige. Jeg kan kun komme i tanke
om een kæreste, jeg har lignet meget af sind, væremåde og
livsopfattelse Hvor trist, for det er ikke befordrende for
forståelsen kønnene imellem.
> For mig handler det ikke så meget om skyggesider eller gode
> sider.
> Det handler bare om, at hvis jeg forsøger at kigge på andre
> mennesker med de samme øjne som jeg kigger på mig selv, så får
> jeg også lettere ved at forstå dem. Det kan være med til at
> bringe mig tættere på dem og dermed gøre broen mellem os
> kortere og stærkere, så jeg også bedre kan rumme vores
> forskelligheder. Selvfølgelig er mennesker ikke ens, men jeg
> tror at vi i bund og grund alle ønsker os de samme ting
> (forstået som begreber). Vi vil gerne være lykkelige, vi vil
> gerne være med i et fællesskab osv osv. For nogle er lykken
> så bare noget andet end det er for mig og det samme gælder
> for fællesskabet. Men hvis jeg kan forstå, at det de gør,
> gør de sikkert i bund og grund ud fra den samme motivation
> som jeg, så kan jeg også komme tættere på.
Du kan bare slet ikke være sikker på, at de gør det udfra
det samme som du, det viser min erfaring mig, hvor jeg
mange gange bliver overrasket over andre menneskers
motiver.
Men hvis man går skridtet videre fra det, du skriver og
behandler andre på den måde, man selv ønsker at blive
behandlet, skulle det ikke kunne gå helt galt. Det er vist
noget af det, jeg glemte mht min ex-kæreste.
>> Jeg kan gå med til, at nogen kan være mistroisk og opfatte
>> gråd som manipulerende, men ikke til, at vedkommende
>> fortsat gør det, hvis han får noget andet at vide af den,
>> der græder. Så må han tage hendes ord for troende.
> Det er jeg sådan set enig med dig i. Det jeg mener er blot,
> at hvis folk ikke tror mig, når jeg græder og siger at det
> ikke er for at opnå noget, så er det deres problem. Ikke mit.
Det bliver bare også dit problem, fordi mistroen fra den
anden stopper eller ødelægger den videre kommunikation.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 23-06-02 22:26 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af5bgg$p2m$1@sunsite.dk...
Hej Puk og Hanne :0)
> > Det ved jeg ikke. Jeg kender ingen kvinder som ville nedgøre
> > en mand for at græde, så jeg har svært ved at tro det.
> > Men hvis de selv ser skævt til mænd som græder, ja så bliver
> > de jo måske i virkeligheden nedgjort af sig selv.
>
> Det tror jeg kan være en forklaring.
> Jeg kender nemlig heller ingen kvinder, som ikke synes,
> det er ok, hvis hendes mand fælder en tåre.
Ups - I har vist glemt mig - jeg har endog særdeles store
vanskeligheder ved at tackle en mand der græder "over
mindre ting", og jeg har set utroligt skævt til det. Reelt
syntes jeg det var skvattet og ynkeligt, og jeg mistede
respekten.
Sådan har jeg det på til dels stadig - hvis ikke lige det drejer
sig om "livets store spørgsmål". Sikkert fordi jeg bedømmer
det ud fra mig selv, og det er nu engang i vid udstrækning
sådan jeg er indrettet.
Skulle jeg befinde mig i et forhold, hvor manden græd fordi
vi diskuterede f.eks. - er jeg ret sikker på, at jeg skulle
bruge noget tid på at lære at "se" ham som _mand_ igen.
Hvis jeg overhovedet kunne.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 22:46 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d163d99$0$53156$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs *S*
> Ups - I har vist glemt mig - jeg har endog særdeles store
> vanskeligheder ved at tackle en mand der græder "over
> mindre ting", og jeg har set utroligt skævt til det. Reelt
> syntes jeg det var skvattet og ynkeligt, og jeg mistede
> respekten.
Ups ..... ja, det havde vi vist.
Jeg kan se, vi nu skal til at definere forskellen på "mindre
ting" og "livets store spørgsmål", men det bliver vist for langt
at begynde på
Men hvis mindre ting er praktiske gøre mål og i den dur,
så kan jeg ikke se nogen grund til at græde, hvis han ikke
gør det for at slippe udenom, og den duer heller ikke. Der
ville jeg også synes, han var et skvat.
> Sådan har jeg det på til dels stadig - hvis ikke lige det drejer
> sig om "livets store spørgsmål". Sikkert fordi jeg bedømmer
> det ud fra mig selv, og det er nu engang i vid udstrækning
> sådan jeg er indrettet.
Død og ulykke siger sig selv.
Og ved sit barns fødsel.
Jeg kan til gengæld godt forstå, hvis andre reagerer
anderledes end jeg selv, det tager måske bare tid at
lære det.
> Skulle jeg befinde mig i et forhold, hvor manden græd fordi
> vi diskuterede f.eks. - er jeg ret sikker på, at jeg skulle
> bruge noget tid på at lære at "se" ham som _mand_ igen.
> Hvis jeg overhovedet kunne.
Når min kæreste fik tårer i øjnene, fordi han var ked af, at
vi ikke kunne finde ud af at snakke sammen, fik jeg det
lige modsat af dig. Jeg fik respekt for, at han turde vise
sine følelser. Og han blev meget mere mand i mine øjne,
fordi han ikke prøvede på at leve op til diverse idealer om,
at en mand ikke græder, men var sig selv med, hvad han
indeholder.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-06-02 01:37 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:af5fgn$7j4$1@sunsite.dk...
> > Sådan har jeg det på til dels stadig - hvis ikke lige det drejer
> > sig om "livets store spørgsmål". Sikkert fordi jeg bedømmer
> > det ud fra mig selv, og det er nu engang i vid udstrækning
> > sådan jeg er indrettet.
>
> Død og ulykke siger sig selv.
> Og ved sit barns fødsel.
>
> Jeg kan til gengæld godt forstå, hvis andre reagerer
> anderledes end jeg selv, det tager måske bare tid at
> lære det.
jeg har intet problem med at mænd græder.... sålænge det er MÆND*GG*
en mand der græder over et minde der generere savn kan jeg sagtens
respektere.... en mand der fælder en enkelt tåre over en sørgelig eller
sentimental film kan jeg såmænd også..... men mand der flæber over småting
hele tiden og så igen er IMO ingen mand......
> Når min kæreste fik tårer i øjnene, fordi han var ked af, at
> vi ikke kunne finde ud af at snakke sammen, fik jeg det
> lige modsat af dig. Jeg fik respekt for, at han turde vise
> sine følelser. Og han blev meget mere mand i mine øjne,
> fordi han ikke prøvede på at leve op til diverse idealer om,
> at en mand ikke græder, men var sig selv med, hvad han
> indeholder.
jeg er helt med dig her hanne..... mænd er også individer.... der har også
følelser og jeg vil da langt hellere have en mand der ind i mellem viser de
følelser end en der er pakket inde bag en hård skal som man ikke kan trænge
igennem på nogen måde.....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 24-06-02 18:01 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse news:rStR8.7482$va.670154@news000.worldonline.dk...
Hej Sabina
> jeg har intet problem med at mænd græder.... sålænge det er MÆND*GG*
> en mand der græder over et minde der generere savn kan jeg sagtens
> respektere.... en mand der fælder en enkelt tåre over en sørgelig eller
> sentimental film kan jeg såmænd også..... men mand der flæber over småting
> hele tiden og så igen er IMO ingen mand......
Nej, der ville jeg også miste respekten. Og når _det_ sker,
bliver _jeg_ aggressiv.
> > Når min kæreste fik tårer i øjnene, fordi han var ked af, at
> > vi ikke kunne finde ud af at snakke sammen, fik jeg det
> > lige modsat af dig. Jeg fik respekt for, at han turde vise
> > sine følelser. Og han blev meget mere mand i mine øjne,
> > fordi han ikke prøvede på at leve op til diverse idealer om,
> > at en mand ikke græder, men var sig selv med, hvad han
> > indeholder.
> jeg er helt med dig her hanne..... mænd er også individer.... der har også
> følelser og jeg vil da langt hellere have en mand der ind i mellem viser de
> følelser end en der er pakket inde bag en hård skal som man ikke kan trænge
> igennem på nogen måde.....
Den slags mænd kan jeg slet ikke klare.
Jeg kan kun tilslutte mig det, som Puk så rigtigt skriver:
"Personligt finder jeg det langt lettere at komme en person
imøde som lige har grædt og vist sig ked af det end en som
lige har råbt af mig og udtrykt vrede i forhold til mig."
Det gælder både mænd og kvinder.
Kærlig hilsen
Hanne L
| |
Sott (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 24-06-02 18:25 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:rStR8.7482$va.670154@news000.worldonline.dk...
> jeg er helt med dig her hanne..... mænd er også individer.... der har
også
> følelser og jeg vil da langt hellere have en mand der ind i mellem viser
de
> følelser end en der er pakket inde bag en hård skal som man ikke kan
trænge
> igennem på nogen måde.....
De der følelser, skal de absolut vises ved gråd?
Og hvad er der imellem gråden og den hårde skal - som vel
er to modpoler - ingenting?
/Søs
| |
Sabina Hertzum (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-06-02 18:50 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d175699$0$1521$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> De der følelser, skal de absolut vises ved gråd?
hvorfor ikke??
hvad er der så slemt ved gråd....
> Og hvad er der imellem gråden og den hårde skal - som vel
> er to modpoler - ingenting?
nej det er der bestemt ikke... jeg fortalte såmænd bare hvad jeg
foretrak.....
det kommer vel også an på hvad man betragter som gråd.....
feks kan jeg godt se en enkelt tåre i øjet eller på kinden som værende gråd
uden at den på nogen måde bliver svag eller underlig.....
manden der lader et par tårer rende fordi han er ked af noget kan jeg også
respektere...... ligesom manden der erkender han ikke kan klare det hele
selv og søger hjælp med tårer i øjnene.....
den gråd jeg ikke kan tage er den hvor manden sætter sig over i et hjørne og
hulker fordi han er blevet bedt om at tage opvasken*G*
hvad mener du der er mellem de to modpoler??
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 24-06-02 21:12 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse news:UZIR8.8545$va.721953@news000.worldonline.dk...
Kære Sabina og Søs
Søs skrev
> > De der følelser, skal de absolut vises ved gråd?
Ikke nødvendigvis, jeg vil bare gerne forbeholde mig
retten til, at de må være der, både for kvinder og mænd.
> > Og hvad er der imellem gråden og den hårde skal - som vel
> > er to modpoler - ingenting?
> nej det er der bestemt ikke... jeg fortalte såmænd bare hvad jeg
> foretrak.....
> det kommer vel også an på hvad man betragter som gråd.....
> feks kan jeg godt se en enkelt tåre i øjet eller på kinden som værende gråd
> uden at den på nogen måde bliver svag eller underlig.....
> manden der lader et par tårer rende fordi han er ked af noget kan jeg også
> respektere...... ligesom manden der erkender han ikke kan klare det hele
> selv og søger hjælp med tårer i øjnene.....
Jeg har det på samme måde.
> den gråd jeg ikke kan tage er den hvor manden sætter sig over i et hjørne og
> hulker fordi han er blevet bedt om at tage opvasken*G*
Eller hulker anstrengt manipulatorisk for at opnå et eller
andet. Det har jeg haft en kæreste, der gjorde. Men det
hjælper ikke overfor mig, jeg bliver irriteret og kold som
is. Vil man opnå noget med mig, må man diskutere sig
frem til det.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 25-06-02 12:58 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af5bgg$p2m$1@sunsite.dk...
Hej Hanne
> Jeg kan kun endnu engang opfordre til, at man snakker
> sammen og spørger den anden, hvis man er i tvivl.
> Aggressivitet hjælper lissom ikke som løsningsmodel.
Nej det tror jeg heller ikke det gør. Men hvis en part ikke vil
snakke, så duer den jo heller ikke *S*.
> Det er heldigvis ikke alle mænd, der har det sådan.
Nej gudskelov. Min gode ven Jesper bliver altid lidt befippet,
når jeg en sjælden gang imellem græder, men han siger også at han
føler sig meget beæret over, at jeg stoler nok på ham til at
kunne lade alle parader falde i samvær med ham. Han oplever det
som en tillidserklæring.
> Det tror jeg kan være en forklaring.
> Jeg kender nemlig heller ingen kvinder, som ikke synes,
> det er ok, hvis hendes mand fælder en tåre.
Nu skriver Søs jo, at hun ikke er vild med det, så naturligvis er
der da kvinder som ikke bryder sig om at deres mand græder. Men
personligt tror jeg, at det mere handler om, om man som person
ikke bryder sig om at andre græder. Og det lader til at der bare
er flere mænd som har det sådan en kvinder.
> Jeg har i hvert oplevet både hos mig selv og partnere,
> at vreden blev brugt til at erklære den anden for idiot,
> så man lettere kunne gå sin vej fra problemerne.
Lige præcis. Vrede behøver jo absolut ikke være konstruktiv
selvom det ofte har et mere udadvendt udtryk.
> Viser man derimod empati, kan man ikke så godt forlade
> det hele midt i situationen.
Personligt har jeg i hvert fald nemmere ved at imødekomme en som
ikke råber af mig og virker meget vred på mig.
> Jeg synes eddermandme ikke, jeg ligner min ex-kæreste
> ret meget, og heldigvis for det, hvad angår de besværlige
> sider af ham. Til gengæld ville jeg gerne ligne ham på andre
> punkter, hvor vi også er forskellige.
Men ønsker i ikke i bund og grund det samme af livet?
Altså vil i ikke begge gerne være lykkelige, elske og elskes,
føle jer som en del af et fællesskab på en eller anden led og
føle at der er mening i jeres liv og hverdag.
Jeg er godt klar over at det er meget brede begreber, men jeg
tror vitterlig at det er noget de fleste kan nikke genkendende
til. Og det hjælper mig til at forsøge ikke at dømme andre så
hårdt, når jeg prøver at tænke på det sådan.
> Jeg kan kun komme i tanke
> om een kæreste, jeg har lignet meget af sind, væremåde og
> livsopfattelse Hvor trist, for det er ikke befordrende for
> forståelsen kønnene imellem.
Nej det er det nok ikke. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste
kæreste som jeg har delt de ting med..........og så måske
alligevel een. Problemet var bare, at vi aldrig nåede at blive
sådan rigtige kærester, fordi han var hunderæd og ikke ville se,
at jeg faktisk kunne lide ham som han var. Han havde en
oplevelse bag sig med en pige som han var meget glad for, som
simpelthen havde splittet hans liv i et forsøg på at ændre ham og
han var virkelig af den opfattelse at kvinder var
farlige...........især dem han godt kunne lide.
> Du kan bare slet ikke være sikker på, at de gør det udfra
> det samme som du, det viser min erfaring mig, hvor jeg
> mange gange bliver overrasket over andre menneskers
> motiver.
Det kan jeg naturligvis ikke. Men det handler måske meget om
mennekesyn.
Jeg tror vitterlig ikke at der findes mennesker som ikke ønsker
at være lykkelige. Som ikke ønsker at elske og blive elsket
(heller ikke selvom de kæmper imod på baggrund af alskens
tidligere oplevelser).
Derfor tror jeg også, at de fleste mennesker bevidst og ubevidst
forsøger at gøre det som de *tror* vil bringe dem tættere på det
de ønsker sig. Det kan jeg ikke bebrejde dem, det er jo helt
naturligt og selvom jeg måske ikke er enig eller synes, at de gør
det på den rigtige måde, så hjælper det mig til at være mere
tolerant, hvis jeg kan se deres handlinger i det lys.
> Men hvis man går skridtet videre fra det, du skriver og
> behandler andre på den måde, man selv ønsker at blive
> behandlet, skulle det ikke kunne gå helt galt. Det er vist
> noget af det, jeg glemte mht min ex-kæreste.
Jeg vil sige at jeg prøver at behandle andre sådan, men ikke
alle. Primært fokuserer jeg på dem der er tættest på mig. Jeg
*kan* simpelthen ikke redde hele verden og jeg er også nødt til
at passe på mig selv.
Derfor er der også nogle mennesker som jeg behandler, som de
behandler mig. Så er overskuddet større til dem jeg omgås mere
og er tættere på.
> Det bliver bare også dit problem, fordi mistroen fra den
> anden stopper eller ødelægger den videre kommunikation.
Jo det er sandt. Men så er det fordi der ikke skal være
kommunikation. Det er sådan set det jeg mener med at fokusere
mig omkring dem som er tættest på mig. Den som ikke ønsker at
forstå mig men bare viger fra mine følelser og deres udtryk er
ikke tæt på mig og afstandstagen i sig selv betyder at jeg ikke
ønsker kommunikation.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (01-07-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 01-07-02 03:06 |
|
Puk skrev
Hej Puk *S*
> > Aggressivitet hjælper lissom ikke som løsningsmodel.
> Nej det tror jeg heller ikke det gør. Men hvis en part ikke vil
> snakke, så duer den jo heller ikke *S*.
Slet ikke.
> > Det er heldigvis ikke alle mænd, der har det sådan.
> Nej gudskelov. Min gode ven Jesper bliver altid lidt befippet,
> når jeg en sjælden gang imellem græder, men han siger også at han
> føler sig meget beæret over, at jeg stoler nok på ham til at
> kunne lade alle parader falde i samvær med ham. Han oplever det
> som en tillidserklæring.
Det synes jeg også det er. Jeg græder heller ikke overfor
hvem som helst, hvis jeg overhovedet kan undgå det.
> Nu skriver Søs jo, at hun ikke er vild med det, så naturligvis er
> der da kvinder som ikke bryder sig om at deres mand græder. Men
> personligt tror jeg, at det mere handler om, om man som person
> ikke bryder sig om at andre græder. Og det lader til at der bare
> er flere mænd som har det sådan en kvinder.
Åbenbart.
Men jeg tror, Søs har det anderledes med, at hendes bøn
græder. Så det er nok ikke gråden som sådan, men hvornår
og af hvilken årsag den kommer ud, som jeg har forstået hende.
> Lige præcis. Vrede behøver jo absolut ikke være konstruktiv
> selvom det ofte har et mere udadvendt udtryk.
Nix slet ikke, er det faktisk sjældent, da den blinder en i en eller
anden grad. Den kan i hvert fald få mig til at gå i selvsving og
blive ved med at vælte ord nedover min partner
Men det er det, der er ved at lykkes mig at lade være med.
> Personligt har jeg i hvert fald nemmere ved at imødekomme en som
> ikke råber af mig og virker meget vred på mig.
Samme her.
> Men ønsker i ikke i bund og grund det samme af livet?
> Altså vil i ikke begge gerne være lykkelige, elske og elskes,
> føle jer som en del af et fællesskab på en eller anden led og
> føle at der er mening i jeres liv og hverdag.
Jo, men for ham dækker de ord også samtidig noget andet,
som jeg ikke vil skrive her, men forklare dig andetsteds.
> Jeg er godt klar over at det er meget brede begreber, men jeg
> tror vitterlig at det er noget de fleste kan nikke genkendende
> til. Og det hjælper mig til at forsøge ikke at dømme andre så
> hårdt, når jeg prøver at tænke på det sådan.
Jeg forstår ikke rigtigt det med, at du så ikke dømmer så hårdt?
Hvorfor skulle du i det hele taget gøre det ?
> Nej det er det nok ikke. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste
> kæreste som jeg har delt de ting med..........og så måske
> alligevel een. Problemet var bare, at vi aldrig nåede at blive
> sådan rigtige kærester, fordi han var hunderæd og ikke ville se,
> at jeg faktisk kunne lide ham som han var. Han havde en
> oplevelse bag sig med en pige som han var meget glad for, som
> simpelthen havde splittet hans liv i et forsøg på at ændre ham og
> han var virkelig af den opfattelse at kvinder var
> farlige...........især dem han godt kunne lide.
Sådan er der vist flere mænd, der har det.
Men lige meget hvor meget, man ligner hinanden, kan det
såmænd gå galt alligevel. Det affører ikke nødvendigvis en
større forståelse af hinanden.
> Det kan jeg naturligvis ikke. Men det handler måske meget om
> mennekesyn.
> Jeg tror vitterlig ikke at der findes mennesker som ikke ønsker
> at være lykkelige. Som ikke ønsker at elske og blive elsket
> (heller ikke selvom de kæmper imod på baggrund af alskens
> tidligere oplevelser).
Måske tror de, de ønsker det, men modarbejder sig selv i en
grad, der får andre (mig) til at tvivle på, om de vil deres eget
bedste. Eller henfalder til åndelig flaggelering (hedder det ikke
det, når man pisker sig selv?)
> Derfor tror jeg også, at de fleste mennesker bevidst og ubevidst
> forsøger at gøre det som de *tror* vil bringe dem tættere på det
> de ønsker sig. Det kan jeg ikke bebrejde dem, det er jo helt
> naturligt og selvom jeg måske ikke er enig eller synes, at de gør
> det på den rigtige måde, så hjælper det mig til at være mere
> tolerant, hvis jeg kan se deres handlinger i det lys.
Okey, så kom jeg med *S*.
Men hvis de kun tror det og ikke er helt sikre på, om det
virkelig er det, de gør, som gør dem lykkelige, er det ikke
sikkert, de bliver det. Selvom de måske ikke selv kan
forstå hvorfor. Det kræver en selvindsigt, som ikke alle er
i besiddelse af.
> Jeg vil sige at jeg prøver at behandle andre sådan, men ikke
> alle. Primært fokuserer jeg på dem der er tættest på mig. Jeg
> *kan* simpelthen ikke redde hele verden og jeg er også nødt til
> at passe på mig selv.
> Derfor er der også nogle mennesker som jeg behandler, som de
> behandler mig. Så er overskuddet større til dem jeg omgås mere
> og er tættere på.
Kræver det ikke overskud at behandle andre mindre godt?
Det synes jeg, da det tapper kræfter.
> > Det bliver bare også dit problem, fordi mistroen fra den
> > anden stopper eller ødelægger den videre kommunikation.
> Jo det er sandt. Men så er det fordi der ikke skal være
> kommunikation. Det er sådan set det jeg mener med at fokusere
> mig omkring dem som er tættest på mig. Den som ikke ønsker at
> forstå mig men bare viger fra mine følelser og deres udtryk er
> ikke tæt på mig og afstandstagen i sig selv betyder at jeg ikke
> ønsker kommunikation.
Der er også røget et par stykker hos mig, fordi de ikke tog
det, jeg sagde, for pålydende, men satte spørgsmålstegn
ved det. Ikke at man ikke må stille sig tvivlende overfor mine
udsagn, men fastholder jeg, at det er sådan, det er eller skal
opfattes, er der grænser for, hvor længe jeg gider høre på,
om det nu også kan passe.
Det her har ikke noget med venner eller kærester at gøre,
men jeg blev pissed på min psykolog, som jeg gik hos, da
min forrige kæreste var meget syg, for at snakke om døden.
Hun blev ved med at stille spørgsmålstegn ved mit udsagn
om, at jeg aldrig var bange for svaret på mine HIV-tests,
fordi jeg vidste, de alligevel ikke dækkede perioden 12 uger
før, de blev taget. Så resultatet kunne ligeså godt være, at
jeg var positiv, selvom den altid sagde negativ.
Ligesom hun ikke kunne forstå, to voksne mennesker
kunne vælge ikke at bo sammen, når de havde kendt
hinanden længe nok. Så måtte der bare være tale om
en ferieflirt. Det var i så fald en, der var 3½ år lang.
Men hun satte sin egen livsopfattelse og fordom over
forsøget på at forstå sin klient, hvilket IMO var meget
uprofessionelt.
Kærlig hilsen
Hanne L
| |
Sott (01-07-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 01-07-02 22:20 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:afodfm$l5$1@sunsite.dk...
Hej Hanne og Puk :0)
> > Nu skriver Søs jo, at hun ikke er vild med det, så naturligvis er
> > der da kvinder som ikke bryder sig om at deres mand græder. Men
> > personligt tror jeg, at det mere handler om, om man som person
> > ikke bryder sig om at andre græder. Og det lader til at der bare
> > er flere mænd som har det sådan en kvinder.
>
> Åbenbart.
> Men jeg tror, Søs har det anderledes med, at hendes bøn
> græder. Så det er nok ikke gråden som sådan, men hvornår
> og af hvilken årsag den kommer ud, som jeg har forstået hende.
Ja, og derfor blev jeg også irriteret på mine børn, hvis de
satte i at græde/hyle i et eller andet supermarked, fordi de
ikke liiige kunne få "et-eller-andet" som helt små... Det
kurerede jeg hurtigt, for jeg gik simpelthen bare hjem med
dem pronto og uden varer!
Så fik de efterfølgende havregrød indtil de indvilligede i
at ville opføre sig ordentlig når vi var ude at handle.
Ligesom jeg ikke gider at kommunikere med dem, hvis de
"skriger som sindssyge i gråd", over en splint eller lignende.
Så må de vente til de er "kølet" ned og vi kan snakke sammen,
og "se" på sagerne. Jeg gider det simpelthen ikke.
Til gengæld har jeg stor respekt for sorg og smerte og "ked-af
-det-hed". Dog kan jeg ikke være en engageret "trøster" hvis
det f.eks. drejer sig om, at man ikke kan finde sine fodbold-
strømper eller sin børste.
Sådan er jeg bare. Der skal være "mening i galskaben" set med
mine øjne, før jeg "går ind i situationen" med støtte og trøst.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (02-07-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 02-07-02 01:46 |
|
Sott skrev
Hej Søs
>> Men jeg tror, Søs har det anderledes med, at hendes bøn
>> græder. Så det er nok ikke gråden som sådan, men hvornår
>> og af hvilken årsag den kommer ud, som jeg har forstået
>> hende.
> Ja, og derfor blev jeg også irriteret på mine børn, hvis de
> satte i at græde/hyle i et eller andet supermarked, fordi de
> ikke liiige kunne få "et-eller-andet" som helt små... Det
> kurerede jeg hurtigt, for jeg gik simpelthen bare hjem med
> dem pronto og uden varer!
> Så fik de efterfølgende havregrød indtil de indvilligede i
> at ville opføre sig ordentlig når vi var ude at handle.
Jeg gjorde det, at jeg simpelthen overhørte dem, overså
de misbilligende blikke fra de andre kunder, handlede færdig
og tog så hjem med sveden perlende under brillerne.
Så det gjorde de kun få gange, så var det overstået.
Det irriterede mig også, at der var supermarkeder dengang,
som ikke havde indkøbsvogne, jeg kunne sætte dem op i,
fordi det betød, at de stjal sutter og andet interessant, der
stod i børnehøjde, så jeg havde mit hyr med at få det fra
dem ved kassen. Nogle gange slap der en sut med ud.
> Ligesom jeg ikke gider at kommunikere med dem, hvis de
> "skriger som sindssyge i gråd", over en splint eller lignende.
> Så må de vente til de er "kølet" ned og vi kan snakke sammen,
> og "se" på sagerne. Jeg gider det simpelthen ikke.
Så bliver situationen også så tilspidset, at det ikke er til
at tage fat om "ondet" på en ordentlig måde, hvis man ikke
viser, det ikke er nødvendigt at flippe sådan ud over noget,
man ikke er ved at dø af.
Min yngste hylede f.eks. som en sindssyg, når han skulle
have klippet negle, så naboerne må have troet, jeg var ved
at pine ham til død.
> Til gengæld har jeg stor respekt for sorg og smerte og "ked-af
> -det-hed". Dog kan jeg ikke være en engageret "trøster" hvis
> det f.eks. drejer sig om, at man ikke kan finde sine fodbold-
> strømper eller sin børste.
Meget forståeligt, det er kun irriterende.
> Sådan er jeg bare. Der skal være "mening i galskaben" set med
> mine øjne, før jeg "går ind i situationen" med støtte og
> trøst.
Jeg tror ikke, jeg er uenig *S*.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 16:31 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtb5n$1l4$2@sunsite.dk...
Hej Hanne 
> Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
> med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
> Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
> være temmelig manipulerende.
Jeg tror du har ret, mænd kan nok bere forholde
sig til vrede end til ked af det tårer, der skyldes det
der bliver sagt og gjort i en konflikt situation.
Jeg græder ikke i konfliktsituationer, når jeg græder
er det fordi jeg finder noget rørende eller sentimentalt,
foruden når det skyldes sorg, som da et af mine børn
fik minigittis.Jeg kan også græde, når jeg f. eks oplever
andres ondskab mod forsvarløse væsner, men ikke
i parforholds relationer hvor det drejer sig om du og jeg.
MVH
Henning
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 18:19 |
|
Henning skrev i en meddelelse news:3d0374b3$0$78769$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning
> > Det er det åbenbart ikke, da mænd nok har det nemmere
> > med vredesgråd end ked-af-det-gråd.
> > Men hvad med mandegråd? Den kan såmænd også
> > være temmelig manipulerende.
> Jeg tror du har ret, mænd kan nok bedre forholde
> sig til vrede end til ked af det tårer, der skyldes det
> der bliver sagt og gjort i en konflikt situation.
Ikke min kæreste. Han går fuldstændig i baglås og
bliver tavs i flere timer, hvis jeg bliver aggressiv og
hæver stemmen. Og det stopper ligesom snakken.
Da jeg er et meget utålmodigt menneske, har jeg
ikke tålmodighed til at vente på, at han kan snakke
igen. For det kan han, når han får fred og tid til at
tænke over tingene og komme ud af situationen og
det, der gjorde ham tavs.
Da jeg samtidig har været en del af et meget
højtråbende forhold tidligere, vælger jeg nu at holde
stemmelejet nede. Men det gør altså, at jeg kommer
meget mere i kontakt med mine ked-af-det følelser
og dermed får lettere ved at græde.
Men egentlig har jeg meget længe syntes, det var
meget bedre at blive vred end at tude. Fordi man,
når man tuder, ender i defensiven, mens vreden er
med til, at man kan holde fast i sine meninger.
Jeg hader at skulle forsvare mig, men da det ikke bliver
brugt mod mig, at jeg en sjælden gang græder, når jeg
snakker med min kæreste, gør jeg alt for at blive der, da
det ikke giver mig ondt i maven eller hjertebanken, som
jeg får i en diskussion, hvor der bliver råbt og skreget.
> Jeg græder ikke i konfliktsituationer, når jeg græder
> er det fordi jeg finder noget rørende eller sentimentalt,
> foruden når det skyldes sorg, som da et af mine børn
> fik minigittis.Jeg kan også græde, når jeg f. eks oplever
> andres ondskab mod forsvarløse væsner, men ikke
> i parforholds relationer hvor det drejer sig om du og jeg.
De situationer, du påpeger, er også naturlige at græde
i. Men hvad skal man gøre, når tårerne ikke vil blive
derinde? Og det bestemt ikke er for at manipulere.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet.
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:25 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae02ph$nc$1@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
> news:3d0374b3$0$78769$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning
Hej Hanne
> Ikke min kæreste. Han går fuldstændig i baglås og
> bliver tavs i flere timer, hvis jeg bliver aggressiv og
> hæver stemmen. Og det stopper ligesom snakken.
Der kunne jeg så finde på at knalde en kop i gulvet
og råbe højere end dig ( i mine yngre dage) *G*
> Da jeg er et meget utålmodigt menneske, har jeg
> ikke tålmodighed til at vente på, at han kan snakke
> igen. For det kan han, når han får fred og tid til at
> tænke over tingene og komme ud af situationen og
> det, der gjorde ham tavs.
Og så har du tromlet din vilje igennem?
> Jeg hader at skulle forsvare mig, men da det ikke bliver
> brugt mod mig, at jeg en sjælden gang græder, når jeg
> snakker med min kæreste, gør jeg alt for at blive der, da
> det ikke giver mig ondt i maven eller hjertebanken, som
> jeg får i en diskussion, hvor der bliver råbt og skreget.
Hver parforhold må jo finde deres egne metoder til
at takle uenigheder på, så begge kan leve med de
løsninger der bliver resultatet af det
> De situationer, du påpeger, er også naturlige at græde
> i. Men hvad skal man gøre, når tårerne ikke vil blive
> derinde? Og det bestemt ikke er for at manipulere.
( er du ikke lidt manipulerende nu) *GGG*
Du skal da græde, jeg har jo aldrig sagt at man ikke
må, kun sagt hvilke reaktioner der kan være på gråden
Alt det andet der er kommet frem omkring gråd, skyldes
som jeg ser det, at mit første svar i tråden, har ramt
ned midt i nogle traumer, som nogle ikke har fået
bearbejdet
Mænd og kvinder har en tilbøjelighed til at tale
forbi hinanden, fordi ordene ikke høres, men
tolkes i højere grad. )
MVH
Henning
| |
Hanne L (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 10-06-02 00:11 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d039da8$0$78780$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning
>> Ikke min kæreste. Han går fuldstændig i baglås og
>> bliver tavs i flere timer, hvis jeg bliver aggressiv og
>> hæver stemmen. Og det stopper ligesom snakken.
> Der kunne jeg så finde på at knalde en kop i gulvet
> og råbe højere end dig ( i mine yngre dage) *G*
Og jeg ville bare have fået en grund til at råbe endnu højere *G*.
>> Da jeg er et meget utålmodigt menneske, har jeg
>> ikke tålmodighed til at vente på, at han kan snakke
>> igen. For det kan han, når han får fred og tid til at
>> tænke over tingene og komme ud af situationen og
>> det, der gjorde ham tavs.
> Og så har du tromlet din vilje igennem?
Nix, den hopper han ikke på *S*. Og gjorde han det,
ville jeg få moralske skrupler og fortælle ham, at det
skulle han ikke gøre. Jeg er så dum at fortælle ham,
at han ikke bare skal føje mig.
> Hver parforhold må jo finde deres egne metoder til
> at takle uenigheder på, så begge kan leve med de
> løsninger der bliver resultatet af det
Nemlig, og de metoder udvikler sig hele tiden, når forholdet
er så nyt som vores, indtil vi når den mest hensigtsmæsige
måde at løse problemerne på.
>> De situationer, du påpeger, er også naturlige at græde
>> i. Men hvad skal man gøre, når tårerne ikke vil blive
>> derinde? Og det bestemt ikke er for at manipulere.
> ( er du ikke lidt manipulerende nu) *GGG*
Nix, for det er sådan jeg får det.
> Du skal da græde, jeg har jo aldrig sagt at man ikke
> må, kun sagt hvilke reaktioner der kan være på gråden
Det ved jeg *S*, og de reaktioner får jeg ikke.
> Alt det andet der er kommet frem omkring gråd, skyldes
> som jeg ser det, at mit første svar i tråden, har ramt
> ned midt i nogle traumer, som nogle ikke har fået
> bearbejdet
Ja, de traumer nogle mænd måske har med sig fra et
tidligere forhold, hvor de følte sig manipuleret med.
Eller helt tilbage fra deres mor.
> Mænd og kvinder har en tilbøjelighed til at tale
> forbi hinanden, fordi ordene ikke høres, men
> tolkes i højere grad. )
Det har du så evig ret i.
Derfor går vi så grueligt galt af hinanden
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Lillie Brent (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 08-06-02 01:29 |
|
Sabina Hertzum skrev:
>"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> wrote in message
Jeg tillader å snike meg inn fra sidelinjen her
<snip>
>ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations redskab...........
>ligesom al mandlig tavshed heller ikke er det.... nogle gange er det blot et
>udtryk for følelser man ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så
>galt i det???
Bare en ide... Kan det tenkes at mænd ikke kan sette ord på sine
følelser fordi det ville føre til at de begynte å gråte/græde?
Det er sgu vondt mang en gang å sette ord på sine følelser... Er
det kanskje ikke det at de ikke KAN, men at de bare er feige?
--
Lillie
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 08:41 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
news:d7h2gu4otsdtl8ibql0046i7nk6rnfq8rh@4ax.com...
> >ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations redskab...........
> >ligesom al mandlig tavshed heller ikke er det.... nogle gange er det blot
et
> >udtryk for følelser man ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så
> >galt i det???
>
> Bare en ide... Kan det tenkes at mænd ikke kan sette ord på sine
> følelser fordi det ville føre til at de begynte å gråte/græde?
nice ja mænd.. svar lige på det...........
> Det er sgu vondt mang en gang å sette ord på sine følelser... Er
> det kanskje ikke det at de ikke KAN, men at de bare er feige?
det er jo en reel tanke...... det må jo være fordi de ganske enkelt ikke
kan/tør rumme vores følelser...... hvad er de bange for der sker?
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Lillie Brent (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 08-06-02 22:54 |
|
Sabina Hertzum skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
>
>> Bare en ide... Kan det tenkes at mænd ikke kan sette ord på sine
>> følelser fordi det ville føre til at de begynte å gråte/græde?
>
>nice ja mænd.. svar lige på det...........
Tør de det da?
>> Det er sgu vondt mang en gang å sette ord på sine følelser... Er
>> det kanskje ikke det at de ikke KAN, men at de bare er feige?
>
>det er jo en reel tanke...... det må jo være fordi de ganske enkelt ikke
>kan/tør rumme vores følelser...... hvad er de bange for der sker?
Det skulle jeg også gjerne se et svar på...
--
Lillie
| |
John Sahl (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 08-06-02 23:08 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message news:hfo4gu8uc1k2b9l7npvpii68hppa9uj57g@4ax.com...
> Tør de det da?
Nej, for vi kan ikke sætte ord på vores følelser
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Chokmah (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 09-06-02 01:00 |
| | |
Lillie Brent (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 09-06-02 15:41 |
|
John Sahl skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message news:hfo4gu8uc1k2b9l7npvpii68hppa9uj57g@4ax.com...
>> Tør de det da?
>
>Nej, for vi kan ikke sætte ord på vores følelser
Hva med et eksperiment? Forsøg ærlig og iherdig, og se så om du
begynner å gråte? :)
--
Lillie
| |
John Sahl (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 09-06-02 16:49 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message news:pr75guoveptne3im0hdfhu1h4t1c2k2jdp@4ax.com...
> Hva med et eksperiment? Forsøg ærlig og iherdig, og se så om du
> begynner å gråte? :)
Jeg har ingen problemer med at græde, eller beskrive mine følelser,
det tror jeg godt min dejlige kæreste kan skrive under på.
At jeg vælger ikke at beskrive mine følelser her i "jeres" debat her
inde er ganske bevidst fra min side.
En del af grunden er at jeg ikke har fulgt tråden særlig nøje, en del er
fordi i faktisk gør det ret ok, det er jo ikke fordi der er SÅ stor forskel
på mand og kvinde når det kommer til stykket. Det er i alle tilfælde,
mere eller mindre et spørgsmål om at vælge hvordan man vil reagere i
en bestemt situation. Måske ikke første gang man står i en lignende
situation, men som man bliver ældre er det.
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Lillie Brent (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 10-06-02 01:18 |
|
John Sahl skrev:
>"Lillie Brent" wrote in message
>> Hva med et eksperiment? Forsøg ærlig og iherdig, og se så om du
>> begynner å gråte? :)
>
>
>Jeg har ingen problemer med at græde, eller beskrive mine følelser,
>det tror jeg godt min dejlige kæreste kan skrive under på.
Det høres da deilig ud, og jeg tror deg så gjerne. Mænd som kan
gråte er ikke så unikt som man kan få inntrykk av i denne tråden
tror jeg...
>At jeg vælger ikke at beskrive mine følelser her i "jeres" debat her
>inde er ganske bevidst fra min side.
Det er da helt i orden...
>En del af grunden er at jeg ikke har fulgt tråden særlig nøje, en del er
>fordi i faktisk gør det ret ok, det er jo ikke fordi der er SÅ stor forskel
>på mand og kvinde når det kommer til stykket. Det er i alle tilfælde,
>mere eller mindre et spørgsmål om at vælge hvordan man vil reagere i
>en bestemt situation. Måske ikke første gang man står i en lignende
>situation, men som man bliver ældre er det.
Det er jeg enig med deg i, men det er ennå ganske stor forskjell
på menn og kvinder når det gjelder å våge å vise den siden av
sine følelser. Ennå blir drenge opplært til at de ikke SKAL
græde, og ser man rent psykologisk på sagen, er det slett ikke
sunt å holde tårene tilbake i mange situasjoner, heller ikke for
menn. Men det gjelder altså IKKE for manipulerende gråt... *G*
--
Lillie
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 17:06 |
|
John Sahl <spamtrap1@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:4fvM8.49026$4f4.1642946@news000.worldonline.dk...
> "Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
> news:hfo4gu8uc1k2b9l7npvpii68hppa9uj57g@4ax.com...
>> Tør de det da?
>
> Nej, for vi kan ikke sætte ord på vores følelser
Pjat med dig John *GGG*
De fleste mænd kan sætte ord på deres følelser og
har det samme spekter af følelser som kvinder har,
men kan måske have en tendens ikke at udtrykke
disse følelser helt så synligt som kvinder måske gør,
eller i samme situationer
MVH
Henning
| |
John Sahl (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 09-06-02 18:24 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message news:3d037d14$0$78763$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Pjat med dig John *GGG*
Ja. Jeg skulle bare lige bekræfte tøsernes teorier
> De fleste mænd kan sætte ord på deres følelser og
> har det samme spekter af følelser som kvinder har,
> men kan måske have en tendens ikke at udtrykke
> disse følelser helt så synligt som kvinder måske gør,
> eller i samme situationer
Som jeg også selv skrev i et indlæg i dag, i den samme tråd, ikk?
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Jens Bruun (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 17-06-02 10:00 |
|
Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> stjal båndbredde med følgende:
>> Bare en ide... Kan det tenkes at mænd ikke kan sette ord på sine
>> følelser fordi det ville føre til at de begynte å gråte/græde?
>
> nice ja mænd.. svar lige på det...........
Hvorfor har I så svært ved at acceptere, at mænd kan være i udmærket
kontakt med følelser uden at disse skal "luftes" for omverden? Hvorfor
skal det være en betingelse for, om man indeholder følelser, at man har
trang til at delagtiggøre dem med andre? Hvorfor er evne til gråd i
kvinders øjne så betydende for, om man har et "rigtigt" følelsesliv?
--
-Jens B.
| |
Lillie Brent (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 17-06-02 21:50 |
|
Jens Bruun skrev:
>Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> stjal båndbredde med følgende:
>>> Bare en ide... Kan det tenkes at mænd ikke kan sette ord på sine
>>> følelser fordi det ville føre til at de begynte å gråte/græde?
>>
>> nice ja mænd.. svar lige på det...........
>
>Hvorfor har I så svært ved at acceptere, at mænd kan være i udmærket
>kontakt med følelser uden at disse skal "luftes" for omverden? Hvorfor
>skal det være en betingelse for, om man indeholder følelser, at man har
>trang til at delagtiggøre dem med andre? Hvorfor er evne til gråd i
>kvinders øjne så betydende for, om man har et "rigtigt" følelsesliv?
Følesene trenger ikke å luftes som sådan, for å akseptere at de
er der. I dette tilfelle ville jeg vært fornøyd om en mann stod
fram og sa at "slik er det" eller "slik er det ikke", - han
trengte ikke beskrive følelsene. Jeg bare undrer, for ettersom så
mange menn ikke kan sette ord på sine følelser, må man jo ha lov
å undre.
Kvinner setter ord på sine følelser, og selv synes jeg ofte det
er en pine å utdybe sine innerste følelser, så hvorfor skulle
ikke en slik undring være på sin plass? Det kan jo tenkes at det
ER slik også for menn, ikk?
--
Lillie
| |
Jens Bruun (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 18-06-02 07:37 |
|
Lillie Brent <brentbarn@msn.com> stjal båndbredde med følgende:
> Følesene trenger ikke å luftes som sådan, for å akseptere at de
> er der. I dette tilfelle ville jeg vært fornøyd om en mann stod
> fram og sa at "slik er det" eller "slik er det ikke", - han
> trengte ikke beskrive følelsene.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at høre en mand give udtryk for, hvad
han føler? Kvinder har godt nok en ubændig trang til altid at skulle
dissekere alting.
> Jeg bare undrer, for ettersom så
> mange menn ikke kan sette ord på sine følelser, må man jo ha lov
> å undre.
Ja, det er du da i din fulde ret til, men fordi du ikke forstår, hvad
der gemmer sig bag en mands tavshed, så kan du da ikke bare udlede, at
han så nok ikke har nogen følelser og hvis han har, at han ikke selv
forstår dem.
> Kvinner setter ord på sine følelser, og selv synes jeg ofte det
> er en pine å utdybe sine innerste følelser, så hvorfor skulle
> ikke en slik undring være på sin plass? Det kan jo tenkes at det
> ER slik også for menn, ikk?
Det kan jo også tænkes, at mænd generelt finder det devaluerende for
deres sjæleliv at skulle delagtiggøre andre i deres følelser. I mine
øjne er mange kvinders utilbørlige involvering af omverden i deres
"følelser" et udtryk for overfladiskhed. Det kan godt være, at det ikke
er tilfældet, men sådan virker det på mig og mange andre mænd. Følelser,
der skal tages alvorligt og som har en dybere personlig betydning,
fortjener imho sjældent at blive delt med andre. Jeg indeholder masser
af følelser, der pr. definition ikke kan sættes ord på. Ord er ofte
_meget_ fattige, og når ord ikke slår til, så skal man tie. Du skriver
selv, at "det er en pine å utdybe sine innerste følelser". Har du
overvejet, at du muligvis så skulle lade være med at _forsøge_ at uddybe
dine inderste følelser?
Når kvinder forlanger, at mænd for enhver pris skal dele deres følelser
med dem for at blive taget alvorligt, så er det et udtryk for manglende
respekt! Et sådan forlangende kan kun mødes med tavshed. Hvis jeg mener,
at det er hensigtsmæssigt at give udtryk for mine følelser, så skal jeg
nok gøre det ganske uopfordret og helt frivilligt.
BTW: Hvis vi kigger lidt på hjernen, dens indretning og udvikling, så er
det da lidt tankevækkende, at følelserne holder til i den primitive,
oprindelige del af hjernen, hvorimod vores sprogcenter er af langt nyere
dato. At tro, at vi med vores latterligt fattige sprog kan sætte ord på
vore uendeligt komplekse følelser, er naivt og forresten et meget typisk
træk for os selvovervurderende mennesker.
--
-Jens B.
| |
Lillie Brent (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 18-06-02 21:30 |
|
Jens Bruun skrev:
>Lillie Brent stjal båndbredde med følgende:
>Hvorfor er det så vigtigt for dig at høre en mand give udtryk for, hvad
>han føler? Kvinder har godt nok en ubændig trang til altid at skulle
>dissekere alting.
Fordi jeg er usedvanlig nysgjerrig, jeg lærer noe av det, og
kanskje etter en tid at kan jeg muligens forstå noe jeg ikke
forstår i dag...
>Ja, det er du da i din fulde ret til, men fordi du ikke forstår, hvad
>der gemmer sig bag en mands tavshed, så kan du da ikke bare udlede, at
>han så nok ikke har nogen følelser og hvis han har, at han ikke selv
>forstår dem.
Vel, nå har ikke jeg udledet noe som helst i denne sagen, jeg kom
med en tanke og spurte "kan det være slik"? Konklusjoner sparer
jeg til jeg vet så meget at jeg har en mening om det.
>Det kan jo også tænkes, at mænd generelt finder det devaluerende for
>deres sjæleliv at skulle delagtiggøre andre i deres følelser. I mine
>øjne er mange kvinders utilbørlige involvering af omverden i deres
>"følelser" et udtryk for overfladiskhed. Det kan godt være, at det ikke
>er tilfældet, men sådan virker det på mig og mange andre mænd. Følelser,
>der skal tages alvorligt og som har en dybere personlig betydning,
>fortjener imho sjældent at blive delt med andre. Jeg indeholder masser
>af følelser, der pr. definition ikke kan sættes ord på. Ord er ofte
>_meget_ fattige, og når ord ikke slår til, så skal man tie. Du skriver
>selv, at "det er en pine å utdybe sine innerste følelser". Har du
>overvejet, at du muligvis så skulle lade være med at _forsøge_ at uddybe
>dine inderste følelser?
Jeg har meget stor sans for det du skriver her, og er igrunnen
helt enig med deg. Jeg tror nok både mænd og kvinder kan føle det
devaluerende å utlevere seg slik, men nå tenkte ikke jeg generelt
til "hele verden", je tenkte først og fremst på i et parforhold,
når man diskuterer en alvorlig sag mellom to fortrolige
mennesker.
Jeg er også enig i at det er veldig mye overfladiskhet som gjør
seg gjeldende når man skal diskutere følelser, og derfor har jeg
aldri kunnet diskutere følelser f.eks med min mor, hun har en
tendens til å tro at hun har følt det alt selv, og vet hva jeg
taler om tiltross for at hun røper at hun ikke forstår en lort
hele veien... Hun tror det er ord på alt, men iblant må man bare
ha en intuitiv følelse av at man tror at man forstår, og la det
være med det.
Men ikke alle er så overfladiske, - enkelte tar seg virkelig tid
til å lytte, lar deg få lov til å bruke tid og mange ord på å
forklare et problem, og gjør et alvorlig forsøk på å forstå hva
DU mener, istedet for å tro at de har forstått hva du vil fram
til. Jeg kan ikke fordra å diskutere med mennesker som hele tiden
ligger et hode foran meg i diskusjonen, og hele tiden setter ord
på hva jeg vil formidle, og så er alt feil... *Grrr*
Når det gjelder meg og mine innerste følelser, så er det sjelden
de luftes, jeg har ikke lett for å sette ord på alt heller, og er
vant med at slike betroelse ofte brukes imot meg før eller siden,
så man er forsiktig. Men iblant, når man diskuterer med sin
partner, må man ned på et slikt nivå for å komme til bunns i
ting.
>Når kvinder forlanger, at mænd for enhver pris skal dele deres følelser
>med dem for at blive taget alvorligt, så er det et udtryk for manglende
>respekt! Et sådan forlangende kan kun mødes med tavshed. Hvis jeg mener,
> at det er hensigtsmæssigt at give udtryk for mine følelser, så skal jeg
>nok gøre det ganske uopfordret og helt frivilligt.
Det er vel slik de fleste praktiserer, og ingen kan tvinge eller
forlange at noen skal utlevere sine innerste følelser i hytt og
pine. Men det jeg er litt opptatt av er hvordan ulike mennesker
reagerer dersom man velger å udlevere seg til en person man
stoler på. Enkelte mennesker er som ei åpen bok, deres tanker og
følelser renner av dem uten å tenke mer over det, og private
betroelser for dem likestilles med å fortelle om naboens nye bil.
For andre er alt hemmeligstemplet og ikke tilgjengelig for noen.
Så at noen har problemer med å betro sine innerste følelser betyr
ikke at de ikke eier følelser å betro, men nok heller at de har
en annen verdinorm på sine private følelser kanskje... ønsker å
besytte dem etc. Så man trenger ikke alltid å føle seg beæret
over å få tilgang til et menneskes aller helligste *G*
>BTW: Hvis vi kigger lidt på hjernen, dens indretning og udvikling, så er
>det da lidt tankevækkende, at følelserne holder til i den primitive,
>oprindelige del af hjernen, hvorimod vores sprogcenter er af langt nyere
>dato. At tro, at vi med vores latterligt fattige sprog kan sætte ord på
>vore uendeligt komplekse følelser, er naivt og forresten et meget typisk
>træk for os selvovervurderende mennesker.
Jo, det høres da fornuftig ud, - har igrunnen ikke tenkt på det
på den måten før.
--
Lillie
| |
N/A (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 25-06-02 08:08 |
|
| |
Jens Bruun (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 25-06-02 08:08 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> stjal båndbredde med følgende:
> Jeg spørger ikke af nysgerrighed, men for højne forståelsen
> mellem os. Det har intet at gøre med at dissekere noget
> som helst. Det kunne jo også være den anden vej rundt,
> nemlig at det var formålstjenligt, at nogle mænd lukkede
> noget mere op, så man kunne undgå misforståelser og
> komme tættere på hinanden.
Tja, men sådan har vi jo tilsyneladende forskellig måde at se tingene
på, mange mænd og kvinder. Kanske det har sine naturlige årsager?
> Alle har følelser, og nogen gange er der ingen af os, der
> til fulde forstår os selv, heller ikke kvinder.
Netop. Visse ting skal _ikke_ forstås. Mange kvinder (og nogle mænd) kan
_ikke_ leve med dette; alligevel forsøger de. Det resulterer sjældent i
noget positivt.
> Og jer om det. Heldigvis opfatter vi, der er så meget i
> kontakt med os selv, at vi kan snakke om følelser, det
> ikke på samme måde.
Hvad er det, du siger her? Er det nu din påstand, at jeg ikke er i
kontakt med mig selv, fordi jeg ikke ønsker at diskutere mine følelser
med min partner? Hanne, vi to er _meget_ langt fra hinanden. Jeg kunne
nu passende påstå, at du netop _ikke_ er i kontakt med dig selv, siden
du føler den her ubændige trang til at vende dine følelser med din
partner, men det vil jeg undlade
> Jeg tænker meget over, hvad
> jeg siger, før jeg udtrykker mine følelser, som her i dss.
> Men ikke ligeså meget, hvis det sker sammen med en
> partner, jeg er tryg ved.
Nå. Jeg føler en stor forpligtelse for, overfor min partner og mig selv,
nøje at overveje, hvordan jeg udtrykker mine følelser. Men igen: Sådan
er vi jo så forskellige.
> Vi har alle følelser, vi holder for os selv.
> Nogle holder så dem alle for sig selv.
Hvem? Dig?
> Nej, der er jo ingen af os, der er tankelæsere.
Såså, nu ikke så beskeden. Lad mig lige citere dig fra herover: "Kunne
du forestille dig et forhold, hvor begge var tavse, og så samtidig
forestille dig, at det kunne være tæt? Du svarer sikkert ja". Du er jo
tankelæser!
> Jeg forlanger ikke, at alle mænd skal dele deres følelser
> med mig, men min partner skal kunne det. Hvad du gør,
> er mig ligegyldigt.
Sig mig lige, hvad tror du da jeg snakker om? Jeg er sådan set også
fuldstændig indifferent overfor, hvad du gør, så lad os da endelig
slutte debatten her.
--
-Jens B.
| |
Hanne L (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 25-06-02 23:22 |
|
Jens Bruun skrev i en meddelelse news:dFUR8.16$O32.920@news.get2net.dk...
Hej Jens
> > Jeg spørger ikke af nysgerrighed, men for højne forståelsen
> > mellem os. Det har intet at gøre med at dissekere noget
> > som helst. Det kunne jo også være den anden vej rundt,
> > nemlig at det var formålstjenligt, at nogle mænd lukkede
> > noget mere op, så man kunne undgå misforståelser og
> > komme tættere på hinanden.
> Tja, men sådan har vi jo tilsyneladende forskellig måde at se tingene
> på, mange mænd og kvinder. Kanske det har sine naturlige årsager?
Hvilke tænker du på?
> > Alle har følelser, og nogen gange er der ingen af os, der
> > til fulde forstår os selv, heller ikke kvinder.
> Netop. Visse ting skal _ikke_ forstås. Mange kvinder (og nogle mænd) kan
> _ikke_ leve med dette; alligevel forsøger de. Det resulterer sjældent i
> noget positivt.
Jeg må indrømme, jeg også har det svært med ting, jeg ikke
forstår. Og prøver derfor på det. Det er bare ikke altid, det lykkes.
> > Og jer om det. Heldigvis opfatter vi, der er så meget i
> > kontakt med os selv, at vi kan snakke om følelser, det
> > ikke på samme måde.
> Hvad er det, du siger her? Er det nu din påstand, at jeg ikke er i
> kontakt med mig selv, fordi jeg ikke ønsker at diskutere mine følelser
> med min partner? Hanne, vi to er _meget_ langt fra hinanden. Jeg kunne
> nu passende påstå, at du netop _ikke_ er i kontakt med dig selv, siden
> du føler den her ubændige trang til at vende dine følelser med din
> partner, men det vil jeg undlade
Jeg kender dig ikke, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt
du er i kontakt med dig selv. Tag det bare helt roligt *S*.
Det er vel ok, vi er langt fra hinanden, vi skal jo kun diskutere
her og måske ses til en dss-fest.
Jeg tror nu ikke, du kan få ret mange til at være enig med
dig i, at man ikke er i kontakt med sig selv, når man kan
snakke om sine følelser. Ok, indrømmet, jeg har mødt
nogen, der selv troede, de var det, men hvor det hurtigt
blev klart, at det var ren overfladeskøjtning.
Men jeg er ret overbevist om, at det ikke gælder mig selv.
Den der ubændige trang, du skriver om, er der nu ikke
altid. Når jeg er sammen med en mand, som er klar i
ord, signaler og handling, har jeg ikke brug for at spørge
om så meget. Så er det nemlig ikke svært at gætte sig
til resten. Men når jeg er sammen med en, som aldrig
fortæller, hvad han vil, hvordan han har det, hvad han
synes om noget som helst, bliver jeg jo nødt til at spørge
ham for overhovedet at finde ud af, hvor han er henne.
Og når han så ikke selv ved, hvad han vil, bliver det
ikke nemmere.
> > Jeg tænker meget over, hvad
> > jeg siger, før jeg udtrykker mine følelser, som her i dss.
> > Men ikke ligeså meget, hvis det sker sammen med en
> > partner, jeg er tryg ved.
> Nå. Jeg føler en stor forpligtelse for, overfor min partner og mig selv,
> nøje at overveje, hvordan jeg udtrykker mine følelser. Men igen: Sådan
> er vi jo så forskellige.
_Vil_ du absolut misforstå mig?
Jeg tror godt, du ved, jeg mener, at jeg, når jeg er tryg, ikke
har så mange forbehold, men tør sige mere. Jeg har altid
følt stor forpligtelse og ansvar ift min kæreste hvad angår
at give klare meldinger.
> > Vi har alle følelser, vi holder for os selv.
> > Nogle holder så dem alle for sig selv.
>
> Hvem? Dig?
Yeah, right.
Jeg har aldrig skrevet noget herinde, der brændte på
for mig, hvis det involverede min kæreste, og det var
noget, han ikke brød sig om skulle frem.
Jeg spørger nemlig altid først. Ligesom jeg gjorde med
min forrige kæreste. Det er min etik på det område.
Jeg har f.eks. skrevet herinde, at jeg har mistet min
kæreste. Men ikke udbasuneret alle de følelser, der
vælter rundt inde i mig.
Men ellers har jeg det på samme måde som Søs, at der
ikke er noget, der er hemmeligt, men selv jeg har følelser,
jeg holder for mig selv.
> > Nej, der er jo ingen af os, der er tankelæsere.
> Såså, nu ikke så beskeden. Lad mig lige citere dig fra herover: "Kunne
> du forestille dig et forhold, hvor begge var tavse, og så samtidig
> forestille dig, at det kunne være tæt? Du svarer sikkert ja". Du er jo
> tankelæser!
Eller har bare genkendt dig som en, der ligner nogen,
jeg har mødt før *S*.
> > Jeg forlanger ikke, at alle mænd skal dele deres følelser
> > med mig, men min partner skal kunne det. Hvad du gør,
> > er mig ligegyldigt.
> Sig mig lige, hvad tror du da jeg snakker om? Jeg er sådan set også
> fuldstændig indifferent overfor, hvad du gør, så lad os da endelig
> slutte debatten her.
Bliver du fornærmet, eller hvad skete der? Jeg er ikke
ude på at jokke dig over tæerne, men det ser det ud til,
at jeg kom til. Sorry!
Jeg mente blot, at jeg ikke beder alle mænd krænge
deres inderste ud, dig indbefattet.
Venlig hilsen
Hanne L
| |
Jens Bruun (26-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 26-06-02 10:40 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> stjal båndbredde med følgende:
Hej Hanne,
>> Tja, men sådan har vi jo tilsyneladende forskellig måde at se tingene
>> på, mange mænd og kvinder. Kanske det har sine naturlige årsager?
>
> Hvilke tænker du på?
At vi måske fra naturens side er indrettet forskelligt og derfor altid
vil se forskelligt på visse ting. Jeg er overbevidst om, at vi er
forskellige mht. fysik (svært at skjule) og - meget vigtigt - kemi. Vore
sind er forskellige, ligemeget hvordan vi vender og drejer det, og det
har naturen selvfølgelig haft en grund til, selvom den kan være noget
svær at se i vort moderne samfund. Vi bliver nødt til at erkende,
anerkende og respektere disse forskelle, hvis ikke kønnene skal
misforstå hinanden hele tiden.
>> Hvad er det, du siger her? Er det nu din påstand, at jeg ikke er i
>> kontakt med mig selv, fordi jeg ikke ønsker at diskutere mine
>> følelser med min partner? Hanne, vi to er _meget_ langt fra
>> hinanden. Jeg kunne nu passende påstå, at du netop _ikke_ er i
>> kontakt med dig selv, siden du føler den her ubændige trang til at
>> vende dine følelser med din partner, men det vil jeg undlade
>
> Jeg kender dig ikke, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt
> du er i kontakt med dig selv. Tag det bare helt roligt *S*.
Det gør jeg så
> Det er vel ok, vi er langt fra hinanden, vi skal jo kun diskutere
> her og måske ses til en dss-fest.
Hvis du kan få et ord indført
> Jeg tror nu ikke, du kan få ret mange til at være enig med
> dig i, at man ikke er i kontakt med sig selv, når man kan
> snakke om sine følelser.
Næ, det var nu egentlig også bare ment som en provokation (desuden
undlod jeg jo at sige det, ik'?). Generelt vil jeg nødig udtale mig om,
hvorvidt en person er i kontakt med sig selv eller ej på baggrund af de
følelser, personen giver udtryk/undlader at give udryk for at have. Kun
én kan vide, om man er i kontakt med sig selv eller ej, og hvem det er,
kan vi to jo nok godt blive enige om.
> Den der ubændige trang, du skriver om, er der nu ikke
> altid. Når jeg er sammen med en mand, som er klar i
> ord, signaler og handling, har jeg ikke brug for at spørge
> om så meget. Så er det nemlig ikke svært at gætte sig
> til resten.
Problemet opstår, når manden føler, at han bør kunne læses som en åben
bog og kvinden alligevel bliver nødt til at spørge, eller når kvinden
føler, at manden bør spørge til hendes følelser, og han ikke har lyst,
da han i egne øjne udmærket godt kan læse hende. Jeg oplever ofte
parforhold (mit eget inklusive), hvor andre mænd uden problemer kan
"afkode" manden og hans følelser uden at skulle diskutere disse, men
hvor kvinderne tilsyneladende ikke ser noget som helst. For mænd kan det
virke utroligt provokerende, fordi vi er overbevidst om, at denne
"blindhed" er mod bedrevidende. Tilsvarende finder mænd det
provokerende, at _skulle_ spørge ind til kvinders følelser, når man som
mand nu engang tror, at man udmærket godt ved, hvad der foregår, og
lader det være godt ved det.
Påstand: Grundlæggende oplever kvinder det som noget positivt og meget
vigtigt, når de kan dele deres følelser med andre. Grundlæggende oplever
mænd det som noget negativt og provokerende, når de "tvinges" til at
dele følelser med andre.
> Men når jeg er sammen med en, som aldrig
> fortæller, hvad han vil, hvordan han har det, hvad han
> synes om noget som helst, bliver jeg jo nødt til at spørge
> ham for overhovedet at finde ud af, hvor han er henne.
Hvorfor? Hvorfor dette ønske om at kende hans behov. Hvorfor ikke som
udgangspunkt gå ud fra, at han nok skal be' om din mening, hvis ønsket
skulle opstå. Når du føler, at du "bliver nødt til at spørge", at det i
mine øjne dine - og kun dine - behov for at snakke følelser, du
tilfredsstiller. OK, man skal selvfølgelig både gi' og ta' i et
parforhold, men man skal hele tiden holde sig for øje, hvis behov man i
virkeligheden søger at tilfredsstille. Det er meget negativt at opleve
personer, der projicere egne behov over i selvopfundne såkaldte "fælles
behov", i stedet for bare at være ærlig. Forstår du, hvad jeg mener hér
(svært at formulere)?
> Og når han så ikke selv ved, hvad han vil, bliver det
> ikke nemmere.
Igen; hvor ved du fra, at han ikke selv ved, hvad han vil? Du udviser
IMHO stor mangel på respekt for manden med denne bedrevidende påstand.
>>> Jeg tænker meget over, hvad
>>> jeg siger, før jeg udtrykker mine følelser, som her i dss.
>>> Men ikke ligeså meget, hvis det sker sammen med en
>>> partner, jeg er tryg ved.
>
>> Nå. Jeg føler en stor forpligtelse for, overfor min partner og mig
>> selv, nøje at overveje, hvordan jeg udtrykker mine følelser. Men
>> igen: Sådan er vi jo så forskellige.
>
> _Vil_ du absolut misforstå mig?
Helst ikke. Du er mere forsigtig med at udtrykke følelser her, end
sammen med din partner. Jeg har det lige omvendt. Sådan forstår jeg det.
Håber ikke, at jeg har misforstået dig.
> Jeg tror godt, du ved, jeg mener, at jeg, når jeg er tryg, ikke
> har så mange forbehold, men tør sige mere. Jeg har altid
> følt stor forpligtelse og ansvar ift min kæreste hvad angår
> at give klare meldinger.
Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
>>> Vi har alle følelser, vi holder for os selv.
>>> Nogle holder så dem alle for sig selv.
>>
>> Hvem? Dig?
>
> Yeah, right.
Jeg tolker dit svar som et ironisk "nej". Når det nu ikke er dig, og
heller ikke mig (og her kan du jo så vælge at tro på, hvad jeg siger),
hvem er det så? Du må jo vide det, siden du så skråsikkert påstår det.
Jeg er ikke i tvivl om, at du oplever personer, der ikke deler følelser
med dig, men derfra og så til at påstå, at sådanne personer så nok
generelt holder alle sine følelser for sig selv, er der da noget af et
spring.
> Jeg har aldrig skrevet noget herinde, der brændte på
> for mig, hvis det involverede min kæreste, og det var
> noget, han ikke brød sig om skulle frem.
> Jeg spørger nemlig altid først. Ligesom jeg gjorde med
> min forrige kæreste. Det er min etik på det område.
Det har jeg på ingen måde beklikket og det er forresten også min etik.
> Jeg har f.eks. skrevet herinde, at jeg har mistet min
> kæreste. Men ikke udbasuneret alle de følelser, der
> vælter rundt inde i mig.
Og hvis du havde, skulle du ikke høre et ondt ord herfra - tværtimod.
Dette forum er bl.a. beregnet til at snakke følelser, og det er én af
grundende til, at jeg deltager aktivt.
> Men ellers har jeg det på samme måde som Søs, at der
> ikke er noget, der er hemmeligt, men selv jeg har følelser,
> jeg holder for mig selv.
Der er vi uenige, Søs, dig og mig. Jeg har mine hemmeligheder, jeg
beholder for mig selv. Jeg nærer dog dyb beundring for jeres holdning
om, at intet er hemmeligt. Jeg kan bare ikke selv efterleve en sådan
åben indstilling til tingene.
>>> Nej, der er jo ingen af os, der er tankelæsere.
>
>> Såså, nu ikke så beskeden. Lad mig lige citere dig fra herover:
"Kunne
>> du forestille dig et forhold, hvor begge var tavse, og så samtidig
>> forestille dig, at det kunne være tæt? Du svarer sikkert ja". Du er
>> jo tankelæser!
>
> Eller har bare genkendt dig som en, der ligner nogen,
> jeg har mødt før *S*.
Og så blev én lige placeret i sin bås! Nu må vi jo ikke håbe, at jeg
senere skulle give dig anledning til at tage dit særdeles
velunderbyggede indtryk af mig op til revision, så jeg skal da - efter
bedste evne - prøve at leve op til dine forventninger og ikke skuffe dig
>>> Jeg forlanger ikke, at alle mænd skal dele deres følelser
>>> med mig, men min partner skal kunne det. Hvad du gør,
>>> er mig ligegyldigt.
>
>> Sig mig lige, hvad tror du da jeg snakker om? Jeg er sådan set også
>> fuldstændig indifferent overfor, hvad du gør, så lad os da endelig
>> slutte debatten her.
>
> Bliver du fornærmet, eller hvad skete der? Jeg er ikke
> ude på at jokke dig over tæerne, men det ser det ud til,
> at jeg kom til. Sorry!
Ja, jeg blev en lille-bitte smule stødt. Jeg snakkede sådan helt
generelt, og så blev det lige pludselig meget personligt.
> Jeg mente blot, at jeg ikke beder alle mænd krænge
> deres inderste ud, dig indbefattet.
OK, det er så forstået nu.
--
-Jens B.
| |
Puk (26-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 26-06-02 19:31 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:CZfS8.44$S13.1052@news.get2net.dk...
Hej Jens
> Problemet opstår, når manden føler, at han bør kunne læses som
en åben
> bog og kvinden alligevel bliver nødt til at spørge, eller når
kvinden
> føler, at manden bør spørge til hendes følelser, og han ikke
har lyst,
> da han i egne øjne udmærket godt kan læse hende.
Men hvis hun nu ikke kan læse ham, hvad skal hun så gøre, hvis
ikke spørge?
Og hvis hun nu føler sig misforstået af ham, hvad skal hun så
gøre, hvis ikke forklare og opfordre til at han spørger i stedet
for antage?
> Jeg oplever ofte
> parforhold (mit eget inklusive), hvor andre mænd uden problemer
kan
> "afkode" manden og hans følelser uden at skulle diskutere
disse, men
> hvor kvinderne tilsyneladende ikke ser noget som helst.
Det er vel bare et udtryk for præcis det samme som når mænd
siger, at kvinder ikke kan forstås er det ikke?
Altså et udtryk for at det som virker indlysende for nogle
absolut ikke behøver at være det for andre.
> For mænd kan det
> virke utroligt provokerende, fordi vi er overbevidst om, at
denne
> "blindhed" er mod bedrevidende.
Det forstår jeg altså ikke.
Når jeg er i et forhold går jeg da ud fra, at min partner holder
af mig og derfor ikke provokerer mig ved eksempelvis at lade som
om, der er noget han ikke forstår, hvis han udemærket forstår
det.
Hvorfor denne mistro?
> Tilsvarende finder mænd det
> provokerende, at _skulle_ spørge ind til kvinders følelser, når
man som
> mand nu engang tror, at man udmærket godt ved, hvad der
foregår, og
> lader det være godt ved det.
Nøgleordet er vel "tror". Hvad foreslår du, at man som kvinde
gør, hvis han nu vitterlig ikke fatter en bjælde, selvom han
*tror*, at han har helt styr på det?
> Påstand: Grundlæggende oplever kvinder det som noget positivt
og meget
> vigtigt, når de kan dele deres følelser med andre.
Grundlæggende oplever
> mænd det som noget negativt og provokerende, når de "tvinges"
til at
> dele følelser med andre.
Hvordan har mænd det så med at blive misforstået?
Jeg mener, hvis man ikke må spørge, når der er noget man ikke
forstår, hvad så?
Hvordan har mænd det med gang på gang at få at vide, at det de
gør er forkert, fordi de vitterlig ikke har forstået? Bliver det
ikke på et tidspunkt logisk så at spørge før man handler?
> Hvorfor? Hvorfor dette ønske om at kende hans behov.
Fordi det er meget svært at glæde en person uden at vide, hvad
der glæder ham/hende.
Fordi det er meget muligt at man kommer til at såre ham, hvis man
ikke ved, hvor hans ligtorn sidder.
Fordi det der i mange situationer kan være mange måder at handle
på men de måske ikke alle er lige hensigstmæssige i partnerens
øjne.
> Hvorfor ikke som
> udgangspunkt gå ud fra, at han nok skal be' om din mening, hvis
ønsket
> skulle opstå.
Det handler jo ikke om en mening, men om behov.
Der er da ikke noget værre end at stå med en person (partner
eller ej) som er gal eller såret over noget man har gjort uden at
man selv har nogen anelse om, hvad det er man så har gjort
forkert.
Hvordan skal man undgå at gøre de samme fejl igen, hvis man ikke
kan finde ud af, hvad det var som var fejlen?
> Når du føler, at du "bliver nødt til at spørge", at det i
> mine øjne dine - og kun dine - behov for at snakke følelser, du
> tilfredsstiller.
Men er ens behov ikke afhængige af hinanden i et forhold?
Jeg har det godt med at vide, hvad min partner kan lide og ikke
lide i forskellige sammenhænge, fordi jeg så bedre kan tage nogle
hensyn til ham. Jo mere jeg ved om hans behov, desto bedre kan
jeg forholde mig til dem og søge at undgå decideret at gå imod
hans ønsker i det omfang det er muligt for mig.
> OK, man skal selvfølgelig både gi' og ta' i et
> parforhold, men man skal hele tiden holde sig for øje, hvis
behov man i
> virkeligheden søger at tilfredsstille. Det er meget negativt at
opleve
> personer, der projicere egne behov over i selvopfundne såkaldte
"fælles
> behov", i stedet for bare at være ærlig. Forstår du, hvad jeg
mener hér
> (svært at formulere)?
Det forstår jeg da så udemærket.
Men det hænger da sammen. Hvis jeg bliver en mut og ked af det
kæreste af ikke at vide, hvordan min kæreste har det med mig, så
har han da ikke meget glæde af mig vel?
Hvad er pointen i at være hinandens partnere, hvis man kun kender
hinanden overfladisk? Hvordan støtter man hinanden og bakker
hinanden op, hvis man ikke har noget kendskab til, hvornår det er
tiltrængt eller hvorfor?
Hvis ikke min partner og jeg kan snakke med hinanden om hvordan
vi har det, så kunne vi vel sådan set lige så godt bare dyrke sex
sammen og ikke være et par.
> Helst ikke. Du er mere forsigtig med at udtrykke følelser her,
end
> sammen med din partner. Jeg har det lige omvendt. Sådan forstår
jeg det.
> Håber ikke, at jeg har misforstået dig.
Hvorfor egentlig det? Må din partner ikke kende dig lige så godt
som folk her i gruppen?
Jeg forstår det vitterlig ikke.
> Og hvis du havde, skulle du ikke høre et ondt ord herfra -
tværtimod.
> Dette forum er bl.a. beregnet til at snakke følelser, og det er
én af
> grundende til, at jeg deltager aktivt.
Det kan jeg så godt forstå *S*.
Men hvorfor ikke også dele dem med partneren?
> Der er vi uenige, Søs, dig og mig. Jeg har mine hemmeligheder,
jeg
> beholder for mig selv. Jeg nærer dog dyb beundring for jeres
holdning
> om, at intet er hemmeligt. Jeg kan bare ikke selv efterleve en
sådan
> åben indstilling til tingene.
Får det dig aldrig til at tvivle på om du bliver holdt af for den
du er eller for den din partner tror du er?
Nu kommer det vel også an på hvilken slags hemmeligheder der er
tale om.
Men personligt har jeg da haft partnere som jeg efter endt
forhold kunne fortælle, at jeg jo reelt aldrig havde elsket dem,
da jeg aldrig havde kendt dem pga de hemmeligheder de havde haft
som i mine øjne var meget relevante for mit forhold til dem.
Mange hilsner
Puk
| |
Jens Bruun (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 27-06-02 10:27 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:oInS8.9772$va.909572@news000.worldonline.dk
> Men hvis hun nu ikke kan læse ham, hvad skal hun så gøre, hvis
> ikke spørge?
Overveje nøje, hvorfor hun kender ham så dårligt, at det er nødvendigt
at spørge...
> Og hvis hun nu føler sig misforstået af ham, hvad skal hun så
> gøre, hvis ikke forklare og opfordre til at han spørger i stedet
> for antage?
Fortælle ham, at han har misforstået hende.
>> Jeg oplever ofte
>> parforhold (mit eget inklusive), hvor andre mænd uden problemer
> kan
>> "afkode" manden og hans følelser uden at skulle diskutere
> disse, men
>> hvor kvinderne tilsyneladende ikke ser noget som helst.
>
> Det er vel bare et udtryk for præcis det samme som når mænd
> siger, at kvinder ikke kan forstås er det ikke?
Jo.
> Altså et udtryk for at det som virker indlysende for nogle
> absolut ikke behøver at være det for andre.
Ja.
>> For mænd kan det
>> virke utroligt provokerende, fordi vi er overbevidst om, at
> denne
>> "blindhed" er mod bedrevidende.
>
> Det forstår jeg altså ikke.
> Når jeg er i et forhold går jeg da ud fra, at min partner holder
> af mig og derfor ikke provokerer mig ved eksempelvis at lade som
> om, der er noget han ikke forstår, hvis han udemærket forstår
> det.
> Hvorfor denne mistro?
Jeg har oplevet masser af kvinder, der for enhver pris vil diskutere
følelser og som liiige skal have bekræftet deres formodninger.
>> Tilsvarende finder mænd det
>> provokerende, at _skulle_ spørge ind til kvinders følelser, når man
>> som mand nu engang tror, at man udmærket godt ved, hvad der
> foregår, og
>> lader det være godt ved det.
>
> Nøgleordet er vel "tror". Hvad foreslår du, at man som kvinde
> gør, hvis han nu vitterlig ikke fatter en bjælde, selvom han
> *tror*, at han har helt styr på det?
Lader ham være i fred. Enten er han en ufølsom skid, der ikke
interesserer sig for sin partner, eller også er hans prioritering af,
hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt, en anden end
hendes.
> Hvordan har mænd det så med at blive misforstået?
Tja, vel lidt ligesom kvinder, vil jeg tro.
> Jeg mener, hvis man ikke må spørge, når der er noget man ikke
> forstår, hvad så?
Hvis man føler sig misforstået, så må man jo råbe op. Gør man ikke det,
så er det vil ikke andres opgave at påpege en mulig misforståelse.
> Hvordan har mænd det med gang på gang at få at vide, at det de
> gør er forkert, fordi de vitterlig ikke har forstået? Bliver det
> ikke på et tidspunkt logisk så at spørge før man handler?
Næ, man bliver imun. Kvinder har alle dage skulle fortælle mænd, at de
gør tingene forkert og at de ikke forstår en skid. Sådan er det, og det
lærer man da bare at leve med.
>> Hvorfor? Hvorfor dette ønske om at kende hans behov.
>
> Fordi det er meget svært at glæde en person uden at vide, hvad
> der glæder ham/hende.
Jeg ved da godt, hvad der glæder min partner, uden at skulle spørge
hende først. Hvis jeg ikke viste det, var der da et eller andet galt. Vi
har trods alt levet sammen i 20 år.
> Fordi det er meget muligt at man kommer til at såre ham, hvis man
> ikke ved, hvor hans ligtorn sidder.
Hvis du ikke kender hans ligtorne, har du nok ikke kigget godt nok efter
selv. Du kan ikke komme til at såre en partner uforvarende (ikke i min
verden, ihvertfald).
> Fordi det der i mange situationer kan være mange måder at handle
> på men de måske ikke alle er lige hensigstmæssige i partnerens
> øjne.
Jeg er _aldrig_ i tvivl om, hvordan en situation håndteres mest
hensigtsmæssigt set med min partners øje. Ikke dermed sagt, at jeg så
altid vælger at tage hensyn til det.
>> Hvorfor ikke som
>> udgangspunkt gå ud fra, at han nok skal be' om din mening, hvis
>> ønsket skulle opstå.
>
> Det handler jo ikke om en mening, men om behov.
Hvis behov?
> Der er da ikke noget værre end at stå med en person (partner
> eller ej) som er gal eller såret over noget man har gjort uden at
> man selv har nogen anelse om, hvad det er man så har gjort
> forkert.
Den situation kan da ikke opstå i et parforhold, hvor man er bare en
lille-bitte smule tæt på hinanden.
> Hvordan skal man undgå at gøre de samme fejl igen, hvis man ikke
> kan finde ud af, hvad det var som var fejlen?
Jeg kan slet ikke genkende en sådan situation. Hvis jeg - uden at være
bevidst om det - har jokket min partner over tæerne, kan jeg da med
simpel selvransagelse regne ud, hvad grunden er. Jeg har _aldrig_
oplevet, at jeg har såret min partner uden efterfølgende at vide,
nøjagtig hvorfor det skete. Også uden at det var nødvendigt at sætte ord
på det.
> Men er ens behov ikke afhængige af hinanden i et forhold?
Jo, i allerhøjeste grad.
> Jeg har det godt med at vide, hvad min partner kan lide og ikke
> lide i forskellige sammenhænge, fordi jeg så bedre kan tage nogle
> hensyn til ham. Jo mere jeg ved om hans behov, desto bedre kan
> jeg forholde mig til dem og søge at undgå decideret at gå imod
> hans ønsker i det omfang det er muligt for mig.
Og det kan du ikke finde ud af uden at spørge? Det kan jeg.
> Men det hænger da sammen. Hvis jeg bliver en mut og ked af det
> kæreste af ikke at vide, hvordan min kæreste har det med mig, så
> har han da ikke meget glæde af mig vel?
Øh, jeg forstår ikke helt.
> Hvad er pointen i at være hinandens partnere, hvis man kun kender
> hinanden overfladisk? Hvordan støtter man hinanden og bakker
> hinanden op, hvis man ikke har noget kendskab til, hvornår det er
> tiltrængt eller hvorfor?
Jamen vi er da rørende enige om svaret på ovenstående spørgsmål.
> Hvis ikke min partner og jeg kan snakke med hinanden om hvordan
> vi har det, så kunne vi vel sådan set lige så godt bare dyrke sex
> sammen og ikke være et par.
Hvis du skifter ordet "snakke" ud med "kommunikere" herover, så er jeg
enig.
>> Helst ikke. Du er mere forsigtig med at udtrykke følelser her,
> end
>> sammen med din partner. Jeg har det lige omvendt. Sådan forstår jeg
>> det. Håber ikke, at jeg har misforstået dig.
>
> Hvorfor egentlig det? Må din partner ikke kende dig lige så godt
> som folk her i gruppen?
De var ikke det, jeg mente.
> Jeg forstår det vitterlig ikke.
Nej, det er også lidt svært at forklare.
>> Og hvis du havde, skulle du ikke høre et ondt ord herfra - tværtimod.
>> Dette forum er bl.a. beregnet til at snakke følelser, og det er én af
>> grundende til, at jeg deltager aktivt.
>
> Det kan jeg så godt forstå *S*.
> Men hvorfor ikke også dele dem med partneren?
Dem deler jeg med min partner på en _helt anden_ måde.
>> Der er vi uenige, Søs, dig og mig. Jeg har mine hemmeligheder,
> jeg
>> beholder for mig selv. Jeg nærer dog dyb beundring for jeres holdning
>> om, at intet er hemmeligt. Jeg kan bare ikke selv efterleve en
> sådan
>> åben indstilling til tingene.
>
> Får det dig aldrig til at tvivle på om du bliver holdt af for den
> du er eller for den din partner tror du er?
Nej da, for jeg har _ingen_ hemmeligheder for min partner. Jeg har dog
hemmeligheder, jeg ikke ønsker at diskutere, omend jeg ikke kunne drømme
om at skjule dem for min partner.
> Nu kommer det vel også an på hvilken slags hemmeligheder der er
> tale om.
> Men personligt har jeg da haft partnere som jeg efter endt
> forhold kunne fortælle, at jeg jo reelt aldrig havde elsket dem,
> da jeg aldrig havde kendt dem pga de hemmeligheder de havde haft
> som i mine øjne var meget relevante for mit forhold til dem.
Det må da være meget forstemmende at opleve. Uden at kende baggrunden,
ville jeg jo nok kigge lidt indad, hvis jeg oplevede noget tilsvarende.
--
-Jens B.
| |
Puk (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 27-06-02 11:34 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:mTAS8.32$nX3.700@news.get2net.dk...
> Overveje nøje, hvorfor hun kender ham så dårligt, at det er
nødvendigt
> at spørge...
Men man indleder jo ikke et forhold med at kende hinanden
indgående med mindre man har været venner i årevis inden man blev
et par.
Så hvad nu hvis årsagen ganske enkelt er, at de ikke har været
sammen i 20 år lige som du og din kone? Man starter jo ikke ud
med at have kendt hinanden i 20 år.
> > Og hvis hun nu føler sig misforstået af ham, hvad skal hun så
> > gøre, hvis ikke forklare og opfordre til at han spørger i
stedet
> > for antage?
>
> Fortælle ham, at han har misforstået hende.
Altså blot sige "Du har misforstået mig". Uden så iøvrigt at
gøre andet for at undgå, at han misforstår hende igen i en anden
situation? Uden at forklare, hvad hun rent faktisk mente, så han
bare skal gætte på, hvordan hun så skulle forstås?
> Jeg har oplevet masser af kvinder, der for enhver pris vil
diskutere
> følelser og som liiige skal have bekræftet deres formodninger.
Men hvorfor laste den kvinde du er sammen med for hvad andre
kvinder gør?
Hun er vel ikke "masser af kvinder" men derimod noget specielt
ellers er man vel ikke sammen med hende eller?
Hvad er der galt med at ønske en formodning be- eller afkræftet?
Altså at ønske sikkerhed for, at man har forstået den anden
rigtigt.
> > Nøgleordet er vel "tror". Hvad foreslår du, at man som
kvinde
> > gør, hvis han nu vitterlig ikke fatter en bjælde, selvom han
> > *tror*, at han har helt styr på det?
>
> Lader ham være i fred. Enten er han en ufølsom skid, der ikke
> interesserer sig for sin partner, eller også er hans
prioritering af,
> hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt, en anden
end
> hendes.
Så galt behøver det vel ikke være. Har du aldrig været ude for
at misforstå en partner uden at være klar over det før der blev
gjort opmærksom på det? Altså netop troet at du var helt klar
over, hvad der foregik for så at have fundet ud af, at det var du
ikke alligevel? Det gør da vel ikke automatisk folk til
ufølsomme skiderikker at der er noget de ikke har forstået.
>
> > Hvordan har mænd det så med at blive misforstået?
>
> Tja, vel lidt ligesom kvinder, vil jeg tro.
Personligt synes jeg det er møgirriterende både fordi jeg
åbenbart ikke har fået klar nok men da også fordi det jo er ret
let bare at spørge mig. Det kan jo ofte undgåes ved bare at
spørge sig frem.
> > Jeg mener, hvis man ikke må spørge, når der er noget man ikke
> > forstår, hvad så?
>
> Hvis man føler sig misforstået, så må man jo råbe op. Gør man
ikke det,
> så er det vil ikke andres opgave at påpege en mulig
misforståelse.
Jamen hvordan hænger det så sammen med at den mand som tror han
har forstået er en ufølsom skiderik, hvis han ikke har forstået
en bjælde?
Naturligvis er det ikke andres opgave at påpege en mulig
misforståelse. Men som jeg har forstået dig, så er det et
problem, at kvinderne gerne vil fortælle hvordan misforståelsen
så undgås i fremtiden.
>
> > Hvordan har mænd det med gang på gang at få at vide, at det
de
> > gør er forkert, fordi de vitterlig ikke har forstået? Bliver
det
> > ikke på et tidspunkt logisk så at spørge før man handler?
>
> Næ, man bliver imun. Kvinder har alle dage skulle fortælle
mænd, at de
> gør tingene forkert og at de ikke forstår en skid. Sådan er
det, og det
> lærer man da bare at leve med.
Tænk det lyder i mine ører bare som et surt opstød, sådan en
slags klichee.
Men hvis det passer, er der så ikke netop god grund til at
spørge, hvad man så kan gøre? Er mænd ikke interesserede i at
finde en løsning som passer begge parter? Og hvis de er
interesserede, hvordan gør man så det uden at spørge, når man
tilsyneladende har misforstået?
> Jeg ved da godt, hvad der glæder min partner, uden at skulle
spørge
> hende først. Hvis jeg ikke viste det, var der da et eller andet
galt. Vi
> har trods alt levet sammen i 20 år.
Men det har i jo ikke altid gjort vel? På et tidspunkt var jeres
forhold vel også nyt og i skulle lære hinanden at kende. Hvis du
aldrig har spurgt, hvordan fandt du så ud af, hvad der glædede
hende? Her forudsætter jeg så det som var
udgangspunktet.........nemlig at hun ikke selv meddeler det (bare
omvendt i den forstand at partneren var en mand).
> Hvis du ikke kender hans ligtorne, har du nok ikke kigget godt
nok efter
> selv. Du kan ikke komme til at såre en partner uforvarende
(ikke i min
> verden, ihvertfald).
Det kan man godt i min. Hvis han ikke selv åbner munden og siger
til og fra, så er det faktisk uendelig svært at finde ud af, hvor
hans ligtorne sidder. Uden respons er der jo bare et tomrum som
man så kan gætte sig frem i. Og du pointerer jo netop at mænd og
kvinder er forskellige, så jeg kan altså ikke tage udgangspunkt i
mig selv og forsøge at gøre det, jeg selv ville sætte pris på, da
det efter al sandsynlighed så ikke vil være det samme for ham.
Altså har jeg ingen pejlemærker.
Igen tror jeg også du forudsætter et 20 år gammelt forhold. Men
sådan starter et forhold jo ikke.
> Jeg er _aldrig_ i tvivl om, hvordan en situation håndteres mest
> hensigtsmæssigt set med min partners øje. Ikke dermed sagt, at
jeg så
> altid vælger at tage hensyn til det.
Og du var heller aldrig i tvivl, da i kun havde været sammen i 2
måneder vel?
> Hvis behov?
Begges. Hvis jeg ikke kan læse tanker, så har jeg et behov for
at få respons på det jeg gør, for at vide om det jeg gør opfylder
hans behov.
> > Der er da ikke noget værre end at stå med en person (partner
> > eller ej) som er gal eller såret over noget man har gjort
uden at
> > man selv har nogen anelse om, hvad det er man så har gjort
> > forkert.
>
> Den situation kan da ikke opstå i et parforhold, hvor man er
bare en
> lille-bitte smule tæt på hinanden.
Hvordan skal man komme det uden at spørge til det man ikke
forstår?
> Jeg kan slet ikke genkende en sådan situation. Hvis jeg - uden
at være
> bevidst om det - har jokket min partner over tæerne, kan jeg da
med
> simpel selvransagelse regne ud, hvad grunden er. Jeg har
_aldrig_
> oplevet, at jeg har såret min partner uden efterfølgende at
vide,
> nøjagtig hvorfor det skete. Også uden at det var nødvendigt at
sætte ord
> på det.
Det må jeg nok sige at jeg studsede over. Det du siger her lyder
for mig meget som den der med, "hvis du ikke selv ved hvad du har
gjort galt, så kan det også være lige meget". Du siger jo
egentlig at det har hun ret i. Du bør selv vide, hvad det er du
har gjort galt.
Men jeg har da nok hørt mænd være lidt kede af den besked ret
ofte. Det ville jeg iøvrigt også selv være. Hvis jeg var klar
over, hvad jeg havde gjort forkert, så havde jeg jo nok ikke
gjort det.
> > Jeg har det godt med at vide, hvad min partner kan lide og
ikke
> > lide i forskellige sammenhænge, fordi jeg så bedre kan tage
nogle
> > hensyn til ham. Jo mere jeg ved om hans behov, desto bedre
kan
> > jeg forholde mig til dem og søge at undgå decideret at gå
imod
> > hans ønsker i det omfang det er muligt for mig.
>
> Og det kan du ikke finde ud af uden at spørge? Det kan jeg.
Godt for dig. Det har du naturligvis også altid kunnet ikke?
Altså da du mødte din kone, så behøvede du ikke spørge hende om
noget, for du vidste allerede hvad hun havde brug for.
Den indsigt har jeg ikke i folk jeg møder. Jeg er nødt til at
snakke med dem for at finde ud af, hvad de gerne vil have og ikke
have. Nogle ting er nemme at gennemskue men bestemt ikke alle.
Faktisk tror jeg også at lige præcis dem som man tror er nemme at
gennemskue og derfor slet ikke stiller spørgsmålstegn ved, er dem
som godt kan blive en slags snublesnore.
Antagelsen kan skabe mange problemer.
> > Men det hænger da sammen. Hvis jeg bliver en mut og ked af
det
> > kæreste af ikke at vide, hvordan min kæreste har det med mig,
så
> > har han da ikke meget glæde af mig vel?
>
> Øh, jeg forstår ikke helt.
Altså, hvis jeg har et behov for at vide hvordan min kæreste har
det med mig, for at være glad og sjov at være sammen med, så er
det vel også et inddirekte behov for ham, at jeg ved hvordan han
har det med mig. Her går jeg så ud fra at han ønsker mig glad og
sjov og ikke mut og ked.
> > Hvis ikke min partner og jeg kan snakke med hinanden om
hvordan
> > vi har det, så kunne vi vel sådan set lige så godt bare dyrke
sex
> > sammen og ikke være et par.
>
> Hvis du skifter ordet "snakke" ud med "kommunikere" herover, så
er jeg
> enig.
Hvordan vil du kommunikere med din partner om hvordan i har det
med hinanden uden at bruge nogle ord og så samtidig vide at
kommunikationen er utvetydig?
Jeg anerkender bestemt at man kan "sige" mange ting uden at bruge
ord. Men jeg ved også, at der skal en god portion tolkning til
at forstå det som bliver "sagt" og hvis man ikke tolker ens, så
er der jo altså grobund for en del misforståelser, som så igen
kan være lidt svære at få styr på uden at bruge nogle ord.
Når min ex-mand kyssede mig lidenskabeligt så vidste jeg godt, at
det betød, at han gerne ville have sex. Han behøvede altså ikke
sige det med ord. Men jeg vidste ikke nødvendigvis om det
samtidig var et udtryk for at han elskede mig. Han kyssede mig
jo også lidenskabeligt den første gang vi mødtes (og vílle gerne
have sex) og der kan han jo umuligt have elsket mig.
Det nytter jo heller ikke noget at kommunikere på en måde som ens
partner ikke forstår. Jeg kan jo fortælle min kæreste nok så
mange gange at jeg elsker ham, men hvis han først mærker det
rigtigt indeni, når jeg putter mig ind til ham og spinder af
velvære, så er det jo den smarte måde at fortælle ham det på.
> De var ikke det, jeg mente.
Ok så har jeg misforstået *S*...........og så spurgte jeg *G*.
> > Jeg forstår det vitterlig ikke.
>
> Nej, det er også lidt svært at forklare.
Det kan jeg godt forestille mig.
>
> >> Og hvis du havde, skulle du ikke høre et ondt ord herfra -
tværtimod.
> >> Dette forum er bl.a. beregnet til at snakke følelser, og det
er én af
> >> grundende til, at jeg deltager aktivt.
> >
> > Det kan jeg så godt forstå *S*.
> > Men hvorfor ikke også dele dem med partneren?
>
> Dem deler jeg med min partner på en _helt anden_ måde.
Kan du give eksempler uden at det kommer alt for tæt på og føles
som en udlevering?
Igen spørger jeg, fordi jeg ikke er sikker på at jeg forstår dig
rigtigt, og jeg vil nødigt begå den fejl at tillægge dig en
mening som du slet ikke har. Det samme ville jeg gøre med en
partner.
> Nej da, for jeg har _ingen_ hemmeligheder for min partner. Jeg
har dog
> hemmeligheder, jeg ikke ønsker at diskutere, omend jeg ikke
kunne drømme
> om at skjule dem for min partner.
Ok jeg troede du mente at du havde hemligheder. Som jeg forstår
dig nu har du blot ting som du ikke ønsker at diskutere med hende
er det korrekt?
> Det må da være meget forstemmende at opleve. Uden at kende
baggrunden,
> ville jeg jo nok kigge lidt indad, hvis jeg oplevede noget
tilsvarende.
Hvordan det? Det at partneren har tilbageholdt informationer der
sagde meget om hvem han var er noget jeg skal kigge ind af for at
løse? Hvordan skal jeg kunne sikre mig at andre mennesker er
sandfærdige overfor mig? Der er vel ikke så meget andet at gøre
end at stole på, at det er de. Og hvis det viser sig, at det er
de ikke så handle derefter i overensstemmelse med hvad der føles
rigtigt for mig.
Mange hilsner
Puk
- Der underligt nok ikke selv kunne se det indlæg som jeg havde
skrevet og som du svarede på.
| |
Jens Bruun (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 27-06-02 17:31 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:XOBS8.87211$N46.2399811@news010.worldonline.dk
> Men man indleder jo ikke et forhold med at kende hinanden
> indgående med mindre man har været venner i årevis inden man blev
> et par.
Nej, men så "føler" man sig forsigtigt frem. Intuition. "Gutt feeling",
som de siger i Texas
> Så hvad nu hvis årsagen ganske enkelt er, at de ikke har været
> sammen i 20 år lige som du og din kone? Man starter jo ikke ud
> med at have kendt hinanden i 20 år.
Har intet med det at gøre. Visse ting skal erfares stille og roligt. Man
kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Og jo, man kan godt kende
hinanden efter meget kort tid sammen.
> Altså blot sige "Du har misforstået mig". Uden så iøvrigt at
> gøre andet for at undgå, at han misforstår hende igen i en anden
> situation? Uden at forklare, hvad hun rent faktisk mente, så han
> bare skal gætte på, hvordan hun så skulle forstås?
Som jeg har sagt før: Hvis din partner fortæller dig, at du har
misforstået ham, så bør du uden problemer selv kunne se, hvor
misforståelsen er opstået. Dette gælder de store følelser, og
selvfølgelig ikke dagligdagens små ligegyldige misforståelser. Jeg har
mødt mange mennesker i mit liv, som jeg intuitivt har haft en dybere
forståelse for (deriblandt min kone). Hvis jeg har misforstået én af
disse, har jeg efterfølgende selv kunne se, hvor vi gik fejl af
hinanden.
>> Jeg har oplevet masser af kvinder, der for enhver pris vil
> diskutere
>> følelser og som liiige skal have bekræftet deres formodninger.
>
> Men hvorfor laste den kvinde du er sammen med for hvad andre
> kvinder gør?
Kunne jeg da ikke drømme om. Generelt "laster" jeg ikke så tit mine
medmennesker for noget som helst.
> Hun er vel ikke "masser af kvinder" men derimod noget specielt
> ellers er man vel ikke sammen med hende eller?
Nu tror jeg, du misforstår mig
> Hvad er der galt med at ønske en formodning be- eller afkræftet?
> Altså at ønske sikkerhed for, at man har forstået den anden
> rigtigt.
Hmm. Nogle ting skal bare ikke be- eller afkræftes, da de derved mister
betydning. Hvis du ikke kan følge mig her, så kan jeg nok ikke forklare
det bedre.
> Så galt behøver det vel ikke være. Har du aldrig været ude for
> at misforstå en partner uden at være klar over det før der blev
> gjort opmærksom på det? Altså netop troet at du var helt klar
> over, hvad der foregik for så at have fundet ud af, at det var du
> ikke alligevel?
Joda, masser af gange. Når det så går op for mig, så har jeg til gengæld
altid vist, hvor problemet var, uden at skulle spørge yderligere ind til
det.
> Det gør da vel ikke automatisk folk til
> ufølsomme skiderikker at der er noget de ikke har forstået.
Du får godt nok vendt mine ord nu, hva'?
>>> Hvordan har mænd det så med at blive misforstået?
>>
>> Tja, vel lidt ligesom kvinder, vil jeg tro.
>
> Personligt synes jeg det er møgirriterende både fordi jeg
> åbenbart ikke har fået klar nok men da også fordi det jo er ret
> let bare at spørge mig. Det kan jo ofte undgåes ved bare at
> spørge sig frem.
Kender du historien om "Spørge-Jørgen"?
> Jamen hvordan hænger det så sammen med at den mand som tror han
> har forstået er en ufølsom skiderik, hvis han ikke har forstået
> en bjælde?
Hvis man tror, man har forstået, og det ikke er tilfældet alligevel, så
skyldes det typisk, at man er en ufølsom skid, der mangler social
intelligens og empati. Hvis man derimod erkender, at man ikke forstår en
anden person, så skyldes det typisk, at man ikke "svinger sammen" - og
længere er den sådan set ikke.
> Naturligvis er det ikke andres opgave at påpege en mulig
> misforståelse. Men som jeg har forstået dig, så er det et
> problem, at kvinderne gerne vil fortælle hvordan misforståelsen
> så undgås i fremtiden.
Ja, da det er totalt unødvendigt for at undgå fremtidige misforståelser
af samme slags, så er det et problem. Ikke noget seriøst problem, men
dog en kilde til irritation. Visse misforståelser _skal_ bare ikke
yderligere debatteres.
>> Næ, man bliver imun. Kvinder har alle dage skulle fortælle mænd, at
>> de gør tingene forkert og at de ikke forstår en skid. Sådan er det,
>> og det lærer man da bare at leve med.
>
> Tænk det lyder i mine ører bare som et surt opstød, sådan en
> slags klichee.
Og? Klichéer har ofte rod i realiteter, men jeg ved godt, at der er
visse ting, man bare ikke må sige. Her snakker vi dog stadig om
ligegyldige irritationsmomenter, og ikke om seriøse problemer. Lidt
ligesom mænds manglende evne til at slå brædtet ned efter toiletbesøg.
> Men hvis det passer, er der så ikke netop god grund til at
> spørge, hvad man så kan gøre? Er mænd ikke interesserede i at
> finde en løsning som passer begge parter? Og hvis de er
> interesserede, hvordan gør man så det uden at spørge, når man
> tilsyneladende har misforstået?
Nu svarer jeg som et lille barn: Det _ved_ man bare. Desuden har et
forhold imho ikke godt af, at alle problemer fjernes med en for begge
parter tilfredsstillende løsning. Jeg har ihvertfald brug for modspil
fra min partner, for at forholdet ikke bliver til en grå, ligegyldig
masse, der blot er en fastlåst vane. Jeg har behov for at udvikle mig
sammen med min partner og det gøres ikke ved, at man altid søger
konsensus.
> Men det har i jo ikke altid gjort vel? På et tidspunkt var jeres
> forhold vel også nyt og i skulle lære hinanden at kende. Hvis du
> aldrig har spurgt, hvordan fandt du så ud af, hvad der glædede
> hende?
Det fandt jeg langsomt, men sikkert, ud af, samtidig med, at vi lærte
hinanden at kende. Den proces er forresten ikke afsluttet endnu, og
bliver det heller aldrig.
> Det kan man godt i min. Hvis han ikke selv åbner munden og siger
> til og fra, så er det faktisk uendelig svært at finde ud af, hvor
> hans ligtorne sidder. Uden respons er der jo bare et tomrum som
> man så kan gætte sig frem i. Og du pointerer jo netop at mænd og
> kvinder er forskellige, så jeg kan altså ikke tage udgangspunkt i
> mig selv og forsøge at gøre det, jeg selv ville sætte pris på, da
> det efter al sandsynlighed så ikke vil være det samme for ham.
> Altså har jeg ingen pejlemærker.
Jeg forstår dig altså ikke helt her. Hvorfra får du så dine pejlemærker?
Ved at spørge til dette og hint? Har du slet ingen fornemmelser "indeni
maven"?
Mennesker, der står hinanden tæt, skal ikke gætte sig frem for at forstå
hinanden. Man glæder ikke et andet menneske ved i forvejen at bore i,
hvad man "bør" gøre. Man glæder et andet mennesker, når man gør noget,
fordi man selv har lyst og ikke kan lade være. Og så er det fuldstændig
ligegyldigt, hvad man gør. Når forudsætningerne er de rette, vil der
aldrig opstå misforståelser.
Føler du særlig glæde ved at modtage en gave fra en, der står dig meget
nær, hvis vedkommende i forvejen har lagt stor energi i at sikre sig, at
du netop fik noget, du ønskede dig? Jeg gør ikke. Jeg føler derimod
meget stor glæde ved at modtage en gave, hvor giveren tydeligt har
handlet ud fra et ønske om blot at glæde mig uden de større praktiske
forberedelser.
> Igen tror jeg også du forudsætter et 20 år gammelt forhold. Men
> sådan starter et forhold jo ikke.
Du tager helt og aldeles fejl. Jeg forudsætter overhovedet ikke andet,
end at man "svinger sammen". At man er "på bølgelængde". Den fornemmelse
kan opstå efter fem minutters samvær med et menneske, man møder for
første gang i sit liv. Jeg ville ikke være i stand til at opleve at have
levet sammen med et andet menneske, for så senere at finde ud af, at vi
grundlæggende var "inkompatible". Det kan godt være, at jeg tager fejl,
men indtil dette punkt i mit liv er det ikke sket endnu (og jeg snakker
ikke kun om 20 års samliv med min partner).
>> Jeg er _aldrig_ i tvivl om, hvordan en situation håndteres mest
>> hensigtsmæssigt set med min partners øje. Ikke dermed sagt, at jeg så
>> altid vælger at tage hensyn til det.
>
> Og du var heller aldrig i tvivl, da i kun havde været sammen i 2
> måneder vel?
Nope, ikke et millisekund.
> Begges. Hvis jeg ikke kan læse tanker, så har jeg et behov for
> at få respons på det jeg gør, for at vide om det jeg gør opfylder
> hans behov.
Måske du bare ikke kan se hans respons, fordi du forventer den udtrykt
på en anden måde, end han er i stand til at udtrykke. Hvorfor er det
forresten så vigtigt for dig at vide, om du opfylder hans behov? Han
stiller da ingen særlige krav til dig om, at du skal opfylde hans behov
på en bestemt måde. Partnerskab er ikke købmandshandel. Hvis du selv
føler, at du gør nogle ting for andre, bør du da ikke et sekund
spekulere på, om det også modtages på den måde. Så kan man jo ikke
bestille andet, og det er ikke min idé om et parforhold, der bygger på
dybe, oprigtige følelser.
>>> Der er da ikke noget værre end at stå med en person (partner
>>> eller ej) som er gal eller såret over noget man har gjort
> uden at
>>> man selv har nogen anelse om, hvad det er man så har gjort
>>> forkert.
>>
>> Den situation kan da ikke opstå i et parforhold, hvor man er
> bare en
>> lille-bitte smule tæt på hinanden.
>
> Hvordan skal man komme det uden at spørge til det man ikke
> forstår?
Hvis det er nødvendigt at spørge, så kommer man _aldrig_ tæt på
hinanden. Det er faktisk en fremragende lakmus-test på, om relationer
til et andet mennesker bygger på noget dybere eller ej. Din krop ved
mere, end du gør. Hvis du tror, det omvendte er tilfældet, vil du opleve
det ene nederlag efter det andet. Stol på dine instinkter og træn dig op
til at kunne lytte og forstå dem, ellers svækkes de, og du mister din
intuitive dømmekraft. F*ck fornuften, den leder dig blot på gale veje.
Så fik du lige lidt prædiken også
>> Jeg kan slet ikke genkende en sådan situation. Hvis jeg - uden at
>> være bevidst om det - har jokket min partner over tæerne, kan jeg da
> med
>> simpel selvransagelse regne ud, hvad grunden er. Jeg har
> _aldrig_
>> oplevet, at jeg har såret min partner uden efterfølgende at
> vide,
>> nøjagtig hvorfor det skete. Også uden at det var nødvendigt at sætte
>> ord på det.
>
> Det må jeg nok sige at jeg studsede over. Det du siger her lyder
> for mig meget som den der med, "hvis du ikke selv ved hvad du har
> gjort galt, så kan det også være lige meget". Du siger jo
> egentlig at det har hun ret i. Du bør selv vide, hvad det er du
> har gjort galt.
Øh, hvordan kan du dog få den konklusion ud af mine ord? Når man siger
noget sådan i et parforhold, så er det blot et våben i en eller anden
åndsvag magtkamp. Nædu, det her drejer sig om, hvad man siger til sig
selv. Hvis man først har behov for at stille tingene op på den barnlige
måde, så er man galt afmarcheret i sine relationer til den anden person
(med mindre det er ment som en provokation, der skal tjene et helt andet
formål).
> Men jeg har da nok hørt mænd være lidt kede af den besked ret
> ofte. Det ville jeg iøvrigt også selv være. Hvis jeg var klar
> over, hvad jeg havde gjort forkert, så havde jeg jo nok ikke
> gjort det.
Hvis jeg fik den besked af min partner, så ville jeg vide, at det alene
var ment som en provokation og ikke noget, der skulle tages for
pålydende.
> Godt for dig. Det har du naturligvis også altid kunnet ikke?
> Altså da du mødte din kone, så behøvede du ikke spørge hende om
> noget, for du vidste allerede hvad hun havde brug for.
Næ, det tager mindst et helt liv at finde ud af, så jeg har meget at
lære om hende endnu. Det er en af de mange dejlige opgaver, der gør mit
liv værd at leve.
> Den indsigt har jeg ikke i folk jeg møder. Jeg er nødt til at
> snakke med dem for at finde ud af, hvad de gerne vil have og ikke
> have. Nogle ting er nemme at gennemskue men bestemt ikke alle.
Så har du imho ikke mødt den rette endnu. Tro mig, du er ikke i tvivl,
når det sker. Dette gælder også for venskaber. Træn dine instinkter!
> Faktisk tror jeg også at lige præcis dem som man tror er nemme at
> gennemskue og derfor slet ikke stiller spørgsmålstegn ved, er dem
> som godt kan blive en slags snublesnore.
Nemme at gennemskue? Jeg betragter det ikke som at lege skjul, hvor man
bliver nødt til at "gennemskue" andre. Hvis jeg har behov for at
gennemskue andre, så er det fordi, de udgør en trussel (eller fordi vi
spiller poker, og så udgør de jo også en slags trussel). Du kan da ikke
have dybe relationer til et menneske, som du mener at have "gennemskuet"
eller som er "nemme". Relationer bygger på noget dybereliggende; noget
dyrisk og instinktivt.
> Antagelsen kan skabe mange problemer.
Ja, det vil jeg tro
> Altså, hvis jeg har et behov for at vide hvordan min kæreste har
> det med mig, for at være glad og sjov at være sammen med, så er
> det vel også et inddirekte behov for ham, at jeg ved hvordan han
> har det med mig. Her går jeg så ud fra at han ønsker mig glad og
> sjov og ikke mut og ked.
Det er et kvindebehov, du her lufter. Tag det ikke så tungt, hvis manden
ikke er i stand til at tilfredsstille det. Kig indad, så ved du, hvordan
din kæreste har det med dig (og du med ham). En gang imellem kan det
være lidt smertefuldt at kigge indad, fordi man dér finder sandheden. Så
kan det være lettere bare at spørge, for så kan det jo være, at man
hører det, man helst vil høre. Nej, nu prædiker jeg sgu' igen.
> Hvordan vil du kommunikere med din partner om hvordan i har det
> med hinanden uden at bruge nogle ord og så samtidig vide at
> kommunikationen er utvetydig?
Det ved man "indeni maven". Er man i tvivl og bliver nødt til at spørge,
så er forholdet grundlæggende uholdbart.
> Jeg anerkender bestemt at man kan "sige" mange ting uden at bruge
> ord. Men jeg ved også, at der skal en god portion tolkning til
> at forstå det som bliver "sagt" og hvis man ikke tolker ens, så
> er der jo altså grobund for en del misforståelser, som så igen
> kan være lidt svære at få styr på uden at bruge nogle ord.
Ægte, dybe følelser (både positive og negative) har ikke behov for at
blive forklaret og bliver forresten heller aldrig misforstået.
> Når min ex-mand kyssede mig lidenskabeligt så vidste jeg godt, at
> det betød, at han gerne ville have sex. Han behøvede altså ikke
> sige det med ord. Men jeg vidste ikke nødvendigvis om det
> samtidig var et udtryk for at han elskede mig. Han kyssede mig
> jo også lidenskabeligt den første gang vi mødtes (og vílle gerne
> have sex) og der kan han jo umuligt have elsket mig.
Dette er ikke et stød under bæltestedet (undskyld, hvis jeg går for tæt
på nu), men hvorfor tror du, han er din ex?
> Det nytter jo heller ikke noget at kommunikere på en måde som ens
> partner ikke forstår. Jeg kan jo fortælle min kæreste nok så
> mange gange at jeg elsker ham, men hvis han først mærker det
> rigtigt indeni, når jeg putter mig ind til ham og spinder af
> velvære, så er det jo den smarte måde at fortælle ham det på.
Du er jo ikke helt tabt endnu
> Kan du give eksempler uden at det kommer alt for tæt på og føles
> som en udlevering?
Jeg har masser af sider, jeg oplever som svage. For ikke at gøre mig
selv sårbar i mine egne øjne, er erkendelsen af disse min privatsag
sammen med de få mennesker, der _virkelig_ betyder noget for mig. Jeg
tænker ikke på deciderede "skeletter i skabet", men dog sider, der ikke
skal deles med særligt mange mennesker. Jeg indeholder også sider og
følelser, jeg ansér som en styrke for mig og mine relationer med mine
nærmeste. Også de sider og følelser forbeholdes de få, da de ellers
devalueres for mig.
> Igen spørger jeg, fordi jeg ikke er sikker på at jeg forstår dig
> rigtigt, og jeg vil nødigt begå den fejl at tillægge dig en
> mening som du slet ikke har. Det samme ville jeg gøre med en
> partner.
Jeg har _meget_ brede skuldre, og med denne snævre form for
kommunikationmetode, vi to benytter her, er det alt andet lige svært
ikke at komme til at tillægge hinanden meninger, der beror på
misforståelser. Jeg har f.eks. utroligt svært ved at sætte ord på, hvad
der flyver gennem mit hovede lige nu, selvom jeg ikke er et sekund i
tvivl om, hvad jeg mener.
> Ok jeg troede du mente at du havde hemligheder. Som jeg forstår
> dig nu har du blot ting som du ikke ønsker at diskutere med hende
> er det korrekt?
Vi indeholder begge sider og følelser, der ikke er nødvendige at
diskutere, da vi begge ved, hvad det drejer sig om. Alle mennesker har
særlige følelser, styrker, fejl og svagheder, der blot bør erkendes
intuitivt sammen med få andre, der står os meget nært.
> Hvordan det? Det at partneren har tilbageholdt informationer der
> sagde meget om hvem han var er noget jeg skal kigge ind af for at
> løse? Hvordan skal jeg kunne sikre mig at andre mennesker er
> sandfærdige overfor mig? Der er vel ikke så meget andet at gøre
> end at stole på, at det er de. Og hvis det viser sig, at det er
> de ikke så handle derefter i overensstemmelse med hvad der føles
> rigtigt for mig.
Vi møder alle mennesker, der siden hen viser sig at være nogle andre,
end de tilsyneladende gav sig ud for at være. Sådan er det. Det kan man
ikke sikre sig imod. Heller ikke ved at spørge og spørge og spørge. Dyb
tillid og samhørighed kan kun opnås ved lang tids samvær, hvor tilliden
og samhørigheden får lov til at udvikle sig stille og roligt "af sig
selv". Forceres denne proces, brydes båndende definitivt. Hvis du som
udgangspunkt er ærlig over for dig selv, kan du ikke gøre andet end at
håbe, at de mennesker, du møder på din vej, også er ærlige overfor sig
selv. Når vi er ærlige overfor os selv, forsvinder de andre problemer
automatisk.
--
-Jens B.
| |
Puk (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 28-06-02 20:41 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:75HS8.89$nX3.3077@news.get2net.dk
> Nej, men så "føler" man sig forsigtigt frem. Intuition. "Gutt
> feeling", som de siger i Texas
Men gutt feeling er jo altså ikke altid nok.
At noget føles helt rigtigt i maven på mig garanterer absolut
ikke, at det faktisk også er rigtigt i andres øjne.
Der er visse situationer, hvor jeg foretrækker at være helt
sikker inden jeg handler.
> Har intet med det at gøre. Visse ting skal erfares stille og
> roligt. Man kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Og
jo,
> man kan godt kende hinanden efter meget kort tid sammen.
Men man kan jo altså også erfare ting ved at snakke sammen.
Det jeg ikke forstår er den der totale afvisning af det at tale
sammen.
Jeg afviser ikke at man kan kommunikere på mange andre måder, men
det gør i mine øjne ikke samtalen overflødig.
> Som jeg har sagt før: Hvis din partner fortæller dig, at du har
> misforstået ham, så bør du uden problemer selv kunne se, hvor
> misforståelsen er opstået.
Det er præcis det, som jeg synes lyder som denne her med, at
"hvis du ikke selv ved, hvad du har gjort galt, så er det lige
meget". Underforstået, at "så er det dig der er noget galt med".
Hvis tingene var så indlysende, så var fejlen jo nok ikke begået
til at begynde med.
> Dette gælder de store følelser, og
> selvfølgelig ikke dagligdagens små ligegyldige misforståelser.
> Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, som jeg intuitivt har
> haft en dybere forståelse for (deriblandt min kone). Hvis jeg
har
> misforstået én af disse, har jeg efterfølgende selv kunne se,
> hvor vi gik fejl af hinanden.
Det har jeg også, men det gælder bare ikke i alle tilfælde.
Nogle gange har jeg behov for at spørge andre gange har jeg behov
for at forklare. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være så
galt.
> Kunne jeg da ikke drømme om. Generelt "laster" jeg ikke så tit
> mine medmennesker for noget som helst.
Gør du ikke? Du viger jo fra samtalen om det følelsesmæssige,
som jeg forstår dig og begrunder det blandt andet med at masser
kvinder vil for enhver pris diskutere følelser.
Der er da vel en årsag til at folk som gerne vil snakke om
følelser med dig ønsker det og jeg har svært ved at forestille
mig, at årsagen skulle have noget at gøre med et ønske om at
genere dig.
> Hmm. Nogle ting skal bare ikke be- eller afkræftes, da de
derved
> mister betydning. Hvis du ikke kan følge mig her, så kan jeg
nok
> ikke forklare det bedre.
Du kan ikke komme med et eksempel vel?
> Joda, masser af gange. Når det så går op for mig, så har jeg
til
> gengæld altid vist, hvor problemet var, uden at skulle spørge
> yderligere ind til det.
Måske har du bare primært omgivet dig med mennesker, som ligner
dig selv meget?
Hvis du nu ikke vidste, hvad problemet var, hvad ville du så
gøre? Når nu det med at spørge og snakke om det ikke kan komme
på tale.
> Du får godt nok vendt mine ord nu, hva'?
Det ved jeg ikke, men det er sådan jeg forstår dig. Man er en
ufølsom skid, hvis man ikke selv kan se, hvor man har begået en
fejl uden at være nødt til at spørge.
I det hele taget virker det på mig, som om du tager skarpt
afstand fra samtalen som noget der kan skabe en værdifuld
indsigt. Som om du mener den er overflødig hvis man bare er
opmærksom nok.
For mig minder det altså lidt om det der med at skulle læse sin
partners tanker. At hentydninger (non-verbale hentydninger) bør
være nok som kommunikationsmiddel.
> Kender du historien om "Spørge-Jørgen"?
Ja det gør jeg. Men jeg synes det er vanvittigt at sammenligne
mig med Spørge Jørgen. Eller at opfatte sin partners spørgsmål
som i Spørge Jørgen - agtige *G*. Udgangspunktet må da være, at
hvis folk spørger så er det jo nok fordi de føler, at de mangler
oplysninger, som for dem føles vigtige. Jeg forstår ikke din
mistro overfor det at spørge. For på mig virker det lidt som
mistro. Som om du ikke er overbevist om, at der bliver spurgt af
et ærligt behov for afklaring.
> Hvis man tror, man har forstået, og det ikke er tilfældet
> alligevel, så skyldes det typisk, at man er en ufølsom skid,
der
> mangler social intelligens og empati. Hvis man derimod
erkender,
> at man ikke forstår en anden person, så skyldes det typisk, at
> man ikke "svinger sammen" - og længere er den sådan set ikke.
Og forståelsen skal opnås uden samtale?
> Ja, da det er totalt unødvendigt for at undgå fremtidige
> misforståelser af samme slags, så er det et problem. Ikke noget
> seriøst problem, men dog en kilde til irritation. Visse
> misforståelser _skal_ bare ikke yderligere debatteres.
DU mener at det er totalt unødvendigt, men er det kun dine ønsker
og behov som skal tilgodeses?
Som sådan er det da også totalt unødvendigt for mig, når min
søster spørger mig, hvordan en given sætning skal bygges op på
engelsk, men det er da et reelt behov hos hende. Så jeg giver
hende en hånd og hun spørger sjældere og sjældere fordi hun nu
forstår.
Kan du give eksempler på misforståelser som ikke må debatteres?
Jeg skriver med vilje "må" her, for det er i realiteten sådan jeg
opfatter det du siger.
> Og? Klichéer har ofte rod i realiteter, men jeg ved godt, at
der
> er visse ting, man bare ikke må sige.
Er det ligesom der er visse ting man bare ikke må spørge om?
> Her snakker vi dog stadig om
> ligegyldige irritationsmomenter, og ikke om seriøse problemer.
> Lidt ligesom mænds manglende evne til at slå brædtet ned efter
> toiletbesøg.
Det har jeg nu aldrig set som et irritationsmoment, det er mere
det der med at de ikke altid rammer kummen og så kommer man derud
på bare fødder og klistrer til gulvet *G*.
Kan du ikke give mig et eksempel på noget hvor det så ikke er
ligegyldigt? Måske jeg så bedre kan forstå, hvad du mener.
> Nu svarer jeg som et lille barn: Det _ved_ man bare.
Men hvis man nu ikke ved det, hvad så?
> Desuden har
> et forhold imho ikke godt af, at alle problemer fjernes med en
> for begge parter tilfredsstillende løsning. Jeg har ihvertfald
> brug for modspil fra min partner, for at forholdet ikke bliver
> til en grå, ligegyldig masse, der blot er en fastlåst vane. Jeg
> har behov for at udvikle mig sammen med min partner og det
gøres
> ikke ved, at man altid søger konsensus.
Jeg har ikke behov for modspil, selvom jeg godt ved, at det er på
mode. Jeg har brug for medspil. Konsensus kan for mig godt
være, at vi bliver enige om at være uenige.
> Det fandt jeg langsomt, men sikkert, ud af, samtidig med, at vi
> lærte hinanden at kende. Den proces er forresten ikke afsluttet
> endnu, og bliver det heller aldrig.
Det mener jeg nu heller ikke, at den skal være. Det er da
dejligt at opdage nye ting hen af vejen. Jeg ser bare ikke noget
i vejen for også at opdage dem ved at man snakker om dem.
Jeg kan ikke leve i et forhold med en der altid bare mimer sine
behov, ønsker og meninger.
> Jeg forstår dig altså ikke helt her. Hvorfra får du så dine
> pejlemærker? Ved at spørge til dette og hint? Har du slet ingen
> fornemmelser "indeni maven"?
Jo det har jeg faktisk. Men de stammer jo altså netop fra mig
selv. Det er *dig* som siger at jeg ikke kan tage udgangspunkt i
mig selv, da mænd og kvinder er så forskellige.
Personligt tager jeg udgangspunkt i lighederne, for dem mener jeg
reelt der er flere af. Vi er bare så vant til at fokusere på
hinanden som køn snarere end som mennesker, at fokus ofte bliver
lagt på forskelligheden.
> Mennesker, der står hinanden tæt, skal ikke gætte sig frem for
at
> forstå hinanden. Man glæder ikke et andet menneske ved i
forvejen
> at bore i, hvad man "bør" gøre.
Det mener du at kunne sige helt universelt om mennesker?
> Man glæder et andet mennesker,
> når man gør noget, fordi man selv har lyst og ikke kan lade
være.
> Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad man gør. Når
> forudsætningerne er de rette, vil der aldrig opstå
misforståelser.
Man kan glæde et andet menneske når man gør noget man selv har
lyst til at gøre. Men man kan også finde ud af, at det man
gjorde slet ikke var det personen havde brug for.
At finde ud af, hvad der vil glæde en person betyder jo ikke
nødvendigvis at man kun gør det, fordi det er det man "bør" gøre.
Jeg kan godt have lyst til bare at glæde en person og så være
ligeglad med, hvad det er jeg skal gøre, bare det glæder
personen. Det handler nemlig ikke altid om, hvad jeg har lyst
til specifikt at gøre men bare at jeg gerne vil se den anden
glad.
> Føler du særlig glæde ved at modtage en gave fra en, der står
dig
> meget nær, hvis vedkommende i forvejen har lagt stor energi i
at
> sikre sig, at du netop fik noget, du ønskede dig? Jeg gør ikke.
Ja det gør jeg i aller højeste grad. Jeg synes det udviser en
interesse for, hvad der reelt vil gøre mig glad.
> Jeg føler derimod meget stor glæde ved at modtage en gave, hvor
> giveren tydeligt har handlet ud fra et ønske om blot at glæde
mig
> uden de større praktiske forberedelser.
At glæde nogen med noget de reelt ønsker sig betyder da ikke
nødvendigvis at der er en masse praktiske forberedelser i det.
Det kan det naturligvis gøre, men det er da ikke en forudsætning.
> Du tager helt og aldeles fejl. Jeg forudsætter overhovedet ikke
> andet, end at man "svinger sammen". At man er "på bølgelængde".
Bølgelængde er jo ikke nødvendigvis noget som bare sådan lige
opstår.
Det kan godt være at den forputter sig lidt og først dukker op,
når man er noget ind under overfladen. Det har jeg da selv
oplevet.
> Den fornemmelse kan opstå efter fem minutters samvær med et
> menneske, man møder for første gang i sit liv. Jeg ville ikke
> være i stand til at opleve at have levet sammen med et andet
> menneske, for så senere at finde ud af, at vi grundlæggende var
> "inkompatible". Det kan godt være, at jeg tager fejl, men
indtil
> dette punkt i mit liv er det ikke sket endnu (og jeg snakker
ikke
> kun om 20 års samliv med min partner).
Jeg har oplevet at leve sammen med et menneske som jeg var
grundlæggende inkompatibelt med.
Det tog lang tid at finde ud af, netop fordi han var så
hemlighedsfuld om sig selv. Der var mange ting, som han først
meget sent indviede mig i, som efter al sandsynlighed havde gjort
en stor forskel for vores samvær og i hvert fald een ting som med
ret stor sikkerhed havde betydet, at vi ikke var endt med at bo
sammen.
> Måske du bare ikke kan se hans respons, fordi du forventer den
> udtrykt på en anden måde, end han er i stand til at udtrykke.
Det er naturligvis muligt. Men min overbevisning er faktisk
også, at det er afsenderen af et budskab som for en stor del er
ansvarlig for om budskabet bliver afsendt i et format som
modtageren kan forstå.
Helt trivielt betyder det, at hvis jeg henvender mig til en
tysker og gerne vil forstås, så går det nok ikke, at jeg
udtrykker mig på dansk.
> Hvorfor er det forresten så vigtigt for dig at vide, om du
> opfylder hans behov? Han stiller da ingen særlige krav til dig
> om, at du skal opfylde hans behov på en bestemt måde.
Det kan da godt være, at han i visse situationer gør det.
Og det er vigtigt for mig at vide om jeg opfylder min partners
behov i forhold til mig, for at vide om vi har et gensidigt
tilfredsstillende forhold. Jeg synes det er rart at vide, at min
partner ikke går rundt og savner noget fra mig og at hvis han
gør, så formår han at bede om det han savner. Her snakker jeg
selvfølgelig ikke chokolademadder *G*.
> Partnerskab
> er ikke købmandshandel. Hvis du selv føler, at du gør nogle
ting
> for andre, bør du da ikke et sekund spekulere på, om det også
> modtages på den måde. Så kan man jo ikke bestille andet, og det
> er ikke min idé om et parforhold, der bygger på dybe, oprigtige
> følelser.
Så er vi grundlæggende uenige for jeg mener faktisk, at det er
min pligt i et forhold også at tænke på om min partner opfatter
det jeg gør som positivt. Hvis jeg kun skulle tænke på mig selv,
så kunne jeg lige så godt være single. Dybe og oprigtige
følelser indebærer for mig, at jeg også tænker på min partners
behov og ikke blot mine egne. At jeg erkender at vi ikke altid
har de samme behov og at det nogle gange kan betyde, at vi må gå
på kompromis for at der bliver plads til os begge mens det andre
gange måske bare betyder at vi gør nogle ting hver for sig.
> Hvis det er nødvendigt at spørge, så kommer man _aldrig_ tæt på
> hinanden. Det er faktisk en fremragende lakmus-test på, om
> relationer til et andet mennesker bygger på noget dybere eller
> ej. Din krop ved mere, end du gør.
Der er jeg igen grundlæggende uenig. Min krop ved ikke mere om
den anden person end personen selv gør. Jeg kan tage fejl og
være nødt til at få noget vejledning. Den vejledning får jeg
bedst fra "kilden", altså den anden person.
> Hvis du tror, det omvendte er
> tilfældet, vil du opleve det ene nederlag efter det andet. Stol
> på dine instinkter og træn dig op til at kunne lytte og forstå
> dem, ellers svækkes de, og du mister din intuitive dømmekraft.
> F*ck fornuften, den leder dig blot på gale veje.
Hvad nu hvis det er min intuition som siger mig, at jeg skal
spørge om noget i stedet for blot at handle efter mit eget hoved?
Det faktum at din intuition efterlader dig uden behov for at
spørge betyder jo ikke at min gør det samme. Hvis min
grundlæggende følelse i maven er, at her er noget jeg bliver nødt
til at spørge om, så er det jo netop det, jeg skal gøre.
> Så fik du lige lidt prædiken også
Ja det gjorde jeg sørme *G*.
> Øh, hvordan kan du dog få den konklusion ud af mine ord? Når
man
> siger noget sådan i et parforhold, så er det blot et våben i en
> eller anden åndsvag magtkamp.
Det handlede jo heller ikke om at sige det som sådan. Blot at
tankegangen er den sammen. Hvis du ikke af dig selv forstår, så
er det dig noget er galt med. Hvis det gælder som noget jeg
siger til mig selv, så gælder det vel også for min partner.
> Nædu, det her drejer sig om, hvad
> man siger til sig selv. Hvis man først har behov for at stille
> tingene op på den barnlige måde, så er man galt afmarcheret i
> sine relationer til den anden person (med mindre det er ment
som
> en provokation, der skal tjene et helt andet formål).
Det mener jeg så bestemt også, jeg synes bare det er det du
lægger op til.
Hvis man har brug for at spørge, så er der noget grundlæggende
galt med ens forhold og kommunikation da man burde vide alt af
sig selv som en følelse i maven og ikke have et behov for at
spørge om noget og føre en verbal samtale.
> Hvis jeg fik den besked af min partner, så ville jeg vide, at
det
> alene var ment som en provokation og ikke noget, der skulle
tages
> for pålydende.
Men når du siger det til dig selv, så er det iorden?
> Næ, det tager mindst et helt liv at finde ud af, så jeg har
meget
> at lære om hende endnu. Det er en af de mange dejlige opgaver,
> der gør mit liv værd at leve.
Selvfølgelig er det en dejlig opgave. Hvorfor må den ikke blandt
andet løses ved brug af ord?
> Så har du imho ikke mødt den rette endnu. Tro mig, du er ikke i
> tvivl, når det sker. Dette gælder også for venskaber. Træn dine
> instinkter!
Eller også har du bare mødt mennesker som du kunne forstå fordi
de i bund og grund lignede dig meget.
Jeg tror faktisk på, at alle de mænd jeg møder er de rette på den
ene eller den anden måde. De lærer mig alle noget om mig selv,
som jeg har brug for at lære også selvom jeg ikke altid bare
sådan lige kan gennemskue hvad det er.
> Nemme at gennemskue? Jeg betragter det ikke som at lege skjul,
> hvor man bliver nødt til at "gennemskue" andre.
Det gør jeg heller ikke, når jeg kan få lov til at spørge om de
ting, jeg er i tvivl om.
Hvis det at spørge i sig selv gøres halvkriminelt fordi det er et
tegn på at der er noget galt med mig, at jeg ikke intuitivt
forstår, så mener jeg faktisk der er tale om at lege skjul.
> Hvis jeg har
> behov for at gennemskue andre, så er det fordi, de udgør en
> trussel (eller fordi vi spiller poker, og så udgør de jo også
en
> slags trussel). Du kan da ikke have dybe relationer til et
> menneske, som du mener at have "gennemskuet" eller som er
> "nemme".
Du opfatter ordet "gennemskue" meget negativt kan jeg forstå.
Det kommer for mig an på sammenhængen. Jeg synes eksempelvis det
er positivt at gennemskue en situation og se, hvad man selv
gjorde forkert i sammenhængen. Jeg bruger ordet "gennemskue" som
du bruger ordet "forstå", når du siger det her med at forstå hvor
man er gået fejl af hinanden. Som når en prås går op for mig.
> Relationer bygger på noget dybereliggende; noget dyrisk
> og instinktivt.
Det gør de også, men bare ikke udelukkende *S*.
>> Antagelsen kan skabe mange problemer.
>
> Ja, det vil jeg tro
Og jeg mener jo så altså at den intuitive handling kan være at
sidestille med en antagelse.
> Det er et kvindebehov, du her lufter. Tag det ikke så tungt,
hvis
> manden ikke er i stand til at tilfredsstille det.
Og fordi det er et kvindebehov som du kalder det, så er det ikke
validt?
Hvordan ville du have det, hvis jeg fortalte dig, at dit behov
for ikke at blive udfrittet om forskellige ting ikke skulle tages
så tungt hvis kvinden ikke er i stand til at tilfredsstille det?
Det vil du jo ikke acceptere vel?
> Kig indad, så
> ved du, hvordan din kæreste har det med dig (og du med ham). En
> gang imellem kan det være lidt smertefuldt at kigge indad,
fordi
> man dér finder sandheden. Så kan det være lettere bare at
spørge,
> for så kan det jo være, at man hører det, man helst vil høre.
> Nej, nu prædiker jeg sgu' igen.
Ja det synes jeg faktisk du gør og jeg synes ikke det er sandt at
jeg kan finde svaret på andre mennesker indeni mig selv. Jeg er
ikke alvidende og bliver det forhåbentlig aldrig.
> Det ved man "indeni maven". Er man i tvivl og bliver nødt til
at
> spørge, så er forholdet grundlæggende uholdbart.
LOL i har aldrig kriser, skænderier situationer hvor i ikke
forstår hinanden og simpelthen er nødt til at snakke sammen for
at komme tættere på igen? Et forhold er ikke uholdbart fordi det
ikke altid er rosenrødt og begge parter render rundt med en
alvidende viden om den andens behov og egne fejl i enhver given
situation. Man arbejder sgu da sammen og det kan altså også
betyde verbal samtale, selvom det er et kvindebehov og som sådan
tilsyneladende ikke skal erkendes som et behov der er værd for
partneren at opfylde.
> Ægte, dybe følelser (både positive og negative) har ikke behov
> for at blive forklaret og bliver forresten heller aldrig
> misforstået.
Det er jeg ikke enig i.
> Dette er ikke et stød under bæltestedet (undskyld, hvis jeg går
> for tæt på nu), men hvorfor tror du, han er din ex?
Ork det ved jeg. Fordi manden aldrig snakkede med mig !!!
>> Det nytter jo heller ikke noget at kommunikere på en måde som
ens
>> partner ikke forstår. Jeg kan jo fortælle min kæreste nok så
>> mange gange at jeg elsker ham, men hvis han først mærker det
>> rigtigt indeni, når jeg putter mig ind til ham og spinder af
>> velvære, så er det jo den smarte måde at fortælle ham det på.
>
> Du er jo ikke helt tabt endnu
Hvis det her ringer så sandt i dine ører, hvorfor kan du så ikke
vende den om og erkende at hvis jeg har behov for at høre min
partner fortælle mig om sine følelser, så er det smarte for ham
faktisk at fortælle mig om dem? Der er jo ingen forskel. Det
handler bare om at du ikke vil erkende mit behov for samtalen som
lige så validt som ethvert andet behov.
Mit behov er et udtryk for et forhold i ubalance, et forhold der
ikke er holdbart, at følelserne ikke er ægte og dybe. Hvad ved
du i grunden om det?
> Jeg har masser af sider, jeg oplever som svage. For ikke at
gøre
> mig selv sårbar i mine egne øjne, er erkendelsen af disse min
> privatsag sammen med de få mennesker, der _virkelig_ betyder
> noget for mig. Jeg tænker ikke på deciderede "skeletter i
> skabet", men dog sider, der ikke skal deles med særligt mange
> mennesker. Jeg indeholder også sider og følelser, jeg ansér som
> en styrke for mig og mine relationer med mine nærmeste. Også de
> sider og følelser forbeholdes de få, da de ellers devalueres
for
> mig.
Nu tænkte jeg mere på måden. Du skrev at du delte dine følelser
med din partner på en helt anden måde end ved verbal
kommunikation. Hvordan ville du fortælle din partner at du var
ked af det og såret over noget hun havde gjort eller sagt, hvis
du ikke vil kommunikere det verbalt og heller ikke benytter
tårer, som du jo bruger i enrum? Der er efter min mening grænser
for hvad man kan sige med kropssprog således at det er utvetydigt
for modtageren. Og der er ligesom ingen pointe i at sige det,
hvis ikke det kan forstås af modtageren vel?
> Jeg har _meget_ brede skuldre, og med denne snævre form for
> kommunikationmetode, vi to benytter her, er det alt andet lige
> svært ikke at komme til at tillægge hinanden meninger, der
beror
> på misforståelser. Jeg har f.eks. utroligt svært ved at sætte
ord
> på, hvad der flyver gennem mit hovede lige nu, selvom jeg ikke
er
> et sekund i tvivl om, hvad jeg mener.
Det kender jeg så udemærket godt. Men lige nu opfatter jeg det
som om du nedgør mit behov for verbal kommunikation som
laverestående på en eller anden måde. Som noget der betyder, at
jeg ikke reelt kommunikerer.
Det kan jeg slet ikke relatere til.
> Vi indeholder begge sider og følelser, der ikke er nødvendige
at
> diskutere, da vi begge ved, hvad det drejer sig om. Alle
> mennesker har særlige følelser, styrker, fejl og svagheder, der
> blot bør erkendes intuitivt sammen med få andre, der står os
> meget nært.
Og det ved i uden at have snakket om dem på noget tidspunkt?
> Vi møder alle mennesker, der siden hen viser sig at være nogle
> andre, end de tilsyneladende gav sig ud for at være. Sådan er
> det. Det kan man ikke sikre sig imod. Heller ikke ved at spørge
> og spørge og spørge.
Ved at spørge kan jeg lære meget af måden der svares på. Det
behøver faktisk ikke være ordene der siger mig mest. Det kan
være tonefaldet, blikket, pauserne osv osv. Det kan godt være at
svaret i virkeligheden besvarer nogle helt andre spørgsmål for
mig eller giver anledning til nye spørgsmål.
> Dyb tillid og samhørighed kan kun opnås ved
> lang tids samvær, hvor tilliden og samhørigheden får lov til at
> udvikle sig stille og roligt "af sig selv". Forceres denne
> proces, brydes båndende definitivt. Hvis du som udgangspunkt er
> ærlig over for dig selv, kan du ikke gøre andet end at håbe, at
> de mennesker, du møder på din vej, også er ærlige overfor sig
> selv. Når vi er ærlige overfor os selv, forsvinder de andre
> problemer automatisk.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du meget nemt kunne
blive meget skuffet.
På mig virker det som om du reelt bare ikke har været udsat for
at andre var grundlæggende uærlige overfor dig. Ærlighed overfor
sig selv fjerner ikke automatisk alle andre problemer, men det
ville det gøre, hvis man levede som en ø.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 28-06-02 21:19 |
|
Jens Bruun skrev i en meddelelse news:CZfS8.44$S13.1052@news.get2net.dk...
Hej Jens
> At vi måske fra naturens side er indrettet forskelligt og derfor altid
> vil se forskelligt på visse ting. Jeg er overbevidst om, at vi er
> forskellige mht. fysik (svært at skjule)
Den forskel er jeg også blevet bekræftet i mange, mange
gange *GGG*. Den er somme tider sværere at skjule end
andre gange *GF*.
> og - meget vigtigt - kemi. Vore
> sind er forskellige, ligemeget hvordan vi vender og drejer det, og det
> har naturen selvfølgelig haft en grund til, selvom den kan være noget
> svær at se i vort moderne samfund. Vi bliver nødt til at erkende,
> anerkende og respektere disse forskelle, hvis ikke kønnene skal
> misforstå hinanden hele tiden.
Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvordan det kan være
sket gennem evolutionen, men må nok erkende, at det for det
meste er rigtigt. Problemet er bare, at jeg kender flere mænd,
der er ligesom kvinder mht at kunne snakke åbent og fortælle
om deres følelser. Det gør det svært, når man efter år med
dem møder en, der er så væsensforskellig.
> > Jeg kender dig ikke, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt
> > du er i kontakt med dig selv. Tag det bare helt roligt *S*.
> Det gør jeg så
Dejligt *S*.
> > Det er vel ok, vi er langt fra hinanden, vi skal jo kun diskutere
> > her og måske ses til en dss-fest.
> Hvis du kan få et ord indført
Ja, jeg kunne jo høre sidst, at du snakker meget. Men pyt,
det gør jeg også. Hvis vi skal snakke sammen, må vi jo
prøve at lade være med at snakke i munden på hinanden.
Eller indføre taletid
> Næ, det var nu egentlig også bare ment som en provokation (desuden
> undlod jeg jo at sige det, ik'?).
*rækker tunge ad dig*
> Generelt vil jeg nødig udtale mig om,
> hvorvidt en person er i kontakt med sig selv eller ej på baggrund af de
> følelser, personen giver udtryk/undlader at give udryk for at have. Kun
> én kan vide, om man er i kontakt med sig selv eller ej, og hvem det er,
> kan vi to jo nok godt blive enige om.
Det kræver i hvert fald et meget nært kendskab til personen,
hvis man skal kunne udtale sig om det.
Men jeg ved ikke, om vi kan blive helt enige, da jeg har mødt
mennesker, som troede, de var i kontakt med sig selv, men
så tydeligt ikke var det, fordi det, de gav udtryk for og deres
handlinger var i den grad i modstrid med hinanden.
> Problemet opstår, når manden føler, at han bør kunne læses som en åben
> bog og kvinden alligevel bliver nødt til at spørge, eller når kvinden
> føler, at manden bør spørge til hendes følelser, og han ikke har lyst,
> da han i egne øjne udmærket godt kan læse hende.
Det kan jo være, den åbne bog ikke kan læses af kvinden.
Og måske er det kun noget, han tror, han kan, når han
påstår at kunne læse kvinden. Kun hun kan vel svare på,
om det passer, eller hvad?
> Jeg oplever ofte
> parforhold (mit eget inklusive), hvor andre mænd uden problemer kan
> "afkode" manden og hans følelser uden at skulle diskutere disse, men
> hvor kvinderne tilsyneladende ikke ser noget som helst.
Eller ser noget andet, fordi deres måde at opfatte tingene på
er anderledes end mænds?
> For mænd kan det virke utroligt provokerende, fordi vi er
> overbevidst om, at denne "blindhed" er mod bedrevidende.
Altså bevidst?
> Tilsvarende finder mænd det
> provokerende, at _skulle_ spørge ind til kvinders følelser, når man som
> mand nu engang tror, at man udmærket godt ved, hvad der foregår, og
> lader det være godt ved det.
Det kunne jo være, hun ikke synes, han har forstået hende
rigtigt.
Et eksempel: Mine børns far blev i 8 år ved med at tro, at jeg,
når jeg så ud på en bestemt måde, var sur eller fornærmet,
selvom jeg blev ved med at fortælle ham, at jeg var ked af
det. Han troede..........jeg vidste noget andet.
> Påstand: Grundlæggende oplever kvinder det som noget positivt og meget
> vigtigt, når de kan dele deres følelser med andre.
Det er sandt.
> Grundlæggende oplever mænd det som noget negativt og
> provokerende, når de "tvinges" til at dele følelser med andre.
Det kan jeg ikke udtale mig generelt om, da det ikke er
min generelle oplevelse.
Jeg synes ikke, man skal tvinge nogen til det, men lade
være med at være sammen med en, der ikke vil, hvis
man ikke selv kan undvære det.
Og så findes der altså mænd, som gør det med glæde.
Og mænd, som gerne vil og somme tider kan og somme
tider ikke kan.
> Hvorfor? Hvorfor dette ønske om at kende hans behov. Hvorfor ikke som
> udgangspunkt gå ud fra, at han nok skal be' om din mening, hvis ønsket
> skulle opstå.
Nu var det mit og ikke hans ønske, der var tale om.
Jeg vil gerne kende hans behov for at kunne komme
dem i møde og indpasse dem i mit liv.
> Når du føler, at du "bliver nødt til at spørge", at det i
> mine øjne dine - og kun dine - behov for at snakke følelser, du
> tilfredsstiller. OK, man skal selvfølgelig både gi' og ta' i et
> parforhold, men man skal hele tiden holde sig for øje, hvis behov man i
> virkeligheden søger at tilfredsstille. Det er meget negativt at opleve
> personer, der projicere egne behov over i selvopfundne såkaldte "fælles
> behov", i stedet for bare at være ærlig. Forstår du, hvad jeg mener hér
> (svært at formulere)?
Jeg forstår det godt, men er ikke enig.
For det første dækker det ikke kun over et behov for at
snakke følelser, fordi det ikke er et behov i sig selv hos
mig, hvis der ikke er noget at tale om, hvis han er en
åben bog, som du skriver. Og jeg skal nok fortælle om
mine egne følelser, så han ikke misforstår mig.
Hvis jeg har behov for at vide noget om de ovenfor
beskrevne ting, er det først og fremmest for at forstå
ham bedre, så vores parforhold bliver så godt som
muligt for os begge. Da jeg gerne vil give i et forhold.
> Igen; hvor ved du fra, at han ikke selv ved, hvad han vil? Du udviser
> IMHO stor mangel på respekt for manden med denne bedrevidende påstand.
Det kunne jo også være, han selv havde udtalt, at han
ikke vidste det. Jeg ville aldrig beskylde nogen for ikke
at vide, hvad de ville, hvis de ikke selv havde sagt det.
Eller gentagne gange var meget vægelsindede og
vaklede mellem flere ting.
> > _Vil_ du absolut misforstå mig?
> Helst ikke. Du er mere forsigtig med at udtrykke følelser her, end
> sammen med din partner. Jeg har det lige omvendt. Sådan forstår jeg det.
> Håber ikke, at jeg har misforstået dig.
Jeg lukker endnu mere op overfor min partner, end jeg
har gjort herinde. Her har der været visse ting, jeg ikke
fortalte, som jeg ville fortælle min partner.
Men efterhånden er der vist ikke ret meget hemmeligt,
efter jeg har endevendt mit indre i denne tråd. Men der
er stadigvæk ting, jeg holder tilbage, både af hensyn
til ham og til mig selv.
> > Jeg tror godt, du ved, jeg mener, at jeg, når jeg er tryg, ikke
> > har så mange forbehold, men tør sige mere. Jeg har altid
> > følt stor forpligtelse og ansvar ift min kæreste hvad angår
> > at give klare meldinger.
> Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Tak for det *S*.
> >>> Vi har alle følelser, vi holder for os selv.
> >>> Nogle holder så dem alle for sig selv.
> >> Hvem? Dig?
> > Yeah, right.
> Jeg tolker dit svar som et ironisk "nej". Når det nu ikke er dig, og
> heller ikke mig (og her kan du jo så vælge at tro på, hvad jeg siger),
> hvem er det så? Du må jo vide det, siden du så skråsikkert påstår det.
Det irriterer mig, at du kalder mig bedrevidende og
skråsikker, fordi jeg tillader mig at komme med nogle
udtalelser. Jeg orker ikke tænke over hvert lille ord
for at være sikker på, at du ikke straks misforstår
mig og falder over mig.
Kan du ikke spørge uden at være så fordømmende?
Det er jo ikke en doktordisputats, jeg er oppe i.
> Jeg er ikke i tvivl om, at du oplever personer, der ikke deler følelser
> med dig, men derfra og så til at påstå, at sådanne personer så nok
> generelt holder alle sine følelser for sig selv, er der da noget af et
> spring.
Det er det, men jeg har oplevet sådanne mennesker,
som jeg kendte længe nok til at vide det, fordi de,
ufrivilligt fra min side, var tæt på mig i lang tid. Har
de delt følelser med nogen som helst, har det i hvert
fald været godt skjult. Min far f.eks., som kaldte det
at snakke om noget som helst, der berørte følelser,
eller hans og min mors forhold, for kvindepjat, hvorfor
ingenting fungerede for dem som par i deres mange
år sammen.
> > Jeg har f.eks. skrevet herinde, at jeg har mistet min
> > kæreste. Men ikke udbasuneret alle de følelser, der
> > vælter rundt inde i mig.
> Og hvis du havde, skulle du ikke høre et ondt ord herfra - tværtimod.
> Dette forum er bl.a. beregnet til at snakke følelser, og det er én af
> grundende til, at jeg deltager aktivt.
Det tror jeg på.
Jeg tror nu heller ikke, der er ret mange, som læser, hvad
Puk og jeg skriver, der længere er i tvivl om, hvordan jeg
har det. Det hjælper mig, og jeg er enormt glad for, at der
er nogen, der gider tage del i det.
> Der er vi uenige, Søs, dig og mig. Jeg har mine hemmeligheder, jeg
> beholder for mig selv. Jeg nærer dog dyb beundring for jeres holdning
> om, at intet er hemmeligt. Jeg kan bare ikke selv efterleve en sådan
> åben indstilling til tingene.
Det skal du heller ikke, hvis det ikke er dig.
Der er dog stadigvæk ting, jeg gemmer på. Skulle jeg
fortælle om dem, ville jeg involvere andre, jeg gerne
vil tage hensyn til, hvorfor jeg ikke gør det.
> Og så blev én lige placeret i sin bås!
Nej, du gjorde ej
Jeg har bare opdaget, ret mig endelig, at du er nem at
provokere.
> Nu må vi jo ikke håbe, at jeg
> senere skulle give dig anledning til at tage dit særdeles
> velunderbyggede indtryk af mig op til revision, så jeg skal da - efter
> bedste evne - prøve at leve op til dine forventninger og ikke skuffe dig
>
Pjat med dig
> > Bliver du fornærmet, eller hvad skete der? Jeg er ikke
> > ude på at jokke dig over tæerne, men det ser det ud til,
> > at jeg kom til. Sorry!
> Ja, jeg blev en lille-bitte smule stødt. Jeg snakkede sådan helt
> generelt, og så blev det lige pludselig meget personligt.
Jeg skulle nok have skrevet: "Hvad andre gør" isf: "Hvad du
gør, for det var det, jeg mente."
> > Jeg mente blot, at jeg ikke beder alle mænd krænge
> > deres inderste ud, dig indbefattet.
> OK, det er så forstået nu.
Det er jeg glad for, men du er sgu hurtig på aftrækkeren
Kærlig hilsen
Hanne L
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 13:13 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:tqaM8.20943$N46.958909@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina :0)
> forskellen ligger nemlig i at når man vil slå, så skal man stoppe en
fysisk
> handling...... hvorimod gråden er en følelsesmæssig reaktion... sådan en
er
> ikke altid så nem at stoppe..... man kan ikke bare smide en gang kold
vand i
> hovedet og dermed stoppe følelserne...........
Jeg er ikke helt enig, at græde er også fysisk, og det kan
godt stoppes. Når man f.eks. ikke vil udsætte sine børn
for sin gråd, holder man igen - eller når f.eks. ens lille-
søster har brug for ens styrke, når hendes barn er ved at
dø, så standser man sin egen gråd og er stærk for hende,
selvom man er virkelig, virkelig ked af det - eller når ens
veninde føder et dødt barn osv. osv.
Jeg kan varmt anbefale at tælle, vejrtrækninger, søm,
de gange man blinker med øjnene - eller bare at fokusere
på noget helt andet.
> hvorfor skal det gøres til en magtkamp??
Fordi det nogen gange misbruges, og det er simpelthen
hamrende ufint og irriterende og frustrerende og fremmer
aggressioner. Hvis jeg mærker, at mine børn lige skruer
_ekstra_ meget op for gråden, for at få et ønsket resultat,
så bliver jeg da også irriteret og vred - og jeg kan med
det samme både høre og se forskel. Og jeg gør såmænd
ikke forskel på drengene og pigen i den henseende.
> er det en magthandling at vise følelser?
Det kan det være - eller mere en form for manipulation:
Se bare hvor ondt du gør mig, se hvor synd det er for
mig.
Det er ikke konstruktivt at diskutere ud fra præmisser,
der dikterer at det er "synd" for den ene part, og det er
den anden part, der er "skyld" i dette.
> ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations redskab....
Nej, men en del er.
Jeg har set dynamikken på værtshuse, i skolegården osv. osv.
> ligesom al mandlig tavshed heller ikke er det....
Nej, men nogen gange er tavshed også et magtmiddel, og
det bliver jeg præcis lige så irriteret og vred over, som
gråd der ingen steder hører hjemme i situationen.
> nogle gange er det blot et
> udtryk for følelser man ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så
> galt i det???
Intet, hvis man er klar over at det kan have mange forskellige
konsekvenser at give efter for disse følelser, man ikke har
kontrol over - og derfor også er parat til at påtage sig an-
svaret for sine egne tårer og de konsekvenser de kan have.
En kvinde, der f.eks. stiller sig op og græder "hysterisk",
fordi hendes spædbarn er faldet ned på et stengulv fra
puslebordet - i stedet for at bevare overblikket og
skynde sig undersøge barnet og evt. skaffe hjælp, hun
skal bare vide, at hendes manglende kontrol meget vel
kan koste hendes barn livet - og netop sådan en kvinde
har jeg oplevet "in action" og min reaktion var - at kom
hendes mand ikke øjeblikkelig og fik hende til at holde
sin forbandede kæft, så ville jeg hamre hende en på
skallen. For mig var det altså vigtigere at undersøge
barnet, lytte til dets vejrtrækning osv. end at høre på
hendes gråd.
Jeg er ked af det - men jeg kan sagtens se begge sider.
Selvfølgelig er det fuldt legalt at græde, det behøver bare
ikke være "i tide og utide" - og nogle gange kan/bør man
lade være, simpelthen fordi det er uhensigtsmæssigt.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 14:12 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d01f56b$0$74253$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg er ikke helt enig, at græde er også fysisk, og det kan
> godt stoppes. Når man f.eks. ikke vil udsætte sine børn
> for sin gråd, holder man igen - eller når f.eks. ens lille-
> søster har brug for ens styrke, når hendes barn er ved at
> dø, så standser man sin egen gråd og er stærk for hende,
> selvom man er virkelig, virkelig ked af det - eller når ens
> veninde føder et dødt barn osv. osv.
klart er der øjeblikke hvor man kan holde det tilbage..... det har jeg jo
ikke benægtet...... øjeblikke hvor man SKAL kunne gøre det....
men der er såsandelig også tider hvor jeg mener man ikke bør gøre det.... om
ikke andet så af hensyn til en selv....
> Jeg kan varmt anbefale at tælle, vejrtrækninger, søm,
> de gange man blinker med øjnene - eller bare at fokusere
> på noget helt andet.
hehe.... eller at vende ryggen til og meditere et øjeblik.....
> > hvorfor skal det gøres til en magtkamp??
>
> Fordi det nogen gange misbruges, og det er simpelthen
> hamrende ufint og irriterende og frustrerende og fremmer
> aggressioner. Hvis jeg mærker, at mine børn lige skruer
> _ekstra_ meget op for gråden, for at få et ønsket resultat,
> så bliver jeg da også irriteret og vred - og jeg kan med
> det samme både høre og se forskel. Og jeg gør såmænd
> ikke forskel på drengene og pigen i den henseende.
jamen blot fordi det nogle gange misbruges bør det ikke generaliseres som at
sådan er det bare.. færdig slut.......
> > er det en magthandling at vise følelser?
>
> Det kan det være - eller mere en form for manipulation:
> Se bare hvor ondt du gør mig, se hvor synd det er for
> mig.
jamen hvem er det der har problemet med det???
det handler reelt lidt om det vi snakkede om i den anden tråd..... om hvor
vidt det er den grædenes problem at modparten ikke kan håndtere det......
jeg formoder at vi reelt her snakker om to voksne ligeværdige mennesker der
lever i et parforhold.....
> Det er ikke konstruktivt at diskutere ud fra præmisser,
> der dikterer at det er "synd" for den ene part, og det er
> den anden part, der er "skyld" i dette.
det siger jeg skam heller ikke det er.......
> > nogle gange er det blot et
> > udtryk for følelser man ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så
> > galt i det???
>
> Intet, hvis man er klar over at det kan have mange forskellige
> konsekvenser at give efter for disse følelser, man ikke har
> kontrol over - og derfor også er parat til at påtage sig an-
> svaret for sine egne tårer og de konsekvenser de kan have.
just my point...... men konsekvensen her er jo åbenbart at de kære mænd er
mistroiske og tiltror os hvad som helst......
> En kvinde, der f.eks. stiller sig op og græder "hysterisk",
> fordi hendes spædbarn er faldet ned på et stengulv fra
> puslebordet - i stedet for at bevare overblikket og
> skynde sig undersøge barnet og evt. skaffe hjælp, hun
> skal bare vide, at hendes manglende kontrol meget vel
> kan koste hendes barn livet - og netop sådan en kvinde
> har jeg oplevet "in action" og min reaktion var - at kom
> hendes mand ikke øjeblikkelig og fik hende til at holde
> sin forbandede kæft, så ville jeg hamre hende en på
> skallen. For mig var det altså vigtigere at undersøge
> barnet, lytte til dets vejrtrækning osv. end at høre på
> hendes gråd.
jeg kan til fulde forstå din reaktion i dette tilfælde.... jeg havde gjort
det samme........
> Jeg er ked af det - men jeg kan sagtens se begge sider.
> Selvfølgelig er det fuldt legalt at græde, det behøver bare
> ikke være "i tide og utide" - og nogle gange kan/bør man
> lade være, simpelthen fordi det er uhensigtsmæssigt.
jeg kan skam også godt se begge sider..... og jeg giver dig da ret i at
nogle gange er det uhensigtsmæssigt.....
men så kan vi jo give os til at diskutere hvem det er uhensigtsmæssigt for
når vi taler om den "typiske kvindegråd" som jeg reelt stadig ikke har fået
en beskrivelse af
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 10-06-02 20:14 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:qonM8.25336$N46.975421@news010.worldonline.dk...
> klart er der øjeblikke hvor man kan holde det tilbage.....
Okay - det var ikke det indtryk jeg fik, når der flere
gange blev skrevet om, hvordan det netop _ikke_
kunne holdes tilbage.
> jamen blot fordi det nogle gange misbruges bør det ikke generaliseres som
at
> sådan er det bare.. færdig slut.......
Jeg har jo netop i et andet indlæg skrevet, at jeg ikke mener
at nogen mænd i denne tråd har skrevet, at det _altid_ er
sådan. Jeg har kun læst, at de reagerer på manipulerende
gråd, og at det er den konkret de ikke bryder sig om.
At de så også kan have svært ved at tackle andre slags
gråd har jeg ikke blandet mig i.
> > Det kan det være - eller mere en form for manipulation:
> > Se bare hvor ondt du gør mig, se hvor synd det er for
> > mig.
>
> jamen hvem er det der har problemet med det???
> det handler reelt lidt om det vi snakkede om i den anden tråd..... om
hvor
> vidt det er den grædenes problem at modparten ikke kan håndtere det......
> jeg formoder at vi reelt her snakker om to voksne ligeværdige mennesker
der
> lever i et parforhold.....
Det er begges problem - eller bliver måske til det.
Jeg ved, at blev jeg udsat for det gentagende gange, så
var jeg den der var smuttet.
> just my point...... men konsekvensen her er jo åbenbart at de kære mænd
er
> mistroiske og tiltror os hvad som helst......
Og kan man som kvinde ikke lide denne konsekvens, kunne
det være at man gjorde op med sig selv, at det med at græde
hørte til sjældenhederne, og i hvert fald ikke under diskussioner.
Det er individuelt.
> jeg kan skam også godt se begge sider..... og jeg giver dig da ret i at
> nogle gange er det uhensigtsmæssigt.....
Så er det vel også værd at overveje at ændre adfærd.
> men så kan vi jo give os til at diskutere hvem det er uhensigtsmæssigt
for
> når vi taler om den "typiske kvindegråd" som jeg reelt stadig ikke har
fået
> en beskrivelse af
Den manipulerende gråd er den jeg har forholdt mig til.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 19:07 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d04fb24$0$78788$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
hej skønne søs
> > klart er der øjeblikke hvor man kan holde det tilbage.....
>
> Okay - det var ikke det indtryk jeg fik, når der flere
> gange blev skrevet om, hvordan det netop _ikke_
> kunne holdes tilbage.
den gråd jeg i vid udstrækning taler om er den gråd der opstår når man
diskuterer med sin partner..... du har bragt andre billeder ind i det ( det
har jeg også på nuværende tidspunkt) men som udgangspunkt er det netop den
type gråd jeg taler om.....
når jeg diskuterer med min kæreste foregår det somregel i vores eget hjem
uden tilskuere... og så kan jeg altså ikke se nogen som helst grund til at
jeg skal tilbageholde mine tårer......
> Jeg har jo netop i et andet indlæg skrevet, at jeg ikke mener
> at nogen mænd i denne tråd har skrevet, at det _altid_ er
> sådan. Jeg har kun læst, at de reagerer på manipulerende
> gråd, og at det er den konkret de ikke bryder sig om.
> At de så også kan have svært ved at tackle andre slags
> gråd har jeg ikke blandet mig i.
jeg har faktisk stadig ikke fået en ordentlig forklaring på hvad den
manipulerende gråd er for en fisk
> > vidt det er den grædenes problem at modparten ikke kan håndtere
det......
> > jeg formoder at vi reelt her snakker om to voksne ligeværdige mennesker
> der
> > lever i et parforhold.....
>
> Det er begges problem - eller bliver måske til det.
> Jeg ved, at blev jeg udsat for det gentagende gange, så
> var jeg den der var smuttet.
not me..... men det har nok at gøre med at jeg er den grædende part i dette
forhold......... jeg har heller ingen problemer med at min kæreste
græder..... jeg gør det ikke for at manipulere og det gør min kæreste heller
ikke.......
> Og kan man som kvinde ikke lide denne konsekvens, kunne
> det være at man gjorde op med sig selv, at det med at græde
> hørte til sjældenhederne, og i hvert fald ikke under diskussioner.
> Det er individuelt.
det er det jo i høj grad...... der er jo også mænd der tidligere har været
sammen med kvinder der netop benyttede den "manipulerende gråd" og derfor
tror at al gråd er af samme karakter.... bør de ikke kunne give en ny kvinde
chancen for at vise at det ikke forholder sig sådan?
> > jeg kan skam også godt se begge sider..... og jeg giver dig da ret i at
> > nogle gange er det uhensigtsmæssigt.....
>
> Så er det vel også værd at overveje at ændre adfærd.
i hvilke sammenhænge??
> Den manipulerende gråd er den jeg har forholdt mig til.
og jeg har forholdt mig til gråd i parforhold.......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 19:26 |
|
Sabina Hertzum skrev:
SNIP
Min def. af manipulerende gråd:
Den er ægte nok så at sige, men den fremkommer ved at kvinden
følser sig magtesløs og bruger verdens ældste trick, give manden
dårlig samvittighed over noget han siger/har sagt/gjort for at få
ham til at makke ret. Manipulerende gråd er hvad det er når
kvinden græder i magtesløshed og i mine øjne uacceptablet at hun
forsøger at manipulere mig i det hele taget og gråd er en af de
ting hvor vi mænd har et meget ømt punkt når det gælder jer
dejlige kvinder. Problemrt i manipulerende gråd eller 'se ked ud'
er at man kan 'råbe' ulven kommer så og så mange gange.. og så ..
Det er ligeom ordet NEJ. Hvis man altid siger nej først og så
måske og så ja så er ens NEJ ikke meget værd.
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 19:32 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:Xns9230D0246906Dmudderkaster@teledanmark.dk...
> Sabina Hertzum skrev:
>
> SNIP
> Min def. af manipulerende gråd:
>
> Den er ægte nok så at sige, men den fremkommer ved at kvinden
> følser sig magtesløs og bruger verdens ældste trick, give manden
> dårlig samvittighed over noget han siger/har sagt/gjort for at få
> ham til at makke ret. Manipulerende gråd er hvad det er når
> kvinden græder i magtesløshed og i mine øjne uacceptablet at hun
> forsøger at manipulere mig i det hele taget og gråd er en af de
> ting hvor vi mænd har et meget ømt punkt når det gælder jer
> dejlige kvinder. Problemrt i manipulerende gråd eller 'se ked ud'
> er at man kan 'råbe' ulven kommer så og så mange gange.. og så ..
det du skriver her er ikke helt det jeg søgte efter..... jeg søger nok mere
"hvordan ser den ud" frem for "hvordan virker den".......
altså er det der hvor tårerne strømmer ned af kinderne men snakken stadig
går eller den hvor kvinden i afmagt bryder hulkende sammen???
> Det er ligeom ordet NEJ. Hvis man altid siger nej først og så
> måske og så ja så er ens NEJ ikke meget værd.
den sammenligning kan jeg ikke helt følge... for i princippet har du jo
ret... nej er nej... første anden og tredie gang... og det vedbliver med at
være nej helt til tyvende og femogtyvende gang...... men hvad har det med
manipulerende gråd at gøre?
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 19:52 |
|
Sabina Hertzum skrev:
SNIP
> det du skriver her er ikke helt det jeg søgte efter..... jeg
> søger nok mere "hvordan ser den ud" frem for "hvordan virker
> den"....... altså er det der hvor tårerne strømmer ned af
> kinderne men snakken stadig går eller den hvor kvinden i
> afmagt bryder hulkende sammen???
Den ser ud som jeg skriver, det kan være fra en der ser ked ud med
mere vand i øjnene og bævrende underlæbe til en der tuder højlydt.
Det er ikke det der er humlen (hvordan den ser ud). Den ligner til
forveksling den 'ægte' vare. Det der gør den manipulerende er at
den kommer i stedet for en snak om tingene eller som reaktion på
noget i stedet for ord. Den kommer når man ikke kan nå manden tror
man og så tuder man for så får han ondt af en og holder op med
hvad det nu er han har gang i.
>> Det er ligeom ordet NEJ. Hvis man altid siger nej først og
>> så måske og så ja så er ens NEJ ikke meget værd.
>
> den sammenligning kan jeg ikke helt følge... for i princippet
> har du jo ret... nej er nej... første anden og tredie gang...
> og det vedbliver med at være nej helt til tyvende og
> femogtyvende gang...... men hvad har det med manipulerende
> gråd at gøre? --
Gråd kan misbruges og udvandes ligesom NEJ kan.
Eksempel: jeg var til nytårsfest for en del år tilbage med min
daværende kæreste. Pludselig midt i deyt hele bryder hun sammen og
tuder.. ikke engang over noget jeg har gjort men over noget en
keskæreste engang har gjort en nytårsaften. Jeg trøster hende men
det hjælper nada. Hele selskabet bliver irriretetret på hende og
jeg enbder med at skælde hende ud og så tuder hun endnu mere.. hun
brugte sin tuiden til at få mig til at synes det var så synd for
hende.. men helt ærligt hvorfor helvede skulle jeg synes det
nytårsaften hvor hun for første gang præsenteres for e stor del af
min daværende omgangskreds? Synes dte var synd for hende at hun
tuder efter en samtale nytåraften med sin eks? helt ærligt.. langt
ude.. og hun blev sgu ved.. indtil hun gik omkuld og mindre end en
måned efter slog jeg op med hende. Hun tudede fordi hun ville have
vi alle skulle synes det var så synd for hende.. BLAHHH
kram
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 20:30 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:Xns9230D4A8A478Bmudderkaster@teledanmark.dk...
> Sabina Hertzum skrev:
> Den ser ud som jeg skriver, det kan være fra en der ser ked ud med
> mere vand i øjnene og bævrende underlæbe til en der tuder højlydt.
> Det er ikke det der er humlen (hvordan den ser ud). Den ligner til
> forveksling den 'ægte' vare. Det der gør den manipulerende er at
> den kommer i stedet for en snak om tingene eller som reaktion på
> noget i stedet for ord. Den kommer når man ikke kan nå manden tror
> man og så tuder man for så får han ondt af en og holder op med
> hvad det nu er han har gang i.
det synes jeg er lidt at overgenralisere.... når jeg græder kan mine tårer
også komme af noget han siger eller fordi jeg føler mine ord ikke rækker...
men igen græder jeg ikke for at opnå medlidenhed eller trøst... og jeg
holder ikke op med at kommunikere......
som jeg opfatter det så er den manipulerende gråd den der KRÆVER trøst og
fornægter al kommunikation... eller hvad?
> >> Det er ligeom ordet NEJ. Hvis man altid siger nej først og
> >> så måske og så ja så er ens NEJ ikke meget værd.
> >
> > den sammenligning kan jeg ikke helt følge... for i princippet
> > har du jo ret... nej er nej... første anden og tredie gang...
> > og det vedbliver med at være nej helt til tyvende og
> > femogtyvende gang...... men hvad har det med manipulerende
> > gråd at gøre? --
>
> Gråd kan misbruges og udvandes ligesom NEJ kan.
hvordan hulen misbruger man et nej??
> Eksempel: jeg var til nytårsfest for en del år tilbage med min
> daværende kæreste. Pludselig midt i deyt hele bryder hun sammen og
> tuder.. ikke engang over noget jeg har gjort men over noget en
> keskæreste engang har gjort en nytårsaften. Jeg trøster hende men
> det hjælper nada. Hele selskabet bliver irriretetret på hende og
> jeg enbder med at skælde hende ud og så tuder hun endnu mere.. hun
> brugte sin tuiden til at få mig til at synes det var så synd for
> hende.. men helt ærligt hvorfor helvede skulle jeg synes det
> nytårsaften hvor hun for første gang præsenteres for e stor del af
> min daværende omgangskreds? Synes dte var synd for hende at hun
> tuder efter en samtale nytåraften med sin eks? helt ærligt.. langt
> ude.. og hun blev sgu ved.. indtil hun gik omkuld og mindre end en
> måned efter slog jeg op med hende. Hun tudede fordi hun ville have
> vi alle skulle synes det var så synd for hende.. BLAHHH
dette eksembel har ikke bund i den type gråd jeg taler om... jeg præciserer
lige.... jeg taler om gråd mellem to ligeværdige partnere under en ophedet
diskution evt omhandlende forholdets fremtid eller karakter.....
dit eksembel er da tydeligvis et forsøg på at få medlidenhed... hvilket du
jo også giver hende og derved opnår hun hendes ønske...... hun blev grådig
og ville have alles sympati..... hvilket får det hele tl at ramle og så
hyler hun videre fordi hun ikke opnåede sit mål......
jeg vil give dig ret i at sådan en kvinde er latterlig i dene
situation......
personligt ville jeg ikke have sympati får sådan en kvinde.....
selv har jeg fældet en tåre en enkelt gang til en fest... hvor kun min
daværende ( allerede der tidligere) svigerinde så mig..... min ex havde
gjort det forbi med mig og så slæbt mig med til den første store familie
fest med hans familie for at opretholde "facaden"..... ingen vidste om vores
brud ( af hensyn til vores søn og at vi længe før havde sagt ja til
invitationen) og jeg havde svært ved at opretholde facaden..... jeg græd
ikke for at opnå sympati for jeg vidste godt jeg kunne have valgt ikke at
deltage... men hele familien havde set frem til at møde min søn og mig ( vi
havde da været sammen i 5 år... underlig familie ) og trods min sorg
følte jeg lidt det var min pligt at deltage....
min svigerinde så mine tårer men gjorde som jeg ønskede.... sad blot ved mig
til tårerne stilnede af og gav mig så et kram og gik med mig tilbage til
festen....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 20:40 |
|
Sabina Hertzum skrev:
SNIP
> hvordan hulen misbruger man et nej??
Ved at starte med at sige nej og så lave det om til måske og så
til sidst efter pres til et ja.
Hvor meget er et et NEJ fra en person der gør sådan gang på gang?
hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
John Sahl (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 17-06-02 20:43 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:Xns9230DCC36C231mudderkaster@teledanmark.dk...
> Ved at starte med at sige nej og så lave det om til måske og så
> til sidst efter pres til et ja.
Så er det da mere den der presser som er en idiot.
> Hvor meget er et et NEJ fra en person der gør sådan gang på gang?
Hvad skal man kalde en person som bliver ved og ved med at presse
sin partner på den måde?
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 21:18 |
|
John Sahl skrev:
SNIP
> Så er det da mere den der presser som er en idiot.
Og hvad er så det fjols der giver efter?
>> Hvor meget er et et NEJ fra en person der gør sådan gang på
>> gang?
>
> Hvad skal man kalde en person som bliver ved og ved med at
> presse sin partner på den måde?
Aner det ikke.. en der ikke har respekt for sin partners nej fordi
det er udvandet af at blive misbrugt?
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
John Sahl (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 17-06-02 21:22 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:Xns9230E33AEC8B2mudderkaster@teledanmark.dk...
> Og hvad er så det fjols der giver efter?
Du kan da vende og dreje den fra nu af og til nytår, du får
helt sikkert lige det resultat du ønsker.
> Aner det ikke.. en der ikke har respekt for sin partners nej fordi
> det er udvandet af at blive misbrugt?
Du kan da vende og dreje den fra nu af og til nytår, du får
helt sikkert lige det resultat du ønsker.
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 21:26 |
|
John Sahl skrev:
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
> news:Xns9230E33AEC8B2mudderkaster@teledanmark.dk...
>> Og hvad er så det fjols der giver efter?
>
> Du kan da vende og dreje den fra nu af og til nytår, du får
> helt sikkert lige det resultat du ønsker.
Ja tak I lige måde hr.
>> Aner det ikke.. en der ikke har respekt for sin partners nej
>> fordi det er udvandet af at blive misbrugt?
>
> Du kan da vende og dreje den fra nu af og til nytår, du får
> helt sikkert lige det resultat du ønsker.
Ja tak I lige måde hr.
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
John Sahl (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 17-06-02 21:28 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:Xns9230E471B7035mudderkaster@teledanmark.dk...
> Ja tak I lige måde hr.
Nej tak, jeg gider sgu ikke
Jeg spurgte dig bare om noget, hvor du i stedet for at svare, stiller
et modspørgsmål.. Er du ved at træne til en politisk karriere?
FUT dk.snak.snik
--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 2 billetter til VM Finalen i Japan + rejse og hotel -
Værdi 80.000 kr. http://www.MandeZonen.dk
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 20:56 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:Xns9230DCC36C231mudderkaster@teledanmark.dk...
> Ved at starte med at sige nej og så lave det om til måske og så
> til sidst efter pres til et ja.
>
> Hvor meget er et et NEJ fra en person der gør sådan gang på gang?
dette med at bruge nej som eksembel opfatter jeg lidt som at flytte debatten
fra en debat om parforhold til en debat om forælder/barn forhold....
netop det med "et nej er ikke altid et nej" er jo desværre ofte noget man
oplever mellem børn og deres forældre....
jeg kan ikke helt flytte situationen over på voksen verdenen.....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Tomas O. (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 17-06-02 21:17 |
|
Sabina Hertzum skrev:
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
> news:Xns9230DCC36C231mudderkaster@teledanmark.dk...
>
>> Ved at starte med at sige nej og så lave det om til måske og
>> så til sidst efter pres til et ja.
>>
>> Hvor meget er et et NEJ fra en person der gør sådan gang på
>> gang?
>
> dette med at bruge nej som eksembel opfatter jeg lidt som at
> flytte debatten fra en debat om parforhold til en debat om
> forælder/barn forhold.... netop det med "et nej er ikke altid
> et nej" er jo desværre ofte noget man oplever mellem børn og
> deres forældre.... jeg kan ikke helt flytte situationen over
> på voksen verdenen..... --
Jeg skriver intet om børn.
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
N/A (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-06-02 05:16 |
|
| |
Tomas O. (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 18-06-02 05:16 |
|
Sabina Hertzum skrev:
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
> news:Xns9230E309CBD8Dmudderkaster@teledanmark.dk...
>
>> > dette med at bruge nej som eksembel opfatter jeg lidt som
>> > at flytte debatten fra en debat om parforhold til en debat
>> > om forælder/barn forhold.... netop det med "et nej er ikke
>> > altid et nej" er jo desværre ofte noget man oplever mellem
>> > børn og deres forældre.... jeg kan ikke helt flytte
>> > situationen over på voksen verdenen..... --
>>
>> Jeg skriver intet om børn.
>
> nej det gør jeg..... jeg fortæller blot at jeg ikke kan se
> den situation hvor et nej ikke er et nej mellem voksne
> ligeværdige mennesker....... en situation hvor jeg kan se den
> er i en voldtægtssituation... en såkaldt "date-rape" hvor et
> nej er et nej men med mere eller mindre tvangsmæssig karakter
> udvikler sig til et ok da............ men det mener jeg så
> helelr ikke er mellem ligeværdige voksne...
Du misforstår. Jeg forklarer hvad jeg mener EN gang så hold
gluggerne stive. Lad os sige du altid lægger ud med at sige nej
når din partner lægger op til sex. Han ved at man bare skal nusse
dig lidt et bestemt sted så siger du 'måske' og et andet sted så
siger du ja fordi du bliver liderlig.. så er det oprindelige
'nej' ikke en skid værd. Man skal hellere starte ed at sige ja når
man godt ved at det neder med at ja under alle omstøændigheder
ellers udvander man sit 'nej' ligesom når man råbetr ulven kommer.
Det samme gælder gråd. Gråd er helt ok når det er alvorligt, men
drejer det sig om hvem der tømmer skraldespanden er det
manipulation.
Jeg er ude af den her tråd..
Det var alt for en 10 øre.
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
Sabina Hertzum (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 18-06-02 06:36 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:Xns9231401BC5mudderkaster@teledanmark.dk...
> Du misforstår. Jeg forklarer hvad jeg mener EN gang så hold
> gluggerne stive. Lad os sige du altid lægger ud med at sige nej
> når din partner lægger op til sex. Han ved at man bare skal nusse
> dig lidt et bestemt sted så siger du 'måske' og et andet sted så
> siger du ja fordi du bliver liderlig.. så er det oprindelige
> 'nej' ikke en skid værd. Man skal hellere starte ed at sige ja når
> man godt ved at det neder med at ja under alle omstøændigheder
> ellers udvander man sit 'nej' ligesom når man råbetr ulven kommer.
se den side af sagen kom overhovedet ikke ind i mit hovede...... men jeg kan
godt se hvad du mener nu...... også selvom jeg på lige netop dette punkt
ikke giver dig ret..... fordi jeg ikke mener netop denne situation er
manipulation..... det handler om at skifte mening efter stemning.... har du
aldrig prøvet det??
har du aldrig taget i byen med den hensigt kun at drikke enkelt øl og et par
skud pool, og så er endt med den helt vilde druktur???
> Det samme gælder gråd. Gråd er helt ok når det er alvorligt, men
> drejer det sig om hvem der tømmer skraldespanden er det
> manipulation.
igen det behøver det ikke nødvendigtis være...... men jeg tror det er søs
der siger: når gråd handler om at få nærmere bestemte mennesker til at
opføre sig på en nærmere bestemt måde så er det manipulation......
> Jeg er ude af den her tråd..
> Det var alt for en 10 øre.
aaarrrrhhh pjat ))
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 21:00 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:xApP8.60113$N46.2014235@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina :0)
- jeg kan åbenbart ikke få lov at sende dette som svar
på dit indlæg, så nu slasker jeg bare hele herligheden
over her i stedet, det forvirrer måske en lille smule, da
det flytter vores indlæg lidt i tråden, men jeg håber det
går.
> det her sprang mig lige i hovedet..... fordi jeg absolut IKKE kan
genkende
> den tanke.....
> når jeg græder vil jeg sku have lov til at græde... det er mine
følelser...
> mig der har behov for at lade det hele komme ud for en stund.... hvis man
> prøver at trøste mig vil man bare opleve at jeg i mange situationer ender
> med at blive irriteret og endda vred... for for mig er det vigtigt at der
> bliver accepteret at jeg græder..... hvis man ikke kan tåle at jeg græder
> bør man gå...... jeg skal nok holde op med at græde når jeg ikke har
behov
> for at græde mere......
Gråd er oftest et udtryk for behov for omsorg og ømhed,
det er kendetegnende helt fra vi er spædbørn. At hævde
at en mand så skal kunne forstå, at han kun skal føle
lyst til at drage omsorg og vise ømhed, når det altså
passer den, der iøvrigt vil have lov at kommunikere via
gråd, er helt i skoven efter min bedste overbevisning.
> kun i de sjældne tilfælde hvor jeg har et reelt behov for at blive
trøstet
> skal jeg nok gøre opmærksom på det ( hvilket sker yderst sjældent skal
jeg
> hilse og sige)
Har du svært ved at tage imod omsorg, at lade andre
hjælpe dig og tage sig af dig?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 21:11 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:aelfah$fm8$1@sunsite.dk...
>
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:xApP8.60113$N46.2014235@news010.worldonline.dk...
>
> Hej Sabina :0)
> - jeg kan åbenbart ikke få lov at sende dette som svar
> på dit indlæg, så nu slasker jeg bare hele herligheden
> over her i stedet, det forvirrer måske en lille smule, da
> det flytter vores indlæg lidt i tråden, men jeg håber det
> går.
vi overlever nok
> Gråd er oftest et udtryk for behov for omsorg og ømhed,
> det er kendetegnende helt fra vi er spædbørn. At hævde
> at en mand så skal kunne forstå, at han kun skal føle
> lyst til at drage omsorg og vise ømhed, når det altså
> passer den, der iøvrigt vil have lov at kommunikere via
> gråd, er helt i skoven efter min bedste overbevisning.
nu mener jeg ikke at spædbarnsgråd og voksen gråd har ret meget med hinanden
at gøre..... gråd har forskellige stadier igennem hele livet.... hvor et
lille spædbarn græder for at kommunikere ( der er ikke andre metoder) en
gulvrotter og børn græder for omsorg og opmærksomhed og trøst... teenagere
græder lidt af samme årsager men vipper ligesom også over i voksenverdenen
hvor gråd er et udtryk for følelser... i alderdommen kan gråden jo komme
over minder..... så for mig er det ikke en statisk ting der har samme
funktion hele livet igennem.....
desuden har jeg aldrig påstået at jeg ville kommunikere via gråden..... blot
igennem den.......
> Har du svært ved at tage imod omsorg, at lade andre
> hjælpe dig og tage sig af dig?
ja... det indrømmer jeg ærligt at jeg har..... )
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 21:21 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:nprP8.60578$N46.2020122@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina :0)
> nu mener jeg ikke at spædbarnsgråd og voksen gråd har ret meget med
hinanden
> at gøre.....
Nej, nej - jeg skrev det for at illustrere, at gråd er en udtryks-
form, der altså et langt stykke hen ad vejen meget instinktivt
opfattes som et behov for hjælp/trøst/omsorg.
> desuden har jeg aldrig påstået at jeg ville kommunikere via gråden.....
blot
> igennem den.......
Og det er altså for mig at se - det samme.
> > Har du svært ved at tage imod omsorg, at lade andre
> > hjælpe dig og tage sig af dig?
>
> ja... det indrømmer jeg ærligt at jeg har..... )
Det forklarer vel også hvorfor du ikke vil trøstes, måske
ville du gerne have omsorg, hvis du var bedre til at tage
imod den?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 21:43 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:aelgh0$kj8$1@sunsite.dk...
> Hej Sabina :0)
hej
> > nu mener jeg ikke at spædbarnsgråd og voksen gråd har ret meget med
> hinanden
> > at gøre.....
>
> Nej, nej - jeg skrev det for at illustrere, at gråd er en udtryks-
> form, der altså et langt stykke hen ad vejen meget instinktivt
> opfattes som et behov for hjælp/trøst/omsorg.
igen mener jeg det afhænger af hvordan man opfatter den..... barnegråd vil
klart ryste i mine moderinstinkter og ende med at jeg yder omsorg.....
voksengråd vil derimod ikke..... jeg forventer ikke noget af andre jeg ikke
selv er villig til at yde.....
> > desuden har jeg aldrig påstået at jeg ville kommunikere via gråden.....
> blot
> > igennem den.......
>
> Og det er altså for mig at se - det samme.
det er det ikke for mig.... for at kommunikere via gråden kræves det i min
verden at al anden kommunikation er ophørt...... at kommunikere gennem
gråden er en helt anden form for kommunikation hvor den rationelle ikke er
udelukket.. hvor samtalen ikke er væk...... tårerne er blot en lille del af
denne kommunikation som ikke engang behøver anerkendes...
> > > Har du svært ved at tage imod omsorg, at lade andre
> > > hjælpe dig og tage sig af dig?
> >
> > ja... det indrømmer jeg ærligt at jeg har..... )
>
> Det forklarer vel også hvorfor du ikke vil trøstes, måske
> ville du gerne have omsorg, hvis du var bedre til at tage
> imod den?
jeg tvivler..... den form for omsorg som trøst er, er ikke den form for
omsorg jeg har behov for.....
den omsorg jeg ønsker, er den hvor fok accepterer mig for den jeg er og ikke
vil ændre op mit følelsesregister..... jeg kan sagtens modtage min mors form
for omsorg der indebærer at træde til en en kneben situation og hjælpe min
søn og min kæreste når jeg ligger på sygehuset.... jeg kan også modtage den
omsorg det er at få besøg af gode venner.... og den omsorg der ligger i at
have en god snak med en "medpatient"......... jeg gider ikke stryges med
hårene og aes over hovedet mens en siger "iihhh hvor er det altså også synd
for dig".....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 21:47 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:ATrP8.60592$N46.2021451@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina.
> igen mener jeg det afhænger af hvordan man opfatter den..... barnegråd
vil
> klart ryste i mine moderinstinkter og ende med at jeg yder omsorg.....
> voksengråd vil derimod ikke..... jeg forventer ikke noget af andre jeg
ikke
> selv er villig til at yde.....
Hvad du forventer har ikke meget med hvordan andre evt.
opfatter gråd at gøre.
> det er det ikke for mig.... for at kommunikere via gråden kræves det i
min
> verden at al anden kommunikation er ophørt...... at kommunikere gennem
> gråden er en helt anden form for kommunikation hvor den rationelle ikke
er
> udelukket.. hvor samtalen ikke er væk...... tårerne er blot en lille del
af
> denne kommunikation som ikke engang behøver anerkendes...
Så er gråden stadig en måde at kommunikere på, i dette tilfælde
så bare en del af en større helhed - men stadig en kommunikations-
form.
> jeg tvivler..... den form for omsorg som trøst er, er ikke den form for
> omsorg jeg har behov for.....
Det var meget kategorisk.
> den omsorg jeg ønsker, er den hvor fok accepterer mig for den jeg er og
ikke
> vil ændre op mit følelsesregister..... jeg kan sagtens modtage min mors
form
> for omsorg der indebærer at træde til en en kneben situation og hjælpe
min
> søn og min kæreste når jeg ligger på sygehuset.... jeg kan også modtage
den
> omsorg det er at få besøg af gode venner.... og den omsorg der ligger i
at
> have en god snak med en "medpatient"......... jeg gider ikke stryges med
> hårene og aes over hovedet mens en siger "iihhh hvor er det altså også
synd
> for dig".....
Trøst og omsorg kan være meget andet end det.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 22:01 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:aeli2a$qd4$1@sunsite.dk...
> Hej Sabina.
hej igen du skønne
> Hvad du forventer har ikke meget med hvordan andre evt.
> opfatter gråd at gøre.
nej det er jeg godt klar over.... men jeg har det også med at forklare mig i
situationer hvor gråden overtager.... hvis folk kommer til mig med
intentioner om at trøste fortæller jeg dem blot at jeg har behov for at være
alene lige nu..... og så får de en længere forklaring når det er
overstået... hvis det da ikke lige er opstået pga vrede.....
min kæreste ved godt hvorfor jeg græder.... og ved også at han ikke behøver
komme rendende og trøste mig hvis tårerne triller....... nogle gange gør han
det så alligevel når afmagten overtager for en stund..... men jeg føler det
er mere for hans skyld end for min...... jeg har ikke behov for den trøst..
jeg har behov for luft og tid til at føle.....
> Så er gråden stadig en måde at kommunikere på, i dette tilfælde
> så bare en del af en større helhed - men stadig en kommunikations-
> form.
måske er det det for dig..... men hvad gråden i denne situation kommunikerer
ved jo kun den grædende medmindre modparten spørger ind til det.....
> > jeg tvivler..... den form for omsorg som trøst er, er ikke den form for
> > omsorg jeg har behov for.....
>
> Det var meget kategorisk.
yup........
> > den omsorg jeg ønsker, er den hvor fok accepterer mig for den jeg er og
> ikke
> > vil ændre op mit følelsesregister..... jeg kan sagtens modtage min mors
> form
> > for omsorg der indebærer at træde til en en kneben situation og hjælpe
> min
> > søn og min kæreste når jeg ligger på sygehuset.... jeg kan også modtage
> den
> > omsorg det er at få besøg af gode venner.... og den omsorg der ligger i
> at
> > have en god snak med en "medpatient"......... jeg gider ikke stryges med
> > hårene og aes over hovedet mens en siger "iihhh hvor er det altså også
> synd
> > for dig".....
>
> Trøst og omsorg kan være meget andet end det.
nu er det dog lige den "trøst og omsorg" jeg har haft tættest inde på livet
den sidste uge på sygehuset derfor blev det nævnt som eksembel
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 22:04 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:R7sP8.60597$N46.2022054@news010.worldonline.dk...
Hej igen Sabina :0)
> nej det er jeg godt klar over.... men jeg har det også med
[Snip]
Jamen, det forandrer intet, for den som "opfatter" gråden,
den som er modpolen, den der står overfor, partneren osv.
Indsat igen (citat fra dit tidligere indlæg):
> > > det er det ikke for mig.... for at kommunikere via gråden kræves det
i
min
> > > verden at al anden kommunikation er ophørt...... at kommunikere
gennem
> > > gråden er en helt anden form for kommunikation hvor den rationelle
ikke
er
> > > udelukket.. hvor samtalen ikke er væk...... tårerne er blot en lille
del
af
> > > denne kommunikation som ikke engang behøver anerkendes...
> > Så er gråden stadig en måde at kommunikere på, i dette tilfælde
> > så bare en del af en større helhed - men stadig en kommunikations-
> > form.
> måske er det det for dig..... men hvad gråden i denne situation
kommunikerer
> ved jo kun den grædende medmindre modparten spørger ind til det.....
Du skrev selv, at det var kommunikation.
> nu er det dog lige den "trøst og omsorg" jeg har haft tættest inde på
livet
> den sidste uge på sygehuset derfor blev det nævnt som eksembel
Okay.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 22:15 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:aelj2m$sj$1@sunsite.dk...
> > nej det er jeg godt klar over.... men jeg har det også med
> [Snip]
>
> Jamen, det forandrer intet, for den som "opfatter" gråden,
> den som er modpolen, den der står overfor, partneren osv.
nej men så er vi igen henne ved hvem der skal tage ansvaret for gråden....
jeg mener det er den grædende der har ansvaret for den.... ikke den der
sidder og kigger på..... ergo har modparten intet at skulle sige til min
gråd....
> > måske er det det for dig..... men hvad gråden i denne situation
> kommunikerer
> > ved jo kun den grædende medmindre modparten spørger ind til det.....
>
> Du skrev selv, at det var kommunikation.
jeg skrev det var en del af kommunikationen... ikke kommunikationen i sig
selv som feks jeg opfatter det den manipulerende gråd er....
[citat]for at kommunikere via gråden kræves det i min
verden at al anden kommunikation er ophørt...... at kommunikere gennem
gråden er en helt anden form for kommunikation hvor den rationelle ikke er
udelukket.. hvor samtalen ikke er væk...... tårerne er blot en lille del af
denne kommunikation som ikke engang behøver anerkendes...[citat slut]
via gråden betyder for mig, at gråden er kommunikationens hovedpunkt...
gennem gråden er for mig, at gråden er sekundær og ikke altafgørende for
kommunikationen.....
jeg synes der er væsentlig forskel......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 17:16 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:tqaM8.20943$N46.958909@news010.worldonline.dk
Kære Sabina og Jens
>>> "kvindegråd" skal vist til at defineres...... beskriv lige
>>> hvad du mener "typisk kvindegråd" er......
Jens Bruun skrev
>> Det er, når kvinden i en konfrontation begynder at græde,
>> samtidig med at man ikke lades i tvivl om, at man bør have
>> dårlig samvittighed og skulle skamme sig. Det er svært at
>> komme det nærmere, men tro mig, Sabina, de fleste mænd ved
>> nøjagtig, hvad jeg tænker på.
Jamen, det er da op til jer selv, om I skammer jer eller
får dårlig samvittighed. Det kan I jo bare lade være med.
Så vil de kvinder, der bruger tårer som den slags våben
nok holde op med det før eller siden, da det ikke har den
ønskede virkning.
> jamen bare fordi i ved nøjagtig hvad i snakker om så kunne
> det være det ville være hjælpsomt hvis i fortalte os præsist
> hvad det er problemet er......
> er det bare tårerne eller er det omstændighederne, eller er
> det det blik der følger med.. eller de ord der ledsager
> gråden.... eller hvad?? jeg er godt klar over at mange ved
> hvad du taler om..... jeg har som sagt oftest den anden type
> og derfor kan jeg ikke helt sætte mig ind i den manipulerende
> del af det.......
Det kan jeg sagtens, da jeg har brugt tårer på den måde
engang. Det er synet af en kvinde, der sidder tavst
hulkende (så er man godt nok ikke så tavs) og ikke
siger et ord, men tydeligt viser sit martyrium.
Tårerne bare strømmer, og hun får manden til at føle,
at han er et rigtig dumt svin, siden han udsætter hende
for det, hvad det så end er, for det ved han ikke altid.
> er det mere valid at blive tavs end det er at græde??
Hvis kvindetårer opfattes som pression, er mandetavshed
mindst ligeså meget i stand til at bringe kvinder til vanviddets
rand og give dem lyst til at råbe og slå.
Jeg synes nu, tårer giver mere udtryk for noget end
tavshed. Tårerne indikerer, at man er ked af det, mens
tavsheden kan betyde hvad som helst, som man ikke
svar på, fordi der netop er ........ tavshed.
>> Igen, hvis det var tydelig vredestårer, ville jeg nok kunne
>> håndtere det.
Er det bedre at være vred end ked?
>> Hvornår det er mest hensigtsmæssigt,
>> hersker der så en del uenighed om især på tværs af kønnene.
> jeg mener det er uhensigtsmæssigt for mig og for mit forhold
> hvis jeg holder mine følelser tilbage...... hvordan min
> kæreste har det med den side af sagen ved jeg faktisk
> ikke...... men på nogle punkter mener jeg også jeg må hytte
> mig selv lidt og give mig selv lov til at vise de følelser
> der nu engang er der... jeg kender mig selv godt nok til at
> vide at hvis jeg holder mine følelser tilbage så risikerer
> jeg at dræbe de kærlige følelser der er........
Det er jeg enig med dig i, fordi det ikke at "måtte" give
udtryk for, hvad man føler lige nu, er at sige, man ikke
er god nok, som man er, med den måde man viser
følelser på.
>>> forskellen her er de skader der forvoldes..... vold går
>>> fysisk ud over andre mennesker...... gråd påvirker (nogle
>>> gange) psykisk....... så kan man diskutere hvad der er
>>> værst......
>> Det kan man nemlig. Man kan også lytte lidt til, hvordan ens
>> reaktionsmønster påvirker omgivelserne, og så tage det til
>> efterretning og måske ligefrem indrette sig lidt efter det.
>> Jeg slår f.eks. ikke på mine medmennesker, selvom trangen
>> til tider opstår, bl.a. fordi jeg ved, at mine reflekser
>> ikke nødvendigvis er rimelige i forhold til andre mennesker.
>> På tilsvarende måde kunne (nogle) kvinder måske tage lidt
>> hensyn til, hvordan den diskuterede adfærd vedr.
>> "kvindegråd" påvirker deres mandlige omgivelser.
Jeg synes så sandelig, der er stor forskel på vold og tårer.
At sammenligne det er at give kvinden dårlig samvittighed
over at stå ved sine følelser, fordi hun skal opfatte det, som
om hun udøver vold overfor sin partner ved at gøre det.
> undskyld jeg spørger... men hvorfor skal kvinder lade være
> med at græde når mænd ikke kan finde ud af at tale om deres
> følelser? begge dele kan være lige sårende og påvirke både
> personen og forholdet...... vi har jo forskellige
> reaktionsmønstre.... som du selv nævner det med at have svært
> ved at få ordene frem....... ingen af dem er
> hensigtsmæssige.... det tror jeg nemt vi kan blive enige
> om...... men ikke desto mindre er de alle lige valide..... og
> det bunder jo i følelser...... kan du selv kontrollere din
> besvær med at sige de rette ord?
Jeg har det svært med, at kvindetåter og mandetavshed
bliver sammenlignet, selvom de nok er de to ting, der er
to af de største problemer mellem kønnene. Men det er
ikke fair at spørge, hvad der er værst. Det er bedre at
tage dem hver for sig.
> forskellen ligger nemlig i at når man vil slå, så skal man
> stoppe en fysisk handling...... hvorimod gråden er en
> følelsesmæssig reaktion... sådan en er ikke altid så nem at
> stoppe..... man kan ikke bare smide en gang kold vand i
> hovedet og dermed stoppe følelserne...........
Enig.
>> Det er et meget ømtåleligt emne, det her. Det er svært at
>> debattere uden at lyde alt for indskrænket, men jeg tror
>> faktisk, at netop denne kønsbestemte forskellige opfattelse
>> er én af de grundlæggende kilder til den evindelige magtkamp
>> imellem os.
Jeg har haft kærester, der også græd af og til, når vi
diskuterede/skændtes. Så det er ikke noget, vi kvinder
har monopol på. Og jeg vil hellere have en mand, der
kan græde end en, der bliver tavs.
> ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations
> redskab........... ligesom al mandlig tavshed heller ikke er
> det.... nogle gange er det blot et udtryk for følelser man
> ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så galt i det???
Intet, når det ikke bliver brugt bevidst som manipulation.
Men jeg har det meget svært med den mandlige tavshed,
det vil jeg gerne indrømme. Hvis jeg græder, snakker jeg
samtidig videre om det, vi diskuterer. Mens en tavs mand
stopper al videre kommunikation. Så tavsheden er for mig
meget værre.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 18:59 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:adtb5l$1l4$1@sunsite.dk...
> Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
> news:tqaM8.20943$N46.958909@news010.worldonline.dk
>
> Kære Sabina og Jens
hej hanne
> Jens Bruun skrev
> >> Det er, når kvinden i en konfrontation begynder at græde,
> >> samtidig med at man ikke lades i tvivl om, at man bør have
> >> dårlig samvittighed og skulle skamme sig. Det er svært at
> >> komme det nærmere, men tro mig, Sabina, de fleste mænd ved
> >> nøjagtig, hvad jeg tænker på.
>
> Jamen, det er da op til jer selv, om I skammer jer eller
> får dårlig samvittighed. Det kan I jo bare lade være med.
> Så vil de kvinder, der bruger tårer som den slags våben
> nok holde op med det før eller siden, da det ikke har den
> ønskede virkning.
nemlig..... hvis manden vitterligt intet havde at skamme sig over eller få
dårlig samvittighed over så kan jeg ikke se hvad det store problem er.....
mon det reelt handler om at i ved at årsagen ligger hos jer på et eler andet
plan og det kan i ikke håndtere?
> > jamen bare fordi i ved nøjagtig hvad i snakker om så kunne
> > det være det ville være hjælpsomt hvis i fortalte os præsist
> > hvad det er problemet er......
> > er det bare tårerne eller er det omstændighederne, eller er
> > det det blik der følger med.. eller de ord der ledsager
> > gråden.... eller hvad?? jeg er godt klar over at mange ved
> > hvad du taler om..... jeg har som sagt oftest den anden type
> > og derfor kan jeg ikke helt sætte mig ind i den manipulerende
> > del af det.......
>
> Det kan jeg sagtens, da jeg har brugt tårer på den måde
> engang. Det er synet af en kvinde, der sidder tavst
> hulkende (så er man godt nok ikke så tavs) og ikke
> siger et ord, men tydeligt viser sit martyrium.
> Tårerne bare strømmer, og hun får manden til at føle,
> at han er et rigtig dumt svin, siden han udsætter hende
> for det, hvad det så end er, for det ved han ikke altid.
tja... jeg kan jo kun sige at jeg ikke græder for andres skyld....
udelukkende for min egen og får at få afløb for mine følelser....
> > er det mere valid at blive tavs end det er at græde??
>
> Hvis kvindetårer opfattes som pression, er mandetavshed
> mindst ligeså meget i stand til at bringe kvinder til vanviddets
> rand og give dem lyst til at råbe og slå.
nemlig.... derfor sammenligningen.....
> Jeg synes nu, tårer giver mere udtryk for noget end
> tavshed. Tårerne indikerer, at man er ked af det, mens
> tavsheden kan betyde hvad som helst, som man ikke
> svar på, fordi der netop er ........ tavshed.
yup.....
> >> Igen, hvis det var tydelig vredestårer, ville jeg nok kunne
> >> håndtere det.
>
> Er det bedre at være vred end ked?
vil jeg også gerne vide....
> > jeg mener det er uhensigtsmæssigt for mig og for mit forhold
> > hvis jeg holder mine følelser tilbage...... hvordan min
> > kæreste har det med den side af sagen ved jeg faktisk
> > ikke...... men på nogle punkter mener jeg også jeg må hytte
> > mig selv lidt og give mig selv lov til at vise de følelser
> > der nu engang er der... jeg kender mig selv godt nok til at
> > vide at hvis jeg holder mine følelser tilbage så risikerer
> > jeg at dræbe de kærlige følelser der er........
>
> Det er jeg enig med dig i, fordi det ikke at "måtte" give
> udtryk for, hvad man føler lige nu, er at sige, man ikke
> er god nok, som man er, med den måde man viser
> følelser på.
bingo
> >> Det kan man nemlig. Man kan også lytte lidt til, hvordan ens
> >> reaktionsmønster påvirker omgivelserne, og så tage det til
> >> efterretning og måske ligefrem indrette sig lidt efter det.
> >> Jeg slår f.eks. ikke på mine medmennesker, selvom trangen
> >> til tider opstår, bl.a. fordi jeg ved, at mine reflekser
> >> ikke nødvendigvis er rimelige i forhold til andre mennesker.
> >> På tilsvarende måde kunne (nogle) kvinder måske tage lidt
> >> hensyn til, hvordan den diskuterede adfærd vedr.
> >> "kvindegråd" påvirker deres mandlige omgivelser.
>
> Jeg synes så sandelig, der er stor forskel på vold og tårer.
> At sammenligne det er at give kvinden dårlig samvittighed
> over at stå ved sine følelser, fordi hun skal opfatte det, som
> om hun udøver vold overfor sin partner ved at gøre det.
jeg fatter stadig ikke hvad det er der er så forkert ved at vise sine
følelser i en situation hvor man står overfor sin elskede.......
> > undskyld jeg spørger... men hvorfor skal kvinder lade være
> > med at græde når mænd ikke kan finde ud af at tale om deres
> > følelser? begge dele kan være lige sårende og påvirke både
> > personen og forholdet...... vi har jo forskellige
> > reaktionsmønstre.... som du selv nævner det med at have svært
> > ved at få ordene frem....... ingen af dem er
> > hensigtsmæssige.... det tror jeg nemt vi kan blive enige
> > om...... men ikke desto mindre er de alle lige valide..... og
> > det bunder jo i følelser...... kan du selv kontrollere din
> > besvær med at sige de rette ord?
>
> Jeg har det svært med, at kvindetåter og mandetavshed
> bliver sammenlignet, selvom de nok er de to ting, der er
> to af de største problemer mellem kønnene. Men det er
> ikke fair at spørge, hvad der er værst. Det er bedre at
> tage dem hver for sig.
ja klart.... men det lader jo til at de to reaktioner trigger henved de
samme følelser i modparten....... utryghed, ike at vide hvad der foregår og
videre i den dur......
som du nævner med den tavse hulkende kvinde..... den eneste forskel på hende
og den tavse mand er jo tårerne.......
> >> Det er et meget ømtåleligt emne, det her. Det er svært at
> >> debattere uden at lyde alt for indskrænket, men jeg tror
> >> faktisk, at netop denne kønsbestemte forskellige opfattelse
> >> er én af de grundlæggende kilder til den evindelige magtkamp
> >> imellem os.
>
> Jeg har haft kærester, der også græd af og til, når vi
> diskuterede/skændtes. Så det er ikke noget, vi kvinder
> har monopol på. Og jeg vil hellere have en mand, der
> kan græde end en, der bliver tavs.
nemlig.... jeg er glad for at min søn endnu ikke er nået til det stadie hvor
det er flovt at græde... og jeg håber aldrig han gør det.....
> > ikke alle tårer i kvindeligt regi er et manipulations
> > redskab........... ligesom al mandlig tavshed heller ikke er
> > det.... nogle gange er det blot et udtryk for følelser man
> > ikke helt har kontrol over.... og hvad er der så galt i det???
>
> Intet, når det ikke bliver brugt bevidst som manipulation.
> Men jeg har det meget svært med den mandlige tavshed,
> det vil jeg gerne indrømme. Hvis jeg græder, snakker jeg
> samtidig videre om det, vi diskuterer. Mens en tavs mand
> stopper al videre kommunikation. Så tavsheden er for mig
> meget værre.
vi har alle vores kæpheste..... finten er at finde ud af hvordan vi kommer
videre......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 23:01 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:cBrM8.25833$N46.984835@news010.worldonline.dk
Kære Sabina
> nemlig..... hvis manden vitterligt intet havde at skamme sig
> over eller få dårlig samvittighed over så kan jeg ikke se
> hvad det store problem er..... mon det reelt handler om at i
> ved at årsagen ligger hos jer på et eller andet plan og det
> kan i ikke håndtere?
Hmm ..... *S* så ville reaktionen da give mening.
> tja... jeg kan jo kun sige at jeg ikke græder for andres
> skyld.... udelukkende for min egen og får at få afløb for
> mine følelser....
Jeg græd jo netop også på den måde for min egen skyld,
for at opnå noget. Men det kunne ikke falde mig ind idag.
>> Hvis kvindetårer opfattes som pression, er mandetavshed
>> mindst ligeså meget i stand til at bringe kvinder til
>> vanviddets rand og give dem lyst til at råbe og slå.
> nemlig.... derfor sammenligningen.....
Det er bare stadigvæk to forskellige ting, der IMO opstår
af to, eller flere, vidt forskellige årsager.
>> Er det bedre at være vred end ked?
> vil jeg også gerne vide....
Noget bud?
>> Det er jeg enig med dig i, fordi det ikke at "måtte" give
>> udtryk for, hvad man føler lige nu, er at sige, man ikke
>> er god nok, som man er, med den måde man viser
>> følelser på.
> bingo
Lader det lige stå, fordi det er så vigtigt for mig at pointere.
> jeg fatter stadig ikke hvad det er der er så forkert ved at
> vise sine følelser i en situation hvor man står overfor sin
> elskede.......
Heller ikke her.
>> Jeg har det svært med, at kvindetåter og mandetavshed
>> bliver sammenlignet, selvom de nok er de to ting, der er
>> to af de største problemer mellem kønnene. Men det er
>> ikke fair at spørge, hvad der er værst. Det er bedre at
>> tage dem hver for sig.
> ja klart.... men det lader jo til at de to reaktioner trigger
> henved de samme følelser i modparten....... utryghed, ike at
> vide hvad der foregår og videre i den dur......
> som du nævner med den tavse hulkende kvinde..... den eneste
> forskel på hende og den tavse mand er jo tårerne.......
Det er sandt. De to "fænomener" opstår bare af forskellige
årsager, baseret på den enkeltes erfaringer og dermed
tilblivne personlighed.
>> Og jeg vil hellere have en mand, der
>> kan græde end en, der bliver tavs.
> nemlig.... jeg er glad for at min søn endnu ikke er nået til
> det stadie hvor det er flovt at græde... og jeg håber aldrig
> han gør det.....
Når de kommer i puberteten, begynder de at opfatte det
som svaghed, uanset hvad man prøver at fortælle dem
Når man ikke længere er deres primære påvirkning, som
bliver overtaget af kammeraterne, kan man sige nok så
meget. Man kan jo desværre ikke opdrage på andres
forældre og dermed deres børn. Men man kan håbe, de
senere i livet husker, hvad man sagde.
>> Intet, når det ikke bliver brugt bevidst som manipulation.
>> Men jeg har det meget svært med den mandlige tavshed,
>> det vil jeg gerne indrømme. Hvis jeg græder, snakker jeg
>> samtidig videre om det, vi diskuterer. Mens en tavs mand
>> stopper al videre kommunikation. Så tavsheden er for mig
>> meget værre.
> vi har alle vores kæpheste..... finten er at finde ud af
> hvordan vi kommer videre......
Ved at acceptere hinandens følelser og forskelligheder.
Men sige fra overfor vold af enhver art, fysisk eller psykisk.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 09-06-02 10:38 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:adtuoj$ppa$1@sunsite.dk...
> Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
> news:cBrM8.25833$N46.984835@news010.worldonline.dk
>
> Kære Sabina
>
> > nemlig..... hvis manden vitterligt intet havde at skamme sig
> > over eller få dårlig samvittighed over så kan jeg ikke se
> > hvad det store problem er..... mon det reelt handler om at i
> > ved at årsagen ligger hos jer på et eller andet plan og det
> > kan i ikke håndtere?
>
> Hmm ..... *S* så ville reaktionen da give mening.
lige mine tanker... men eftersom ingen mænd rigtigt blander sig her får vi
jo intet svar
> > tja... jeg kan jo kun sige at jeg ikke græder for andres
> > skyld.... udelukkende for min egen og får at få afløb for
> > mine følelser....
>
> Jeg græd jo netop også på den måde for min egen skyld,
> for at opnå noget. Men det kunne ikke falde mig ind idag.
jeg har aldrig grædt sådan ( ifølge min hukommelse).... jeg har ikke ville
opnå noget med min gråd... om det skyldes at jeg fra jeg var helt lille har
lært at det ikke nyttede ved jeg ikke.....
> >> Hvis kvindetårer opfattes som pression, er mandetavshed
> >> mindst ligeså meget i stand til at bringe kvinder til
> >> vanviddets rand og give dem lyst til at råbe og slå.
>
> > nemlig.... derfor sammenligningen.....
>
> Det er bare stadigvæk to forskellige ting, der IMO opstår
> af to, eller flere, vidt forskellige årsager.
gør det nu også det??
> > ja klart.... men det lader jo til at de to reaktioner trigger
> > henved de samme følelser i modparten....... utryghed, ike at
> > vide hvad der foregår og videre i den dur......
> > som du nævner med den tavse hulkende kvinde..... den eneste
> > forskel på hende og den tavse mand er jo tårerne.......
>
> Det er sandt. De to "fænomener" opstår bare af forskellige
> årsager, baseret på den enkeltes erfaringer og dermed
> tilblivne personlighed.
igen.. gør det?? hvis vi siger kvindegråd opstår af afmagt og en følelse af
at blive tromlet.... hvem siger ikke at mandetavshed opstår af samme grund?
> > nemlig.... jeg er glad for at min søn endnu ikke er nået til
> > det stadie hvor det er flovt at græde... og jeg håber aldrig
> > han gør det.....
>
> Når de kommer i puberteten, begynder de at opfatte det
> som svaghed, uanset hvad man prøver at fortælle dem
> Når man ikke længere er deres primære påvirkning, som
> bliver overtaget af kammeraterne, kan man sige nok så
> meget. Man kan jo desværre ikke opdrage på andres
> forældre og dermed deres børn. Men man kan håbe, de
> senere i livet husker, hvad man sagde.
hvilket jeg så vil bestræbe mig på
> > vi har alle vores kæpheste..... finten er at finde ud af
> > hvordan vi kommer videre......
>
> Ved at acceptere hinandens følelser og forskelligheder.
> Men sige fra overfor vold af enhver art, fysisk eller psykisk.
!!!!!!!!!!!!! ( ville bare ige understrege
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 22:55 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:4mFM8.28355$N46.1005735@news010.worldonline.dk
Kære Sabina
>>> nemlig..... hvis manden vitterligt intet havde at skamme sig
>>> over eller få dårlig samvittighed over så kan jeg ikke se
>>> hvad det store problem er..... mon det reelt handler om at i
>>> ved at årsagen ligger hos jer på et eller andet plan og det
>>> kan i ikke håndtere?
>> Hmm ..... *S* så ville reaktionen da give mening.
> lige mine tanker... men eftersom ingen mænd rigtigt blander
> sig her får vi jo intet svar
Underligt nok med alle de argumenter de ellers har haft for,
at vi ikke må græde.
> jeg har aldrig grædt sådan ( ifølge min hukommelse).... jeg
> har ikke ville opnå noget med min gråd... om det skyldes at
> jeg fra jeg var helt lille har lært at det ikke nyttede ved
> jeg ikke.....
Jeg synes nu også kun, jeg kan huske, at det, jeg opnåede
som voksen, bagefter føltes usselt og heller ikke var særlig
holdbart, da de indrømmelser, manden gav, jo ikke kom fra
hjertet, da de var afgivet under pres for at slippe for mere
tuderi.
>>>> Hvis kvindetårer opfattes som pression, er mandetavshed
>>>> mindst ligeså meget i stand til at bringe kvinder til
>>>> vanviddets rand og give dem lyst til at råbe og slå.
>> Det er bare stadigvæk to forskellige ting, der IMO opstår
>> af to, eller flere, vidt forskellige årsager.
> gør det nu også det??
Puha, er du klar over, at vi nu er ved at gå i gang med en
dybdegående psykologisk afdækning af det kvindelige og
mandlige sind? *G*
Jeg vil lige tænke lidt mere over det, før jeg giver mit bud.
>> Det er sandt. De to "fænomener" opstår bare af forskellige
>> årsager, baseret på den enkeltes erfaringer og dermed
>> tilblivne personlighed.
> igen.. gør det?? hvis vi siger kvindegråd opstår af afmagt og
> en følelse af at blive tromlet.... hvem siger ikke at
> mandetavshed opstår af samme grund?
Så tager vi den alligevel nu *S*.
Jeg vil kun tale udfra mine egne erfaringer og ikke udfra,
hvad jeg har hørt, da de er nemmest for mig at forklare
og forstå.
Og min kæreste har fået det følgende læst højt, sagt
god for det og tilføjet nogle betragtninger, før jeg sendte
det, da det er meget personligt.
Min gråd eller ked-af-det-hed under en diskussion med min
kæretse kan godt opstå af afmagt over ikke at kunne løse
et problem eller over den hårdknude, samtalen er gået i.
Eller over, at han ikke forstår, hvad jeg siger. Eller fordi
han sniger sig udenom. Men den skyldes mest, at jeg
bliver så ked af, at vi endt der, hvor vi er. At jeg bliver
"bange" for, at vi ikke kan finde vej ud _sammen_,
bange for at vi ikke kan få tingene til at fungere, så vi
bliver nødt til at ophøre med at være kærester.
Og alle de kvaliteter, han rummer, som jeg sætter så stor
pris på, formår jeg ikke, i situationen, at få med. Så han
mærker nok ikke værdsættelsen af ham.
Men tårerne opstår, med ham, aldrig af, at jeg bliver
tromlet, for han tromler ikke folk.
Det har jeg til gengæld prøvet med andre kærester, og
det var så frustrerende, at jeg til sidst bare kunne tude
over, at en, som sagde, han elskede mig, kunne få sig
selv til at behandle mig på den måde. At han slet ikke
ville høre på mig, eller affærdigede mine meninger som
ligegyldige, ikke valide eller direkte usandfærdige. Det
var en total disavouering af mig.
Sker det igen, vile jeg _aldrig_ finde mig i det, for det
er så nedgørende og kan fratage en hele ens selvtillid.
Det lykkedes heldigvis ikke, da jeg ikke er sådan at
"få ned med nakken" *S*.
Mandetavsheden oplever jeg jo nu. Og den er sgu svær
at hamle op med for et talende vandfald som mig, der
gerne vil have svar med det samme og er vant til at få
det.
Jeg ved, min kæreste bliver tavs, når der kommer for
mange spørgsmål på een gang. Når jeg bliver irriteret i
stemmen, eller når han føler, han uretfærdigt bliver tillagt
nogle ting. Ikke fordi jeg går for tæt på, for han vil dybest
set gerne snakke om alt, men fordi jeg måske gør det på
et forkert tidspunkt eller i et for hurtigt tempo. Andre dage
er det ikke noget problem.
Når han somme tider midt i en personlig snak begynder
at tale om noget andet, og jeg så spørger, hvorfor han gør
det, bliver han også tavs.
Tavsheden kan komme af, at han føler sig presset, eller
når han er træt. Samt af, at tankerne bliver mange og til
et sammensurium, det kræver tid at få styr på. Han kan
lide eftertanken, før han svarer, og den giver jeg ham ikke
altid tid til, fordi jeg er så utålmodig.
Jeg bliver ked af ikke at få svar og spørger om mere og
mere, som bare får ham til at blive endnu mere tavs. Og
somme tider sætter jeg så tingene på spidsen.
Jeg ved nu, at hvis jeg bare giver ham tid, evt forlader
rummet ½ -1 time, før vi fortsætter, kan og vil han snakke
igen. Så der er det nok mig, der løber ham over ende og
tromler ham.
Jeg læste ovenstående op for min kæreste, og det
affødte en længere snak, som var mere værd end
alverdens teorier *S*.
Han mener, nogle af de ting, jeg har remset op, er
noget der gælder for de fleste mænd. Og har flere
bud på årsagen til mænds tavshed.
Sådan en snak med en kvinde bliver somme tider en alt
for voldsom og massiv påvirkning på een gang, siger han.
Mænd vil have een ting ad gangen, ellers kan/vil/gider han
ikke. Fordi han tænker, at så kommer der mere, fordi
kvinder ofte ikke holder sig til een ting, men tager hele
fortiden med ind i snakken.
Mænd er ikke blæksprutter på samme måde som kvinder,
der kan flere ting på een gang. De er mere enkle i deres
tankegang og vil helst forholde sig til et emne ad gangen.
Jeg fortalte, at jeg presser ham, fordi jeg bliver desperat
og prøver på at få hul på den der mur af tavshed. Samt,
at selv vrede ville være at foretrække fremfor tavshed.
Han viser bare sjældent sin vrede, fordi han, som han
siger, ikke vil skændes, da han aldrig har oplevet et
konstruktivt skænderi med en kvinde. Det bliver kun til
bebrejdelser.
Og så har han den indstilling, at man dybest set er alene
og derfor må klare tingene selv. Det går bare ikke i et
parforhold med mig, som mener, man skal klare tingene
sammen.
Men nogle mænd er længere tid om at nå dertil end
kvinder. Det kommer af sig selv, når tiden er til det. Og
så er det selvfølgelig både afhængigt af den tillid og tryghed,
man føler ved hinanden samt af parternes personlighed.
Han tager helt afstand fra den fornærmede tavshed, som
jeg ved, han aldrig ville bruge.
Hans vilje til gerne at ville og den evne, jeg har set, bla i
aften er det, der giver mig mod og lyst til fortsat at være
sammen med ham, selvom det somme tider føles hårdt.
Dette her vil sikkert for nogen være en _for_ personlig
beretning, men er ikke desto mindre en fra det virkelige
liv, som indeholder de aspekter, vi diskuterer i tråden.
>> Ved at acceptere hinandens følelser og forskelligheder.
>> Men sige fra overfor vold af enhver art, fysisk eller
>> psykisk.
> !!!!!!!!!!!!! ( ville bare lige understrege
Det er bare ok *S*
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sabina Hertzum (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-06-02 20:54 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:ae0ip9$k7h$1@sunsite.dk...
> Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
> news:4mFM8.28355$N46.1005735@news010.worldonline.dk
>
> Kære Sabina
hej hanne
> Underligt nok med alle de argumenter de ellers har haft for,
> at vi ikke må græde.
hehe )
> Jeg synes nu også kun, jeg kan huske, at det, jeg opnåede
> som voksen, bagefter føltes usselt og heller ikke var særlig
> holdbart, da de indrømmelser, manden gav, jo ikke kom fra
> hjertet, da de var afgivet under pres for at slippe for mere
> tuderi.
sådan burde de fleste kvinder helst have det IMO...
> > gør det nu også det??
>
> Puha, er du klar over, at vi nu er ved at gå i gang med en
> dybdegående psykologisk afdækning af det kvindelige og
> mandlige sind? *G*
> Jeg vil lige tænke lidt mere over det, før jeg giver mit bud.
hehe helt ok
> > igen.. gør det?? hvis vi siger kvindegråd opstår af afmagt og
> > en følelse af at blive tromlet.... hvem siger ikke at
> > mandetavshed opstår af samme grund?
>
> Så tager vi den alligevel nu *S*.
>
> Jeg vil kun tale udfra mine egne erfaringer og ikke udfra,
> hvad jeg har hørt, da de er nemmest for mig at forklare
> og forstå.
mere forventer jeg skam heller ikke det er jo også kun hvad jeg har at
byde på
[snip hannes gråd... og kærestens tavshed]
> Jeg bliver ked af ikke at få svar og spørger om mere og
> mere, som bare får ham til at blive endnu mere tavs. Og
> somme tider sætter jeg så tingene på spidsen.
> Jeg ved nu, at hvis jeg bare giver ham tid, evt forlader
> rummet ½ -1 time, før vi fortsætter, kan og vil han snakke
> igen. Så der er det nok mig, der løber ham over ende og
> tromler ham.
jeg kan til tider også have brug for tid til at sluge det der er blevet
sagt.... og nogle gange ender det med heftige skænderier.....
det er ikke alle mænd der kan rumme mit heftige temprament.... men det er
faktisk kun to mænd der er blevet udsat for den i dens fulde styrke*G* og
ingen af dem blev skræmt væk udelukkende pga den...
> Jeg læste ovenstående op for min kæreste, og det
> affødte en længere snak, som var mere værd end
> alverdens teorier *S*.
dejligt når det sker
> Han mener, nogle af de ting, jeg har remset op, er
> noget der gælder for de fleste mænd. Og har flere
> bud på årsagen til mænds tavshed.
det er mere end jeg har*G*
> Sådan en snak med en kvinde bliver somme tider en alt
> for voldsom og massiv påvirkning på een gang, siger han.
> Mænd vil have een ting ad gangen, ellers kan/vil/gider han
> ikke. Fordi han tænker, at så kommer der mere, fordi
> kvinder ofte ikke holder sig til een ting, men tager hele
> fortiden med ind i snakken.
> Mænd er ikke blæksprutter på samme måde som kvinder,
> der kan flere ting på een gang. De er mere enkle i deres
> tankegang og vil helst forholde sig til et emne ad gangen.
det vil jeg så gerne opponere lidt imod... jeg forsøger at holde snakken
inde på det område den er startet på.... somregel er det andre der bringer
fortiden op, jeg gør det kun selv hvis det har reel sammnhæng med den
nuværende situation........
der er visse mennesker ( bemærk jeg siger mennesker, ikke mænd eller kvinder
for jeg mener typen findes i begge køn) der, når de ikke kan forsvare sig i
en debat griber ind i fortiden og hiver eksembler frem som for længst er
uddebbateret..... det er ikke hensigtsmæssig debat..... og ofte ender det
med at jeg blot bliver endnu mere vred og så går det i sort for mig....
> Jeg fortalte, at jeg presser ham, fordi jeg bliver desperat
> og prøver på at få hul på den der mur af tavshed. Samt,
> at selv vrede ville være at foretrække fremfor tavshed.
> Han viser bare sjældent sin vrede, fordi han, som han
> siger, ikke vil skændes, da han aldrig har oplevet et
> konstruktivt skænderi med en kvinde. Det bliver kun til
> bebrejdelser.
der har jeg så en anden indgangsvinkel...... det giver luft... man får sagt
nogle ting som måske ikke er det store problem i hverdagen og som man reelt
godt kan leve med men alligevel er et lille irritationsmoment....
> Og så har han den indstilling, at man dybest set er alene
> og derfor må klare tingene selv. Det går bare ikke i et
> parforhold med mig, som mener, man skal klare tingene
> sammen.
det kan jeg så godt følge ham i..... også i henhold til min egen besvær ved
at modtage omsorg.....
men jeg mener så ikke det forhindrer mig i at samarbejde med min kæreste...
> Men nogle mænd er længere tid om at nå dertil end
> kvinder. Det kommer af sig selv, når tiden er til det. Og
> så er det selvfølgelig både afhængigt af den tillid og tryghed,
> man føler ved hinanden samt af parternes personlighed.
absolut.......
> Dette her vil sikkert for nogen være en _for_ personlig
> beretning, men er ikke desto mindre en fra det virkelige
> liv, som indeholder de aspekter, vi diskuterer i tråden.
tja.... de der ikke har lyst til at dele det eller lyst til at læse om det,
står det jo frit får at lade være men det kunne jo være at nogen derude
kunne bruge det vi skrev her til noget.... måske endda en givende snak med
kæresten..
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Hanne L (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 24-06-02 21:06 |
|
Sabina Hertzum skrev i en meddelelse
news:RqqQ8.76864$N46.2157477@news010.worldonline.dk
Kære Sabina
> [snip hannes gråd... og kærestens tavshed]
> jeg kan til tider også have brug for tid til at sluge det der
> er blevet sagt.... og nogle gange ender det med heftige
> skænderier..... det er ikke alle mænd der kan rumme mit
> heftige temprament.... men det er faktisk kun to mænd der er
> blevet udsat for den i dens fulde styrke*G* og ingen af dem
> blev skræmt væk udelukkende pga den...
De fleste af de mænd, jeg har kendt, har da også fundet
ud af at tackle mit temperament på en måde, så vi har
fundet ud af det sammen til trods for det.
Jeg har sjældent brug for tænkepauser midt i en snak.
Måske virker det for overvældende, fordi jeg så bare
fortsætter :-/
>> Jeg læste ovenstående op for min kæreste, og det
>> affødte en længere snak, som var mere værd end
>> alverdens teorier *S*.
> dejligt når det sker
Det var dejligt, men ikke nok i det lange løb
> det vil jeg så gerne opponere lidt imod... jeg forsøger at
> holde snakken inde på det område den er startet på....
> somregel er det andre der bringer fortiden op, jeg gør det
> kun selv hvis det har reel sammnhæng med den nuværende
> situation........ der er visse mennesker ( bemærk jeg siger
> mennesker, ikke mænd eller kvinder for jeg mener typen findes
> i begge køn) der, når de ikke kan forsvare sig i en debat
> griber ind i fortiden og hiver eksembler frem som for længst
> er uddebbateret..... det er ikke hensigtsmæssig debat..... og
> ofte ender det med at jeg blot bliver endnu mere vred og så
> går det i sort for mig....
Jeg prøver også at holde nuet og fortiden skarpt adskilt,
men selvfølgelig sker der smuttere. Bla, fordi det somme
tider er nemmest at henvise til noget, der er sket, som
eksempel, isf at begynde at forklare med en lang svada
af ord. Men at bruge fortiden mod den anden hører ingen
steder hjemme.
> der har jeg så en anden indgangsvinkel...... det giver
> luft... man får sagt nogle ting som måske ikke er det store
> problem i hverdagen og som man reelt godt kan leve med men
> alligevel er et lille irritationsmoment....
Sådan har jeg også altid opfattet det. I dette forhold
har jeg så ladet være med at blive vred, og jeg ved
slet ikke, om det i bund og grund har været helt sundt
for mig ikke at vise min vrede og få luft bare engang
imellem. Jeg har i hvert fald være meget mere
frustreret. Men det skyldes måske "bare" tavsheden,
som kun ville have været endnu mere massiv, hvis
jeg viste min vrede.
>> Og så har han den indstilling, at man dybest set er alene
>> og derfor må klare tingene selv. Det går bare ikke i et
>> parforhold med mig, som mener, man skal klare tingene
>> sammen.
> det kan jeg så godt følge ham i..... også i henhold til min
> egen besvær ved at modtage omsorg.....
> men jeg mener så ikke det forhindrer mig i at samarbejde med
> min kæreste...
Man er da i bund og grund alene, den følelse har jeg
da selv siddet midt i mange gange. Andre kan ikke
leve livet for dig, det må du selv klare. Du kan kun
regne med dig selv. Det føles af og til ensomt, men
kan man affinde sig med tanken, kan det også blive
berigende at være alene med sig selv, hvis man
udfylder tiden med noget, man kan lide. Man behøver
jo ikke forfalde til grublende, selvmedlidende navlepilleri *S*.
>> Dette her vil sikkert for nogen være en _for_ personlig
>> beretning, men er ikke desto mindre en fra det virkelige
>> liv, som indeholder de aspekter, vi diskuterer i tråden.
> tja.... de der ikke har lyst til at dele det eller lyst til
> at læse om det, står det jo frit får at lade være men det
> kunne jo være at nogen derude kunne bruge det vi skrev her
> til noget.... måske endda en givende snak med kæresten..
Det kan man kun håbe *S*. Jeg lærer da ofte noget af at
læse i dss.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 11:40 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtuoj$ppa$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> > nemlig.... jeg er glad for at min søn endnu ikke er nået til
> > det stadie hvor det er flovt at græde... og jeg håber aldrig
> > han gør det.....
>
> Når de kommer i puberteten, begynder de at opfatte det
> som svaghed, uanset hvad man prøver at fortælle dem
> Når man ikke længere er deres primære påvirkning, som
> bliver overtaget af kammeraterne, kan man sige nok så
> meget. Man kan jo desværre ikke opdrage på andres
> forældre og dermed deres børn. Men man kan håbe, de
> senere i livet husker, hvad man sagde.
To ting *G*.
Min søn er nu blevet 13 år, og er derfor officielt teenager,
han kan stadig græde og det er ikke skamfuldt - han gjorde
det endda en dag til fodbold, fordi han landende for fulde
gardiner med knæet lige ned i en stor sten.
Det andet er, at hans venner som kommer her, dem "opdrager"
jeg da rask væk på. Når min søn og en ven f.eks. sidder i
stuen og snakker om en fra skolen som f.eks. græd eller
lignende, og jeg begynder at høre at de indbyrdes er ved at
skulle blive enige om, at det skulle han ikke have gjort, så
spørge jeg om ikke jeg må blande mig - og fortæller at
drengen nok havde en grund til at græde, og at selvom
man synes det er lidt fjollet, kunne man godt give ham
ro og pusterum. En dag står man der måske selv og er
helt ulykkelig, og så vil det være fedt, at andre gjorde sådan
for én selv.
Nu er forholdene også en smule anderledes i min søns klasse,
da en af drengenes far for snart 1½ års tid siden begik selv-
mord - så oplever alle børnene der er i berøring med denne
sorg og frustration en masse reaktioner, som de lærer af.
Det har de så gjort - og jeg har haft mange snakke med
knægtene herhjemme, fordi de var lige ved at falde i fælden
med at tro, at bare fordi der nu er "gået lang tid" (alt over
et par måneder i den alder er jo lang tid) - så forstod de
ikke, hvorfor drengen blev ved indimellem at ryge i et sort
hul. Det tror jeg de har lært meget af - jeg har desværre
ikke indtryk af, at der er så mange andre voksne der gør
det. Hvorfor skulle det ellers være her de kommer, og her
de selv starter samtalerne, og hvorfor skulle min søns venner
give mig "kærlige" øgenavne såsom Sys-nål *GG*.
- ok, jeg er afsløret, jeg synes også at unge mennesker er
helt fantastiske, også når det er mine børns venner og jeg
lærer dem at kende. Det er utroligt så meget de kan have
brug for at fortælle,om deres familier - om vold i hjemmet,
om deres fædre de ikke ser, eller om stedforældre som de
har det svært med osv. Lydene af forældrenes sex, som
de finder skræmmende, fundet af håndjern (er stedfaren
"ond" ved mor, skal han hades)......
Børn/unge slås med meget - og er man åben for det og
kan give udtryk for at man faktisk virkelig, virkelig godt
kan lide dem - så får man også mange indblik i deres liv,
og deres "historier". Det sværeste er dog aldrig at over-
skride deres tillid - ikke at blive "fristet" til at gå til myndig-
hederne f.eks. Der er jo en grund til, at det der fortælles
ikke fortælles til læreren - barnet ønsker jo ikke familien
splittet, de har brug for et sted at læsse af, et sted at se at
verden kan være anderledes skruet sammen, og nogle
mennesker der kan fortælle dem om de mange muligheder
livet rummer for at forme livet på en anden måde.
Så, drenge græder skam også når de er 13 og 14 og 16 år.
Jeg har set det hos min søn og hans venner og hos min søsters
kæreste. Nogen gange græder de uden tårer, uden ord - men
de græder. Og nogle gange kan de slet ikke sige tingene selv,
men vil bare sidde ved siden af, mens min søn fortæller mig
deres historie, og så kan de nøjes med at nikke (de har nok
aftalt det med ham inden *S*). Ligesom det der kan gøre hele
forskellen for en knægt, er at man lige dunker ham kærligt på
skulderen og spørger: "Nå, hvordan går det så, er alt som det
skal være" - så får man det herligste smil tilbage.
Børn i alle aldre er da også bare vidunderlige, de behøver ikke
engang være ens egne
Tusinde hilsner
Søs, som vist har det med at "svømme hen", når det drejer sig
om børn *GG*
| |
Hanne L (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 09-06-02 19:25 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d033119$0$74278$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs *S*
> To ting *G*.
> Min søn er nu blevet 13 år, og er derfor officielt teenager,
> han kan stadig græde og det er ikke skamfuldt - han gjorde
> det endda en dag til fodbold, fordi han landende for fulde
> gardiner med knæet lige ned i en stor sten.
Min yngste på 15 har lige grædt her til aften, fordi hans
kæreste var ved at slå op med ham, fordi han "kom til"
at kysse en anden pige, da han var halvfuld i fredags.
Men jeg tror aldrig, han ville gøre det overfor kammeraterne.
Ham på 16 kan også få tårer i øjnene overfor mig, når han
føler sig uretfærdigt behandlet, og det skammer han sig ikke
over.
> Det andet er, at hans venner som kommer her, dem "opdrager"
> jeg da rask væk på. Når min søn og en ven f.eks. sidder i
> stuen og snakker om en fra skolen som f.eks. græd eller
> lignende, og jeg begynder at høre at de indbyrdes er ved at
> skulle blive enige om, at det skulle han ikke have gjort, så
> spørge jeg om ikke jeg må blande mig - og fortæller at
> drengen nok havde en grund til at græde, og at selvom
> man synes det er lidt fjollet, kunne man godt give ham
> ro og pusterum. En dag står man der måske selv og er
> helt ulykkelig, og så vil det være fedt, at andre gjorde sådan
> for én selv.
Godt, du tager den snak med dem. Jeg snakker også
med ungerne og deres kammerater om mange ting(som
omkring det med at være for tynd eller at gå udfordrende
klædt), men jeg kan stadigvæk ikke opdrage på deres
forældre, hvad jeg meget gerne ville somme tider, når
jeg hører, hvad de bliver påvirket med hjemmefra ,
her tænker jeg bla på rascisme, som vi snakker meget om.
[SNIP om dreng, hvis far begik selvmord]
Det er helt sikkert kærligt ment, ellers giver man ikke
folk den slags navne *S*.
Mange voksne har svært ved at tale om døden og den
sorg, der følger med. Ikke mindst med børn, som, efter
hvad jeg har læst og hørt, ofte bliver ladt i stikken, når
de mister nogen. Men heldigvis er der kommet meget
mere fokus på det efterhånden.
> - ok, jeg er afsløret, jeg synes også at unge mennesker er
> helt fantastiske, også når det er mine børns venner og jeg
> lærer dem at kende. Det er utroligt så meget de kan have
> brug for at fortælle,om deres familier - om vold i hjemmet,
> om deres fædre de ikke ser, eller om stedforældre som de
> har det svært med osv. Lydene af forældrenes sex, som
> de finder skræmmende, fundet af håndjern (er stedfaren
> "ond" ved mor, skal han hades)......
Jeg har også altid interesseret mig mest for aldersgruppen
af unge mennesker i min uddannelse som pædagog.
Og har ofte en siddende inde på mit værelse, som fortæller
løs om de samme ting, du nævner. Og det er både piger og
drenge.
Ham på 16 år har altid sagt, at papforældre er nogen,
man ikke kan lide. Sådan har alle hans venner det med
deres. Så det har været en god overraskelse for ham,
at han er så glad for min kæreste, hvilket han uopfordret
fortæller mig ofte.
> Børn/unge slås med meget - og er man åben for det og
> kan give udtryk for at man faktisk virkelig, virkelig godt
> kan lide dem - så får man også mange indblik i deres liv,
> og deres "historier". Det sværeste er dog aldrig at over-
> skride deres tillid - ikke at blive "fristet" til at gå til
> myndig- hederne f.eks. Der er jo en grund til, at det der
> fortælles ikke fortælles til læreren - barnet ønsker jo ikke
> familien splittet, de har brug for et sted at læsse af, et
> sted at se at verden kan være anderledes skruet sammen, og
> nogle mennesker der kan fortælle dem om de mange muligheder
> livet rummer for at forme livet på en anden måde.
Og det vigtige er at møde dem som ligeværdige mennesker,
man giver den samme respekt, man ville give en voksen.
Jeg har, heldigvis, ikke hørt om nogen, der var ude for noget,
der krævede myndighedernes indblanding, for så ville jeg
komme i meget stor konflikt med mig selv. Dels ville jeg ikke
stiltiende kunne se på, at nogen gjorde et barn fortræd. Dels
ville jeg ikke have lyst til at svigte deres tillid. Men jeg har,
kva min uddannelse, forhøjet indberetningspligt.
> Så, drenge græder skam også når de er 13 og 14 og 16 år.
> Jeg har set det hos min søn og hans venner og hos min søsters
> kæreste. Nogen gange græder de uden tårer, uden ord - men
> de græder. Og nogle gange kan de slet ikke sige tingene selv,
> men vil bare sidde ved siden af, mens min søn fortæller mig
> deres historie, og så kan de nøjes med at nikke (de har nok
> aftalt det med ham inden *S*). Ligesom det der kan gøre hele
> forskellen for en knægt, er at man lige dunker ham kærligt på
> skulderen og spørger: "Nå, hvordan går det så, er alt som det
> skal være" - så får man det herligste smil tilbage.
Ja, det er vigtigt at følge op snakken med dem, så de mærker,
interessen er ægte.
> Børn i alle aldre er da også bare vidunderlige, de behøver
> ikke engang være ens egne
Bare jeg ikke skal være pædagog for dem *GGG*.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 13-06-02 16:05 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae08bv$frh$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Min yngste på 15 har lige grædt her til aften, fordi hans
> kæreste var ved at slå op med ham, fordi han "kom til"
> at kysse en anden pige, da han var halvfuld i fredags.
> Men jeg tror aldrig, han ville gøre det overfor kammeraterne.
> Ham på 16 kan også få tårer i øjnene overfor mig, når han
> føler sig uretfærdigt behandlet, og det skammer han sig ikke
> over.
Børn er også forskellige, og gråd kan også være en meget
privat sag.
> Godt, du tager den snak med dem. Jeg snakker også
> med ungerne og deres kammerater om mange ting(som
> omkring det med at være for tynd eller at gå udfordrende
> klædt), men jeg kan stadigvæk ikke opdrage på deres
> forældre, hvad jeg meget gerne ville somme tider, når
> jeg hører, hvad de bliver påvirket med hjemmefra ,
> her tænker jeg bla på rascisme, som vi snakker meget om.
Ja, jeg synes jo det er helt "normalt" at gøre sådan.
> Mange voksne har svært ved at tale om døden og den
> sorg, der følger med. Ikke mindst med børn, som, efter
> hvad jeg har læst og hørt, ofte bliver ladt i stikken, når
> de mister nogen. Men heldigvis er der kommet meget
> mere fokus på det efterhånden.
Måske mange vokser op med døden som et tabu - det
var ikke tilfældet for mig. Jeg har et ret afslappet forhold
til det, og "går ikke i sort", fordi nogen f.eks. vil snakke
det igennem med mig.
> Jeg har også altid interesseret mig mest for aldersgruppen
> af unge mennesker i min uddannelse som pædagog.
Jeg har nu ingen præferencer, og dog - jeg kan mærke, at
jeg ikke er så meget til helt små børn mere. Det hørte lige-
som den tid til, hvor mine egne var små.
> Og det vigtige er at møde dem som ligeværdige mennesker,
> man giver den samme respekt, man ville give en voksen.
Enig.
> Ja, det er vigtigt at følge op snakken med dem, så de mærker,
> interessen er ægte.
Det kommer helt af sig selv *S*
> Bare jeg ikke skal være pædagog for dem *GGG*.
Bare jeg slet ikke skal være pædagog overhovedet *G*
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 01:22 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d08b53d$0$199$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej igen Søs
> Børn er også forskellige, og gråd kan også være en meget
> privat sag.
Det er begge dele sandt.
Gråd kan være forløsende, er det næsten altid, man
bliver som regel træt og til en vis grad afslappet af at
græde. Men den gråd, der grædes alene med hovedet
i puden, kan også være den mest smertefulde, der findes.
> Måske mange vokser op med døden som et tabu - det
> var ikke tilfældet for mig. Jeg har et ret afslappet forhold
> til det, og "går ikke i sort", fordi nogen f.eks. vil snakke
> det igennem med mig.
Det er blevet et tabu, fordi den ikke er en integreret del
af vores liv længere. Vi dør på hospitaler, personalet
gør ofte den døde i stand osv osv til forskel fra før, hvor
man i højere grad døde hjemme med familien omkring sig,
lå der efter man var død og gjort i stand af nogen, der
elskede en.
Jeg er ikke bange for at snakke om døden, og er blevet
det endnu mindre efter at have kendt min forhenværende
kæreste, som havde AIDS. Der var døden nærværende
stort set altid, men ikke som et traume eller som noget,
der gjorde os konstant ulykkelige. Vi levede i nuet, men
var realistiske ift fremtiden.
> Jeg har nu ingen præferencer, og dog - jeg kan mærke, at
> jeg ikke er så meget til helt små børn mere. Det hørte lige-
> som den tid til, hvor mine egne var små.
De næste små børn i mit liv bliver forhåbentlig mine
børnebørn, som glæder mig til, for de kan afleveres
igen *GGG*.
>> Ja, det er vigtigt at følge op snakken med dem, så de mærker,
>> interessen er ægte.
> Det kommer helt af sig selv *S*
Ikke for alle
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:07 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aebcti$b95$2@sunsite.dk...
Hej igen Hanne :0)
> Jeg er ikke bange for at snakke om døden, og er blevet
> det endnu mindre efter at have kendt min forhenværende
> kæreste, som havde AIDS. Der var døden nærværende
> stort set altid, men ikke som et traume eller som noget,
> der gjorde os konstant ulykkelige. Vi levede i nuet, men
> var realistiske ift fremtiden.
Det forstår man jo godt.
> De næste små børn i mit liv bliver forhåbentlig mine
> børnebørn, som glæder mig til, for de kan afleveres
> igen *GGG*.
Jepser - jeg siger det samme, og jeg bliver jo faktisk
sted-mormor om ca. 7½ måned *S*.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 21:07 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d00c04e$0$78761$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvis vi går ind på Hennings tanker, så kunne vrede fra begge
> parter psykologisk set godt (nu er vi helt tilbage ved menneskets
> rødder, ikk') - udløse en situation, der er at sammenligne med
> kamp, regulær fysisk kamp. Og så er det vel på sin vis "bedre"
> at stå overfor en "svag" kvinde, der græder - set fra mandens
> synsvinkel - end en kvinde der er mindst lige så parat til at
> "slå ihjel" som én selv, eller hvad?
Jep og var du gift med mig, ville vi skulle have
plastick-service og staniol-askebægrer, urtepotter
etc. bandlyst og coccio flasker kun i minni størrelse,
for vi ville garenteret skiftes mellem at slås og elske *GGG*
Nå men spøg til side
Begge dele er irationelt i en konflikt og vreden vil
helt sikkert for mit vedkommende blive mødt med
tilsvarende vrede og så er vi lige vidt.
Hvis een af parterne flegner i en diskussion er det sku
mest praktisk/rationelt, hvis den anden bevarer hovedet
klart af følelsesmæssige modreaktioner og går i
terapeutisk mode, men et parforhold fungerer nok
ikke så i alle tilfælde
MVH
Henning
| |
Sott (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 07-06-02 21:34 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d011263$0$8987$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning :0)
> Jep og var du gift med mig, ville vi skulle have
> plastick-service og staniol-askebægrer, urtepotter
> etc. bandlyst og coccio flasker kun i minni størrelse,
> for vi ville garenteret skiftes mellem at slås og elske *GGG*
Ude tvivl - det ville være hårdt, men aldrig kedeligt *GG*
> Nå men spøg til side
Nå, ja - tilbage til ansogtets alvorlige folder
> Begge dele er irationelt i en konflikt og vreden vil
> helt sikkert for mit vedkommende blive mødt med
> tilsvarende vrede og så er vi lige vidt.
Jep - men hvem skal diktere, hvem der skal:
> Hvis een af parterne flegner i en diskussion er det sku
> mest praktisk/rationelt, hvis den anden bevarer hovedet
> klart af følelsesmæssige modreaktioner og går i
> terapeutisk mode, men et parforhold fungerer nok
> ikke så i alle tilfælde
Så den der sørger for at trigge først, kan "tvinge" den anden
i terapeutisk mode - og så er vi tilbage til det med at frem-
provokere andres sindsstemning og handlinger, ikk'?
Jeg ved godt, at det nok er at tage den ud i ekstremerne,
men hvis man ved, at partneren går i terapeutisk mode,
når man flegner - så er det ikke anderledes, end hvis man
ved man kan give partneren dårlig samvittighed ved at
græde, vel.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:45 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0119d3$0$8955$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> Så den der sørger for at trigge først, kan "tvinge" den anden
> i terapeutisk mode - og så er vi tilbage til det med at frem-
> provokere andres sindsstemning og handlinger, ikk'?
Det forudsætter vel også at hvis den ene er i underskud så er den
anden automatisk i overskud så at sige.
Det er efter min mening absolut ikke nogen fair forventning. Det
er en romantisk forestilling om at når jeg er svag så er du stærk
og omvendt, men den slags timing er altså mere almindelig i
eventyr.
Derfor mener jeg heller ikke at en reel krisesituation er stedet
til at begynde at bearbejde noget. Hvis man bliver irriteret
over gråd, så må man fjerne sig fra den gråd indtil man ikke
bliver irriteret mere. Så kan man jo senere, når man er mere
rationel prøve at finde ud af om man ikke kunne gøre noget andet
end at blive irriteret.
> Jeg ved godt, at det nok er at tage den ud i ekstremerne,
> men hvis man ved, at partneren går i terapeutisk mode,
> når man flegner - så er det ikke anderledes, end hvis man
> ved man kan give partneren dårlig samvittighed ved at
> græde, vel.
Nope og jeg synes ikke det er spor ekstremt.
Mange hilsner
Puk
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 23:56 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0119d3$0$8955$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d011263$0$8987$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning :0)
Hej du dejlige geniale Søs
> Jep - men hvem skal diktere, hvem der skal:
>
>> Hvis een af parterne flegner i en diskussion er det sku
>> mest praktisk/rationelt, hvis den anden bevarer hovedet
>> klart af følelsesmæssige modreaktioner og går i
>> terapeutisk mode, men et parforhold fungerer nok
>> ikke så i alle tilfælde
>
> Så den der sørger for at trigge først, kan "tvinge" den anden
> i terapeutisk mode - og så er vi tilbage til det med at frem-
> provokere andres sindsstemning og handlinger, ikk'?
Her i familien går jeg altid i terapeutisk mode *G*
Min kone er langt mere intilligent og klogere end jeg,
men jeg er en skide god terapeut *GGG*
Som klient, en med alle paraderne oppe
( Hun skal jo ikke kende mig alt for godt) *GGG*
> Jeg ved godt, at det nok er at tage den ud i ekstremerne,
> men hvis man ved, at partneren går i terapeutisk mode,
> når man flegner - så er det ikke anderledes, end hvis man
> ved man kan give partneren dårlig samvittighed ved at
> græde, vel
Vi bevæger os qva mine indlæg jo også ude i ekstremerne!
( Pokkers jeg ikke kan lade være, det ville jo gøre livet
lettere og kedeligere for mig selv) *G*
Jo der er stor forskel, når jeg går i terapeutisk mode,
bliver jeg rationel og lukker mine egne følelser ude og
fokuserer på hendes følelser, får løst op for dem
og derfra gå videre med konfliktløsningen, bruger
jeg den samme metode hvis damen er rasende, så får
jeg nok støbejerns-stegepanden i skallen *GGG*
Heldigvis græder min kone for det meste de få gange
det er sket, men generelt ved hun at hun ikke behøver
at vise stærke følelser, for at kommunikerer med mig,
der har en grundliggende " Lev og lad leve" holdning
( Jeg er så skide flegmatisk, at jeg kan drive mine
omgivelser til vanvid) *G* ( men rør endelig ikke mine
litorne, for så agerer jeg næsten som om jeg har fået
smurt gal-æble-saft i røven eller ædt af fluesvampene!!!!)
( den Whisky, den Whisky jeg sidder og bæller, medns
min kone chatter frækt med en anden skøn kvinde )
Nå men tilbage fra vrøvlestadiet ( om muligt )
Gråd er beregnet, for at sige det 4 kantet, til at opnå
omsorg, sympati og medfølelse. I et parforhold, i en
konfliktsituation, kan det derfor virke stik modsat, fordi
den der indgiver partneren disse følelser, der
resulterer i gråd, er manden og manden kan derved føle sig
ansvarlig for kvindens følelser, eller ville han ikke være
et empatisk menneske, men den skyld, dårlige samvittighed
det adstedkommer kan blive så ubærlig, at han vil fjerne
årsagen til disse følelser hos ham selv, måske med vold.
Jeg siger ikke og har aldrig sagt, at følelser ikke er valide!
Men at nogle følelser i bestemte situationer er irationelle!
Men bortset fra det, så er jeg jo også gennem 36 år trænet
i at håndtere agressioner, så det kan jeg også takle i mit
parforhold. *GGG*
Jo der er imho forskel
MVH
Henning
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 20:54 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d013a18$0$8964$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Kære Henning og Søs *S*
Søs skrev
>> Så den der sørger for at trigge først, kan "tvinge" den anden
>> i terapeutisk mode - og så er vi tilbage til det med at frem-
>> provokere andres sindsstemning og handlinger, ikk'?
Hvem ville dog fremtvinge det bevidst? Man får vist
ikke ret meget ud af at snakke med en kæreste, der
leger terapeut overfor en, fordi han/hun IMO stiller
sig udenfor diskussionen og kigger ind på den isf
at deltage i den.
> Her i familien går jeg altid i terapeutisk mode *G*
> Min kone er langt mere intilligent og klogere end jeg,
Hvilken selverkendelse *G*.
> men jeg er en skide god terapeut *GGG*
> Som klient, en med alle paraderne oppe
> ( Hun skal jo ikke kende mig alt for godt) *GGG*
Det tror jeg nu alligevel, hun gør, din søde kone.
>> Jeg ved godt, at det nok er at tage den ud i ekstremerne,
>> men hvis man ved, at partneren går i terapeutisk mode,
>> når man flegner - så er det ikke anderledes, end hvis man
>> ved man kan give partneren dårlig samvittighed ved at
>> græde, vel
> Jo der er stor forskel, når jeg går i terapeutisk mode,
> bliver jeg rationel og lukker mine egne følelser ude og
> fokuserer på hendes følelser, får løst op for dem
> og derfra gå videre med konfliktløsningen, bruger
> jeg den samme metode hvis damen er rasende, så får
> jeg nok støbejerns-stegepanden i skallen *GGG*
Ved at du bliver rationel og går i teurapeut-mode, mener
jeg altså ikke, at du deltager i diskussionen på lige fod
med din partner. Faktisk mener jeg, det er lidt højrøvet,
fordi man/du udnytter den andens, på det tidspunkt,
følelsesmæssige ustabilitet (ellers var der vel ingen
grund til at blive terapeutisk?) til at stille sig opover
situationen og kigge ind på den.
> Heldigvis græder min kone for det meste de få gange
> det er sket, men generelt ved hun at hun ikke behøver
> at vise stærke følelser, for at kommunikerer med mig,
> der har en grundliggende " Lev og lad leve" holdning
For mig er det ikke et spørgsmål om at "behøve" at
græde, det sker bare. Det er ikke noget, jeg overvejer.
> ( Jeg er så skide flegmatisk, at jeg kan drive mine
> omgivelser til vanvid) *G*
Det kan jeg sagtens forestille mig *GGG*.
> ( den Whisky, den Whisky jeg sidder og bæller, medns
> min kone chatter frækt med en anden skøn kvinde )
Var der andet end whiskyen, der gjorde dig svimmel? *SF*
> Nå men tilbage fra vrøvlestadiet ( om muligt )
Det vil vise sig *S*.
> Gråd er beregnet, for at sige det 4 kantet, til at opnå
> omsorg, sympati og medfølelse.
Ikke enig. Det er ikke sikkert, der er noget som helst
formål med den andet end, at den gerne vil ud.
> I et parforhold, i en
> konfliktsituation, kan det derfor virke stik modsat, fordi
> den der indgiver partneren disse følelser, der
> resulterer i gråd, er manden, og manden kan derved føle sig
> ansvarlig for kvindens følelser, eller ville han ikke være
> et empatisk menneske,
Han kan da sagtens kunne sætte sig ind i, hvordan
hun har det, uden straks at skulle påtage sig ansvaret
for det. Hvis han har empati, kan han forhåbentlig også
skille skæg fra snot og kun påtage sig det, han virkelig
er årsag til.
> men den skyld, dårlige samvittighed
> det adstedkommer kan blive så ubærlig, at han vil fjerne
> årsagen til disse følelser hos ham selv, måske med vold.
> Jeg siger ikke og har aldrig sagt, at følelser ikke er valide!
Det kender jeg dig godt nok til at vide.
> Men at nogle følelser i bestemte situationer er irationelle!
> Men bortset fra det, så er jeg jo også gennem 36 år trænet
> i at håndtere agressioner, så det kan jeg også takle i mit
> parforhold. *GGG*
Hmmm ........ hvis de trænger igennem *G*.
Mange kærlige hilsner
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 12:20 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtncu$49m$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Søs skrev
> >> Så den der sørger for at trigge først, kan "tvinge" den anden
> >> i terapeutisk mode - og så er vi tilbage til det med at frem-
> >> provokere andres sindsstemning og handlinger, ikk'?
>
> Hvem ville dog fremtvinge det bevidst?
Terapeutisk mode - skal jeg ikke kunne udtale mig om,
men hvis vi tager udgangspunkt i gråd, så har jeg set det
så tit - jeg synes overhovedet ikke, at det er så ualmindeligt.
Kvinder til familiefester, der har rodet rundt med en eller
anden fyr, når så hendes mand bliver vred og vil hjem, så
græder kvindemennesket - og jeg synes reelt hun er til grin.
Kvinder, der græder i stride strømme, når deres børn er
indlagte (ikke for noget synderligt alvorligt, altså ikke livs-
truende) - det er så synd for mooaar, at der næsten ikke
bliver plads til, at det reelt er barnet det er synd for, og
jeg kan overhovedet ikke respektere noget sådant. Det
er de sammen kvinder der er så vattede, at de desværre
ikke kan være til støtte og trøst for deres børn ved under-
søgelser, blodprøver og lignende, fordi de bliver "svimle"
og måske ville besvime... arggghh...
Kvinder, der uden for værtshuse skændes med deres
mænd, og tuder i stride strømme - fordi han f.eks. ikke
vil gå med dem hjem eller whatever.
Kvinder, der græder fordi manden taler hårdt til dem i
irritation, eller fordi de ikke kan "styre" deres børn. Jeg
mener *christ*, de burde da tage sig sammen.
Sorry - jeg kan virkelig godt forstå mænd i lige det her.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 10-06-02 00:21 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d033a76$0$74252$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
>> Hvem ville dog fremtvinge det bevidst?
> Terapeutisk mode - skal jeg ikke kunne udtale mig om,
> men hvis vi tager udgangspunkt i gråd, så har jeg set det
> så tit - jeg synes overhovedet ikke, at det er så
> ualmindeligt.
> Kvinder til familiefester, der har rodet rundt med en eller
> anden fyr, når så hendes mand bliver vred og vil hjem, så
> græder kvindemennesket - og jeg synes reelt hun er til grin.
Hun græder nok, fordi hun ved, hun har dummet sig kolonormt
og forsøger at få syndsforladelse ved at stortude sin anger ud.
Man må sgu stå ved, hvad man gjort.
> Kvinder, der græder i stride strømme, når deres børn er
> indlagte (ikke for noget synderligt alvorligt, altså ikke
> livs- truende) - det er så synd for mooaar, at der næsten ikke
> bliver plads til, at det reelt er barnet det er synd for, og
> jeg kan overhovedet ikke respektere noget sådant. Det
> er de sammen kvinder der er så vattede, at de desværre
> ikke kan være til støtte og trøst for deres børn ved under-
> søgelser, blodprøver og lignende, fordi de bliver "svimle"
> og måske ville besvime... arggghh...
Den kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Når nogen bliver
syge, bliver jeg iskold, så jeg kan tage mig af det, der
skal tages sig af i den situation. Men kan samtidig godt
trøste mit barn og være kærlig. Mine følelser kommer
først til udtryk bagefter, det være sig bekymring eller
angst.
> Kvinder, der uden for værtshuse skændes med deres
> mænd, og tuder i stride strømme - fordi han f.eks. ikke
> vil gå med dem hjem eller whatever.
Kender jeg heller ikke noget til.
> Kvinder, der græder fordi manden taler hårdt til dem i
> irritation, eller fordi de ikke kan "styre" deres børn. Jeg
> mener *christ*, de burde da tage sig sammen.
Jeg har grædt efter alvorlige konfrontationer med mine
børn, men først bagefter, når de ikke var tilstede. Det
kan være, fordi jeg syntes, jeg burde have kunnet styre
situationen meget bedre som den voksne, eller fordi
jeg syntes, det var synd for dem, at de havde det så
hårdt, at det skulle komme dertil. Også selvom det var
dem, der var nogle urimelige bæster.
> Sorry - jeg kan virkelig godt forstå mænd i lige det her.
Jeg har samme forståelse, når det drejer sig om den
manipulerende gråd, som jeg kun har foragt tilovers for.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 19:13 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae0nuu$505$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Hun græder nok, fordi hun ved, hun har dummet sig kolonormt
> og forsøger at få syndsforladelse ved at stortude sin anger ud.
> Man må sgu stå ved, hvad man gjort.
Jeg synes det er latterligt - hvis man vil opføre sig som
en idiot overfor sin partner, gøre sig til grin i selskabet
og være til gene for evt. andre gæster og deres partnere,
bør man ikke være så skvattet, at man tillige skal hyle op,
når man skal hjem. I sådanne tilfælde kan jeg til fulde
tilslutte mig Mic's udtalelse om, at det ville jeg ikke ned-
værdige mig til.
> Den kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Når nogen bliver
> syge, bliver jeg iskold, så jeg kan tage mig af det, der
> skal tages sig af i den situation. Men kan samtidig godt
> trøste mit barn og være kærlig. Mine følelser kommer
> først til udtryk bagefter, det være sig bekymring eller
> angst.
Sådan har jeg det også - det drejer sig jo ikke om mig,
men om barnet i den situation.
> > Kvinder, der uden for værtshuse skændes med deres
> > mænd, og tuder i stride strømme - fordi han f.eks. ikke
> > vil gå med dem hjem eller whatever.
>
> Kender jeg heller ikke noget til.
Åh, det er ellers en klassiker *G*
> Jeg har grædt efter alvorlige konfrontationer med mine
> børn, men først bagefter, når de ikke var tilstede. Det
> kan være, fordi jeg syntes, jeg burde have kunnet styre
> situationen meget bedre som den voksne, eller fordi
> jeg syntes, det var synd for dem, at de havde det så
> hårdt, at det skulle komme dertil. Også selvom det var
> dem, der var nogle urimelige bæster.
Ork, min mor har tudet mig ørene fulde i telefonen, fordi
min lillesøster på 7 år ikke ville have strømper på om
morgenen (og det endda mere end en gang - man kan
heldigvis bare lægge røret fra sig).
> Jeg har samme forståelse, når det drejer sig om den
> manipulerende gråd, som jeg kun har foragt tilovers for.
Og det er den, jeg hele tiden har skrevet om.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 22:35 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d078fe5$0$44257$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
> Jeg synes det er latterligt - hvis man vil opføre sig som
> en idiot overfor sin partner, gøre sig til grin i selskabet
> og være til gene for evt. andre gæster og deres partnere,
> bør man ikke være så skvattet, at man tillige skal hyle op,
> når man skal hjem. I sådanne tilfælde kan jeg til fulde
> tilslutte mig Mic's udtalelse om, at det ville jeg ikke ned-
> værdige mig til.
Jeg ville slet ikke opføre mig på den måde. Og ville nok
også forholde mig temmelig koldt overfor den, der græd
over selv at have opført sig på den måde.
> Sådan har jeg det også - det drejer sig jo ikke om mig,
> men om barnet i den situation.
Selvfølgelig.
>>> Kvinder, der uden for værtshuse skændes med deres
>>> mænd, og tuder i stride strømme - fordi han f.eks. ikke
>>> vil gå med dem hjem eller whatever.
>> Kender jeg heller ikke noget til.
> Åh, det er ellers en klassiker *G*
Jeg har bare ikke set det, kun hørt om det.
> Ork, min mor har tudet mig ørene fulde i telefonen, fordi
> min lillesøster på 7 år ikke ville have strømper på om
> morgenen (og det endda mere end en gang - man kan
> heldigvis bare lægge røret fra sig).
Kunne der ikke i virkeligheden have ligget noget andet neden
under, som hun gerne ville have snakket med dig om? Og så
har hun bare brugt et ubetydeligt problem som indfaldsvinkel.
>> Jeg har samme forståelse, når det drejer sig om den
>> manipulerende gråd, som jeg kun har foragt tilovers for.
> Og det er den, jeg hele tiden har skrevet om.
I know.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Bo Warming (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 14-06-02 22:53 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:aednj5$ffh$1@sunsite.dk...
> > Jeg synes det er latterligt - hvis man vil opføre sig som
> > en idiot overfor sin partner, gøre sig til grin i selskabet
> > og være til gene for evt. andre gæster og deres partnere,
> > bør man ikke være så skvattet, at man tillige skal hyle op,
> > når man skal hjem. I sådanne tilfælde kan jeg til fulde
> > tilslutte mig Mic's udtalelse om, at det ville jeg ikke ned-
> > værdige mig til.
Al det stolthed og ære og VÆRDIGHED
Jeg har en drøm om at alle er lige og kun dumhed gør at man udpeger godt og
ondt og foragter og ledes ved visse "fjendebilleder".
Når nogen ikke er værd at handle med, kan man FÅ FORBI, men hvorfor se ned
på, og hvorfor opleve nedværdigelse ved at man havde det sjovt med nogen
under egen rang.
Alle de piger jeg har boet sammen med længe, har sagt ja uden at blinke, når
jeg efter indledende snak sagde "skal vi elske" og det tog jeg som et
superkvalitet, at de ikke gjorde sig kostbare og tænkte på "værdighed" .
TV-fjolserne ævler om at "Man skal kunne se sig selv i spejlet om morgenen",
men der er større lykke i at være aktiv og opleve resultater i nuet og gøre
sit liv til et kunstværk og se sammen med en partner mod et fælles mål, end
at glo hinanden ind i øjnene eller nyde egne præstationer og status og
værdighed
"At opføre sig som en idiot overfor sin partner" - det kan der da komme
meget godt ud af. Idioter er sjovere end værdige mennesker.Hvis man er
delvis idiot, er det ærlig snak at tænke højt og være åben og vise sine
værste sider og finder ud af om de ikke også bør elskes.
At man stiler mod lighed, betyder at alle skal have adgang til de
udfordringer, de kan blive kloge af - ikke at der skal stjæles fra rige og
gives til fattige, for at gøre alle lige dumme.
| |
Sott (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 15-06-02 11:12 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> skrev i en meddelelse
news:NAtO8.46397$N46.1685589@news010.worldonline.dk...
> Når nogen ikke er værd at handle med, kan man FÅ FORBI, men hvorfor se
ned
> på, og hvorfor opleve nedværdigelse ved at man havde det sjovt med nogen
> under egen rang.
Det har ikke noget med sagen at gøre, i forhold til min
mening med det tidligere skrevne - jeg ville ikke, per-
sonligt, nedværdige mig til en sådan opførsel.
Hvad andre gør er deres egen sag - finder jeg dem på
den ene eller anden måde anstrengende at være i selskab
med, eller passer kemien bare ikke osv., så holder jeg
mig bare pænt på afstand og svarer høfligt men distanceret,
hvis de henvender sig til mig. Det er mit valg, ligesom deres
måde at tackle tingene på, er deres valg.
/Søs
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:18 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aednj5$ffh$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> > Ork, min mor har tudet mig ørene fulde i telefonen, fordi
> > min lillesøster på 7 år ikke ville have strømper på om
> > morgenen (og det endda mere end en gang - man kan
> > heldigvis bare lægge røret fra sig).
>
> Kunne der ikke i virkeligheden have ligget noget andet neden
> under, som hun gerne ville have snakket med dig om? Og så
> har hun bare brugt et ubetydeligt problem som indfaldsvinkel.
Måske - men så spildte hun min tid, og misbrugte min
goodwill, på intetsigende og ligegyldige ting, og derved
opnåede hun ikke det ønskede, men nok snarere det
modsatte. Det havde nok været mere hensigtsmæssigt
at tale med mig om, hvad det så end var, der var galt.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Bo Warming (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 17-06-02 21:22 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3d0e28a5$0$27742$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > Ork, min mor har tudet mig ørene fulde i telefonen, fordi
> > > min lillesøster på 7 år ikke ville have strømper på om
> > > morgenen
Kun forældre med for meget tid, blander sig i om barnet vil have sokker på
eller ikke.
Vigtigt er at barnet ikke går ud foran bilerne, men om det vil skeje ud mht
mode, er en udfordring som det lærer af.
Jeg er ikke spor såret over Tomas O' kritik af min barbering, der ikke
omfatter hår på halsen (og som på dage hvor jeg ikke besøger eller besøges,
helt udelades).
Men at gå¨op i sådanne ligegyldigheder, er ofte resultat af forældre, der
gik for meget op i at man skal være normal.
Livet er for kort til at gå op i at være normal.
Pia Kjærsgaard siger "skik følge eller land fly", men ikke alle er så
primitive.
(og apropos livssyn, som nogle tror er forkert , når det ikke er som deres
eget, så bør man ikke gøre sig til dommer over andre - den kaste første sten
, som selv er ren - og der er gode ting i alle partier)
"Moral er noget folk bruger til at slå andre i hovedet med" Oscar Wilde.
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 13:36 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d0e28a5$0$27742$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs *S*
>> Kunne der ikke i virkeligheden have ligget noget andet neden
>> under, som hun gerne ville have snakket med dig om? Og så
>> har hun bare brugt et ubetydeligt problem som indfaldsvinkel.
> Måske - men så spildte hun min tid, og misbrugte min
> goodwill, på intetsigende og ligegyldige ting, og derved
> opnåede hun ikke det ønskede, men nok snarere det
> modsatte. Det havde nok været mere hensigtsmæssigt
> at tale med mig om, hvad det så end var, der var galt.
Okey, min mor fungerer ikke helt på samme måde, men hun
er også så gammel, at hun ikke har små børn
Men hun taler ofte om intetsigende, kedelige ting såsom
bridge, og det helt ned i detaljer om hvert enkelt spil *gab*,
utifredshed med vennerne, som irriterer mig, men i det
mindste kan føre til en snak om, hvordan man vælger sine
venner og de krav, der er rimelige at stille til dem.
Selvom jeg nogle gange stopper hende, fordi jeg ikke er i
humør til at høre negative ting, eller det er gentagelser, har
jeg det også sådan, at hun er jo den eneste mor, jeg har.
Det er for sent for hende at lave sig selv radikalt om. Jeg
ved ikke, hvor længe jeg har hende endnu, hun er 73 år,
hun er alene, efter min far døde for 3 år siden, føler sig ofte
ensom og savner et andet menneske at røre ved. Hun bor
langt væk, så jeg kan ikke besøge hende særlig ofte.
Jeg er den, hun snakker mest og dybest med af os tre
søskende, vi snakker om ALT, så hun har brug for mig.
Derfor kan jeg sagtens bære over med hende og giver
hende gerne noget af min tid, uanset jeg somme tider
keder mig i vores samtaler. Gjorde jeg det ikke, ville jeg
have svært ved at leve med det efter hendes død.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 23-06-02 13:52 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af4fa3$ef2$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Okey, min mor fungerer ikke helt på samme måde, men hun
> er også så gammel, at hun ikke har små børn
Det har min mor nu heller ikke mere. Men min lillesøster
er kun 6 år ældre end min ældste, så på den måde over-
lappede det nærmest hinanden. Ligesom der kun er 1 års
forskel på min steddatter og min lillesøster, så jeg tog tit
min lillesøster på weekends samtidig med hende osv.
> Selvom jeg nogle gange stopper hende, fordi jeg ikke er i
> humør til at høre negative ting, eller det er gentagelser, har
> jeg det også sådan, at hun er jo den eneste mor, jeg har.
Ja.
> Det er for sent for hende at lave sig selv radikalt om. Jeg
> ved ikke, hvor længe jeg har hende endnu, hun er 73 år,
> hun er alene, efter min far døde for 3 år siden, føler sig ofte
> ensom og savner et andet menneske at røre ved. Hun bor
> langt væk, så jeg kan ikke besøge hende særlig ofte.
> Jeg er den, hun snakker mest og dybest med af os tre
> søskende, vi snakker om ALT, så hun har brug for mig.
Har du brug for hende? Kan du bruge hende?
> Derfor kan jeg sagtens bære over med hende og giver
> hende gerne noget af min tid, uanset jeg somme tider
> keder mig i vores samtaler. Gjorde jeg det ikke, ville jeg
> have svært ved at leve med det efter hendes død.
Er det den eneste grund til at du giver hende af din tid?
Hvis det er - hvorfor (altså, hvorfor ville du have svært ved
at leve med det)?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 18:20 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d15c520$0$237$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
> Har du brug for hende? Kan du bruge hende?
Ja, jeg har brug for hende. Hun er linket til min barndom,
mormor til mine unger, en, jeg snakker godt med, når hun
altså forstår mig, hvilket somme tider kan være svært,
fordi hun har nogle andre erfaringer fra en anden tid, end
jeg har. Men hun prøver at være der for mig, som jeg er
der for hende. Og meget vigtigt: Hun kender mig ud og ind,
så der skal ikke så mange forklaringer til, når vi snakker.
>> Derfor kan jeg sagtens bære over med hende og giver
>> hende gerne noget af min tid, uanset jeg somme tider
>> keder mig i vores samtaler. Gjorde jeg det ikke, ville jeg
>> have svært ved at leve med det efter hendes død.
> Er det den eneste grund til at du giver hende af din tid?
Nej, se ovenfor.
> Hvis det er - hvorfor (altså, hvorfor ville du have svært ved
> at leve med det)?
Jeg ville føle, jeg havde svigtet hende, selvom man jo
ikke selv vælger sine forældre og derfor ikke nødvendigvis
synes om dem. Men jeg elsker hende, det er den vigtigste
grund.
PS
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har haft problemer med at
svare på dine 3 sidste indlæg på sunsite og måtte finde
dem på TDC´ s newsserver i stedet.
Ved nogen hvorfor? Det er kun Søs´ indlæg, der volder
problemer.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 23-06-02 18:51 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d160302$0$78772$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Hanne :0)
> Ja, jeg har brug for hende. Hun er linket til min barndom,
> mormor til mine unger, en, jeg snakker godt med, når hun
> altså forstår mig, hvilket somme tider kan være svært,
> fordi hun har nogle andre erfaringer fra en anden tid, end
> jeg har. Men hun prøver at være der for mig, som jeg er
> der for hende. Og meget vigtigt: Hun kender mig ud og ind,
> så der skal ikke så mange forklaringer til, når vi snakker.
Så forstår jeg bedre, det lyde da som om, at I alt i alt
har et dejligt forhold *S*. Og alene det at hun prøver
at være der for dig, og er en du snakker godt med
(når det lykkes) er da guld værd :0)
> Jeg ville føle, jeg havde svigtet hende, selvom man jo
> ikke selv vælger sine forældre og derfor ikke nødvendigvis
> synes om dem. Men jeg elsker hende, det er den vigtigste
> grund.
Jeg bliver helt glad på dine vegne - jeg spurgte ind til det,
fordi jeg jo har helt andre forudsætninger, og du havde
ikke uddybet det ret meget, så jeg blev lidt forvirret og
ville gerne undgå at drage "mærkelige" konklusioner pga.
min baggrund *S*
> PS
> Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har haft problemer med at
> svare på dine 3 sidste indlæg på sunsite og måtte finde
> dem på TDC´ s newsserver i stedet.
> Ved nogen hvorfor? Det er kun Søs´ indlæg, der volder
> problemer.
Jeg har faktisk selv haft problemer med at svare på indlæg,
når jeg prøvede at bruge sunsite, jeg har nemlig prøvet at gå
over til sunsite - sunsite gik så også ned et par dage. Nu
er jeg pt. tilbage på TDC, så skulle det virke. TDC's server
er bare nogle gange utroligt langsom om at opdatere, og
nogle indlæg "smutter" - hvorfor jeg er træt af TDC  (
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 25-06-02 11:55 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d160b45$0$53213$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> Så forstår jeg bedre, det lyde da som om, at I alt i alt
> har et dejligt forhold *S*. Og alene det at hun prøver
> at være der for dig, og er en du snakker godt med
> (når det lykkes) er da guld værd :0)
Ja, jeg er ved at have lært hende, at man skal tænke
over, hvad den anden har fortalt og give respons, for
at den anden fortsat har lyst til at fortælle hende noget.
Det er hun ikke vant til fra sine veninder, som bare
snakker i munden på hinanden om hver sit. Underlig
form for konversation.
Hun gør sit bedste, og det er godt nok for mig.
> Jeg bliver helt glad på dine vegne - jeg spurgte ind til det,
> fordi jeg jo har helt andre forudsætninger, og du havde
> ikke uddybet det ret meget, så jeg blev lidt forvirret og
> ville gerne undgå at drage "mærkelige" konklusioner pga.
> min baggrund *S*
Det kan jeg godt forstå, og kunne godt unde dig et bedre
forhold til din mor. Det erklart, du ikke kunne vide, hvordan
vores er, mere præcist.
> Jeg har faktisk selv haft problemer med at svare på indlæg,
> når jeg prøvede at bruge sunsite, jeg har nemlig prøvet at gå
> over til sunsite - sunsite gik så også ned et par dage. Nu
> er jeg pt. tilbage på TDC, så skulle det virke. TDC's server
> er bare nogle gange utroligt langsom om at opdatere, og
> nogle indlæg "smutter" - hvorfor jeg er træt af TDC (
Me too. På sunsite er indlæggene der med det samme.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 10-06-02 18:01 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d033a76$0$74252$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
Godt du kom med dine eksempler. Jeg kunne jo simpelthen ikke
forstå, at jeg ikke har oplevet manipulerende gråd, når alle i
andre tilsyneladende har. Men nogle af dine situationer
genkender jeg og så bliver det nemmere for mig at forholde mig
til, hvad i andre taler om *S*.
> Kvinder til familiefester, der har rodet rundt med en eller
> anden fyr, når så hendes mand bliver vred og vil hjem, så
> græder kvindemennesket - og jeg synes reelt hun er til grin.
Denne her har jeg oplevet. Jeg synes slet ikke kvinden er til
grin fordi hun græder og jeg opfatter det heller ikke som
manipulerende.
Jeg synes kvinden er til grin fordi hun har rodet rundt med en
eller anden mand i stedet for at rode med sin mand/kæreste. Så
til grin det er hun, bare ikke fordi hun græder.
Jeg opfatter det sådan at hendes gråd er helt reel. Hun græder
fordi hun føler sig ydmyget, når alle pludselig ved, hvad der
foregår, og det kan jeg faktisk godt forstå, selvom det jo er
hende selv, der har stået for ydmygelsen. Så græder hun fordi,
hun har været sådan et stor idiot og ikke aner, hvad faen hun
skal gøre for at rette op på situationen. Hun græder sikkert
også fordi hun er angst for at miste manden/kæresten pga hvad hun
har lavet. Som jeg ser det er der altså i hvert 3 helt valide
grunde til gråd og jeg oplever det aldeles ikke som
manipulerende.
Måske kilden ligger der, at jeg ikke føler nogen impuls til
automatisk at trøste en som græder. Det gør jeg vitterlig ikke
med mindre det er et barn som er faldet og har slået sig. Men
ellers gør jeg ikke. Og når jeg ikke umiddelbart ser gråd som et
udtryk for et ønske om trøst, så ser jeg den heller ikke som
manipulerende.
Jeg kan godt forstå, at kvinden græder. Jeg ville sandsynligvis
gøre det selv, for er der een ting som næsten med sikkerhed kan
få mig til at græde, så er det når jeg føler mig ydmyget. Men
jeg ville ikke græde i håb om at det ville gøre "straffen" mindre
eller for at forsøge at vise mig så sårbar at folk fik
medlidenhed med mig. Da jeg bilder mig ind, at mennesker i bund
og grund er ret ens, så forestiller jeg mig at kvinden græder af
samme grund som mig og føler ingen trang til at trøste ej heller
medlidenhed.
> Kvinder, der græder i stride strømme, når deres børn er
> indlagte (ikke for noget synderligt alvorligt, altså ikke livs-
> truende) - det er så synd for mooaar, at der næsten ikke
> bliver plads til, at det reelt er barnet det er synd for, og
> jeg kan overhovedet ikke respektere noget sådant. Det
> er de sammen kvinder der er så vattede, at de desværre
> ikke kan være til støtte og trøst for deres børn ved under-
> søgelser, blodprøver og lignende, fordi de bliver "svimle"
> og måske ville besvime... arggghh...
Sådan nogle kvinder kender jeg ikke nogen af.
> Kvinder, der uden for værtshuse skændes med deres
> mænd, og tuder i stride strømme - fordi han f.eks. ikke
> vil gå med dem hjem eller whatever.
Jeg kender ikke sådan nogle kvinder, men jeg har da set scenen,
når jeg har passeret et værtshus. Igen har jeg ikke opfattet det
som manipulation men et udtryk for afmagt.
> Kvinder, der græder fordi manden taler hårdt til dem i
> irritation, eller fordi de ikke kan "styre" deres børn. Jeg
> mener *christ*, de burde da tage sig sammen.
Sådan nogle kender jeg så heller ikke.
> Sorry - jeg kan virkelig godt forstå mænd i lige det her.
Det kan jeg så stadig ikke. Men jeg gør mig jo også netop
skyldig i at se verden som jeg er, som jeg var inde på i et andet
indlæg.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 19:50 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:VT4N8.29348$N46.1067316@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> Godt du kom med dine eksempler. Jeg kunne jo simpelthen ikke
> forstå, at jeg ikke har oplevet manipulerende gråd, når alle i
> andre tilsyneladende har. Men nogle af dine situationer
> genkender jeg og så bliver det nemmere for mig at forholde mig
> til, hvad i andre taler om *S*.
Fino - for jeg skriver egentlig _kun_ om den manipulerende
gråd. Det er jo ikke det at græde i sig selv, der er "noget
galt med" *S*.
> Denne her har jeg oplevet. Jeg synes slet ikke kvinden er til
> grin fordi hun græder og jeg opfatter det heller ikke som
> manipulerende.
> Jeg synes kvinden er til grin fordi hun har rodet rundt med en
> eller anden mand i stedet for at rode med sin mand/kæreste. Så
> til grin det er hun, bare ikke fordi hun græder.
Vi ser forskelligt på det - at hun træder i nælderne, ikke bare
overfor sig selv og sin partner, men den anden mand og dennes
evt. partner er en ting, at hun skaber forlegenhed i selskabet
og evt. sårer værtsparret ved at være skyld i et mindre heldigt
selskab end ellers er endnu en ting - at hun så tilmed udsætter
andre for noget så pinagtigt/nedværdigende (det synes jeg nu
altså det er), at begynde at græde midt i det hele, fordi hun
nu skammer sig og evt. frygter konsekvenserne - yiiikes....
jeg fristes til at sige: Gå dog hjem!
> Jeg opfatter det sådan at hendes gråd er helt reel. Hun græder
> fordi hun føler sig ydmyget, når alle pludselig ved, hvad der
> foregår,
Det har de da sikkert vidst hele tiden, sådan har det da været
til de efterhånden mange sammenkomster, hvor jeg har set
det ske.
> og det kan jeg faktisk godt forstå, selvom det jo er
> hende selv, der har stået for ydmygelsen. Så græder hun fordi,
> hun har været sådan et stor idiot og ikke aner, hvad faen hun
> skal gøre for at rette op på situationen.
Hun skulle have ladet være - eller kunne tage konsekvensen.
> Hun græder sikkert
> også fordi hun er angst for at miste manden/kæresten pga hvad hun
> har lavet.
Det er da bare så tåbeligt - hvordan kan man træffe et
valg der siger, jeg skider på min mands/kærestes følelser,
ved at gøre som jeg gør - og så bagefter græde øjnene
ud, fordi ens elendige opførsel har konsekvenser. Jeg
mener, halløjsa - kommer det som en overraskelse.
> Som jeg ser det er der altså i hvert 3 helt valide
> grunde til gråd og jeg oplever det aldeles ikke som
> manipulerende.
Jeg opfatter det helt klart som manipulerende, hun vælger
at gøre noget, som hun ved er forkert. Hun sårer sin
partner og bagefter græder hun.
Har han såret hende - næh... har nogen ødelagt selskabet
for hende - næh... har nogen gjort noget som helst mod
hende - næh... Jeg kan simpelthen ikke se, andet end at
en sådan opførsel er pinlig, hun har da intet at græde
over andet end egen dumhed, og den er jo hendes, så
kunne hun holde sit græderi for sig selv, hvorfor skal
andre nu også belemres med det.
Åh, nej - det minder om dengang en af min eks-mands
venners kone spurgte mig, om ikke hun måtte lægge an
på min mand. Jeg sagde selvfølgelig: Værs'go.
Det endte med at hun sad med nederdelen trukket
halvvejs op, blusen halvvejs ned - hun havde gjort sig
til grin for hele selskabet - og selvfølgelig sluttede hun
af med at sidde og tude midt på gulvet, fordi min eks-
mand var rørende uopmærksom på hendes halvvejs
strippen og jeg skal komme efter dig - så hun kunne
ikke få den bekræftigelse hun sådan higede efter.
Jeg synes, det er kvalmt - og hendes grædekone-
opvisning ændrede ihvertfald ikke mit syn på hende.
Til en anden fest oplevede jeg hvordan disse fulde mænd
troede, at de havde carte blanche til at overrage alle andre
end deres koner/kærester osv. Hvilket min eks-mand så
også lige ville prøve (parolen var jo, at de her forsmåede
kvinder højst ville hyle lidt, og så skete der ikke mere ved
det, det havde kvinderne jo selv "lært" deres mænd).
Det var i begyndelsen, hvor vores forhold ikke havde varet
så længe. Jeg rejste mig og gik - og så kom han halsende
efter mig, og troede han skulle stille sig hidsigt an, over at
jeg ikke ville glo på det svineri - så hamrede jeg ham en,
og gik. Det skete aldrig igen, jeg havde sat min grænse.
> Måske kilden ligger der, at jeg ikke føler nogen impuls til
> automatisk at trøste en som græder. Det gør jeg vitterlig ikke
> med mindre det er et barn som er faldet og har slået sig. Men
> ellers gør jeg ikke. Og når jeg ikke umiddelbart ser gråd som et
> udtryk for et ønske om trøst, så ser jeg den heller ikke som
> manipulerende.
Du har ret - vi ser det helt forskelligt. De mennesker jeg har
inde på livet, de græder ikke, medmindre der er noget der
gør virkelig ondt. Det er når deres barn er ved at dø, når
deres mor er død, når deres forhold afsluttes, når de er
voldsomt angste, når de oplever en dødfødsel, når deres
mand er uforklarligt syg i måneder, når deres bror indlægges
på psykiatisk hospital som skizofren, eller når de på anden
vis er midt i en krise... og så trøster og hjælper jeg, så godt
jeg kan - om ikke andet, så ved at lade dem mærke, at jeg
er der, og at jeg bliver så længe de har brug for mig.
Og netop pga. ovenstående opfatter jeg hovedsageligt gråd
som et udtryk for dyb smerte, og et behov for omsorg for
en stund, da verden vist for en lille stund er blevet "for meget"
at bære alene.
> Jeg kan godt forstå, at kvinden græder. Jeg ville sandsynligvis
> gøre det selv, for er der een ting som næsten med sikkerhed kan
> få mig til at græde, så er det når jeg føler mig ydmyget. Men
> jeg ville ikke græde i håb om at det ville gøre "straffen" mindre
> eller for at forsøge at vise mig så sårbar at folk fik
> medlidenhed med mig. Da jeg bilder mig ind, at mennesker i bund
> og grund er ret ens, så forestiller jeg mig at kvinden græder af
> samme grund som mig og føler ingen trang til at trøste ej heller
> medlidenhed.
Vi er forskellige - jeg finder en sådan kvinde pinlig.
> > Kvinder, der græder i stride strømme, når deres børn er
> > indlagte (ikke for noget synderligt alvorligt, altså ikke livs-
> > truende) - det er så synd for mooaar, at der næsten ikke
> > bliver plads til, at det reelt er barnet det er synd for, og
> > jeg kan overhovedet ikke respektere noget sådant. Det
> > er de sammen kvinder der er så vattede, at de desværre
> > ikke kan være til støtte og trøst for deres børn ved under-
> > søgelser, blodprøver og lignende, fordi de bliver "svimle"
> > og måske ville besvime... arggghh...
>
> Sådan nogle kvinder kender jeg ikke nogen af.
Åh, du har været forskånet for en del - samme type kvinder
kan finde på at påføre deres børn lidelser/skader, blot for
at opleve glæden ved at være "den stakkels mor". Heldigvis
er det langt fra i alle tilfældene.
> > Kvinder, der græder fordi manden taler hårdt til dem i
> > irritation, eller fordi de ikke kan "styre" deres børn. Jeg
> > mener *christ*, de burde da tage sig sammen.
>
> Sådan nogle kender jeg så heller ikke.
Der er kvinder der græder, fordi de ikke kan styre deres
2, 4 eller 7 årige barn. Jeg synes det er latterligt.
> > Sorry - jeg kan virkelig godt forstå mænd i lige det her.
>
> Det kan jeg så stadig ikke. Men jeg gør mig jo også netop
> skyldig i at se verden som jeg er, som jeg var inde på i et andet
> indlæg.
Måske er du den heldige af os?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 12-06-02 22:08 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d07987e$0$44171$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> Fino - for jeg skriver egentlig _kun_ om den manipulerende
> gråd. Det er jo ikke det at græde i sig selv, der er "noget
> galt med" *S*.
Nej det er det ikke. Men igen må jeg sige at manipulerende gråd
ikke er noget jeg føler, jeg oplever. Jeg mener helt klart det
afhænger af synsvinkel hos den som ser.
> Vi ser forskelligt på det - at hun træder i nælderne, ikke bare
> overfor sig selv og sin partner, men den anden mand og dennes
> evt. partner er en ting, at hun skaber forlegenhed i selskabet
> og evt. sårer værtsparret ved at være skyld i et mindre heldigt
> selskab end ellers er endnu en ting - at hun så tilmed udsætter
> andre for noget så pinagtigt/nedværdigende (det synes jeg nu
> altså det er), at begynde at græde midt i det hele, fordi hun
> nu skammer sig og evt. frygter konsekvenserne - yiiikes....
> jeg fristes til at sige: Gå dog hjem!
Det synes jeg er meget underligt.
Hun viser at hun skammer sig ved at græde.
Vi er vel enige om, at hun burde skamme sig ik'?
Vi er vel også enige om at det at stå ved at man har begået en
brøler og at man skammer sig næppe kan være en dårlig ting ik'?
Jeg synes da tværtimod at den som lader som om, han/hun intet har
gjort galt, når de har kvajet sig er til grin. At forsøge at
være cool, når man absolut ikke er det, det er i mine øjne til
grin.
> Det har de da sikkert vidst hele tiden, sådan har det da været
> til de efterhånden mange sammenkomster, hvor jeg har set
> det ske.
Måske. Men nu er hun altså ansigt til ansigt med, at de ved det.
Hun har måske ikke vidst, at de vidste det før eller også har hun
kunnet fortrænge det. Det kan hun ikke længere og så skammer hun
sig, er angst for deres dom etc etc, og det står hun ved blandt
andet ved at græde i stedet for at forsøge at holde en maske af
at være cool og ovenpå.
> Hun skulle have ladet være - eller kunne tage konsekvensen.
Selvfølgelig skulle hun have ladet være. Men du og jeg ved
begge, at mennesker ikke altid lader være med at gøre de ting,
som de burde holde sig fra.
Hvad får dig til at tro, at hun ikke kan tage konsekvensen?
Hun udtrykker jo bare skam, skyld, angst etc etc. Som jeg ser
det er det jo altså også en inddirekte påtagelse af ansvar og det
endda i fuld offentlighed. Ikke noget med at undskylde eller
lade som om, det hun har gjort er ok. Næh nej fuld tryk på,
"Hold kæft hvor er jeg ydmyget fordi jeg har kvajet mig og været
en idiot og ydmyget min partner og i det hele taget opført mig af
røvens til". Meget mere ærligt bliver det sgu ikke efter min
mening.
> Det er da bare så tåbeligt - hvordan kan man træffe et
> valg der siger, jeg skider på min mands/kærestes følelser,
> ved at gøre som jeg gør - og så bagefter græde øjnene
> ud, fordi ens elendige opførsel har konsekvenser. Jeg
> mener, halløjsa - kommer det som en overraskelse.
Sikkert ikke. De fleste som er utro er udemærket godt klar over
*i teorien* at der kan være konsekvenser som er meget
ubehagelige. Men en ting er at forholde sig til noget teoretisk,
noget andet er at stå i situationen.
Igen mener jeg ikke, at kvinden nødvendigvis græder, fordi hun
vil opnå sympati. Ja jeg mener endda ikke, at hun græder fordi
hun ønsker at opnå noget som helst. Hun græder fordi hun har
kvajet sig og er ked af at hun har kvajet sig. Sandsynligvis er
hun ked af det på egne vegne, for det er altså lidt af et
nederlag at have håndteret sit forhold på den måde og hendes
svaghed er altså udstillet for alt og alle.
> Jeg opfatter det helt klart som manipulerende, hun vælger
> at gøre noget, som hun ved er forkert. Hun sårer sin
> partner og bagefter græder hun.
Jeg stortudede da jeg fortalte min mand, at jeg var ved at
forelske mig i en anden mand.
Jeg vidste udemærket godt, at jeg ikke burde forelske mig i nogen
på den måde, når jeg var gift.
Jeg vidste udemærket godt, at jeg ikke burde ønske mig hen til en
anden, når jeg var i selskab med min mand.
Jeg græd da ikke, fordi jeg syntes det var synd for mig. Jeg
græd fordi, jeg havde svigtet ham i hans tro på mig. Fordi jeg
havde svigtet mit eget syn på mig selv og fordi jeg vidste, at
jeg bragte vores forhold i fare. Alt sammen ting som jeg ikke
ønskede at gøre, men som jeg på en eller anden måde alligevel
havde gjort. Jeg skammede mig over mig selv, så jeg græd.
Det var fandme ikke for at manipulere nogen. Det var dyb
skuffelse over min egen mangel til at slå til og den smerte jeg
vidste, at jeg påførte ham. Det var dårlig samvittighed.
> Har han såret hende - næh... har nogen ødelagt selskabet
> for hende - næh... har nogen gjort noget som helst mod
> hende - næh... Jeg kan simpelthen ikke se, andet end at
> en sådan opførsel er pinlig, hun har da intet at græde
> over andet end egen dumhed, og den er jo hendes, så
> kunne hun holde sit græderi for sig selv, hvorfor skal
> andre nu også belemres med det.
Hvorfor er det belemrende at græde?
Vi snakker så tit i denne gruppe om at stå ved sig selv og sine
følelser også når det er af den slags, som man ikke er skide
stolt over. Faktisk vil jeg personligt vove den påstand, at der
er langt mere styrke i at vedstå sig sine egne svagheder end der
er over noget andet. Og så endda at vedstå sig dem overfor andre
mennesker. Det betyder ikke, at jeg beundrer kvinden for hvad
hun har gjort i situationen. Slet ikke. Men jeg konstaterer at
hun altså ikke er bange for at stå ved, at hun har kvajet sig på
det groveste og at hun er "skurken". Endvidere står hun ved, at
det at være "skurken" ikke er noget hun er stolt af. Tænk jeg
finder det langt mere stærkt og menneskeligt end manden som står
sammen med kollegaerne og praler af at have nedlagt endnu en
kvinde som hans kone ikke ved noget om.
[SNIP historien om kvinden der lagde an men ikke fik respons]
> Jeg synes, det er kvalmt - og hendes grædekone-
> opvisning ændrede ihvertfald ikke mit syn på hende.
Det ændrer da heller ikke mit syn på, at hun har lavet noget
lort.
Men hendes gråd gør ikke sagen værre efter min mening. Hun har
efter al sandsynlighed skammet sig over sig selv og sin opførsel
og så finder jeg det helt naturligt at græde. Gråden er ikke
problemet, det er opførslen der er det.
Du og jeg har så bare forskellige opfattelser af, hvordan man bør
reagere, når man afsløres.
Jeg ser absolut intet beundringsværdigt i at holde hovedet højt.
Tværtimod synes jeg det er hovent.
> Du har ret - vi ser det helt forskelligt. De mennesker jeg har
> inde på livet, de græder ikke, medmindre der er noget der
> gør virkelig ondt.
Efter hvis målestok? Din, min, deres?
> Det er når deres barn er ved at dø, når
> deres mor er død, når deres forhold afsluttes, når de er
> voldsomt angste, når de oplever en dødfødsel, når deres
> mand er uforklarligt syg i måneder, når deres bror indlægges
> på psykiatisk hospital som skizofren, eller når de på anden
> vis er midt i en krise... og så trøster og hjælper jeg, så godt
> jeg kan - om ikke andet, så ved at lade dem mærke, at jeg
> er der, og at jeg bliver så længe de har brug for mig.
Jeg oplever meget ofte trøst som en opfordring til at holde op
med at græde. Når så folk holder op, så går der ikke lang tid
før alle tror, at nu er alt godt igen. Hvis bare vi kan få
gråden til at stoppe, så kan vi lade som om alting er godt.
Der er situationer hvor det er på sin plads at trøste og andre
hvor det ikke er.
Jeg mener det er helt på sin plads at trøste den som ønsker
trøst, såfremt man selv føler sig i stand til det.
Men det er langt fra alle som græder fordi de ønsker trøst.
Kvinden der har været sin mand utro ved et selskab ønsker
angiveligt ikke trøst i situationen. Tværtimod så ønsker hun at
give udtryk for sin skam og sin skyld.
Personligt mener jeg ikke, at hun bør trøstes selv hvis hun gerne
ville det (hvilket jeg så betvivler). Hun skal da bare have lov
til at udtrykke den skam for den er jo helt på sin plads.
> Og netop pga. ovenstående opfatter jeg hovedsageligt gråd
> som et udtryk for dyb smerte, og et behov for omsorg for
> en stund, da verden vist for en lille stund er blevet "for
meget"
> at bære alene.
Jeg mener så afgjort at gråd kan være validt i andre sammenhænge.
Ligesom der nogle gange skal meget til at slå en latter ud af mig
og andre gange ingenting.
Det er MIN målestok der bestemmer hvornår gråd er på sin plads
for mig. Har jeg behov for trøst så siger jeg det, og så
henvender jeg mig til en som jeg finder det validt at blive
trøstet af.
Eksempelvis drømte jeg ikke om trøst, da jeg stortudende fortalte
min mand om min mentale utroskab. Overhovedet ikke. Jeg ville
have syntes det var væmmeligt, hvis han forsøgte at trøste mig,
da det jo var mig som var "skurken". Jeg drømte heller ikke om
syndsforladelse, for jeg mente faktisk ikke, at der var nogen
undskyldning, jeg mente ikke, at det kunne tilgives. Så jeg
søgte ikke trøst hos ham. Jeg tilbød ham min trøst men vidste
også udemærket godt, at den sikkert ikke ville være velkommen, da
jeg jo altså var den som også sårede. Den var så faktisk
velkommen, hvilket overraskede mig meget. Jeg er helt overbevist
om, at man ikke trøster dårligere fordi man selv er ked af det og
giver udtryk for det ved at græde. Tværtimod mener jeg at det
kan være med til at give rum for andre til også at gøre det.
Gøre det mere validt for andre. Der kan være stor trøst i at
græde sammen.
> Vi er forskellige - jeg finder en sådan kvinde pinlig.
Men hvorfor er det pinligt at vise at man skammer sig med gråd?
Når jeg nu siger at det ikke er for tilgivelse eller trøst men
derimod ren og skær påtagelse af ansvar og indsigt i sig selv som
et dumt svin i den situation?
Jeg finder det lige validt at juble over sine egne
fortræffeligheder, blive vred og sine manglende evner eller blive
ked af det over sin moralske uformåen.
Så når nu det ikke er pinligt at gå til eksamen og sige "YES jeg
gjorde det sgu" når man får en god karakter og er stolt af sin
indsats, hvorfor er det så pinligt at græde, når man føler skam
over sig selv?
> Åh, du har været forskånet for en del - samme type kvinder
> kan finde på at påføre deres børn lidelser/skader, blot for
> at opleve glæden ved at være "den stakkels mor". Heldigvis
> er det langt fra i alle tilfældene.
Ja det har jeg måske nok.
Men jeg kommer i tanke om at min veninde faktisk græd ret meget i
sidste uge, da hendes lille pige på 11 måneder blev indlagt med
feberkramper og jeg piskede til hospitalet for at være der. Jeg
kan godt forstå, at hun græd. Hun var angst som en i heleved.
Feberkramper er jo forholdsvis almindelige for små børn og
behøver slet ikke være noget alvorligt, men hun vidste jo netop
ikke hvad der var galt og var angst for om det var noget
alvorligt. Vi græd da sammen, holdt om hinanden og om hendes
lille pige. Jeg synes der er styrke i den slags også selvom det
måske slet ikke er spor alvorligt og de blev udskrevet få dage
senere (uden dog at vide, hvad problemet er).
> Der er kvinder der græder, fordi de ikke kan styre deres
> 2, 4 eller 7 årige barn. Jeg synes det er latterligt.
Jeg har svært ved at tro at nogen bare græder ud af det blå fordi
barnet en dag ikke vil som een selv.
Men jeg kan sagtens forstå at man græder i afmagt, fordi man ikke
aner sine levende råd og er under pres i en længere periode.
Det virker på mig som om du opfatter gråd som noget man pålægger
andre. Men det gør man jo ikke med latter eller med vrede
nødvendigvis. De fleste følelser er faktisk ret egoistiske i
deres udspring. Hvorfor er gråden noget særligt? Det er noget
med svaghed det forstår jeg godt. Men at jeg er svag betyder jo
ikke, at andre skal være stærke. Blot at jeg for at være stærk
også har brug for at få lov til at være svag ind i mellem. Så må
verden vente til jeg er klar igen.
> Måske er du den heldige af os?
Sådan opfatter jeg det faktisk selv. For jeg er jo så altså ikke
mistroisk. Jeg plages ikke af irritation eller vrede i de
situationer som du gør men nøjes med at konstatere, hvis ikke jeg
mener at situationen er til empati og trøst.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 23:00 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:8ION8.33576$N46.1370705@news010.worldonline.dk...
Hej igen Puk :0)
> Nej det er det ikke. Men igen må jeg sige at manipulerende gråd
> ikke er noget jeg føler, jeg oplever. Jeg mener helt klart det
> afhænger af synsvinkel hos den som ser.
Dette kan jeg så fastslå her, at vi ikke bliver enige i.
> Det synes jeg er meget underligt.
> Hun viser at hun skammer sig ved at græde.
> Vi er vel enige om, at hun burde skamme sig ik'?
> Vi er vel også enige om at det at stå ved at man har begået en
> brøler og at man skammer sig næppe kan være en dårlig ting ik'?
>
> Jeg synes da tværtimod at den som lader som om, han/hun intet har
> gjort galt, når de har kvajet sig er til grin. At forsøge at
> være cool, når man absolut ikke er det, det er i mine øjne til
> grin.
Verden er ikke sort og hvid - der er mange måder at vise,
at man synes, at man har kvajet sig og er ked af det.
> Hvorfor er det belemrende at græde?
Fordi de som har holdt en ellers dejlig fest, nu kan se alle
deres gode intentioner om at skabe en hyggelig stemning
mere eller mindre ødelagt.
> Vi snakker så tit i denne gruppe om at stå ved sig selv og sine
> følelser også når det er af den slags, som man ikke er skide
> stolt over.
Hvordan kan det være, at bare fordi jeg ikke opfatter
gråd som "forløsningen" på det at være ked af det _altid_
- at så er det i modstrid med at stå ved sine følelser.
> Faktisk vil jeg personligt vove den påstand, at der
> er langt mere styrke i at vedstå sig sine egne svagheder end der
> er over noget andet. Og så endda at vedstå sig dem overfor andre
> mennesker.
Jamen, hvor læser du ind i mine indlæg, at man ikke skulle
vedstå sig sine følelser.
> Det betyder ikke, at jeg beundrer kvinden for hvad
> hun har gjort i situationen. Slet ikke. Men jeg konstaterer at
> hun altså ikke er bange for at stå ved, at hun har kvajet sig på
> det groveste og at hun er "skurken".
Er man da bange for det, blot fordi man måske ville
vælge at sige tak for en dejlig fest, og beklage at man
desværre selv var gået over stregen, og derfor ville
tage hjem?
> Du og jeg har så bare forskellige opfattelser af, hvordan man bør
> reagere, når man afsløres.
> Jeg ser absolut intet beundringsværdigt i at holde hovedet højt.
> Tværtimod synes jeg det er hovent.
Verden er ikke sort og hvid - og jeg har ingen steder skrevet,
at man blot skulle holde hovedet højt, når man har lavet noget
lort. Desuden er jeg ikke kommet med noget endegyldig syn
på, hvordan man bør reagere, når man afsløres. Jeg har bare
påpeget, at jeg i visse tilfælde finder nogle kvinders gråd
manipulerende, ligesom jeg mener, at der er tidspunkter,
hvor _jeg_ ikke finder det hensigtsmæssigt at græde.
> > Du har ret - vi ser det helt forskelligt. De mennesker jeg har
> > inde på livet, de græder ikke, medmindre der er noget der
> > gør virkelig ondt.
>
> Efter hvis målestok? Din, min, deres?
Deres - det er jo dem der græder eller lader være - jeg
har bare konstanteret, at sådan var det, og det passer
altså ind med hvordan jeg langt hen ad vejen selv mener,
jeg vil reagere.
> Jeg oplever meget ofte trøst som en opfordring til at holde op
> med at græde.
Det gør jeg ikke. Man græder, til man ikke græder mere.
> Når så folk holder op, så går der ikke lang tid
> før alle tror, at nu er alt godt igen. Hvis bare vi kan få
> gråden til at stoppe, så kan vi lade som om alting er godt.
Det er jeg uenig i.
> Kvinden der har været sin mand utro ved et selskab ønsker
> angiveligt ikke trøst i situationen.
Åh, det er jeg uenig i - altså, alt efter hvem kvinden måtte
være. Jeg har jo oplevet dette en del gange, og det tilbage-
vendende tema har været: Snøft, snøft - min mand forstår
mig ikke, jeg kunne ikke gøre for det, og nu er han også
bare sur og jeg som ellers så gerne ville blive.
Andre kvinder, til andre fester, i andre omgangskredse
er måske anderledes.
> > Og netop pga. ovenstående opfatter jeg hovedsageligt gråd
> > som et udtryk for dyb smerte, og et behov for omsorg for
> > en stund, da verden vist for en lille stund er blevet "for
> meget"
> > at bære alene.
>
> Jeg mener så afgjort at gråd kan være validt i andre sammenhænge.
Hvad mener du med andre sammenhænge?
Jeg skriver: som udtryk for dyb smerte, når verden for en
stund er blevet for meget.
> Det er MIN målestok der bestemmer hvornår gråd er på sin plads
> for mig.
Ja, det kan da ikke bestrides.
> Eksempelvis drømte jeg ikke om trøst, da jeg stortudende fortalte
> min mand om min mentale utroskab. Overhovedet ikke. Jeg ville
> have syntes det var væmmeligt, hvis han forsøgte at trøste mig,
> da det jo var mig som var "skurken".
Og hvad så, hvis han havde gjort det?
> Der kan være stor trøst i at
> græde sammen.
Uden tvivl - ligesom der kan være stor trøst i, at en anden
er "stærk" (i mangel af bedre ord), når man selv for en stund
ikke er det.
> Men hvorfor er det pinligt at vise at man skammer sig med gråd?
Det kommer an på scenariet - de kvinder jeg har oplevet,
har altså ikke virket skamfulde.
> Når jeg nu siger at det ikke er for tilgivelse eller trøst men
> derimod ren og skær påtagelse af ansvar og indsigt i sig selv som
> et dumt svin i den situation?
Ikke de gange jeg har oplevet det, og jeg ville selv tackle
det anderledes, da jeg gerne ville prøve at sikre, at en evt.
festlig sammenkomst ikke "slukker og lukker" fordi jeg til-
fældigvis er ked af det. Jeg har mange måder at være ked
af det, gråd er når jeg er meget, meget træt/overkørt og
derfor i forvejen ikke helt ovenpå - eller når noget er så
voldsomt og smertefuldt, at jeg ikke på nogen måde kan
holde igen.
Sådan er vi så forskellige.
> Jeg finder det lige validt at juble over sine egne
> fortræffeligheder, blive vred og sine manglende evner eller blive
> ked af det over sin moralske uformåen.
Jeg er enig - jeg vælger bare at udtrykke f.eks. tristhed
anderledes.
> Så når nu det ikke er pinligt at gå til eksamen og sige "YES jeg
> gjorde det sgu" når man får en god karakter og er stolt af sin
> indsats, hvorfor er det så pinligt at græde, når man føler skam
> over sig selv?
Fordi jeg oplever det sådan, det er mine følelser ved-
rørende dette - er det nu mindre validt, fordi det er
så følsomt et emne, det med at græde?
(Jeg vil lige præcisere, at jeg ikke synes, at det _altid_
er pinligt at græde, når man føler skam over sig selv).
> Ja det har jeg måske nok.
> Men jeg kommer i tanke om at min veninde faktisk græd ret meget i
> sidste uge, da hendes lille pige på 11 måneder blev indlagt med
> feberkramper og jeg piskede til hospitalet for at være der. Jeg
> kan godt forstå, at hun græd. Hun var angst som en i heleved.
> Feberkramper er jo forholdsvis almindelige for små børn og
> behøver slet ikke være noget alvorligt, men hun vidste jo netop
> ikke hvad der var galt og var angst for om det var noget
> alvorligt. Vi græd da sammen, holdt om hinanden og om hendes
> lille pige. Jeg synes der er styrke i den slags også selvom det
> måske slet ikke er spor alvorligt og de blev udskrevet få dage
> senere (uden dog at vide, hvad problemet er).
Hvordan mon det opleves af barnet?
Mor græder, det må være meget slemt....
Jeg har set hvordan forskellen på mine børn har været, når
de har været ved at blive kvalt. Min mors græderi, skræmte
livet af min søn, og han var dybt ulykkelig i flere dage efter
- og han oplevede "ofte" at få ting i den gale hals og var flere
gange der, hvor han ikke kunne få luft. Men de andre gange,
hvor det var mig, der tog mig af det, og jeg snakkede berolig-
ende til ham, mens jeg vendte ham om og fik "hvad-det-nu-var"
banket løs - der var han også rolig og tog det afslappet og
oplevede åbenbart ikke den samme angst.
Der er lavet undersøgelser der påviser, at børn er meget
sensitive overfor deres forældres reaktioner - og jeg vælger
så, at mine børn skal ikke få en evt. angst fra mig, hvis jeg
kan undlade det. Ikke fordi jeg synes, at man ikke skal
opleve angst, men fordi jeg synes, at jeg i sådanne tilspidsede
situationer gerne vil være deres "bastion" af tryghed.
Jeg skriver ikke, at jeg synes din veninde reagerede "forkert",
hun reagerede sikkert, som det er mest naturligt for hende.
Jeg forklarer bare, at jeg finder noget andet naturligt, og
derfor reagerer jeg anderledes.
> Det virker på mig som om du opfatter gråd som noget man pålægger
> andre.
Nej - men at det _kan_ være noget man søger at pålægge
andre, deraf ordet manipulerende.
> Men det gør man jo ikke med latter eller med vrede
> nødvendigvis. De fleste følelser er faktisk ret egoistiske i
> deres udspring. Hvorfor er gråden noget særligt?
Det er den ikke.
> Sådan opfatter jeg det faktisk selv. For jeg er jo så altså ikke
> mistroisk. Jeg plages ikke af irritation eller vrede i de
> situationer som du gør men nøjes med at konstatere, hvis ikke jeg
> mener at situationen er til empati og trøst.
At jeg i visse situationer har oplevet irritation og vrede i forbin-
delse med hvad jeg oplever som manipulerende gråd, kate-
goriserer mig ikke automatisk som mistroisk - eller som en
der i alle tilfælde af gråd irriteres eller bliver vred. Derudover
kan jeg tilføje, at jeg faktisk altid føler jeg oplever empati,
selv overfor de som har virket irriterende på mig, for dybest
set synes jeg, at det er trist, og at det nok ville være bedre
for dem, om de kunne tackle tingene anderledes, til større
glæde for dem selv.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 14-06-02 18:16 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d07c513$0$44238$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Verden er ikke sort og hvid - der er mange måder at vise,
> at man synes, at man har kvajet sig og er ked af det.
Naturligvis, jeg kan så bare ikke se, hvorfor gråd ikke er lige
så ok som andre og det er jo altså gråden der bliver peget ud her
som den "forkerte" manipulerende måde at vise det.
> Fordi de som har holdt en ellers dejlig fest, nu kan se alle
> deres gode intentioner om at skabe en hyggelig stemning
> mere eller mindre ødelagt.
Tænk det mener jeg faktisk den bliver uanset om nogen så græder,
når den slags opstår.
En hyggelig stemning bliver da ødelagt af utroskab, hvor
partneren endda er til stede etc.
Gråden gør ikke hverken fra eller til efter min mening. Den gør
det måske bare mere synligt, så man ikke nær så nemt kan sidde og
lade som om, det ikke er sket. Men det ser jeg ikke noget galt
i.
> Hvordan kan det være, at bare fordi jeg ikke opfatter
> gråd som "forløsningen" på det at være ked af det _altid_
> - at så er det i modstrid med at stå ved sine følelser.
Det skrev jeg vist heller ikke og hvis jeg gjorde var det ikke
min mening.
Du skrev bare, at hvis kvinden græder er hun pinlig og til grin.
Jeg svarer så, at hun jo bare viser, at hun står ved sine
følelser omkring det og hvad de følelser er, når hun græder.
Det betyder jo ikke, at man ikke står ved sine følelser hvis man
ikke græder og det skrev jeg da heller ikke noget om.
> Jamen, hvor læser du ind i mine indlæg, at man ikke skulle
> vedstå sig sine følelser.
Jeg føler ikke at jeg vedstår mig, at jeg er ked af det, hvis
ikke jeg giver udtryk for det. Jeg giver udtryk for det ved
blandt andet at græde. Jeg hverken læste eller så i dit indlæg
at man ikke skulle vedstå sig sine følelser. Men jeg læste at
gråden var belemerende og latterlig (til grin tror jeg du skrev
for at være helt nøjagtig). Det kan jeg ikke forstå, fordi jeg
mener gråden blot er et udtryk for en følelse som man står ved,
og det synes jeg ikke er hverken belemrende eller til grin.
> Er man da bange for det, blot fordi man måske ville
> vælge at sige tak for en dejlig fest, og beklage at man
> desværre selv var gået over stregen, og derfor ville
> tage hjem?
Ikke nødvendigvis. Men når både du og Mic kalder det
nedværdigende og jeg er af den opfattelse, at i begge ser
"nedværdigende" som værende noget negativt, noget i ikke ønsker
at være, ja så opfatter jeg det også sådan at i med al magt ville
bekæmpe tårer, for ikke at nedværdige jer selv. Det opfatter jeg
som en slags angst for at tabe ansigt overfor andre og overfor
sig selv.
> Deres - det er jo dem der græder eller lader være - jeg
> har bare konstanteret, at sådan var det, og det passer
> altså ind med hvordan jeg langt hen ad vejen selv mener,
> jeg vil reagere.
Jo men når du skriver, at de ikke græder med mindre noget gør
rigtig ondt og samtidig siger at det er til grin at græde ved en
fest hvor man har kvajet sig, så lyder det for mig som om det er
din målestok du måler efter. En eller anden er til grin, når de
græder ved en fest, fordi de ikke har ondt nok efter din
målestolk til at græde. Det er sådan jeg forstår det.
> Det gør jeg ikke. Man græder, til man ikke græder mere.
Det skulle jeg også mene, men hvordan kan det så være at trøst
meget ofte indbefatter ting som "Rolig nu, du skal se det ordner
sig nok", "så så du skal ikke være så ked af det" osv i den dur?
For mig lyder det som opfordringer til at holde op med at græde
og helst også lade være med at være ked af det.
> Åh, det er jeg uenig i - altså, alt efter hvem kvinden måtte
> være. Jeg har jo oplevet dette en del gange, og det tilbage-
> vendende tema har været: Snøft, snøft - min mand forstår
> mig ikke, jeg kunne ikke gøre for det, og nu er han også
> bare sur og jeg som ellers så gerne ville blive.
LOL tænk det lyder fuldstændig som en mand bare uden tårer.
> Andre kvinder, til andre fester, i andre omgangskredse
> er måske anderledes.
Det skulle jeg mene.
>
> > > Og netop pga. ovenstående opfatter jeg hovedsageligt gråd
> Hvad mener du med andre sammenhænge?
> Jeg skriver: som udtryk for dyb smerte, når verden for en
> stund er blevet for meget.
Du giver udtryk for situationer af meget stor alvor efter min
mening. De fleste af dem handler om mulig død og sygdom etc.
Jeg synes bestemt det er validt at græde selvom en man holder af
ikke er lige ved at dø og jeg mener også at verden kan blive for
meget, selvom man ikke er i så voldsom en situation.
> > Det er MIN målestok der bestemmer hvornår gråd er på sin
plads
> > for mig.
>
> Ja, det kan da ikke bestrides.
Alligevel dømmes det som manipulerende hvis andre ikke synes det
er hensigtsmæssigt.
> > Eksempelvis drømte jeg ikke om trøst, da jeg stortudende
fortalte
> > min mand om min mentale utroskab. Overhovedet ikke. Jeg
ville
> > have syntes det var væmmeligt, hvis han forsøgte at trøste
mig,
> > da det jo var mig som var "skurken".
>
> Og hvad så, hvis han havde gjort det?
Det ved jeg af gode grunde ikke, men jeg ville nok have trukket
mig og forklaret ham, at jeg ikke ville trøstes og slet ikke af
ham, når jeg nu havde været sådan en lus. Det er et gæt.
> Uden tvivl - ligesom der kan være stor trøst i, at en anden
> er "stærk" (i mangel af bedre ord), når man selv for en stund
> ikke er det.
Afgjort. Men jeg synes jo så bare at det er for firkantet at
sige at man skal være stærk for andre, når de græder. Jeg kan
faktisk også godt være stærk og græde samtidig. Med min veninde
i sidste uge kunne jeg da godt hjælpe til med ting selvom jeg
også havde tårer i øjnene og det gjorde mig ondt for både hende
og hendes datter. Selvom jeg græd er jeg ret sikker på, at jeg
stadig havde mere overskud end hende. Jeg tror også det hjalp
hende til ikke at føle, at hun partout skulle være fattet, når
hun snakkede med mig
> Ikke de gange jeg har oplevet det, og jeg ville selv tackle
> det anderledes, da jeg gerne ville prøve at sikre, at en evt.
> festlig sammenkomst ikke "slukker og lukker" fordi jeg til-
> fældigvis er ked af det.
Det behøver den jo absolut heller ikke.
Det afgør de andre jo selv.
> Jeg har mange måder at være ked
> af det, gråd er når jeg er meget, meget træt/overkørt og
> derfor i forvejen ikke helt ovenpå - eller når noget er så
> voldsomt og smertefuldt, at jeg ikke på nogen måde kan
> holde igen.
Sådan tror jeg faktisk de fleste mennesker har det. Det er så
bare forskelligt hvad der bringer os til det punkt.
> Jeg er enig - jeg vælger bare at udtrykke f.eks. tristhed
> anderledes.
Og det skal du da være velkommen til. Det jeg ikke forstår er
dommen af at det er til grin at udtrykke sig med gråden.
> Fordi jeg oplever det sådan, det er mine følelser ved-
> rørende dette - er det nu mindre validt, fordi det er
> så følsomt et emne, det med at græde?
>
> (Jeg vil lige præcisere, at jeg ikke synes, at det _altid_
> er pinligt at græde, når man føler skam over sig selv).
Selvfølgelig ikke, det var jeg godt klar over.
Og nej det er ikke mindre validt. Jeg forstår bare ikke det der
med "til grin" og at det straks ses som manipulerende. Jeg tror
vitterlig det er fordi du ikke kan sætte dig ind i den andens
situation at du dømmer det sådan. Det er jo også fair nok ikke
at kunne det.
> Hvordan mon det opleves af barnet?
> Mor græder, det må være meget slemt....
Ja eller måske at mor græder og hun elsker mig meget, så hun
bliver meget ked af det, når jeg har det skidt. Mon ikke børn
opfatter tingene lige så forskelligt som voksne mennesker kan?
Det kan jo også være at barnet bare opfatter det som helt validt
at give udtryk for det, når man er ked af det og har det skidt.
> Der er lavet undersøgelser der påviser, at børn er meget
> sensitive overfor deres forældres reaktioner
Selvfølgelig er de det.
Men gråd behøver jo altså ikke give en negativ påvirkning. Det
kommer vel meget an på, hvordan det håndteres af forældre og
andre.
Min veninde græd da ikke før hun var på hospitalet og barnet var
i sikre hænder hos en læge. Da hun stod på gaden alene handlede
hun ved at skrige på hjælp, tage sin datter op af barnevognen og
løbe hen til lægen som de lige var kommet fra. Hjælpen kom i
form af en dame som spurtede efter hende med barnevognen og
hendes tasker og ventede til de kom ud fra lægens kontor til
ambulancen.
Jeg ved faktisk ikke om hun græd mens hun løb, men det afholdt
hende altså ikke fra at handle.
Mon ikke et barn også kan blive påvirket af aldrig at opleve at
dets forældre græder, når det er i fare?
Så sent som igår så jeg et program om nogle ganske unge drenge
som havde slået en lille purk på et par år ihjel for 8 år siden.
I det program gav mange klart udtryk for, at de oplevede de unge
drenges manglende gråd under forhøring og ved konfrontation med
deres handlinger ret besynderlige og flere tolkede det som mangel
på følelser. Det er naturligvis død hamrende forkert, for
selvfølgelig kan man være bange og ked af det selvom man ikke
græder. Det fik mig bare til at tænke på at manglen på tårer i
visse situationer faktisk kan give lige så meget bagslag om jeg
så må sige som det at tårerne flyder.
Mon ikke også de kan det i forhold til børn?
> Jeg skriver ikke, at jeg synes din veninde reagerede "forkert",
> hun reagerede sikkert, som det er mest naturligt for hende.
> Jeg forklarer bare, at jeg finder noget andet naturligt, og
> derfor reagerer jeg anderledes.
Hvilket jeg fuldt ud forstår og synes er helt ok. Det er som
sagt det her med "til grin" som jeg hæfter mig ved og så det med
at man skulle være handlingslammet (som ikke er kommet i lige det
indlæg jeg svarer på men som jeg synes at have læst i andre
indlæg) som jeg studser over og ikke forstår.
> Nej - men at det _kan_ være noget man søger at pålægge
> andre, deraf ordet manipulerende.
Ja netop. Men mener du virkelig at du blot ved observation kan
sige så meget om andre mennesker og hvad de forsøger at gøre med
deres gråd, at du kan kalde det manipulerende når blot det
afviger fra din måde at reagere på?
> > Men det gør man jo ikke med latter eller med vrede
> > nødvendigvis. De fleste følelser er faktisk ret egoistiske i
> > deres udspring. Hvorfor er gråden noget særligt?
>
> Det er den ikke.
Ok, sådan opfattede jeg det helt klart. Jeg har nok aldrig hørt
nogen sige, at det var til grin at le eksempelvis.
> At jeg i visse situationer har oplevet irritation og vrede i
forbin-
> delse med hvad jeg oplever som manipulerende gråd, kate-
> goriserer mig ikke automatisk som mistroisk - eller som en
> der i alle tilfælde af gråd irriteres eller bliver vred.
Det er sådan jeg ser det ja. Du oplever det som manipulerende
men aner jo intet om personens bevæggrunde og ved derfor ikke om
de forsøger at manipulere nogen.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 15-06-02 12:35 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:cupO8.43500$N46.1641268@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> Naturligvis, jeg kan så bare ikke se, hvorfor gråd ikke er lige
> så ok som andre og det er jo altså gråden der bliver peget ud her
> som den "forkerte" manipulerende måde at vise det.
Du har virkelig nok ikke oplevet manipulerende gråd *S*.
Det er ikke gråden der nødvendigvis er manipulerende, men
den kan være det, og når den er manipulerende - vil jeg enten
gerne frabede mig den, eller også fjerner jeg mig fra den græd-
ende. Jeg gider ikke blive manipuleret/forsøgt manipuleret med,
heller ikke via gråd.
Det er ikke al gråd, jeg udpeger som manipulerende - jeg har
gentagende gange skrevet, at jeg skriver om den manipulerende
gråd, den der grædes, fordi den grædende vil opnå noget be-
stemt, med bestemte mennesker, ved at påvirke på denne måde.
> En hyggelig stemning bliver da ødelagt af utroskab, hvor
> partneren endda er til stede etc.
> Gråden gør ikke hverken fra eller til efter min mening.
Har du oplevet det?
De tilfælde, hvor jeg har oplevet det - har det ødelagt
stemningen.
> Du skrev bare, at hvis kvinden græder er hun pinlig og til grin.
Ja, hvis og når der er tale om manipulerende gråd - der
udelukkende har til hensigt til fremprovokere bestemt
reaktioner hos andre, heriblandt f.eks. mig.
Igen - jeg skriver kun om den manipulerende gråd.
Dette har jeg gjort opmærksom et par gange i tråden,
så jeg gider efterhånden ikke diskutere om det er validt
at vise følelser ved at græde, for det har jeg ikke bestridt.
> Jeg føler ikke at jeg vedstår mig, at jeg er ked af det, hvis
> ikke jeg giver udtryk for det. Jeg giver udtryk for det ved
> blandt andet at græde. Jeg hverken læste eller så i dit indlæg
> at man ikke skulle vedstå sig sine følelser. Men jeg læste at
> gråden var belemerende og latterlig (til grin tror jeg du skrev
> for at være helt nøjagtig). Det kan jeg ikke forstå, fordi jeg
> mener gråden blot er et udtryk for en følelse som man står ved,
> og det synes jeg ikke er hverken belemrende eller til grin.
Jeg skriver og skrev om manipulerende gråd.
> Ikke nødvendigvis. Men når både du og Mic kalder det
> nedværdigende og jeg er af den opfattelse, at i begge ser
> "nedværdigende" som værende noget negativt, noget i ikke ønsker
> at være, ja så opfatter jeg det også sådan at i med al magt ville
> bekæmpe tårer, for ikke at nedværdige jer selv. Det opfatter jeg
> som en slags angst for at tabe ansigt overfor andre og overfor
> sig selv.
Du opfatter i hvert fald mig og min tilgang til dette forkert.
Sikkert fordi du "kommer fra en anden verden", du har haft
en anden opvækst, har udviklet dig under andre vilkår osv.
Måske har du ikke skulle påtage dig voksen-ansvar og
voksenliv og containe din forælders følelsesliv gennem din
barndom på en meget konkret måde, og oplevet hvordan
dit eget følelsesliv derved forkrøbles.
Dertil kommer så, at du netop pga. ovenstående ikke har
oplevet/levet med manipulerende gråd - så "ser" du ikke
manipulerende gråd, uanset om det er den slags gråd du
står overfor. Du har ingen referenceramme til dette, og
derfor debatterer du hele tiden ud fra nogle præmisser,
der omhandler selve det at udtrykke sine følelser via gråd.
Der er så to ting i det med at jeg ikke ville nedværdige mig
til at græde i nogle situationer, og generelt er selektivt over-
for hvem jeg græder sammen med, hvornår og hvordan.
For det første vil jeg finde det pinligt og latterligt at græde,
hvis der er tale om noget så banalt som dumhed, at jeg har
været/opført mig dumt - det bringer mig slet ikke følelses-
mæssigt til at føle trang til at græde, derfor ville der for
mit vedkommende være tale om manipulerende gråd, hvis
jeg græd i en sådan situation - og uagtet hvordan du ellers
ville opfatte det, så er det min påstand, at jeg har oplevet
manipulerende gråd i de situationer jeg har skitseret.
For det andet er gråd for mig ikke "hverdagskost", det er
sjældent og meget dybtfølt - og jeg vælger så bare at have
den holdning til det, at det er mit "helt private" (så langt
hen ad vejen, jeg overhovedet kan fastholde dette). Hvor-
dan andre har det med deres gråd, er jeg indifferent over-
for. Jeg accepterer og forstår at andre har lettere til gråd,
græder i situationer, hvor jeg ikke ville osv.
> Jo men når du skriver, at de ikke græder med mindre noget gør
> rigtig ondt og samtidig siger at det er til grin at græde ved en
> fest hvor man har kvajet sig, så lyder det for mig som om det er
> din målestok du måler efter. En eller anden er til grin, når de
> græder ved en fest, fordi de ikke har ondt nok efter din
> målestolk til at græde. Det er sådan jeg forstår det.
Der er da ikke noget menneske der er til grin, udelukkende
fordi jeg synes, de er det - de har da ikke den ringeste
anelse om, hvad jeg ellers måtte tænke. Deres gråd er deres,
de skal nok selv bedømme hvad den er - det behøver de
ikke mig til. At jeg klassificere, hvad jeg opfatter som mani-
pulerende gråd i den skitserede situation, som latterligt og
til grin (eller whatever) - er på mange måder helt ligegyldigt.
> Det skulle jeg også mene, men hvordan kan det så være at trøst
> meget ofte indbefatter ting som "Rolig nu, du skal se det ordner
> sig nok", "så så du skal ikke være så ked af det" osv i den dur?
> For mig lyder det som opfordringer til at holde op med at græde
> og helst også lade være med at være ked af det.
Fordi det du skriver her er din referenceramme, og du her er
lige så farvet af dette, som jeg er af at have været udsat for
manipulerende gråd.
Når jeg trøster, indbefatter det oftest ord som:
"Jeg forstår godt, at du er ked af det"
"Jeg er lige her, og jeg bliver så længe du ønsker det"
"Kan jeg være med til at ændre noget til det bedre?"
> > Åh, det er jeg uenig i - altså, alt efter hvem kvinden måtte
> > være. Jeg har jo oplevet dette en del gange, og det tilbage-
> > vendende tema har været: Snøft, snøft - min mand forstår
> > mig ikke, jeg kunne ikke gøre for det, og nu er han også
> > bare sur og jeg som ellers så gerne ville blive.
>
> LOL tænk det lyder fuldstændig som en mand bare uden tårer.
Nu ikke grine - for så skriver du jo indirekte, at hun er til grin.
Og det har du nu brugt mange ord til at få mig til at forstå, at
det er hun ikke. (Jeg driller dig lidt - men det er jo lige præcis
denne præmis, dette ovenstående eksempel, et af mange - jeg
har skrevet om).
> > Hvad mener du med andre sammenhænge?
> > Jeg skriver: som udtryk for dyb smerte, når verden for en
> > stund er blevet for meget.
>
> Du giver udtryk for situationer af meget stor alvor efter min
> mening. De fleste af dem handler om mulig død og sygdom etc.
> Jeg synes bestemt det er validt at græde selvom en man holder af
> ikke er lige ved at dø og jeg mener også at verden kan blive for
> meget, selvom man ikke er i så voldsom en situation.
Det mener jeg også. Min erfaring er bare, at lever man liv, hvor
smerte kommer til en, i disse voldsomme situationer, så mærker
man ikke behovet for at græde fordi man f.eks. har dummet sig
til en fest (og her ser jeg så lige bort fra, om det er manipulerende
gråd eller bare gråd). Livet leves forskelligt, og når jeg har levet
fra hånden til munden i dyb psykisk krise i stort set hele min
barndom - så lå det ikke lige for at græde over andet end det
voldsomme.
Jeg kan give et eksempel - som 14 årig havde en jeg voldsom
depression (ja, ikke fordi nogen lagde mærke til det), det
kom til udtryk på mange måder, en af dem var fuldstæn-
dig ligegyldighed overfor min krop. Jeg bollede derfor f.eks.
med hvem som helst, når som helst og hvor som helst.
Også fordi jeg troede, at det momentane seksuelle samvær
kunne kompensere for den rungende følelsesmæssige en-
somhed jeg levede i - og så troede jeg på en eller anden
måde at sex og kærlighed var lidt det samme, jeg havde
reelt ingen fornemmelse af, hvad kærlighed kunne være.
Jeg havde haft over 50 seksualpartnere som 14 årig - jeg
fik så clamydia, og skulle i behandling for det. Samtidig
med at mine forældre lige var blevet skilt, min mors
hashmisbrug eksploderet, min bror på 17 var flyttet og
mine mindre søskende på 1 og 7 år havde det ikke godt,
min mor var direkte ond ved dem til tider - og jeg frygtede
at vi ville blive tvangsfjernet osv.
En dag, sådan dybt deprimeret og på mange måder "langt
ude" som 14 årig - tog jeg en kniv og skar mig i hånden og
lod blodet løbe ned over min arm - så råbte jeg på min
mor, og viste hende det - jeg ville bare råbe hende op.
Hun blev stående i døren og så på mig, og havde forøvrigt
ikke tid, for en af hendes hash-venner var der, og han kunne
finde på at stjæle - og så lukkede hun døren igen og gik.
Jeg græd ikke, for det var reelt ingen "stor" ting i mit liv,
bare en bekræftelse på, at det jeg følte - nemlig at hun var
ret ligegyldig overfor mig - var rigtigt.
Jeg mener ikke, at man nødvendigvis bliver følelseskold eller
ligegyldig - men bare at jeg var og til dels er et andet sted i
forhold til det at græde. Jeg oplever simpelthen ikke mindre
episoder som værende så følelsesmæssigt oprivende, at de
giver mig lyst til at græde. Men jo mere roligt og givende
og "lykkeligt" mit liv bliver, jo lavere bliver min tærskel også
for, hvornår jeg føler, at tårene presser på - jeg bliver simpelt-
hen mere sensitiv som tiden går.
> Alligevel dømmes det som manipulerende hvis andre ikke synes det
> er hensigtsmæssigt.
Nej, manipulerende gråd er manipulerende fordi ønsket
er at påvirke andre til at gøre som man vil have det.
At det så er uhensigtsmæssigt, er blot en side af sagen.
> > Ikke de gange jeg har oplevet det, og jeg ville selv tackle
> > det anderledes, da jeg gerne ville prøve at sikre, at en evt.
> > festlig sammenkomst ikke "slukker og lukker" fordi jeg til-
> > fældigvis er ked af det.
>
> Det behøver den jo absolut heller ikke.
Måske ikke, men sådan har det nu været, de forholdsvis mange
gange jeg har oplevet det.
> Og det skal du da være velkommen til. Det jeg ikke forstår er
> dommen af at det er til grin at udtrykke sig med gråden.
Det kan du måske heller ikke forstå, eftersom du ikke
har oplevet manipulerende gråd, og derfor reelt ikke ved
hvad jeg "taler om".
> Og nej det er ikke mindre validt. Jeg forstår bare ikke det der
> med "til grin" og at det straks ses som manipulerende. Jeg tror
> vitterlig det er fordi du ikke kan sætte dig ind i den andens
> situation at du dømmer det sådan. Det er jo også fair nok ikke
> at kunne det.
Men jeg kan høre deres ord, når de i deres gråd brokker
sig over deres sure mænd, og når de spørger mig, om ikke
også jeg synes, at det er synd for dem, når bla. bla. bla.
- og det efter at de en hel aften har opført sig dybt kritisabelt.
> Ja eller måske at mor græder og hun elsker mig meget, så hun
> bliver meget ked af det, når jeg har det skidt. Mon ikke børn
> opfatter tingene lige så forskelligt som voksne mennesker kan?
> Det kan jo også være at barnet bare opfatter det som helt validt
> at give udtryk for det, når man er ked af det og har det skidt.
Psykologiske studier viser dog, at børn oplever angst, når mor
udtrykker angst - og børn oplever at blive kede af det, når
mor er ked af det - det er derfor man kan få et lille barn til at
græde, som mor - bare ved at lave et "ked-af-det-ansigt"
længe nok. De skal over 4-5 års alderen, før de generelt er i
stand til at drage slutninger og reflektere over tingene.
> Mon ikke et barn også kan blive påvirket af aldrig at opleve at
> dets forældre græder, når det er i fare?
Jo, da.
> > Jeg skriver ikke, at jeg synes din veninde reagerede "forkert",
> > hun reagerede sikkert, som det er mest naturligt for hende.
> > Jeg forklarer bare, at jeg finder noget andet naturligt, og
> > derfor reagerer jeg anderledes.
>
> Hvilket jeg fuldt ud forstår og synes er helt ok. Det er som
> sagt det her med "til grin" som jeg hæfter mig ved
Og så grinte du selv ad eksemplet.
> og så det med
> at man skulle være handlingslammet (som ikke er kommet i lige det
> indlæg jeg svarer på men som jeg synes at have læst i andre
> indlæg) som jeg studser over og ikke forstår.
Og det var et eksempel på en situation, hvor jeg syntes det
var uhensigtsmæssigt at græde.
> Ja netop. Men mener du virkelig at du blot ved observation kan
> sige så meget om andre mennesker og hvad de forsøger at gøre med
> deres gråd, at du kan kalde det manipulerende når blot det
> afviger fra din måde at reagere på?
Nu har jeg reelt kun skrevet om ganske få eksempler, og
der har været tale om mennesker jeg kender/kendte ret
indgående (svigerinder, min mor, min mands venner).
Og der var ikke kun tale om observationer, men også hvad
de selv sagde i situationen.
> Ok, sådan opfattede jeg det helt klart. Jeg har nok aldrig hørt
> nogen sige, at det var til grin at le eksempelvis.
Jeg synes det ville være dybt pinligt at grine til en begravelse
f.eks. - og uhensigtsmæssigt. Så det lader jeg faktisk også
være med, af hensyn til de pårørende.
> > At jeg i visse situationer har oplevet irritation og vrede i
> forbin-
> > delse med hvad jeg oplever som manipulerende gråd, kate-
> > goriserer mig ikke automatisk som mistroisk - eller som en
> > der i alle tilfælde af gråd irriteres eller bliver vred.
>
> Det er sådan jeg ser det ja. Du oplever det som manipulerende
> men aner jo intet om personens bevæggrunde og ved derfor ikke om
> de forsøger at manipulere nogen.
Hmmm...... du vil ikke tage med i dine betragtninger, at jeg var
der, at jeg oplevede disse situationer, at jeg lyttede til deres ord,
så deres kropssprog, så hvad der gik forud, at jeg kendte disse
mennsker i forvejen osv.
Hvis du ønsker, på baggrund af mit anderledes syn på gråd,
at kategorisere mig som mistroisk og som værende en per-
son, der i alle tilfælde af gråd irriteres eller bliver vred - så
står det dig frit for at dømme mig sådan.
I samme moment du selv dømmer mig, kriteserer du mig for
at dømme andre.
Du aner jo intet om mine bevæggrunde, mine forudsætninger
for at bedømme/forstå i de skitserede situationer og derfor
ved du ikke - om jeg er mistroisk og i alle tilfælde irriteres
eller bliver vred i situationer med andres gråd.
Vi foretager alle sammen hele tiden bedømmelser, og handler
derudfra. Hvor er det odiøse i det?
Tusinde hilsner
Søs
| |
Rodenberg (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Rodenberg |
Dato : 15-06-02 23:51 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0b2705$0$78781$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg kan give et eksempel - som 14 årig havde en jeg voldsom
> depression
KLIP (en meget sørgelig historie)
Shit, en barndom. Jeg kender selvfølgelig ikke resten af din barndoms
historie men det lyder ikke som nogen dans på roser.
Det er fantastisk at du har udviklet dig til det fornuftige menneske du er.
Respekt.
KH Roden
| |
Sott (16-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 16-06-02 18:30 |
|
"Rodenberg" <bulderbassen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0bc52a$0$80417$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3d0b2705$0$78781$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg kan give et eksempel - som 14 årig havde en jeg voldsom
> > depression
> KLIP (en meget sørgelig historie)
>
> Shit, en barndom. Jeg kender selvfølgelig ikke resten af din barndoms
> historie men det lyder ikke som nogen dans på roser.
> Det er fantastisk at du har udviklet dig til det fornuftige menneske du
er.
> Respekt.
Tak Rod.
Nogen gange, midt i livet i øvrigt, er tilkendegivelser som
denne fra dig - som varmen fra solen en dejlig sommerdag.
Knuser
Søs, som futter ud af dss og over i dk.snak.snik
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:47 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtncu$49m$1@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
> news:3d013a18$0$8964$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
Hej Hanne
> Ved at du bliver rationel og går i teurapeut-mode, mener
> jeg altså ikke, at du deltager i diskussionen på lige fod
> med din partner. Faktisk mener jeg, det er lidt højrøvet,
> fordi man/du udnytter den andens, på det tidspunkt,
> følelsesmæssige ustabilitet (ellers var der vel ingen
> grund til at blive terapeutisk?) til at stille sig opover
> situationen og kigge ind på den.
Se mit svar til Søs
>> ( den Whisky, den Whisky jeg sidder og bæller, medns
>> min kone chatter frækt med en anden skøn kvinde )
>
> Var der andet end whiskyen, der gjorde dig svimmel? *SF*
Det ved du jo næsten lige så meget om som min kone *GGG*
> Han kan da sagtens kunne sætte sig ind i, hvordan
> hun har det, uden straks at skulle påtage sig ansvaret
> for det. Hvis han har empati, kan han forhåbentlig også
> skille skæg fra snot og kun påtage sig det, han virkelig
> er årsag til.
Hvis det var "så sagtens" var der jo ingen problemer
overhovedet i et paforhold *G*
> Mange kærlige hilsner
> Hanne L
I lige måde du Kære
MVH
Henning
| |
Hanne L (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 10-06-02 00:33 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d03a2b0$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning
>> Ved at du bliver rationel og går i teurapeut-mode, mener
>> jeg altså ikke, at du deltager i diskussionen på lige fod
>> med din partner. Faktisk mener jeg, det er lidt højrøvet,
>> fordi man/du udnytter den andens, på det tidspunkt,
>> følelsesmæssige ustabilitet (ellers var der vel ingen
>> grund til at blive terapeutisk?) til at stille sig opover
>> situationen og kigge ind på den.
> Se mit svar til Søs
Jeg er enig i, at det hverken hjælper at blive aggressiv
eller forsøge at trøste.
Og I to har så fundet den måde, der fungerer for jer.
Jeg tror heller ikke, løsninger fremkommet under stærke
følelsesudbrud er holdbare, men de kan godt fremkomme
efter et udbrud, der har fået lov til at blive udtrykt, efter
man så at sige er kommet ned på jorden igen eller er
holdt op med at græde. Så har man fået lov til at være
det menneske, man er, med den måde man udtrykker
sig på.
Og det skal aldrig være sådan, at en af parterne går
mere på kompromis pga den andens udtryksform, det
være sig gråd eller tavshed, end hun/han kan leve med.
>> Var der andet end whiskyen, der gjorde dig svimmel? *SF*
> Det ved du jo næsten lige så meget om som min kone *GGG*
Nåh ja, men kun næsten *GGG*.
>> Han kan da sagtens kunne sætte sig ind i, hvordan
>> hun har det, uden straks at skulle påtage sig ansvaret
>> for det. Hvis han har empati, kan han forhåbentlig også
>> skille skæg fra snot og kun påtage sig det, han virkelig
>> er årsag til.
> Hvis det var "så sagtens" var der jo ingen problemer
> overhovedet i et parforhold *G*
Årh lad være, vi skulle nok finde på et eller andet, der
kunne ødelægge idyllen *SSS*.
>> Mange kærlige hilsner
>> Hanne L
> I lige måde du Kære
Du får lige nogle flere kærlige tanker *S*
Hanne L
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 15:54 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d013a18$0$8964$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej, selv geniale Henning :0)
> Her i familien går jeg altid i terapeutisk mode *G*
Hvorfor?
> Som klient, en med alle paraderne oppe
Du vil gerne kende, men ikke kendes?
> Vi bevæger os qva mine indlæg jo også ude i ekstremerne!
> ( Pokkers jeg ikke kan lade være, det ville jo gøre livet
> lettere og kedeligere for mig selv) *G*
Lad os bare holde "livets ulidelige lethed" stangen *S*
> Jeg siger ikke og har aldrig sagt, at følelser ikke er valide!
> Men at nogle følelser i bestemte situationer er irationelle!
Det er jeg enig i.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:00 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d036cb7$0$8968$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d013a18$0$8964$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej, selv geniale Henning :0)
Hej Du underskønne tankelæser
>> Her i familien går jeg altid i terapeutisk mode *G*
>
> Hvorfor?
Fordi, hvis jeg lader de følelser råde, som gråden
fremkalder hos mig, vil jeg enten reagere med at
råbe, bande, svovle og slå i bordet eller jeg ville
falde på knæ og trøste hende og så kommer vi
ligesom ikke videre
Derfor går jeg i terapeutisk mode og får hende
til at åbne op for de følelser der får hende til at
græde, får hende til at blive ved med at tale til
hun ikke længere føler behov for at græde, på
det stadie, er hun så åben og modtagelig for det
jeg siger, at hun ikke misforstår ordene og
meningen med det jeg siger, så sidder vi der,
holder om hinanden og føler kærlighed for hinanden
og ved begge, at det er kærlghed vi vil og finder frem til
løsninger vi begge er tilfredsse med og kan leve
med.
Samtidig med det sker, forsvinder de følelser hos mig
som kunne forhindre mig i at forstå min kones ord og
meninger.
Ud fra mine erfaringer er løsninger fremkommet under
stærke følelsesudbrud ikke holdbarer, for ofte viser det
sig at den ene eller begge parter har gået længere i
kompromisserne end hun/han kan leve med i forholdet.
Knuser til Dig
Menning
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 19:06 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0397ca$0$78759$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hey, din smigrende mand *SS*
> >> Her i familien går jeg altid i terapeutisk mode *G*
> >
> > Hvorfor?
>
> Fordi, hvis jeg lader de følelser råde, som gråden
> fremkalder hos mig, vil jeg enten reagere med at
> råbe, bande, svovle og slå i bordet eller jeg ville
> falde på knæ og trøste hende og så kommer vi
> ligesom ikke videre
> Derfor går jeg i terapeutisk mode og får hende
> til at åbne op for de følelser der får hende til at
> græde, får hende til at blive ved med at tale til
> hun ikke længere føler behov for at græde, på
> det stadie, er hun så åben og modtagelig for det
> jeg siger, at hun ikke misforstår ordene og
> meningen med det jeg siger, så sidder vi der,
> holder om hinanden og føler kærlighed for hinanden
> og ved begge, at det er kærlghed vi vil og finder frem til
> løsninger vi begge er tilfredsse med og kan leve
> med.
> Samtidig med det sker, forsvinder de følelser hos mig
> som kunne forhindre mig i at forstå min kones ord og
> meninger.
> Ud fra mine erfaringer er løsninger fremkommet under
> stærke følelsesudbrud ikke holdbarer, for ofte viser det
> sig at den ene eller begge parter har gået længere i
> kompromisserne end hun/han kan leve med i forholdet.
Jeg vidste ikke hvor, jeg skulle snippe - det lyder smukt,
og det glæder mig at I har en sådan indbyrdes god
forståelse for hinanden.
Knuser
Søs
| |
Mic (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 07-06-02 15:09 |
|
>
> Smukt Mic - så kan det ikke siges bedre.
Takker. Takker..... *bukke*
>
> Kvindegråd er nok _den_ største forhindring mellem kønnenes gensidige
> forståelse og respekt
Enig
>(duck and away )
En and der er blevet væk????
Mic
| |
Henning (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 06-06-02 19:35 |
|
Heidi <nospamheidi@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:admutt$hvqq$1@ID-64059.news.dfncis.de...
> Henning wrote:
> Jeg springer lige ind fra sidelinjen her....
Du er hjertelig velkommen
>> Det er sikkert også den mest effektive måde at lukke
>> munden på kvinderne på i en diskution hvor vi ikke
>> kan få vores vilje.
>
> Så du mener altså at kvinder typisk græder med vilje i en
> diskussion, for at få deres vilje?
Se, nu var jeg jo helt inde på det basal-psykologiske plan,
prøv at gå ind der og fortæl mig, hvad du tror jeg mener?
> Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
> og at dette kan være grunden til at man græder?
Selvfølgelig, men det er ikke at agere rationelt.
> Jeg forstår det sådan at du siger at kvinder MÅ
> græde over alt mellem himmel og jord, men bare ikke
> over det hendes partner siger og gør...
Hvis kvinden ønsker at få styr på uoverensstemmelser
parret imellem, er det ikke rationelt at græde i en
konfliktsituation.
> Nu er jeg selv typen der har meget let til tårer - jeg kan sgu
> græde over hvad som helst i fjernsynet.
Ditto her
> Jeg synes du generaliserer her - og jeg mener absolut ikke
> jeg hører under den type kvinder du snakker om...
Som sagt i mit indlæg du svarer på, det handler om
psykologi
Da du misforstår det om at græde og hvorfor etc.
vil jeg uddybe det lidt.
Gennem vores opvækst får vi nogle reaktions-mønstre,
ud fra om de gav profit at bruge dem eller ej, de første
bevares, de ikke brugbare kasseres som uvirksomme.
Som tiden går, har man disse profitable reaktions-mønstre
på "rygmarven" og de udløses i det øjeblik, en situation
minder tilstrækkeligt meget om noget, et givent adfærds
mønster har vist sig virksom og profitabel over for.
Når piger græder, får de i deres opvækst større profit
af dette mønster end drenge, pigerne får mest mefølelse,
drengene får mest negative tilbagemeldinger på deres gråd.
En dreng der græder i en drenge-flok, bliver betragtet
som svag og vil mest sansynlig, blive mobbet. ( det samme
for pigernes vedkommende)
Vi mennesker adskiller os ikke basalt fra andre pattedyr,
vi vil instinktivt forsøge at beskytte vores art gennem
at udstøde de vi opfatter som svage eller følelsesmæssig
ustabile. At der vises omsorg for svage individder skyldes
at der er "føde og beklædnings-resurser" nok til det, men
basalt set, det irrationelt at gøre det, ud over hvad yngelplejen
kræver for artens beståen.
Gråd i en parforholds-konflikt er noget af det mest irationelle
der findes, på linie med "basærker-gangs-agrassivitet"
Når det handler om psykologi, nytter det ikke at reagere
følelsesmæssigt, for så blokere man forståelsesmæssigt
over for de oplysninger man får omkring psykologiske
forklaringer på adfærdsmønstre.
Når der spørges: " Kunne det ikke tænkes at kvinden var
ked af det"? er det en følelsesmæssig reflektion og ikke
en rationel analyse af konsekvensen ved et givet adfærds-
mønster i den givne situation. Er adfærds-mønstret irationel
i en given situation, kan den være livstruende for een selv!
Alle vores følelses-udtryk har et formål, bruges en følelse
i en "forkert situation" biver den irationel etc. etc.
Et parforholds beståen er betinget af at parterne kan handle
rationelt i forhold til hinanden, her under at vise og give de
relevante følelser og handlinger i en given situation.
MVH
Henning
| |
Heidi (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 06-06-02 20:24 |
|
Henning wrote:
> Heidi <nospamheidi@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
> news:admutt$hvqq$1@ID-64059.news.dfncis.de...
>> Henning wrote:
>> Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
>> og at dette kan være grunden til at man græder?
>
> Selvfølgelig, men det er ikke at agere rationelt.
Nej, men hvis man er et meget følelsesbetonet menneske, som jeg
anser mig selv for at være (selvom jeg nogle gange ville ønske det
var anderledes) så sidder man (læs: jeg) altså ikke og tænker: "får jeg
mon noget ud af at græde nu" hvis jeg er ked af det under en
diskussion. Jeg reagerer på mine følelser, og kan, selvom det
åbenbart er svært at forstå, ikke selv kontrollere det, hvis gråden
trænger sig på.
> Da du misforstår det om at græde og hvorfor etc.
> vil jeg uddybe det lidt.
>
> Gennem vores opvækst får vi nogle reaktions-mønstre,
> ud fra om de gav profit at bruge dem eller ej, de første
> bevares, de ikke brugbare kasseres som uvirksomme.
> Som tiden går, har man disse profitable reaktions-mønstre
> på "rygmarven" og de udløses i det øjeblik, en situation
> minder tilstrækkeligt meget om noget, et givent adfærds
> mønster har vist sig virksom og profitabel over for.
>
> Når piger græder, får de i deres opvækst større profit
> af dette mønster end drenge, pigerne får mest mefølelse,
> drengene får mest negative tilbagemeldinger på deres gråd.
> En dreng der græder i en drenge-flok, bliver betragtet
> som svag og vil mest sansynlig, blive mobbet. ( det samme
> for pigernes vedkommende)
De gange jeg har grædt i en samtale/diskussion om et forhold,
er det altså ikke fordi jeg som lille har erfaret at jeg får en masse ud af
at græde - og de gange jeg har grædt i et forhold, har jeg ved gud ikke
fået noget ud af det, som jeg ikke ville have fået ud af det ved IKKE at
græde.
Men jeg begynder at tro at det nok ikke kan lade sig gøre at
overbevise andre om, at jeg ikke gør det bevidst (heldigvis har det
så næsten heller ikke været aktuelt i mit nuværende forhold) - ligesom
nogle også har svært ved at tro, at jeg aldrig har faket den under
sex... Men det er en helt anden historie...
[snip - en masse psykologi]
Jeg tror bare vi skal blive enige om, at vi ikke er enige
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 07:43 |
|
Heidi <nospamheidi@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:adocsh$v9g4$1@ID-64059.news.dfncis.de...
> Henning wrote:
> [snip - en masse psykologi]
>
> Jeg tror bare vi skal blive enige om, at vi ikke er enige
Lad os bare det
Men læs lige et par bøger om psykologi, så ser du der,
det samme som jeg har skevet
MVH
Henning
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 09:27 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0055e5$0$227$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Henning
> Men læs lige et par bøger om psykologi, så ser du der,
> det samme som jeg har skevet
Har du nogle henvisninger? For jeg har læst masser af psyk, men aldrig stødt
på dine påstande i den sammenhæng.
> MVH
> Henning
Venligst Anita
| |
Henning (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 12-06-02 16:02 |
|
Anita <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d07051b$0$14568$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d0055e5$0$227$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hejsa Henning
Hej Anita
>> Men læs lige et par bøger om psykologi, så ser du der,
>> det samme som jeg har skevet
>
> Har du nogle henvisninger? For jeg har læst masser af psyk, men
> aldrig stødt på dine påstande i den sammenhæng.
Men dog stødt på dem?
MVh
Henning
| |
Henning (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 12-06-02 17:15 |
|
Henning <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d07628c$0$80392$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Anita <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
Hej Anita
>> Har du nogle henvisninger? For jeg har læst masser af psyk, men
>> aldrig stødt på dine påstande i den sammenhæng.
>
> Men dog stødt på dem?
Nå den var vist lidt hurtig
Jeg er mest til adfærdspsykologien, men afviser ikke
andre retninger inden for psykologien, da der ofte
er associationer mellem de forskellige retninger.
Jeg siger hvad jeg kan huske jeg har læst/lært,
men fra hvilke bøger eller fra hvilke grene af psykiatrien
de stammer, er jeg sådan set ligeglad med, så det vil
være nærmest uoverkommeligt for mig at finde titler
og forfattere at henvise til og jeg ejer stort set ikke
bøger om psykologi, ( Allice Miller, f.eks. som min kone
til en vis grad hælder til, kan jeg ikke forholde mig til,
da hun ALTID finder det hun leder efter ud fra sine
teorier, leder hun efter incestofre, finder hun at mindst
80% af de hun undersøger har været udsat for incest)
jeg låner mig frem på bibloteker, når jeg har brug
for det, eller hører om noget nyt og spændende, nogle af
tingene står som sådan ikke i dessiderede lærebøger om
psykologi, men mere i teorier om terapeutisk brug af
psykologien f.eks. i form af: Man kan forestille sig osv. osv.
Ud fra mine erfaringer i brugen af forskellige terapeutiske
retninger, viser de ting jeg har sagt omkring adfærd og
traumer, om hvordan og hvorfor de opstår sig at "holde vand"
Erfaringerne er også selvoplevede, da jeg som et led i at
bruge terpi, selv gennemgik nogle terpeutiske forløb, for
at få en praktisk forståelse for hvordan sådan noget virker
på klienten.
En af de sidste bøger jeg har læst, hvor der står noget om
reptil-hjernen er så hut jeg visker: Den følelsesmæssige
intiligens eller var det, Følelsernes intiligens? Nå men
for mig var den ret facinerende og gav mig et par "AHA"
oplevelser
Bogen er både en "lærebog" og en vejledning i at
tale sammen i parforholdets konflikt situationer.
MVH
Henning
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 17:44 |
|
"Henning" skrev
Hej igen
> >> Men læs lige et par bøger om psykologi, så ser du der,
> >> det samme som jeg har skevet
> >
> > Har du nogle henvisninger? For jeg har læst masser af psyk, men
> > aldrig stødt på dine påstande i den sammenhæng.
>
> Men dog stødt på dem?
Jeg kender flere mænd, der helt sikkert vil være enig med dig.
Jeg er med på din teori om "belønning og straf" i forhold til hensigtsmæssig
og uhensigtsmæssig adfærd, men spørgsmålet er om den holder mht gråd? Du
mener at der er forskel på drenge og piger. Den tid mener jeg forlængst er
ovre. Jeg tror det anses for lige pyldret om det er en dreng eller pige, der
græder i dagens danmark.
Jeg har aldrig fået nogen særlig gevinst ud af at tude som barn, om det så
er direkte årsag til, at jeg heller ikke idag anvender dette som et
"manipulationsredskab" aner jeg ikke. Men teorien er da interessant.
Er det rigtigt forstået, at du selv bygger videre på princippet om
"belønning og straf", og at der dermed ikke står noget direkte i psykologien
om gråd?
> MVh
> Henning
Venligst Anita
| |
Henning (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 12-06-02 18:58 |
|
Anita <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d077965$0$257$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Henning" skrev
>
> Hej igen
Hej Anita
> Jeg har aldrig fået nogen særlig gevinst ud af at tude som barn, om
> det så er direkte årsag til, at jeg heller ikke idag anvender dette
> som et "manipulationsredskab" aner jeg ikke. Men teorien er da
> interessant.
Jeg skrev jo _hvordan_ gråd kunne opfattes af den der blev
stillet over for gråden, den der græder kan jo græde af mange
årsager, yderst få, bruger gråden til bevidst at manipulerer.
> Er det rigtigt forstået, at du selv bygger videre på princippet om
> "belønning og straf", og at der dermed ikke står noget direkte i
> psykologien om gråd?
Du har forstået mig ret, med hensyn til "belønning-straf" teorien, som
dækker alle følelser generelt, derfor også gråd, da det var det der var
tale om her, brugte jeg udelukkende gråd som eksempel uden at sige,
det var dækkende for alle de følelser vi rummer og som vi lader
komme til udtryk.
Alt hvad vi oplever gennem livet, sætter sit spor og er med til
bestemme vores handlinger og opfattelser af her og nu situationer,
for vi bygger på og videre på de erfaringer vi har gjort livet
igennem, vi lærer så at sige, at takle livet gennem erfaringer
om godt og dårligt ( belønning-straf i meget bred forstand)
F.eks. I *denne* situation hvor jeg gjore sådan og sådan,
gav det suxse, det vil jeg så gøre igen, hvis jeg kommer i
en situation, der ligner den og omvendt, ikke gøre det samme
hvis det jeg gjore gik galt, så vil jeg prøve noget andet.
Et eks. fra min egen barndom:
Jeg baldrede en rude og stak af og gemte mig til ca. midt
på natten, hvor mine bekymrede forældre "tilgav mig" og
trøstede mig, jeg gjore det igen nogen tid senere og havde
jo lært at flugt " belønnes" men ikke denne gang, der fik
jeg en over nakken og blev sendt i seng af et par yderst
vrede og utilfredsse forældre, ergo mine erfaringer holdt
ikke stik ( og så befinder man sig lige pludselig i
en neurotisk tilstand, for samme ting kan logisk set ikke
være både belønnings og straf værdig)
MVH
Henning
Ps. Med ærlighed kommer man længst, hvor
ubehagelg den kan være i øjeblikket *G*
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 19:25 |
|
"Henning" skrev
Hejsa Henning
> Jeg skrev jo _hvordan_ gråd kunne opfattes af den der blev
> stillet over for gråden, den der græder kan jo græde af mange
> årsager, yderst få, bruger gråden til bevidst at manipulerer.
I know, men skribenternes kritik af din udtalelse omhandlede mest motivet
til gråd.
[Klip om belønning og straf] som du iøvrigt ikke behøvede at uddybe for min
skyld *S*
Jeg vil så bruge Hanne L's historie som eksempel på, at det ikke altid
holder vand.
Hanne skriver :
"Hvis jeg græd, slog min far mig, til jeg holdt op, hvilket jeg
ikke kunne, fordi det gjorde ondt. Helt op i gymnasiet fik
jeg slået hovedet ind i knagerækken på badeværelset."
Så ifølge belønning-straf-princippet burde Hanne have et ganske anstrengt
forhold til at græde, hun burde have lært at det var MEGET forkert at græde
og at hun skulle undgå det, for ikke at få tæv. Men i det hun ellers skriver
tyder intet på at dette er tilfældet.
> Ps. Med ærlighed kommer man længst, hvor
> ubehagelg den kan være i øjeblikket *G*
Uha ja
Venligst Anita
| |
Henning (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 13-06-02 16:52 |
|
Anita <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d079117$0$254$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Henning" skrev
Hej Anita
> Jeg vil så bruge Hanne L's historie som eksempel på, at det ikke altid
> holder vand.
Belønning-straf metoden holder ikke altid vand,
Er der for mange modsatrettede respons på
en given følelse og følelsesudtryk, kan det
skabe en "modsat" virkning, som i yderste
konsekvens, skaber en nurose hos den der
modtager den uhensigtsmæssige respons på
følelsesudtrykket, tæv af faderen/klasse-
kammeraterne etc.
Jeg har en datter, som jeg ofte for mig selv
kaldte "korkproppen", lige meget hvad hun
kom ud for, bed det ikke på hende, som man
kunne forvente, hun gjore nøjagtigt det samme
om og om igen.
Hun gik hver dag glad og tillidsfuld i skole,
blev mobbet, kom hjem og græd lidt og
næste dag, glad og tillidsfuld, hvorfor? Spurgte
jeg hende, " En dag finder de vel ud af det er forkert
det de gør og det er måske idag"!
Som skolelærer bliver du også nød til at undervise
ud fra metoder, der rammer flest mulige elever,
statistisk set, da du aldrig vil være i stand til at
undervise 28 elever i en klasse individuelt.
Det samme med alle former for psykologi:
Intet dækker 100%, det tror jeg ethvert
menneske, der kan tænke selvstændigt er
klar over/kan regne ud, maginaler i forhold
til en "bred masse" findes altid.
Et af de stedre man tydligst ser resultaterne
vedrørende brug af psykologien, er ved
markedsføring af produkter, hvor over
90% af en given befolkningsgruppe vælger
inden for 2-3 produkt-muligheder, skønt der
findes langt flere muligheder.
Mennesker er ikke en stor homogen masse uden
individualisme, men aligevel vil vi som art, reagerer
langt hen ad vejen meget ens i givne situationer,
dels på grund af vores medfødte instinkter, dels
på grund af de kulturrelle/sociale påvirkninger
der har præget os gennem det liv man har levet.
For at sætte det lidt på spidsen vil jeg sige, at
mennesker er mere art end individualister
MVH
Henning
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 22:51 |
|
Anita skrev i en meddelelse
news:3d079117$0$254$ba624c82@nntp03.dk.telia.net
Hej Anita og Henning
Henning skrev
>> Jeg skrev jo _hvordan_ gråd kunne opfattes af den der blev
>> stillet over for gråden, den der græder kan jo græde af mange
>> årsager, yderst få, bruger gråden til bevidst at manipulerer.
Og det var rart at høre fra en mand *S*.
> I know, men skribenternes kritik af din udtalelse omhandlede
> mest motivet til gråd.
Jeps.
> [Klip om belønning og straf] som du iøvrigt ikke behøvede at
> uddybe for min skyld *S*
> Jeg vil så bruge Hanne L's historie som eksempel på, at det
> ikke altid holder vand.
> Hanne skriver :
> "Hvis jeg græd, slog min far mig, til jeg holdt op, hvilket
> jeg ikke kunne, fordi det gjorde ondt. Helt op i gymnasiet fik
> jeg slået hovedet ind i knagerækken på badeværelset."
> Så ifølge belønning-straf-princippet burde Hanne have et
> ganske anstrengt forhold til at græde, hun burde have lært at
> det var MEGET forkert at græde og at hun skulle undgå det,
> for ikke at få tæv. Men i det hun ellers skriver tyder intet
> på at dette er tilfældet.
Nu græd jeg langt fra dagligt, derfor fik jeg ingen traumer
af det. Desuden var jeg et meget stædigt og egenrådigt
menneske, så jeg stod hårdt mod hårdt overfor min far,
fordi det ikke skulle lykkes ham at knække mig, hvilket
heller ikke skete. Vi trickede simpelthen hinanden, fordi
vi lignede hinanden så meget af sind.
Og jeg har aldrig forventet, at en kæreste ville tæve mig,
fordi jeg græd, hvilket heller ikke er sket
Derfor sker det, at jeg kommer til at græde overfor
min partner. Og selvom jeg ikke er vild med at komme
til det, tager jeg det så afslappet, som det er muligt.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Anita (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 20-06-02 11:53 |
|
"Hanne L" skrev
Hejsa Hanne L Jeg må jo hellere huske L, da jeg så at en anden Hanne er
tiltrådt.
> Nu græd jeg langt fra dagligt, derfor fik jeg ingen traumer
> af det. Desuden var jeg et meget stædigt og egenrådigt
> menneske, så jeg stod hårdt mod hårdt overfor min far,
> fordi det ikke skulle lykkes ham at knække mig, hvilket
> heller ikke skete. Vi trickede simpelthen hinanden, fordi
> vi lignede hinanden så meget af sind.
>
> Og jeg har aldrig forventet, at en kæreste ville tæve mig,
> fordi jeg græd, hvilket heller ikke er sket
> Derfor sker det, at jeg kommer til at græde overfor
> min partner. Og selvom jeg ikke er vild med at komme
> til det, tager jeg det så afslappet, som det er muligt.
Din beskrivelse var bare et skoleeksempel på teoriens undtagelser. *S*
Det godt at høre at du ikke har fået mén af din fars hårdhændede behandling.
Men en pige der ikke var/er stærk som du, vil formentlig få det umådelig
svært hver gang tårerne presser sig på. Selv har jeg ikke let ved at græde
og gør det næsten aldrig. Jeg har dog aldrig fået tæsk eller deslige, men
nok lært at tårer ikke hjalp. Jeg tror også at jeg ubevidst ser tårer som
tegn på svaghed, og derfor bryder jeg mig ikke at anvende gråd som
udtryksform, hvis jeg kan undgå det.
Venligst Anita
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 00:37 |
|
Anita skrev i en meddelelse news:3d11b355$0$14574$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hejsa Hanne L Jeg må jo hellere huske L, da jeg så at en anden Hanne er
> tiltrådt.
Hej Anita, ja det er nok en god ide, så ingen bliver
forvekslet med hinanden
> Din beskrivelse var bare et skoleeksempel på teoriens undtagelser. *S*
Ja, og dem er der forhåbentlig flere af.
> Det godt at høre at du ikke har fået mén af din fars hårdhændede behandling.
> Men en pige der ikke var/er stærk som du, vil formentlig få det umådelig
> svært hver gang tårerne presser sig på.
Det ved jeg fra andre, fordi det bringer grimme minder op.
> Selv har jeg ikke let ved at græde
> og gør det næsten aldrig. Jeg har dog aldrig fået tæsk eller deslige, men
> nok lært at tårer ikke hjalp. Jeg tror også at jeg ubevidst ser tårer som
> tegn på svaghed, og derfor bryder jeg mig ikke at anvende gråd som
> udtryksform, hvis jeg kan undgå det.
Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
Jeg prøver skam også at undgå at græde, fordi jeg bliver
så irriteret på mig selv over det, men somme tider lykkes
det altså ikke at lade være.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 23-06-02 09:54 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af31kp$60g$1@sunsite.dk...
Hej Hanne L og jer andre
> Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
> om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
Men er man ikke det uanset om man så græder, er vanvittig vred
eller noget helt tredje?
Uanset hvordan det så kommer til udtryk, så er man vel svag, når
man er i sine følelsers vold.
Svag i den forstand, at man ikke har det samme overblik, som når
man er rationel.
Om det så er vrede, irritation, glæde, ked-af-det-hed så tager
følelsen jo noget fokus og gør os mere tunnelsynede.
> Jeg prøver skam også at undgå at græde, fordi jeg bliver
> så irriteret på mig selv over det, men somme tider lykkes
> det altså ikke at lade være.
Jeg bliver ikke irriteret på mig selv, når jeg græder. Det sker
nemlig så sjældent, at jeg af og til bliver helt i tvivl om, om
der er noget i vejen med mig, fordi jeg ikke bryder ud i gråd,
hvor så mange andre gør det.
Så når jeg endelig græder så føler jeg ikke irritation bagefter,
men faktisk en slags lettelse over, at jeg da trods alt kan
græde.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 23-06-02 11:53 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:BZfR8.81751$N46.2244582@news010.worldonline.dk...
Hej Puk og I andre :0)
> > Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
> > om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
>
> Men er man ikke det uanset om man så græder, er vanvittig vred
> eller noget helt tredje?
Så er vi uenige om betegnelsen svag - jeg ser stor forskel på
at være vred og på at græde. At græde er iflg. min erfaring
en meget "passiv" måde at udtrykke følelser på, samtidig med
at gråden ikke "omsættes i handlinger" der er med til at løse
den problematik der har ført til gråden. Mens mine erfaringer
med vrede er, at det er en mere "aktiv" måde at udtrykke
følelser på, samtidig med at vrede ofte "omsættes i handlinger"
der i sidste ende kan være problemløsende - simpelthen fordi
det som minimum ændrer status quo.
Hermed ikke sagt, at gråd ikke har sin berettigelse, og ikke er
både sundt og godt (da jeg her ikke taler om manipulerende
gråd).
Når jeg ser på ovenstående, kan jeg egentlig se - at jeg forbinder
svaghed med passivitet, og styrke med aktivitet.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 18:03 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d15a967$0$219$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs og Puk
Puk skrev
>> Men er man ikke det uanset om man så græder, er vanvittig
>> vred eller noget helt tredje?
> Så er vi uenige om betegnelsen svag - jeg ser stor forskel på
> at være vred og på at græde. At græde er iflg. min erfaring
> en meget "passiv" måde at udtrykke følelser på, samtidig med
> at gråden ikke "omsættes i handlinger" der er med til at løse
> den problematik der har ført til gråden. Mens mine erfaringer
> med vrede er, at det er en mere "aktiv" måde at udtrykke
> følelser på, samtidig med at vrede ofte "omsættes i
> handlinger" der i sidste ende kan være problemløsende -
> simpelthen fordi det som minimum ændrer status quo.
Jamen hvilke handlinger? Jeg er af den mening, at vrede
somme tider kan afstedkomme meget hurtige og dermed
forhastede handlinger, fordi man også der, som når man
græder, ikke er helt sig selv.
Men du skriver et par centrale ord: "der i sidste ende kan
være problemløsende". Problemer kan nemlig ligeså vel
løses efter gråd som efter vrede, hvor jeg i hvert fald har
nemmere ved at finde tilbage til mig selv efter gråd end
efter vrede, fordi det tager meget længere tid for mig at
komme ned igen efter at have været virkelig vred, end
det gør at komme op, så at sige, efter jeg har grædt.
Men ellers er jeg enig i din opfattelse af gråd og vrede
som henholdsvis passiv og aktiv.
> Hermed ikke sagt, at gråd ikke har sin berettigelse, og ikke
> er både sundt og godt (da jeg her ikke taler om manipulerende
> gråd).
Helt enig.
> Når jeg ser på ovenstående, kan jeg egentlig se - at jeg
> forbinder svaghed med passivitet, og styrke med aktivitet.
Selvom jeg er svag, kan jeg godt komme dertil, at jeg handler.
Hvis jeg mærker, jeg bliver urimeligt behandlet, kan jeg blive
så ked af det = svag, at jeg går min vej væk fra situationen.
Mens jeg, når jeg er vred, bliver ved med at have noget, jeg
liiiiiige skal have sagt, så ordene regner nedover det stakkels
offer, og jeg altså bliver og fastholder situationen.
I begge slags situationer reagerer jeg nu ligeså ofte modsat.
Selvom det er længe siden, jeg har givet udtryk for virkelig
vrede.
Det kan også være en styrke at kunne vise svaghed.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 25-06-02 10:30 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af4ut2$obe$1@sunsite.dk...
Hejsa Hanne og Søs
> > Når jeg ser på ovenstående, kan jeg egentlig se - at jeg
> > forbinder svaghed med passivitet, og styrke med aktivitet.
>
> Selvom jeg er svag, kan jeg godt komme dertil, at jeg handler.
> Hvis jeg mærker, jeg bliver urimeligt behandlet, kan jeg blive
> så ked af det = svag, at jeg går min vej væk fra situationen.
Personligt kan jeg nu også se stor styrke i at forholde sig
passiv.
Der er situationer hvor netop det at forholde sig passiv (ikke
handlende) er det helt rigtige, og det kan være mindst lige så
svært som at handle på den rigtige måde.
Nogle gange er det helt rigtige at forholde sig passivt og give
plads til at andre kan handle inden man har ændret forudsætninger
med sine egne handlinger.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (30-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 30-06-02 01:54 |
|
Puk skrev
Hejsa Puk *S*
> > Selvom jeg er svag, kan jeg godt komme dertil, at jeg handler.
> > Hvis jeg mærker, jeg bliver urimeligt behandlet, kan jeg blive
> > så ked af det = svag, at jeg går min vej væk fra situationen.
> Personligt kan jeg nu også se stor styrke i at forholde sig
> passiv.
> Der er situationer hvor netop det at forholde sig passiv (ikke
> handlende) er det helt rigtige, og det kan være mindst lige så
> svært som at handle på den rigtige måde.
For mig handler det om at bide mig i tungen og holde på
arme og ben *S*. Når jeg ser det nødvendige i det, og
det lykkes, føles det også som en sejr, en styrke.
> Nogle gange er det helt rigtige at forholde sig passivt og give
> plads til at andre kan handle inden man har ændret forudsætninger
> med sine egne handlinger.
Jeg kan kun erklære mig helt enig med dig *SSS*
Kærlig hilsen
Hanne L
| |
Puk (24-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 24-06-02 07:49 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d15a967$0$219$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Så er vi uenige om betegnelsen svag
Det er vi nok *S*.
> - jeg ser stor forskel på
> at være vred og på at græde. At græde er iflg. min erfaring
> en meget "passiv" måde at udtrykke følelser på, samtidig med
> at gråden ikke "omsættes i handlinger" der er med til at løse
> den problematik der har ført til gråden.
Som også Hanne er inde på, så mener jeg faktisk ikke at vrede
nødvendigvis fører til handlinger der er med til at løse
problematikken.
Jeg er heller ikke enig i, at gråden ikke som vreden kan omsættes
til handling.
> Mens mine erfaringer
> med vrede er, at det er en mere "aktiv" måde at udtrykke
> følelser på, samtidig med at vrede ofte "omsættes i handlinger"
> der i sidste ende kan være problemløsende - simpelthen fordi
> det som minimum ændrer status quo.
Det er så min erfaring at mange mennesker (incl mig selv) siger
og gør ting i vrede, som ikke er spor problemløsende men derimod
er med til at få tingene til at gå i hårdknude.
Vrede kan ofte udvikle sig til ren og skær magtkamp mellem de
involverede parter. Personligt har jeg da oplevet situationer,
hvor både jeg og den anden part er blevet så opslugte af vreden,
at vi reelt ikke længere har kunnet huske hvad problemet egentlig
var til at starte med.
Endvidere har jeg oplevet at vrede lettere fører til at der bæres
nag. Vreden er som du selv siger på mange måder mere udfarende
men det kan jo så netop lige så vel føre til skænderier og
magtkampe der kun gør det sværere for parterne at nærme sig
hinanden bagefter. Personligt finder jeg det langt lettere at
komme en person imøde som lige har grædt og vist sig ked af det
end en som lige har råbt af mig og udtrykt vrede i forhold til
mig. Den udfarne natur i vreden får mig til at føle at den er
rettet på mig personligt mens det at være ked af det bare er
noget man er.
Det ligger næsten i ordene. Man er vred *på* nogen eller noget.
Man *er* ked af noget (eventuelt noget nogen har gjort. Men jeg
tror ikke engang man på korrekt dansk kan sige at man er ked af
nogen, som i "Jeg er ked af dig").
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 14:08 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:BZfR8.81751$N46.2244582@news010.worldonline.dk
Hej Puk
>> Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
>> om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
> Men er man ikke det uanset om man så græder, er vanvittig vred
> eller noget helt tredje?
> Uanset hvordan det så kommer til udtryk, så er man vel svag,
> når man er i sine følelsers vold.
> Svag i den forstand, at man ikke har det samme overblik, som
> når man er rationel.
> Om det så er vrede, irritation, glæde, ked-af-det-hed så tager
> følelsen jo noget fokus og gør os mere tunnelsynede.
Jeg tror egentlig ikke, jeg føler mig svag, før jeg ikke bliver hørt.
Det er simpelthen det værste, der kan ske for mig. At han ikke
lytter til, hvad jeg siger, eller bevidst (sådan opfatter jeg det
somme tider) misforstår mig (ingen af delene er sket med min
sidste kæreste, men masser af gange med andre).
Så føler jeg mig ikke taget alvorligt, bliver ked af det og dermed
svag.
Er der dialog, føler jeg mig ikke svag, uanset om jeg, eller han,
bliver vred, skælder ud eller bliver ked af det og græder.
> Jeg bliver ikke irriteret på mig selv, når jeg græder. Det
> sker nemlig så sjældent, at jeg af og til bliver helt i tvivl
> om, om der er noget i vejen med mig, fordi jeg ikke bryder ud
> i gråd, hvor så mange andre gør det.
Jamen, vi har vel ligeså mange måder at udtrykke os på og
reagere på, som vi er mennesker, så det synes jeg ikke, du
skal spekulere så meget over. Du har bare din måde *S*.
> Så når jeg endelig græder så føler jeg ikke irritation
> bagefter, men faktisk en slags lettelse over, at jeg da trods
> alt kan græde.
Okey, det kunne også være den lettelse, der ofte følger
med, når man har grædt.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 25-06-02 11:15 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af4h7o$j6l$1@sunsite.dk...
Hejsa Hanne
> Jeg tror egentlig ikke, jeg føler mig svag, før jeg ikke bliver
hørt.
Det kan jeg godt forstå. Men det var nu ikke så meget det at
føle sig svag, som jeg mente. Det var mere det at være svag.
Jeg kan godt se, hvordan det at græde måske kan få en til at føle
sig mere svag end det at råbe og skælde ud. Men reelt mener jeg,
at man er lige svag/stærk i begge situationer. I hvert fald hvis
det er en svaghed ikke nødvendigvis at handle rationelt eller
forholde sig til fakta i en situation. Råben og skrigen eller
irriteret vrissen kan efter min mening afspore en konflikt fra
den egentlige kerne præcis som gråd kan gøre det.
Vrede er for mig at se lige så meget noget der kan stjæle fokus
eller flytte det til noget helt andet, som gråd kan være det.
I mange tilfælde er vrede jo også et udtryk for magtesløshed.
Det behøver bestemt ikke komme som et udtryk for at være styrende
og i kontrol i en situation. Tænk bare på de mange forældre som
i bare skræk skælder deres børn huden fuld for at være løbet over
vejen uden at se sig for. De er da mindst lige så svage som den
forældre der af skræk bryder ud i gråd og knuger barnet ind til
sig.
I parforholdet kan et vredesudbrud over en partners utroskab jo
lige så vel være et udtryk for magtesløshed som den der sætter
sig ned og græder. Personligt ville jeg nok gøre begge dele alt
afhængig af, hvilken følelse der lige dominerede. Men ingen af
de to reaktioner er da tegn på at jeg er stærk. Tværtimod i
situationen er jeg absolut ikke spor stærk.
> Det er simpelthen det værste, der kan ske for mig. At han ikke
> lytter til, hvad jeg siger, eller bevidst (sådan opfatter jeg
det
> somme tider) misforstår mig (ingen af delene er sket med min
> sidste kæreste, men masser af gange med andre).
At blive ignoreret eller føle sine ord manipuleret med er også
noget rigtigt skidt.
Der mangler jo fuldstændig validering fra partnerens side af, at
det man siger har relevans. Der er ingen anerkendelse og ingen
respekt.
> Så føler jeg mig ikke taget alvorligt, bliver ked af det og
dermed
> svag.
> Er der dialog, føler jeg mig ikke svag, uanset om jeg, eller
han,
> bliver vred, skælder ud eller bliver ked af det og græder.
Jeg kan nu godt føle mig svag selvom der er dialog. Jeg kan
eksempelvis føle at jeg ikke er i stand til at give ordentlig
udtryk for, hvad jeg mener. Men jeg kan også sagtens føle mig
svag uden at være det eller uden at give udtryk for det.
> Jamen, vi har vel ligeså mange måder at udtrykke os på og
> reagere på, som vi er mennesker, så det synes jeg ikke, du
> skal spekulere så meget over. Du har bare din måde *S*.
Det ved jeg jo også godt rationelt. Men af og til når vennerne
kigger undrende på mig, så må jeg da nok indrømme at jeg selv kan
få den tanke at det er noget underligt noget *S*.
> Okey, det kunne også være den lettelse, der ofte følger
> med, når man har grædt.
Naturligvis. Jeg har bare oplevet nogle gange at det har været
sådan en følelse af "Puha, så kan det altså lade sig gøre, det
var da dejligt "
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (01-07-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 01-07-02 02:29 |
|
Puk skrev i en meddelelse news:GlXR8.86272$N46.2321973@news010.worldonline.dk...
Hejsa Puk
> > Jeg tror egentlig ikke, jeg føler mig svag, før jeg ikke bliver
> hørt.
> Det kan jeg godt forstå. Men det var nu ikke så meget det at
> føle sig svag, som jeg mente. Det var mere det at være svag.
> Jeg kan godt se, hvordan det at græde måske kan få en til at føle
> sig mere svag end det at råbe og skælde ud. Men reelt mener jeg,
> at man er lige svag/stærk i begge situationer. I hvert fald hvis
> det er en svaghed ikke nødvendigvis at handle rationelt eller
> forholde sig til fakta i en situation. Råben og skrigen eller
> irriteret vrissen kan efter min mening afspore en konflikt fra
> den egentlige kerne præcis som gråd kan gøre det.
Man er i hvert fald ude af ligevægt.
> Vrede er for mig at se lige så meget noget der kan stjæle fokus
> eller flytte det til noget helt andet, som gråd kan være det.
Helt enig.
> I mange tilfælde er vrede jo også et udtryk for magtesløshed.
> Det behøver bestemt ikke komme som et udtryk for at være styrende
> og i kontrol i en situation. Tænk bare på de mange forældre som
> i bare skræk skælder deres børn huden fuld for at være løbet over
> vejen uden at se sig for. De er da mindst lige så svage som den
> forældre der af skræk bryder ud i gråd og knuger barnet ind til
> sig.
Eller den mor, som stak sin datter en på kassen, da hun
lige var blevet reddet fra at drukne nede i Grækenland.
Jamen, jeg er da enig med dig igen-igen *S*.
Der er bare også nogen, der bruger vreden mod den anden
for på den måde at "skræmme sig" til at få ret. Om det gælder
med gråd, ved jeg ikke.
> I parforholdet kan et vredesudbrud over en partners utroskab jo
> lige så vel være et udtryk for magtesløshed som den der sætter
> sig ned og græder. Personligt ville jeg nok gøre begge dele alt
> afhængig af, hvilken følelse der lige dominerede. Men ingen af
> de to reaktioner er da tegn på at jeg er stærk. Tværtimod i
> situationen er jeg absolut ikke spor stærk.
Ikke i den situation, nej.
> At blive ignoreret eller føle sine ord manipuleret med er også
> noget rigtigt skidt.
> Der mangler jo fuldstændig validering fra partnerens side af, at
> det man siger har relevans. Der er ingen anerkendelse og ingen
> respekt.
Nope. Man føler sig meget nedgjort og betragtet som en
helt anden, end den man er, fordi ens ord ikke bliver troet.
> Jeg kan nu godt føle mig svag selvom der er dialog. Jeg kan
> eksempelvis føle at jeg ikke er i stand til at give ordentlig
> udtryk for, hvad jeg mener. Men jeg kan også sagtens føle mig
> svag uden at være det eller uden at give udtryk for det.
Ikke at kunne finde ud af at give udtryk for, hvad jeg mener,
får mig ikke til at føle mig svag. Jeg vælger bare at sige det,
så godt jeg kan eller siger, at han altså lige må vente, til jeg
kan sætte ord på, om det så bliver i morgen.
Hvordan finder man ud af, at man ikke er svag, hvis det er
sådan, man føler sig? *S*
> > Jamen, vi har vel ligeså mange måder at udtrykke os på og
> > reagere på, som vi er mennesker, så det synes jeg ikke, du
> > skal spekulere så meget over. Du har bare din måde *S*.
> Det ved jeg jo også godt rationelt. Men af og til når vennerne
> kigger undrende på mig, så må jeg da nok indrømme at jeg selv kan
> få den tanke at det er noget underligt noget *S*.
Hvorfor kun tanke?
Plejer du ikke at spørge, når der er noget, du ikke forstår? *S*
> > Okey, det kunne også være den lettelse, der ofte følger
> > med, når man har grædt.
> Naturligvis. Jeg har bare oplevet nogle gange at det har været
> sådan en følelse af "Puha, så kan det altså lade sig gøre, det
> var da dejligt "
Hvilket fortæller, at det godt nok er sjældent, det sker,
men at det sker.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Anita (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 23-06-02 11:07 |
|
"Hanne L" skrev
[Klip]
> Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
> om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
Absolut. Forskellen er bare om man lader følelsen komme til
udtryk eller ej. Jeg kan sagtens være ked af det eller skuffet,
uden at nogen kan se det på mig, dermed "opdager" ingen
svagheden, og så føler man sig måske heller ikke så svag.
> Jeg prøver skam også at undgå at græde, fordi jeg bliver
> så irriteret på mig selv over det, men somme tider lykkes
> det altså ikke at lade være.
Netop. Og det var nok også derfor vi gik lidt i forsvarsposition
over "anklagen" om manipulerende gråd. Idet man jo selv føler, at
man er helt oprigtig i sine tårer, uden lumske bagtanker eller
deslige.
Venligst Anita
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 14:00 |
|
Anita skrev i en meddelelse news:3d159ca9$0$676$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
Hej Anita
> [Klip]
> > Man er vel også et eller andet sted svag, når man græder,
> > om´det så er, fordi man er rørt, ked af det eller ulykkelig.
> Absolut. Forskellen er bare om man lader følelsen komme til
> udtryk eller ej. Jeg kan sagtens være ked af det eller skuffet,
> uden at nogen kan se det på mig, dermed "opdager" ingen
> svagheden, og så føler man sig måske heller ikke så svag.
Jeg tror heller ikke, jeg signalerer, jeg er svag, hvis jeg græder.
For så ville jeg selv opfatte det som en bøn om noget, jeg ville
opnå, og det er ikke derfor, jeg græder. Jeg er heller ikke blevet
bebrejdet, at jeg græd, derfor konkluderer jeg, min opfattelse
af mig selv er rigtig.
Når man ikke viser sin svaghed, er man ikke ligeså sårbar,
kan ikke "rammes" på samme måde og føler sig muligvis
dermed ikke ligeså svag.
Jeg har tænkt over det flere gange, fordi jeg alligevel ikke
er helt enig. Jeg har nemlig meget svært ved at skjule mine
følelser. Så er jeg skuffet eller ked af det, vil det jo være der
indeni mig. Skal jeg så undlade at vise det, vil det kræve, at
jeg bruger kræfter på at undertrykke det, og dermed bliver
jeg svag. Forstår du?
> > Jeg prøver skam også at undgå at græde, fordi jeg bliver
> > så irriteret på mig selv over det, men somme tider lykkes
> > det altså ikke at lade være.
> Netop. Og det var nok også derfor vi gik lidt i forsvarsposition
> over "anklagen" om manipulerende gråd. Idet man jo selv føler, at
> man er helt oprigtig i sine tårer, uden lumske bagtanker eller
> deslige.
Sådan har jeg det i hvert fald altid. Jeg misbruger ikke gråden.
Jeg har lige mistet min kæreste, og når jeg nu snakker med
ham i telefonen, hænder det, selvfølgelig *S*, at jeg kommer
til at græde, fordi jeg bare er så ked af det. Men jeg hulker
ikke, prøver ikke at blødgøre ham til at komme tilbage til mig.
Men siger: "Lige et øjeblik" til ham, så jeg får tid til at få styr
på min gråd, før den løber helt af med mig. Og så snakker vi
videre.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
N/A (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 25-06-02 23:37 |
|
| |
Hanne L (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 25-06-02 23:37 |
|
Anita skrev i en meddelelse news:3d160338$0$14570$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
Hej igen Anita *S*
> > Jeg tror heller ikke, jeg signalerer, jeg er svag, hvis jeg
> > græder.
> Det tror jeg heller ikke at jeg gør. Men alligevel sidder
> opfattelsen af at gråd=svaghed dybt inde et sted.
Ja, det kan jeg heller ikke sige mig fri for. Hvem har mon
lært os det?
> > Skal jeg så undlade at vise det, vil det kræve, at
> > jeg bruger kræfter på at undertrykke det, og dermed bliver
> > jeg svag. Forstår du?
> Jeps. Og det er da også det mest optimale bare at kunne vise sine
> følelser sådan som de nu engang er. Det er bare ikke altid så
> let. Men lettest når jeg er i trygge omgivelser med mennesker man
> holder af og som holder af mig.
Sådan har jeg det også. Jeg gør det ikke til nogen, jeg ikke
har tæt kontakt med, eller nogen, der enten er ligeglade
eller jeg har på fornemmelsen vil give negativt respons.
Til gengæld gør jeg det her i dss, fordi jeg håber, at kun de,
som tager tingene alvorligt, svarer. Og fordi jeg har brug
for denne ping-pong omkring livets fortrædeligheder. Og
så er en afvisning i en tråd til at leve med i modsætning
til i virkeligheden.
> > Jeg har lige mistet min kæreste,
> Det er jeg vel nok ked af at læse. Det har jo været let at læse
> mellem linjerne i dine indlæg, hvor glad du er for ham. Men det
> lyder til at du nok har mistet en kæreste, men fået en rigtig god
> ven
Jeg elsker ham stadigvæk højt og savner ham ad h......til.
Men lad os nu se, om vi kan få det til at fungere som
venner. Vi har endnu ikke set hinanden, efter vi stoppede
som kærester, selvom jeg har meget brug for det.
> Dejligt, men svært, vil jeg tro *S*
Alt er svært lige nu (
Venlig hilsen
Hanne L
| |
Jens Bruun (26-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 26-06-02 11:00 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> stjal båndbredde med følgende:
>> Det tror jeg heller ikke at jeg gør. Men alligevel sidder
>> opfattelsen af at gråd=svaghed dybt inde et sted.
>
> Ja, det kan jeg heller ikke sige mig fri for. Hvem har mon
> lært os det?
3 mia. års evolution, måske? Ikke alt skyldes det "mandsdominerede
samfund, hvor vi pådutter ungerne chauvinistisk indstilling til
tilværelsen".
--
-Jens B.
| |
Hanne L (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 27-06-02 03:40 |
|
Jens Bruun skrev i en meddelelse news:jggS8.45$S13.935@news.get2net.dk...
Hej Jens
> >> Det tror jeg heller ikke at jeg gør. Men alligevel sidder
> >> opfattelsen af at gråd=svaghed dybt inde et sted.
> > Ja, det kan jeg heller ikke sige mig fri for. Hvem har mon
> > lært os det?
> 3 mia. års evolution, måske? Ikke alt skyldes det "mandsdominerede
> samfund, hvor vi pådutter ungerne chauvinistisk indstilling til
> tilværelsen".
Jeg vil ikke gøre mig klog på noget i den forbindelse, men
bare sige, at jeg hverken har hørt mine børns fædre eller
andre mænd, jeg kender, pådutte børn den slags.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Anita (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 27-06-02 18:08 |
|
"Hanne L" skrev i en meddelelse news:afarb1$b1f$1@sunsite.dk...
> > Det tror jeg heller ikke at jeg gør. Men alligevel sidder
> > opfattelsen af at gråd=svaghed dybt inde et sted.
>
> Ja, det kan jeg heller ikke sige mig fri for. Hvem har mon
> lært os det?
Det er et godt spørgsmål. Det er vel en del af vores
socialisering og opfattelse af de to køn. Mænd er "det (fysisk)
stærke køn" og de græder ikke. Dermed må ingen gråd være lig med
styrke og gråd = svaghed. Det ligger vel så ubevidst og det er
ikke til at vide hvor man har opfattelsen fra...sandsynligvis
forældre, film, skolen m.fl.
> Sådan har jeg det også. Jeg gør det ikke til nogen, jeg ikke
> har tæt kontakt med, eller nogen, der enten er ligeglade
> eller jeg har på fornemmelsen vil give negativt respons.
Netop *S*
> Til gengæld gør jeg det her i dss, fordi jeg håber, at kun de,
> som tager tingene alvorligt, svarer. Og fordi jeg har brug
> for denne ping-pong omkring livets fortrædeligheder. Og
> så er en afvisning i en tråd til at leve med i modsætning
> til i virkeligheden.
Ja, det er fedt at kunne udveksle meninger i et relativt seriøst
forum som dette. Det bedste er jo at man kan tage det man kan
bruge til noget og resten lader man bare ligge.
Hvad mener du med afvisning i dss?
> Jeg elsker ham stadigvæk højt og savner ham ad h......til.
> Men lad os nu se, om vi kan få det til at fungere som
> venner. Vi har endnu ikke set hinanden, efter vi stoppede
> som kærester, selvom jeg har meget brug for det.
Jeg er sikker på at det er svært for jer begge lige nu. Det er
nemlig også svært at være den der sårer. Man føler sig virkelig
ussel.
> Alt er svært lige nu (
Ja, det er det. Svært og uoverskueligt. :-/
Venligst Anita
| |
Hanne L (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 28-06-02 21:40 |
|
Anita skrev
Hej Anita
> Det er et godt spørgsmål. Det er vel en del af vores
> socialisering og opfattelse af de to køn. Mænd er "det (fysisk)
> stærke køn" og de græder ikke. Dermed må ingen gråd være lig med
> styrke og gråd = svaghed. Det ligger vel så ubevidst og det er
> ikke til at vide hvor man har opfattelsen fra...sandsynligvis
> forældre, film, skolen m.fl.
Ville det ikke være bedre med: Mænd er det fysisk stærke
køn, og de græder somme tider. Derfor er det ok at græde
og ikke et svaghedstegn. Og derfor kan mænd også rumme,
at kvinder græder.
> > Til gengæld gør jeg det her i dss, fordi jeg håber, at kun de,
> > som tager tingene alvorligt, svarer. Og fordi jeg har brug
> > for denne ping-pong omkring livets fortrædeligheder. Og
> > så er en afvisning i en tråd til at leve med i modsætning
> > til i virkeligheden.
> Ja, det er fedt at kunne udveksle meninger i et relativt seriøst
> forum som dette. Det bedste er jo at man kan tage det man kan
> bruge til noget og resten lader man bare ligge.
Nemlig, jeg læser heller ikke alle tråde.
> Hvad mener du med afvisning i dss?
Det er nemmere at blive afvist af mennesker, man kun har
et perifert eller skriftligt kendskab til end af mennesker, man
kender i virkeligheden og holder af. Afvisninger bliver sværere
for mig, jo mere jeg holder af folk.
> Jeg er sikker på at det er svært for jer begge lige nu. Det er
> nemlig også svært at være den der sårer. Man føler sig virkelig
> ussel.
Ja, det ved jeg af erfaring.
Men jeg tror, han har gjort sig selv mindst ligeså ondt med
den beslutning, han har taget.
> Ja, det er det. Svært og uoverskueligt. :-/
Ja, jeg skifter mellem håb og total opgivelse.
Venlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Anita (30-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 30-06-02 22:44 |
|
"Hanne L" skrev
Hejsa Hanne
> Ville det ikke være bedre med: Mænd er det fysisk stærke
> køn, og de græder somme tider. Derfor er det ok at græde
> og ikke et svaghedstegn.
Jow absolut.
> Og derfor kan mænd også rumme,
> at kvinder græder.
Jeg har det lidt anstrengt med begrebet "at rumme"... så den
lader jeg lige stå...
> > Hvad mener du med afvisning i dss?
>
> Det er nemmere at blive afvist af mennesker, man kun har
> et perifert eller skriftligt kendskab til end af mennesker, man
> kender i virkeligheden og holder af. Afvisninger bliver sværere
> for mig, jo mere jeg holder af folk.
Ja, det er jeg med på. Men hvordan kan man blive afvist her? Jeg
kan være uenig med dig, men afvise? Det forstår jeg ikke...
> Ja, det ved jeg af erfaring.
> Men jeg tror, han har gjort sig selv mindst ligeså ondt med
> den beslutning, han har taget.
Øvøv.... nogle gange er livet bare hårdt!
> Ja, jeg skifter mellem håb og total opgivelse.
Kender det. Totalt frustrerende. Var man ikke skør i forvejen så
hjælper den slags godt på vej
Venligst Anita
| |
Hanne L (02-07-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 02-07-02 01:35 |
|
Anita skrev
Hej Anita
>> Og derfor kan mænd også rumme,
>> at kvinder græder.
> Jeg har det lidt anstrengt med begrebet "at rumme"... så den
> lader jeg lige stå...
Jeg kunne ellers godt tænke mig at vide, hvorfor du
har det sådan med ordet?
Er det negativt ladet for dig?
For mig er det at kunne rumme, noget man gør uden at
stille spørgsmålstegn ved det, man rummer, uden at
snakke om det. Det er bare noget, man gør.
> Ja, det er jeg med på. Men hvordan kan man blive afvist her?
> Jeg kan være uenig med dig, men afvise? Det forstår jeg
> ikke...
Måske har jeg brugt et forkert ord, ved ikke rigtigt. Men det,
jeg tænker på, er, hvis mine meninger bliver anfægtet i en
grad, der sårer mig, fordi jeg ikke føler mig troet eller forstået.
Det er nu aldrig sket, selvom jeg har været uenig med andre
indtil flere gange.
> Øvøv.... nogle gange er livet bare hårdt!
Ja.
>> Ja, jeg skifter mellem håb og total opgivelse.
> Kender det. Totalt frustrerende. Var man ikke skør i forvejen
> så hjælper den slags godt på vej
Ja, indimellem er jeg stadigvæk ved at miste grebet om
mig selv. Men på et eller andet tidspunkt går det vel den
rette vej i mere end et par timer ad gangen.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Anita (11-07-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 11-07-02 09:17 |
|
"Hanne L" skrev
Hej Hanne Bedre sent end aldrig som man si'r...
> > Jeg har det lidt anstrengt med begrebet "at rumme"... så den
> > lader jeg lige stå...
>
> Jeg kunne ellers godt tænke mig at vide, hvorfor du
> har det sådan med ordet?
> Er det negativt ladet for dig?
Nej, ikke negativt. Det er sørme svært at forklare...
Måske fordi det her i tråden blev formuleret lidt som et krav. At jeg
fx. har krav på at andre kan rumme det jeg gør. (eller vice versa), og
jeg har svært ved at se rummelighed som et krav.
> For mig er det at kunne rumme, noget man gør uden at
> stille spørgsmålstegn ved det, man rummer, uden at
> snakke om det. Det er bare noget, man gør.
Ja, men det betyder vel mere end bare 'acceptere'? Noget med at tage
det 'ind i sig'? Noget man gør helt oprigtigt, og ikke bare for at
være flink. Vi er nok enige om betydningen, men det er bare et svært
begreb. *S*
> > Ja, det er jeg med på. Men hvordan kan man blive afvist her?
> > Jeg kan være uenig med dig, men afvise? Det forstår jeg
> > ikke...
>
> Måske har jeg brugt et forkert ord, ved ikke rigtigt. Men det,
> jeg tænker på, er, hvis mine meninger bliver anfægtet i en
> grad, der sårer mig, fordi jeg ikke føler mig troet eller forstået.
> Det er nu aldrig sket, selvom jeg har været uenig med andre
> indtil flere gange.
Okay, så forstår jeg hvad du mener. Når man skriver her og får svar
man ikke kan lide, så har man jo nok tendens til at skyde det fra sig,
ved at tænke, at det helt klart er den anden, der er noget galt med
*G*
> Ja, indimellem er jeg stadigvæk ved at miste grebet om
> mig selv. Men på et eller andet tidspunkt går det vel den
> rette vej i mere end et par timer ad gangen.
Det er jeg sikker på, men det tager tid at kravle op af stigen igen,
efter at have mistet fodfæste.
Venligst Anita
| |
Hanne L (24-07-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 24-07-02 13:01 |
|
Anita skrev
>Hej Hanne Bedre sent end aldrig som man si'r...
Hej Anita, ja godt der ikke er fastsat en tidsramme for det *S*
Men nu er lysten til at skrive kommet igen.
> > > Jeg har det lidt anstrengt med begrebet "at rumme"... så den
> > > lader jeg lige stå...
> Nej, ikke negativt. Det er sørme svært at forklare...
> Måske fordi det her i tråden blev formuleret lidt som et krav. At jeg
> fx. har krav på at andre kan rumme det jeg gør. (eller vice versa), og
> jeg har svært ved at se rummelighed som et krav.
Det har været så svært at svare på dette her, at jeg er
startet forfra flere gange *S*. Jeg har stadig ikke fundet
det endegyldige svar, men prøver igen-igen.
Rummelighed kan ikke være et krav, det har du helt ret i.
Den kan heller ikke fastsættes udfra normer om, hvordan
man synes, andre skal være for at være "rigtige", så man
kan rumme dem.
At rumme andre, er ikke noget, man beslutter, men noget
man gør/kan.
Udgangspunktet må være, at man accepterer andre, som
de er, som de unikke personer, de er.
Og selv tænker over, hvad man siger og gør.
At man tænker mere på at give end at tage.
Så viser man selv en rummelighed, som måske medfører det
samme fra andre, uden at man på nogen måde kræver det.
> > For mig er det at kunne rumme, noget man gør uden at
> > stille spørgsmålstegn ved det, man rummer, uden at
> > snakke om det. Det er bare noget, man gør.
> Ja, men det betyder vel mere end bare 'acceptere'? Noget med at tage
> det 'ind i sig'? Noget man gør helt oprigtigt, og ikke bare for at
> være flink. Vi er nok enige om betydningen, men det er bare et svært
> begreb. *S*
At rumme andre mennesker er IMO alt fra "bare" at acceptere
dem, som de er, til at tage dem helt ind. Ligesom vi har forskellige
niveauer i vores forhold til andre, f.eks. bekendte og venner, er
der ting, der er nemmere at rumme end andre.
Men hvis man har den opfattelse, at vi alle har lov til at være her
med vores skævheder hver især, synes jeg, man er godt på vej.
Følger der med den accept en holdning om, at man ikke skal
forsøge at lave om på andre, men forstå dem, som de er, er man
endnu videre IMO.
> > Ja, indimellem er jeg stadigvæk ved at miste grebet om
> > mig selv. Men på et eller andet tidspunkt går det vel den
> > rette vej i mere end et par timer ad gangen.
> Det er jeg sikker på, men det tager tid at kravle op af stigen igen,
> efter at have mistet fodfæste.
Det tog sin tid, og jeg er stadigvæk ikke på øverste trin *S*.
Men ex´en og jeg ses og har en måde at være sammen på nu,
som vi begge har det godt med og kan leve med lige nu. Hvad
fremtiden bringer, ved ingen.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
N/A (30-07-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-07-02 12:36 |
|
| |
Anita (30-07-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 30-07-02 12:36 |
|
"Hanne L" skrev
> Hej Anita, ja godt der ikke er fastsat en tidsramme for det *S*
Hejsa Hanne, ja for søren. Så havde det været svært at følge med bare
man er væk et par dage.
> Men nu er lysten til at skrive kommet igen.
Det lyder godt. Sådan skal det helst være
> Det har været så svært at svare på dette her, at jeg er
> startet forfra flere gange *S*. Jeg har stadig ikke fundet
> det endegyldige svar, men prøver igen-igen.
> Rummelighed kan ikke være et krav, det har du helt ret i.
> Den kan heller ikke fastsættes udfra normer om, hvordan
> man synes, andre skal være for at være "rigtige", så man
> kan rumme dem.
> At rumme andre, er ikke noget, man beslutter, men noget
> man gør/kan.
> Udgangspunktet må være, at man accepterer andre, som
> de er, som de unikke personer, de er.
> Og selv tænker over, hvad man siger og gør.
> At man tænker mere på at give end at tage.
> Så viser man selv en rummelighed, som måske medfører det
> samme fra andre, uden at man på nogen måde kræver det.
Jeg er helt enig.
> At rumme andre mennesker er IMO alt fra "bare" at acceptere
> dem, som de er, til at tage dem helt ind.
Sådan ser jeg nok ikke begrebet. "At rumme" er mere end bare accept.
> Ligesom vi har forskellige
> niveauer i vores forhold til andre, f.eks. bekendte og venner, er
> der ting, der er nemmere at rumme end andre.
> Men hvis man har den opfattelse, at vi alle har lov til at være her
> med vores skævheder hver især, synes jeg, man er godt på vej.
> Følger der med den accept en holdning om, at man ikke skal
> forsøge at lave om på andre, men forstå dem, som de er, er man
> endnu videre IMO.
Det er for mig, det jeg vil betegne accept. At rumme er noget mere,
noget dybere, noget mere intimt. (Det er sgu svært at forklare). Måske
er "at rumme" også "at give rum"? Altså at give psykisk plads/rum til
andre mennesker *S*
> Det tog sin tid, og jeg er stadigvæk ikke på øverste trin *S*.
> Men ex´en og jeg ses og har en måde at være sammen på nu,
> som vi begge har det godt med og kan leve med lige nu. Hvad
> fremtiden bringer, ved ingen.
Du er på vej, og det er dejligt
De venligste hilsner Anita
| |
Tomas O. (30-07-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 30-07-02 12:52 |
|
Anita skrev:
SNIP
> Det er for mig, det jeg vil betegne accept. At rumme er noget
> mere, noget dybere, noget mere intimt. (Det er sgu svært at
> forklare). Måske er "at rumme" også "at give rum"? Altså at
> give psykisk plads/rum til andre mennesker *S*
For mig er det også to ting.. at acceptere alt går jeg ikke med
til hvis det overskrider mine grænser, men jeg kan sagtens rumme
det så at sige.. jeg siger bare fra overfor dem der overtræder
grænserne og så er det op til dem hvad der videre sker.
Jeg kan rumme det meste men overskridelse af mine grænser når jeg
siger tydeligt fra er ikke en af de ting jeg accepterer.
Nogne gange bliver man så misforstået når man siger fra og folk
kan forsøge at fastholde en i ens gamle mønstre ved at sige, jamen
sådan har du ikke altid været og når du siger nej jeg har
forandret mig kan man risikere de kalder en for hykler.
Dette er en klar overskridelse og den slags accepterer jeg ikke.
Så hellere udvære de mennesker der ikke kan find eud af at man er
i udvikling og ikke længere har samme værdinormer man sagde man
havde engang. For selv før havde jeg dem ikke, men min opførsel
blev tolket sådan. Når jeg så i dag siger fra kommer ordet hykler
og det der er værre ind.
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" "Dit barn og dig" "Befri dit eventyr"
"Seksualitet"
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 18:41 |
|
"Anita" <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d077965$0$257$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Du
> mener at der er forskel på drenge og piger. Den tid mener jeg forlængst
er
> ovre. Jeg tror det anses for lige pyldret om det er en dreng eller pige,
der
> græder i dagens danmark.
Der er for nyligt blevet foretaget nogle undersøgelser,
jeg husker ikke hvor jeg læste om det henne, men der
gav man på skift det samme barn henholdsvis drenge-
og pigetøj på, dernæst testede man adfærden overfor
barnet fra forskellige mennesker af begge køns side.
Der var forskel.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 19:28 |
|
"Sott" skrev
> Der er for nyligt blevet foretaget nogle undersøgelser,
> jeg husker ikke hvor jeg læste om det henne, men der
> gav man på skift det samme barn henholdsvis drenge-
> og pigetøj på, dernæst testede man adfærden overfor
> barnet fra forskellige mennesker af begge køns side.
>
> Der var forskel.
Okay, egentlig overrasker det mig ikke. Men jeg er sikker på at i langt de
fleste tilfælde er forskellen ganske lille. Så hudt jeg visker skriver du
selv, at du ikke gør forskel på om det er drengen eller pigen der græder. Og
det tror jeg de fleste vil mene. At der så ganske ubevidst er en lille
forskelsbehandling, baseret på vores ubevidste forståelse af kønsroller,
står nok ikke lige til at ændre.
Venligst Anita
| |
Tomas O. (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 12-06-02 19:37 |
|
Anita skrev:
SNIP
> At der så ganske ubevidst er en lille
> forskelsbehandling, baseret på vores ubevidste forståelse af
> kønsroller, står nok ikke lige til at ændre.
Jo da, ved at være bevidst om sine reaktioner og lige tælle til 3
inden man reagerer pr. automatik.
Tomas som selv er meget bevidst med sin søn.
--
I hate quotations. Tell me what you know.
Ralph Waldo Emerson
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 19:56 |
|
"Anita" <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0791ea$0$272$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Sott" skrev
>
> > Der er for nyligt blevet foretaget nogle undersøgelser,
> > jeg husker ikke hvor jeg læste om det henne, men der
> > gav man på skift det samme barn henholdsvis drenge-
> > og pigetøj på, dernæst testede man adfærden overfor
> > barnet fra forskellige mennesker af begge køns side.
> >
> > Der var forskel.
>
> Okay, egentlig overrasker det mig ikke. Men jeg er sikker på at i langt
de
> fleste tilfælde er forskellen ganske lille. Så hudt jeg visker skriver du
> selv, at du ikke gør forskel på om det er drengen eller pigen der græder.
Og
> det tror jeg de fleste vil mene. At der så ganske ubevidst er en lille
> forskelsbehandling, baseret på vores ubevidste forståelse af kønsroller,
> står nok ikke lige til at ændre.
Jeg kan faktisk supplere med, at jeg har fået "påtalt" det
faktum, at jeg netop _ikke_ forskelsbehandler.
Min far mener derved, at jeg er "hårdere" overfor pigen
- fordi han egentlig mener, at jeg burde være mildere end
overfor drengene. Og det forklarer visse reaktioner jeg
har fået fra andre .
At behandle drenge og piger ens, er vist ikke så almindeligt,
som jeg føler det kunne være.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Bo Warming (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 12-06-02 20:49 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> wrote:
> At behandle drenge og piger ens, er vist ikke så almindeligt,
> som jeg føler det kunne være.
Det er synd ikke at lade piger få samme klatre-i-trær oplevelser som
drenge - men hvis man lytter til barnets signaler og pigen tidligt dyrker
sine feminine sider, så kommer man da til at behandle dem meget forskelligt,
og det er da kun godt.
Jeg tror menneskeheden får flere brikker at flytte med, når vi ikke presser
alle ind i ens skabeloner og påtvinger piger at skulle have sløjd og drenge
at skulle skifte ble.
Menneskets fremskridt skyldes i høj grad specialisering - måske man bør
stræbe efter størst mulig forskel mellem kønnene, hvis det sker i total
frivillighed.
Næsten alle forældre insisterer at de gør ikke forskel , og holder lige
meget af store og små børn. De lyver for sig selv. Der er situationer hvor
man syns den hjælpeløse er sød, og der er situationer hvor man nyder at
snakke jævnbyrdigt med den ældste og selvfølgelig gør man forskel og det
lærer børnene noget af, hvis der er konsekvens og logik i det.
Mark Twain mente at børn lærer hurtigere at regne, hvis man giver dem
forskelligt i lommepenge! Misundelse kan da godt bruges som drivkraft i den
hyggelige leg og eksperimenteren som opdragelse er. Og gør man det åbenlyst,
så er det en yderligere spændende udfordring for børnene at gennemskue
forælderens ulækre trick!
| |
Puk (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 12-06-02 21:19 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0799f4$0$44194$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs og alle jer andre
> Min far mener derved, at jeg er "hårdere" overfor pigen
> - fordi han egentlig mener, at jeg burde være mildere end
> overfor drengene. Og det forklarer visse reaktioner jeg
> har fået fra andre .
Nu har jeg i denne tråd flere gange haft en fornemmelse af, at
den "rigtige" måde at græde på er "mænds" (generalisering) måde
at græde på.
Ligesom at den "rigtige" måde at gøre karriere på er "mænds" måde
at gøre karriere på.
Du underbygger egentlig lidt min fornemmelse af det her med at
det "rigtige" er den mandige måde. Den som traditionelt set har
været den måde mændene har brugt.
For du skriver jo egentlig her, at du behandler din pige, som du
behandler dine drenge og at du behandler alle dine børn, som
andre ville mene, at man bør behandle en dreng.
Måske er det helt hen i vejret, men det er altså en generel
oplevelse jeg har, som går på at når vi ligestiller mere og mere,
så gør vi det ofte sådan at de traditionelle kvindelige ting og
værdier stadig ikke er lige så meget værd, lige så "rigtige" som
de traditionelle mandlige ting og værdier.
I ligestillingen blev det ikke sådan, at det at være
børnehavepædagog (traditionelt kvindefag) blev lige så
værdifuldt, prestigefyldt, vellønnet og anset som det at være
børsmægler (traditionelt mandefag). I stedet ligestillede vi
således, at kvinder kunne være med, der hvor der ellers typisk
var mænd. Altså en overtagelse af en mandlig værdi i stedet for
at kigge på værdien i sig selv og omprioritere.
Det samme synes jeg, at jeg ser i en tråd som denne, hvor vi
snakker gråd. Det forekommer mig (uden at jeg på nogen måde kan
påvise det med statistisk materiale), at kvinder før i tiden har
grædt meget mere over forskellige ting end de reelt gør idag,
selvom kvinder måske stadig græder oftere end mænd. Efterhånden
som vi ligestiller bliver det ikke til at den traditionelle
kvindelige reaktion værdisættes anderledes men istedet til at
kvinder skal gøre mere som mænd, og altså lade være med at græde
nær så tit.
Det traditionelt kvindelige (eksempelvis omsorgen i pædagogjobbet
og udtrykket af følelsen i gråd) værdisættes stadig lige lavt og
vi stræber stadig efter det traditionelt mandlige (eksempelvis
pengene i børsmægler jobbet og det manglende udtryk af følelser
eller rationelle) som det optimale.
Det synes jeg faktisk er synd. Gråd er traditionelt en kvindelig
udtryksform og det anses vidt og bredt som et udtryk for svaghed.
Svaghed er af en eller anden grund at foragte og derfor er gråd
altså ikke nær så acceptabelt som det rationelle eller endda det
aggressive (vreden). Jeg er så nok ret påvirket her af at jeg er
næsten færdig med Herbjørg Wassmos trilogi om Dina og folkene fra
Reinsnæs som altså foregår i 1800-tallets nord Norge og der
græder kvinderne dælme tit af alle mulige årsager. Jeg ved godt
at det er et skønlitterært værk men det stemmer meget godt
overens med min opfattelse af kvinder og deres rolle og
reaktionsmønster på den tid. Der er blødt op i de roller i vores
tid, men ikke så meget i den forstand at de kvindelige værdier
anses for mindre svage og mere værdifulde, mere sådan at de
mandlige værdier stadig er dem vi stræber efter og at kvinder
derfor bør være mere som mænd, hvis de skal være værdifulde.
Alt dette naturligvis skrevet ultra generelt.
Mange hilsner
Puk
>
> At behandle drenge og piger ens, er vist ikke så almindeligt,
> som jeg føler det kunne være.
>
> Tusinde hilsner
> Søs
>
>
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 22:04 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:ZZNN8.33522$N46.1359074@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> > Min far mener derved, at jeg er "hårdere" overfor pigen
> > - fordi han egentlig mener, at jeg burde være mildere end
> > overfor drengene. Og det forklarer visse reaktioner jeg
> > har fået fra andre .
Jeg lader lige mine egne ord stå.
> Du underbygger egentlig lidt min fornemmelse af det her med at
> det "rigtige" er den mandige måde. Den som traditionelt set har
> været den måde mændene har brugt.
>
> For du skriver jo egentlig her, at du behandler din pige, som du
> behandler dine drenge og at du behandler alle dine børn, som
> andre ville mene, at man bør behandle en dreng.
Det er en fejlagtig slutning om mine ord. Jeg behandler alle
mine børn ens - men jeg behandler f.eks. ikke mine drenge,
som jeg ser virkelig mange behandle deres drenge, eller
som min bror blev behandlet. Dem behandler jeg nemlig
"mildere", hvis det er det rigtige udtryk. Der er altså tale
om en afvejning i begge retninger, hvor jeg ikke oplever,
at der inden i mig er forskel på mine forventninger til
børnene, til deres evner, til deres udfoldelser, til deres
følelsesudtryk osv. osv. Men forskellene er der såmænd
alligevel i børnene, og drengene er vildere i deres leg, de
spiller fodbold - mens pigen helt af sig selv nyder leg med
sminke, smykker, tøserne og syr sit eget alternative tøj osv.
> Måske er det helt hen i vejret, men det er altså en generel
> oplevelse jeg har, som går på at når vi ligestiller mere og mere,
> så gør vi det ofte sådan at de traditionelle kvindelige ting og
> værdier stadig ikke er lige så meget værd, lige så "rigtige" som
> de traditionelle mandlige ting og værdier.
Jeg tror, at du trigger på noget andet end mine ord.
Jeg kunne selvfølgelig have uddybet yderligere, men det
tænkte jeg ikke over, da jeg skrev det.
> I ligestillingen blev det ikke sådan, at det at være
> børnehavepædagog (traditionelt kvindefag) blev lige så
> værdifuldt, prestigefyldt, vellønnet og anset som det at være
> børsmægler (traditionelt mandefag). I stedet ligestillede vi
> således, at kvinder kunne være med, der hvor der ellers typisk
> var mænd. Altså en overtagelse af en mandlig værdi i stedet for
> at kigge på værdien i sig selv og omprioritere.
Du har så evigt ret, og det var bl.a. derfor jeg fandt det
så befriende at være til International Kvindelig Arbejder
konference for 2 år siden. Der var nemlig en stærk og
dejlig kvinde fra Spanien, som ville have indført løn og
prestige for kvinders traditionelle fag (såsom reproduktion,
som altså også er produktion - nemlig af arbejdere til
opretholdelsen af "samfundet"). Det var meget opløftende.
> Det traditionelt kvindelige (eksempelvis omsorgen i pædagogjobbet
> og udtrykket af følelsen i gråd) værdisættes stadig lige lavt og
> vi stræber stadig efter det traditionelt mandlige (eksempelvis
> pengene i børsmægler jobbet og det manglende udtryk af følelser
> eller rationelle) som det optimale.
For mig har det nu ikke været splittet op i et syn på
kvinder contra mænd.
> Det synes jeg faktisk er synd. Gråd er traditionelt en kvindelig
> udtryksform
Eller kan det tænkes, at det er en kulturelt tillært acceptabelt
måde at udtrykke følelser på, vi har opfostret vore piger
med. Altså: kan du ikke slå i bordet - kan du græde.
I modsætning til drengene - du skal ikke græde, det er bedre
at slå i bordet.
Hvis børn behandles mere lige, og finder deres egen "vej",
tror jeg såmænd drenge græder mere end "traditionelt", og
piger mindre. Det er sådan jeg oplever mine børn.
> og det anses vidt og bredt som et udtryk for svaghed.
Ikke alle former for gråd, jeg skelner ret kraftigt, men
måske alligevel ikke tydeligt nok - jeg har skrevet om
det, jeg opfatter som manipulerende gråd.
> Svaghed er af en eller anden grund at foragte og derfor er gråd
> altså ikke nær så acceptabelt som det rationelle eller endda det
> aggressive (vreden).
Jeg skrev et indlæg herom, som var rimeligt sarkastisk,
bare for at sætte tingene lidt på spidsen.
> Jeg ved godt
> at det er et skønlitterært værk men det stemmer meget godt
> overens med min opfattelse af kvinder og deres rolle og
> reaktionsmønster på den tid.
Jamen, der blev drenge også påduttet ikke at måtte græde,
mens piger ikke måtte "kræve" deres ret. Eller hva'?
> Der er blødt op i de roller i vores
> tid, men ikke så meget i den forstand at de kvindelige værdier
> anses for mindre svage og mere værdifulde, mere sådan at de
> mandlige værdier stadig er dem vi stræber efter og at kvinder
> derfor bør være mere som mænd, hvis de skal være værdifulde.
Jeg er ikke helt enig - jeg synes efterhånden der tages meget
fat om, at de blødere (kvindelige) værdier er/var savnet på
arbejdsmarkedet og derfor så man gerne mange steder, at
der kom flere kvindelige ledere i topposter osv. osv.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 14-06-02 18:31 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d07b7d3$0$44123$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Det er en fejlagtig slutning om mine ord. Jeg behandler alle
> mine børn ens - men jeg behandler f.eks. ikke mine drenge,
> som jeg ser virkelig mange behandle deres drenge, eller
> som min bror blev behandlet. Dem behandler jeg nemlig
> "mildere", hvis det er det rigtige udtryk. Der er altså tale
> om en afvejning i begge retninger, hvor jeg ikke oplever,
> at der inden i mig er forskel på mine forventninger til
> børnene, til deres evner, til deres udfoldelser, til deres
> følelsesudtryk osv. osv.
OK sådan forstod jeg det ikke. Måske fordi du netop fremhævede
at folk sagde til dig, at du var for hård ved din pige. Jeg
havde nok regnet med at de så også ville sige til dig, at du var
for blød ved dine drenge.
My mistake *S*.
> Men forskellene er der såmænd
> alligevel i børnene, og drengene er vildere i deres leg, de
> spiller fodbold - mens pigen helt af sig selv nyder leg med
> sminke, smykker, tøserne og syr sit eget alternative tøj osv.
Selvfølgelig. Men jeres familie er jo heller ikke nogen ø. Der
er jo påvirkninger fra alle mulige andre kanter end lige fra dig.
I praksis tror jeg ikke det er muligt at opfostre et barn
fuldstændig kønsuafhængigt med mindre man sætter ungen på en øde
ø uden påvirkning fra nogen eller noget og det ville jeg så
opfatte som vanrøgt og mishandling.
> Jeg tror, at du trigger på noget andet end mine ord.
> Jeg kunne selvfølgelig have uddybet yderligere, men det
> tænkte jeg ikke over, da jeg skrev det.
Det var nu dine ord, sammen med en masse andre ord i andre
indlæg. At jeg så lige havde misforstået dine det beklager jeg
*S*.
> Du har så evigt ret, og det var bl.a. derfor jeg fandt det
> så befriende at være til International Kvindelig Arbejder
> konference for 2 år siden. Der var nemlig en stærk og
> dejlig kvinde fra Spanien, som ville have indført løn og
> prestige for kvinders traditionelle fag (såsom reproduktion,
> som altså også er produktion - nemlig af arbejdere til
> opretholdelsen af "samfundet"). Det var meget opløftende.
Det kan jeg forestille mig.
Jeg fandt faktisk Greer opløftende af årsager der minder lidt om
disse. Jeg har bare meget svært ved at se, hvordan man i praksis
vender bøtten så at sige.
> For mig har det nu ikke været splittet op i et syn på
> kvinder contra mænd.
Øhhh hvad? *G* Jeg tabte sgu tråden.
> Eller kan det tænkes, at det er en kulturelt tillært
acceptabelt
> måde at udtrykke følelser på, vi har opfostret vore piger
> med. Altså: kan du ikke slå i bordet - kan du græde.
> I modsætning til drengene - du skal ikke græde, det er bedre
> at slå i bordet.
Det er meget muligt. Men selve måden du formulerer det på her
synes jeg faktisk underbygger pointen. Du har nok ikke bevidst
ment det sådan, men du skriver jo faktisk, "hvis du ikke
*kan*...........så kan du jo græde". Som om det i sig selv er
bedre at slå i bordet og det er så det vi lærer
drengene..........Hvorfor? Fordi de skal være bedre?
> Hvis børn behandles mere lige, og finder deres egen "vej",
> tror jeg såmænd drenge græder mere end "traditionelt", og
> piger mindre. Det er sådan jeg oplever mine børn.
Det kan da godt være. Jeg kender ikke så mange med børn endnu,
så jeg ser ikke børn nær så tit og har derfor lidt svært ved at
studere dem *S*.
> Jeg skrev et indlæg herom, som var rimeligt sarkastisk,
> bare for at sætte tingene lidt på spidsen.
Argh jeg husker ikke hvilket *S*. Så det var altså ikke møntet
direkte på dig. Det er bare sådan en generel fornemmelse jeg får
af de indlæg hvor folk giver udtryk for ikke at kunne lide
gråden.
> Jamen, der blev drenge også påduttet ikke at måtte græde,
> mens piger ikke måtte "kræve" deres ret. Eller hva'?
Det gjorde de måske nok. Der er ikke så meget om lige det i
bøgerne. Det slog mig bare da tråden her kom op. Men det slog
mig også at pigerne ikke blev set ned på fordi de græd. Sådan
har jeg oplevet det lidt her i tråden.
> Jeg er ikke helt enig - jeg synes efterhånden der tages meget
> fat om, at de blødere (kvindelige) værdier er/var savnet på
> arbejdsmarkedet og derfor så man gerne mange steder, at
> der kom flere kvindelige ledere i topposter osv. osv.
Måske. Ikke desto mindre hørte jeg for et par dage siden i
radioen at de virksomheder som havde kvindelige ledere faktisk
får større overskud og mere omsætning. Det er jo bare dejligt.
Men det er stadigvæk en traditionel værdi som så vil få folk til
at ansætte kvinder..........altså noget med at kvinder kan gøre
det lige så godt eller bedre end mænd. De traditionelle
kvindelige værdier får jo ikke større råderum af den grund.
Jeg ved så godt at man siger at de blødere værdier er savnet på
arbejdsmarkedet og man ønsker at gøre mere ved det. Faktisk
arbejder jeg i den virksomhed i DK som var den første til at
bringe holisme ind som en del af sine strategiske mål og til
decideret at lave holistiske regnskaber (altså regnskaber over
medarbejder tilfredshed etc.........altså de mere bløde ting som
hvordan vi har det med hinanden, stemning osv). Det kan godt
være at de bare er røget bagom dansen og jeg kan jo ikke dømme
alle ud fra een virksomhed. Men jeg oplever bare, at det reelt
er en fis i en hornlygte. Der snakkes gøres der. Der tegnes
plancher. Der iværksættes tænketanke. Men
bottomline...........det bliver alt sammen "glemt" (det hedder
"udsat" på firmasprog *G*) det øjeblik kronerne ikke vælter ind.
Så er det nemlig lige meget hvordan vi alle har det. Så skal vi
have sælgere istedet for firmapsykologer, salgsrallyer istedet
for backgammon turnering osv osv.
Jo der snakkes gøres der *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:27 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:9IpO8.43603$N46.1644313@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> > For mig har det nu ikke været splittet op i et syn på
> > kvinder contra mænd.
>
> Øhhh hvad? *G* Jeg tabte sgu tråden.
Jeg skrev om manipulerende gråd, jeg brugte endda
eksempeler på hvordan jeg mener at have oplevet det
både fra kvinder og mænd (min eks-mand f.eks.) - jeg har
ikke specifikt set på kvinders manipulerende gråd, dog
kan det synes sådan, da det i overvejende grad er
kvinder jeg har oplevet dette hos.
> Det er meget muligt. Men selve måden du formulerer det på her
> synes jeg faktisk underbygger pointen. Du har nok ikke bevidst
> ment det sådan, men du skriver jo faktisk, "hvis du ikke
> *kan*...........så kan du jo græde". Som om det i sig selv er
> bedre at slå i bordet og det er så det vi lærer
> drengene..........Hvorfor? Fordi de skal være bedre?
Hmm... jeg er egentlig ligeglad med hvordan det tager sig
ud på skrift og pindet ud - min holdning er, at der er mere
effektivitet i at kræve sin ret, end at tigge om den. Jeg op-
fatter det at tage "sagen i egen hånd" og evt. slå i bordet,
som langt mere effektivt, end at give sig til at græde.
Så hvis der eksplicit i mine ord ligger en værdiladning der
afspejler dette - så har du ret, og det er godt set.
> Men jeg oplever bare, at det reelt
> er en fis i en hornlygte. Der snakkes gøres der. Der tegnes
> plancher. Der iværksættes tænketanke. Men
> bottomline...........det bliver alt sammen "glemt" (det hedder
> "udsat" på firmasprog *G*) det øjeblik kronerne ikke vælter ind.
Det er indlysende, da det er omsætningen/indtjeningen der
holder liv i en virksomhed - uden dette er der ingen virksom-
hed.
Det er derfor, at jeg mener vi hjemme i det private skal blive
bedre til at formidle til vores piger, at de har bør kræve deres
ret og værd i alle livets situationer også i arbejdssammenhænge.
Men det er jo en helt anden snak.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Chokmah (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 13-06-02 08:45 |
|
On Wed, 12 Jun 2002 22:19:10 +0200, "Puk"
<powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote:
>Nu har jeg i denne tråd flere gange haft en fornemmelse af, at
>den "rigtige" måde at græde på er "mænds" (generalisering) måde
>at græde på.
jamen det tror jeg du har ret i , men det er fordi den maskuline
udtryge form er bedre til beskrivelse med ord - fordi den på mange
måder er mere simpel og egnete til komunikation ind den femenine.
hvis du tager gråd og kikker på begrebet og ser på hvad er det i
grunde for noget ? det er jo ufateligt abstrakt - det er ikke til at
beskrive hvad der sker : mit bedste bud er sorgs akkaisk oversvømelse
af dte bevidste fra det ubevidste .... så den i gråd befinder sig i en
mere ubevidst tilstand ind bevidst og dte kan man så nok anelysere sig
frem til de mekanismer der gør det ene og det andet .... men hvor om
alting er så tror jeg at en verbalisering af fænoment i højer grad gør
en mere fremmed ind nærværende og som jeg ser det kan det skæres ned
til : kan du rumme at den du holder af græder nogen kan andre kan
ikke.
>Ligesom at den "rigtige" måde at gøre karriere på er "mænds" måde
>at gøre karriere på.
det er et valg jeg har f.eks helt bevidst valgt ingenting og det kan
well næppe have noget med at være mand eller kvinde at være på.
vi vælger de svage vælger det der er oppe i tiden de stærke vælger sig
selv.
og den der vælger isg selv har hverken valgt *femenint eller
maskulint* men mennesket
>
>Du underbygger egentlig lidt min fornemmelse af det her med at
>det "rigtige" er den mandige måde. Den som traditionelt set har
>været den måde mændene har brugt.
nu er jeg nok klar over du taler om håndgribelige ting som karriere
valg - men hvis man vil være håndgribelige må man også se at den
adfærd der forbundet med valget følger med - men sagen er at vi har en
luxus at vi i kraft af den teknologiske revolte kan vælge - da der
reelt ikke er brug for mænd mere i kraft af fysisk styrke og handlings
ointeret adfærd hvor det er succes eller død - i succes eller død livs
situasionen er der ikke tid til at refelktere eller bryde ud i tåre -
der er man bare.
og det er nok den dimension man forbinder med maskulinitet og dets
virke.
>
>For du skriver jo egentlig her, at du behandler din pige, som du
>behandler dine drenge og at du behandler alle dine børn, som
>andre ville mene, at man bør behandle en dreng.
jow men hvad gør det ?
>
>Måske er det helt hen i vejret, men det er altså en generel
>oplevelse jeg har, som går på at når vi ligestiller mere og mere,
>så gør vi det ofte sådan at de traditionelle kvindelige ting og
>værdier stadig ikke er lige så meget værd, lige så "rigtige" som
>de traditionelle mandlige ting og værdier.
jamen det er da rigtigt som før skrevet der findes stort set ikke
noget en mand gør som en kvinde ikke kan gøre i dag om det er årsag
til begjestring eller nederlag må være op til den enkelte at finde ud
af.... at adfærden går i arv med teritoriet er måske nok en kende
primiktivt - men det hele er jo gåed ufateligt stærkt - udligningen i
mellem mænd og kvinder har jo været næsten 98 % aktualiseret på bare
30 år , selv om kvinder har bevidst ved flere lejligheder at de rent
faktisk både godt kan og vil f.eks under den amerikanseke krigs
industri under anden verdens krig.
men derfra til at intigrer køns karekteristika i funktionen eller
simepelthænd forsøge at slå dem ihejel - det er en længer sikkert
meget længer pysisk proces ind der er til at overskue - fordi den
typsisk femenin karekteristika er så uigenem sigtigt at det er svært
at sætte i system og effektivisere.
>
>I ligestillingen blev det ikke sådan, at det at være
>børnehavepædagog (traditionelt kvindefag) blev lige så
>værdifuldt, prestigefyldt,
prøv lige at læs de 2 sidste begreber højt for dig selv det er
emotionelle værdier der bliver tillagt af betragteren men som
egentligt ikke er noget ud over det i sig selv
> vellønnet og anset som det at være
>børsmægler (traditionelt mandefag). I stedet ligestillede vi
>således, at kvinder kunne være med, der hvor der ellers typisk
>var mænd. Altså en overtagelse af en mandlig værdi i stedet for
>at kigge på værdien i sig selv og omprioritere.
jow men det gir jo ligesom sig selv hvis de var fler tal for at få
flere penge og føle sig *værdifuldt, prestigefyldt* jamen så ville der
pædagog faget forsvinde fra den ene dag til den anden og dem der så
villle være parat til at leve med knap så meget :værdifuldt,
prestigefyldt, : ville stå i en ualmindelig go løn forhandlings
situasion - da de mange børs mælger jo skal have passet derres poder.
det er bare udbud og efter spørgsel.
>
>Det samme synes jeg, at jeg ser i en tråd som denne, hvor vi
>snakker gråd. Det forekommer mig (uden at jeg på nogen måde kan
>påvise det med statistisk materiale), at kvinder før i tiden har
>grædt meget mere over forskellige ting end de reelt gør idag,
>selvom kvinder måske stadig græder oftere end mænd. Efterhånden
>som vi ligestiller bliver det ikke til at den traditionelle
>kvindelige reaktion værdisættes anderledes men istedet til at
>kvinder skal gøre mere som mænd, og altså lade være med at græde
>nær så tit.
1,) hverken kvinder eller mænd skal noget - de vælger
2.) om kvinder græd mere den gang hvor man sultede ihejel og sled sig
selv halvt fordærvede i en kold tid uden oplysning - egendomeligt nok
ikke - jeg har rejst i dele af verden hvor det stadigt er sådan - i
det øjeblik folk kæmper for at overleve så græder de også mindre for
der er simpelthænd ikke tid .
dem enetse jeg har set græde i det 3 verden er prousituerede og
overklassens mennesker + visse grupper grbet af religiøs besætelse.
gråd er imo en luxsus og hyldest til en wellfungerne og harmoni søgene
samtid og som sådan har jeg erfaret den i praksis.
hviket selvføligt kan virke men ikke er ment som en inflation på
gråden som fænomen - men en præmis hvor i den som begivehed betragtes
som aktuel.
>
>Det traditionelt kvindelige (eksempelvis omsorgen i pædagogjobbet
>og udtrykket af følelsen i gråd) værdisættes stadig lige lavt og
>vi stræber stadig efter det traditionelt mandlige (eksempelvis
>pengene i børsmægler jobbet og det manglende udtryk af følelser
>eller rationelle) som det optimale.
igen udelukkene et spørsmål om efterspørgsel og forhandlings evne - så
længe nogen vælger at være omsorgsfulde pædagoer for under brutto
800 000 kr om året - så bliver det svært at legitimeret saleret !
>
>Det synes jeg faktisk er synd. Gråd er traditionelt en kvindelig
>udtryksform og det anses vidt og bredt som et udtryk for svaghed.
jamen det kommer jo an på hvem man søger eller formår at relatere til
.... for nogen er det sådan for andre ikke...
>Svaghed er af en eller anden grund at foragte og derfor er gråd
>altså ikke nær så acceptabelt som det rationelle eller endda det
>aggressive (vreden).
ja men det er fordi gråden berøre os på en bestemt måde tror jeg
gråd forsages formoder jeg af at sorg og afmagtfølsen overvælder den
beviste rationelle bevisthed og hvad kan man gøre andet ind at
betragte - for mennesket i gråd er hindsides rækkevide på gængs præmis
for komunikation .... da man ved sin gråd signalere at situasionen er
uhåndterlig , hvad den meget well kan være og det er så en af mange
udtrygs former.
hvor der i agrasiviteten ligger en lige så dynamisk signalering selv
om den signalere den samme situasions falit - så er den dog stadigt
handlene og som sådan næmmer at forholde sig til da den agrasive i
forhold til den grædene stadigt viser at denne er åben for dialog.
f.eks giver en sig til at råbe højt så kan man jo selv råbe lige så
højt - begynder en at græde så kan man måsle med fordel græde endnu
højer hvilket angiveligt vil have det smme udfald - men er mindre
forekomene som reaktion.
> Jeg er så nok ret påvirket her af at jeg er
>næsten færdig med Herbjørg Wassmos trilogi om Dina og folkene fra
>Reinsnæs som altså foregår i 1800-tallets nord Norge og der
>græder kvinderne dælme tit af alle mulige årsager. Jeg ved godt
>at det er et skønlitterært værk men det stemmer meget godt
>overens med min opfattelse af kvinder og deres rolle og
>reaktionsmønster på den tid.
det er skøn litteratur Puk - hvor man søger at føre sin samtid ind i
en historisk tid det er sågar forsøgt med - jeg kan ikke huske hvad de
hed men det var en amerikans forfatter de skrev bøger om lig efter is
tiden hule blørnens klan og noget med nogen heste - men jeg tror det
siger mere om forfaterenes vilje ind historisk fakta.
> Der er blødt op i de roller i vores
>tid, men ikke så meget i den forstand at de kvindelige værdier
>anses for mindre svage og mere værdifulde, mere sådan at de
>mandlige værdier stadig er dem vi stræber efter og at kvinder
>derfor bør være mere som mænd, hvis de skal være værdifulde.
Hæ hæ puk du læser sgu de *forkerte* bøger og høre sikkert den
forkerte musik / lyrik - hvis du f.eks læse nietzhie eller camus vil
du se et helt andet syn på kvinder hør Bob dyllan : dont follw leaders
tjek your parking metter
forskellen er at den ene litteratur form tilstrøber en consensius af
menneske som et flok dyr der tilstræber intigration på en umulig
præmis .
hvor den anden form tilstræber det ene mennske og dets valg efter
indsigt og formåen.
Bob Dyllan sagde eller sang på et tidspukt hvis du møder en leder så
bare gå en anden vej og lad ham være eller hende for den sags skyld.
ligesom med folke skolen og tysk undervisning sløjd og sang det kan
godt være der er møde pligt men man behøves sgu ikke være
åndsnærværende.
>
>Alt dette naturligvis skrevet ultra generelt.
som sådan har jeg søgt at svare
MvH
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Puk (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 15-06-02 10:24 |
|
"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:uffgguskepqr865u4m95tneslp627lr1t4@4ax.com...
> jamen det tror jeg du har ret i , men det er fordi den
maskuline
> udtryge form er bedre til beskrivelse med ord - fordi den på
mange
> måder er mere simpel og egnete til komunikation ind den
femenine.
Det gør den vel ikke mere rigtig eller?
> hvis du tager gråd og kikker på begrebet og ser på hvad er det
i
> grunde for noget ? det er jo ufateligt abstrakt - det er ikke
til at
> beskrive hvad der sker
Nej det er det ofte ikke. Men det gør det vel ikke forkert?
> som jeg ser det kan det skæres ned
> til : kan du rumme at den du holder af græder nogen kan andre
kan
> ikke.
Det kan det helt givet. Der hvor jeg så stejler er der hvor jeg
oplever, at det bliver vendt om.
"Hvis jeg ikke kan rumme, at du græder, så er det dig der er
manipulerende og du burde holde op med at græde og istedet
forholde dig rationelt, for det kan jeg relatere til".
Sådan oplever jeg en del af det der er blevet skrevet og den
indstilling forstår jeg ikke. Hvis der er ting, jeg selv ikke
kan rumme, så fjerner jeg mig fra dem.
> det er et valg jeg har f.eks helt bevidst valgt ingenting og
det kan
> well næppe have noget med at være mand eller kvinde at være på.
> vi vælger de svage vælger det der er oppe i tiden de stærke
vælger sig
> selv.
> og den der vælger isg selv har hverken valgt *femenint eller
> maskulint* men mennesket
Naturligvis er det et valg. Men det er et valg ud fra nogle
præmisser.
De præmisser oplever jeg som stærkt mandsdomineret fra tidligere
tid. Det skal altså ikke forstås således, at jeg klandrer mænd
idag for at tingene er som de er, for det har de haft lige så
lidt indflydelse på som jeg.
> >For du skriver jo egentlig her, at du behandler din pige, som
du
> >behandler dine drenge og at du behandler alle dine børn, som
> >andre ville mene, at man bør behandle en dreng.
>
> jow men hvad gør det ?
Intet. Jeg siger ikke, at der er noget som helst galt med hvad
Søs gør med sine børn. Det har jeg absolut ingen indsigt i og
det ville være temmelig prætentiøst, hvis jeg gav mig i kast med
at fortælle Søs hvordan hun bør opdrage sine børn.
Jeg brugte det blot som et afsæt til at komme ind på, hvorfor det
tilsyneladende er mere rigtigt at gøre ting på en mandemåde end
det er at gøre det på en kvindemåde. Hvorfor er det bedre at
græde mindre og blive aggressiv oftere? Hvorfor er det bedre at
være produktiv på arbejdspladsen end det er at opfostre børn?
Hvorfor yder man mere til samfundet ved at tjene mange penge, så
man kan betale meget skat end man gør ved at sætte børn i verden?
Det kan da ikke være helt tilfældigt, at man bygger
luksuslejligheder i Kbh istedet for betalelige familieboliger. I
mine øjne må det være fordi man hellere vil have penge til byen
end man vil have mennesker til byen. Spørgsmålet er så bare
hvorfor.
> jamen det er da rigtigt som før skrevet der findes stort set
ikke
> noget en mand gør som en kvinde ikke kan gøre i dag om det er
årsag
> til begjestring eller nederlag må være op til den enkelte at
finde ud
> af....
Jeg synes da det er helt fint at kvinder og mænd kan gøre ting
idag som ville have været utænkeligt for 100 år siden. Det jeg
ikke helt forstår er, hvorfor værdiladningen i det vi gør
tilsyneladende bevares uforandret.
Generelt tror jeg da, at man helt sikkert vil møde mere respekt
som kvinde, hvis man kan fortælle at man er meget successfuld i
sin karriere indenfor et typisk mandefag end man vil hvis man som
mand kan fortælle, at man er en rigtig formidabel hjemmegående
far.
Money talks.
> prøv lige at læs de 2 sidste begreber højt for dig selv det er
> emotionelle værdier der bliver tillagt af betragteren men som
> egentligt ikke er noget ud over det i sig selv
Det er jeg da fuldt ud klar over.
Men det betyder jo ikke, at det ikke har betydning. Slet ikke
hvis 80% af betragterne mere eller mindre bevidst har samme
opfattelse.
Grimme mennesker bliver dømt hårdere i en retsag end smukke
mennesker. Smuk og grim er også emotionelle værdier der ikke er
noget i sig selv. Alligevel viser det sig, at de får en ret så
håndgribelig indvirken på folks liv. Hvis vi selv i en retssal,
som nok er et af de steder, hvor vi er mest bevidste om at skulle
være rationelle ikke kan sige os fri fra den slags påvirkning, så
tvivler jeg sgu lidt på, at vi kan sige os fri i andre
sammenhænge. Så karrierekvinden får måske en masse fordele i
alskens situationer som den hjemmegående far bliver totalt
afskåret fra simpelthen fordi hun har mere prestige og værdi end
han har.
> jow men det gir jo ligesom sig selv hvis de var fler tal for at
få
> flere penge og føle sig *værdifuldt, prestigefyldt* jamen så
ville der
> pædagog faget forsvinde fra den ene dag til den anden og dem
der så
> villle være parat til at leve med knap så meget :værdifuldt,
> prestigefyldt, : ville stå i en ualmindelig go løn forhandlings
> situasion - da de mange børs mælger jo skal have passet derres
poder.
> det er bare udbud og efter spørgsel.
Er det det? Som jeg forstår det på mange som har børn, så er det
faktisk et problem, at de ikke kan få ungerne passet og har store
problemer med at få plads i institutionerne. Det har det så vidt
jeg ved været meget længe. Men det har da ikke betydet at man
værdisætter pædagogjobbet højere.
> 1,) hverken kvinder eller mænd skal noget - de vælger
Enig. Der lod bare til at være udbredt enighed blandt mændene om
at kvinderne skulle lade være med at græde så meget.
> 2.) om kvinder græd mere den gang hvor man sultede ihejel og
sled sig
> selv halvt fordærvede i en kold tid uden oplysning -
egendomeligt nok
> ikke - jeg har rejst i dele af verden hvor det stadigt er
sådan - i
> det øjeblik folk kæmper for at overleve så græder de også
mindre for
> der er simpelthænd ikke tid .
> dem enetse jeg har set græde i det 3 verden er prousituerede og
> overklassens mennesker + visse grupper grbet af religiøs
besætelse.
Jeg ved faktisk ikke om kvinder græd mere eller mindre. Jeg får
bare det indtryk at det ikke var så ilde set.
> gråd er imo en luxsus og hyldest til en wellfungerne og harmoni
søgene
> samtid og som sådan har jeg erfaret den i praksis.
Det er det måske nok.
> igen udelukkene et spørsmål om efterspørgsel og forhandlings
evne - så
> længe nogen vælger at være omsorgsfulde pædagoer for under
brutto
> 800 000 kr om året - så bliver det svært at legitimeret
saleret !
Men det er jo igen en traditionelt mandlig måde at se tingene på.
Det er grangiveligt sådan det fungerer, men det er jo igen at
overføre et traditionelt mandligt fag (handel) overpå situationen
og sige, at hvis ikke man vil spille efter de spilleregler, så er
man selv uden om det. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved om
spillereglerne er rigtige, for det er de pr. default. Hvorfor?
> jamen det kommer jo an på hvem man søger eller formår at
relatere til
> ... for nogen er det sådan for andre ikke...
Naturligvis har du ret. Men det får da en betydning når de nogen
som opfatter det som svaghed er klart i overtal og det tror jeg
faktisk du ville finde ved en rundspørge *S*.
> f.eks giver en sig til at råbe højt så kan man jo selv råbe
lige så
> højt - begynder en at græde så kan man måsle med fordel græde
endnu
> højer hvilket angiveligt vil have det smme udfald - men er
mindre
> forekomene som reaktion.
Naturligvis. Men er noget mere rigtigt, fordi man kan overdøve
hinanden med det?
Er noget mere rigtigt, fordi det er handlende?
> det er skøn litteratur Puk - hvor man søger at føre sin samtid
ind i
> en historisk tid det er sågar forsøgt med - jeg kan ikke huske
hvad de
> hed men det var en amerikans forfatter de skrev bøger om lig
efter is
> tiden hule blørnens klan og noget med nogen heste - men jeg
tror det
> siger mere om forfaterenes vilje ind historisk fakta.
Ja jeg synes så ikke der er ret meget samtid over de Herbjørg
Wassmo i Dina trilogien.
Hulebjørnensklan har jeg aldrig fået kæmpet mig igennem, den var
for kedelig.
> Hæ hæ puk du læser sgu de *forkerte* bøger og høre sikkert den
> forkerte musik / lyrik - hvis du f.eks læse nietzhie eller
camus vil
> du se et helt andet syn på kvinder hør Bob dyllan : dont follw
leaders
> tjek your parking metter
Det gør jeg sikkert. Det hænder endda at jeg kniber en tåre når
jeg læser, så det må afgjort være de forkerte bøger. Ikke desto
mindre hygger jeg mig gevaldigt med dem mens jeg godt kan få ondt
i hovedet af alle de her værker af meget kloge mennesker som kan
fortælle mig om verdens og menneskets rette sammenhæng.
> forskellen er at den ene litteratur form tilstrøber en
consensius af
> menneske som et flok dyr der tilstræber intigration på en
umulig
> præmis .
Jeg oplever det nu ikke som tilstræbning. Men en konstatering af
at de fleste mennesker fungerer bedst når de føler sig som en del
af et eller andet fællesskab uanset hvor abstrakt det så måtte
være.
> hvor den anden form tilstræber det ene mennske og dets valg
efter
> indsigt og formåen.
De to udelukker efter min mening ikke hinanden.
Mange hilsner
Puk
| |
Bo Warming (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 15-06-02 13:26 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:BFDO8.49814$N46.1731875@news010.worldonline.dk...
> Grimme mennesker bliver dømt hårdere i en retsag end smukke
> mennesker. Smuk og grim er også emotionelle værdier der ikke er
> noget i sig selv. Alligevel viser det sig, at de får en ret så
> håndgribelig indvirken på folks liv. Hvis vi selv i en retssal,
> som nok er et af de steder, hvor vi er mest bevidste om at skulle
> være rationelle ikke kan sige os fri fra den slags påvirkning, så
> tvivler jeg sgu lidt på, at vi kan sige os fri i andre
> sammenhænge. Så karrierekvinden får måske en masse fordele i
> alskens situationer som den hjemmegående far bliver totalt
> afskåret fra simpelthen fordi hun har mere prestige og værdi end
> han har.
Ja, livet er ikke retfærdigt. Menneskerettigheder og lighedsfanatisme er en
sindsyge, værre end nazismen, som en kæmpe godhedsindustri lever højt på.
Det nytter ikke at klynke. Folk med stofskifte&DNA, der disponerer dem for
overvægt, beruselse eller ildelugt, bliver båset som asociale forbrydere,
der selv er ude om deres upopularitet
Vejen frem hedder at respektere det fri marked - folk er hvad de har at
handle med - deres ord og deres handlinger, og at generalisere er at være
idiot (når bortses fra valg-kryds-beslutninger, især om sikkerhedpolitik,
hvor man er nødt til at dømme mange over een kam).
"Hiin enkelte" romantiseredes af Søren Kirkegaard - og selvom det skal
afbalanceres med teamspirit og korpsånd, så er det DOVENT OG DUMT at gå
efter om folk er Grimme eller Smukke - at nævninge i en retssag statistisk
set endnu falder for at de velsoignerede, unge, smukke, rige nok er
uskyldige, skal vi ikke lige under for. Jeg har forresten vundet en retssag
i shorts og bare tær - det var en kvindelig dommer, der nød at drille
politianklageren ved at skuffe hans vanetænkning.
| |
Chokmah (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 15-06-02 16:11 |
|
On Sat, 15 Jun 2002 11:23:50 +0200, "Puk"
<powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote:
>> jamen det tror jeg du har ret i , men det er fordi den maskuline
>> udtryge form er bedre til beskrivelse med ord - fordi den på mange
>> måder er mere simpel og egnete til komunikation ind den femenine.
>
>Det gør den vel ikke mere rigtig eller?
Puhhh nahh så groft kan man ganske rigtigt ikke skære det ud mere
når jeg tænker på femenint og maskulint gør jeg det i arkaiske termer
maskulin = ekstrovert , udtrygtsfuldt handlene klar bevisthed etc
femenin = introvert ; intuitiv - *ubevidst* mere stemnins ointeret ind
reel klar i komunikation.
begge køn har som anima og animus altid haft begge dele i sig - med
den teknologisk revolte er der ikke længer det samme behov for at
mennesket i sit virke i den industialiserede verden er bundet af sit
køn til sit vikre eller for den sags skyld adfærd.
men derfor er vi nu stadigt som jeg oplever det som køn dominerede
mere af vor mefødte kønslige arv - f.eks græder kvinder angiveligt
mere fordi det er en mere naturlig femenin udtrygsform - men ud fra
overtsående skitsere præmis for femenin - så ... er grundvilkårene
også uigenemsigtige som jeg ser dem - men ikke af den grund mindre
legitime - jeg tror bare ikke det kolektive ubevidste er i stand til
at bearbejde gråd på hvad der på det nuværende bevisthedes evoltionære
trin kan betragtes som konstruktivt.
>
>> hvis du tager gråd og kikker på begrebet og ser på hvad er det
>i
>> grunde for noget ? det er jo ufateligt abstrakt - det er ikke
>til at
>> beskrive hvad der sker
>
>Nej det er det ofte ikke. Men det gør det vel ikke forkert?
på ingen måde !!!
>
>> som jeg ser det kan det skæres ned
>> til : kan du rumme at den du holder af græder nogen kan andre
>kan
>> ikke.
>
>Det kan det helt givet. Der hvor jeg så stejler er der hvor jeg
>oplever, at det bliver vendt om.
>"Hvis jeg ikke kan rumme, at du græder, så er det dig der er
>manipulerende og du burde holde op med at græde og istedet
>forholde dig rationelt, for det kan jeg relatere til".
ja den er jo svær - som udgangspunkt må det være den der ikke kan
rumme gråden der har det største problem !!
som den der udtrygger gråd må man vudere hvor meget den der ikke kan
rumme det reelt bør fylde i ens liv om man formår at rationalsiere
dette der er jo som bekendt et lys år i mellem fornuft og følser !
>Sådan oplever jeg en del af det der er blevet skrevet og den
>indstilling forstår jeg ikke. Hvis der er ting, jeg selv ikke
>kan rumme, så fjerner jeg mig fra dem.
Øhh ja men det er jo på sæt og vis lige så egoistisk som den der
dømmer den i gråd - hvis et mennesker betyder nok for en er man også
villig nok til at gå den ekstra mil ind i det man ikke kan rumme eller
forstår .... betyder dette menneske intet eller ikke nok for en så er
det jo sådan set bare at holde en uharmonisk situasion kunstigt i live
fra starten af hvorfor retræten må betragtes som fornuftig om end den
nok burde have være fundet sted før den ene part brød ud i gråd -
jeg ser lidt gråd som en tilillids erkendelse... hvis personen ikke er
beruset - min svaghed er så jeg ville have svært ved at rumme det fra
en mand - da jeg mener ja som skrevet indledningsvist gråden er
trummer fra vor køns begyndelse.
>> og den der vælger isg selv har hverken valgt *femenint eller
>> maskulint* men mennesket
>
>Naturligvis er det et valg. Men det er et valg ud fra nogle
>præmisser.
>De præmisser oplever jeg som stærkt mandsdomineret fra tidligere
>tid. Det skal altså ikke forstås således, at jeg klandrer mænd
>idag for at tingene er som de er, for det har de haft lige så
>lidt indflydelse på som jeg.
Øhh ja den tid vi lever i er som den er ....hvordan vi så vil være
menneske i den er så vores valg.
>
>> >For du skriver jo egentlig her, at du behandler din pige, som
>du
>> >behandler dine drenge og at du behandler alle dine børn, som
>> >andre ville mene, at man bør behandle en dreng.
>>
>> jow men hvad gør det ?
>
>Intet. Jeg siger ikke, at der er noget som helst galt med hvad
>Søs gør med sine børn. Det har jeg absolut ingen indsigt i og
>det ville være temmelig prætentiøst, hvis jeg gav mig i kast med
>at fortælle Søs hvordan hun bør opdrage sine børn.
ja der er hun jo nok eksperten af de fleste selvom jeg nu kun
konkret har set det kulminere i praksis i hendes toilet taske til en
dss fest-
jeg siger dig der er dømt porfesionel mor den fylder ikke alverden -
men der er taget højde for 21 situasioner der kan ske inkl at øhh jeg
til trods for jeg havde 30 kg bagage mere ikke have husket en
tandbørste søs havde 2 !!!!!
den ene er i mit køkken !!!
>
>Jeg brugte det blot som et afsæt til at komme ind på, hvorfor det
>tilsyneladende er mere rigtigt at gøre ting på en mandemåde end
>det er at gøre det på en kvindemåde. Hvorfor er det bedre at
>græde mindre og blive aggressiv oftere? Hvorfor er det bedre at
>være produktiv på arbejdspladsen end det er at opfostre børn?
>Hvorfor yder man mere til samfundet ved at tjene mange penge, så
>man kan betale meget skat end man gør ved at sætte børn i verden?
det er altsammen noget den enkelte gør op med sig selv - der er ikke
nogen reele parameter for det - der eksistere ikke nogen værdier uden
for den enkeltes betragters bevisthed.
jeg tror det er Erwin neutsky wulffs væsentligtste bidrag over
hovedet: virkligheden er en reflektion af bevistheden !
>
>Det kan da ikke være helt tilfældigt, at man bygger
>luksuslejligheder i Kbh istedet for betalelige familieboliger. I
>mine øjne må det være fordi man hellere vil have penge til byen
>end man vil have mennesker til byen. Spørgsmålet er så bare
>hvorfor.
jamen verden er ikke på den måde styret af fornuft - men af penge.
det er den hyppisgste årsag til mord overhovedet - skarpt forfulgt af
jalouxsi - men mennesket er selv når det dræber mere optaget af penge
ind kærlighed
>> jamen det er da rigtigt som før skrevet der findes stort set
>ikke
>> noget en mand gør som en kvinde ikke kan gøre i dag om det er
>årsag
>> til begjestring eller nederlag må være op til den enkelte at
>finde ud
>> af....
>
>Jeg synes da det er helt fint at kvinder og mænd kan gøre ting
>idag som ville have været utænkeligt for 100 år siden. Det jeg
>ikke helt forstår er, hvorfor værdiladningen i det vi gør
>tilsyneladende bevares uforandret.
uforandret er den ikke i.flg lov og logik har vi de samme retigheder
uanset køn - men som mennesker og køn reager vi nok statistisk
forskeligt .
>
>Generelt tror jeg da, at man helt sikkert vil møde mere respekt
>som kvinde, hvis man kan fortælle at man er meget successfuld i
>sin karriere indenfor et typisk mandefag end man vil hvis man som
>mand kan fortælle, at man er en rigtig formidabel hjemmegående
>far.
>Money talks.
Øhh det kommer jo an på hvem man taler med perosneligt kan jeg ikke
huske hvad folk laver eller hvad de studere 6 minutter efter de har
fortalt mig det men derres stjerne tegn vil jeg ku huske til jeg dør !
>
>> prøv lige at læs de 2 sidste begreber højt for dig selv det er
>> emotionelle værdier der bliver tillagt af betragteren men som
>> egentligt ikke er noget ud over det i sig selv
>
>Det er jeg da fuldt ud klar over.
>Men det betyder jo ikke, at det ikke har betydning. Slet ikke
>hvis 80% af betragterne mere eller mindre bevidst har samme
>opfattelse.
uanset hvor mange det er - er der dog kun den ene - den der ser verden
og tillægger værdien - indrømmet vi har et problem når man begynder at
gasse 6 millioner jøder osv.
men så længe det kun er , hvad jeg betragter som hvis man ser det som
flok mentalitet : harmløse værdier fordi de reelt ikke gør nogen
forskeld !
>
>Grimme mennesker bliver dømt hårdere i en retsag end smukke
>mennesker.
Hø hø så må jeg sgu være yndige at se til sidst jeg var i retten i
1987 for indbrud og hærværk der fik jeg en bøde på 500 kr og og en
betinget der sagde at jeg skulle side 3 timer mere i fængsle hvis jeg
ellers blev dømt inden for de næste 2 år tror og det tror jeg enda jeg
fik ned på et år ... men ok jeg var så blevet dømt et år før for noget
ligenne som jeg rent faktisk ikke havde gjort - og forstod det så ikke
rigtigt man havde f.eks fejlet at gøre mig opmærksom på at jeg havde
ret til en advokat osv - men da jeg rent faktisk havde gjort noget der
ku jeg reglerne bedre ind min advokat - ja han måtte som jeg tidliger
har nævnt taget anklageren og den forsmåede part i forsvar ... de
havde begåeged et haw af juridiske brøler - så jeg tror sgu ikke bare
det er om at være smuk men også lidt smart og sætte sig ind i tingene!
>Smuk og grim er også emotionelle værdier der ikke er
>noget i sig selv.
Den køber jeg sgu ikke jeg sider pt og ser ALLE star treack voyger 45
min x 200 afsnit der er well 900 minutter i alt hvad bliver det ? et
sted mellem 10 og 14 dage ? 60 minutter på en time 600 minutter på 10
timer 1200 på 20 + 4x60=240 altså 1440 min på et døgn det kan simpelt
hæn d ikke passe at 200 x 45 minutter er under et døgn ???
anyhow mange timer ..... well mht til at se ud ... nu har jeg set star
track next genaration et par gange eller 3 ... så det er lidt af en
omvæltning - men anden kaptjenens hoved tatoveringer ireterede mig i
staten nu ser jeg den sgu ikke .... hende den ½ klingon der er leder
nede ved wab motoren sagde mig ikke noget i starten nu synes jeg
egentligt at hun er meget pæn -
jeg er ikke kommet til 7 endnu ud over nogen løse afsnit - men hun er
jo ellers seriens babe men lidt for plastik fantastisck pin up til min
smag --- men spiller der i mod en uhyre interesandt rolle.
så jeg tror alt det her med smuk og ikke smuk det er bare et spørgsmål
om at kende mennesker - det med at gå rundt og se ud er jo i bund
grund uinteresandt når man kender mennesker !
> Alligevel viser det sig, at de får en ret så
>håndgribelig indvirken på folks liv. Hvis vi selv i en retssal,
>som nok er et af de steder, hvor vi er mest bevidste om at skulle
>være rationelle ikke kan sige os fri fra den slags påvirkning, så
>tvivler jeg sgu lidt på, at vi kan sige os fri i andre
>sammenhænge. Så karrierekvinden får måske en masse fordele i
>alskens situationer som den hjemmegående far bliver totalt
>afskåret fra simpelthen fordi hun har mere prestige og værdi end
>han har.
jamen det er igen den enkelts ansvar - formåen
evne til at sælge sig selv eller mangel på det ....
jeg tror ikke virkligheden man er i kraft af sit virke... men man er i
kraft af sin evne til at signalere og komunikere sit jeg i bedste fald
selv til dem - der ønskes kontakt med og det gælder også i en rets
sal.
jeg tror dem der oplever andre i kraft af derres erhverv eller mangel
på samme - i bund og grund bare er svage mennesker der er dybt usikker
på sig selv og forholdsvist nemme at manipulere med - fordi de frem
for alt er forudsigelige for det andet ikke har en tro på noget der er
vigtigt eller stikker dybt !
>> det er bare udbud og efter spørgsel.
>
>Er det det? Som jeg forstår det på mange som har børn, så er det
>faktisk et problem, at de ikke kan få ungerne passet og har store
>problemer med at få plads i institutionerne. Det har det så vidt
>jeg ved været meget længe. Men det har da ikke betydet at man
>værdisætter pædagogjobbet højere.
ja ellers så er det bare noget andet ind penge der betyder noget for
den mål gruppe der vælger at blive pædagoger ?
enten det eller så må man jo formåde at karekteristisk for en pædagog
er at vedkomne som udgansg punkt er idiot !
>
>> 1,) hverken kvinder eller mænd skal noget - de vælger
>
>Enig. Der lod bare til at være udbredt enighed blandt mændene om
>at kvinderne skulle lade være med at græde så meget.
skide være med mænendene eller alle de mennsker som ikke berøre os.
det er først når vi bliver berørt af andre det betyder noget - er
reaktionen sådan i mellem dem der berøre os - så siger det noget
beklageligt om ens valg af mennesker der berøre en !
>> dem enetse jeg har set græde i det 3 verden er prousituerede og
>> overklassens mennesker + visse grupper grbet af religiøs besætelse.
>
>Jeg ved faktisk ikke om kvinder græd mere eller mindre. Jeg får
>bare det indtryk at det ikke var så ilde set.
det er muligt men det er fordi vi du og jeg taler om 2 forskelige mål
grupper af mennesker
du taler om mennesken i tiden
jeg taler om dem der er mig nær
>> igen udelukkene et spørsmål om efterspørgsel og forhandlings
>evne - så
>> længe nogen vælger at være omsorgsfulde pædagoer for under
>brutto
>> 800 000 kr om året - så bliver det svært at legitimeret
>saleret !
>
>Men det er jo igen en traditionelt mandlig måde at se tingene på.
>Det er grangiveligt sådan det fungerer, men det er jo igen at
>overføre et traditionelt mandligt fag (handel) overpå situationen
>og sige, at hvis ikke man vil spille efter de spilleregler, så er
>man selv uden om det. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved om
>spillereglerne er rigtige, for det er de pr. default. Hvorfor?
jeg ved det ikke da jeg ikke har nogen personelig fornemelse for nogen
af delene - selv har jeg altid kun arbejde for at få penge mange penge
i en helveds fart dvs MANGE TIMER i en periode med at stå og smide
fiske kasser eller kværne cement - det var også en guld gruppe i 80
erne i begyndelsen af 90 erne i nutids penge lavede vi well i mellem
2-3000 kr om dagen .... om jeg ku li det Øhh nej man var altid pisse
syg mavesyre infektions sygdomme søvnunderskud men 7 uger på den måde
så ku man holde fri resten af året rejse globen tynd go handel.
mht det du spørger om jamen jeg ved det ikke sådan er det nu en gang
bare indtil dem der er berørt af det gør noget ved det .... eller
lader være.....om det er specilt mandeligt at gerne ville have mange
penge det er det måske nok .... men så kan man sige det er måske meget
kvindeigt gerne at ville have gode arbejdes vilkår ....
>> ... for nogen er det sådan for andre ikke...
>
>Naturligvis har du ret. Men det får da en betydning når de nogen
>som opfatter det som svaghed er klart i overtal og det tror jeg
>faktisk du ville finde ved en rundspørge *S*.
ja men igen så er det imo uvæsentligt - det er og bliver den i
situasionen der betyder noget er grundvilkårene utålelige jamen så er
det tid til at gå er de ok så er der jo ingen skade sket "!
>
>> f.eks giver en sig til at råbe højt så kan man jo selv råbe
>lige så
>> højt - begynder en at græde så kan man måsle med fordel græde
>endnu
>> højer hvilket angiveligt vil have det smme udfald - men er
>mindre
>> forekomene som reaktion.
>
>Naturligvis. Men er noget mere rigtigt, fordi man kan overdøve
>hinanden med det?
>Er noget mere rigtigt, fordi det er handlende?
jamen hverkend i gråd eller arigskab opere vi jo med en konstruktiv
situasion - den der bryder ud i gråd eller arigskab er jo ikke længer
en del af et samarbejede .... men har sat sig angiveligtvis ikke med
viljeg ud over dette mentale leje hvor dene kospondance finder sted og
frembragt et staus q i situasionen !
>Ja jeg synes så ikke der er ret meget samtid over de Herbjørg
>Wassmo i Dina trilogien.
>Hulebjørnensklan har jeg aldrig fået kæmpet mig igennem, den var
>for kedelig.
Hmmm ja jeg har læst en af dem en gang hvor jeg løb tør for litte
ratur på en jord omrejse ..fortrinelig underholdning dog ikke bedre
ind den kærlighed jeg udviklede til kiosk romaner som micky spilane og
frem for alt remo de er geniale
>
>> Hæ hæ puk du læser sgu de *forkerte* bøger og høre sikkert den
>
>> forkerte musik / lyrik - hvis du f.eks læse nietzhie eller
>camus vil
>> du se et helt andet syn på kvinder hør Bob dyllan : dont follw
>leaders
>> tjek your parking metter
>
>Det gør jeg sikkert. Det hænder endda at jeg kniber en tåre når
>jeg læser, så det må afgjort være de forkerte bøger. Ikke desto
>mindre hygger jeg mig gevaldigt med dem
jamen det gør jeg sgu også men sæbe operaer trust me jeg har næsten
været med på dem alle på nær melrose place men der findes ikke et
afsnit fra dollars dallas osv op til nypd picket fences judig amy som
jeg ikke sluger råt så er der selvføligt de inteligente klasike
serier som star treack og twin peaks - der stikker dyber ....
grundligene er der jo ikke noget galt med at hygge sig ---- men at
tage sue ellen fra Dallas som sit livs mentor sætter nok en i en
farlig situasion som menneske !
> mens jeg godt kan få ondt
>i hovedet af alle de her værker af meget kloge mennesker som kan
>fortælle mig om verdens og menneskets rette sammenhæng.
jeg tror ikke man bliver fortalt noget men ved f.eks at læse nietzhie
Camus Tao Jes Bertelsen ENW mystisk historie okultisme filsosfi så er
det en slags katelysator der sætter en latent viden i gang og bringer
fra måske reel paranoia over for virkligheden til en form for klar syn
eller reel fornemelse af hvordan tingene hænger sammen - bøgeren er
ikke noget i sig selv men de er det som de bringer frem i os !
>
>Jeg oplever det nu ikke som tilstræbning. Men en konstatering af
>at de fleste mennesker fungerer bedst når de føler sig som en del
>af et eller andet fællesskab uanset hvor abstrakt det så måtte
>være.
som en del af et fælleskab .... jamen det kan jo være mange ting... at
skrive i dss er eller kan være en del af et fælleskab at have et
arbejde at have venner at have famillie husdyr osv.
selv er jeg pt mest i fælleskab med tride sesson på voyger ovevejer
godt nok at tage første første sesson på deep space 9 da min kazza
endnu ikke har hentet afsnit NOK af voyger 4 til at ... det er
meningsfuldt at se dem ....
men igen de fleste mennesker betsår af enkelte mennesker og det er kun
det ene menneske aktualiseret i begivenheden der er meningsdannende.
mange mennesker er som jeg ser det en aktuelt fraværende størelse da
den kun kan kulminere i en formodning hvor man gør regning uden vært
.... fordi disse *mange* eksistere reelt ikke på en måde så de strækker
sig ud over obeservantens udsagn og tilhørenes evaluering - men i sig
selv er de intet da de er pasiv ikke levene betragtning - da
individualiteten er trugget ud af de mange - da den ikke er
præsenteret i fakta men kun som formodet eksemplifikation !
>
>> hvor den anden form tilstræber det ene mennske og dets valg
>efter
>> indsigt og formåen.
>
>De to udelukker efter min mening ikke hinanden.
jow for timg - mennesker er i kraft af hvad de siger gør handler -
men hvis du taler om mange mennesker så er det dine mange mennesker
din oplevelse af mange mennesker men reelt er kun 1 ting en tanke i
din bevisthed som du deler med verden .... det kan så blive til flere
hvis der er f.eks 1 mere de skriver sådan oplever jeg det nøjagtigt
også så er vi oppe på 2 osv.
MvH
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 17:26 |
|
Henning skrev i en meddelelse news:3cffab5c$0$8973$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Kære Henning *S*
Heidi skrev
> > Og du mener ikke man kan være ked af det i en diskussion,
> > og at dette kan være grunden til at man græder?
> > Jeg forstår det sådan at du siger at kvinder MÅ
> > græde over alt mellem himmel og jord, men bare ikke
> > over det hendes partner siger og gør...
> Hvis kvinden ønsker at få styr på uoverensstemmelser
> parret imellem, er det ikke rationelt at græde i en
> konfliktsituation.
I en konfliktsituation har jeg svært ved at tænke på at
handle rationelt. Men jeg prøver for tiden at komme af
med den vrede, jeg ellers altid følte og udtrykte voldsomt
i de situationer, og det er altså anstrengelse nok. Det er
lykkedes mig stort set at undgå at skændes med min
kæreste gennem 7 måneder som den første! Vi snakker
om tingene i stedet for.
Kommer det så dertil, at tårerne presser sig på, lader jeg
dem løbe, fordi jeg kun ville kunne tænke på at undertrykke
dem og ikke kunne koncentrere mig om samtalen, hvis det
skulle lykkes.
Til gengæld sidder jeg ikke med ansigtet i hænderne eller
forvredet ansigt, når det sker. Jeg fortsætter samtalen så
normalt som muligt. Og gør min partner opmærksom på,
at han IKKE skal tage sig af mine tårer, jeg kan bare ikke
stoppe dem. Og der er jeg meget klar i mine signaler, så
han forstår, at det ikke bare er kvindelist.
Jeg må jo have overbevist ham, for de få gange, det er
sket i det her forhold, er det lykkedes os at fortsætte samtalen
og abstrahere fra tårerne, som jo stopper på et tidspunkt.
Og det er IKKE, når jeg får ret.
Min kæreste opfatter altså IKKE, at jeg misbruger mine
tårer til noget.
> > Nu er jeg selv typen der har meget let til tårer - jeg kan sgu
> > græde over hvad som helst i fjernsynet.
Det kan både kæresten og jeg med.
> Gennem vores opvækst får vi nogle reaktions-mønstre,
> ud fra om de gav profit at bruge dem eller ej, de første
> bevares, de ikke brugbare kasseres som uvirksomme.
> Som tiden går, har man disse profitable reaktions-mønstre
> på "rygmarven" og de udløses i det øjeblik, en situation
> minder tilstrækkeligt meget om noget, et givent adfærds
> mønster har vist sig virksom og profitabel over for.
Det er klart.
> Når piger græder, får de i deres opvækst større profit
> af dette mønster end drenge, pigerne får mest mefølelse,
> drengene får mest negative tilbagemeldinger på deres gråd.
> En dreng der græder i en drenge-flok, bliver betragtet
> som svag og vil mest sansynlig, blive mobbet. ( det samme
> for pigernes vedkommende)
Hvis jeg græd, slog min far mig, til jeg holdt op, hvilket jeg
ikke kunne, fordi det gjorde ondt. Helt op i gymnasiet fik
jeg slået hovedet ind i knagerækken på badeværelset.
Så for mig er det en lettelse at kunne lade tårerne løbe
uden konsekvenser. Og jeg anser ikke mig selv for at
misbruge det eller at være svag, fordi jeg lader tårerne løbe.
Tårer kan være nok så irrationelle, men de er stadigvæk
et udtryk for de følelser, der er i mig på det givne tidspunkt.
Holdt jeg dem tilbage, ville jeg kun give et halvt eller kvart
billede af, hvad jeg følte, selvom der kom nok så mange
ord ud af min mund. Der er ikke noget i vejen med at
vise, at man er ked af det, bare det også bliver sagt
samtidig med med ord.
> Gråd i en parforholds-konflikt er noget af det mest irationelle
> der findes, på linie med "basærker-gangs-agrassivitet"
> Når det handler om psykologi, nytter det ikke at reagere
> følelsesmæssigt, for så blokere man forståelsesmæssigt
> over for de oplysninger man får omkring psykologiske
> forklaringer på adfærdsmønstre.
Jeg kan nu stadigvæk både høre, tænke og snakke,
selvom jeg græder.
> Når der spørges: " Kunne det ikke tænkes at kvinden var
> ked af det"? er det en følelsesmæssig reflektion og ikke
> en rationel analyse af konsekvensen ved et givet adfærds-
> mønster i den givne situation. Er adfærds-mønstret irationel
> i en given situation, kan den være livstruende for een selv!
> Alle vores følelses-udtryk har et formål, bruges en følelse
> i en "forkert situation" biver den irationel etc. etc.
Jamen for f..... Henning, man stopper da ikke op og
tænker på, om man nu er rationel eller ej, når man er
midt i en vild diskussion. Det er jo ikke forhandlinger
på arbejdsmarkedet, hvor det ville være dybt godnat
at begynde at græde, men en situation med sin elskede,
som berører en dybt.
> Et parforholds beståen er betinget af at parterne kan handle
> rationelt i forhold til hinanden, her under at vise og give de
> relevante følelser og handlinger i en given situation.
Er tårer ikke et udtryk for følelser?
Det er for mig et spørgsmål om, hvordan de kommer ud ikke,
at de kommer ud.
Kærlige hilsner
Hanne L
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:41 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:adtb5t$1l4$3@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
> news:3cffab5c$0$8973$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Kære Henning *S*
Hej Hanne
> Min kæreste opfatter altså IKKE, at jeg misbruger mine
> tårer til noget.
Dejligt at høre
>> Når piger græder, får de i deres opvækst større profit
>> af dette mønster end drenge, pigerne får mest mefølelse,
>> drengene får mest negative tilbagemeldinger på deres gråd.
>> En dreng der græder i en drenge-flok, bliver betragtet
>> som svag og vil mest sansynlig, blive mobbet. ( det samme
>> for pigernes vedkommende)
>
> Hvis jeg græd, slog min far mig, til jeg holdt op, hvilket jeg
> ikke kunne, fordi det gjorde ondt. Helt op i gymnasiet fik
> jeg slået hovedet ind i knagerækken på badeværelset.
> Så for mig er det en lettelse at kunne lade tårerne løbe
> uden konsekvenser. Og jeg anser ikke mig selv for at
> misbruge det eller at være svag, fordi jeg lader tårerne løbe.
Netop som jeg beskrev
> Jamen for f..... Henning, man stopper da ikke op og
> tænker på, om man nu er rationel eller ej, når man er
> midt i en vild diskussion.
Jeg gør
>> Et parforholds beståen er betinget af at parterne kan handle
>> rationelt i forhold til hinanden, her under at vise og give de
>> relevante følelser og handlinger i en given situation.
>
> Er tårer ikke et udtryk for følelser?
> Det er for mig et spørgsmål om, hvordan de kommer ud ikke,
> at de kommer ud.
Og for mig, hvornår de kommer ud
Knuser til dig
Henning
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 01:26 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d03a155$0$78755$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Kære Henning *S*
>> Min kæreste opfatter altså IKKE, at jeg misbruger mine
>> tårer til noget.
> Dejligt at høre
Endnu bedre at opleve, specielt efter at have læst om andre
mænds problemer med det.
>> Hvis jeg græd, slog min far mig, til jeg holdt op, hvilket
>> jeg ikke kunne, fordi det gjorde ondt. Helt op i gymnasiet
>> fik jeg slået hovedet ind i knagerækken på badeværelset.
>> Så for mig er det en lettelse at kunne lade tårerne løbe
>> uden konsekvenser. Og jeg anser ikke mig selv for at
>> misbruge det eller at være svag, fordi jeg lader tårerne
>> løbe.
> Netop som jeg beskrev
Så tror jeg ikke helt, jeg forstår, hvad du mener?
Du skrev, piger får medfølelse, når de græder. Det fik
jeg så sandelig ikke.
>> Jamen for f..... Henning, man stopper da ikke op og
>> tænker på, om man nu er rationel eller ej, når man er
>> midt i en vild diskussion.
> Jeg gør
Du er også en mand
>> Er tårer ikke et udtryk for følelser?
>> Det er for mig et spørgsmål om, hvordan de kommer ud ikke,
>> at de kommer ud.
> Og for mig, hvornår de kommer ud
Hvilket ikke alle altid er herre over uden store anstrengelser.
> Knuser til dig
> Henning
Og et stort et tilbage *SSS*
Kærlige hilsner
Hanne L
| |
Sott (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 14-06-02 15:05 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aebd4v$fdg$2@sunsite.dk...
> >> Er tårer ikke et udtryk for følelser?
> >> Det er for mig et spørgsmål om, hvordan de kommer ud ikke,
> >> at de kommer ud.
>
> > Og for mig, hvornår de kommer ud
>
> Hvilket ikke alle altid er herre over uden store anstrengelser.
Store anstregnelser kan måske betale sig til tider.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 15-06-02 01:54 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d09f8a0$0$71628$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Kære Søs
> > >> Er tårer ikke et udtryk for følelser?
> > >> Det er for mig et spørgsmål om, hvordan de kommer ud ikke,
> > >> at de kommer ud.
> > > Og for mig, hvornår de kommer ud
> > Hvilket ikke alle altid er herre over uden store anstrengelser.
> Store anstregnelser kan måske betale sig til tider.
Du skal ikke tro andet end, at jeg skam prøver at lade
være med at græde, da jeg, som sagt, føler mig dum
og grim, når jeg gør det. Men presser det for meget
på, er det befriende at vide, at det er ok med min
kæreste, at tårerne triller.
Kærligst
Hanne L
| |
Lillie Brent (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 07-06-02 02:30 |
|
Henning skrev:
>Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
>
Hej Henning
>
>Somme tider bliver jeg bare træt af at skulle kontaine
>andres følelser og fortæller hvad f.eks. kvindegråd
>( eller hedder det kvindegrinen på norsk? ) vækker
>af følelser hos den mandlige modpart, kvindetårer
>blokerer mandens følelser og stopper effektivt ethvert
>forsøg på model-løsninger og så nytter kvindegråd ikke
>i det lange løb aligevel, konflikterne består også dagen
>efter.
Jeg er faktisk meget overrasket over at en reflektert mand kan
bli så paralysert over at en kvinne gråter! Jeg blir fristet til
å spørre hvem det er som overreagerer her, du eller kvinnen som
gråter...
>Det er sikkert også den mest effektive måde at lukke
>munden på kvinderne på i en diskution hvor vi ikke
>kan få vores vilje.
Nei, jeg ser ikke på gråt som et middel, men som et utrykk for
følelse. Selvsagt er det forskjell på gråt, og enkelte kvinner
kan nok ha lært seg den uvanen å gråte seg til ting, men det gjør
alle som ennå ikke er blitt helt voksen...
Jeg var borti en lignende diskusjon i en norsk gruppe tidligere i
kveld, hvor noen hevdet at sorg var egoisme, så det var bare å
stenge av tårene. Dette minner meg om det samme. Fordi man ikke
selv kan føle de samme følelsene som andre, eller reagerer likt
med andre på ting, vil det ikke bety det samme som at ikke andre
kan føle det etc...
>Der er forskel på at græde, fordi man er ked af det
>og fordi man ikke lige får det som man vil have det,
>eller forhindre partneren i at fremfører sine synspunkter
>i en diskution, for her signaliserer gråden:
Det har du helt rett i, og da mener jeg det er dumt å dra frem
gråt på grunnlag av barnslig trass eller maktbegjær, og stemple
det som en generell kvinnelig reaksjonsform...
>Det dårligst valgte tidspunkt for en kvinde, at vælge at
>græde på er i en diskution med sin partner, hvis hun
>vil have en konstruktiv og rationel løsning på de evt.
>problemer der er i et parforhold.
Det er jeg helt enig i, og det dummeste en mann kan gjøre er å
rope opp i en diskusjon, - ingen av disse reaksjonsformer er
spesielt gavnlige i en diskusjon, men likevel skjer det gang på
gang, fordi man lar seg bli revet med av sine følelser.
>Lad være med at føle det som et angreb, men som
>en oplysning om at mænd altså kan gå i spåner når
>kvinder bruger gråden som kommunikations middel.
Hadde du unnlatt din siste linje her, skulle jeg sett positivt på
din opplysning, for du formidler faktisk at kvinner bruker gråt
som kommunikasjonsmiddel, og ikke som et følelsesmessig uttrykk.
Kanskje mener du ikke BARE det, men det var det du formidlet. Er
menn virkelig så blåst i hjernen at de ikke ser forskjellen,
eller er det bare en enkel måte å rømme unna problemet på?
>Jeg ved det ikke, men jeg tror at mange voldsramte
>kvinders førte møde med partnervolden netop skete
>medens de under en konflikt græd.
Mulig, det har jeg ingen ideer om, men det unnskylder ikke at
mænd skal gå beserk og bruke vold.
>Kvindegråd er i nogle extreme situationer ligefrem
>livsfarlig for dem selv i et parforhold, det kan stresse
>manden til at handle efter de beskedder hans reptil
>hjerne byder ham, med vold og mord til følge.
>Kvindens gråd kan af reptil-hjernen opfattes dels
>som et angreb, dels som svaghed og begge dele
>må imødegås med at fjerne truslen eller svagheden.
>Tænk lige over det! I norden har 100.000 vis
>af kvinder været udsat for vold i deres parforhold.
Jeg tror ikke jeg vil diskutere på det nivå, - det virker som din
reptilhjerne allerede er gått i stå bare ved tanken... *G*
>Kvinder kan græde på grund af alt mellem himmel
>og jord, bare ikke over det hendes partner siger og
>gør i deres parforhold, i de første tilfælde får hun
>hans sympati og kærlighed i det andet vil hun i
>extreme situationer få hans knytnæve lige i ansigtet!
Du har nok et altfor pessimistisk syn på kvinner, faktisk et
ganske negativt syn, som kan mistenke et annet menneske til å
være så planmessig ond som over skissert... Dessuten er det for
enkelt å feie all skyld over på kvinnen, selv i de tilfeller hvor
gråt brukes som et middel. Menn er vel voksne nok til å forstå
forskjell på gråt som middel og gråt fordi hun er lei seg?
I tillegg har du altfor stor tiltro til menn generelt om du tror
at ingenting av det som blir sagt i en diskusjon kan få en kvinne
til å gråte. Jeg må være ekspert på parkrangel i såmåte, for jeg
har sågar sett en mann gråte i en diskusjon fordi han følte at
han kom så til de grader til kort. Jeg tror ikke du helt aner hva
slags følelser vi snakker om jeg... I en diskusjon mellom to
parter, er det nemlig ofte et poeng å si de ting man vet sårer
mest, og så påstår du at ingen kan bli lei seg av det... Du er
ikke sann...
>Jo Lillie, jeg er en blød og følsom mand, men jeg
>kender også til adfærds-psykologi.
Jo, hvem skulle tro det etter dette! Hva med en porsjon innsikt i
menneskers følelseliv?
--
Lillie
| |
Heidi (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 07-06-02 06:41 |
|
Lillie Brent wrote:
[snip - en masse]
Tak Lillie, fordi du kunne sætte en masse ord på det jeg mener, bedre
end jeg selv
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 07:11 |
|
Heidi <nospamheidi@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:adph2p$17q3b$1@ID-64059.news.dfncis.de...
> Lillie Brent wrote:
Hej Heidi & Lillie
>
> [snip - en masse]
Ja
>
> Tak Lillie, fordi du kunne sætte en masse ord på det jeg mener, bedre
> end jeg selv
Synd i begge blokerer så i ikke forstår psykologien i det
jeg har skrevet
Det jeg har lagt frem omkring adfærd, er taget ud fra
lærerbøger i psykologi.
MVH
Henning
| |
Heidi (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 07-06-02 08:02 |
|
Henning wrote:
>
> Synd i begge blokerer så i ikke forstår psykologien i det
> jeg har skrevet
> Det jeg har lagt frem omkring adfærd, er taget ud fra
> lærerbøger i psykologi.
Jeg er ikke i tvivl om at en masse mennesker vil få noget ud af,
at læse en masse psykologibøger - men jeg mener ikke jeg behøver
læse en bog for at forstå hvordan jeg selv reagerer.
Jeg afviser heller ikke at nogle kvinder bruger gråd som et våben
i diskussioner - men jeg mener bare ikke man kan skære alle over
én kam på den måde, ligesom man heller ikke kan sige at alle
blondiner er dumme (man kan godt sige det, men som blondine ved jeg
at det ikke er rigtigt
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Vanillepigen (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Vanillepigen |
Dato : 07-06-02 11:16 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d004e91$0$248$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Det jeg har lagt frem omkring adfærd, er taget ud fra
> lærerbøger i psykologi.
Kære Henning,
sagen er blot at der findes andre retninger indenfor psykologien end
adfærdspsykologien, der kan forkare følelser og kommunikation.
Adfærdspsykoligien har haft en fremtrædende, for ikke at sige dominerende,
rolle i mange år, men nu er der kommet andre retninger, som forklarer ting
anderledes. Fx. kybernetisk/systemisk psykologi eller
socialkonstruktionistisk psykologi.
Så det er jo ikke "psykologien", men et bestemt syn indenfor denne som du
henviser til.
Mange venlige hilsener, Kristine.
> MVH
> Henning
>
>
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 19:52 |
|
Vanillepigen <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:adq0ug$oon$1@sunsite.dk...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d004e91$0$248$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Kære Henning,
Hej du kristine
> Så det er jo ikke "psykologien", men et bestemt syn indenfor denne
> som du henviser til.
>
> Mange venlige hilsener, Kristine.
Du har ret i, at jeg fortrinsvis henviser til adfærds-psykologien,
men uanset hvilken gren af psykologien man har som udgangspunkt
beskriver de alle, helt renset for udenomssnak, Tryk avler modtryk,
samt rationalitet.
Hvis jeg i mit paforhold udtrykker mig i overensstemmelse med
mine følelser i konfliktsituationer, tilspidsses situationen.
Hvis jeg der i mod agerer rationelt, på trods af mine følelser,
løses konflikten forholdsvis hurtigt, men så er jeg ovre i den
del af psykologien der handler om måder at håndtere konflikter
på (psyko-terateutiske-behandlings-metoder) hvor den røde tråd
er: " Det er ikke dig, men det du siger/gør, der får mig til at
føle..........." når det gælder "du og jeg" konflikter.
Når jeg her i debatten beskriver mænds opfattelse af, i dette
eksembel gråd, så handler det ikke om hvorfor eller om
kvinder græder/må græde, men hvordan denne følelses-
udtryksform bliver opfattet og modtaget af en partner i en
konfliktsituation ( og dette er valid uanset psykologiske
grene og retninger) Ligeledes, at den kvindelige partners
gråd i en konfliktsituation, i de fleste tilfælde vækker
skyld, dårlig samvittighed, magtesløsheds-følelser hos
den mandlige partner, disse følelser sætter kamphormonet
i alarmberedskab og der er ikke langt til fysiske forsvarsvåben
tages i brug, heldigvis vælger langt de fleste mænd der, at
gå en lang tur og "sparke til lygtepæle" eller blive tavse og
indelukkede. eller som Richard i serien " Fint skal det være"
MVH
Henning
| |
Vanillepigen (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Vanillepigen |
Dato : 20-06-02 12:54 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0100df$0$8948$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Du har ret i, at jeg fortrinsvis henviser til adfærds-psykologien,
> men uanset hvilken gren af psykologien man har som udgangspunkt
> beskriver de alle, helt renset for udenomssnak, Tryk avler modtryk,
> samt rationalitet.
Øhh?
Det må du altså gerne lige uddybe.
> Hvis jeg i mit paforhold udtrykker mig i overensstemmelse med
> mine følelser i konfliktsituationer, tilspidsses situationen.
Det kommer vel an på, hvordan du udtrykker dig i overenstemmelse med sine
følelser. Man kan vel godt tøjle udtrykket, samtidig med at man handler
loyalt mod sine følelser. Man behøver ikke gå bersærk fordi man er vred. Men
kan sige; jeg er vred.
> Hvis jeg der i mod agerer rationelt, på trods af mine følelser,
Det at handle rationelt er imho ikke det samme som at handle på trods af,
men ud fra sine følelser, som beskrevet ovenfor. Hvorfor adskille fornuft og
følelse?
> løses konflikten forholdsvis hurtigt, men så er jeg ovre i den
> del af psykologien der handler om måder at håndtere konflikter
> på (psyko-terateutiske-behandlings-metoder) hvor den røde tråd
> er: " Det er ikke dig, men det du siger/gør, der får mig til at
> føle..........." når det gælder "du og jeg" konflikter.
Yep. Enig. men der handler man jo også udfra sine følelser - men *uden* at
lade dem tage kontrollen, uden at lade sig styre af dem.
> Når jeg her i debatten beskriver mænds opfattelse af, i dette
> eksembel gråd, så handler det ikke om hvorfor eller om
> kvinder græder/må græde, men hvordan denne følelses-
> udtryksform bliver opfattet og modtaget af en partner i en
> konfliktsituation ( og dette er valid uanset psykologiske
> grene og retninger) Ligeledes, at den kvindelige partners
> gråd i en konfliktsituation, i de fleste tilfælde vækker
> skyld, dårlig samvittighed, magtesløsheds-følelser hos
> den mandlige partner, disse følelser sætter kamphormonet
> i alarmberedskab og der er ikke langt til fysiske forsvarsvåben
> tages i brug, heldigvis vælger langt de fleste mænd der, at
> gå en lang tur og "sparke til lygtepæle" eller blive tavse og
> indelukkede. eller som Richard i serien " Fint skal det være"
Hvorfor ikke tage ansvaret for - som det vist også er blevet forslået i
denne tråd - det som kvinden gråd vækker i en, og tale om det istedet for
at enten at gå sin vej, eller gå besærk. Ingen af de to løsninger, hvoraf
den første er kujonagtig og den anden er kujonagtig (blot på en anden måde)
og dertil dybt uhensigtsmæssig, implicerer, at manden tager ansvaret for sin
del af situationen og for de følelser gråden vækker *i* ham.
med venlig hilsen Kristine, der ofte græder når hun er vred eller ked af
det - men jeg forlanger ikke at nogen skal tage dem på sig - og som i øvrigt
selv arbejder med at agere rationelt i forhold til mine følelser som ovenfor
beskrevet - selvom det er en helvedes svær proces.
| |
Henning (22-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 22-06-02 06:31 |
|
Vanillepigen <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:aesfj4$79l$1@sunsite.dk...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d0100df$0$8948$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Det må du altså gerne lige uddybe.
Et følelsesmæssigt indput, resulterer i en modsvarende reaktion.
> Man behøver ikke gå bersærk fordi
> man er vred. Men kan sige; jeg er vred.
Ligesom man ikke behøver at græde, men
kan sige, "jeg er ked af det"?
>> Hvis jeg der i mod agerer rationelt, på trods af mine følelser,
>
> Det at handle rationelt er imho ikke det samme som at handle på trods
> af, men ud fra sine følelser, som beskrevet ovenfor. Hvorfor adskille
> fornuft og følelse?
Når jeg siger på trods, er det fordi mine følelser måske
byder mig at handle på en for situationen irationel måde.
> Yep. Enig. men der handler man jo også udfra sine følelser - men
> *uden* at lade dem tage kontrollen, uden at lade sig styre af dem.
Netop
> Hvorfor ikke tage ansvaret for - som det vist også er blevet forslået
> i denne tråd - det som kvinden gråd vækker i en, og tale om det
> istedet for at enten at gå sin vej, eller gå besærk. Ingen af de to
> løsninger, hvoraf den første er kujonagtig og den anden er kujonagtig
> (blot på en anden måde) og dertil dybt uhensigtsmæssig, implicerer,
> at manden tager ansvaret for sin del af situationen og for de
> følelser gråden vækker *i* ham.
I et parforhol, er man sjældent hinandens *bedste terapeuter*
Så det kan være svært at tale om det, uden at netop følelserne
vælter ud i hovedet på partneren.
Kujonagtig? Næh snarere selvopholdelsesdrift.
Men har du sat dig ind i de psykologiske reaktions mekanismer?
En ting er at tænke på hvordan det burde være ideelt set, noget
andet er hvordan det ser ud i den virkelighed man lever i.
> med venlig hilsen Kristine, der ofte græder når hun er vred eller ked
> af det - men jeg forlanger ikke at nogen skal tage dem på sig - og
> som i øvrigt selv arbejder med at agere rationelt i forhold til mine
> følelser som ovenfor beskrevet - selvom det er en helvedes svær
> proces.
Ja vel er det en helvedes svær proces, tal ikke om det, jeg har som
led i en terapeutisk uddannelse selv været i terapi og fået bearbejdet
mange ting fra mit liv, der kunne have indflydelse på, hvordan jeg
reagerer på andres følelses-udtryk.
Jeg påtager mig ansvaret for ikke at udsætte andre for følelses
udtryk, der kan vægge negative følelser, eller uhensigtsmessig
adfærd hos dem, så rationelle løsninger vanskeliggøres.
Det er for nemt og letkøbt, at sige at det ikke er mit problem,
eller ansvar, hvordan andre reagerer på mine følelsesmæssige
udtryksformer, for vores følelsesmæssige udtryksformer er
en del af den mellem-menneskelige kommunikation, ellers
havde vi dem ikke!
MVH
Henning
| |
Vanillepigen (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Vanillepigen |
Dato : 28-06-02 11:45 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d140b9c$0$246$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning,
> Et følelsesmæssigt indput, resulterer i en modsvarende reaktion.
Ja - medmindre man behersker denne - men okay der vil vel altid være en
elelr anden form for reaktion - behersket i forskellig grad.
> > Man behøver ikke gå bersærk fordi
> > man er vred. Men kan sige; jeg er vred.
>
> Ligesom man ikke behøver at græde, men
> kan sige, "jeg er ked af det"?
Ja stort set. Bortset fra, at jeg synes der er forskel på at græde og så at
gå besærk, fordi det at græder ikke volder fysisk skade på andre personer
eller indbo.
> > Det at handle rationelt er imho ikke det samme som at handle på trods
> > af, men ud fra sine følelser, som beskrevet ovenfor. Hvorfor adskille
> > fornuft og følelse?
>
> Når jeg siger på trods, er det fordi mine følelser måske
> byder mig at handle på en for situationen irationel måde.
Ja men kan du ikke handle rationelt ud fra dine følelser - ved fx at give
udtryk for dine følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Det er vel ikke
følelserne som sådan, der er irrationelle eller uhensigtsmæssige i forhold
til situationen, men graden/styrken af den måde de udtrykkes?
> > Yep. Enig. men der handler man jo også udfra sine følelser - men
> > *uden* at lade dem tage kontrollen, uden at lade sig styre af dem.
>
> Netop
Hvor smukt - så er vi jo enige. Hurraa
[snip]
> I et parforhol, er man sjældent hinandens *bedste terapeuter*
Det er rigtigt nok.
> Så det kan være svært at tale om det, uden at netop følelserne
> vælter ud i hovedet på partneren.
> Kujonagtig? Næh snarere selvopholdelsesdrift.
> Men har du sat dig ind i de psykologiske reaktions mekanismer?
Nej da må jeg vist melde pas, så venbevandret i psykologi er jeg helelr
ikke. Men jeg synes stadig, at det er kujonagtigt, at folk bare går fra en
diskussion eller et skænderi. Jeg mener, man er to, der har ansvaret for
situationen.
> En ting er at tænke på hvordan det burde være ideelt set, noget
> andet er hvordan det ser ud i den virkelighed man lever i.
Ja okay. Men derfor kan man vel godt holde det ideelle op som et fikspunkt
for hvor man bevæger sig hen eller arbejder på at bevæge sig hen, både som
enkeltperson som del af et parforhold.
[snip]
> Det er for nemt og letkøbt, at sige at det ikke er mit problem,
> eller ansvar, hvordan andre reagerer på mine følelsesmæssige
> udtryksformer, for vores følelsesmæssige udtryksformer er
> en del af den mellem-menneskelige kommunikation, ellers
> havde vi dem ikke!
Det vil jeg faktisk give dig ret i et langt stykke hen af vejen. I nogle
tilfælde bliver man nødt til at lade være med at påtage sig ansvaret for
andre menneksers følelser - også når man selv har frembragt dem. Man kan
ikke altid tage sig af hvad andre mennekser føler og tænker. I andre
tilfælde igen er man to om situationen og kommunikationen og bliver derfor
også nødt til at tage hensyn til den anden part. Og påtage sig ansvaret for
de ting man udgyder.
mange venlige hilsner fra Kristine.
| |
Vanillepigen (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Vanillepigen |
Dato : 28-06-02 11:48 |
|
"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:afheh8$i29$1@sunsite.dk...
> Det vil jeg faktisk give dig ret i et langt stykke hen af vejen. I nogle
> tilfælde bliver man nødt til at lade være med at påtage sig ansvaret for
> andre menneksers følelser - også når man selv har frembragt dem. Man kan
> ikke altid tage sig af hvad andre mennekser føler og tænker. I andre
> tilfælde igen er man to om situationen og kommunikationen og bliver derfor
> også nødt til at tage hensyn til den anden part. Og påtage sig ansvaret
for
> de ting man udgyder.
.... og de følelser/reaktioner etc det medfører.
mange venlige hilsner fra Kristine.
| |
Mic (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 07-06-02 15:11 |
|
> Synd i begge blokerer så i ikke forstår psykologien i det
> jeg har skrevet
> Det jeg har lagt frem omkring adfærd, er taget ud fra
> lærerbøger i psykologi.
Tjah. Her vil jeg så tillade mig at bemærke at det eneste der er HELT
stensikkert når man snakker Psykologi er, at INTET kan siges med suíkkerhed.
Alt er baseret på generelle observationer af gennemsnitlige mennesker, og er
derfor i realiteten ikke en hujende hattefis værd....
Mic
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 18:01 |
|
Mic <mico@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:3d00beb9$0$42356$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Tjah. Her vil jeg så tillade mig at bemærke at det eneste der er HELT
> stensikkert når man snakker Psykologi er, at INTET kan siges med
> suíkkerhed. Alt er baseret på generelle observationer af
> gennemsnitlige mennesker, og er derfor i realiteten ikke en hujende
> hattefis værd....
sten sikkert, psykologi kan ikke måles og vejes, men Bill Gates
lever fedt og godt af at bruge det man har observeret inden for
psykologien *G*
En af de mest geniale brugere af de psykologiske teorier som
jeg har oplevet her i Danmark, var Simon Spies
MVH
Henning
| |
Bo Warming (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 07-06-02 19:19 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3d00e6e6$0$8993$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> En af de mest geniale brugere af de psykologiske teorier som
> jeg har oplevet her i Danmark, var Simon Spies
Spies havde en klog mor og en klog far, som han lærte INTUITION af.
Og han var tæt ved Glistrup på Regensen.
At "psykologiske teorier" viste sig brugbar til at gætte danskernes
rejsebehov og hvad journallisterne ville skrive, er tvivlsomt.
Simon blev cand.psyk. men måske kun for at kunne blære sig med den og en
cand.polit. titel.
Hans far var efter min mening som drengeni Kejserens Ny Klær, da Spies mor
var ved at gå fallit med sit firma.
Så bedrog faren banken , hvor han arbejdede for det manglende beløb - 50000
kr , år ca 1955 - og betalte moderens gæld og erklærede sig sindsyg, og
hyggede sig resten af livet med oliemaling på Nykøbings Sjælland
Sikringsafdeling og besøgte ofte sin søn - men ikke sin kone, som han nok
var træt af - men han sikrede at Simon kunne gå op ad en selvstændig
firmaejer og lære af det.
Stenalderfolk var så gode psykologer som vor tids dygtige mennesker - men
kunne ikke ordene. De tænkte nok i fortrængninger og mindreværdskomplekser,
men for dem var livet for kort til teori og ord.
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 07:36 |
|
Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:lruvfu84b3906prock7iroo4bmfhju5ucn@4ax.com...
> Henning skrev:
> Hej Henning
Hej Lillie
>> Jo Lillie, jeg er en blød og følsom mand, men jeg
>> kender også til adfærds-psykologi.
>
> Jo, hvem skulle tro det etter dette! Hva med en porsjon innsikt i
> menneskers følelseliv?
Jeg arbejder med psykologi i hverdagen, hvad jeg har
skrevet i denne tråd, er ren og skær almen, basal psykologi.
Så enkelt er DET!
Det jeg har skrevet, trigger til nogle følelser hos dig, så
du stirre dig blind på nogle ord, der springer dig i øjnene.
Ved at læse indlæg fra nogle af de der har svaret på mine
psykologiske forklaringer, vil du se, at der rent faktisk ER
nogle, der oplever det som jeg beskriver det.
at jeg beskriver de psykologiske mekanismer, siger intet
om mig som et menneske med lidt eller megen indlevelses evne.
Så lige nu er jeg bange for, at det er dig der bruger
"reptil hjernen" *S*
MVH
Henning
| |
Lillie Brent (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 07-06-02 19:48 |
|
Henning skrev:
>Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
Hej Henning
>>> Jo Lillie, jeg er en blød og følsom mand, men jeg
>>> kender også til adfærds-psykologi.
>>
>> Jo, hvem skulle tro det etter dette! Hva med en porsjon innsikt i
>> menneskers følelseliv?
>
>
>Jeg arbejder med psykologi i hverdagen, hvad jeg har
>skrevet i denne tråd, er ren og skær almen, basal psykologi.
Det forundrer meg ikke. Og for å legge godviljen til, tror jeg
nok vi snakker litt forbi hverandre her. Du er opptatt av et spor
innen adferdspsykologien, og stirrer deg blind på det. Du av alle
burde vite at livet er mer nyansert enn sort og hvitt...
>Så enkelt er DET!
Ja hadde det bare vært så vel...
>Det jeg har skrevet, trigger til nogle følelser hos dig, så
>du stirre dig blind på nogle ord, der springer dig i øjnene.
>Ved at læse indlæg fra nogle af de der har svaret på mine
>psykologiske forklaringer, vil du se, at der rent faktisk ER
>nogle, der oplever det som jeg beskriver det.
Selvsagt er det noen som mener at det er slik som du beskriver
det, og jeg sier jo også at noen ER slik som du beskriver. Betyr
det derfor at ALLE er slik? Jeg liker ikke denne form for
sort-hvit bagatellisering, den blir for "religiøst" preget for
mig...
>at jeg beskriver de psykologiske mekanismer, siger intet
>om mig som et menneske med lidt eller megen indlevelses evne.
>Så lige nu er jeg bange for, at det er dig der bruger
>"reptil hjernen" *S*
OK, den med repætilhjernen var litt stygg da *G* beklager... men
ble fristet over evne. Det er jo stort sett reptilhjernen som
fungerer i opphetede debatter, eller når man kobler ut tankene og
kun fokuserer på "reflekser". Men vi kommer ikke videre i denne
debatten, - du er for fastlåst på EN linje...
Ellers er jeg uenig i at din måte å fremlegge de psykologiske
mekanismer på ikke siger noe om dig som person. Det gjør det
selvsagt, - du fremlegger prinsippene slik DU ser dem, tolker dem
etc, og det sier jo en hel masse om deg, bla. hvor hardnakket
blindt du stoler på det du leser, uten å kunne vike fra "pensum".
Jeg liker ikke sort/hvit-bilder, og i den moderne dataverden
heter det ikke lenger sort/hvit-bilder, men sort/hvit-bilder
m/256 grånyanser... Verden går fremover Henning... *G*
--
Lillie
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 22:29 |
|
Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:pom1gukenikco1cgslqjtbsbvk3vq48qg3@4ax.com...
> Henning skrev:
>> Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
>
> Hej Henning
Hej du skæppe skønne kvinde
> Det forundrer meg ikke. Og for å legge godviljen til, tror jeg
> nok vi snakker litt forbi hverandre her. Du er opptatt av et spor
> innen adferdspsykologien, og stirrer deg blind på det. Du av alle
> burde vite at livet er mer nyansert enn sort og hvitt...
drop velviljen *G*
Min kone griner sin popo i laser når hun læser at
nogen opfatter mig som værende betong-mand
uden indsigt og empati
> OK, den med repætilhjernen var litt stygg da *G* beklager... men
> ble fristet over evne. Det er jo stort sett reptilhjernen som
> fungerer i opphetede debatter, eller når man kobler ut tankene og
> kun fokuserer på "reflekser". Men vi kommer ikke videre i denne
> debatten, - du er for fastlåst på EN linje...
Jeg har sku både humor og selvironi, så jeg fandt netop det
godt skrevet *G*
Og du er fastlåst på en anden linie?'G*
> Ellers er jeg uenig i at din måte å fremlegge de psykologiske
> mekanismer på ikke siger noe om dig som person. Det gjør det
> selvsagt, - du fremlegger prinsippene slik DU ser dem, tolker dem
> etc, og det sier jo en hel masse om deg, bla. hvor hardnakket
> blindt du stoler på det du leser, uten å kunne vike fra "pensum".
Der tager du fejl, jeg kan arbejde ud fra flere forskellige
grene inden for psykologien *G*
det du tager fejl af, er at min base er psykologien, men jeg
tilpasser mig omstændighederne
Lige fra barndommen har det lydt om mig:
Bare du var lige så sød, kærlig, forstående og omsorgsfuld
som Henning
( Men det scorer man ingen kvinder med, kun venskaber)
> Jeg liker ikke sort/hvit-bilder, og i den moderne dataverden
> heter det ikke lenger sort/hvit-bilder, men sort/hvit-bilder
> m/256 grånyanser... Verden går fremover Henning... *G*
Yaaaaarrrrrkkkkkkkkk!!!!
Nu ødelagde du lige mit livsfundament! Ingen sex til konen i nat!
Alt skal sku kunne passe ind i firkantede kasser ellers
bryder da alting sammen *GGG*
MVH
Henning
| |
Lillie Brent (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 08-06-02 00:26 |
|
Henning skrev:
>Lillie Brent <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
Hej Henning
>drop velviljen *G*
>Min kone griner sin popo i laser når hun læser at
>nogen opfatter mig som værende betong-mand
>uden indsigt og empati
Ja, det er nok ikke bare din kone som griner, jeg var nok hørbar
en bit ifra jeg med da jeg leste din mail. Du er bare så god til
å formulere deg Henning... *G*
>Jeg har sku både humor og selvironi, så jeg fandt netop det
>godt skrevet *G*
Bra... *G*
>Og du er fastlåst på en anden linie?'G*
Selvsagt, men jeg kan ta et eksempel. Min far var en hård mann,
og jeg visste av erfaring at hevet han sin stemme så frøs man til
is på stedet, ellers vanket det en lusing eller flere. Slik har
jeg det fortsatt, jeg tåler ikke at noen heve sin røst, da går
alt i stå. Dette er også en måte å kontrollere noen i en
diskusjon, men det vil ikke derfor si at dette er mannens måte å
diskutere på, - ei heller er det kontrollerende på noe vis å heve
røsten. At JEG reagerer så voldsomt betyr mer at JEG har et
adferdsproblem enn den som bxlir for revet med i en diskusjon.
Samme mener jeg gjelder for kvinnegråt, under forutsetning av at
den ikke er bevisst kontrollerende slik som hos min far i forhold
til å heve sin stemme. Man skal ikke paralyseres om man ser noen
som er lei seg, i såfall mener jeg at DU har et adferdsproblem.
Man skal ikke kontrollere andres følelser gjennom tvang, uansett
hvem som forsøker på det.
>Der tager du fejl, jeg kan arbejde ud fra flere forskellige
>grene inden for psykologien *G*
>det du tager fejl af, er at min base er psykologien, men jeg
>tilpasser mig omstændighederne
Det høres bra ud, men det hørtes sgu ikke slik ud...
>Lige fra barndommen har det lydt om mig:
>Bare du var lige så sød, kærlig, forstående og omsorgsfuld
>som Henning
>( Men det scorer man ingen kvinder med, kun venskaber)
Men, jeg syntes du nente en kone jeg, er hun ikke en kvind hun
da? Og jeg er ellers ikke enig med deg, man scorer bra selv om
man er en trivelig mand!
>> Jeg liker ikke sort/hvit-bilder, og i den moderne dataverden
>> heter det ikke lenger sort/hvit-bilder, men sort/hvit-bilder
>> m/256 grånyanser... Verden går fremover Henning... *G*
>
>Yaaaaarrrrrkkkkkkkkk!!!!
>Nu ødelagde du lige mit livsfundament! Ingen sex til konen i nat!
> Alt skal sku kunne passe ind i firkantede kasser ellers
>bryder da alting sammen *GGG*
Hva?! Skal di kone nå svi for det? Nei, da tar jeg det tilbage
alt sammen! *GGG*
--
Lillie
| |
Hanne L (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 08-06-02 20:28 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3cfede66$0$255$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning og Lillie
> Somme tider bliver jeg bare træt af at skulle kontaine
> andres følelser og fortæller hvad f.eks. kvindegråd
> ( eller hedder det kvindegrinen på norsk? ) vækker
> af følelser hos den mandlige modpart, kvindetårer
> blokerer mandens følelser og stopper effektivt ethvert
> forsøg på model-løsninger og så nytter kvindegråd ikke
> i det lange løb aligevel, konflikterne består også dagen
> efter.
Det er da ikke sikkert. Det kommer da an på, hvordan
manden tackler hendes gråd. Ser han bort fra den og
fortsætter snakken med hende, kan det da godt være,
de får løst det, der snakkes om.
Jeg snakkede lige med min kæreste om, hvordan han
reagerer på kvindegråd, og han kan ikke forstå, mænd
bliver aggressive på kvinden. Han bliver ked af, at hun
er ked af det, men som jeg kender ham, lader han sig
ikke manipulere af den grund.
De få gange, jeg har grædt, har han, desværre, fået det
sådan, at han har spekuleret på, om vi skulle lade være
med at være kærester, fordi han ikke vil være årsag til,
at jeg er så ulykkelig. Men jeg har sagt, at jeg hellere
vil have det sådan engang imellem end at undvære ham,
så det kan han glemme. Og jeg vil ikke lade være med
at græde af angst for, at han går fra mig. Det accepterer
han så, da han er enig med mig i, at der nok ikke findes
parforhold, hvor det er idel lykke altid.
Lillie Brent skrev
>> I stedet for å angripe kvinner som gråter, burde mænd selv
>> lære seg å gråte en skvett iblant, - det ville de sgu ha
>> godt av...
> Det er sikkert også den mest effektive måde at lukke
> munden på kvinderne på i en diskution hvor vi ikke
> kan få vores vilje.
Hvis du græd, ville det altså være for at manipulere? *S*
Jeg bliver ikke stoppet af mandegråd, hvis den er ægte.
Så lægger jeg _det_ udtryk til resten, altså til ordene, og
er bevidst om, at han er ked af det. Det kan få mig til at
dæmpe min udtryksform, men ikke til at fravige mine
synspunkter. Opdager jeg, at den er komedie, bliver jeg
derimod totalt pissed, fordi jeg ikke vil manipuleres med.
Og så udtaler jeg mig nok lidt skarpere.
Og jeg vil vove at påstå, at jeg kan kende forskel på den
ægte og den manipulerende, fordi jeg mener at have
kendt de af mine mænd, der har grædt, så godt, at der
ikke var tvivl.
> Der er forskel på at græde, fordi man er ked af det
> og fordi man ikke lige får det som man vil have det,
Præcis! Det er jo lige det, jeg mener *S*.
> eller forhindre partneren i at fremfører sine synspunkter
> i en diskution, for her signaliserer gråden:
> " Du er ond ved mig, du gør mig fortræd, du er ond,
> hensynsløs og tarvelig, se hvor ked af det du gør mig,
> hvis du elskede mig, ville du ikke opføre dig sådan
> osv osv."
_Den_ slags gråd _hader_ jeg. For den blokerer
for alt.
> Den empatiske mand vil omgående blokere, få dårlig
> samvittighed osv. osv. ikke mindst føle sig magtesløs
> og måske uretfærdig behandlet.
> I ekstreme situationer, kan manden i sådanne tilfælde blive
> så stresset, at han begår vold mod den der indgiver ham
> "dårlig samvittighed"
Det er den "lille" mand, der gør den slags. I stedet burde
han sige fra. Sige, at det er ok, hun er ked af det, men at
han ikke vil ligge under for det, hvis der er bebrejdelser
med i kølvandet. Så må han sige, at de kan snakke
videre, når hun igen er klar til at snakke straight om
tingene.
> Det dårligst valgte tidspunkt for en kvinde, at vælge at
> græde på er i en diskution med sin partner, hvis hun
> vil have en konstruktiv og rationel løsning på de evt.
> problemer der er i et parforhold.
Man vælger ikke at græde med mindre man vil
manipulere. Ellers er det noget, der bare sker som en
del af følelserne og udtryksformen. Og tro mig, jeg ville
helst være foruden, fordi jeg føler mig som idiot, dum og
grim, når jeg vræler i den situation.
> Lad være med at føle det som et angreb, men som
> en oplysning om at mænd altså kan gå i spåner når
> kvinder bruger gråden som kommunikations middel.
I know, har oplevet det og stået uforstående overfor
det.
> Jeg ved det ikke, men jeg tror at mange voldsramte
> kvinders førte møde med partnervolden netop skete
> medens de under en konflikt græd.
Det ved jeg så heldigvis ikke noget om.
> Der er 2 hovedårsager til at mænd begår vold mod
> kvinder, den ene er magtesløsheds-følelse, den anden
> er foragt for partnerens svaghed og gråd er et af
> tegnene på svaghed i mændenes øjne.
Magtesløsheden kan jeg gå med til, men resten sker kun
for de "forkerte" mænd, i mine øjne.
> Kvinder kan græde på grund af alt mellem himmel
> og jord, bare ikke over det hendes partner siger og
> gør i deres parforhold, i de første tilfælde får hun
> hans sympati og kærlighed i det andet vil hun i
> extreme situationer få hans knytnæve lige i ansigtet!
Og der står jeg af. En kæreste kan da sagtens bevidst
eller ubevidst komme til at sige noget, der gør mig så ked
af det, at jeg begynder at græde. Og hvad så? Så må vi
da snakke om det.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Lillie Brent (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 08-06-02 22:55 |
|
Hanne L skrev:
Hej Hanne
>De få gange, jeg har grædt, har han, desværre, fået det
>sådan, at han har spekuleret på, om vi skulle lade være
>med at være kærester, fordi han ikke vil være årsag til,
>at jeg er så ulykkelig. Men jeg har sagt, at jeg hellere
>vil have det sådan engang imellem end at undvære ham,
>så det kan han glemme. Og jeg vil ikke lade være med
>at græde af angst for, at han går fra mig. Det accepterer
>han så, da han er enig med mig i, at der nok ikke findes
>parforhold, hvor det er idel lykke altid.
Det kjenner jeg meg meget igjen i, og jeg og min kjreste har
heller ikke noe problem med å takle situasjonen de få ganger det
har vært aktuelt.
Om jeg skal forsøke meg på å sette ord på mine følelser når jeg
begynner å græde i en diskusjon, så er det når jeg føler at alle
argumenter er uttømt og man ikke lenger ser noen utvei til
løsning. Man føler seg totalt nedbrutt følelsesmessig, og er
villig til, gjerne på sine knær, å gjøre hva det måtte være for å
løse den nåværende situasjon, koste hva det koste vil, men jeg
vet altså bare ikke hvordan... Det er mer som et skrik om hjelp,
- hjelp meg å finne halmstrået så vi kan klatre opp sammen...
Dette formidler jeg til min partner, og velger han å tro meg på
mitt ord, så vet han at jeg strekker meg langt. På et vis er det
MEG som føler meg manipulert på det stadie, for hvorfor må jeg så
bryte sammen først, så han kan diktere en løsning på sine
primisser? Hadde jeg ikke kjent ham så godt som jeg gjør, ville
jeg ikke våget å utlevere meg på den måten. Men hittil har han
ikke misbrukt muligheten, men heller kommet meg i møte.
Så jeg kan utmerket godt forstå menn som ikke VIL gråte, og ære
være de som klarer å la være i en desperat situasjon hvor man har
alt å tape. Me jeg synes jo ikke de er noe bedre av den grunn.
>Jeg bliver ikke stoppet af mandegråd, hvis den er ægte.
>Så lægger jeg _det_ udtryk til resten, altså til ordene, og
>er bevidst om, at han er ked af det. Det kan få mig til at
>dæmpe min udtryksform, men ikke til at fravige mine
>synspunkter.
To ganger har jeg sett en mann gråte, og det har gjort inntrykk
på meg, positivt. Jeg har stor respekt for en person som tør vise
at de gråter, selvsagt kun når det er ekte. Gråt fremstilles på
en måte her som noe enkelt trick, men selv føler jeg at jeg
blottlegger hele mitt indre dersom jeg begynner å gråte, - det er
en grusom opplevelse... Å høre gråt sitert som manipulerende på
denne måten, føles for meg mer som et slag i ansiktet, det ville
jeg følt var enklere å takle. På et vis strør man salt i såret
ved å agere vred mot en som gråter... og jeg tenker da fortsatt
på ekte gråt fordi man er kjed...
Tusende hilsner
--
Lillie
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 12:11 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:dso4guknl1653e84vrj34t00osc5j22pk6@4ax.com...
Hej Lillie og Hanne :0)
> To ganger har jeg sett en mann gråte, og det har gjort inntrykk
> på meg, positivt.
Jeg har set/hørt min far græde to gange i hele mit liv,
første gang var da han i telefonen herovre hos mig
fik at vide, at hans mor var død - anden gang var da
min niece lå og svævede mellem liv og død, og han
ikke kunne komme hjem fra Sverige og være hos
vores lillesøster (som jo kun var 16 år, og nu stod
med et lille barn, ingen vidste ville overleve eller dø).
Jeg har set min mor græde et utal af gange, under
skænderier, til familiesammenkomster når hun bliver
rørstrømsk osv. osv.
Jeg har ingen respekt for eller synderlig anerkendelse
af min mors gråd - men jeg har virkelig en dybtfølt
respekt for og anerkendelse af min fars gråd.
At blive så ked af et skænderi, at man græder - hænger
inden i mig kun sammen med en regulær følelse af, at
forholdet skal slutte. Og så græder jeg ikke pga. skænderiet
men fordi jeg er i færd med at "sige farvel" til et menneske,
jeg måske stadig føler "kærlighed" til. Og det er/var reelt kun
fordi jeg havde en stor indre angst for at blive forladt fra
barndommen af - og denne irrationelle angst udløstes så
i sådanne situationer.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 09-06-02 19:51 |
|
Sott skrev:
>"Lillie Brent" skrev i en meddelelse
Hej Søs
<snip>
>Jeg har ingen respekt for eller synderlig anerkendelse
>af min mors gråd - men jeg har virkelig en dybtfølt
>respekt for og anerkendelse af min fars gråd.
Det kan jeg godt forstå, og det henger litt sammen med i hvilken
sammenheng det skjedde, og i hvilken utstrekning. Det går gjerne
inflasjon i alt som gjentaes hyppig nok, så for meg virker bare
overdreven bruk av gråt dempende på min sympati og respekt, man
blir likegyldig. Men ser jeg en gyldig grunn for at vedkommende
er kjed, har det en helt annen virkning.
>At blive så ked af et skænderi, at man græder - hænger
>inden i mig kun sammen med en regulær følelse af, at
>forholdet skal slutte. Og så græder jeg ikke pga. skænderiet
>men fordi jeg er i færd med at "sige farvel" til et menneske,
>jeg måske stadig føler "kærlighed" til. Og det er/var reelt kun
>fordi jeg havde en stor indre angst for at blive forladt fra
>barndommen af - og denne irrationelle angst udløstes så
>i sådanne situationer.
Ja, er man røket ut i en så dyp krangel at forholdet står i fare
for å brytes, mener jeg det er bare naturlig med gråt. Det mener
jeg det fleste burde kunne erkjenne. Men for meg er gråt mer
eller mindre en naturlig reaksjon også på andre situasjoner som
gjør at man blir veldig kjed av ting, bl.a skjenderier hvor man
føler seg virkelig dolket i ryggen av den man elsker.
Tusinde hilsner
--
Lillie
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 14:55 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:6287gukoiid1h0e4166v7ds8n61qtteoq2@4ax.com...
Hej Lillie
> Det kan jeg godt forstå, og det henger litt sammen med i hvilken
> sammenheng det skjedde, og i hvilken utstrekning. Det går gjerne
> inflasjon i alt som gjentaes hyppig nok, så for meg virker bare
> overdreven bruk av gråt dempende på min sympati og respekt, man
> blir likegyldig. Men ser jeg en gyldig grunn for at vedkommende
> er kjed, har det en helt annen virkning.
Jeg er enig - det er også derfor jeg har holdt mig til at
debattere den _manipulerende_ gråd.
> Ja, er man røket ut i en så dyp krangel at forholdet står i fare
> for å brytes, mener jeg det er bare naturlig med gråt. Det mener
> jeg det fleste burde kunne erkjenne.
Alligevel vil jeg oftest søge at holde det for mig selv - da
jeg rent faktisk ikke er særlig tilpas ved at græde i selskab
med andre. Heller ikke selvom jeg er blevet bedre tilpas
ved det med årene.
> Men for meg er gråt mer
> eller mindre en naturlig reaksjon også på andre situasjoner som
> gjør at man blir veldig kjed av ting, bl.a skjenderier hvor man
> føler seg virkelig dolket i ryggen av den man elsker.
Der bliver jeg oftest så vred, at tårer ikke er det der ligger
nærmest *S*
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 14-06-02 04:12 |
|
Sott skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
Hej Søs
>> Ja, er man røket ut i en så dyp krangel at forholdet står i fare
>> for å brytes, mener jeg det er bare naturlig med gråt. Det mener
>> jeg det fleste burde kunne erkjenne.
>
>Alligevel vil jeg oftest søge at holde det for mig selv - da
>jeg rent faktisk ikke er særlig tilpas ved at græde i selskab
>med andre. Heller ikke selvom jeg er blevet bedre tilpas
>ved det med årene.
Slik har jeg det også, men ikke med min partner. Føler jeg for å
gråte i andre sammenhenger, går jeg min vei i tide, men det
ønsker jeg ikke om det er i en diskusjon med en jeg elsker.
>> Men for meg er gråt mer
>> eller mindre en naturlig reaksjon også på andre situasjoner som
>> gjør at man blir veldig kjed av ting, bl.a skjenderier hvor man
>> føler seg virkelig dolket i ryggen av den man elsker.
>
>Der bliver jeg oftest så vred, at tårer ikke er det der ligger
>nærmest *S*
Jo, først vred, så kjed... *G*
Tusinde hilsner
--
Lillie
| |
Hanne L (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 10-06-02 00:03 |
|
Lillie Brent skrev i en meddelelse news:dso4guknl1653e84vrj34t00osc5j22pk6@4ax.com...
Hej Lillie
> Det kjenner jeg meg meget igjen i, og jeg og min kjreste har
> heller ikke noe problem med å takle situasjonen de få ganger det
> har vært aktuelt.
Men du skriver alligevel nedenunder, at du føler dig manipuleret
med, fordi du må strække dig så langt?
> Om jeg skal forsøke meg på å sette ord på mine følelser når jeg
> begynner å græde i en diskusjon, så er det når jeg føler at alle
> argumenter er uttømt og man ikke lenger ser noen utvei til
> løsning. Man føler seg totalt nedbrutt følelsesmessig, og er
> villig til, gjerne på sine knær, å gjøre hva det måtte være for å
> løse den nåværende situasjon, koste hva det koste vil, men jeg
> vet altså bare ikke hvordan... Det er mer som et skrik om hjelp,
> - hjelp meg å finne halmstrået så vi kan klatre opp sammen...
Så voldsomt er det som regel ikke for mig, selvom jeg har
prøvet at have det, som du beskriver. Men ikke med min
nuværende kæreste.
Men jeg har det klart følelsesmæssigt dårligt, hvis tårerne
triller. Jeg ville bare ikke gøre hvad som helst, som min
partner ville forlange, for at komme ud af situationen. Jeg
har grænser, jeg ikke vil overskride. Så hellere forlade ham.
> Dette formidler jeg til min partner, og velger han å tro meg på
> mitt ord, så vet han at jeg strekker meg langt. På et vis er det
> MEG som føler meg manipulert på det stadie, for hvorfor må jeg så
> bryte sammen først, så han kan diktere en løsning på sine
> primisser? Hadde jeg ikke kjent ham så godt som jeg gjør, ville
> jeg ikke våget å utlevere meg på den måten. Men hittil har han
> ikke misbrukt muligheten, men heller kommet meg i møte.
Jeg bryder ikke totalt sammen, men prøver at bevare
overblikket. Jeg kan dog godt blive meget ked af det eller
meget vred. Og jeg ville aldrig lade mig diktere noget som
helst. Sådan en situation kan kun afklares gennem en fælles
løsning eller en aftale om at tage det op igen på et senere
tidspunkt.
> Så jeg kan utmerket godt forstå menn som ikke VIL gråte, og ære
> være de som klarer å la være i en desperat situasjon hvor man har
> alt å tape. Me jeg synes jo ikke de er noe bedre av den grunn.
Heller ikke her *S*.
> To ganger har jeg sett en mann gråte, og det har gjort inntrykk
> på meg, positivt. Jeg har stor respekt for en person som tør vise
> at de gråter, selvsagt kun når det er ekte.
Jeg har set flere græde eller få tårer i øjnene. Og mister ikke
respekten for dem af den grund. Måske snarere tværtimod,
fordi de tør stå ved deres følelser. Men jeg har det ligesom
dig, det skal være ægte.
> Gråt fremstilles på
> en måte her som noe enkelt trick, men selv føler jeg at jeg
> blottlegger hele mitt indre dersom jeg begynner å gråte, - det er
> en grusom opplevelse...
Man er helt åben og sårbar i den situation, derfor sker
det også kun overfor en, jeg har tillid til ikke vil misbruge
den ved at blive aggressiv eller nedgørende. Det har jeg
da lært.
> Å høre gråt sitert som manipulerende på
> denne måten, føles for meg mer som et slag i ansiktet, det ville
> jeg følt var enklere å takle. På et vis strør man salt i såret
> ved å agere vred mot en som gråter... og jeg tenker da fortsatt
> på ekte gråt fordi man er kjed...
Jeg håber, vi har misforstået det, sådan at alle mænd ikke
mener, alle kvinder manipulerer hver gang.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Lillie Brent (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 12-06-02 03:36 |
|
Hanne L skrev:
>Lillie Brent skrev i en meddelelse
Hej Hanne
>> Det kjenner jeg meg meget igjen i, og jeg og min kjreste har
>> heller ikke noe problem med å takle situasjonen de få ganger det
>> har vært aktuelt.
>
>Men du skriver alligevel nedenunder, at du føler dig manipuleret
>med, fordi du må strække dig så langt?
Jo, men kun dersom min situasjon utnyttes, hvilket jeg ikke har
opplevd, heldigvis.
>Så voldsomt er det som regel ikke for mig, selvom jeg har
>prøvet at have det, som du beskriver. Men ikke med min
>nuværende kæreste.
>Men jeg har det klart følelsesmæssigt dårligt, hvis tårerne
>triller. Jeg ville bare ikke gøre hvad som helst, som min
>partner ville forlange, for at komme ud af situationen. Jeg
>har grænser, jeg ikke vil overskride. Så hellere forlade ham.
Nei, det er ingen god følelse, men selv om jeg føler det slik, er
det nok ikke sikkeet jeg ville gjøre hva som helst. Man kan
gjerne føle at man er på det der stadiet til man blir på lagt noe
man føler er forkjært...
>Jeg bryder ikke totalt sammen, men prøver at bevare
>overblikket. Jeg kan dog godt blive meget ked af det eller
>meget vred. Og jeg ville aldrig lade mig diktere noget som
>helst. Sådan en situation kan kun afklares gennem en fælles
>løsning eller en aftale om at tage det op igen på et senere
>tidspunkt.
Det kan virke som mitt forsøk på å forklare en følelse har blitt
litt vel voldsom, men jeg forsøkte vel å få fram den fortvilte
følelsen man kan sitte igjen med i en situasjon hvor man bryter
ut i gråt. Det er på et vis en situasjon hvor man er ganske
blottlagt og sårbar. Jeg heller ville ikke latt meg "diktere"
medmindre jeg så en løsning til det bedre for begge parter, men
ville bare ha fram den desperate følelsen...
>> Gråt fremstilles på
>> en måte her som noe enkelt trick, men selv føler jeg at jeg
>> blottlegger hele mitt indre dersom jeg begynner å gråte, - det er
>> en grusom opplevelse...
>
>Man er helt åben og sårbar i den situation, derfor sker
>det også kun overfor en, jeg har tillid til ikke vil misbruge
>den ved at blive aggressiv eller nedgørende. Det har jeg
>da lært.
Ja, det var akkurat det jeg også mente. Skulle jeg føle behov for
å gråte i et annet selskap, går jeg min vei før jeg kommer så
langt. Jeg blottlegger meg ikke for mennesker jeg ikke har tillit
til.
>Jeg håber, vi har misforstået det, sådan at alle mænd ikke
>mener, alle kvinder manipulerer hver gang.
Nei, alle mænd forstår det ikke slik, det er jeg overbevist om,
og denne tråden har vel endret LITT på denne oppfattelsen også
etterhvert, heldigvis.
--
Lillie
| |
Bo Warming (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 12-06-02 07:18 |
|
Lillie Brent <brentbarn@msn.com> wrote:
>>> Gråt fremstilles på
>>> en måte her som noe enkelt trick, men selv føler jeg at jeg
>>> blottlegger hele mitt indre dersom jeg begynner å gråte, - det er
>>> en grusom opplevelse...
>> Jeg håber, vi har misforstået det, sådan at alle mænd ikke
>> mener, alle kvinder manipulerer hver gang.
Selvfølgelig er ikke al kvindegråd manipulatorisk. Men der er en særlig
tendens til at kvinder vækker medlidenhed og gør sig til martyrer
("Mor er ikke vred, mor er ked af det").
Det bør man kunne snakke om uden at få det fordrejet, som om man ikke havde
sans for nuancer
- som jeg lige har uddybet i svar i dk.snik.snak så gælder ofte at "hvis
man generaliserer, er man idiot" men læser man med skønsomhed og åbenhed, så
kan man nøjes med at se på den rigtige del af generalisationen.
Man afsporer debatten, hvis man forvrænger som om "modparten" virkelig
mente, at der ikke var masser af undtagelser. At mænd græder mindre end
kvinder, er vist velkendt - og jeg tror at kun få drenge idag har mødt
skadelige forbud mod at græde.Allerede i min barndom grinede man af
mundheldet "en rask dreng græder ikke" som noget gammeldags og forældet
spejder- og soldater-moral.
Jeg tror kvinder burde lære af mænd, mht kun at bruge gråd når man slet ikke
kan lade være.!
---------
En stor og meget kvindepositiv psykolog ,som er miskendt, tilføjer skarpe
synspunkter vedr
kvinders tendens til hysteri&gråd
"After a personal quarrel between a man and a woman ,
the former suffers chiefly from the idea of having wounded the other,
while the latter suffers chiefly from the idea of not having wounded the
other enough. Thus she will endeavour by tears, sobs and discomposed mime
to make his heart even heavier. Nietzsche
"Alle virkelige kvinner føler seg skamfulle overfor vitenskapen. Den
irriterer dem som om den ville kikke dem under huden, - eller enda verre!
Under kjolen eller stasen.Nietzsche
"Visse hysterikere træder ind i en hvilkensomhelst rolle med en manglende
evne til ikke at reagere., som forvandler sig konstant. De opildner deres
følelsesmæssige system til på een gang at fremkalde evnen til fremstilling,
imitation, forklarelse, forvandling og alle former for efterligning eller
skuespilkunst. "Nietzsche
"I hævn og kærlighed er kvinder mere barbariske end mænd. Nietzsche
"Kjønnene tar feil av hverandre. Det fører til at de egentlig bare ærer og
elsker seg selv (eller sitt eget ideal, for å uttrykke det noe mildere -).
Derfor ønsker mannen seg en fredsommelig kvinne, - men nettopp kvinnene er
vesentlig ufredsommelige, som kattene, uansett hvor mye de har øvd seg på å
gi inntrykk av fredsommelighet".Nietzsche
"Der er meget nysgerrighed i moderkærlighed". Nietzsche - og al
kvindekærlighed er meget moderlig og den enorme nysgerrighed bidrager til at
gøre kvinder mere socialt intelligente end mænd
"Stupidity in a woman is unfeminine". Nietzsche
| |
Lillie Brent (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 14-06-02 04:12 |
|
Bo Warming skrev:
>Lillie Brent <brentbarn@msn.com> wrote:
>Selvfølgelig er ikke al kvindegråd manipulatorisk. Men der er en særlig
>tendens til at kvinder vækker medlidenhed og gør sig til martyrer
>("Mor er ikke vred, mor er ked af det").
Bra BW, og jeg er enig med deg, det er fullt mulig å bruke gråd
manipulerende, men den type gråd har jeg forsøkt å ikke
diskutere, - jeg liker den ikke...
> Det bør man kunne snakke om uden at få det fordrejet, som om man ikke havde
>sans for nuancer
> - som jeg lige har uddybet i svar i dk.snik.snak så gælder ofte at "hvis
>man generaliserer, er man idiot" men læser man med skønsomhed og åbenhed, så
>kan man nøjes med at se på den rigtige del af generalisationen.
Ja, jeg er selv fæl til å generalisere, og derfor leser jeg
gjerne innlegg ut fra samme sinn, - det er faktisk sjelden noen
mener noe så generelt som de mener ting på trykk.
>Jeg tror kvinder burde lære af mænd, mht kun at bruge gråd når man slet ikke
>kan lade være.!
Men er det ikke det som er mest vanlig da?
>---------
>"After a personal quarrel between a man and a woman ,
>the former suffers chiefly from the idea of having wounded the other,
>while the latter suffers chiefly from the idea of not having wounded the
>other enough. Thus she will endeavour by tears, sobs and discomposed mime
>to make his heart even heavier. Nietzsche
Vel, det får han vel stå for selv...
>"Alle virkelige kvinner føler seg skamfulle overfor vitenskapen. Den
>irriterer dem som om den ville kikke dem under huden, - eller enda verre!
>Under kjolen eller stasen.Nietzsche
Kanskje en meget mannsdominert vitenskap... Verden går jo
fremover.
>"Visse hysterikere træder ind i en hvilkensomhelst rolle med en manglende
>evne til ikke at reagere., som forvandler sig konstant. De opildner deres
>følelsesmæssige system til på een gang at fremkalde evnen til fremstilling,
>imitation, forklarelse, forvandling og alle former for efterligning eller
>skuespilkunst. "Nietzsche
Kjenner meg ikke igjen, men så er jeg aldri hysterisk heller...
>"I hævn og kærlighed er kvinder mere barbariske end mænd. Nietzsche
Vel, kvinder må måske ta igjen for manglende styrke et sted?
>"Kjønnene tar feil av hverandre. Det fører til at de egentlig bare ærer og
>elsker seg selv (eller sitt eget ideal, for å uttrykke det noe mildere -).
>Derfor ønsker mannen seg en fredsommelig kvinne, - men nettopp kvinnene er
>vesentlig ufredsommelige, som kattene, uansett hvor mye de har øvd seg på å
>gi inntrykk av fredsommelighet".Nietzsche
Her kjenner jeg meg heller ikke igjen...
>"Der er meget nysgerrighed i moderkærlighed". Nietzsche - og al
>kvindekærlighed er meget moderlig og den enorme nysgerrighed bidrager til at
>gøre kvinder mere socialt intelligente end mænd
Jeg er absolutt ikke sosialt intelligent, men er nok enig i at
det er flest kvinder i den kategori, ja...
>"Stupidity in a woman is unfeminine". Nietzsche
Er ikke alle det mer eller mindre... ufeminine/umaskuline?
--
Lillie
| |
Bo Warming (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 14-06-02 08:23 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
news:1tligug7d88stq5nerm203p2cfqt8lg05b@4ax.com...
> Ja, jeg er selv fæl til å generalisere, og derfor leser jeg
> gjerne innlegg ut fra samme sinn, - det er faktisk sjelden noen
> mener noe så generelt som de mener ting på trykk.
Ja, det bliver trættende hvis man efter hver sætning tilføjer "jeg ved godt
at der er undtagelser"
> >Jeg tror kvinder burde lære af mænd, mht kun at bruge gråd når man slet
ikke
> >kan lade være.!
>
> Men er det ikke det som er mest vanlig da?
>
Statistik er der ikke, men alle mænd husker tydeligt tilspidsede situationer
der løstes ulækkert pr mor-er-ikke-vred-mor-er-skuffet med en tåre i øjet.
> >---------
> >"After a personal quarrel between a man and a woman ,
> >the former suffers chiefly from the idea of having wounded the other,
> >while the latter suffers chiefly from the idea of not having wounded the
> >other enough. Thus she will endeavour by tears, sobs and discomposed
mime
> >to make his heart even heavier. Nietzsche
>
> Vel, det får han vel stå for selv...
>
Ja, han generaliserer som du og jeg - men at nogle er kyniske og
skarptseende, sætter tanker igeng.
> >"I hævn og kærlighed er kvinder mere barbariske end mænd. Nietzsche
>
> Vel, kvinder må måske ta igjen for manglende styrke et sted?
>
Du mener øje for øje, tand for tand - mænd har været svin, nu er det
kvindernes tur?
> >"Der er meget nysgerrighed i moderkærlighed". Nietzsche - og al
> >kvindekærlighed er meget moderlig og den enorme nysgerrighed bidrager til
at
> >gøre kvinder mere socialt intelligente end mænd
>
> Jeg er absolutt ikke sosialt intelligent, men er nok enig i at
> det er flest kvinder i den kategori, ja...
>
Kvinden sidder på en guldgrube. Hun kan få børn. Hun har altid været
vinderen.
| |
Lillie Brent (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 14-06-02 18:53 |
|
Bo Warming skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
>
>Ja, det bliver trættende hvis man efter hver sætning tilføjer "jeg ved godt
>at der er undtagelser"
Ja, nettopp...
>> Vel, det får han vel stå for selv...
>>
>Ja, han generaliserer som du og jeg - men at nogle er kyniske og
>skarptseende, sætter tanker igeng.
Om man oppdaterer de gamle "tenkere" med dagens viten eller
oppfattelser, kan det gi mange spennende tanker ja.
>Du mener øje for øje, tand for tand - mænd har været svin, nu er det
>kvindernes tur?
Nei, jeg mener at menn kan være "ond" rent fysisk, men kvinder
der kommer til kort, - f.eks ville jeg komme til kort overfor min
partner fysisk. Men kom igjen psykisk, der har han nok ennå noe å
lære... Kvinner kan det med å grille menn psykisk om de går inn
for det... Ikke gjennom gråt eller hønekakkel... Jeg tenker nå på
avanserte psykologisk "krigføring" som kvinder har patent på...
Iallefall er det slik ryktet sier...
>> Jeg er absolutt ikke sosialt intelligent, men er nok enig i at
>> det er flest kvinder i den kategori, ja...
>>
>Kvinden sidder på en guldgrube. Hun kan få børn. Hun har altid været
>vinderen.
Hva har det med å være "sosialt intelligent" å gjøre? Jeg tenker
på sosial intelligens som evnen til å kommunisere sammen.
--
Lillie
| |
Bo Warming (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 14-06-02 20:18 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
news:3nakgus1plgenla0paisljfmb7c0b3405j@4ax.com...
> >Kvinden sidder på en guldgrube. Hun kan få børn. Hun har altid været
> >vinderen.
>
> Hva har det med å være "sosialt intelligent" å gjøre? Jeg tenker
> på sosial intelligens som evnen til å kommunisere sammen.
DET HAR ALT MED SOCIALINTELLIGENS AT GØRE AT MAN ER FØDT VINDER.
Hvorfor var konger og adel klogere end bønder, dengang de havde magt?
Fordi man lærer af at have masser af udfordringer.
Magtesløse mænd bliver dumme, fordi kvinderne tager alle de spændende
beslutninger og lærer af deres fejl. Man lærer sjældent af andres fejl.
Så mænd kaster sig over logik og videnskab og her mener jeg - og professor
Trond Berg Eriksen, som jeg har dette fra - at man tager fejl, hvis man
anser følgende citat for forældet
"Alle virkelige kvinner føler seg skamfulle overfor vitenskapen. Den
irriterer dem som om den ville kikke dem under huden, - eller enda verre!
Under kjolen eller stasen." Nietzsche
Mænd kompenserer for at partnerudvælgelse og andet meningsfuldt foretages af
matriarkatets top - incl i Kabul hvor jeg arbejdede to år.
Så de smalltalker og forsker, og har her noget at blære sig med - som
kvinder frygter, for der er ofte noget respektindgydende ved intellektuelt
gennemarbejdede synspunkter.
For en gang skyld et citat fra en nulevende (redaktør af
feminist-tidsskriftet "Ms")
"Man spurgte hvorfor kvinder sjældent er ludomaner, og jeg gav det nøgterne
svar, at vi ikke har lige så mange penge.
Det var et korrekt, men ufuldstændigt svar.
En kvindes spillelyst tilfredsstilles helt og aldeles i ægteskabet.
" Gloria Steinem
| |
Lillie Brent (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 15-06-02 02:38 |
|
Bo Warming skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
>
>> >Kvinden sidder på en guldgrube. Hun kan få børn. Hun har altid været
>> >vinderen.
>>
>> Hva har det med å være "sosialt intelligent" å gjøre? Jeg tenker
>> på sosial intelligens som evnen til å kommunisere sammen.
>
>Hvorfor var konger og adel klogere end bønder, dengang de havde magt?
>Fordi man lærer af at have masser af udfordringer.
Konger og adelsmænd var klogere fordi de kunne andre ting enn
bønder, ting som ble mer verdsatt som kunnskap, hadde mer fritid
og penger som førte til at de fikk flere opplevelser som bønder
ikke fikk, og lærte dermed andre mer verdsatte ting, ikke fordi
de var konger eller adel. Sett en adelsmann som bonde så skal du
få se på idiot! En konge eller adelsmann var ikke klokere, han
var bare mer opplyst fordi han hadde muligheten...
<snp>
>Mænd kompenserer for at partnerudvælgelse og andet meningsfuldt foretages af
>matriarkatets top - incl i Kabul hvor jeg arbejdede to år.
>
>Så de smalltalker og forsker, og har her noget at blære sig med - som
>kvinder frygter, for der er ofte noget respektindgydende ved intellektuelt
>gennemarbejdede synspunkter.
>
>For en gang skyld et citat fra en nulevende (redaktør af
>feminist-tidsskriftet "Ms")
>
>"Man spurgte hvorfor kvinder sjældent er ludomaner, og jeg gav det nøgterne
>svar, at vi ikke har lige så mange penge.
>Det var et korrekt, men ufuldstændigt svar.
>En kvindes spillelyst tilfredsstilles helt og aldeles i ægteskabet.
>" Gloria Steinem
Det her vet jeg ikke om jeg vil ha noen mening om, - det høres
slett ikke ut som det har med sosial intelligens å gjøre for
meg... Men så er jo jeg asosial i den retning...
--
Lillie
| |
Bo Warming (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 15-06-02 12:59 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
news:kd1lgugikriqtifmhf9ngg28iicg326jac@4ax.com...
> >> >Kvinden sidder på en guldgrube. Hun kan få børn. Hun har altid været
> >> >vinderen.
> >>
> >> Hva har det med å være "sosialt intelligent" å gjøre? Jeg tenker
> >> på sosial intelligens som evnen til å kommunisere sammen.
> >
> >Hvorfor var konger og adel klogere end bønder, dengang de havde magt?
> >Fordi man lærer af at have masser af udfordringer.
>
> Konger og adelsmænd var klogere fordi de kunne andre ting enn
> bønder, ting som ble mer verdsatt som kunnskap, hadde mer fritid
> og penger som førte til at de fikk flere opplevelser som bønder
> ikke fikk, og lærte dermed andre mer verdsatte ting, ikke fordi
> de var konger eller adel. Sett en adelsmann som bonde så skal du
> få se på idiot! En konge eller adelsmann var ikke klokere, han
> var bare mer opplyst fordi han hadde muligheten...
Det har du altsammen ret i - bønder er dygtige til korn og ledere til at
lede - specialisering giver specialist-kunnen. Og kvinder lyttes mere til
end mænd vedr vigtige beslutninger, så de lærer at bruge magt klogt = SOCIAL
INTELLIGENS.
De lærer kun at kaste sig ud i slag de kan vinde
- ikke at være tåbe-martyrer som Jesus og Sokrates og Oscar Wilde og
helgenerne osv osv
> >"Man spurgte hvorfor kvinder sjældent er ludomaner, og jeg gav det
nøgterne
> >svar, at vi ikke har lige så mange penge.
> >Det var et korrekt, men ufuldstændigt svar.
> >En kvindes spillelyst tilfredsstilles helt og aldeles i ægteskabet.
> >" Gloria Steinem
>
> Det her vet jeg ikke om jeg vil ha noen mening om, - det høres
> slett ikke ut som det har med sosial intelligens å gjøre for
> meg... Men så er jo jeg asosial i den retning...
Næppe. "Asocial" er at være destruktiv egoist. Pointen, som jeg var lidt
sjusket med at klargøre, vedr citatet, er at kvinder har så meget magt i et
ægteskab at de får styret deres lyst til højt spil og afprøvning af deres
dømmekraft.
"Ingen kvinde vil give afkald på at vide hvor meget magt de har over deres
partner" skrev Oscar Wilde, ret klogt. Hans kone nægtede ham samkvemsret til
børnene, da han kom i fængsel for at have poseret som bøsse.
Mænd er sat ud af spillet i mangt og meget, de kan spille rollen som
slikkeslave og skafferdyr - og gå ud og spille, oddse, gamble og evt blive
ludo- eller narko-mane, af mangel på ægte udfordringer
| |
Lillie Brent (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 15-06-02 23:28 |
|
Bo Warming skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
>
>Det har du altsammen ret i - bønder er dygtige til korn og ledere til at
>lede - specialisering giver specialist-kunnen. Og kvinder lyttes mere til
>end mænd vedr vigtige beslutninger, så de lærer at bruge magt klogt = SOCIAL
>INTELLIGENS.
At kvinner lyttes mer til enn mænd er jeg ikke helt enig i, men
kvinner har muligens lært seg å begunne sine påstander bedre
fordi de som regel blir overkjørt i en debatt, - det er mer min
erfaring.
>De lærer kun at kaste sig ud i slag de kan vinde
Gjør ikke alle kloge hoder det da?
>> Det her vet jeg ikke om jeg vil ha noen mening om, - det høres
>> slett ikke ut som det har med sosial intelligens å gjøre for
>> meg... Men så er jo jeg asosial i den retning...
>
>Næppe. "Asocial" er at være destruktiv egoist. Pointen, som jeg var lidt
>sjusket med at klargøre, vedr citatet, er at kvinder har så meget magt i et
>ægteskab at de får styret deres lyst til højt spil og afprøvning af deres
>dømmekraft.
Nei, asosial er jeg nok ikke, *G* kun når det gjelder sosial
intelligens, så regner jeg den som lav. Det verste jeg vet er å
sitte en hel kveld å sludre om matlaving, unger, hus og hjem. Jeg
fatter ikke hvordan noen holdet det ud... Da foretrekker jeg
heller å diskutere bilmekanikk og veiderverdigheter som jeg ikke
aner noe om, - man har iallefall en mulighet for å høre noe nytt
til en forandring...
Men OK, at kvinder har meget magt i sitt ekteskap kan jeg gå med
på, - en måte må de jo kunne hevde seg på, og gjør man det ikke
med muskler, har man jo muligheten for å bruke hodet desto mer...
>"Ingen kvinde vil give afkald på at vide hvor meget magt de har over deres
>partner" skrev Oscar Wilde, ret klogt. Hans kone nægtede ham samkvemsret til
>børnene, da han kom i fængsel for at have poseret som bøsse.
Det er vel en noe søkt måte å vise kvinders makt på, der har de
jo all den hjelp de kan få fra det offentlige, så det ser jeg
ikke som noen reell makt.
>Mænd er sat ud af spillet i mangt og meget, de kan spille rollen som
>slikkeslave og skafferdyr - og gå ud og spille, oddse, gamble og evt blive
>ludo- eller narko-mane, af mangel på ægte udfordringer
Jo, mænd har absolutt sine svake sider i enkelte ting, bl.a er
det blitt endel akterutseil i den såkalte kvinnefrigjøringen som
herjet en tid og gjorde mye vrangt galt og rett vrangt etc...
ikke alt var bra som det ble.
Men en ting jeg liker med menn, er deres interesse for
"duppeditter". Alt som er nytt og spennende av ting som radio,
TV, PC, biler, småleker for store guttter rett og slett, og har
de en interesse eller hobby, så går de alltid 110% opp i sin
interesse. Menn er egentlig på mange vis bare noen forvokste
drenge med masse iver og pågangsmot, og VELDIG påståelige...
--
Lillie
| |
Bo Warming (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 15-06-02 23:57 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
news:90cnguk3t1ed5fbs9lujrnbbk3p5j7s2qe@4ax.com...
> At kvinner lyttes mer til enn mænd er jeg ikke helt enig i, men
> kvinner har muligens lært seg å begunne sine påstander bedre
> fordi de som regel blir overkjørt i en debatt, - det er mer min
> erfaring.
>
Min erfaring er at ledere har et par kæledægger blandt mandlige
medarbejdere, men når beslutninger skal tages har velformulerede kvinders
ord ti gange så stor vægt som den lige så velformulerede gennemsnitsmand i
kredsen.
Bl.a. fordi det er oppe i tiden at kvinder skal lyttes mere til end før - og
kvinder er ikke så sære som mænd.
> >De lærer kun at kaste sig ud i slag de kan vinde
>
> Gjør ikke alle kloge hoder det da?
>
Jeg drives ofte af hyperaktivitet til at kaste mig ud i slag med dårlige
odds. Eller hvor jeg ikke aner om jeg har en chance.
Kvinder har intution - og dermed social intelligens, der oftest overgår
mænds. Men så kan vi noget med teknik og andet.
> >> Det her vet jeg ikke om jeg vil ha noen mening om, - det høres
> >> slett ikke ut som det har med sosial intelligens å gjøre for
> >> meg... Men så er jo jeg asosial i den retning...
> >
> >Næppe. "Asocial" er at være destruktiv egoist. Pointen, som jeg var lidt
> >sjusket med at klargøre, vedr citatet, er at kvinder har så meget magt i
et
> >ægteskab at de får styret deres lyst til højt spil og afprøvning af deres
> >dømmekraft.
>
> Nei, asosial er jeg nok ikke, *G* kun når det gjelder sosial
> intelligens, så regner jeg den som lav. Det verste jeg vet er å
> sitte en hel kveld å sludre om matlaving, unger, hus og hjem. Jeg
> fatter ikke hvordan noen holdet det ud... Da foretrekker jeg
> heller å diskutere bilmekanikk og veiderverdigheter som jeg ikke
> aner noe om, - man har iallefall en mulighet for å høre noe nytt
> til en forandring...
> Men OK, at kvinder har meget magt i sitt ekteskap kan jeg gå med
> på, - en måte må de jo kunne hevde seg på, og gjør man det ikke
> med muskler, har man jo muligheten for å bruke hodet desto mer...
>
> >"Ingen kvinde vil give afkald på at vide hvor meget magt de har over
deres
> >partner" skrev Oscar Wilde, ret klogt. Hans kone nægtede ham samkvemsret
til
> >børnene, da han kom i fængsel for at have poseret som bøsse.
>
> Det er vel en noe søkt måte å vise kvinders makt på, der har de
> jo all den hjelp de kan få fra det offentlige, så det ser jeg
> ikke som noen reell makt.
>
Jo, det er enorm reel magt, at være sikker på statens, dommernes,
sagsbehandlernes opbakning.
At jeg synes at ovenstående citat er genialt, hang sammen med at de første
år efter Noriko var kommet fra Japan cirklede hun meget om emnet "hvad jeg
egentlig ville med hende" og hvor meget færdig jeg var med mine ex'er - og
det slog mig at mine ex'er også har været optaget af hvor sikre de var på at
have styr på mig, at jeg var afhængig af dem.
Jeg tænkte altid, at går det så er det godt, og går det i stykker så er det
måske også godt.
> >Mænd er sat ud af spillet i mangt og meget, de kan spille rollen som
> >slikkeslave og skafferdyr - og gå ud og spille, oddse, gamble og evt
blive
> >ludo- eller narko-mane, af mangel på ægte udfordringer
>
> Jo, mænd har absolutt sine svake sider i enkelte ting, bl.a er
> det blitt endel akterutseil i den såkalte kvinnefrigjøringen som
> herjet en tid og gjorde mye vrangt galt og rett vrangt etc...
> ikke alt var bra som det ble.
> Men en ting jeg liker med menn, er deres interesse for
> "duppeditter". Alt som er nytt og spennende av ting som radio,
> TV, PC, biler, småleker for store guttter rett og slett, og har
> de en interesse eller hobby, så går de alltid 110% opp i sin
> interesse. Menn er egentlig på mange vis bare noen forvokste
> drenge med masse iver og pågangsmot, og VELDIG påståelige...
>
Jo mere man bliver bevidstom sådanne forskelle - og jeg er enig i dig om den
du nævner her - jo mere tænker jeg at det burde være muligt med andre
stabile samlivsformer end een mand, een kvinde.
Kollektiver og triangler burde være en god langtidsløsning, i mange
tilfælde, og bliver det forhåbentlig i fremtiden. Hvis man dropper at ville
eje hinanden.
| |
Lillie Brent (16-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 16-06-02 02:46 |
|
Bo Warming skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> wrote in message
>
>Min erfaring er at ledere har et par kæledægger blandt mandlige
>medarbejdere, men når beslutninger skal tages har velformulerede kvinders
>ord ti gange så stor vægt som den lige så velformulerede gennemsnitsmand i
>kredsen.
>Bl.a. fordi det er oppe i tiden at kvinder skal lyttes mere til end før - og
>kvinder er ikke så sære som mænd.
Det er altså din påstand, og jeg er ikke enig...
>> Gjør ikke alle kloge hoder det da?
>>
>Jeg drives ofte af hyperaktivitet til at kaste mig ud i slag med dårlige
>odds. Eller hvor jeg ikke aner om jeg har en chance.
>Kvinder har intution - og dermed social intelligens, der oftest overgår
>mænds. Men så kan vi noget med teknik og andet.
Jeg også kaster meg ut i ting jeg slett ikke vet om jeg mestrer,
fordi jeg vet etterhvert at man mestrer langt mer enn man tror.
Det er jo når man tøyer grensene maksimalt at man lærer noe nytt
og masse om seg selv.
>> Det er vel en noe søkt måte å vise kvinders makt på, der har de
>> jo all den hjelp de kan få fra det offentlige, så det ser jeg
>> ikke som noen reell makt.
>>
>Jo, det er enorm reel magt, at være sikker på statens, dommernes,
>sagsbehandlernes opbakning.
Jalvel...
>At jeg synes at ovenstående citat er genialt, hang sammen med at de første
>år efter Noriko var kommet fra Japan cirklede hun meget om emnet "hvad jeg
>egentlig ville med hende" og hvor meget færdig jeg var med mine ex'er - og
>det slog mig at mine ex'er også har været optaget af hvor sikre de var på at
>have styr på mig, at jeg var afhængig af dem.
>Jeg tænkte altid, at går det så er det godt, og går det i stykker så er det
>måske også godt.
Hvem er Noriko?
>Jo mere man bliver bevidstom sådanne forskelle - og jeg er enig i dig om den
>du nævner her - jo mere tænker jeg at det burde være muligt med andre
>stabile samlivsformer end een mand, een kvinde.
>Kollektiver og triangler burde være en god langtidsløsning, i mange
>tilfælde, og bliver det forhåbentlig i fremtiden. Hvis man dropper at ville
>eje hinanden.
Jo, og jeg mener forskjellene er med på å berike oss som
individer, hadde alle vært like ville vi nok dødd ut for lenge
siden *G*
Men jeg liker tanken din om andre samlivsformer, som faktisk er
mulig. Noen forsøker det jo allerede...
Jeg leste forresten et innlegg på norsk news, hvor noen gjorde
seg opp en oppfatning om hvordan det ville være å leve om vi
hadde hatt et tredje kjønn som skulle inngå i en "familie". Ikke
en han, ikke en hun, men et tredje kjønn. Ville det være en plass
å fylle for et tredje kjønn, eller har vi nok med to?
Kvinden og manden er tilpasset verandre på et vis, men tar man
inn et tredje element, blir det mange spørsmål. Skulle dette
individ ha en aktiv rolle med i sexlivet, hvoran skulle det
utformes for å være et suplement til manden og kvinden? Jeg bare
fantaserer i kveld/natt...
--
Lillie
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 22:50 |
|
Lillie Brent skrev i en meddelelse
news:5kbdguc7vbtrobbve02reivjimlaqh8pis@4ax.com
Hej Lillie
>> Men du skriver alligevel nedenunder, at du føler dig
>> manipuleret med, fordi du må strække dig så langt?
> Jo, men kun dersom min situasjon utnyttes, hvilket jeg ikke
> har opplevd, heldigvis.
Okey, det blev jeg så i tvivl om.
> Nei, det er ingen god følelse, men selv om jeg føler det
> slik, er det nok ikke sikkeet jeg ville gjøre hva som helst.
> Man kan gjerne føle at man er på det der stadiet til man blir
> på lagt noe man føler er forkjært...
Ja, det kender jeg godt, og jeg hader, når nogen tillægger
mig noget, jeg ikke mener eller føler.
> Det kan virke som mitt forsøk på å forklare en følelse har
> blitt litt vel voldsom, men jeg forsøkte vel å få fram den
> fortvilte følelsen man kan sitte igjen med i en situasjon
> hvor man bryter ut i gråt. Det er på et vis en situasjon hvor
> man er ganske blottlagt og sårbar. Jeg heller ville ikke latt
> meg "diktere" medmindre jeg så en løsning til det bedre for
> begge parter, men ville bare ha fram den desperate følelsen...
Det virkede bare meget voldsomt på mig.
Men jeg forstår, hvad du prøver at sige.
> Ja, det var akkurat det jeg også mente. Skulle jeg føle behov
> for å gråte i et annet selskap, går jeg min vei før jeg
> kommer så langt. Jeg blottlegger meg ikke for mennesker jeg
> ikke har tillit til.
Det ville jeg heller aldrig gøre.
>> Jeg håber, vi har misforstået det, sådan at alle mænd ikke
>> mener, alle kvinder manipulerer hver gang.
> Nei, alle mænd forstår det ikke slik, det er jeg overbevist
> om, og denne tråden har vel endret LITT på denne oppfattelsen
> også etterhvert, heldigvis.
Det håber jeg da *S*.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Kirstine (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 07-06-02 09:34 |
|
In article <3cfea2bd$0$78803$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Tulla <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
> >
> > Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
> > Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
>
> Shit, hvor er det bare så typisk kvindeligt.....
> Har du overvejet grådens magt?
Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 18:51 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176a8e7cdcd121819896b2@news.tele.dk...
Hej Kirstine
> Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig bred
enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
1. Manipulerende
2. Et magt middel
3. Nedværdigende
4. Ikke noget man kan forholde sig til.
For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
følelser.
Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter, at
følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der bare
og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre noget ved
dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker det.
Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og samme
sted kan være så tilbagestående, at de ikke har forstået så
simpel en pointe. I tråd efter tråd endevender vi, hvordan
kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om deres følelser, ikke
giver udtryk for deres følelser, er tavse og indadvendte osv osv.
Gang på gang lyder det, at det må man bare acceptere. Fint nok.
Men accepten af, hvordan man håndterer sine følelser og hvordan
de kommer til udtryk bør fandme gå begge veje.
Mange hilsner
Puk
| |
Tomas O. (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 07-06-02 19:19 |
|
Puk skrev:
SNIP
> Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig
> bred enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
> 1. Manipulerende
Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at sige
had problemet er. S er det manipulation og ikke visen følelser.
> 2. Et magt middel
mange kvinder har brugt det som magtmiddel genem tiderne, måske
derfor mænd er så skeptiske?
> 3. Nedværdigende
At manipulere i stedet for at sige tingen ligeud er.
> 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
Det passer vel ikke da mænd jo netop forholder sig til det ved at
sige til sig selv, bliver jeg manipuleret lige nu eller er det
ægte sorg? Og ved at spørge hvorfor man ikke kan sige tingene
ligeud.
> For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være
> irriteret i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen,
> vende ryggen til, gå og smække med døren osv osv. Det er
> ganske enkelt et udtryk for en sindstilstand. Et udtryk for
> følelser som alle andre følelser.
Alt det du siger her virker manipulerende for mig i stedet for at
sige tingene ligeud. Med ærlighed kommer ma længst.
Når man med kropsprog og visen følelser forsøger at signalere
utilfredshed er det manipulation, hvis ma siger ligeud uden omsvøb
og prøven på at få den anden til at føle noget betsemt er det ikke
længere manipulation.
Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
manipulation. Det er et forsøg på at få ham til at føle noget, for
eksmepel at han er dum elle rufølsom. Det samme gælder smækken med
døre og de andre ting du her nævner. Sig dog tingene ligeud uden
vrede og uden at gakke, så skal I se mændende tager jeres ord for
gode varer.
> Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter,
> at følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der
> bare og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre
> noget ved dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker
> det.
Korrekt at det ikke er nogen andres ansvar hvad for følelser en
anden har, men hvorfor så udstille dem? (fandens advokat)
Jeg mener at kommunikere med smækkede døre, rygvenden, gråd og
lignenen er manipulation. Det er den slags vi mædn er vant til at
blive udsat for af vores mor og når vi ser det hos voksne kvinder
vi er i forhold med, så bliver vi irriterede og nogen falder i og
får skyldfølelser for det er en koomunkationsmetode uhyggeligt
mange mødre bruger over for deres drengebørn. Når vi så bliver
hårde i filten og virker ufølsomme er det nok fordi vi _har_
frigjort os fra vores mor og er havnet hos en ny.
> Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og
> samme sted kan være så tilbagestående, at de ikke har
> forstået så simpel en pointe. I tråd efter tråd endevender
> vi, hvordan kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om
> deres følelser, ikke giver udtryk for deres følelser, er
> tavse og indadvendte osv osv. Gang på gang lyder det, at det
> må man bare acceptere. Fint nok. Men accepten af, hvordan
> man håndterer sine følelser og hvordan de kommer til udtryk
> bør fandme gå begge veje.
Enig! Men der er jo netop ikke accept fra kvinderne angående mænds
tavhed. Det er jo et emnee der titi og ofte er oppe at vende og så
lenge man debattere det er det vel et udtryk for at man ikke
accepterer? Jeg synes dette er helt på sin plads..
Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De kan
bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv og
holdninger på et sølvfad.
De tænder ikke på den slags mænd. Jeg har endda været så pissekold
i røven at jeg har testet dette for nyligt.
At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig selv
bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte samme kvinde
en hel del om mig selv i løæbet af de næste uger, gik hun kold
seksuelt.
Jeg troede det kun gjaldt hende så jeg testede igen og igen med
flere forskellige. Samme resultat.
Hilsen
Tomas
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 20:20 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9226CEBEEBFD3vampyre@teledanmark.dk...
Hejsa
> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at
sige
> had problemet er. S er det manipulation og ikke visen følelser.
Hvorfor dog det?
Det må da være lige så OK for en kvinde ikke at kunne formulere,
hvad problemet er og derfor reagere med gråd som det er for en
mand ikke at kunne få tingene sagt og derfor reagere med
indadvendthed.
Endvidere mener jeg ikke, at det er muligt at blive manipuleret
af et andet menneske med mindre man tillader at det sker.
Og det er jo i så fald det mænd gør. De kan ikke forholde sig
til gråden, så de gør alt hvad de kan for at få den til at stoppe
i stedet for at fortsætte som de var igang, da gråden begyndte
eller gå deres vej til gråden er holdt op.
> mange kvinder har brugt det som magtmiddel genem tiderne, måske
> derfor mænd er så skeptiske?
Jeg kender ingen kvinder der har brugt det som et magtmiddel.
Min mormor blev psykisk syg og indlagt på en lukket afdeling
efter min morfars død. Hun græd meget, når vi gik fra hende
eller snakkede med hende i telefonen. Det blev opfattet af andre
som manipulation, men det var det overhovedet ikke. Hun var
ganske enkelt ulykkelig og formåede ikke andet end at græde. At
det blev opfattet som manipulation af andre, var ganske enkelt et
udtryk for at de selv følte sig dårligt tilpas i situationen og
havde brug for at tørre deres ubehagelige følelser af et eller
andet sted. De kunne ikke håndtere at hun var så ulykkelig uden
at de kunne gøre noget ved det. Det fik dem til at føle sig
skyldige, når de gik fra hende osv i den dur. Men det var sgu
ikke hendes ansvar ej heller hendes problem. Det var deres
manglende formåen til at håndtere et menneskes ulykke og sorg der
gav dem dårlig samvittighed, ikke hendes gråd.
> At manipulere i stedet for at sige tingen ligeud er.
Men det forudsætter jo, at det er manipulation og det mener jeg
reelt ikke det er.
Manipulation er et bevidst forsøg på at påvirke andre til at gøre
som man ønsker eller mene som man gerne vil have, de skal mene.
Det hænger ikke sammen med at man giver udtryk for sine følelser.
> Det passer vel ikke da mænd jo netop forholder sig til det ved
at
> sige til sig selv, bliver jeg manipuleret lige nu eller er det
> ægte sorg? Og ved at spørge hvorfor man ikke kan sige tingene
> ligeud.
Der er da ingen som siger, at man ikke kan sige tingene lige ud
selvom man græder.
Da min sidste kæreste slog op med mig græd jeg da også, men det
afholdt mig da ikke fra også at sige, at jeg var ked af det.
Det havde tilgengæld den effekt, at han fik det rigtig dårligt.
Men det var ærlig talt hans problem. Jeg havde nok i mit eget og
mit eget var ikke hans problem så hans var heller ikke mit.
For mig at se handler det langt mere om at være skide
konfliktsky. Man vil gerne sige nogle ting eller gøre noget som
man ved en anden bliver ked af, men som man altså føler, at man
er nødt til at gøre. Så lukker man øjnene og håber på at der
ingen synlig reaktion er, for så kan man bilde sig ind, at det
ikke var så slemt endda. Bulshit. Det er ene og alene et
spørgsmål om ikke at kunne tåle, at man altså nogle gange sårer
andre og gør dem kede af det, men at det ikke kan undgåes. Et
spørgsmål om at indse, at man ikke er en helgen og ikke kan være
det og derfor må lære at forholde sig til, at når det gør ondt på
andre, så viser de det i såvel ord som handlinger.
Jeg mener bestemt ikke man forholder sig til at en anden person
græder ved at sige, at det skulle de lade være med. Det er ren
og skær flugt (og temmelig vatnisset efter min mening).
> Alt det du siger her virker manipulerende for mig i stedet for
at
> sige tingene ligeud. Med ærlighed kommer ma længst.
Jeg mener faktisk også det er temmelig ærligt at vende ryggen til
og gå sin vej eller himmelvende sine øjne eller smække med døren,
hæve stemmen eller lyde irriteret.
> Når man med kropsprog og visen følelser forsøger at signalere
> utilfredshed er det manipulation, hvis ma siger ligeud uden
omsvøb
> og prøven på at få den anden til at føle noget betsemt er det
ikke
> længere manipulation.
Jamen hvem siger, at nogen prøver at få nogen til at føle noget
med det de gør?
Det er jo det som er hele fejltagelsen. Når jeg græder (eller
når min mormor græd) så er det sgu ikke for at få nogen til at
føle noget. Så er det et spørgsmål om at jeg lukker mine
følelser ud som jeg nu bedst kan. Det betyder ikke, at jeg kun
græder eller kun smækker med døren (efter al sandsynlighed råber
jeg et eller andet samtidig med).
> Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
> manipulation.
Nej.
> Det er et forsøg på at få ham til at føle noget, for
> eksmepel at han er dum elle rufølsom.
Nej det er et udtryk for at man mener det han siger er dumt. Der
er en himmelvid forskel.
Hvis han ellers er i overensstemmelse med sig selv, så kommer han
ikke automatisk til at føle sig dum fordi jeg siger at han er dum
lige nu. Han vil end ikke overveje om han nu er dum, for det ved
han at han ikke er.
> Det samme gælder smækken med
> døre og de andre ting du her nævner. Sig dog tingene ligeud
uden
> vrede og uden at gakke, så skal I se mændende tager jeres ord
for
> gode varer.
Nope mine følelser er en del af den jeg er. Hvis jeg ikke giver
udtryk for dem, så er jeg ikke længere mig. Men det kræver
naturligvis at jeg omgiver mig med mennesker, som er fuldt ud
klar over at det altså er mine følelser. Dem udvælger jeg med
meget stor omhyggelighed.
> Korrekt at det ikke er nogen andres ansvar hvad for følelser en
> anden har, men hvorfor så udstille dem? (fandens advokat)
Fordi jeg har behov for det. Fordi jeg føler trang til at græde,
råbe, juble eller hvad det nu er.
Det er jo sjovt nok kun de såkaldte "negative" følelser der her
bliver klandret.
Jeg vil godt vædde med at ikke en af gutterne her i gruppen vil
beklage sig over en kvinde som griner, når hun synes noget er
sjovt og der er ingen som ville kalde det manipulation. Så det
handler om mændenes egen mangel til ikke at inddrage sig selv i
den kvindens følelser. Når hun griner, så er det ikke ham som er
ansvarlig for hendes latter og at hun morer sig og han er heller
ikke ansvarlig for at hun holder op eller bliver ved. Men det er
et ansvar som mangt en mand glædeligt og med stor glubskhed rager
til sig, for så føler han sig så godt tilpas. Vend følelserne om
og så er det straks en anden sag. Det handler om mænd som ikke
kan se sig selv som andet end centrum og styrende i alt hvad der
foregår. Det er i bund og grund ret ulækkert.
> Jeg mener at kommunikere med smækkede døre, rygvenden, gråd og
> lignenen er manipulation.
Det gør jeg ikke. Det er en del af vores måde at kommunikere på
og det er kun hvad man kan forvente af levende mennesker med
følelser. Præcis som man kan forvente latter, fnisen, smil,
flirten og alskens andre ting.
> Det er den slags vi mædn er vant til at
> blive udsat for af vores mor og når vi ser det hos voksne
kvinder
> vi er i forhold med, så bliver vi irriterede og nogen falder i
og
> får skyldfølelser for det er en koomunkationsmetode uhyggeligt
> mange mødre bruger over for deres drengebørn. Når vi så bliver
> hårde i filten og virker ufølsomme er det nok fordi vi _har_
> frigjort os fra vores mor og er havnet hos en ny.
Nej så er det fordi i endnu ikke har fattet at en andens følelser
ikke er jeres ansvar og at kvinder ikke går i stykker af gråd men
tværtimod kan finde styrke i at græde ud og få det overstået.
> Enig! Men der er jo netop ikke accept fra kvinderne angående
mænds
> tavhed. Det er jo et emnee der titi og ofte er oppe at vende og
så
> lenge man debattere det er det vel et udtryk for at man ikke
> accepterer? Jeg synes dette er helt på sin plads..
Nej det mener jeg ikke. Jeg kan sagtens acceptere at mange mænd
er tavse om alting altid. Men jeg gider ikke have dem i mit liv,
for det er det simpelthen for kort til.
> Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
> knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De kan
> bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv og
> holdninger på et sølvfad.
Det tør jeg ikke udtale mig om, for jeg har jo altså aldrig selv
prøvet at være mand og gå til en kvinde på den måde. Jeg kan kun
sige, at jeg personligt holder op med at være interesseret, hvis
manden serverer det hele på et sølvfad og jeg opfatter ham som
triviel og kedelig i sine holdninger og syn på tingene. Hvis det
han serverer bærer præg af ikke at være noget han har udfordret
sig selv om og stillet spørgsmålstegn ved.
> De tænder ikke på den slags mænd. Jeg har endda været så
pissekold
> i røven at jeg har testet dette for nyligt.
Hvorfor det?
> At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig selv
> bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte samme
kvinde
> en hel del om mig selv i løæbet af de næste uger, gik hun kold
> seksuelt.
Det ville jeg ikke kunne gennemføre. Det øjeblik jeg får den
mindste fornemmelse af, at jeg ikke duer som jeg er, at jeg skal
spille en rolle, så ryger min interesse............OGSÅ for sex.
Jeg tænder ganske enkelt ikke på at skulle spille skuespil og
afskriver folk som tilsyneladende ønsker det, som dumme.
> Jeg troede det kun gjaldt hende så jeg testede igen og igen med
> flere forskellige. Samme resultat.
Kedeligt *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Tomas O. (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 07-06-02 20:52 |
|
Puk skrev:
hey Puk
>
>> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at
>> sige had problemet er. S er det manipulation og ikke visen
>> følelser.
>
> Hvorfor dog det?
Sådan kan det virke
> Det må da være lige så OK for en kvinde ikke at kunne
> formulere, hvad problemet er og derfor reagere med gråd som
> det er for en mand ikke at kunne få tingene sagt og derfor
> reagere med indadvendthed.
> Endvidere mener jeg ikke, at det er muligt at blive
> manipuleret af et andet menneske med mindre man tillader at
> det sker.
Det sidste vil jeg give dig helt ret i
> Og det er jo i så fald det mænd gør. De kan ikke forholde
> sig til gråden, så de gør alt hvad de kan for at få den til
> at stoppe i stedet for at fortsætte som de var igang, da
> gråden begyndte eller gå deres vej til gråden er holdt op.
Av for de. Tror du ikke at en mand som gør således vil blive
betragtet som værende totalt ufølsom og psykopat? *GG*
>> mange kvinder har brugt det som magtmiddel genem tiderne,
>> måske derfor mænd er så skeptiske?
>
> Jeg kender ingen kvinder der har brugt det som et magtmiddel.
Min mor gjorde og jeg ved masser af mødre der gør/gjorde.
> Min mormor blev psykisk syg og indlagt på en lukket afdeling
> efter min morfars død. Hun græd meget, når vi gik fra hende
> eller snakkede med hende i telefonen. Det blev opfattet af
> andre som manipulation, men det var det overhovedet ikke.
> Hun var ganske enkelt ulykkelig og formåede ikke andet end at
> græde. At det blev opfattet som manipulation af andre, var
> ganske enkelt et udtryk for at de selv følte sig dårligt
> tilpas i situationen og havde brug for at tørre deres
> ubehagelige følelser af et eller andet sted. De kunne ikke
> håndtere at hun var så ulykkelig uden at de kunne gøre noget
> ved det. Det fik dem til at føle sig skyldige, når de gik
> fra hende osv i den dur. Men det var sgu ikke hendes ansvar
> ej heller hendes problem. Det var deres manglende formåen
> til at håndtere et menneskes ulykke og sorg der gav dem
> dårlig samvittighed, ikke hendes gråd.
Sorg er en dyb og smertefuld følelse der nogne gange gør man går
sprogligt i sort og bliver en slags baby, forstået på den måde at
man ikke kan andet end reagere med følelser. Det ser jeg intet
manipulation i!
>> At manipulere i stedet for at sige tingen ligeud er.
>
> Men det forudsætter jo, at det er manipulation og det mener
> jeg reelt ikke det er.
Det behøver det heller ikek være. Det kan opfattes sådan af mænd
der har været udsat for en manipulerende mor.
> Manipulation er et bevidst forsøg på at påvirke andre til at
> gøre som man ønsker eller mene som man gerne vil have, de
> skal mene. Det hænger ikke sammen med at man giver udtryk for
> sine følelser.
Nej det gør de nemlig ikke. Min mor fakede at hun ville blive
ulykkelig for at få mig til at gøre bestemte ting og opføre mig på
en bestemt måde. Heldigvis var min navlestrteng klippet for længst
da hun for alvor prøvede.
>> Det passer vel ikke da mænd jo netop forholder sig til det
>> ved at sige til sig selv, bliver jeg manipuleret lige nu
>> eller er det ægte sorg? Og ved at spørge hvorfor man ikke
>> kan sige tingene ligeud.
>
> Der er da ingen som siger, at man ikke kan sige tingene lige
> ud selvom man græder.
Det kan være svært at få det hikstet ud.. *G* nej spøg til side..
Du har da ret. E kvindes gråd er desværre bare belvet så
misbrugt måske at vi mænd opfatter det som manipulerende når vi
ikke ser en umiddelbar grund til gråd, som for eskempel et
dødsfald.
> Da min sidste kæreste slog op med mig græd jeg da også, men
> det afholdt mig da ikke fra også at sige, at jeg var ked af
> det. Det havde tilgengæld den effekt, at han fik det rigtig
> dårligt. Men det var ærlig talt hans problem. Jeg havde nok
> i mit eget og mit eget var ikke hans problem så hans var
> heller ikke mit.
*GG* du har fat i de lange ende her :)
> For mig at se handler det langt mere om at være skide
> konfliktsky. Man vil gerne sige nogle ting eller gøre noget
> som man ved en anden bliver ked af, men som man altså føler,
> at man er nødt til at gøre. Så lukker man øjnene og håber på
> at der ingen synlig reaktion er, for så kan man bilde sig
> ind, at det ikke var så slemt endda. Bulshit. Det er ene og
> alene et spørgsmål om ikke at kunne tåle, at man altså nogle
> gange sårer andre og gør dem kede af det, men at det ikke kan
> undgåes. Et spørgsmål om at indse, at man ikke er en helgen
> og ikke kan være det og derfor må lære at forholde sig til,
> at når det gør ondt på andre, så viser de det i såvel ord som
> handlinger.
Smukt skrevet
> Jeg mener bestemt ikke man forholder sig til at en anden
> person græder ved at sige, at det skulle de lade være med.
> Det er ren og skær flugt (og temmelig vatnisset efter min
> mening).
Klart man ikke skal sige det. Man kan dog godt forlange at få at
vide hvad den gråd handler om.
>> Alt det du siger her virker manipulerende for mig i stedet
>> for at sige tingene ligeud. Med ærlighed kommer ma længst.
>>
>
> Jeg mener faktisk også det er temmelig ærligt at vende ryggen
> til og gå sin vej eller himmelvende sine øjne eller smække
> med døren, hæve stemmen eller lyde irriteret.
*GG* ja men det løser jo ikke den pågældende krise, men kan
forstærke den. Det eneste der løser kriser er snak og ærlig
kommunikation.
>> Når man med kropsprog og visen følelser forsøger at
>> signalere utilfredshed er det manipulation, hvis ma siger
>> ligeud uden omsvøb og prøven på at få den anden til at føle
>> noget betsemt er det ikke længere manipulation.
>
> Jamen hvem siger, at nogen prøver at få nogen til at føle
> noget med det de gør?
Min mor gjorde det tit og ofte. Min ekskone gjorde det tit og
ofte. En del af mine ex'er gjorde det tit og ofte. Der er mange
der gør.. også mænd.
> Det er jo det som er hele fejltagelsen. Når jeg græder
> (eller når min mormor græd) så er det sgu ikke for at få
> nogen til at føle noget. Så er det et spørgsmål om at jeg
> lukker mine følelser ud som jeg nu bedst kan. Det betyder
> ikke, at jeg kun græder eller kun smækker med døren (efter al
> sandsynlighed råber jeg et eller andet samtidig med).
Vi er slet ikke uenige.
>> Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
>> manipulation.
>
> Nej.
Jo. hehe. Hvis han fordi hun ikke siger det ligeud ikke ved
hvorfor hun himmelvender sine øjne. Det vil give ne der ikke er
bevidt en følelse som han får af at hun himmelvender øjnene og så
er det manipulation.
Jeg ville bede hende fortæle mig hvad de himelvendte øjne betyder
for hende og hvad det er hun prøver at sige mig med dem, hvor jeg
ikke ved det i forvejen.
>> Det er et forsøg på at få ham til at føle noget, for
>> eksmepel at han er dum elle rufølsom.
>
> Nej det er et udtryk for at man mener det han siger er dumt.
I know that and you know that but do all men know that?
> Der er en himmelvid forskel.
ja det er derm men ved at himmelvinde øjne i stedet for at sige
det ligeud spiller hun på hans føelser.
> Hvis han ellers er i overensstemmelse med sig selv, så kommer
> han ikke automatisk til at føle sig dum fordi jeg siger at
> han er dum lige nu. Han vil end ikke overveje om han nu er
> dum, for det ved han at han ikke er.
Klart. Det er bare de færreste der kender sig selv så godt og er
så bevidste.
>> Det samme gælder smækken med døre og de andre ting du her
>> nævner. Sig dog tingene ligeud uden vrede og uden at gakke,
>> så skal I se mændende tager jeres ord for gode varer.
>
> Nope mine følelser er en del af den jeg er. Hvis jeg ikke
> giver udtryk for dem, så er jeg ikke længere mig. Men det
> kræver naturligvis at jeg omgiver mig med mennesker, som er
> fuldt ud klar over at det altså er mine følelser. Dem
> udvælger jeg med meget stor omhyggelighed.
>> Korrekt at det ikke er nogen andres ansvar hvad for følelser
>> en anden har, men hvorfor så udstille dem? (fandens advokat)
>
> Fordi jeg har behov for det. Fordi jeg føler trang til at
> græde, råbe, juble eller hvad det nu er.
> Det er jo sjovt nok kun de såkaldte "negative" følelser der
> her bliver klandret.
Ja sjovt nok *GG*
> Jeg vil godt vædde med at ikke en af gutterne her i gruppen
> vil beklage sig over en kvinde som griner, når hun synes
> noget er sjovt og der er ingen som ville kalde det
> manipulation. Så det handler om mændenes egen mangel til
> ikke at inddrage sig selv i den kvindens følelser. Når hun
> griner, så er det ikke ham som er ansvarlig for hendes latter
> og at hun morer sig og han er heller ikke ansvarlig for at
> hun holder op eller bliver ved. Men det er et ansvar som
> mangt en mand glædeligt og med stor glubskhed rager til sig,
> for så føler han sig så godt tilpas. Vend følelserne om og
> så er det straks en anden sag. Det handler om mænd som ikke
> kan se sig selv som andet end centrum og styrende i alt hvad
> der foregår. Det er i bund og grund ret ulækkert.
Du har ret.
>> Jeg mener at kommunikere med smækkede døre, rygvenden, gråd
>> og lignenen er manipulation.
>
> Det gør jeg ikke. Det er en del af vores måde at kommunikere
> på og det er kun hvad man kan forvente af levende mennesker
> med følelser. Præcis som man kan forvente latter, fnisen,
> smil, flirten og alskens andre ting.
Ok lad mig refrasere: det KAN være manipulation.
>> Det er den slags vi mædn er vant til at blive udsat for af
>> vores mor og når vi ser det hos voksne kvinder vi er i
>> forhold med, så bliver vi irriterede og nogen falder i og
>> får skyldfølelser for det er en koomunkationsmetode
>> uhyggeligt mange mødre bruger over for deres drengebørn. Når
>> vi så bliver hårde i filten og virker ufølsomme er det nok
>> fordi vi _har_ frigjort os fra vores mor og er havnet hos en
>> ny.
>
> Nej så er det fordi i endnu ikke har fattet at en andens
> følelser ikke er jeres ansvar og at kvinder ikke går i
> stykker af gråd men tværtimod kan finde styrke i at græde ud
> og få det overstået.
Jeg har skam fattet det forlængst.
>> Enig! Men der er jo netop ikke accept fra kvinderne angående
>> mænds tavhed. Det er jo et emnee der titi og ofte er oppe at
>> vende og så lenge man debattere det er det vel et udtryk for
>> at man ikke accepterer? Jeg synes dette er helt på sin
>> plads..
>
> Nej det mener jeg ikke. Jeg kan sagtens acceptere at mange
> mænd er tavse om alting altid. Men jeg gider ikke have dem i
> mit liv, for det er det simpelthen for kort til.
heh som jeg ikke gider kvinder der prøver at manipulere mig *G*
>> Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
>> knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De
>> kan bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv
>> og holdninger på et sølvfad.
>
> Det tør jeg ikke udtale mig om, for jeg har jo altså aldrig
> selv prøvet at være mand og gå til en kvinde på den måde.
> Jeg kan kun sige, at jeg personligt holder op med at være
> interesseret, hvis manden serverer det hele på et sølvfad og
> jeg opfatter ham som triviel og kedelig i sine holdninger og
> syn på tingene. Hvis det han serverer bærer præg af ikke at
> være noget han har udfordret sig selv om og stillet
> spørgsmålstegn ved.
Uha.. jeg falder ikke i den kategori. *G*
>> De tænder ikke på den slags mænd. Jeg har endda været så
>> pissekold i røven at jeg har testet dette for nyligt.
>
> Hvorfor det?
Fordi jeg ville se hvor langt jeg kunne komme ved at lade som om
jeg var mystisk fordi en veninde sagde at kvinder slet ikke var
sådan *G*
>> At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig
>> selv bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte
>> samme kvinde en hel del om mig selv i løæbet af de næste
>> uger, gik hun kold seksuelt.
>
> Det ville jeg ikke kunne gennemføre. Det øjeblik jeg får den
> mindste fornemmelse af, at jeg ikke duer som jeg er, at jeg
> skal spille en rolle, så ryger min interesse............OGSÅ
> for sex. Jeg tænder ganske enkelt ikke på at skulle spille
> skuespil og afskriver folk som tilsyneladende ønsker det, som
> dumme.
Det gør jeg heller ikke. Det var en slags eksperiment. Jeg havde
lyst til at se om det virkede og det gjorde det må jeg beklage.
>> Jeg troede det kun gjaldt hende så jeg testede igen og igen
>> med flere forskellige. Samme resultat.
>
> Kedeligt *S*.
jeps. Excatly my point!
Hilsen
Tomas
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:37 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9226DE819EBDDvampyre@teledanmark.dk...
Hej igen Tomas
> >> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at
> >> sige had problemet er. S er det manipulation og ikke visen
> >> følelser.
> >
> > Hvorfor dog det?
>
> Sådan kan det virke
Jo men det er jo så mandens problem ikke?
Jeg mener, det er mit problem at jeg er blevet ked af det og
vælger at reagere med gråd. Det er hans problem at det ikke er
mig han forholder sig til men et minde om sin mor.
> Av for de. Tror du ikke at en mand som gør således vil blive
> betragtet som værende totalt ufølsom og psykopat? *GG*
Måske af nogle *S*. Det har du nok ret i. Men det er jo så igen
betragterens problem og ikke mandens.
Jeg siger jo ikke, at man ikke skal tage vare på hinanden, når
man holder af hinanden. Jeg siger såmænd bare, at man først og
fremmest skal tage vare på sig selv.
Det nytter jo ikke at man undlader at gøre ting eller gør ting
man ellers ikke ville gøre af frygt for, hvordan man vil blive
betragtet af andre, hvis det "gør ondt" på een selv. Det er
ingen skam at være egoist bare man ikke KUN er egoist *S*.
> Min mor gjorde og jeg ved masser af mødre der gør/gjorde.
Jeg har så aldrig oplevet det, skønt jeg ved at resten af
familien følte at de oplevede det i forhold til min mormor.
Netop det anser jeg faktisk som en klar indikation af, at det
handler om hvordan man vælger at forholde sig til det som sker.
Sige fra og til og tage vare på sig selv.
Her snakker jeg jo så klart om voksne mennesker. Børn kan ikke
forventes at have helt samme indsigt, da de ikke har haft samme
tid eller ressourcer til rådighed til at behandle det og det
iøvrigt slet ikke bør være noget som børn behøver at forholde sig
til.
> Sorg er en dyb og smertefuld følelse der nogne gange gør man
går
> sprogligt i sort og bliver en slags baby, forstået på den måde
at
> man ikke kan andet end reagere med følelser. Det ser jeg intet
> manipulation i!
Heller ikke selvom det var 4 år siden manden døde og det måske i
virkeligheden handler om at føle sig ensom og uden formål?
Heller ikke selvom det stod på i flere år derefter?
For mig er årsagen sådan set underordnet. Jeg kan bare erkende
at personen har et behov for at græde. Jeg kan så vælge at
forholde mig til det på forskellige måder.
> Det behøver det heller ikek være. Det kan opfattes sådan af
mænd
> der har været udsat for en manipulerende mor.
Det forstår jeg sagtens, men så mener jeg faktisk, at manden
skulle arbejde med det i stedet for at forvente at kvinden ikke
græder. Jeg blev jo mobbet i rigtig mange år. Det har jeg
forholdt mig til og arbejdet med i stedet for at forvente at
ingen nogensinde sagde et ondt ord til mig igen, som kunne tricke
nogle gamle følelser. Det kan stadig tricke gamle følelser i
mig, men jeg vælger at reagere anderledes, fordi jeg er
opmærksom.
> Nej det gør de nemlig ikke. Min mor fakede at hun ville blive
> ulykkelig for at få mig til at gøre bestemte ting og opføre mig
på
> en bestemt måde. Heldigvis var min navlestrteng klippet for
længst
> da hun for alvor prøvede.
Det kender jeg ganske enkelt ikke til. Jeg siger ikke, at det
ikke eksisterer, men jeg kan heller ikke forstå den noget
kategoriske behandling af gråd som jeg har set i denne tråd.
> Det kan være svært at få det hikstet ud.. *G* nej spøg til
side..
*G* Ja det kan det selvfølgelig
> Du har da ret. E kvindes gråd er desværre bare belvet så
> misbrugt måske at vi mænd opfatter det som manipulerende når vi
> ikke ser en umiddelbar grund til gråd, som for eskempel et
> dødsfald.
Men det er jo i virkeligheden en dom af andre menneskers
følelser.
Vi kender da alle denne her med at vi ikke forstår en joke mens
alle andre griner. Det fordømmer vi dem da ikke for. Vi kalder
det ikke manipulation. Nogle mennesker der griner vil påstå at
den som ikke gør ikke har nogen humor, men det er jo så i
virkeligheden fordi de selv er uintelligente, for alle har humor,
den er bare ikke ens. Det samme gælder med alle andre følelser.
Det som for mig er en stor sorg eller noget der gør mig meget
ulykkelig behøver ikke være det for en anden og selvom vi synes
det er en lige stor sorg/ulykke så er det ikke sikkert at vi
reagerer ens. Det betyder bare ikke at begge reaktioner ikke er
lige valide.
> *GG* du har fat i de lange ende her :)
LOL jamen det er jo altså ikke en pligt at påtage sig et ansvar i
forhold til andre menneskers følelser.
> Smukt skrevet
Takker
> Klart man ikke skal sige det. Man kan dog godt forlange at få
at
> vide hvad den gråd handler om.
Ja da, men man kan ikke forvente, at folk altid kan svare *S*.
Det er jo i virkeligheden ikke spor anderledes end når jeg ikke
lige kan forklare hvorfor jeg er irriteret (og nej jeg er ikke
PMS *G*). Nogle gange skal der mærkes eller tænkes i dybden før
man kan finde nogle ord som dækker bare tilnærmelsesvist. Det er
ligesom når man er helt vildt forelsket og man slet ikke kan
finde nogle ord at sige det med (og derfor siger man en frygtelig
masse, som godt kan lyde ret vrøvlet *G*), men så kysser man
noget så inderligt i stedet og det fortæller det ligesom på en
helt anden måde.
> *GG* ja men det løser jo ikke den pågældende krise, men kan
> forstærke den. Det eneste der løser kriser er snak og ærlig
> kommunikation.
Det er da klart at gråd eller smækken med døren ikke løser en
krise. Men kriser skal vel heller ikke altid løses nu og her,
hvis ressourcerne til at gøre det ikke er der. Gråd eller
smækken med døren kan derimod være med til at få en til at falde
ned. Få stormen ud af kroppen og lidt mere hold på sig selv, så
man bedre er i stand til at snakke senere.
Igen er det lidt som at være smask forelsket. Man kan sgutte
komme lige ind i hans lejlighed og sidde og snakke død seriøst
med ham om alskens intelligente ting. Man skal lige afreagere
sit begær, sin lyst og sin længsel først (man er i dette tilfælde
mig *G*).
> Min mor gjorde det tit og ofte. Min ekskone gjorde det tit og
> ofte. En del af mine ex'er gjorde det tit og ofte. Der er mange
> der gør.. også mænd.
Det kan jeg så heller ikke kende. Så enten ser jeg det ikke
(altså jeg er stæreblind) eller også er jeg ikke udsat for det.
Jeg genkender det heller ikke i mig selv.
> Jo. hehe. Hvis han fordi hun ikke siger det ligeud ikke ved
> hvorfor hun himmelvender sine øjne. Det vil give ne der ikke er
> bevidt en følelse som han får af at hun himmelvender øjnene og
så
> er det manipulation.
Forudsat at hun er bevidst om at han ikke er bevidst ikke sandt?
*G*
Men er hun det?
> Jeg ville bede hende fortæle mig hvad de himelvendte øjne
betyder
> for hende og hvad det er hun prøver at sige mig med dem, hvor
jeg
> ikke ved det i forvejen.
Og det er jo også ganske validt at spørge om. Igen kan det så
være at man får et irriteret intetsigende svar, men det er jo nok
fordi det er et udtryk for irritation og der ikke er overskud til
andet end at afreagere lige nu. Det behøver ikke betyde, at man
skal tage imod. Man kan jo gå, så kan hun ringe til en veninde
og brokke sig.
Det er naturligvis ikke ensidigt ment for jeg går jo ud fra, at
man faktisk af og til siger noget med mening i og ikke bare sådan
går rundt og mimer *G*.
> > Nej det er et udtryk for at man mener det han siger er dumt.
>
> I know that and you know that but do all men know that?
Sikkert ikke, men det er jo altså ikke mit ansvar. I guder hvor
jeg så ville få travlt *G*
> ja det er derm men ved at himmelvinde øjne i stedet for at sige
> det ligeud spiller hun på hans føelser.
Spiller hun på hans eller udtrykker hun blot sine egne?
Jeg mener igen at hendes ansvar igen først og fremmest er overfor
sig selv og hans overfor ham selv.
Han må sige fra og hun må sige fra. Forhåbentlig er de tæt nok
på hinanden til at de kan finde en løsning sammen. Er de ikke
det, så er svaret jo lige for.
> > Hvis han ellers er i overensstemmelse med sig selv, så kommer
> > han ikke automatisk til at føle sig dum fordi jeg siger at
> > han er dum lige nu. Han vil end ikke overveje om han nu er
> > dum, for det ved han at han ikke er.
>
> Klart. Det er bare de færreste der kender sig selv så godt og
er
> så bevidste.
Men igen, hvis problem er det? Deres eller mit?
> Du har ret.
Det vidste jeg godt *G*.
> Ok lad mig refrasere: det KAN være manipulation.
Naturligvis kan det det. Men det kan alt sgu være. Jeg kan da
godt lyde afsindig saglig og alligevel være meget manipulerende
uden at folk nogensinde ville få den idé. Men det er ikke noget
jeg praktiserer. Faktisk tror jeg at en tilsyneladende saglig
approach er langt mere effektiv til manipulation.
> Jeg har skam fattet det forlængst.
Godt for dig, så behøver du ikke gå i spåner når nogen græder i
dit nærvær *S*.
> heh som jeg ikke gider kvinder der prøver at manipulere mig *G*
Ja naturligvis *S*
> Uha.. jeg falder ikke i den kategori. *G*
Nej men jeg falder vist heller ikke i kategorien "kvinder", ikke
sådan som jeg læser det fremstillet her i denne tråd. Det er så
ok, jeg har det fint med bare at være Puk *S*.
> > Hvorfor det?
>
> Fordi jeg ville se hvor langt jeg kunne komme ved at lade som
om
> jeg var mystisk fordi en veninde sagde at kvinder slet ikke var
> sådan *G*
OK jeg var bare nysgerrig *S*.
> Det gør jeg heller ikke. Det var en slags eksperiment. Jeg
havde
> lyst til at se om det virkede og det gjorde det må jeg beklage.
Det var sgu kedeligt.
> jeps. Excatly my point!
Var det ikke en anelse manipulerende det der eksperiment? *G*
Mange hilsner
Puk
| |
Tomas O. (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 08-06-02 01:04 |
|
Puk skrev:
hej Puk
>> >> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud
>> >> at sige had problemet er. S er det manipulation og ikke
>> >> visen følelser.
>> >
>> > Hvorfor dog det?
>>
>> Sådan kan det virke
>
> Jo men det er jo så mandens problem ikke?
Nemlig!
> Jeg mener, det er mit problem at jeg er blevet ked af det og
> vælger at reagere med gråd. Det er hans problem at det ikke
> er mig han forholder sig til men et minde om sin mor.
Nemlig!
>> Av for de. Tror du ikke at en mand som gør således vil blive
>> betragtet som værende totalt ufølsom og psykopat? *GG*
>
> Måske af nogle *S*. Det har du nok ret i. Men det er jo så
> igen betragterens problem og ikke mandens.
Nemlig!
> Jeg siger jo ikke, at man ikke skal tage vare på hinanden,
> når man holder af hinanden. Jeg siger såmænd bare, at man
> først og fremmest skal tage vare på sig selv.
Nemlig!
> Det nytter jo ikke at man undlader at gøre ting eller gør
> ting man ellers ikke ville gøre af frygt for, hvordan man vil
> blive betragtet af andre, hvis det "gør ondt" på een selv.
> Det er ingen skam at være egoist bare man ikke KUN er egoist
> *S*.
Nemlig!
>> Min mor gjorde og jeg ved masser af mødre der gør/gjorde.
>
> Jeg har så aldrig oplevet det, skønt jeg ved at resten af
> familien følte at de oplevede det i forhold til min mormor.
> Netop det anser jeg faktisk som en klar indikation af, at det
> handler om hvordan man vælger at forholde sig til det som
> sker. Sige fra og til og tage vare på sig selv.
> Her snakker jeg jo så klart om voksne mennesker. Børn kan
> ikke forventes at have helt samme indsigt, da de ikke har
> haft samme tid eller ressourcer til rådighed til at behandle
> det og det iøvrigt slet ikke bør være noget som børn behøver
> at forholde sig til.
Nope, men nogen børn (min søn) er udsat for det (og bruger det) og
det bruger jeg så tid på at aflære ham. Desværre er det den
normale måde at gøre ting på i hans andet hjem. Jeg håber min
modvægt er nok til at han selv kan tage stilling.
>> Sorg er en dyb og smertefuld følelse der nogne gange gør man
>> går sprogligt i sort og bliver en slags baby, forstået på
>> den måde at man ikke kan andet end reagere med følelser. Det
>> ser jeg intet manipulation i!
>
> Heller ikke selvom det var 4 år siden manden døde og det
> måske i virkeligheden handler om at føle sig ensom og uden
> formål? Heller ikke selvom det stod på i flere år derefter?
Nope. Hvis sorgen aldrig er bearbejdet ordentligt og forløst vil
den jo stadig være der.
> For mig er årsagen sådan set underordnet. Jeg kan bare
> erkende at personen har et behov for at græde. Jeg kan så
> vælge at forholde mig til det på forskellige måder.
Det er nemlig lige det der er hele pointen, MAN HAR ET VALG!
>> Det behøver det heller ikek være. Det kan opfattes sådan af
>> mænd der har været udsat for en manipulerende mor.
>
> Det forstår jeg sagtens, men så mener jeg faktisk, at manden
> skulle arbejde med det i stedet for at forvente at kvinden
> ikke græder. Jeg blev jo mobbet i rigtig mange år. Det har
> jeg forholdt mig til og arbejdet med i stedet for at forvente
> at ingen nogensinde sagde et ondt ord til mig igen, som kunne
> tricke nogle gamle følelser. Det kan stadig tricke gamle
> følelser i mig, men jeg vælger at reagere anderledes, fordi
> jeg er opmærksom.
Den opmærksomhed er den form for bevidsthed jeg har snakket om
før. At man er bevidst nok til at være opmærksom nok til at man
ikke røvrender sig selv ved at lade andre røvrende en*G*
og ja de mænd der får årlig samvittighed pr. automatik af at se en
kvinde græde kunne kigge lidt nærmere på sig selv og lære noget
*G*
>> Nej det gør de nemlig ikke. Min mor fakede at hun ville
>> blive ulykkelig for at få mig til at gøre bestemte ting og
>> opføre mig på en bestemt måde. Heldigvis var min
>> navlestrteng klippet for længst da hun for alvor prøvede.
>>
>
> Det kender jeg ganske enkelt ikke til. Jeg siger ikke, at
> det ikke eksisterer, men jeg kan heller ikke forstå den noget
> kategoriske behandling af gråd som jeg har set i denne tråd.
Tjah.. ting har det med at blive sat på spidsen herinde. Jeg vil
nu nok sige at jeg harleget liodt fandens advokat i dette fordi
jeg ved hvordan mange mænd opfatter kvindegråd. Det er en af de
ting vi mænd spøger med i flok. Kvinders bævrende underlæbe..
>> Det kan være svært at få det hikstet ud.. *G* nej spøg til
>> side..
>
> *G* Ja det kan det selvfølgelig
*S*
>> Du har da ret. E kvindes gråd er desværre bare belvet så
>> misbrugt måske at vi mænd opfatter det som manipulerende når
>> vi ikke ser en umiddelbar grund til gråd, som for eskempel
>> et dødsfald.
>
> Men det er jo i virkeligheden en dom af andre menneskers
> følelser.
Netop og derfor ikke validt. Jeg fortæller kun hvad jeg ved en
masse mænd opfatter det som og jeg også gjorde engang.
> Vi kender da alle denne her med at vi ikke forstår en joke
> mens alle andre griner. Det fordømmer vi dem da ikke for.
> Vi kalder det ikke manipulation. Nogle mennesker der griner
> vil påstå at den som ikke gør ikke har nogen humor, men det
> er jo så i virkeligheden fordi de selv er uintelligente, for
> alle har humor, den er bare ikke ens. Det samme gælder med
> alle andre følelser. Det som for mig er en stor sorg eller
> noget der gør mig meget ulykkelig behøver ikke være det for
> en anden og selvom vi synes det er en lige stor sorg/ulykke
> så er det ikke sikkert at vi reagerer ens. Det betyder bare
> ikke at begge reaktioner ikke er lige valide.
Nope du har helt ret.
>
>> *GG* du har fat i de lange ende her :)
>
> LOL jamen det er jo altså ikke en pligt at påtage sig et
> ansvar i forhold til andre menneskers følelser.
Nej. Pligter er noget en eller anden diktator knold har opfundet
en gang for at kunne manipulere os. Og ansvar har man KUN for sine
egne følelser så langt at man ikke sårer andre med fuldt overlæg.
SNIP
>> Klart man ikke skal sige det. Man kan dog godt forlange at
>> få at vide hvad den gråd handler om.
>
> Ja da, men man kan ikke forvente, at folk altid kan svare
> *S*. Det er jo i virkeligheden ikke spor anderledes end når
> jeg ikke lige kan forklare hvorfor jeg er irriteret (og nej
> jeg er ikke PMS *G*). Nogle gange skal der mærkes eller
> tænkes i dybden før man kan finde nogle ord som dækker bare
> tilnærmelsesvist. Det er ligesom når man er helt vildt
> forelsket og man slet ikke kan finde nogle ord at sige det
> med (og derfor siger man en frygtelig masse, som godt kan
> lyde ret vrøvlet *G*), men så kysser man noget så inderligt i
> stedet og det fortæller det ligesom på en helt anden måde.
Ahhh.. ja da.. *S*
>> *GG* ja men det løser jo ikke den pågældende krise, men kan
>> forstærke den. Det eneste der løser kriser er snak og ærlig
>> kommunikation.
>
> Det er da klart at gråd eller smækken med døren ikke løser en
> krise. Men kriser skal vel heller ikke altid løses nu og her,
> hvis ressourcerne til at gøre det ikke er der. Gråd eller
> smækken med døren kan derimod være med til at få en til at
> falde ned. Få stormen ud af kroppen og lidt mere hold på sig
> selv, så man bedre er i stand til at snakke senere.
Klart nok. Jeg ved bare, når det gjaldt mig selv, at gakkede jeg
først ud, så havde jeg meget svært ved at komme derhen, hvor jeg
havde lyst til at snakke om det, fordi jeg skammede mig over at
være gakket ud. I dag takler jeg den slags helt anderledes *G*
> Igen er det lidt som at være smask forelsket. Man kan sgutte
> komme lige ind i hans lejlighed og sidde og snakke død
> seriøst med ham om alskens intelligente ting. Man skal lige
> afreagere sit begær, sin lyst og sin længsel først (man er i
> dette tilfælde mig *G*).
*GGG* det kender jeg slet intet til *fløjter uskyldigt*
>> Min mor gjorde det tit og ofte. Min ekskone gjorde det tit
>> og ofte. En del af mine ex'er gjorde det tit og ofte. Der er
>> mange der gør.. også mænd.
>
> Det kan jeg så heller ikke kende. Så enten ser jeg det ikke
> (altså jeg er stæreblind) eller også er jeg ikke udsat for
> det. Jeg genkender det heller ikke i mig selv.
Heldigvis for dig. *S*
>> Jo. hehe. Hvis han fordi hun ikke siger det ligeud ikke ved
>> hvorfor hun himmelvender sine øjne. Det vil give ne der ikke
>> er bevidt en følelse som han får af at hun himmelvender
>> øjnene og så er det manipulation.
>
> Forudsat at hun er bevidst om at han ikke er bevidst ikke
> sandt? *G*
Jo men også hvis hun ikke er bevidst nok til at hun ved hun
manipulerer *G* jeg fangede min søn forleden og han anede ikke han
prøvede at manipulere før jeg forklarede ham hvad det var og viste
ham hvordan han forsøgte. Der er en del arbejde tilbage i det
endnu... så han ikke fortsætter...
> Men er hun det?
Se ovenstående*G*
>> Jeg ville bede hende fortæle mig hvad de himelvendte øjne
>> betyder for hende og hvad det er hun prøver at sige mig med
>> dem, hvor jeg ikke ved det i forvejen.
>
> Og det er jo også ganske validt at spørge om. Igen kan det
> så være at man får et irriteret intetsigende svar, men det er
> jo nok fordi det er et udtryk for irritation og der ikke er
> overskud til andet end at afreagere lige nu. Det behøver
> ikke betyde, at man skal tage imod. Man kan jo gå, så kan
> hun ringe til en veninde og brokke sig.
Ja god ide! *S* Det er det man har veninder til.
> Det er naturligvis ikke ensidigt ment for jeg går jo ud fra,
> at man faktisk af og til siger noget med mening i og ikke
> bare sådan går rundt og mimer *G*.
LOL.. to mimere i forhold.. hmmmm.. dem er der nogen af *G*
>> > Nej det er et udtryk for at man mener det han siger er
>> > dumt.
>>
>> I know that and you know that but do all men know that?
>
> Sikkert ikke, men det er jo altså ikke mit ansvar. I guder
> hvor jeg så ville få travlt *G*
Nemlig. Du rammer hovedet på sømmet.
>> ja det er derm men ved at himmelvinde øjne i stedet for at
>> sige det ligeud spiller hun på hans føelser.
>
> Spiller hun på hans eller udtrykker hun blot sine egne?
Ja det er jo lige det der kan være svært at gennesmkue for de
involverede parter. Defor parterapi kan være kanon (kom til at
skrive 'kanin' hmmm *G*) fordi en terapeut kan se udefra hvad folk
gør mod hinanden som de ikke siger ligeud.
> Jeg mener igen at hendes ansvar igen først og fremmest er
> overfor sig selv og hans overfor ham selv.
Nemlig og vice versa
> Han må sige fra og hun må sige fra. Forhåbentlig er de tæt
> nok på hinanden til at de kan finde en løsning sammen. Er de
> ikke det, så er svaret jo lige for.
Nemlig "smut gørnært". *GGG*
>> > Hvis han ellers er i overensstemmelse med sig selv, så
>> > kommer han ikke automatisk til at føle sig dum fordi jeg
>> > siger at han er dum lige nu. Han vil end ikke overveje om
>> > han nu er dum, for det ved han at han ikke er.
>>
>> Klart. Det er bare de færreste der kender sig selv så godt
>> og er så bevidste.
>
> Men igen, hvis problem er det? Deres eller mit?
IMP er min nye favorit forkortelse (Ikke Mit Problem)
>> Du har ret.
>
> Det vidste jeg godt *G*.
LOL så kom nu ikke for godt i gang *G*
>> Ok lad mig refrasere: det KAN være manipulation.
>
> Naturligvis kan det det. Men det kan alt sgu være. Jeg kan
> da godt lyde afsindig saglig og alligevel være meget
> manipulerende uden at folk nogensinde ville få den idé. Men
> det er ikke noget jeg praktiserer. Faktisk tror jeg at en
> tilsyneladende saglig approach er langt mere effektiv til
> manipulation.
Me too for den er nemlig mere ærlig. Den eneste form for
manipulation jeg kan finde på at bruge i arbejdssituationer er
humor. Jeg får folk til at grine så de slet ikke føler de knokler
for mig *G* Det kan kaldes motivation.
>> Jeg har skam fattet det forlængst.
>
> Godt for dig, så behøver du ikke gå i spåner når nogen græder
> i dit nærvær *S*.
Nope.. nogen gange når jeg fornemmer en dyb smerte kan jeg finde
på at se om jeg kan trøste. Det gjorde jeg for 3 mdr siden mod en
vildt fremmed ung kvinde på en cafe. Hun har i mellemtiden fået
løst sit problem og sendte mig en mail med tak fordi jeg trøstede
en fremmed og gav hende et ordentligt, men velment los i den
smukke numse. *G*
>> heh som jeg ikke gider kvinder der prøver at manipulere mig
>> *G*
>
> Ja naturligvis *S*
>
>> Uha.. jeg falder ikke i den kategori. *G*
>
> Nej men jeg falder vist heller ikke i kategorien "kvinder",
> ikke sådan som jeg læser det fremstillet her i denne tråd.
> Det er så ok, jeg har det fint med bare at være Puk *S*.
Som jeg har det fint med at være Tomas. Det har dog ikke altid
været sådan for mig.
>> > Hvorfor det?
>>
>> Fordi jeg ville se hvor langt jeg kunne komme ved at lade
>> som om jeg var mystisk fordi en veninde sagde at kvinder
>> slet ikke var sådan *G*
>
> OK jeg var bare nysgerrig *S*.
Nysgerrighed er en smuk dyd.
>> Det gør jeg heller ikke. Det var en slags eksperiment. Jeg
>> havde lyst til at se om det virkede og det gjorde det må jeg
>> beklage.
>
> Det var sgu kedeligt.
>
>> jeps. Excatly my point!
>
> Var det ikke en anelse manipulerende det der eksperiment? *G*
LOL meget manipulerende. Ingen blev dog såret under udførelsen af
eksperimentet. Kvinderne fik det de ville, en mystisk sortklædt
mand, de tændte på, det synes jeg ikke der er noget galt i. *S*
Kærlig Hilsen
Tomas
| |
Puk (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 10-06-02 18:21 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns922714F77246Evampyre@teledanmark.dk...
Hejsa Tomas
> Nemlig!
> Nemlig!
> Nemlig!
> Nemlig!
> Nemlig!
LOL så kan vi vist snart ikke være mere enige *G*.
> Nope, men nogen børn (min søn) er udsat for det (og bruger det)
og
> det bruger jeg så tid på at aflære ham. Desværre er det den
> normale måde at gøre ting på i hans andet hjem. Jeg håber min
> modvægt er nok til at han selv kan tage stilling.
Det håber jeg så sandelig da også. Men jeg har jo altså stadig
svært ved at forstå, da jeg ikke selv kan komme på bare én eneste
situation hvor jeg har opfattet gråd som manipulerende. Så er
det jo svært at sætte sig ind i.
> Nope. Hvis sorgen aldrig er bearbejdet ordentligt og forløst
vil
> den jo stadig være der.
Det er jo sandt nok *S*
> Det er nemlig lige det der er hele pointen, MAN HAR ET VALG!
Jep det har man *S*.
Det betyder jo ikke, at det nødvendigvis er nemt. Langt fra
faktisk. Men der er da en vis frihed alene i det at have et valg
og vide det.
> Tjah.. ting har det med at blive sat på spidsen herinde. Jeg
vil
> nu nok sige at jeg harleget liodt fandens advokat i dette fordi
> jeg ved hvordan mange mænd opfatter kvindegråd. Det er en af de
> ting vi mænd spøger med i flok. Kvinders bævrende underlæbe..
Selvfølgelig har de det. Det er bare meget nemmere at følge med,
hvis man (altså i dette tilfælde mig) har nogle oplevelser der
matcher jer andres lidt. Ellers er det jo at det bliver så svært
at forstå.
> Netop og derfor ikke validt. Jeg fortæller kun hvad jeg ved en
> masse mænd opfatter det som og jeg også gjorde engang.
Det er bare trist synes jeg. Men måske er det bare død
almindeligt og gået lige hen over hovedet på mig (jeg er sgu også
så distræt nogen gange) *G*.
> Nej. Pligter er noget en eller anden diktator knold har
opfundet
> en gang for at kunne manipulere os. Og ansvar har man KUN for
sine
> egne følelser så langt at man ikke sårer andre med fuldt
overlæg.
Jep det mener jeg jo også. Jeg føler selv, at jeg er nødt til at
trække grænsen ret hårdt, fordi jeg ellers får en tendens til at
påtage mig alt for meget ansvar for andre. Så jeg er simpelthen
nødt til at gentage det som et andet mantra.
> Klart nok. Jeg ved bare, når det gjaldt mig selv, at gakkede
jeg
> først ud, så havde jeg meget svært ved at komme derhen, hvor
jeg
> havde lyst til at snakke om det, fordi jeg skammede mig over at
> være gakket ud. I dag takler jeg den slags helt anderledes *G*
Det kan jeg faktisk godt genkende. Altså det her med at blive
lidt flov over, at man har mistet kontrollen.
> *GGG* det kender jeg slet intet til *fløjter uskyldigt*
Det tænkte jeg nok din munk *G*.
> > Det kan jeg så heller ikke kende. Så enten ser jeg det ikke
> > (altså jeg er stæreblind) eller også er jeg ikke udsat for
> > det. Jeg genkender det heller ikke i mig selv.
>
> Heldigvis for dig. *S*
Både og, jeg bliver jo vanvittig af det lige nu, for jeg tænker
som en gal på, hvornår jeg har oplevet manipulerende gråd. Jeg
MÅ jo for dælen have været udsat for det, når nu alle i andre
oplever det, jeg bor jo på samme klode som jer *G*. Jeg har
oplevet det med børn (i ved når de vil have noget slik i et
supermarked og giver sig til at hyle helt vildt hvis de ikke får
det og så holder op det øjeblik mor eller far så giver efter).
Men nu snakkede vi jo voksne mennesker i en parrelation og det er
jo altså noget helt andet.
> Jo men også hvis hun ikke er bevidst nok til at hun ved hun
> manipulerer *G* jeg fangede min søn forleden og han anede ikke
han
> prøvede at manipulere før jeg forklarede ham hvad det var og
viste
> ham hvordan han forsøgte. Der er en del arbejde tilbage i det
> endnu... så han ikke fortsætter...
Ja se det kan jeg så bedre forestille mig. Altså at man ikke
selv er bevidst om, at man manipulerer. Eller også er det fordi
jeg hellere VIL forstå den side af det. For så er det jo ikke
ond vilje. Jeg har det altid meget svært med, når andre
mennesker tillægges decideret ond vilje.
> Ja det er jo lige det der kan være svært at gennesmkue for de
> involverede parter. Defor parterapi kan være kanon (kom til at
> skrive 'kanin' hmmm *G*) fordi en terapeut kan se udefra hvad
folk
> gør mod hinanden som de ikke siger ligeud.
Det kan jeg snildt forestille mig. Nogle gange behøver det ikke
engang være en terapeut. Bare det at et udenforstående menneske
kommer med sine bud på hvad der foregår, kan give virkelig gode
input som kan få en til at se tingene fra en anden vinkel.
> IMP er min nye favorit forkortelse (Ikke Mit Problem)
God forkortelse *S*.
> LOL så kom nu ikke for godt i gang *G*
Øv det gik ellers så strygende *G*.
> Me too for den er nemlig mere ærlig. Den eneste form for
> manipulation jeg kan finde på at bruge i arbejdssituationer er
> humor. Jeg får folk til at grine så de slet ikke føler de
knokler
> for mig *G* Det kan kaldes motivation.
Jo men manipulation har jo bare fået sådan en negativ klang.
Hvis man spurgte folk om de forbandt noget positivt eller
negativt med ordet manipulation tror jeg faktisk de fleste
umiddelbart ville svare, at det var negativt.
> Nope.. nogen gange når jeg fornemmer en dyb smerte kan jeg
finde
> på at se om jeg kan trøste. Det gjorde jeg for 3 mdr siden mod
en
> vildt fremmed ung kvinde på en cafe. Hun har i mellemtiden fået
> løst sit problem og sendte mig en mail med tak fordi jeg
trøstede
> en fremmed og gav hende et ordentligt, men velment los i den
> smukke numse. *G*
Jeg trøster heller ikke sådan lige umiddelbart. Men det er måske
også fordi jeg faktisk selv græder meget sjældent og når jeg så
gør det, så har jeg jo ikke brug for at holde op, så har jeg brug
for at græde ud. Og igen tillader jeg mig at gå ud fra at jeg
ligner de fleste andre mennesker ret meget.
> Som jeg har det fint med at være Tomas. Det har dog ikke altid
> været sådan for mig.
Sådan har det da heller ikke altid været for mig. Jeg forventer
da heller ikke, at jeg for al tid og evighed fremover vil være
glad for mig selv altid og hele tiden. Men det tror jeg egentlig
heller ikke er meningen.
> Nysgerrighed er en smuk dyd.
LOL det kommer an på hvem du spørger og om hvad *G*.
> LOL meget manipulerende. Ingen blev dog såret under udførelsen
af
> eksperimentet. Kvinderne fik det de ville, en mystisk sortklædt
> mand, de tændte på, det synes jeg ikke der er noget galt i. *S*
Heller ikke her. Jeg er bare imponeret af, at man kan gennemføre
den slags eksperiment *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 20:59 |
|
Tomas O. <tfo@gmx.net> stjal båndbredde med følgende:
> Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
> manipulation. Det er et forsøg på at få ham til at føle noget, for
> eksmepel at han er dum elle rufølsom. Det samme gælder smækken med
> døre og de andre ting du her nævner. Sig dog tingene ligeud uden
> vrede og uden at gakke, så skal I se mændende tager jeres ord for
> gode varer.
Subscripe, men jeg er jo også bare en mand
> Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
> knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De kan
> bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv og
> holdninger på et sølvfad.
Nu siger du det usigelige, men hold k*ft hvor har du dog så evigt ret, men
jeg er jo også bare ne mand
> De tænder ikke på den slags mænd. Jeg har endda været så pissekold
> i røven at jeg har testet dette for nyligt.
Dig også?
> At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig selv
> bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte samme kvinde
> en hel del om mig selv i løæbet af de næste uger, gik hun kold
> seksuelt.
Hooold da heeeelt op, hvor er jeg forbavset, men jeg er jo også bare en mand
> Jeg troede det kun gjaldt hende så jeg testede igen og igen med
> flere forskellige. Samme resultat.
Jamen jeg er simpelthen _så_ chokeret over din opdagelse, men jeg er jo også
bare en mand
--
-Jens B.
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 10:25 |
|
"Jens Bruun" skrev til Tomas O.
G'dag Jens
[Klipper]
>men jeg er jo også bare en mand
>men jeg er jo også bare ne mand
>men jeg er jo også bare en mand
>men jeg er jo også bare en mand
Nøj hvor bliver jeg bare irriteret over den slags kommentarer. Siden hvornår
har det været en 'undskyldning' at være en mand? Jeg ved at det er sagt med
et glimt i øjet og alt det der, men jeg hører den kommentar så tit at det
hænger mig ud af halsen.
Det var bare lige det...
FUT:dk.snak.snik
/Anita
| |
Kirstine (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 07-06-02 22:24 |
|
In article <Xns9226CEBEEBFD3vampyre@teledanmark.dk>, tfo@gmx.net says...
> Puk skrev:
>
> SNIP
> > Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig
> > bred enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
> > 1. Manipulerende
>
> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at sige
> had problemet er. S er det manipulation og ikke visen følelser.
Nøgleordet her er vel *kan*. Jeg vil slet ikke afvise, at nogle kan finde
på at bruge det...men som udgangspunkt at mene, at det aldrig er validt
at græde i eksempelvis en diskussion, er da en anelse ekstremt.
> > 2. Et magt middel
>
> mange kvinder har brugt det som magtmiddel genem tiderne, måske
> derfor mænd er så skeptiske?
Hvad med at forholde sig til den kvinde, man sidder overfor, istedet for
som udgangspunkt at mene, at hun er en manipulerende grædekone?
> > 3. Nedværdigende
>
> At manipulere i stedet for at sige tingen ligeud er.
>
> > 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
>
> Det passer vel ikke da mænd jo netop forholder sig til det ved at
> sige til sig selv, bliver jeg manipuleret lige nu eller er det
> ægte sorg? Og ved at spørge hvorfor man ikke kan sige tingene
> ligeud.
Og hvorfor er det sådan, at man ikke kan sige tingene ligeud, når man
græder?
> > For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være
> > irriteret i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen,
> > vende ryggen til, gå og smække med døren osv osv. Det er
> > ganske enkelt et udtryk for en sindstilstand. Et udtryk for
> > følelser som alle andre følelser.
>
> Alt det du siger her virker manipulerende for mig i stedet for at
> sige tingene ligeud. Med ærlighed kommer ma længst.
Igen - hvorfor går du ud fra, at man ikke kan sige tingene lige ud,
selvom man græder, hæver et øjenbryn eller smækker med dørene?
> Når man med kropsprog og visen følelser forsøger at signalere
> utilfredshed er det manipulation, hvis ma siger ligeud uden omsvøb
> og prøven på at få den anden til at føle noget betsemt er det ikke
> længere manipulation.
Nogle gange er det vel også sådan, at man har en følelse, som man ikke
umiddelbart kan sætte ord på. Er det så manipulation? At jeg bliver ked
af det, du siger - men det tager mig lige noget tid, inden jeg kan sætte
ord på den følelse?
> Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
> manipulation. Det er et forsøg på at få ham til at føle noget, for
> eksmepel at han er dum elle rufølsom. Det samme gælder smækken med
> døre og de andre ting du her nævner. Sig dog tingene ligeud uden
> vrede og uden at gakke, så skal I se mændende tager jeres ord for
> gode varer.
Okay - jeg vil gerne medgive dig, at hvis man *aldrig* siger, hvad man
har på hjertet, så ser det sort ud. Samtidigt kan jeg ikke lade være med
at tænke på, hvorfor det er, at følelserne skal pakker væk.
> > Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter,
> > at følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der
> > bare og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre
> > noget ved dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker
> > det.
>
> Korrekt at det ikke er nogen andres ansvar hvad for følelser en
> anden har, men hvorfor så udstille dem? (fandens advokat)
Måske fordi det er en umiddelbar reaktion? Måske fordi man ikke ser på
det som at udstille men som at vise? Og siden hvornår er det blevet
forkert at vise følelser?
> Jeg mener at kommunikere med smækkede døre, rygvenden, gråd og
> lignenen er manipulation. Det er den slags vi mædn er vant til at
> blive udsat for af vores mor og når vi ser det hos voksne kvinder
> vi er i forhold med, så bliver vi irriterede og nogen falder i og
> får skyldfølelser for det er en koomunkationsmetode uhyggeligt
> mange mødre bruger over for deres drengebørn. Når vi så bliver
> hårde i filten og virker ufølsomme er det nok fordi vi _har_
> frigjort os fra vores mor og er havnet hos en ny.
ARGH! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige nu...jeg skal pakke mine
følelser væk, fordi jeg ikke må minde *dig* om *din* mor??! Hvis din
kæreste ved at græde kan sætte sådan noget igang hos dig, så er det da
ikke hende, der skal arbejde med nogle ting
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Tomas O. (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 07-06-02 22:53 |
|
Kirstine skrev:
Hej Kirtine..
Det var hvad jeg fik ud af at lege fandens advokat *G*
>> Det kan det være hvis kvinden tuder i stedte for lige ud at
>> sige had problemet er. S er det manipulation og ikke visen
>> følelser.
>
> Nøgleordet her er vel *kan*. Jeg vil slet ikke afvise, at
> nogle kan finde på at bruge det...men som udgangspunkt at
> mene, at det aldrig er validt at græde i eksempelvis en
> diskussion, er da en anelse ekstremt.
jeps.
>> > 2. Et magt middel
>>
>> mange kvinder har brugt det som magtmiddel genem tiderne,
>> måske derfor mænd er så skeptiske?
>
> Hvad med at forholde sig til den kvinde, man sidder overfor,
> istedet for som udgangspunkt at mene, at hun er en
> manipulerende grædekone?
Jeg mener ikke kvinder er manipulerende grædekoner. Jeg er
bare en dårlig fandens advokat *G*
>> > 3. Nedværdigende
>>
>> At manipulere i stedet for at sige tingen ligeud er.
>>
>> > 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
>>
>> Det passer vel ikke da mænd jo netop forholder sig til det
>> ved at sige til sig selv, bliver jeg manipuleret lige nu
>> eller er det ægte sorg? Og ved at spørge hvorfor man ikke
>> kan sige tingene ligeud.
>
> Og hvorfor er det sådan, at man ikke kan sige tingene ligeud,
> når man græder?
Det kan man da også godt, problemet kan være at det forplumrer
budskabet, hvis gråden ikke er ægte.
>> > For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være
>> > irriteret i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen,
>> > vende ryggen til, gå og smække med døren osv osv. Det er
>> > ganske enkelt et udtryk for en sindstilstand. Et udtryk
>> > for følelser som alle andre følelser.
>>
>> Alt det du siger her virker manipulerende for mig i stedet
>> for at sige tingene ligeud. Med ærlighed kommer ma længst.
>>
>
> Igen - hvorfor går du ud fra, at man ikke kan sige tingene
> lige ud, selvom man græder, hæver et øjenbryn eller smækker
> med dørene?
Jeg går i det jeg her sagde ud fra at der INTET bliver sagt
ligeud, kun smækker med døre og des lignende.
>> Når man med kropsprog og visen følelser forsøger at
>> signalere utilfredshed er det manipulation, hvis ma siger
>> ligeud uden omsvøb og prøven på at få den anden til at føle
>> noget betsemt er det ikke længere manipulation.
>
> Nogle gange er det vel også sådan, at man har en følelse, som
> man ikke umiddelbart kan sætte ord på. Er det så
> manipulation? At jeg bliver ked af det, du siger - men det
> tager mig lige noget tid, inden jeg kan sætte ord på den
> følelse?
Jeg lader mig nu ikke manipluere, men det er der mange der gør.
Man kan vel sige jeg prøver at se det fra dem der lader sig
manipuleres synspunkt. Når man er 'nem' så 'overtager' ma dne
andens følelser som er synlige og derved er man ikke tro mod sig
selv, men tager hensyn til hvad den andne føler og det i sig selv
er ikke dårligt. Det 'dårlige' kommer når man så i stedte for at
gøre det man ved man burde, gør noget andet man tror den anden vil
have.
>> Når man bare himelvender øjne i en snak med sin mand er det
>> manipulation. Det er et forsøg på at få ham til at føle
>> noget, for eksmepel at han er dum elle rufølsom. Det samme
>> gælder smækken med døre og de andre ting du her nævner. Sig
>> dog tingene ligeud uden vrede og uden at gakke, så skal I se
>> mændende tager jeres ord for gode varer.
>
> Okay - jeg vil gerne medgive dig, at hvis man *aldrig* siger,
> hvad man har på hjertet, så ser det sort ud. Samtidigt kan
> jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor det er, at
> følelserne skal pakker væk.
Det er lige det scneario jeg snakker ud fra. At kommunikationen
ikke er sand men består af halve sandheder og manipulationer.
(Hvis du ikke ved hvorfor jeg er sur kan det også være ligemeget)
>> > Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd
>> > fatter, at følelser ikke er noget man skal gøre noget ved.
>> > De er der bare og det pålægger ikke nogen noget ansvar
>> > for at gøre noget ved dem, ud over den som har dem i fald
>> > personen ønsker det.
>>
>> Korrekt at det ikke er nogen andres ansvar hvad for følelser
>> en anden har, men hvorfor så udstille dem? (fandens
>> advokat)
>
> Måske fordi det er en umiddelbar reaktion? Måske fordi man
> ikke ser på det som at udstille men som at vise? Og siden
> hvornår er det blevet forkert at vise følelser?
Det er hverken forkert eller rigtigt at vise dem eller lade være.
Det er et valg. Nogen vælger at vise dem for at få derew
omgivelser til at synes noget bestemt (at det for eksempel er synd
for den med følelserne) i stedte for a sige det lige ud.
Det er nemere at forholde sig til at få tingene sagt lige ud af
posen istedet for kun at få smækkede døre og himelvendte øjne.
>> Jeg mener at kommunikere med smækkede døre, rygvenden, gråd
>> og lignenen er manipulation. Det er den slags vi mædn er
>> vant til at blive udsat for af vores mor og når vi ser det
>> hos voksne kvinder vi er i forhold med, så bliver vi
>> irriterede og nogen falder i og får skyldfølelser for det er
>> en koomunkationsmetode uhyggeligt mange mødre bruger over
>> for deres drengebørn. Når vi så bliver hårde i filten og
>> virker ufølsomme er det nok fordi vi _har_ frigjort os fra
>> vores mor og er havnet hos en ny.
>
> ARGH! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige nu...jeg skal
> pakke mine følelser væk, fordi jeg ikke må minde *dig* om
> *din* mor??! Hvis din kæreste ved at græde kan sætte sådan
> noget igang hos dig, så er det da ikke hende, der skal
> arbejde med nogle ting
Det sætter ikke noget i gang i MIG. Jeg snakker som fandens
advokat og sagen er ikke holdbar i 'retten' *G*
Som jeg ha sagt før så gider jeg simpelthen ikke involvere mig med
en kvinde der ikke er særdelse bevidst om sig selv sine omgivelser
og hele verden og om at den bedste form for kommunikation er den
sande og ærlige.
Hilsen
Tomas
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 00:44 |
|
In article <Xns9226F2EFF53E6vampyre@teledanmark.dk>, tfo@gmx.net says...
> Kirstine skrev:
Hej Tomas
> Det var hvad jeg fik ud af at lege fandens advokat *G*
Ja, det kan være en kedelig post *G*
> > Og hvorfor er det sådan, at man ikke kan sige tingene ligeud,
> > når man græder?
>
> Det kan man da også godt, problemet kan være at det forplumrer
> budskabet, hvis gråden ikke er ægte.
Det er vi slet ikke uenige om. Det, jeg reagerede på var, at det lød som
om, at I - mænd altså - som udgangspunkt anser en kvindes gråd for uægte.
> > Igen - hvorfor går du ud fra, at man ikke kan sige tingene
> > lige ud, selvom man græder, hæver et øjenbryn eller smækker
> > med dørene?
>
> Jeg går i det jeg her sagde ud fra at der INTET bliver sagt
> ligeud, kun smækker med døre og des lignende.
Okay - i sådanne tilfælde er vi helt enige. Hverken mænd eller kvinder er
tankelæsere.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 10:36 |
|
"Tomas O." skrev
Hejsa Tomas
[ KLIP]
> Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
> knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De kan
> bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv og
> holdninger på et sølvfad.
> At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig selv
> bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte samme kvinde
> en hel del om mig selv i løæbet af de næste uger, gik hun kold
> seksuelt.
Jeg kendte godt til dit lille 'eksperiment' og er sikker på at der er noget
om snakken. Men dog vil jeg fortælle dig hvordan jeg har det, med det du
beskriver. Du ved jo, at du ikke kan skære alle kvinder over en kam, ikk'?
*S*
Jeg synes det er okay, hvis en fyr i starten virker spændende og mystisk,
som du er inde på. Han skal bare være i stand til gradvist at afsløre mere
og mere om sig selv, uanset om det er som partner eller ven. Jeg ser ikke
megen fidus i at have haft en ven/kæreste i x antal år og så kender man
knapt manden. Men det er heller ikke fedt at møde en fyr, der allerede den
første aften fortæller hele hans livshistorie. Så er spændingen og
mystikken, som du beskriver, forsvundet.
Måske er det fordi vi kvinder vil ha' det hele? Spænding og mystik, men også
følelser og åbenhed. Men hver ting til sin tid.
| |
Tomas O. (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 12-06-02 11:09 |
|
Anita skrev:
> "Tomas O." skrev
>
> Hejsa Tomas
>
> [ KLIP]
>> Jeg kan godt vise mine følelser og snakke om dem. kvinderne
>> knalder ud når jeg gør det for jeg er for nem at kende. De
>> kan bedst lide man er lidt mystisk og ikke serverer sit liv
>> og holdninger på et sølvfad.
>> At spille totalt mystisk og ikke fortælle en skid om mig
>> selv bevirkede at jeg fik sex på stedet. Da jeg fortalte
>> samme kvinde en hel del om mig selv i løæbet af de næste
>> uger, gik hun kold seksuelt.
>
> Jeg kendte godt til dit lille 'eksperiment' og er sikker på
> at der er noget om snakken. Men dog vil jeg fortælle dig
> hvordan jeg har det, med det du beskriver. Du ved jo, at du
> ikke kan skære alle kvinder over en kam, ikk'? *S*
>
> Jeg synes det er okay, hvis en fyr i starten virker spændende
> og mystisk, som du er inde på. Han skal bare være i stand til
> gradvist at afsløre mere og mere om sig selv, uanset om det
> er som partner eller ven. Jeg ser ikke megen fidus i at have
> haft en ven/kæreste i x antal år og så kender man knapt
> manden. Men det er heller ikke fedt at møde en fyr, der
> allerede den første aften fortæller hele hans livshistorie.
> Så er spændingen og mystikken, som du beskriver, forsvundet.
De kvinder der tror de lærer en fyr at kende fordi han snakker om
sig selv skulle msåek lige tænke sig om. Hvis de vitterligt mener
de ved alt om en fyr fordi han snakker meget på de to/tre første
dates..
Helt ærligt.. Jeg kan ikke nå at forællet alt om mig selv som jeg
synes betyder noget for hvem jeg er på så kort tid
Det er det som kvinder tror, at de kender mig efter 2-3 dates men
det gør de ikke. De har ikke angang fpet skrabet i overfladen
endnu.
Så kom jeg til at tænke.. er det fordi kvinder måske er vant til
at fortæller en mand på den måde så HAR de fået alt at vide på 2-3
dates? At de så tror der ikke er mere fordi det er deres erfaring?
Hmm.. du fik mig lige til at tænke..
> Måske er det fordi vi kvinder vil ha' det hele? Spænding og
> mystik, men også følelser og åbenhed. Men hver ting til sin
> tid.
Som jeg skrev.. de kvinder der tror de kende rmig efter 2-3 dates
er enten frygtelig naive eller også er de vant til at mænd, de er
så simple at dem ved man hvem er på 2-3 dates..
Hømmm
Tomas
--
I hate quotations. Tell me what you know.
Ralph Waldo Emerson
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 11:43 |
|
"Tomas O." skrev
Hej igen
> > [ KLIP]
> De kvinder der tror de lærer en fyr at kende fordi han snakker om
> sig selv skulle msåek lige tænke sig om. Hvis de vitterligt mener
> de ved alt om en fyr fordi han snakker meget på de to/tre første
> dates..
Det tror jeg bestemt ikke. Men det gør ikke noget at man får det lidt efter
lidt, og ikke får en ordentlig bunke den første aften.
> Helt ærligt.. Jeg kan ikke nå at forællet alt om mig selv som jeg
> synes betyder noget for hvem jeg er på så kort tid
Nej da, heller ikke jeg.
> Så kom jeg til at tænke.. er det fordi kvinder måske er vant til
> at fortæller en mand på den måde så HAR de fået alt at vide på 2-3
> dates? At de så tror der ikke er mere fordi det er deres erfaring?
Det er ikke min erfaring. Mne jeg tror heller ikke jeg har prøvet
situationen, hvor hele livshistorien blev udleveret fra dag 2. Der skulle jo
helst være tid til både at lytte og tale, og man kan da slet ikke nå 2
livshistorier på en dag *G*
> Hmm.. du fik mig lige til at tænke..
Fedt nok
> > Måske er det fordi vi kvinder vil ha' det hele? Spænding og
> > mystik, men også følelser og åbenhed. Men hver ting til sin
> > tid.
>
> Som jeg skrev.. de kvinder der tror de kende rmig efter 2-3 dates
> er enten frygtelig naive eller også er de vant til at mænd, de er
> så simple at dem ved man hvem er på 2-3 dates..
Man har måske en ide om hvem/hvordan de er... om det holder vand kan kun
tiden vise. Og i nogle tilfælde finder man aldrig ud af det, fordi man ikke
går videre med fyren.
> Hømmm
> Tomas
> --
> I hate quotations. Tell me what you know.
> Ralph Waldo Emerson
Hehe, udmærket citat. Mon Ralph ville citeres for det?
| |
Tomas O. (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 12-06-02 11:58 |
|
Anita skrev:
Hej Anita
>> De kvinder der tror de lærer en fyr at kende fordi han
>> snakker om sig selv skulle msåek lige tænke sig om. Hvis de
>> vitterligt mener de ved alt om en fyr fordi han snakker
>> meget på de to/tre første dates..
>
> Det tror jeg bestemt ikke. Men det gør ikke noget at man får
> det lidt efter lidt, og ikke får en ordentlig bunke den
> første aften.
Så meget snakker jeg altås heller ikke *G* kun hvis de spørger.
>> Helt ærligt.. Jeg kan ikke nå at forællet alt om mig selv
>> som jeg synes betyder noget for hvem jeg er på så kort tid
>>
>
> Nej da, heller ikke jeg.
Du som er så ung? hehe
>> Så kom jeg til at tænke.. er det fordi kvinder måske er vant
>> til at fortæller en mand på den måde så HAR de fået alt at
>> vide på 2-3 dates? At de så tror der ikke er mere fordi det
>> er deres erfaring?
>
> Det er ikke min erfaring. Mne jeg tror heller ikke jeg har
> prøvet situationen, hvor hele livshistorien blev udleveret
> fra dag 2. Der skulle jo helst være tid til både at lytte og
> tale, og man kan da slet ikke nå 2 livshistorier på en dag
> *G*
Nope.. det sjove er at de tror de kender mig godt nok til at sige
nej tak efter så kort tid. Nogen af dem har jeg for eksempel
mailet med efterfølgende fordi de ville og når de så finder ud af
at de kun kendte en meget lille del af mig, bliver de nogen gange
forbavsede og sioger ting som: jeg anede ikke du var så dyb.. hehe
>> Hmm.. du fik mig lige til at tænke..
>
> Fedt nok
Ja ja bliv nu ikke hovmodig *G*
SNIP
>> Som jeg skrev.. de kvinder der tror de kende rmig efter 2-3
>> dates er enten frygtelig naive eller også er de vant til at
>> mænd, de er så simple at dem ved man hvem er på 2-3 dates..
>
> Man har måske en ide om hvem/hvordan de er... om det holder
> vand kan kun tiden vise. Og i nogle tilfælde finder man
> aldrig ud af det, fordi man ikke går videre med fyren.
Netop. Og her er det kæden hopper lidt.. i dag virker det som om
folk ikke giver sig tid nok til virkelig at lære hinanden at kende
inden de fælder dommen: duer ikke.. væk.
En af dem for at tage et eksempel, ville mig ikke forid jeg
virkede for blid og hun regnede ikke med at jeg kunne levere den
slags sex hun gerne ville. Da jeg så gik hende på klingen viste
det sig at vi havde samme slags fantasier *G* suuurt show for
hende for jeg var videre i teksten. (går aldrig tilbage til en
fuser)
SNIP
> Hehe, udmærket citat. Mon Ralph ville citeres for det?
Mon Nietchze vil citereres?
Hilsen
Tomas
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 14:30 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns922B8429AAC2Dvampyre@teledanmark.dk...
Hej Anita og Tomas :0)
- jeg tager lige jeres indlæg i en og samme omgang.
Anita:
> > Det er ikke min erfaring. Mne jeg tror heller ikke jeg har
> > prøvet situationen, hvor hele livshistorien blev udleveret
> > fra dag 2. Der skulle jo helst være tid til både at lytte og
> > tale, og man kan da slet ikke nå 2 livshistorier på en dag
> > *G*
Det der kan betragtes som livshistorien er vel det man fortæller
hinanden, for at have noget at danne sig et indtryk ud fra, når
man overvejer, om det kunne være interessant at lære mere
om den anden person.
Jeg mener, det jeg f.eks. fortæller for at give den anden
mulighed for at danne sit _et_ indtryk af mig - men det
er altså kun et ud af mange mulige. Jeg spørger da også
ind til en date - og ser gerne, at han fortæller så meget
som muligt, af det der nu kan og vil fortælles på et par
dates :0)
Dette skal ses i lyset af, at jeg ikke gider date med en fyr i
3 måneder, for så at finde ud af - at dette ikke engang i den
fjerneste fremtid har potentiale til at blive til andet. Jeg har de
venner, jeg kunne ønske mig - og så ville jeg langt hellere bruge
min tid i deres selskab (de ville jo ikke efter x-antal dage/må-
neder/år vælge mig fra netop pga. f.eks. de ovennævnte ting,
ligesom jeg ikke ville vælge dem fra *S*).
Tomas:
> Nope.. det sjove er at de tror de kender mig godt nok til at sige
> nej tak efter så kort tid. Nogen af dem har jeg for eksempel
> mailet med efterfølgende fordi de ville og når de så finder ud af
> at de kun kendte en meget lille del af mig, bliver de nogen gange
> forbavsede og sioger ting som: jeg anede ikke du var så dyb.. hehe
Det er faktisk overraskende så mange ting af rent "overfladisk"
karakter, man kan fortælle de første par gange - for at få en
"føling" med hinanden _uden_ man egentlig har det fjerneste
indtryk af det komplekse menneske der gemmer sig bag ord-
ene *S*
Anita:
> > Man har måske en ide om hvem/hvordan de er... om det holder
> > vand kan kun tiden vise. Og i nogle tilfælde finder man
> > aldrig ud af det, fordi man ikke går videre med fyren.
Man undlader vel at gå videre, fordi der er dukket noget op,
som indikerer/fortæller meget stærkt, at dette er en dødsejler.
Tomas:
> Netop. Og her er det kæden hopper lidt.. i dag virker det som om
> folk ikke giver sig tid nok til virkelig at lære hinanden at kende
> inden de fælder dommen: duer ikke.. væk.
Det kommer an på, hvorfor dommen falder.
Hvis det er fordi jeg f.eks. ret hurtigt finder ud af, at gutten
er utroværdig - så er det for mig en vægtig grund. Det kunne
også være at han afslørede sig som nazist, alternativt renlig,
uintelligent eller med voldsomt anderledes mål for livet.
Til gengæld finder jeg det også mærkværdigt at mennesker
ikke spørger ind til hinanden, og ikke ønsker at "vide" om
hinanden, og ikke bruger tid på at få en bedre fornemmelse
for hinanden, så deri er vi enige.
Det virker fattigt på mig at tro, at et menneske man har set
2-3 gange ikke skulle rumme andet og mere, end der er
præsenteret hidtil. Vi har alle mange sider, og disse sider
skifter karakter undervejs osv. At der så er visse karakter-
træk jeg finder så u-kompatible med mig som person, at
det skriger til himlen, at der ikke er skyggen af mulighed
for at det kunne udvikle sig til noget - det er for mig noget
ganske andet (men det er måske fordi jeg ser det "indefra").
Tomas:
> En af dem for at tage et eksempel, ville mig ikke forid jeg
> virkede for blid og hun regnede ikke med at jeg kunne levere den
> slags sex hun gerne ville. Da jeg så gik hende på klingen viste
> det sig at vi havde samme slags fantasier *G* suuurt show for
> hende for jeg var videre i teksten. (går aldrig tilbage til en
> fuser)
Hvorfor spurgte hun så ikke ind til din seksualitet - det fatter
jeg ikke. Hvis der er noget man synes er vigtigt, så spørger
man vel (jeg gør), så må man jo håbe at personen er så
sandfærdig i sine svar som muligt
Vi er allesammen så meget mere end vore ord, og helt bestemt
mere end de ord der kan siges på et par aftner - uanset hvor
meget der ellers siges (eller hvor lidt).
Det er ligesom det ældre ægtepar der bliver rystet over sider
i hinanden, som de ikke lige kendte - jamen, hallooo....
Vi er _mere_ end de tanker om os andre kan rumme, og vi
ændres hele livet.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 18:09 |
|
"Sott" skrev
Hejsa Søs
> - jeg tager lige jeres indlæg i en og samme omgang.
Det er osse meget nemmere
> Det der kan betragtes som livshistorien er vel det man fortæller
> hinanden, for at have noget at danne sig et indtryk ud fra, når
> man overvejer, om det kunne være interessant at lære mere
> om den anden person.
Egentlig var begrebet "livshistorie" bare for at illustrere princippet i at
være MEGET åben fra starten af. Nogle mennesker har det med at fortælle selv
ganske personlige ting, til folk de slet ikke kender. Men når det handler om
en date mener jeg begge parter er medansvarlige for at der komemr en god
snak ud af det. Hvis snakken kører i en anden retning end det man er
interesseret i, er man selv forpligtet til at stille spørgsmål, der kan
dreje samtalen et andet sted hen.
> Jeg mener, det jeg f.eks. fortæller for at give den anden
> mulighed for at danne sit _et_ indtryk af mig - men det
> er altså kun et ud af mange mulige. Jeg spørger da også
> ind til en date - og ser gerne, at han fortæller så meget
> som muligt, af det der nu kan og vil fortælles på et par
> dates :0)
Så meget som muligt? mener du alt muligt tilfældigt eller? Sådan har jeg det
nemlig ikke. Der er nogle ting der er meget rare at vide, men der er mange
ting som er fuldstændigt ligegyldige.
> Dette skal ses i lyset af, at jeg ikke gider date med en fyr i
> 3 måneder, for så at finde ud af - at dette ikke engang i den
> fjerneste fremtid har potentiale til at blive til andet. Jeg har de
> venner, jeg kunne ønske mig - og så ville jeg langt hellere bruge
> min tid i deres selskab (de ville jo ikke efter x-antal dage/må-
> neder/år vælge mig fra netop pga. f.eks. de ovennævnte ting,
> ligesom jeg ikke ville vælge dem fra *S*).
Det forstår jeg udemærket. Jeg vil nu også mene at man langt tidligere end 3
mdr. skulle have opdaget om personen var sagen eller ikke. Men jeg tror også
der er stor forskel på hvor gode vi er til at gennemskue/vurdere andre
mennesker og deres kvaliteter. Noger er supergode til det og andre kan ikke
gennemskue en idiot selvom han står lige foran dem.
> Man undlader vel at gå videre, fordi der er dukket noget op,
> som indikerer/fortæller meget stærkt, at dette er en dødsejler.
Enig. Men som Tomas pointerer, tager man til tider fejl.
> Vi er allesammen så meget mere end vore ord, og helt bestemt
> mere end de ord der kan siges på et par aftner - uanset hvor
> meget der ellers siges (eller hvor lidt).
Absolut. Men som du er inde på er det meget forskelligt hvor meget tid man
er villig til at ofre på en date, hvis der ikke umiddelbart viser sig at
være noget at bygge videre på.
Venligst Anita
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 18:59 |
|
"Anita" <anita@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d077f59$0$254$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
Hej igen Anita :0)
> Egentlig var begrebet "livshistorie" bare for at illustrere princippet i
at
> være MEGET åben fra starten af. Nogle mennesker har det med at fortælle
selv
> ganske personlige ting, til folk de slet ikke kender. Men når det handler
om
> en date mener jeg begge parter er medansvarlige for at der komemr en god
> snak ud af det. Hvis snakken kører i en anden retning end det man er
> interesseret i, er man selv forpligtet til at stille spørgsmål, der kan
> dreje samtalen et andet sted hen.
Jeg er meget enig - dog har jeg intet imod at der også bliver
fortalt meget personlige ting - nok fordi jeg ikke længere
sætter grænser, det der er at vide om mig, må alle gerne vide.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har faktisk ikke længere noget
skel mellem hvem der må vide hvad.
> Så meget som muligt? mener du alt muligt tilfældigt eller?
Egentlig mener jeg alt muligt - hvad der falder én ind,
hvad man lige får lyst til at fortælle, hvad der kan være
relevant, hvad der kunne være spændende - alt muligt
forskelligt.
> Sådan har jeg
det
> nemlig ikke. Der er nogle ting der er meget rare at vide, men der er
mange
> ting som er fuldstændigt ligegyldige.
Jeg synes ikke, at der er noget der er ligegyldigt, når jeg
er ved at lære et andet menneske at kende - der vil altid
være en grund til, at personen fortæller, det de fortæller,
når de fortæller det. Og en lille historie f.eks. om hvordan
mandens søn ligner sin farfar - kan fortælle meget om en
mand. Måden han omtaler sin far, måden han omtaler sin
søn - er det med kærlighed i stemmen, hvordan beskriver
han dem osv. osv. Det fortæller mig meget.
> Det forstår jeg udemærket. Jeg vil nu også mene at man langt tidligere
end 3
> mdr. skulle have opdaget om personen var sagen eller ikke. Men jeg tror
også
> der er stor forskel på hvor gode vi er til at gennemskue/vurdere andre
> mennesker og deres kvaliteter. Noger er supergode til det og andre kan
ikke
> gennemskue en idiot selvom han står lige foran dem.
Nogen gange kan man tro, at man har haft nok at "arbejde"
med i sin bedømmelse af en person - som værende "noget"
eller ej - og så viser det sig, at det havde man slet ikke.
Reelt tror jeg først, at det er når man er virkelig meget
sammen, og lader hinanden komme ind under huden på
hverandre, at man kan mærke hinanden helt og fuldt, man
kan bedømme det.
> > Man undlader vel at gå videre, fordi der er dukket noget op,
> > som indikerer/fortæller meget stærkt, at dette er en dødsejler.
>
> Enig. Men som Tomas pointerer, tager man til tider fejl.
Netop.
> Absolut. Men som du er inde på er det meget forskelligt hvor meget tid
man
> er villig til at ofre på en date, hvis der ikke umiddelbart viser sig at
> være noget at bygge videre på.
Jeps - jeg vil da gerne prøve det af - men jeg er ikke til måneders
kredsen om gråden. Det er vist bare sådan jeg er, lidt konfronta-
tionsagtig *S*.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Anita (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 17-06-02 22:33 |
|
"Sott" skrev
Hejsa Søs
> Jeg er meget enig - dog har jeg intet imod at der også bliver
> fortalt meget personlige ting - nok fordi jeg ikke længere
> sætter grænser, det der er at vide om mig, må alle gerne vide.
> Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har faktisk ikke længere noget
> skel mellem hvem der må vide hvad.
Det har jeg på normal vil heller ikke. Men jeg tager da mine forbehold nu og
da, da det at udlevere sig selv totalt kan have visse konsekvenser :-/
> Jeg synes ikke, at der er noget der er ligegyldigt, når jeg
> er ved at lære et andet menneske at kende - der vil altid
> være en grund til, at personen fortæller, det de fortæller,
> når de fortæller det. Og en lille historie f.eks. om hvordan
> mandens søn ligner sin farfar - kan fortælle meget om en
> mand. Måden han omtaler sin far, måden han omtaler sin
> søn - er det med kærlighed i stemmen, hvordan beskriver
> han dem osv. osv. Det fortæller mig meget.
Det er jeg helt enig i. Og så er det jo heller ikke ligegyldigt. Det jeg
mente med ligegyldigt var f.eks. fyren jeg engang var på date med, der talte
i lang tid om sin bil, og at han havde haft den på værksted osv. RET
ligegyldigt for mig at se. Det siger ikke ret meget om fyren, og den smule
det siger er ikke just positivt. Jeg behøver vist ikke nævne at vi ikke sås
igen. -hvilket han blev totalt vred over, da jeg pointerede, at jeg ikke var
interesseret i mere.
> Nogen gange kan man tro, at man har haft nok at "arbejde"
> med i sin bedømmelse af en person - som værende "noget"
> eller ej - og så viser det sig, at det havde man slet ikke.
> Reelt tror jeg først, at det er når man er virkelig meget
> sammen, og lader hinanden komme ind under huden på
> hverandre, at man kan mærke hinanden helt og fuldt, man
> kan bedømme det.
Absolut. Ting ta'r tid. Plus at det kan være let at være glad og positiv,
hvis man kun ses 3 timer fredag eller lørdag aften. Men når man ses oftere
eller i længere tid, vil man se hinanden i mange forskellige situationer og
humør
> > Absolut. Men som du er inde på er det meget forskelligt hvor meget tid
> man
> > er villig til at ofre på en date, hvis der ikke umiddelbart viser sig at
> > være noget at bygge videre på.
>
> Jeps - jeg vil da gerne prøve det af - men jeg er ikke til måneders
> kredsen om gråden. Det er vist bare sådan jeg er, lidt konfronta-
> tionsagtig *S*.
Samme her. Klar besked er det mindste jeg forventer af en date Det er
bare ikke alle, der kan finde ud af at gi' den.
Venligst Anita
| |
Tomas O. (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 18-06-02 05:23 |
|
Anita skrev:
SNIP
> Det har jeg på normal vil heller ikke. Men jeg tager da mine
> forbehold nu og da, da det at udlevere sig selv totalt kan
> have visse konsekvenser :-/
Og hvad så? Hvis folk misbruger din tillid er de ikke noget ærd og
det ved de så ret hurtigt ved at udlevere dig selv. Du dør vel
ikke af at de sladrer?
SNIP
> Det er jeg helt enig i. Og så er det jo heller ikke
> ligegyldigt. Det jeg mente med ligegyldigt var f.eks. fyren
> jeg engang var på date med, der talte i lang tid om sin bil,
> og at han havde haft den på værksted osv. RET ligegyldigt for
> mig at se. Det siger ikke ret meget om fyren, og den smule
> det siger er ikke just positivt. Jeg behøver vist ikke nævne
> at vi ikke sås igen. -hvilket han blev totalt vred over, da
> jeg pointerede, at jeg ikke var interesseret i mere.
Jeg syen det siger en hel masse om den fyr. Det siger mig blandt
andet et social intelligens har han sgutte meget af. Snakke bil
til en pige der ikke er interesseret. Det fortæller mang og meget
o dne fyr, det fortæller også at han er en egomania.. hold dig
langt væk fra sådan en. Så bare det at han snakker om sin bil
fortæller en masse. Det at han blev vred siger endnu mere.. der
står pykopatiske tendenser tatoveret i hans pande.
SNIP
> Samme her. Klar besked er det mindste jeg forventer af en
> date Det er bare ikke alle, der kan finde ud af at gi'
> den.
Kan de ikke finde ud af det er de nok ikke noget for dig så selv
en uklar besked er en besked
Kærligst
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
Anita (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 20-06-02 11:07 |
|
"Tomas O." skrev
Hej Tomas. Så blev jeg endelig færdig med eksamen og har nu tid til at
besvare en masse indlæg :)
> Og hvad så? Hvis folk misbruger din tillid er de ikke noget værd
Det er vi da helt enig om. Det er bare
> Du dør vel ikke af at de sladrer?
Nej det gør jeg ikke. Men nogle folk er lede nok, til at gøre mere end bare
sladre. Nogle kan finde på at forsøge at ødelægge ting for èn som betyder
noget.
> Jeg syen det siger en hel masse om den fyr. Det siger mig blandt
> andet et social intelligens har han sgutte meget af. Snakke bil
> til en pige der ikke er interesseret. Det fortæller mang og meget
> o dne fyr, det fortæller også at han er en egomania.. hold dig
> langt væk fra sådan en. Så bare det at han snakker om sin bil
> fortæller en masse.
Jeg er helt enig.
> Det at han blev vred siger endnu mere.. der
> står pykopatiske tendenser tatoveret i hans pande.
Jeg tror bare han var totalt skuffet over at jeg ikke var interesseret. Han
mente vel selv at daten var gået så godt *G*
> Kan de ikke finde ud af det er de nok ikke noget for dig så selv
> en uklar besked er en besked
Men ofte er der ingen besked. Og det er så pissesvagt at jeg bliver helt
irriteret ved tanken.
Venligst Anita
| |
Tomas O. (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 20-06-02 11:33 |
|
Anita skrev:
hej Anita :)
>> Og hvad så? Hvis folk misbruger din tillid er de ikke noget
>> værd
>
> Det er vi da helt enig om. Det er bare
Pisseirriterende?
>> Du dør vel ikke af at de sladrer?
>
> Nej det gør jeg ikke. Men nogle folk er lede nok, til at gøre
> mere end bare sladre. Nogle kan finde på at forsøge at
> ødelægge ting for èn som betyder noget.
Ja men er du sikker på dig selv kan du vel gå til fjolset i fuld
offentlighed og give ham en skideballe Så vil hans rygte nok
ikke have det så godt...
>> Jeg syen det siger en hel masse om den fyr. Det siger mig
>> blandt andet et social intelligens har han sgutte meget af.
>> Snakke bil til en pige der ikke er interesseret. Det
>> fortæller mang og meget o dne fyr, det fortæller også at han
>> er en egomania.. hold dig langt væk fra sådan en. Så bare
>> det at han snakker om sin bil fortæller en masse.
>
> Jeg er helt enig.
>
>> Det at han blev vred siger endnu mere.. der står pykopatiske
>> tendenser tatoveret i hans pande.
>
> Jeg tror bare han var totalt skuffet over at jeg ikke var
> interesseret. Han mente vel selv at daten var gået så godt
> *G*
Derfor bliver man ikke vred... den slags fyre skal man passe godt
på.. hvis han bliver så vred af dte så forestil dig hvor vred han
kan blive når du er i et forhold med ham og pisser ham af, hvor
han har noget at miste.. AV for den da...
>> Kan de ikke finde ud af det er de nok ikke noget for dig så
>> selv en uklar besked er en besked
>
> Men ofte er der ingen besked. Og det er så pissesvagt at jeg
> bliver helt irriteret ved tanken.
Din irritation siger vel reelt det der kan siges om sådan en type?
At han ikke er noget for dig?
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
Anita (20-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 20-06-02 12:38 |
|
"Tomas O." skrev
Hejsa igen *S*
> >> Og hvad så? Hvis folk misbruger din tillid er de ikke noget
> >> værd
> >
> > Det er vi da helt enig om. Det er bare
>
> Pisseirriterende?
Jeps. Ved ikke lige hvad der skulle ha' stået *G* Men det var et
godt bud.
> Ja men er du sikker på dig selv kan du vel gå til fjolset i
fuld
> offentlighed og give ham en skideballe Så vil hans rygte
nok
> ikke have det så godt...
Pyha... det tror jeg ikke jeg ville være god til, men ideen var
da udemærket. Jeg gemmer den lige i rygsækken *G*
> Derfor bliver man ikke vred... den slags fyre skal man passe
godt
> på.. hvis han bliver så vred af dte så forestil dig hvor vred
han
> kan blive når du er i et forhold med ham og pisser ham af, hvor
> han har noget at miste.. AV for den da...
Ja, det er der noget om...
> > Men ofte er der ingen besked. Og det er så pissesvagt at jeg
> > bliver helt irriteret ved tanken.
>
> Din irritation siger vel reelt det der kan siges om sådan en
type?
> At han ikke er noget for dig?
I know. Og det vidste jeg jo også med 100% sikkerhed dengang. Jeg
har vist aldrig været i tvivl om hvorvidt fyren var noget eller
ej. (Nogle gange tager det bare længere tid at opdage end andre
Venligst Anita
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 17:54 |
|
"Tomas O." skrev
Hejsa Tomas
> Så meget snakker jeg altås heller ikke *G* kun hvis de spørger.
Det tror jeg heller ikke. Men det er der nogen der gør - især kvinder (incl.
undertegnede)
> Du som er så ung? hehe
Selvom jeg er ung, har jeg oplevet en del
> Nope.. det sjove er at de tror de kender mig godt nok til at sige
> nej tak efter så kort tid. Nogen af dem har jeg for eksempel
> mailet med efterfølgende fordi de ville og når de så finder ud af
> at de kun kendte en meget lille del af mig, bliver de nogen gange
> forbavsede og sioger ting som: jeg anede ikke du var så dyb.. hehe
Ja det er jo naivt. Selvf. finder man ikke ud af alt om et andet menneske
efter så kort tid det er logik for burhøns. Men man finder forhåbentlig ud
af nok til at vurdere om vedkommende er i "nej tak"-, "måske"- eller "helt
sikkert"-gruppen af potentielle partnere...
> Netop. Og her er det kæden hopper lidt.. i dag virker det som om
> folk ikke giver sig tid nok til virkelig at lære hinanden at kende
> inden de fælder dommen: duer ikke.. væk.
Som prinsesser i eventyr. Du har ret, det er tåbeligt. Vi er superhurtige
til at fælde dom over folk, ofte på baggrund af et førstehåndsindtryk. Måske
det hænger sammen med at vi har for travlt? Som Søs er inde på: Vi gider
ikke "spilde" 3 måneder på at finde ud af, at fyren ikke er noget for én.
> En af dem for at tage et eksempel, ville mig ikke forid jeg
> virkede for blid og hun regnede ikke med at jeg kunne levere den
> slags sex hun gerne ville. Da jeg så gik hende på klingen viste
> det sig at vi havde samme slags fantasier *G*
Ups. Det viser netop hvordan førstehåndsindtrykket kan snyde. Noget
tilsvarende oplevede jeg på de første dates med min nuværende kæreste. Han
var så stille, og jeg tænkte at hvis ikke han snart begyndte at sige noget,
ville jeg kede mig ihjel. Men sådan gik det heldigvis ikke
> suuurt show for
> hende for jeg var videre i teksten. (går aldrig tilbage til en
> fuser)
Fornuftigt.
> > Hehe, udmærket citat. Mon Ralph ville citeres for det?
>
> Mon Nietchze vil citereres?
Ikke af BW da *G*
Venligst Anita
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 21:07 |
|
Puk <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> stjal båndbredde med
følgende:
>> Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
> Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig bred
> enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
> 1. Manipulerende
> 2. Et magt middel
> 3. Nedværdigende
> 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
Hvis du nu læste, hvad vi skriver, så vil du se, at ovenstående punkter
_kan_ være vores opfattelse af kvinders gråd.
> For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
> i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
> gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
> for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
> følelser.
Netop. Du får virkelig sat alle de særlige kvindelige reaktionsmønstre i
perspektiv her
> Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter, at
> følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der bare
> og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre noget ved
> dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker det.
Du må bære over med os, Puk, vi er jo bare fatsvage mænd.
<ironi>
Og selvfølgelig skal vi da ikke gøre noget ved vores følelser. Nænejda, lad
os allesammen handle ud fra vore indskydelser og følelser, i samme øjeblik
de opstår. Det bliver sikkert en meget bedre verden, hvis vi gør det.
</ironi>
> Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og samme
> sted kan være så tilbagestående, at de ikke har forstået så
> simpel en pointe.
Igen, Puk, vi er jo blot fatsvage mænd, der ikke ved bedre. Du må bære over
med os og indtage et brækbekæmpende middel.
> I tråd efter tråd endevender vi, hvordan
> kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om deres følelser, ikke
> giver udtryk for deres følelser, er tavse og indadvendte osv osv.
> Gang på gang lyder det, at det må man bare acceptere. Fint nok.
> Men accepten af, hvordan man håndterer sine følelser og hvordan
> de kommer til udtryk bør fandme gå begge veje.
Ellers skal I kvinder jo nok være der til at korrekse os
--
-Jens B.
| |
Sott (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 07-06-02 22:21 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en meddelelse
news:adr3p7$176f$1@news.cybercity.dk...
Hey gutter og gutinder :0)
> > For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
> > i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
> > gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
> > for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
> > følelser.
>
> Netop. Du får virkelig sat alle de særlige kvindelige reaktionsmønstre i
> perspektiv her
Jeg er ked af muligvis at ødelægge hyggen - men jeg
var altså helt overbevist om, at Puk her i ovenstående
mente _mænd_.
Ja, jeg syntes det passede noget så perfekt til det jeg
har set og oplevet hos mænd.
Deres dybe suk, himmelvendte øjne, lettere smækken
med døren, de traskende fødder der pludselig nærmest
skal "slæbes" efter dem og jeg kunne blive ved....
Sjovt nok, gjorde det mig lige præcis så irriteret (hidsig),
som jeg fornemmer I fyre bliver over tøsernes gråd *hmm*
/Søs
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 22:57 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d012464$0$8952$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Jeg er ked af muligvis at ødelægge hyggen - men jeg
> var altså helt overbevist om, at Puk her i ovenstående
> mente _mænd_.
BINGO !!!! Du har vundet en pose jord *G*............og hvis du
er heldig så får du en staude-stikling med i købet *G*.
> Ja, jeg syntes det passede noget så perfekt til det jeg
> har set og oplevet hos mænd.
Det gør det faktisk også i forhold til det jeg har oplevet *S*.
Hvis altså ikke det bare er total tavshed altså *G*
> Deres dybe suk, himmelvendte øjne, lettere smækken
> med døren, de traskende fødder der pludselig nærmest
> skal "slæbes" efter dem og jeg kunne blive ved....
Jo jo *S*
> Sjovt nok, gjorde det mig lige præcis så irriteret (hidsig),
> som jeg fornemmer I fyre bliver over tøsernes gråd *hmm*
Irriteret ja absolut. Men jeg forventer absolut ikke at det
ophører. Det er bare hans måde at lukke ud på og jeg må så finde
en mand som lukker ud på en måde som jeg kan forholde mig til.
Sådan er det og det bliver ikke anderledes *S*
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 15:56 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:fX9M8.46979$4f4.1597411@news000.worldonline.dk...
Halløj Puk :0)
> BINGO !!!! Du har vundet en pose jord *G*............og hvis du
> er heldig så får du en staude-stikling med i købet *G*.
Shit - det må du ikke engang sige for sjov, jeg ville ikke
for min død vide, hvad jeg skulle stille op med den *LOL*
> Irriteret ja absolut. Men jeg forventer absolut ikke at det
> ophører. Det er bare hans måde at lukke ud på og jeg må så finde
> en mand som lukker ud på en måde som jeg kan forholde mig til.
> Sådan er det og det bliver ikke anderledes *S*
Sagt med andre ord - det ville kunne føre til en afslutning af
forholdet. Det ville "upassende" gråd sikkert også *S*
Tusinde hilsner
Søs
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:02 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d036d29$0$8966$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en
> meddelelse news:fX9M8.46979$4f4.1597411@news000.worldonline.dk...
>
> Halløj Puk :0)
>
>> BINGO !!!! Du har vundet en pose jord *G*............og hvis du
>> er heldig så får du en staude-stikling med i købet *G*.
>
> Shit - det må du ikke engang sige for sjov, jeg ville ikke
> for min død vide, hvad jeg skulle stille op med den *LOL*
Jeg tror ikke hun mener du skal have fyldt op
mellem ørene, for der er der jo fyldt op med tanker! *GGG*
MVH
Henning
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 19:15 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d039844$0$78782$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >> BINGO !!!! Du har vundet en pose jord *G*............og hvis du
> >> er heldig så får du en staude-stikling med i købet *G*.
> >
> > Shit - det må du ikke engang sige for sjov, jeg ville ikke
> > for min død vide, hvad jeg skulle stille op med den *LOL*
>
> Jeg tror ikke hun mener du skal have fyldt op
> mellem ørene, for der er der jo fyldt op med tanker! *GGG*
Takker for roserne, søde.
Knus
Søs, som futter lige over i dk.snak.snik *S*
| |
Puk (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 10-06-02 17:25 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d036d29$0$8966$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> > BINGO !!!! Du har vundet en pose jord *G*............og hvis
du
> > er heldig så får du en staude-stikling med i købet *G*.
>
> Shit - det må du ikke engang sige for sjov, jeg ville ikke
> for min død vide, hvad jeg skulle stille op med den *LOL*
Stik den ned i jorden og giv den een gang vand og stil den i et
solvendt vindue *S*.
> Sagt med andre ord - det ville kunne føre til en afslutning af
> forholdet. Det ville "upassende" gråd sikkert også *S*
Det ville det. Bortset fra, at jeg ikke længere tror, at jeg
overhovedet ville starte et forhold til en tavs mand.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 11-06-02 01:43 |
|
Puk skrev i en meddelelse news:pm4N8.29322$N46.1063606@news010.worldonline.dk...
Hej Puk *S*
> Det ville det. Bortset fra, at jeg ikke længere tror, at jeg
> overhovedet ville starte et forhold til en tavs mand.
Det kommer jo an på hvordan og hvornår, han er tavs.
Min kæreste var fra første færd skide god til at skrive
dejlige ting til mig, men har svært ved at sige dem, og
det er så ok, fordi han alligevel gør det engang imellem
og så tydeligt viser, han er glad for mig.
Da jeg lærte ham at kende, blev jeg glad for, at han
snakkede ligeså meget, som jeg selv gør. Og opfattede
ham bestemt ikke som tavs. Han snakker stadigvæk
meget, men når han bliver tavs, er det desværre altid,
når det drejer sig om personlige ting i vores forhold.
Det var jo ikke til at forudse *S*.
Da jeg nåede at blive temmelig glad for ham, før det
skete første gang, var det ligesom for sent at sige
stop, for mig. Og da det kun sker engang imellem, er
det til at leve med. Derfor betragter jeg ham stadigvæk
som en tavs mand i den henseende. Men har ikke
tænkt mig at ophøre med at være kæreste med ham
af den grund, da han virkelig anstrenger sig for at
ændre på tingenes tilstand.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 12-06-02 18:59 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae3h2v$8rl$2@sunsite.dk...
Hejsa Hanne
> Det kommer jo an på hvordan og hvornår, han er tavs.
Jo det gør det nok *S*.
> Min kæreste var fra første færd skide god til at skrive
> dejlige ting til mig, men har svært ved at sige dem, og
> det er så ok, fordi han alligevel gør det engang imellem
> og så tydeligt viser, han er glad for mig.
Jeg ville måske nok føle, at han ikke var den jeg havde regnet
med, at han var, hvis han ikke kunne sige de samme ting til mig
ansigt til ansigt, som han kunne i en mail eller på en chat.
> Da jeg lærte ham at kende, blev jeg glad for, at han
> snakkede ligeså meget, som jeg selv gør. Og opfattede
> ham bestemt ikke som tavs. Han snakker stadigvæk
> meget, men når han bliver tavs, er det desværre altid,
> når det drejer sig om personlige ting i vores forhold.
> Det var jo ikke til at forudse *S*.
Nej det er det jo ikke. Jeg skal heller ikke kunne undsige mig,
at jeg måske en dag ender med en mand, som er tavs omkring visse
ting. Men jeg tror generelt, at jeg har fået så rigeligt af
tavshed, at jeg mere eller mindre bevidst tester manden af, for
at se om han er typen der klapper i.
> Da jeg nåede at blive temmelig glad for ham, før det
> skete første gang, var det ligesom for sent at sige
> stop, for mig. Og da det kun sker engang imellem, er
> det til at leve med. Derfor betragter jeg ham stadigvæk
> som en tavs mand i den henseende. Men har ikke
> tænkt mig at ophøre med at være kæreste med ham
> af den grund, da han virkelig anstrenger sig for at
> ændre på tingenes tilstand.
Jeg tror altså også, at tingene ofte ser helt anderledes ud, når
man står midt i en forelskelse, og så når man forholder sig
rationelt til et hypotetisk spørgsmål.
Gang på gang oplever jeg, at der i alskens situationer ofte er et
stykke vej mellem teori og praksis blandt andet fordi teorien er
følelsesdistanceret og også fordi den er delvist fantasiforladt
og ikke evner at favne alle de små nuancer, som kan gøre en
verden til forskel i praksis.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 22:29 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:VWLN8.33211$N46.1331722@news010.worldonline.dk
Hejsa Puk
> Jeg ville måske nok føle, at han ikke var den jeg havde regnet
> med, at han var, hvis han ikke kunne sige de samme ting til
> mig ansigt til ansigt, som han kunne i en mail eller på en
> chat.
Han er bare en sammensat person som så mange andre.
Og han har svært ved at sige visse ting, fordi han synes,
de bliver forfladiget, når de bliver udtalt. Det er ikke, fordi
han ikke har lyst til at sige dem.
Og jeg er glad for, at han er i stand til at skrive det. Det er
ikke alle mænd, der bare kan det. Og efterhånden kommer
det også ud i ord.
> Nej det er det jo ikke. Jeg skal heller ikke kunne undsige
> mig, at jeg måske en dag ender med en mand, som er tavs
> omkring visse ting. Men jeg tror generelt, at jeg har fået
> så rigeligt af tavshed, at jeg mere eller mindre bevidst
> tester manden af, for at se om han er typen der klapper i.
_Når_ han bliver tavs, er det i en snak om vores forhold
eller andre personlige ting. Men han er ikke _altid_ tavs
i de situationer. Jeg tror, du misforstod det. Denne tråd
har f.eks. afstedkommet flere rigtig gode snakke, hvor
han bestemt ikke har været tavs, men har fået mig til
bedre at forstå hans tavshed.
> Jeg tror altså også, at tingene ofte ser helt anderledes ud,
> når man står midt i en forelskelse, og så når man forholder
> sig rationelt til et hypotetisk spørgsmål.
Selvfølgelig er det meget nemmere, da man ikke har
nogen følelser i klemme i den situation.
> Gang på gang oplever jeg, at der i alskens situationer ofte
> er et stykke vej mellem teori og praksis blandt andet fordi
> teorien er følelsesdistanceret og også fordi den er delvist
> fantasiforladt og ikke evner at favne alle de små nuancer,
> som kan gøre en verden til forskel i praksis.
Jeg er helt enig med dig.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 19:18 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:pm4N8.29322$N46.1063606@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> Stik den ned i jorden og giv den een gang vand og stil den i et
> solvendt vindue *S*.
Jeg føler mig allerede stresset og presset ud over alle
grænser - kan jeg ikke i stedet udforme en kombination
af uendelig rækker, og komme med et kvalificeret gæt
på en "løsning" på dette???? *fnis*
> > Sagt med andre ord - det ville kunne føre til en afslutning af
> > forholdet. Det ville "upassende" gråd sikkert også *S*
>
> Det ville det. Bortset fra, at jeg ikke længere tror, at jeg
> overhovedet ville starte et forhold til en tavs mand.
*S*
Tusinde hilsner
Søs, som futter ud i det blå........
| |
Tomas O. (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 12-06-02 19:58 |
|
Sott skrev:
SNIP
> Jeg føler mig allerede stresset og presset ud over alle
> grænser - kan jeg ikke i stedet udforme en kombination
> af uendelig rækker, og komme med et kvalificeret gæt
> på en "løsning" på dette???? *fnis*
Køb den plante der kaldes svigermors skarpe tunge. Den kan ikke
slås ihjel. Stil den et forholdsvist lyst sted og glem den. Ikke
engang jeg formår at nakke den.
SNIP
> Søs, som futter ud i det blå........
Det glemte du.. så FUT dk.snak.snik
Hilsen
Tomas
--
I hate quotations. Tell me what you know.
Ralph Waldo Emerson
| |
Bo Warming (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 12-06-02 20:34 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> wrote:
>>> Sagt med andre ord - det ville kunne føre til en afslutning af
>>> forholdet. Det ville "upassende" gråd sikkert også *S*
"Vedr "upassende gråd" er der udtryk om at "have mange bolde i luften" og
"have mange brikker at flytte med"
Mon ikke det er helt igennem godt at kunne græde, hvis der sker ægte.
Ligesom det på anden vis er oplysende og godt at supplere ord med
kropssprog.
Faren er vel uærlighed.Jeg talte lige med en barnløs fynbo, der havde fået
fjernet sin livmoder og det gav hende depression, som nu er pist væk pr
lykkepiller.
Men tidligere græd hun let over småting - nu aldrig.
Dog får hun våde øjne ved sentimentale films højdepunkter - hvilket også er
min eneste grådoplevelse i årtier, bortset fra et enkelt drama&nedtur.
Men HVIS nogle mænd har amputeret deres adgang til gråd, helt eller delvis,
fordi de fornemmede at en rask dreng bruger ord til at udtrykke sig, så er
det vist et meget lille problem.
Mine yngste børns mor pralede af at hun kunne være blevet skuespiller ved
det Kongelige, og viste på kommando en vibreren med underkæben, som alle
tolkede som et begyndende tilbageholdt grådanfald.
For at leve op til min fornuft , som hun beundrede (tror jeg) , gik hun
aldrig videre og våde øjne så jeg aldrig - ligesom hun ikke havde orgasme
med mig - men mine børn fortæller at hun ofte græder overfor deres stedfar ,
som de kalder en tøffelhelt, og at hun derved får sin vilje. Og hun
fortæller mig at deres sexliv er meget bedre end vores var.
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 16:13 |
|
Puk <powderfjernmig@worldonlinefjernmig.dk> skrev i en meddelelse
news:fX9M8.46979$4f4.1597411@news000.worldonline.dk...
> "Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3d012464$0$8952$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
Hej Puk og Søs
>> Deres dybe suk, himmelvendte øjne, lettere smækken
>> med døren, de traskende fødder der pludselig nærmest
>> skal "slæbes" efter dem og jeg kunne blive ved....
>
> Jo jo *S*
>
>> Sjovt nok, gjorde det mig lige præcis så irriteret (hidsig),
>> som jeg fornemmer I fyre bliver over tøsernes gråd *hmm*
>
> Irriteret ja absolut. Men jeg forventer absolut ikke at det
> ophører. Det er bare hans måde at lukke ud på og jeg må så finde
> en mand som lukker ud på en måde som jeg kan forholde mig til.
> Sådan er det og det bliver ikke anderledes *S*
Kan genkende mig selv, så jeg var ikke i tvivl om at Puk
mente mænd *GGG*
Mig : " Åhhh nej!!! Ikke nu igen!" ( himmelvendte øjne) *G*
Men jeg kommer ofte til at skrup grine, hvis min partner
er rasende, og så tager det jo sin tid, at få en konstruktiv
dialog i gang.
MVH
Henning
| |
Hanne L (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 11-06-02 01:45 |
|
Henning skrev i en meddelelse news:3d037085$0$78757$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning
> Men jeg kommer ofte til at skrup grine, hvis min partner
> er rasende, og så tager det jo sin tid, at få en konstruktiv
> dialog i gang.
Undrer det dig?
Jeg ville blive endnu mere rasende, hvis min mand
grinede ad mig i den situation, hvor jeg går ud fra,
at jeg gerne ville tages alvorligt.
Kærligst
Hanne L
| |
Henning (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 11-06-02 06:49 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae3h48$8u3$2@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
news:3d037085$0$78757$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning
Hej Hanne
>
> > Men jeg kommer ofte til at skrup grine, hvis min partner
> > er rasende, og så tager det jo sin tid, at få en konstruktiv
> > dialog i gang.
>
> Undrer det dig?
Ud fra devisen, jeg skal rumme hendes gråd, skal
hun vel også rumme mit latterbrøl ikke? *GGG*
> Jeg ville blive endnu mere rasende, hvis min mand
> grinede ad mig i den situation, hvor jeg går ud fra,
> at jeg gerne ville tages alvorligt.
Jeg skal altså bare undlade at reagere på kvindens
følelsesudbrud, medens hun gerne må reagere på
mine ditto? *GGG*
Men nej det undre mig da ikke, men hun ved at
jeg kan reagere sådan *GGG*
MVH
Henning
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 14:22 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d058f61$0$71631$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning
> Ud fra devisen, jeg skal rumme hendes gråd, skal
> hun vel også rumme mit latterbrøl ikke? *GGG*
Hvis du kan brøle af latter i situationen, viser det, at
du har overskud og dermed også overskud til at lade
være med at nedgøre din partner ved at grine af hende.
Er man rasende eller græder, er det IMO tegn på, at
man ikke ligefrem er ovenpå eller i fuld kontrol, hvorfor
det er sværere at reagere, som man måske hellere
ville.
>> Jeg ville blive endnu mere rasende, hvis min mand
>> grinede ad mig i den situation, hvor jeg går ud fra,
>> at jeg gerne ville tages alvorligt.
> Jeg skal altså bare undlade at reagere på kvindens
> følelsesudbrud, medens hun gerne må reagere på
> mine ditto? *GGG*
Nu er det vist dig, der manipulerer *S*.
Der er forskel på følelsesudbrud, hvorfor de ikke kan
slås over en kam. Der er dem, der kommer af overskud,
og dem, der kommer af det modsatte. Så gæt selv, hvad
jeg vil svare *SSS*.
> Men nej det undre mig da ikke, men hun ved at
> jeg kan reagere sådan *GGG*
Det gør det måske lettere for hende at acceptere.
Specielt hvis I får snakket med hinanden bagefter,
og det er jeg ret overbevist om, at netop I to gør.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 14-06-02 15:02 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aecqnl$p2r$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Hvis du kan brøle af latter i situationen, viser det, at
> du har overskud og dermed også overskud til at lade
> være med at nedgøre din partner ved at grine af hende.
> Er man rasende eller græder, er det IMO tegn på, at
> man ikke ligefrem er ovenpå eller i fuld kontrol, hvorfor
> det er sværere at reagere, som man måske hellere
> ville.
Altså skal følelser opstået af overskud, holdes nede
- hvis det er "hensigtsmæssigt" i situationen.
> >> Jeg ville blive endnu mere rasende, hvis min mand
> >> grinede ad mig i den situation, hvor jeg går ud fra,
> >> at jeg gerne ville tages alvorligt.
>
> > Jeg skal altså bare undlade at reagere på kvindens
> > følelsesudbrud, medens hun gerne må reagere på
> > mine ditto? *GGG*
>
> Nu er det vist dig, der manipulerer *S*.
> Der er forskel på følelsesudbrud, hvorfor de ikke kan
> slås over en kam. Der er dem, der kommer af overskud,
> og dem, der kommer af det modsatte. Så gæt selv, hvad
> jeg vil svare *SSS*.
Mens følelser der er opstået af 'underskud'/uligevægt
ikke skal, selvom det ville være hensigtsmæssigt i
situationen.
Ergo: Det der kommer af underskud har sin berettigelse
og skal have lov at komme ud, det der kommer af overskud,
har ikke sammen berettigelse og skal ikke på samme måde
have lov at komme ud.
Jeg synes, at det minder om jantelov.
"Jeg skal have lov at græde, du skal ikke have lov at le".
Bop-bop... jeg ser nu hellere grin end gråd, det virker
mere livsbekræftigende og eftersom alle følelser "smitter"
ser jeg hellere smil og latter smitte, end gråd og måske
bare som eksempel surhed.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 14-06-02 17:45 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d09f80c$0$71659$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> Altså skal følelser opstået af overskud, holdes nede
> - hvis det er "hensigtsmæssigt" i situationen.
Nej det synes jeg ikke *S*.
Det er det der "skal" som jeg ikke kan lide.
> Mens følelser der er opstået af 'underskud'/uligevægt
> ikke skal, selvom det ville være hensigtsmæssigt i
> situationen.
Hvis man kan og selv føler at det er rimeligt og når at tænke
over det osv osv, så kan man da sagtens holde det nede. Men så
meget tænker jeg sgu ikke, når jeg græder. Når jeg græder er det
jo netop fordi jeg ikke har mere overskud så jeg er nødt til at
lukke damp ud, præcis ligesom man kan blive så irriteret, at man
er nødt til at bande før man igen kan snakke ordentlig sammen.
> Ergo: Det der kommer af underskud har sin berettigelse
> og skal have lov at komme ud, det der kommer af overskud,
> har ikke sammen berettigelse og skal ikke på samme måde
> have lov at komme ud.
>
> Jeg synes, at det minder om jantelov.
Det synes jeg bestemt ikke.
Men det giver vel sig selv, at den som har overskud (hvis nogen
da har det) jo så også har mere kontrol både mig sig selv og
situationen. Så den som har overskud kunne jo vælge at dele det.
Ikke at man *skal* som du er inde på længere oppe. Men når jeg
har overskud så deler jeg det gerne, og jeg ville faktisk regne
med det samme fra min partner.
> Bop-bop... jeg ser nu hellere grin end gråd, det virker
> mere livsbekræftigende og eftersom alle følelser "smitter"
> ser jeg hellere smil og latter smitte, end gråd og måske
> bare som eksempel surhed.
Jeg synes nu ikke at alle følelser smitter *S*.
Jeg har da flere gange været i situationer hvor folk har moret
sig kosteligt over et eller andet, som jeg simpelthen tager for
alvorligt til at more mig over, hvorfor det slet ikke smitter,
når andre ler af det.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:29 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:p1pO8.43365$N46.1636639@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> Hvis man kan og selv føler at det er rimeligt og når at tænke
> over det osv osv, så kan man da sagtens holde det nede. Men så
> meget tænker jeg sgu ikke, når jeg græder. Når jeg græder er det
> jo netop fordi jeg ikke har mere overskud så jeg er nødt til at
> lukke damp ud, præcis ligesom man kan blive så irriteret, at man
> er nødt til at bande før man igen kan snakke ordentlig sammen.
*S*
Jeg kommer til at tænke på, at du måske er lige så ikke-
tænkende ved gråd, som jeg er ved liderlighed .
Vi har måske simpelthen forskellige udvalgte ting, hvor
vi vælger at give helt lost.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (15-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 15-06-02 09:17 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d09f80c$0$71659$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
> Altså skal følelser opstået af overskud, holdes nede
> - hvis det er "hensigtsmæssigt" i situationen.
Det siger jeg ikke noget om generelt. Jeg ser kun på
Hennings eksempel, hvor han griner ad sin kone i en
situation, hvor hun er rasende. Og så er der selvfølgelig
forskel på, hvorfor hun er rasende. Er hun det over en
praktisk bagatel, kan det være forløsende, at han griner.
Men er hun det, fordi hun føler, han har trådt på hendes
følelser, er det en dårlig løsning. Der er det nu engang
ham, der står med overskuddet til at have det overblik,
han selv siger, han plejer at kunne have.
Men da du selv snakker om at opføre sig hensigtsmæssigt,
kan det sikkert ikke være svært for dig at se, at det i det
tilfælde ville være hensigtsmæssigt at lade være med
at grine.
Jeg bryder mig ikke om at generalisere, da der i de
forskellige situatuíoner vil være så mange nuancer, der
har indflydelse på, hvad der er bedst at gøre.
>> Nu er det vist dig, der manipulerer *S*.
>> Der er forskel på følelsesudbrud, hvorfor de ikke kan
>> slås over en kam. Der er dem, der kommer af overskud,
>> og dem, der kommer af det modsatte. Så gæt selv, hvad
>> jeg vil svare *SSS*.
> Mens følelser der er opstået af 'underskud'/uligevægt
> ikke skal, selvom det ville være hensigtsmæssigt i
> situationen.
Igen vil jeg ikke generalisere, men bare sige, at der
både er situationer, hvor det er hensigtsmæssigt
og så dem, hvor man, selvom det ville være godt,
simpelthen ikke har overblikket til at kunne vælge
det mest hensigtsmæssige.
> Ergo: Det der kommer af underskud har sin berettigelse
> og skal have lov at komme ud, det der kommer af overskud,
> har ikke sammen berettigelse og skal ikke på samme måde
> have lov at komme ud.
Nu generaliserer du, og det kan jeg slet ikke deltage i.
> Jeg synes, at det minder om jantelov.
> "Jeg skal have lov at græde, du skal ikke have lov at le".
Pjat. Det har jeg aldrig sagt.
> Bop-bop... jeg ser nu hellere grin end gråd, det virker
> mere livsbekræftigende og eftersom alle følelser "smitter"
> ser jeg hellere smil og latter smitte, end gråd og måske
> bare som eksempel surhed.
Der er altså situationer, hvor der absolut ikke skal
grines, fordi det slet ikke passer ind, men viser, at
man skider på den andens følelse, og her tænker
jeg ikke specifikt på Hennings eksempel.
Mens latteren andre gange kan løse op for det hele.
Men det kommer både an på emnet, der er til
diskussion, hvordan situationen er og de involverede
personer. Der gælder ingen generelle regler, selvom
det ville være nemt, hvis der fandtes en manual for
den slags.
Selvom man har lov til at sige fra i visse situationer,
har man også lov til at stille krav til den anden, når
man valgt at have et forhold til hinanden. Det er nu
engang forpligtende at involvere sig følelsesmæssigt.
Man kan ikke bare bede den anden gå ad helvede til,
fordi det ikke passer en, at vedkommende viser sine
følelser. Man må lade være med at være i et forhold,
hvis man ikke er i stand til at vise respekt for hinanden.
Og ja, selvfølgelig gælder den begge veje.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Henning (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 17-06-02 05:25 |
|
Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aecqnl$p2r$1@sunsite.dk...
> Henning skrev i en meddelelse
> news:3d058f61$0$71631$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> Hej Henning
Hej Hanne
>> Ud fra devisen, jeg skal rumme hendes gråd, skal
>> hun vel også rumme mit latterbrøl ikke? *GGG*
>
> Hvis du kan brøle af latter i situationen, viser det, at
> du har overskud og dermed også overskud til at lade
> være med at nedgøre din partner ved at grine af hende.
> Er man rasende eller græder, er det IMO tegn på, at
> man ikke ligefrem er ovenpå eller i fuld kontrol, hvorfor
> det er sværere at reagere, som man måske hellere
> ville.
Nu overdrev jeg en hel del, jeg forsøger virkelig
at beherske mig, og sidder og bider mig selv i tungen
for ikke at komme til at grine, men det kan jo ikke
helt skjules at det bobler indvendigt, men det er ovre
på et par minutter
MVH
Henning
| |
Bo Warming (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 17-06-02 07:28 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3d0d649b$0$229$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Er man rasende eller græder, er det IMO tegn på, at
> > man ikke ligefrem er ovenpå eller i fuld kontrol, hvorfor
> > det er sværere at reagere, som man måske hellere
> > ville.
Talrige forskere har kaldt RASERI=KORTVARIG SINDSYGE, og jeg synes det er en
frugtbar tanke at medtage GRÅD = IKKE FULD KONTROL, altså tegn på at
umyndiggørelse kan komme på tale (ligesom hvis en manisk ægtemand formøbler
familieformuen for at købe luksuslystbåde, og psykiatere umyndiggør).
_Raseri_ kan afstedkomme vold, så her er ansvarsløsheden bekymrende.
_Gråd_ er bare tidsspilde for partneren - og den kloge kvinde, der får tårer
i øjnene, sætter sig ind i sit eget rum og mediterer, og undlader at belaste
familien med sin altid ufrugtbare "sygdom".
Når hun efter kort tid er afklaret, åbner hun sig med kloge ord til
partneren.
Ingen bør hæmme sin gråd, hvis den bidrager til indre dialog - fortrængning
er noget skidt.
_Orgasme_ kaldtes af gamle græske filosoffer for et "kortvarigt epileptisk
anfald", men her har vi udviklet påskønnelse, og skadelighed er jo nul, så
her ville det være for langt ude at tale om ufornuft med sygdomspræg.
Snarere en prisbillig, gavnlig og ret bivirkningsfri ekstase
Men ærlighed bør altid overvejes.
Kipling skrev at kvinders tudeture er så velsignelsesrige for dem som en
cigar for en mand.
Et tankevækkende overlap mellem gråd og psykosomatisk sygdom har vi i det
katolske lande, hvor hvert år overspændte intense kvinder mediterer sig op
til med-lidelse med Jesus på korset, så de får herpes-sår i hænderne og
anklerne, der hvor der ifølge altertavler sad søm i Jesus. "Stigmatisering"
kaldes hypokondrien, som man engang kunne blive helgen på (bl.a. Frans af
Assisi)
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 00:45 |
|
Henning skrev i en meddelelse news:3d0d649b$0$229$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning
> Nu overdrev jeg en hel del, jeg forsøger virkelig
> at beherske mig, og sidder og bider mig selv i tungen
> for ikke at komme til at grine, men det kan jo ikke
> helt skjules at det bobler indvendigt, men det er ovre
> på et par minutter
Du ved jo godt, at jeg bestemt ikke opfatter dig som en
grov mand, der ville bruge latteren til at nedgøre din kone,
så jeg ved, det ikke er derfor, du gør det.
Men vi kan alle komme til at grine på de absolut forkerte
tidspunkter uden altid at vide hvorfor.
Jeg kom desværre, som 12-årig, til at grine, da min far
fortalte, at min farmor var død, selvom jeg blev dybt ked
af det
Kærligst
Hanne L
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:03 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:adr3p7$176f$1@news.cybercity.dk...
> Hvis du nu læste, hvad vi skriver, så vil du se, at ovenstående
punkter
> _kan_ være vores opfattelse af kvinders gråd.
Tænk jeg synes faktisk, at jeg har nærlæst og det virker ret
kategorisk på mig, det som bliver sagt.
> Netop. Du får virkelig sat alle de særlige kvindelige
reaktionsmønstre i
> perspektiv her
Eller også er du bare langsommere end Søs *G*
> Du må bære over med os, Puk, vi er jo bare fatsvage mænd.
Ja tilsyneladende *S*.
> <ironi>
> Og selvfølgelig skal vi da ikke gøre noget ved vores følelser.
Nænejda, lad
> os allesammen handle ud fra vore indskydelser og følelser, i
samme øjeblik
> de opstår. Det bliver sikkert en meget bedre verden, hvis vi
gør det.
> </ironi>
Og igen må jeg så konstatere *S*. For jeg sagde ikke, at man
ikke kunne eller skulle gøre noget ved sine egne følelser, blot
at man ikke er ansvarlig for andres og ikke behøver at påtage sig
et ansvar for de følelser, hvis man mener det er urimeligt. Så
når nogen bliver ked af det du siger, så betyder det ikke at du
skal lade være med at sige det eller tage ansvar for deres
følelser, det skal de nemlig selv gøre.
Det er fint nok at passe på hinanden i det omfang man kan og vil.
Men ens største ansvar er i mine øjne at tage vare på sig selv
ellers er man nemlig sjældent til ret megen nytte for hverken sig
selv eller andre, og det at tage vare på sig selv inkluderer ikke
at tage ansvar for andres følelser, når det virker urimeligt for
en selv.
> Igen, Puk, vi er jo blot fatsvage mænd, der ikke ved bedre. Du
må bære over
> med os og indtage et brækbekæmpende middel.
Jeg bærer over og tager så en pause, når det bliver for meget
*S*.
> Ellers skal I kvinder jo nok være der til at korrekse os
Skal vi? Jeg går bare min vej.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 22:21 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:g1aM8.46983$4f4.1597592@news000.worldonline.dk...
Hej Puk (jeg "mis"bruger lige dit indlæg)
> Og igen må jeg så konstatere *S*. For jeg sagde ikke, at man
> ikke kunne eller skulle gøre noget ved sine egne følelser, blot
> at man ikke er ansvarlig for andres og ikke behøver at påtage sig
> et ansvar for de følelser, hvis man mener det er urimeligt. Så
> når nogen bliver ked af det du siger, så betyder det ikke at du
> skal lade være med at sige det eller tage ansvar for deres
> følelser, det skal de nemlig selv gøre.
> Det er fint nok at passe på hinanden i det omfang man kan og vil.
> Men ens største ansvar er i mine øjne at tage vare på sig selv
> ellers er man nemlig sjældent til ret megen nytte for hverken sig
> selv eller andre, og det at tage vare på sig selv inkluderer ikke
> at tage ansvar for andres følelser, når det virker urimeligt for
> en selv.
Herover får du lige sat ord på det jeg roder rundt med i
tråden: "Teenager går i mine skuffer".
Nemlig at man ikke er ansvarlig for andres følelser, og
ikke behøver påtage sig et sådant ansvar, hvis man finder
det urimeligt.
Det gælder for mig i _alle_ relationer.
Jeg kan vælge at gøre det, men der er efter min mening
ingen steder, hvor jeg _skal/bør_ gøre det.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Henning (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 08-06-02 00:33 |
|
Jens Bruun <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en meddelelse
news:adr3p7$176f$1@news.cybercity.dk...
> Ellers skal I kvinder jo nok være der til at korrekse os
Det er jo en stor del af hele kærnen i forståelses
problematikken, kønnene snakker forbi hinanden,
når de ikke magter at sætte sig ind i hinandens
måde at opleve verdenen på
Når mænd siger, de forstår kvinderne, opfatter
kvinderne det som om, at så er alt jo i orden og
så kan mændene jo bare rette sig derefter og derved
undgå selv at sætte sig ind i mænds opfattelse af
livet og køns-relationer, *reagerer i agressivt på gråd,
er det bare ærgerligt, for vores måde forstår i jo
og har at rette jer der efter, ellers er i mænd nogle
svage skvat-røve, der ikke kan hamle op med stærke
kvinder*
Ud fra denne debat , kan jeg se der er en tydelig
forståelses problematik, hvor nogle kvinder
begynder at spørge om det så ikke er i orden at græde
når man brækker benet? Hvor er vi henne?
Det hele handler om, følelser og rationalitet i konflikt-
situationer og her fortæller mændene næsten enstemmigt
at de opfatter kvinders gråd i den forbindelse som noget
der trigger til mændenes "sorte" sider. Det burde da for hulen
få nogle kvinder til at tænke over livet og tilværelsen?
Skal vi da for katten blive ved med at stå på hver sin side
af motorvejen i mylder-trafikken og råbe til hinanden?
Uanset mine psykologiske preferangser, så er vi summen
af vores hidtidige liv! Men det kan jo ændres i fremtiden,
hvis man ikke er for fastlåst i de af fortiden betingede
adfærdsmønstre. ( Fri mig for hønen eller ægget diskutionen
i den forbindelse)
MVH
Henning
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 01:35 |
|
In article <3d0142cb$0$8961$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Når mænd siger, de forstår kvinderne, opfatter
> kvinderne det som om, at så er alt jo i orden og
> så kan mændene jo bare rette sig derefter og derved
> undgå selv at sætte sig ind i mænds opfattelse af
> livet og køns-relationer,
Efter min mening en ret grov generalisering. Lidt ligesom hvis jeg
påstod, at denne debat med al ønskelig tydelighed beviser, at mænd bare
ikke fatter en brik...heller ikke når det handler om kvinder.
> *reagerer i agressivt på gråd,
> er det bare ærgerligt, for vores måde forstår i jo
> og har at rette jer der efter, ellers er i mænd nogle
> svage skvat-røve, der ikke kan hamle op med stærke
> kvinder*
Og helt nøjagtigt hvordan adskiller det sig fra : "Bliver du ked af det i
en konflikt? Det er da bare surt show, for dine følelser forplumrer
kommunikationen, og er dermed årsagen til problemet, så hvis du ikke
pakker dine følelser væk, er du en manipulerende grædekone."
> Det hele handler om, følelser og rationalitet i konflikt-
> situationer og her fortæller mændene næsten enstemmigt
> at de opfatter kvinders gråd i den forbindelse som noget
> der trigger til mændenes "sorte" sider. Det burde da for hulen
> få nogle kvinder til at tænke over livet og tilværelsen?
Og en bunke kvinder siger til Jer, at gråd er en følelse på lige fod med
latter og vrede, som er en stor del af kommunikation i parforholdet *og*
en vigtig faktor i at sørge for og passe på sig selv i konflikten. Det
burde da for hulen få nogle mænd til at tænke over livet og tilværelsen?
> Skal vi da for katten blive ved med at stå på hver sin side
> af motorvejen i mylder-trafikken og råbe til hinanden?
Næh - jeg synes sådan set, at vi skulle forsøge at løbe uskadte over
vejbanen og mødes på midterrabatten.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 22:24 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176b6fb2b34794159896b9@news.tele.dk...
> Næh - jeg synes sådan set, at vi skulle forsøge at løbe uskadte over
> vejbanen og mødes på midterrabatten.
Kræver det så ikke også en anerkendelse af, at vores
gråd altså i visse situationer er så uhensigtsmæssig at
det kunne være bedre at lade være med at græde,
ligesom mænd så kunne anerkende at i visse situationer
er deres tavshed så uhensigtsmæssig, at det kunne være
bedre at sige noget?
/Søs
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 23:00 |
|
In article <3d02769e$0$74219$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott_s@hotmail.com says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176b6fb2b34794159896b9@news.tele.dk...
>
> > Næh - jeg synes sådan set, at vi skulle forsøge at løbe uskadte over
> > vejbanen og mødes på midterrabatten.
>
> Kræver det så ikke også en anerkendelse af, at vores
> gråd altså i visse situationer er så uhensigtsmæssig at
> det kunne være bedre at lade være med at græde,
> ligesom mænd så kunne anerkende at i visse situationer
> er deres tavshed så uhensigtsmæssig, at det kunne være
> bedre at sige noget?
Jo, det har du ret i. Det var bare ikke den indstilling, jeg læste ud af
Hennings indlæg. Derfor var mit svar nok også en anelse surt - sorry.
Jeg er bare forvirret omkring det her med, når gråd er uhensigtsmæssig.
For hvem skal jeg tage hensyn til i hvilke situationer? Hvis jeg brug for
at komme af med min gråd for at kunne fortsætte i situationen - og
samtidigt er klar over, at netop den gråd i min kærestes øjne vil være
meningsforstyrrende?
Jeg kunne ikke nære mig for at spørge min kæreste om, hvordan han ville
opfatte det, hvis jeg begyndte at græde midt i et skænderi - og indrømmet
til min store forbavselse, svarede han, at han straks ville få det skidt
med, at han var gået for langt. Da jeg så spurgte ham om, hvorfor det
ikke faldt ham ind, at jeg kunne være ked af skænderiet *uden*, at det
var ensbetydende med, at han havde gjort noget galt, så blev han helt
paf. Dét havde han da aldrig overvejet - i hans begrebsverden græder en
kvinde, når manden er gået for langt. Han sagde med det samme, at hans
umiddelbare reaktion på min gråd ville være at forsøge at gøre mig glad.
Det er da frustrerende! Nårh - vi fik en god snak ud af det om alle de
signaler, vi sender afsted uden at overveje, at modtageren måske lægger
noget helt andet i det, end vi selv gør. Og vi er da begge blevet mere
bevidste om vigtigheden i at *sige* tingene klart, for nogle gange mener
vi jo nok, at det er sagt meget tydeligt, og så har den anden alligevel
ikke forstået, hvad vi mente. Så nu håber jeg, at hvis vi ender i et
skænderi en dag, hvor jeg begynder at græde, så kan jeg huske at sige, at
jeg er ked af det, vred og frustreret - og lad os så skændes videre!
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 23:28 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176c9cd766c990169896ba@news.tele.dk...
> Jo, det har du ret i. Det var bare ikke den indstilling, jeg læste ud af
> Hennings indlæg. Derfor var mit svar nok også en anelse surt - sorry.
Jeg tror bare, at Henning "glemte"/undlod at tage fløjls-
handsker på i disse dage *S*
> Jeg er bare forvirret omkring det her med, når gråd er uhensigtsmæssig.
> For hvem skal jeg tage hensyn til i hvilke situationer? Hvis jeg brug for
> at komme af med min gråd for at kunne fortsætte i situationen - og
> samtidigt er klar over, at netop den gråd i min kærestes øjne vil være
> meningsforstyrrende?
Jamen, jeg tror også, at det er meget, meget svært - og et
meget ømtåleligt emne. Måske fordi jeg fornemmer, at
det faktisk er meget vigtigt, et område hvor vi som køn
ville nyde godt af at nærme os hinanden lidt i forståelse
og accept af, at vi altså opfatter den samme ting forskelligt
i forskellige situationer.
> Jeg kunne ikke nære mig for at spørge min kæreste om, hvordan han ville
> opfatte det, hvis jeg begyndte at græde midt i et skænderi - og indrømmet
> til min store forbavselse, svarede han, at han straks ville få det skidt
> med, at han var gået for langt. Da jeg så spurgte ham om, hvorfor det
> ikke faldt ham ind, at jeg kunne være ked af skænderiet *uden*, at det
> var ensbetydende med, at han havde gjort noget galt, så blev han helt
> paf. Dét havde han da aldrig overvejet - i hans begrebsverden græder en
> kvinde, når manden er gået for langt. Han sagde med det samme, at hans
> umiddelbare reaktion på min gråd ville være at forsøge at gøre mig glad.
>
> Det er da frustrerende! Nårh - vi fik en god snak ud af det om alle de
> signaler, vi sender afsted uden at overveje, at modtageren måske lægger
> noget helt andet i det, end vi selv gør. Og vi er da begge blevet mere
> bevidste om vigtigheden i at *sige* tingene klart, for nogle gange mener
> vi jo nok, at det er sagt meget tydeligt, og så har den anden alligevel
> ikke forstået, hvad vi mente. Så nu håber jeg, at hvis vi ender i et
> skænderi en dag, hvor jeg begynder at græde, så kan jeg huske at sige, at
> jeg er ked af det, vred og frustreret - og lad os så skændes videre!
Se, det er da en løsning, jeg synes virker god - i hvert fald "på
papiret" *S*
Tusinde hilsner
Søs
| |
Kirstine (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 09-06-02 08:18 |
|
In article <3d0285aa$0$74238$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott_s@hotmail.com says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176c9cd766c990169896ba@news.tele.dk...
>
> > Jo, det har du ret i. Det var bare ikke den indstilling, jeg læste ud af
> > Hennings indlæg. Derfor var mit svar nok også en anelse surt - sorry.
>
> Jeg tror bare, at Henning "glemte"/undlod at tage fløjls-
> handsker på i disse dage *S*
Ja, det kan jo ske
> > Jeg er bare forvirret omkring det her med, når gråd er uhensigtsmæssig.
> > For hvem skal jeg tage hensyn til i hvilke situationer? Hvis jeg brug for
> > at komme af med min gråd for at kunne fortsætte i situationen - og
> > samtidigt er klar over, at netop den gråd i min kærestes øjne vil være
> > meningsforstyrrende?
>
> Jamen, jeg tror også, at det er meget, meget svært - og et
> meget ømtåleligt emne. Måske fordi jeg fornemmer, at
> det faktisk er meget vigtigt, et område hvor vi som køn
> ville nyde godt af at nærme os hinanden lidt i forståelse
> og accept af, at vi altså opfatter den samme ting forskelligt
> i forskellige situationer.
Du har helt ret. Den store fejl vil nok være, hvis man forventer, at det
kan gøres "på den helt rigtige måde".
> SNIP om at skændes videre
> Se, det er da en løsning, jeg synes virker god - i hvert fald "på
> papiret" *S*
*G* Ja - og jeg håber nu heller ikke, at jeg ender med at få lov til at
teste det i praksis.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 10:46 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176d1faa9765ec969896bc@news.tele.dk...
Hej Kirstine :0)
> Du har helt ret. Den store fejl vil nok være, hvis man forventer, at det
> kan gøres "på den helt rigtige måde".
Den rigtige måde er jo mangeartet, for de forskellige mennsker *S*
> *G* Ja - og jeg håber nu heller ikke, at jeg ender med at få lov til at
> teste det i praksis.
Det forstår sig.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 18:09 |
|
Sott <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0285aa$0$74238$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176c9cd766c990169896ba@news.tele.dk...
Hej Kristine
>
>> Jo, det har du ret i. Det var bare ikke den indstilling, jeg læste
>> ud af Hennings indlæg. Derfor var mit svar nok også en anelse surt -
>> sorry.
*G*
> Jeg tror bare, at Henning "glemte"/undlod at tage fløjls-
> handsker på i disse dage *S*
Ihhhh altså Søs! Nu må du ikke afsløre mig *G*
( Jeg var altså træt af lokumsbrætter og firkantede negle) *G*
>> Det er da frustrerende! Nårh - vi fik en god snak ud af det om alle
>> de signaler, vi sender afsted uden at overveje, at modtageren måske
>> lægger noget helt andet i det, end vi selv gør. Og vi er da begge
>> blevet mere bevidste om vigtigheden i at *sige* tingene klart, for
>> nogle gange mener vi jo nok, at det er sagt meget tydeligt, og så
>> har den anden alligevel ikke forstået, hvad vi mente. Så nu håber
>> jeg, at hvis vi ender i et skænderi en dag, hvor jeg begynder at
>> græde, så kan jeg huske at sige, at jeg er ked af det, vred og
>> frustreret - og lad os så skændes videre!
Det glæder mig du løb halvvejs over motorvejen og mine indlæg
ikke er skrevet forgæves
Hvad Søs har skrevet i debatten, er stort set dækkende for
hvad jeg mener og ville svarer, hvis jeg havde hendes formidable
formuleringsevne!
( hun læser mine tanker som en åben bog) *GGG*
Held og Lykke
Til dig og dine i fremtiden!
Henning
| |
Gudrun (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 08-06-02 09:37 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> ulejligede sig med at skrive:
>Det hele handler om, følelser og rationalitet i konflikt-
>situationer og her fortæller mændene næsten enstemmigt
>at de opfatter kvinders gråd i den forbindelse som noget
>der trigger til mændenes "sorte" sider. Det burde da for hulen
>få nogle kvinder til at tænke over livet og tilværelsen?
Jeg undrer mig lige en anelse her Henning, for hvorfor er det
kvinderne som skal begynde at tænke over livet og tilværelsen?
Hvorfor er det ikke mændene, som skal efterrationalisere, kigge indad
og dermed måske få en forståelse af hvorfor de ikke kan rumme kvinders
gråd. Hvorfor er det ikke dem, som måske skal arbejde med at finde en
metode til at tackle den (åbenbart) meget almindelige kvindegråd?
Jeg er enig i, at gråd kan anvendes som middel til manipulation. Gråd
er fantastisk effektfuldt, men ikke desto mindre ved jeg med mig selv,
at jeg ind imellem kan begynde at græde i frustration og ikke mindst
vrede - dette ikke for at manipulere, men som en uundgåelig
følelsesmæssig reaktion.
Måske ville det for mændenes vedkommende vise sig at være meget
værdifuldt at finde en metode, som for dem bevirkede, at de kunne
komme gennem disse situationer uden at føle sig anklagede, skamfulde,
nødt til at give efter, trøste eller hvad de nu føler...
Jeg mener fortsat, at gråd er en følelsesmæssig reaktion, som ikke
sådan lige lader sig styre og personligt kan jeg da godt styre min
vrede, men ikke min gråd - vreden kan jeg holde indeni - det kan jeg
ikke med gråden. Derfor ser jeg en stor værdi i, at mænd lærer at være
tilstede i situationen, lærer at håndtere kvinders gråd og lærer at
sige fra over for den på en konstruktiv og befordrende måde i stedet
for at reagere med vrede - jeg er sikker på at at opøve metoder til
det, ville give mange mænd (herinde) overskud i disse situationer,
således at snakken ikke stopper i det øjeblik kvinden begynder at
græde - er jeg helt galt afmarcheret?
>Skal vi da for katten blive ved med at stå på hver sin side
>af motorvejen i mylder-trafikken og råbe til hinanden?
>Uanset mine psykologiske preferangser, så er vi summen
>af vores hidtidige liv! Men det kan jo ændres i fremtiden,
>hvis man ikke er for fastlåst i de af fortiden betingede
>adfærdsmønstre. ( Fri mig for hønen eller ægget diskutionen
>i den forbindelse)
Jamen netop! Men det går vel ikke kun den ene vej - altså henvendt til
kvinderne - men da i lige så høj grad den anden, nemlig mændenes
fastholdelse af deres adfærdsmønstre (vrede, afmagt, skyldfølelse
o.s.v.), ikke?
Knus Gudrun
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 22:31 |
|
"Gudrun" <great_gudrun@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:spf3gu0dto5b14abfba93rhjs8dfbr3gaq@4ax.com...
> Hvorfor er det ikke mændene, som skal efterrationalisere, kigge indad
> og dermed måske få en forståelse af hvorfor de ikke kan rumme kvinders
> gråd. Hvorfor er det ikke dem, som måske skal arbejde med at finde en
> metode til at tackle den (åbenbart) meget almindelige kvindegråd?
Jeg kommer lige til at tænke på, at hvorfor er det mere
legalt at "kræve" at den anden part skal kunne "containe"
ens følelser og følelsesudbrud, end det er at melde ud,
at man som "den anden part" ikke kan/vil "containe"
disse følelser/følelsesudbrud for den anden.
Hvis du f.eks. ikke kan rumme mine følelsesudbrud,
kunne det meget vel være ligeså meget mit ansvar ikke
at "pådutte" dig disse i vores forhold - som det kunne
være dit ansvar partout at skulle rumme dem - eller hva'?
Det her er faktisk meget sjovt, for når jeg tidligere har
skrevet om mine meget voldsomme vredesudbrud fyldt
af aggresivitet - så har der været ret stor enighed om,
at det bedste ville være, om jeg ikke havde disse udbrud.
Når så snakken falder på gråd, så er det pludselig ikke
det bedste, at man styrer eller ikke har disse udbrud,
men derimod et spørgsmål om, at mændene skal kunne
rumme vores gråd.
Så spørger jeg bare - skal en mand ikke i lige så høj grad
kunne rumme sin kvindes voldsomme aggressioner, som
han skal kunne rumme hendes voldsomme gråd under
diskussioner?
Altså - er det ikke lige så relevant at han kan tackle "trusler"
f.eks. - som "forurettet" gråd (og jeg går ud fra, at det er den
slags gråd vi her snakker om)?
/Søs
| |
Gudrun (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 08-06-02 23:03 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> ulejligede sig med at skrive:
>
>"Gudrun" <great_gudrun@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:spf3gu0dto5b14abfba93rhjs8dfbr3gaq@4ax.com...
>
>> Hvorfor er det ikke mændene, som skal efterrationalisere, kigge indad
>> og dermed måske få en forståelse af hvorfor de ikke kan rumme kvinders
>> gråd. Hvorfor er det ikke dem, som måske skal arbejde med at finde en
>> metode til at tackle den (åbenbart) meget almindelige kvindegråd?
>
>Jeg kommer lige til at tænke på, at hvorfor er det mere
>legalt at "kræve" at den anden part skal kunne "containe"
>ens følelser og følelsesudbrud, end det er at melde ud,
>at man som "den anden part" ikke kan/vil "containe"
>disse følelser/følelsesudbrud for den anden.
Jamen... er begge dele ikke legalt?
>Hvis du f.eks. ikke kan rumme mine følelsesudbrud,
>kunne det meget vel være ligeså meget mit ansvar ikke
>at "pådutte" dig disse i vores forhold - som det kunne
>være dit ansvar partout at skulle rumme dem - eller hva'?
Nu mener jeg ikke altid man kan styre sine følelsesudbrud og faktisk
mener jeg heller ikke man nødvendigvis _skal_ styre dem...
Til gengæld mener jeg, at det er op til hver enkelt selv at sige fra
overfor de ting man ikke mener at skulle "stå model til" uanset hvad
det så er.
Det må være op til hver enkelt selv at sige fra overfor ting, som man
ikke mener at ville være del af!
>Det her er faktisk meget sjovt, for når jeg tidligere har
>skrevet om mine meget voldsomme vredesudbrud fyldt
>af aggresivitet - så har der været ret stor enighed om,
>at det bedste ville være, om jeg ikke havde disse udbrud.
Hmmm, nu har jeg jo ikke været her så længe så jeg har deltaget/læst
de snakke I har haft om det og kan derfor ikke forholde mig til dem,
men uanset, så ender vi op der, hvor man altid i sidste ende står
alene med ansvaret for sig selv og derfor overfor sig selv er
forpligtet til at holde fast i egen integritet og handle derefter.
>Når så snakken falder på gråd, så er det pludselig ikke
>det bedste, at man styrer eller ikke har disse udbrud,
>men derimod et spørgsmål om, at mændene skal kunne
>rumme vores gråd.
Nope, ikke et spørgsmål om at mændene skal kunne rumme vores gråd, men
et spørgsmål om at diskussionen her er ensidig, forstået på den måde,
at det i høj grad var kvinderne som fik skudt i skoene, at det var
manipulerende at græde i en diskussion.
Det udløste så igen en snak omkring hvad denne "kvindegråd" var for en
størrelse og deraf konkluderedes, at gråden ikke altid er udtryk for
et forsøg på at manipulere, men ligeså meget en umiddelbar reaktion på
det der sker i øjeblikket.
Adfærdspsykologien blev vendt herinde. Der var forslag om at kvinderne
skulle reagere anderledes (og mere hensigtsmæssigt) så mændene bedre
kunne trænge igennem i en diskussion, fordi denne "kvindegråd"
angiveligt lammede dem.
Jeg foreslog blot, at mændene måske i stedet for at "forlange" en
stopper for denne gråd, lærte at være tilstede i den, at håndtere den,
så de ikke længere blev lammede, men var i stand til at komme videre i
diskussionen - modsat at stoppe den og begynde enten at trøste eller
forlade diskussionen i raseri eller afmagt...
>Så spørger jeg bare - skal en mand ikke i lige så høj grad
>kunne rumme sin kvindes voldsomme aggressioner, som
>han skal kunne rumme hendes voldsomme gråd under
>diskussioner?
Jow, dælme jo da!
Jeg er også en af de kvinder som kan blive voldsomt agressiv i en
ophedet diskussion og som jeg tidligere skrev, så har jeg ingen planer
om at begynde at agere rationelt i en følelsesladet diskussion.
Jeg vil leve i et forhold, hvor jeg kn være mig og ikke er nødt til
lægge låg på, for ikke at intimidere min partner... Kan jeg ikke få
lov at være mig, på godt og ondt, er jeg slet ikke interesseret i et
sådan forhold - så kort er den!
>Altså - er det ikke lige så relevant at han kan tackle "trusler"
>f.eks. - som "forurettet" gråd (og jeg går ud fra, at det er den
>slags gråd vi her snakker om)?
Jeg aner ikke rigtigt hvad det er for en type gråd vi snakker om, men
er den som ovennævnte vil jeg da mene at det er mindst ligeså relevant
- som sagt før, i et forhold hvor man "vil" hinanden, skal man da ikke
agere rationelt i en ophedet diskussion...
Jeg vil elskes og bliver jeg det, tør jeg godt reagere med hele
følelsesregisteret, når det "brænder på" - sådan synes jeg det skal
være... Jeg bliver mistænksom, når partneren i en følelsesladet
diskussion er i stand til at reagere/agere fornuftsbetonet og roligt -
jeg bliver i tvivl om hans "ærlighed", for jeg er et følelesesbetonet
menneske, som bedst kan sammen med mennesker, som tør vise vrede,
afmagt, sorg, glæde o.s.v. uden at skele til om det opfattes på den
ene eller den anden måde af andre.
Hellere en eksplosion end et lillebitte "puff", som lader mig være i
tvivl om det bare var en fuser, der måske eksploderer senere...
Knus Gudrun, som lige er kommet ind fra terrassen - wauwwwwww, hvor
det bare er blevet sommer
| |
Sott (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 10-06-02 21:23 |
|
"Gudrun" <great_gudrun@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:adu4gu8k4vk47v8e1kcjurb4oao79ov7cm@4ax.com...
> >Jeg kommer lige til at tænke på, at hvorfor er det mere
> >legalt at "kræve" at den anden part skal kunne "containe"
> >ens følelser og følelsesudbrud, end det er at melde ud,
> >at man som "den anden part" ikke kan/vil "containe"
> >disse følelser/følelsesudbrud for den anden.
>
> Jamen... er begge dele ikke legalt?
Jeg tror egentlig, at jeg synes, at det er helt forkert at
"kræve" noget som helst - og da især at en partner
skal kunne rumme noget voldsomt, der byder dem
imod - så er det mere reelt at sige fra.
> Nu mener jeg ikke altid man kan styre sine følelsesudbrud og faktisk
> mener jeg heller ikke man nødvendigvis _skal_ styre dem...
> Til gengæld mener jeg, at det er op til hver enkelt selv at sige fra
> overfor de ting man ikke mener at skulle "stå model til" uanset hvad
> det så er.
Jamen, så er vi tilbage ved at det er reelt at sige fra.
Det er jeg enig i.
> Nope, ikke et spørgsmål om at mændene skal kunne rumme vores gråd, men
> et spørgsmål om at diskussionen her er ensidig, forstået på den måde,
> at det i høj grad var kvinderne som fik skudt i skoene, at det var
> manipulerende at græde i en diskussion.
Der er visse tilfælde, hvor gråd er manipulerende, og
det finder jeg forkert.
> Kan jeg ikke få
> lov at være mig, på godt og ondt, er jeg slet ikke interesseret i et
> sådan forhold - så kort er den!
Jeg genkender mig selv i disse ord - jeg har ændret mig,
og ændret holdning.
En partner skal ikke tage det onde med, som menneske
må det være okay at sige fra - her til og ikke længere.
> Jeg aner ikke rigtigt hvad det er for en type gråd vi snakker om, men
> er den som ovennævnte vil jeg da mene at det er mindst ligeså relevant
> - som sagt før, i et forhold hvor man "vil" hinanden, skal man da ikke
> agere rationelt i en ophedet diskussion...
Man kan vise hensyn, uanset hvor ophidset man er
- man kan vise respekt, uanset hvor ophidset man er.....
og kærlighed, man kan være i sin kærlighed, selv når
man er ophidset.
Den type gråd jeg har forholdt mig til, har været den
manipulerende gråd, nogle kvinder benytter sig af.
> Jeg vil elskes og bliver jeg det, tør jeg godt reagere med hele
> følelsesregisteret, når det "brænder på" - sådan synes jeg det skal
> være...
Det gjorde jeg også førhen - jeg har ændret syn på det.
> Jeg bliver mistænksom, når partneren i en følelsesladet
> diskussion er i stand til at reagere/agere fornuftsbetonet og roligt -
> jeg bliver i tvivl om hans "ærlighed", for jeg er et følelesesbetonet
> menneske, som bedst kan sammen med mennesker, som tør vise vrede,
> afmagt, sorg, glæde o.s.v. uden at skele til om det opfattes på den
> ene eller den anden måde af andre.
Der er forskellige måder at vise disse følelser på. Og kan man
gøre det, uden at såre/skræmme/frustrere og lignende dem man
elsker - så foretrækker jeg det.
> Hellere en eksplosion end et lillebitte "puff", som lader mig være i
> tvivl om det bare var en fuser, der måske eksploderer senere...
Heller et virkeligt kærligt og dybtfølt "puff" - end et kæmpe
raseri anfald, som måske dybest set handler om en selv,
eller den anden person selv.
> Knus Gudrun, som lige er kommet ind fra terrassen - wauwwwwww, hvor
> det bare er blevet sommer
Ja, det er virkelig dejligt - jeg nyder det til fulde. Elsker
lyset, det gør mig så glad.
Knus
Søs
| |
Hanne L (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 10-06-02 01:28 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d02783b$0$74245$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Kære Søs og Gudrun
Gudrun skrev
>> Hvorfor er det ikke mændene, som skal efterrationalisere,
>> kigge indad og dermed måske få en forståelse af hvorfor de
>> ikke kan rumme kvinders gråd. Hvorfor er det ikke dem, som
>> måske skal arbejde med at finde en metode til at tackle den
>> (åbenbart) meget almindelige kvindegråd?
Begge parter skal prøve at forstå hinandens måder at
udtrykke sig på.
> Jeg kommer lige til at tænke på, at hvorfor er det mere
> legalt at "kræve" at den anden part skal kunne "containe"
> ens følelser og følelsesudbrud, end det er at melde ud,
> at man som "den anden part" ikke kan/vil "containe"
> disse følelser/følelsesudbrud for den anden.
Nu kan jeg ikke lide udtrykket "containe", fordi det får
mig til at tænke på et stort grimt skrummel *S*. Og
sådan skulle man ikke gerne opfatte sin partners
følelser.
Det er altid legalt at melde ud, hvordan man har det
med hinandens måde at udtrykke sig på.
Men er man i et forhold, man tager seriøst, må denne
seriøsitet altså også komme til udtryk ved at man tager
sin partner alvorligt. Uanset om det er kvindens ikke
manipulerende gråd eller mandens tavshed, er det et
udtryk for den virkelighed, den anden befinder sig i i
det øjeblik. Kan være, man ikke bryder sig om den
eller synes, den er uhensigtsmæssig, men sådan er
det altså bare.
Selvom jeg har det svært med tavsheden, prøver jeg
at forstå, hvorfor den opstår, og hvad jeg kan gøre for
at undgå, han bliver tavs, uden at jeg skal gå totalt på
kompromis med mig selv. Og jeg tror på, det kan lykkes
for os, fordi jeg bliver klogere efter hver snak, vi har om
den i situationer, hvor den _ikke_ optræder.
> Hvis du f.eks. ikke kan rumme mine følelsesudbrud,
> kunne det meget vel være ligeså meget mit ansvar ikke
> at "pådutte" dig disse i vores forhold - som det kunne
> være dit ansvar partout at skulle rumme dem - eller hva'?
I stedet for at stille betingelser op, skulle man meget
hellere snakke om, hvad de udbrud kommer af, om de
kan ændres, og hvad de gør ved den anden. Så finder
man nok en måde at tackle dem på, hvis man vil hinanden.
> Det her er faktisk meget sjovt, for når jeg tidligere har
> skrevet om mine meget voldsomme vredesudbrud fyldt
> af aggresivitet - så har der været ret stor enighed om,
> at det bedste ville være, om jeg ikke havde disse udbrud.
Hvis de ikke kan undgås, fordi du skal gå meget på
kompromis med dig selv for at holde dem inde, må I
finde ud af, om han kan acceptere, at de kommer midt
i en diskussion. Om han kan vente, til de er overstået,
før I snakker videre, eller om han skal overhøre dem og
fortsætte snakken, så godt det nu kan lade sig gøre i
"støjen", hvis du ellers kan være lydhør samtidig med,
at du er vred.
> Når så snakken falder på gråd, så er det pludselig ikke
> det bedste, at man styrer eller ikke har disse udbrud,
> men derimod et spørgsmål om, at mændene skal kunne
> rumme vores gråd.
Jeg ser helst, man kan rumme begge dele. Bare ikke de
manipulerende af slagsen, for vrede kan også være
manipulerende. Den kan misbruges til at lukke munden
på den anden, som ikke orker den slags udbrud. Og til
at give efter, så den vrede får sin vilje, for at slippe for
for skænderiet. Og her siger jeg ikke, at det er det, du gør.
> Så spørger jeg bare - skal en mand ikke i lige så høj grad
> kunne rumme sin kvindes voldsomme aggressioner, som
> han skal kunne rumme hendes voldsomme gråd under
> diskussioner?
Det må de finde ud af sammen. Jeg ville bare selv bedre
kunne rumme gråd end aggressioner.
> Altså - er det ikke lige så relevant at han kan tackle
> "trusler" f.eks. - som "forurettet" gråd (og jeg går ud fra,
> at det er den slags gråd vi her snakker om)?
Hverken trusler eller forurettet gråd har nogen berettigelse.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 15:18 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ae0rnt$cm3$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Begge parter skal prøve at forstå hinandens måder at
> udtrykke sig på.
Egentlig burde jeg have husket, at gøre opmærksom
på at jeg var lettere sarkastisk i mit forrige indlæg,
som du har svaret på - jeg debatterer nemlig ud fra
den manipulerende gråd.
> Nu kan jeg ikke lide udtrykket "containe", fordi det får
> mig til at tænke på et stort grimt skrummel *S*. Og
> sådan skulle man ikke gerne opfatte sin partners
> følelser.
Men sådan ser jeg det, når det drejer sig om manipulerende
gråd.
> Men er man i et forhold, man tager seriøst, må denne
> seriøsitet altså også komme til udtryk ved at man tager
> sin partner alvorligt. Uanset om det er kvindens ikke
> manipulerende gråd
Hvis det er fordi hun er i sorg osv. så er jeg da helt enig,
men reelt har jeg kun haft den manipulerende gråd i
tankerne.
> eller mandens tavshed,
Altså er han bare tavs - er der vel ikke noget konkret
at forholde sig til, og så må han jo rode med det selv,
da han ikke giver en noget at gå ud fra.
> Selvom jeg har det svært med tavsheden, prøver jeg
> at forstå, hvorfor den opstår, og hvad jeg kan gøre for
> at undgå, han bliver tavs, uden at jeg skal gå totalt på
> kompromis med mig selv. Og jeg tror på, det kan lykkes
> for os, fordi jeg bliver klogere efter hver snak, vi har om
> den i situationer, hvor den _ikke_ optræder.
Det synes jeg lyder flot - det er ikke der jeg er. Jeg ville
ikke gøre som du. Er manden tavs, må han rode med
det selv, og frustrerer det ham så, at jeg drager mine
egne konklusioner og handler derudfra - er det ikke mit
problem.
> I stedet for at stille betingelser op, skulle man meget
> hellere snakke om, hvad de udbrud kommer af, om de
> kan ændres, og hvad de gør ved den anden. Så finder
> man nok en måde at tackle dem på, hvis man vil hinanden.
Eller alternativt kunne man se indad og forsøge at tackle
sine indre problematikker selv, i stedet for at det gøres
til problematikker i forholdet. Dette kan selvfølgelig gøres
i fællesskab, men hvis det er et problem i den ene part
er det ikke den anden parts ansvar efter min mening.
> Hvis de ikke kan undgås, fordi du skal gå meget på
> kompromis med dig selv for at holde dem inde, må I
> finde ud af, om han kan acceptere, at de kommer midt
> i en diskussion. Om han kan vente, til de er overstået,
> før I snakker videre, eller om han skal overhøre dem og
> fortsætte snakken, så godt det nu kan lade sig gøre i
> "støjen", hvis du ellers kan være lydhør samtidig med,
> at du er vred.
Jeg er ikke lydhør, når jeg er vred. Jeg er meget lukket
af og fyldt med stormende følelser. Det er mit problem,
ikke partnerens - og om der skal kompromisser til for at
løse dette, må det være kompromisser i mit indre.
> Det må de finde ud af sammen. Jeg ville bare selv bedre
> kunne rumme gråd end aggressioner.
Ligesom jeg rummer aggressioner bedre end gråd *S*
> Hverken trusler eller forurettet gråd har nogen berettigelse.
Og det var netop disse jeg snakkede om
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 22:19 |
|
Sott skrev i en meddelelse
news:3d0758bb$0$78757$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Søs
>> Begge parter skal prøve at forstå hinandens måder at
>> udtrykke sig på.
> Egentlig burde jeg have husket, at gøre opmærksom
> på at jeg var lettere sarkastisk i mit forrige indlæg,
> som du har svaret på - jeg debatterer nemlig ud fra
> den manipulerende gråd.
Det opfattede jeg vist ikke helt, da jeg tager denne
diskussion alvorligt.
Og jeg tager begge "slags" med i mine indlæg, men
gør opmærksom på, hvornår jeg snakker om den ene
eller den anden.
>> Nu kan jeg ikke lide udtrykket "containe", fordi det får
>> mig til at tænke på et stort grimt skrummel *S*. Og
>> sådan skulle man ikke gerne opfatte sin partners
>> følelser.
> Men sådan ser jeg det, når det drejer sig om manipulerende
> gråd.
Du nævnte nu både følelser og følelsesudbrud. Jeg
tænker på den måde, man opfatter sin partners følelser
på.
> Hvis det er fordi hun er i sorg osv. så er jeg da helt enig,
> men reelt har jeg kun haft den manipulerende gråd i
> tankerne.
Hvad så med den ikke-manipulerende gråd?
>> eller mandens tavshed,
> Altså er han bare tavs - er der vel ikke noget konkret
> at forholde sig til, og så må han jo rode med det selv,
> da han ikke giver en noget at gå ud fra.
Det kunne jo ligeså vel blive hans partner, der fik noget
at rode med, fordi hun manglede svar på noget, hun
havde spurgt om. Altså bliver det hende og ikke ham,
der står med problemet. Det frustrerende er jo netop,
at situationen forbliver status kvo, når der ikke er et
svar at forholde sig til.
> Det synes jeg lyder flot - det er ikke der jeg er. Jeg ville
> ikke gøre som du. Er manden tavs, må han rode med
> det selv, og frustrerer det ham så, at jeg drager mine
> egne konklusioner og handler derudfra - er det ikke mit
> problem.
Og så kan man fjerne sig mere og mere fra hinanden.
Det er ikke det, jeg ønsker. Jeg gider heller ikke drage
forkerte konklusioner, da de ikke kan bruges til noget
som helst, da der ikke er noget reelt bagved dem at
handle på.
Da jeg ville blive mindst ligeså frustreret som han, er
det ikke nogen løsning for mig.
Jeg ved ikke, om det er flot. Jeg gør det, fordi jeg gerne
vil løse tingene, så vi kommer nærmere hinanden isf at
fjerne os fra hinanden. Det får situationen til at gå endnu
mere i hårdknude, hvis jeg siger, det er hans problem.
Det er jo os begge, der tumler med det bagefter.
> Eller alternativt kunne man se indad og forsøge at tackle
> sine indre problematikker selv, i stedet for at det gøres
> til problematikker i forholdet. Dette kan selvfølgelig gøres
> i fællesskab, men hvis det er et problem i den ene part
> er det ikke den anden parts ansvar efter min mening.
For det første kræver det, at man indser, det er en selv,
der er/har problemet. Samt at man vil løse det.
Og selvom det måske ikke er den andens ansvar, kommer
det alligevel til at påvirke den anden.
Jeg vil hellere have, man løser ting sammen i sit forhold
isf at skubbe det over på den anden, så man går der hver
for sig og har det skidt.
> Jeg er ikke lydhør, når jeg er vred. Jeg er meget lukket
> af og fyldt med stormende følelser. Det er mit problem,
> ikke partnerens - og om der skal kompromisser til for at
> løse dette, må det være kompromisser i mit indre.
Det bliver også din partners problem, da han er den, der
bliver udsat for det.
>> Det må de finde ud af sammen. Jeg ville bare selv bedre
>> kunne rumme gråd end aggressioner.
> Ligesom jeg rummer aggressioner bedre end gråd *S*
Jeg har bare så dårlige erfaringer med aggressioner, at
jeg helst vil undgå dem, i hvert fald lige nu. Men hellere
lidt vrede end slet ingen reaktion.
>> Hverken trusler eller forurettet gråd har nogen berettigelse.
> Og det var netop disse jeg snakkede om
Okey.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:42 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aedmke$bi$1@sunsite.dk...
Hej Hanne :0)
> Du nævnte nu både følelser og følelsesudbrud. Jeg
> tænker på den måde, man opfatter sin partners følelser
> på.
Og der synes jeg ikke, at der på nogen måde kan dikteres
en rigtig eller forkert måde at opfatte partneres følelser på.
Så hvis manden opfatter kvindens gråd som uhensigtsmæssig
og irriterende, eller noget der gør ham aggressiv - så er det
bare sådan (indtil han ændre ved sin opfattelse, eller hun
ændrer sin udtryksform af disse følelser eller de mødes "på
midten").
> Hvad så med den ikke-manipulerende gråd?
Har jeg skrevet om andet steds.
> Det kunne jo ligeså vel blive hans partner, der fik noget
> at rode med, fordi hun manglede svar på noget, hun
> havde spurgt om. Altså bliver det hende og ikke ham,
> der står med problemet. Det frustrerende er jo netop,
> at situationen forbliver status kvo, når der ikke er et
> svar at forholde sig til.
Situationer forbliver ikke status quo for mig, jeg drager
bare mine egne konklusioner og handler derudfra, det
er sikkert ikke som han kunne ønske det - men så måtte
han jo sige til eller fra. Enten lærer han det vel, eller også
lærer han at leve med at jeg handler, udfra de givne for-
udsætninger (som i tilfælde af hans tavshed er ufuldstændige
- men sådan er det jo bare). En konklusion kunne være,
at afslutte forholdet - idet jeg ikke ville gide tavsheden.
Det er også et valg han træffer, når han vælger at trække
sig ud af dialogen - nemlig at overlade mig til at tænke
mit og handle derefter. Med andre ord, han sætter i vid
udstrækning sig selv uden for indflydelse, som jeg ser
det. Og det er faktisk også et valg i mine øjne.
> Og så kan man fjerne sig mere og mere fra hinanden.
> Det er ikke det, jeg ønsker. Jeg gider heller ikke drage
> forkerte konklusioner, da de ikke kan bruges til noget
> som helst, da der ikke er noget reelt bagved dem at
> handle på.
Så må partneren (hvis han er i relation til mig) enten
være aktiv og tage del i dialogen, eller acceptere
den afstand dette er skyld i. Jeg vil nok afslutte for-
holdet, hvis jeg følte afstanden blev for stor, det ville
være mit valg - ligesom tavsheden er hans valg.
> For det første kræver det, at man indser, det er en selv,
> der er/har problemet. Samt at man vil løse det.
Stort set alle problemer ligger i en selv. Ellers ville det
ikke opleves som problemer.
> Og selvom det måske ikke er den andens ansvar, kommer
> det alligevel til at påvirke den anden.
> Jeg vil hellere have, man løser ting sammen i sit forhold
> isf at skubbe det over på den anden, så man går der hver
> for sig og har det skidt.
Jeg mener ikke, at der er tale om at skubbe noget over på
den anden, i det jeg har skrevet.
> Jeg har bare så dårlige erfaringer med aggressioner, at
> jeg helst vil undgå dem, i hvert fald lige nu. Men hellere
> lidt vrede end slet ingen reaktion.
Min oplevelse er, at aggressioner lettere omsættes i
handling og derved nogle resultater (gode eller dårlige
- men dog resultater) - end tristhed og gråd.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 01:04 |
|
Sott skrev i en meddelelse news:3d0e2e40$0$80435$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs
> > Du nævnte nu både følelser og følelsesudbrud. Jeg
> > tænker på den måde, man opfatter sin partners følelser
> > på.
> Og der synes jeg ikke, at der på nogen måde kan dikteres
> en rigtig eller forkert måde at opfatte partneres følelser på.
> Så hvis manden opfatter kvindens gråd som uhensigtsmæssig
> og irriterende, eller noget der gør ham aggressiv - så er det
> bare sådan (indtil han ændre ved sin opfattelse, eller hun
> ændrer sin udtryksform af disse følelser eller de mødes "på
> midten").
Hvordan skulle jeg kunne være uenig med dig i det? *S*
> Situationer forbliver ikke status quo for mig, jeg drager
> bare mine egne konklusioner og handler derudfra, det
> er sikkert ikke som han kunne ønske det - men så måtte
> han jo sige til eller fra. Enten lærer han det vel, eller også
> lærer han at leve med at jeg handler, udfra de givne for-
> udsætninger (som i tilfælde af hans tavshed er ufuldstændige
> - men sådan er det jo bare). En konklusion kunne være,
> at afslutte forholdet - idet jeg ikke ville gide tavsheden.
> Det er også et valg han træffer, når han vælger at trække
> sig ud af dialogen - nemlig at overlade mig til at tænke
> mit og handle derefter. Med andre ord, han sætter i vid
> udstrækning sig selv uden for indflydelse, som jeg ser
> det. Og det er faktisk også et valg i mine øjne.
Jamen, det synes jeg da også, det er, men jeg har åbenbart
været indstillet på at afvente, at min kæreste lærte at svare,
sige fra eller til. Nu er det ligesom lige meget, da jeg har
mistet ham.
Men selv hvis jeg konkluderede noget forkert, rettede han
mig ikke.
> Så må partneren (hvis han er i relation til mig) enten
> være aktiv og tage del i dialogen, eller acceptere
> den afstand dette er skyld i. Jeg vil nok afslutte for-
> holdet, hvis jeg følte afstanden blev for stor, det ville
> være mit valg - ligesom tavsheden er hans valg.
Det har jeg også overvejet flere gange. Nu er det forbi,
ikke kun pga vores forskelligheder, men også derfor.
Og det er nok det bedste, selvom det gør forbandet ondt,
fordi jeg stadig elsker ham. Men jeg kan ikke i længden
blive ved med at gå så meget på kompromis med mig selv.
Så det var nok sket før eller siden alligevel. For jeg kan ikke
fungere i et forhold, hvor man ikke kan snakke om tingene.
Det forunderlige er, at nu kan han snakke om alle de ting,
der var så svære for ham før. Måske, fordi der ikke længere
hviler et pres på ham fra min side, fordi han selv vælger,
om han vil svare, da han ikke behøver føle sig ligeså
forpligtet længere.
Mænd er nogle spøjse skabninger
> Stort set alle problemer ligger i en selv. Ellers ville det
> ikke opleves som problemer.
Hmm ....... når det gælder parforhold, har du ret. Der opstår
de, når man har divergerende meninger om, hvordan det
"bør" være.
> Jeg mener ikke, at der er tale om at skubbe noget over på
> den anden, i det jeg har skrevet.
Orker ikke at kigge efter lige nu
> Min oplevelse er, at aggressioner lettere omsættes i
> handling og derved nogle resultater (gode eller dårlige
> - men dog resultater) - end tristhed og gråd.
Der er i hvert fald mere udfarende kraft i aggressivitet
end i gråd.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 23-06-02 10:22 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af337i$8k5$1@sunsite.dk...
Hej Hanne
> Jamen, det synes jeg da også, det er, men jeg har åbenbart
> været indstillet på at afvente, at min kæreste lærte at svare,
> sige fra eller til. Nu er det ligesom lige meget, da jeg har
> mistet ham.
Det er jeg ked af at høre. Jeg håber i begge trods alt, når det
hele er lidt på afstand kan kigge tilbage og være glade for at i
fik en periode som par. Det er så rart, når man kommer dertil,
hvor man kigger tilbage og uden vemod bare kan være glad for det
som var.
> Men selv hvis jeg konkluderede noget forkert, rettede han
> mig ikke.
Det kan jeg huske fra mit ægteskab, og det var virkelig
frustrerende for mig.
For noget tid siden var jeg til den jobsamtale, der blandt andet
inkluderede en psykologisk test af mig. Hvor præcise den slags
er skal jeg ikke kunne sige, men det var da faktisk ret skæg at
få foretaget testen. En af konklusionerne på testen var så, at
jeg er meget afhængig af respons for at føle, at jeg trives. Det
være sig positiv respons (skide godt stykke arbejde) eller
negativ respons (Det kan du sgu da gøre bedre, det holder jo ikke
en meter). Det tyggede jeg så lidt på og må jo erklære at det er
helt korrekt. Ikke bare i mit job men også i forhold til venner,
familie og kæreste. Det handler ikke om, at jeg ikke stoler på
min egen bedømmelse af noget jeg har gjort eller sagt. Det
handler derimod om, at hvis det ikke er noget som jeg har gjort
udelukkende for min egen skyld, så har jeg brug for at høre fra
den det er rettet imod, hvordan de har det med det jeg gør.
Et vakuum uden respons er dybt frustrende for så aner jeg jo
reelt ikke, om jeg har gjort det, jeg ønskede at gøre.
> Det har jeg også overvejet flere gange. Nu er det forbi,
> ikke kun pga vores forskelligheder, men også derfor.
> Og det er nok det bedste, selvom det gør forbandet ondt,
> fordi jeg stadig elsker ham. Men jeg kan ikke i længden
> blive ved med at gå så meget på kompromis med mig selv.
> Så det var nok sket før eller siden alligevel. For jeg kan ikke
> fungere i et forhold, hvor man ikke kan snakke om tingene.
Det kan jeg godt forstå.
Men det er jo også et klassisk eksempel på, at det ikke er sådan
bare lige at afslutte et forhold.
Som oftest er tingene jo ikke sort-hvide. Tal er så nemme at
stille op i en prioriteret rækkefølge, men sådan er det jo ikke
med de mere uhåndgribelige relationer til andre mennesker.
Selvom en partner ikke er præcis som man ville ønske på et eller
flere punkter, så kan der jo sagtens være andre punkter, som man
er helt vild med og elsker personen for.
Jeg har en veninde som har sådan en situation med en gut for
tiden. På nogle punkter er han helt vidunderlig, på andre er hun
ved at gå ud af sit gode skind. Jeg kan høre på hende, at hun
har svært ved at finde ud af, hvad der vejer tungest for hende.
Så beslutningen om at gå eller blive er så meget mere
kompliceret, når man står midt i det hele med alle følelserne i
fuld sving end når man sådan sidder og skriver i en nyhedsgruppe
og rent teoretisk forholder sig til en hypotetisk situation eller
en situation som man for længst er følelsesmæssigt distanceret
fra.
> Det forunderlige er, at nu kan han snakke om alle de ting,
> der var så svære for ham før. Måske, fordi der ikke længere
> hviler et pres på ham fra min side, fordi han selv vælger,
> om han vil svare, da han ikke behøver føle sig ligeså
> forpligtet længere.
*Det* er da også besynderligt. Det har jeg ikke oplevet med
nogle af mine ex'er, og lige nu tænker jeg faktisk, at det er jeg
meget glad for. For jeg tror da, at jeg så ville blive rigtig
forvirret og tænke om det nu også var rigtigt af os at gå fra
hinanden. Jeg mener, hvis manden efter bruddet pludselig udviser
den adfærd som man har savnet så meget, så tror jeg, det ville
være sværere at fastholde en beslutning om at gå. Samtidig ville
jeg jo have i baghovedet, om alt så bare ville være ved det
gamle, hvis man prøvede igen.
> Mænd er nogle spøjse skabninger
LOL ja det er de dælme.
> Hmm ....... når det gælder parforhold, har du ret. Der opstår
> de, når man har divergerende meninger om, hvordan det
> "bør" være.
Her kommer jeg helt til at tænke på mit job. Her kalder man det
forventningsafstemning. For at arbejde som et team er vi nødt
til at have samme forståelse for, hvad det er vi arbejder hen
imod og hvordan vi vil gøre det. Det er jo i bund og grund ikke
spor anderledes end et parforhold, en familie eller et venskab.
Det er så bare min erfaring at det er meget sværere at
forventningsafstemme i et spirende forhold. Der er sådan en
slags romantisk forventning (som jeg er ret sikker på ikke er
specielt bevidst) om, at når man først har fået hinanden, så skal
man "leve lykkeligt til sine dages ende" og det skal være præcis
så simpelt som sætningen er det, for at være "rigtigt". Jeg har
hørt mange mænd kalde det, at kvinderne vil have dem til at læse
tanker. Jeg har hørt lige så mange kvinder kalde det, at han
ikke vil åbne op. Summasumarum lader til at være, at ideen om at
parforholdet er noget der skal forventningsafstemmes byder
romantikken imod.
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (23-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 23-06-02 15:42 |
|
Puk skrev i en
meddelelse news:PngR8.81758$N46.2245475@news010.worldonline.dk
Hej Puk *S*
>> Nu er det ligesom lige meget, da jeg har mistet ham.
> Det er jeg ked af at høre. Jeg håber i begge trods alt, når
> det hele er lidt på afstand kan kigge tilbage og være glade
> for at i fik en periode som par. Det er så rart, når man
> kommer dertil, hvor man kigger tilbage og uden vemod bare kan
> være glad for det som var.
Jeg har det allerede på den måde, men endnu ikke uden
vemod.
Jeg føler mig meget beriget af at have lært ham at kende,
fordi han er et fint og sjældent menneske, som indeholder
tanker, jeg ikke har mødt før. Tanker, som gør mig nysgerrig
på andre sider af dette liv, selvom det er lige præcis de tanker
og konsekvensen af dem, den måde at leve på, der har taget
ham fra mig.
>> Men selv hvis jeg konkluderede noget forkert, rettede han
>> mig ikke.
> Det kan jeg huske fra mit ægteskab, og det var virkelig
> frustrerende for mig.
Ja, for så tror man jo, man har ramt rigtigt. Når det så
viser sig, at man var milevidt fra og dermed har handlet
helt ved siden af, bliver jeg skide frustreret og tænker:
"Kunne han så for h...... da ikke have fortalt mig det!",
så jeg havde brugt tiden til noget mere fornuftigt og
overensstemmende med, hvor vi i virkeligheden befandt
os. Fejltagelse fjerner os jo kun fra hinanden.
> For noget tid siden var jeg til den jobsamtale, der blandt
> andet inkluderede en psykologisk test af mig. Hvor præcise
> den slags er skal jeg ikke kunne sige, men det var da faktisk
> ret skæg at få foretaget testen. En af konklusionerne på
> testen var så, at jeg er meget afhængig af respons for at
> føle, at jeg trives. Det være sig positiv respons (skide
> godt stykke arbejde) eller negativ respons (Det kan du sgu da
> gøre bedre, det holder jo ikke en meter). Det tyggede jeg så
> lidt på og må jo erklære at det er helt korrekt. Ikke bare i
> mit job men også i forhold til venner, familie og kæreste.
> Det handler ikke om, at jeg ikke stoler på min egen
> bedømmelse af noget jeg har gjort eller sagt. Det handler
> derimod om, at hvis det ikke er noget som jeg har gjort
> udelukkende for min egen skyld, så har jeg brug for at høre
> fra den det er rettet imod, hvordan de har det med det jeg
> gør. Et vakuum uden respons er dybt frustrende for så aner
> jeg jo reelt ikke, om jeg har gjort det, jeg ønskede at gøre.
Du kan da godt vide, at det, du har gjort, er det rigtige for dig.
Men det er altid rart med respons. Jeg er ligeså afhængig af
den som du. Jeg hader, når noget, jeg har sagt eller gjort,
kun medfører larmende tavshed, uanset om jeg er overbevist
om, det var det rigtige. Jeg er jo i samspil med andre hele tiden,
og får jeg ingen respons fra dem, kunne jeg ligeså godt være
alene.
> Det kan jeg godt forstå.
> Men det er jo også et klassisk eksempel på, at det ikke er
> sådan bare lige at afslutte et forhold.
Jeg HADER det. Hader følelsen af uduelighed, som rammer
mig, når jeg ikke lige er i stand til at samle mig så meget, at
jeg kan sige til mig selv, at jeg er god nok, ikke kunne have
handlet anderledes. At jeg ikke var alene om at fejle.
Han bekræfter mig ellers i, at jeg ER god nok, faktisk mere
end god nok, at det er ham, den er gal med. At jeg har åbnet
hans øjne for mange ting.
Men det hjælper ikke, når jeg går i sort.
> Som oftest er tingene jo ikke sort-hvide. Tal er så nemme at
> stille op i en prioriteret rækkefølge, men sådan er det jo
> ikke med de mere uhåndgribelige relationer til andre
> mennesker. Selvom en partner ikke er præcis som man ville
> ønske på et eller flere punkter, så kan der jo sagtens være
> andre punkter, som man er helt vild med og elsker personen
> for.
Lige præcis sådan har jeg med ham.
Jeg elsker ham for SÅ mange ting. Hans kærlige væsen,
spændende tanker og forestillinger om livet, tolerancen
overfor andre mennesker, måden at omgås mine børn på,
ligeså store behov for kæleri, som jeg har, humoren og
drilleriet, og den suverænt bedste sex, jeg nogensinde har
oplevet.
Men kan ikke leve med hans tavshed og passivitet, når
der opstår problemer. Og det vil der altid gøre i et parforhold.
Men jeg vælger _ikke_ at blive vred på ham.
Ikke bebrejde ham.
Ikke at sige, det er hans ansvar alene, det ikke gik.
At huske de gode og dejlige ting, selvom det er det, der gør
mest ondt.
At beholde billedet af ham med varme øjne, der kigger på
mig, oppe. Ikke for at fyldes med sorg eller selvmedlidenhed,
men fordi han stadig er i mit liv, og forhåbentlig bliver der.
Som min ven og måske, med tiden, min elsker.
> Jeg har en veninde som har sådan en situation med en gut for
> tiden. På nogle punkter er han helt vidunderlig, på andre er
> hun ved at gå ud af sit gode skind. Jeg kan høre på hende,
> at hun har svært ved at finde ud af, hvad der vejer tungest
> for hende. Så beslutningen om at gå eller blive er så meget
> mere kompliceret, når man står midt i det hele med alle
> følelserne i fuld sving end når man sådan sidder og skriver i
> en nyhedsgruppe og rent teoretisk forholder sig til en
> hypotetisk situation eller en situation som man for længst er
> følelsesmæssigt distanceret fra.
Det er klart. Sådan oplever jeg det også selv. Men det
hjælper mig alligevel at udveksle tanker med andre
mennesker, selvom de selvfølgelig ikke helt kan sætte sig
ind i situationen, da de/I kun får det fra den ene side.
Men diskussionerne herinde og ikke mindst snakke og
lange mails med min svigerdatter, som fornylig har befundet
sig i en lignende situation med min søn, og bla derfor forstår
mig så godt, har gjort, at jeg har fået sat mine tanker på skrift.
Og når man ser sort på hvidt på skærmen, hvordan man
tænker, føler og gerne vil havde det, er det svært at løbe fra
igen. Så må man enten være tro mod sig selv og handle
derefter, eller se sig selv gå totalt på kompromis med de
værdier, man sætter pris på, og som er uafviselige for en,
hvis man vil have et godt og tilfredsstillende liv.
Og så hjælper det helt vildt at sidde her og skrive i dss.
Hjælper at beskæftige sig med andre problematikker,
selvom jeg lige i _dette_ øjeblik er midt i den, der fylder
mest i mit liv i disse dage.
Jeg glemmer oven i købet at tænke på ham i op til 5
minutter ad gangen :-/
>> Det forunderlige er, at nu kan han snakke om alle de ting,
>> der var så svære for ham før. Måske, fordi der ikke længere
>> hviler et pres på ham fra min side, fordi han selv vælger,
>> om han vil svare, da han ikke behøver føle sig ligeså
>> forpligtet længere.
> *Det* er da også besynderligt. Det har jeg ikke oplevet med
> nogle af mine ex'er, og lige nu tænker jeg faktisk, at det er
> jeg meget glad for. For jeg tror da, at jeg så ville blive
> rigtig forvirret og tænke om det nu også var rigtigt af os at
> gå fra hinanden. Jeg mener, hvis manden efter bruddet
> pludselig udviser den adfærd som man har savnet så meget, så
> tror jeg, det ville være sværere at fastholde en beslutning
> om at gå. Samtidig ville jeg jo have i baghovedet, om alt så
> bare ville være ved det gamle, hvis man prøvede igen.
Det har jo ikke været sådan, at han _aldrig_ kunne snakke
om tingene, men der var situationer, hvor han gik i baglås,
og de blev hyppigere på det sidste.
Vi har jo bla haft nogle gode diskussioner udfra denne tråd.
Så det forvirrer mig ikke.
Blive sammen? Ja, meget gerne, men desværre tror jeg,
"at alt så bare ville være ved det gamle, hvis man prøvede
igen", som du skriver.
Det er tanker og længsler inde i ham, hans måde at fungere
på, hans begrænsninger ift parforhold, der gør, at vi ikke
kan være sammen som par, i hvert fald ikke lige nu.
Og jeg tror, den vej, han nu vælger at gå, fører ham endnu
længere væk fra parforhold i det hele taget, end han er nu.
For han elsker at være par, kan bare ikke finde ud af det.
>> Hmm ....... når det gælder parforhold, har du ret. Der opstår
>> de, når man har divergerende meninger om, hvordan det
>> "bør" være.
> Her kommer jeg helt til at tænke på mit job. Her kalder man
> det forventningsafstemning. For at arbejde som et team er vi
> nødt til at have samme forståelse for, hvad det er vi
> arbejder hen imod og hvordan vi vil gøre det. Det er jo i
> bund og grund ikke spor anderledes end et parforhold, en
> familie eller et venskab.
Nej, sådan er det i alle relationer, omend det ikke altid
er nødvendigt at diskutere, hvordan det skal være, fordi
det kommer af sig selv. Men i en jobsituation er det
selvfølgelig nødvendigt, så man ikke arbejder hver sin
vej.
> Det er så bare min erfaring at det er meget sværere at
> forventningsafstemme i et spirende forhold. Der er sådan en
> slags romantisk forventning (som jeg er ret sikker på ikke er
> specielt bevidst) om, at når man først har fået hinanden, så
> skal man "leve lykkeligt til sine dages ende" og det skal
> være præcis så simpelt som sætningen er det, for at være
> "rigtigt". Jeg har hørt mange mænd kalde det, at kvinderne
> vil have dem til at læse tanker. Jeg har hørt lige så mange
> kvinder kalde det, at han ikke vil åbne op. Summasumarum
> lader til at være, at ideen om at parforholdet er noget der
> skal forventningsafstemmes byder romantikken imod.
Der tror jeg nu nok, man bliver mere realistisk med årene,
fordi man ved, det er nødvendigt at snakke sammen om
det for at få det til at fungere. Hvor det så ikke hjælper, det
kun er den ene, der kan snakke
Bliver man derimod enige, kan man dernæst vælte sig i
romantik *S*.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Puk (25-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 25-06-02 12:11 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af4mnk$3on$1@sunsite.dk...
Hejsa Hanne
> Jeg har det allerede på den måde, men endnu ikke uden
> vemod.
Det tager jo som regel også noget tid *S*.
> Jeg føler mig meget beriget af at have lært ham at kende,
> fordi han er et fint og sjældent menneske, som indeholder
> tanker, jeg ikke har mødt før. Tanker, som gør mig nysgerrig
> på andre sider af dette liv, selvom det er lige præcis de
tanker
> og konsekvensen af dem, den måde at leve på, der har taget
> ham fra mig.
Det er jo så tilgengæld ikke særlig fedt.
> Ja, for så tror man jo, man har ramt rigtigt. Når det så
> viser sig, at man var milevidt fra og dermed har handlet
> helt ved siden af, bliver jeg skide frustreret og tænker:
> "Kunne han så for h...... da ikke have fortalt mig det!",
> så jeg havde brugt tiden til noget mere fornuftigt og
> overensstemmende med, hvor vi i virkeligheden befandt
> os. Fejltagelse fjerner os jo kun fra hinanden.
Lige præcis. Der er ikke noget værre end at føle, at man
virkelig gør sig umage og mener at man er på rette vej for så
bare at opdage, at man tæsker afsted helt alene fordi partneren
ikke lige åbnede munden og gjorde opmærksom på fejltagelsen.
Sådan har jeg faktisk oplevet mange mænd. I sidste ende giver
det mig altid en fornemmelse af, at jeg sgu er den eneste som
kæmper for forholdet. Altså hvis han ikke engang kan tage sig
sammen til at sige fra, når jeg gør noget der slet ikke er
hensigtsmæssigt, så er han der jo slet ikke.
Med min ex-mand var det så grelt at det simpelthen var hele
taktikken ikke at sige fra eller til endsige noget så direkte som
bare ligefremt at sige, hvad der ville være godt i hans øjne. På
den måde kunne han nemlig fralægge sig ethvert ansvar mente han.
Hvis tingene fejlede var det ikke hans skyld, for han havde jo
slet ikke været med i beslutningen om, hvad der skulle gøres.
Det til trods for at jeg som en vanvittig forsøgte at få ham til
at give til kende hvad han ønskede. Så længe han ikke havde
givet utvetydigt udtryk for noget, så kunne han jo ikke holdes
ansvarlig for blot det at have udstukket en retning og dermed
kunne alt ansvar bekvemt lægges på mig. Argh jeg blev vanvittig
til sidst og den dag idag trækker jeg mig fra mennesker som ikke
utvetydigt giver et svar.
> Du kan da godt vide, at det, du har gjort, er det rigtige for
dig.
Jo men hvad nu hvis det jeg gør ikke er noget jeg gør for mig?
Det er sådan set ligegyldigt om det er arbejde eller forhold.
Men lad os sige at man har et problem i forholdet, som jeg gør
mit bedste for at forsøge at afhjælpe. Det kan eksempelvis godt
indebære at jeg gør noget, som jeg måske ikke selv tror så meget
på som en løsning.
Noget jeg gør, fordi jeg synes jeg har prøvet alt andet og hvis
det nu er det som skal til for at løse op for tingene, så er det
jo et forsøg værd. Får jeg så ingen respons, så er det jo meget
svært at vide, om jeg er på vej i den rigtige retning selvom det
måske ikke er den jeg selv ville se som optimal. Problemløsning
handler jo ret ofte om kompromiser. Så jeg kan jo godt foretage
mig noget, hvor jeg netop mener at jeg indgår kompromis men uden
respons ikke aner om jeg bevæger mig tættere på min partner eller
om jeg bare går på kompromis med mig selv.
> Men det er altid rart med respons. Jeg er ligeså afhængig af
> den som du. Jeg hader, når noget, jeg har sagt eller gjort,
> kun medfører larmende tavshed, uanset om jeg er overbevist
> om, det var det rigtige.
Hvis jeg selv er overbevist om, at det er det rigtige, så er det
ikke så slemt for mig. Så er det netop noget, som jeg ved, at
jeg har det godt med og så er der da i det mindste een som er
glad. Det er mere når jeg gør noget, som jeg måske ikke ville
have valgt, hvis jeg kun skulle tage hensyn til mig selv, at det
bliver frustrerende.
Et banalt eksempel kunne være at min partner ikke tænder særlig
meget på den sex vi har, men ikke rigtig fortæller mig, hvad han
så gerne vil have. Jeg er tilgengæld selv glad for det som
foregår men mener jo ikke at det er holdbart, at kun jeg er glad.
Jeg har måske en anelse om, at han gerne så mig i rødt laktøj og
at det ville gøre en stor forskel for ham (måske har jeg set
noget af hans porno eller hvad ved jeg). Så selvom jeg ikke selv
er ret vild med rødt laktøj (eller laktøj i det hele taget), så
prøver jeg det af for i det mindste at gøre et eller andet. Hvis
der så ikke er nogen respons der fortæller mig, at det var et
skridt i den rigtige eller forkerte retning, så bliver jeg meget
frustreret.
Havde det derimod handlet om sorte blonder, ville jeg nok ikke
blive nær så frustreret, da jeg selv er vild med sorte blonder og
altså ikke på samme måde ville føle at det måske var det rene
spild.
> Jeg er jo i samspil med andre hele tiden,
> og får jeg ingen respons fra dem, kunne jeg ligeså godt være
> alene.
Præcis. Ikke alene kunne du lige så godt være alene. Du ville
efter al sandsynlighed have det *bedre* alene, fordi du så netop
ikke brugte energi på at bekymre dig om andre.
Personligt er jeg meget lykkeligere alene end sammen med en som
ikke giver mig respons. Den manglende respons bekymrer mig. Når
jeg er alene er der kun min egen respons at forholde mig til.
> Jeg HADER det. Hader følelsen af uduelighed, som rammer
> mig, når jeg ikke lige er i stand til at samle mig så meget, at
> jeg kan sige til mig selv, at jeg er god nok, ikke kunne have
> handlet anderledes. At jeg ikke var alene om at fejle.
Sådan har jeg det ikke rigtig.
For mig er det mere ubeslutsomheden der er frustrerende. Jeg
føler mig som oftest lettet, når jeg afslutter et forhold,
hvilket fortæller mig at jeg sikkert oftest venter for længe med
at afslutte forholdet.
Det er ubeslutsomheden som er dræbende for mig. Den situation,
hvor jeg står og vejer for og imod og har svært ved at finde ud
af, hvad der vejer tungest. Hvad der er vigtigst. Lettelsen
bagefter er afgjort et resultat af, at jeg bare er glad for at
vide med sikkerhed at nu skal vi altså ikke være sammen mere. Så
*ved* jeg hvor jeg står.
> Han bekræfter mig ellers i, at jeg ER god nok, faktisk mere
> end god nok, at det er ham, den er gal med. At jeg har åbnet
> hans øjne for mange ting.
> Men det hjælper ikke, når jeg går i sort.
Det forstår jeg også godt.
> Lige præcis sådan har jeg med ham.
> Jeg elsker ham for SÅ mange ting. Hans kærlige væsen,
> spændende tanker og forestillinger om livet, tolerancen
> overfor andre mennesker, måden at omgås mine børn på,
> ligeså store behov for kæleri, som jeg har, humoren og
> drilleriet, og den suverænt bedste sex, jeg nogensinde har
> oplevet.
> Men kan ikke leve med hans tavshed og passivitet, når
> der opstår problemer. Og det vil der altid gøre i et
parforhold.
Nej det er jo lige det. Nogle gange kan jeg blive helt i tvivl
om, om det er de rigtige ting jeg så vægter højest. Rent
teoretisk er jeg jo ikke tvivl. Men når jeg så ser på praksis så
kan jeg godt blive det. Jeg er jo single nu, fordi ingen af mine
forhold har holdt. Der har altså i alle mine forhold været
noget, som jeg ikke kunne leve med, ellers eksisterede de jo nok
stadigvæk. Spørgsmålet er så om jeg, hvis jeg får det jeg i
teorien gerne vil have, så faktisk vil kunne leve med det i
praksis eller om der så er noget andet, som jeg havde "glemt"
betydningen af eller bare aldrig havde overvejet havde så stor
betydning.
Det kan godt gøre mig helt rundt på gulvet at tænke sådan *G*.
> Men jeg vælger _ikke_ at blive vred på ham.
> Ikke bebrejde ham.
> Ikke at sige, det er hans ansvar alene, det ikke gik.
> At huske de gode og dejlige ting, selvom det er det, der gør
> mest ondt.
> At beholde billedet af ham med varme øjne, der kigger på
> mig, oppe. Ikke for at fyldes med sorg eller selvmedlidenhed,
> men fordi han stadig er i mit liv, og forhåbentlig bliver der.
> Som min ven og måske, med tiden, min elsker.
Sådan gør jeg ikke. Jeg klejner heller ikke helt ud, men jeg
tager afstand for en periode.
Jeg sætter fuldkomment fokus på mig selv og det indebærer at
afskære ham helt og aldeles. Hvis ikke jeg gør det i en periode,
så får jeg ikke sat noget skel mellem før og nu. Så har jeg
tendens til at blive ved med at tage hans følelser og ønsker
meget med i mine betragtninger og det skal jeg ikke, hvis jeg vil
videre.
Jeg har derfor tit fået at vide af ekskærester at jeg virker
sindsygt kold og rå bagefter og at de næsten ikke kan kende mig.
Senere når jeg så er klar så tager jeg måske kontakt igen og har
så også forklaret hvorfor jeg gør som jeg gør. Det fungerer
simpelthen bedst for mig med en kold tyrker så at sige *S*.
> Det er klart. Sådan oplever jeg det også selv. Men det
> hjælper mig alligevel at udveksle tanker med andre
> mennesker, selvom de selvfølgelig ikke helt kan sætte sig
> ind i situationen, da de/I kun får det fra den ene side.
Det tror jeg det gør for mange kvinder. Jeg skriver bevidst
kvinder, da vi jo pt har det oppe at vende det her med at snakke
følelser og en del af gutterne jo netop ikke bryder sig ret meget
om det.
Min veninde er også glad for at snakke om det, men hun siger også
at hun til tider føler sig mere forvirret, når vi har snakket.
For jeg påpeger måske nogle ting, som hun slet ikke selv havde
tænkt på eller spørger måske bare om noget, som hun ikke lige
havde taget højde for og så kompliceres tingene for hende. Så
hun føler sig nogle gange splittet mellem at snakke med mig eller
ej, fordi det på den ene side er rart og på den anden side
betyder, at hun får så mange flere nuancer med at beslutningerne
ikke umiddelbart bliver nemmere.
> Men diskussionerne herinde og ikke mindst snakke og
> lange mails med min svigerdatter, som fornylig har befundet
> sig i en lignende situation med min søn, og bla derfor forstår
> mig så godt, har gjort, at jeg har fået sat mine tanker på
skrift.
Er det ikke svært at høre en anden kvinde have samme problemer
med din søn, som gør at du og din kæreste ender med at gå fra
hinanden?
Det må da være død svært ikke at føle sådan en autorefleks hvor
man vil "forsvare" ham og så dermed kommer til at se tingene
meget fra hans side.
> Og når man ser sort på hvidt på skærmen, hvordan man
> tænker, føler og gerne vil havde det, er det svært at løbe fra
> igen. Så må man enten være tro mod sig selv og handle
> derefter, eller se sig selv gå totalt på kompromis med de
> værdier, man sætter pris på, og som er uafviselige for en,
> hvis man vil have et godt og tilfredsstillende liv.
Men har du nogensinde i et forhold haft alt det du ønskede som du
ønskede det?
Og hvis ja, hvorfor er du så ikke i forholdet nu?
Hvis nej, hvordan kan du så være helt sikker på, at det du ønsker
dig i praksis også er det du vil trives med?
Jeg ved godt at det er nogle spørgsmål der går tæt på og slet
ikke er lette at svare på, men du siger jo bare fra, hvis du ikke
har lyst til at svare *S*.
Jeg synes bare det er død interessant det her med, om vi
overhovedet reelt ved, hvad det er vi gerne vil have, især hvis
man aldrig har haft det. Og hvis man har haft det, hvorfor holdt
det så ikke, når nu man havde alt det man ønskede sig.
> Og så hjælper det helt vildt at sidde her og skrive i dss.
> Hjælper at beskæftige sig med andre problematikker,
> selvom jeg lige i _dette_ øjeblik er midt i den, der fylder
> mest i mit liv i disse dage.
> Jeg glemmer oven i købet at tænke på ham i op til 5
> minutter ad gangen :-/
Jeg har altså en lidt underlig bagvendt måde at håndtere et brud
på, tror jeg.
Jeg bliver ofte meget opstemt, aktiv og udadvendt. Føler det som
om jeg kan en hel masse og har lyst til så meget. Det hænger
meget sammen med følelsen af lettelse. Et brud betyder for mig
ofte øget energi og sådan en slags launch på en masse projekter
der har ligget på hold.
> Blive sammen? Ja, meget gerne, men desværre tror jeg,
> "at alt så bare ville være ved det gamle, hvis man prøvede
> igen", som du skriver.
Det er måske nok det som får mig til at holde så stor afstand
efter et brud. Jeg skal ikke fristes til noget.
> Det er tanker og længsler inde i ham, hans måde at fungere
> på, hans begrænsninger ift parforhold, der gør, at vi ikke
> kan være sammen som par, i hvert fald ikke lige nu.
> Og jeg tror, den vej, han nu vælger at gå, fører ham endnu
> længere væk fra parforhold i det hele taget, end han er nu.
> For han elsker at være par, kan bare ikke finde ud af det.
Det må også være meget frustrerende.
> Nej, sådan er det i alle relationer, omend det ikke altid
> er nødvendigt at diskutere, hvordan det skal være, fordi
> det kommer af sig selv. Men i en jobsituation er det
> selvfølgelig nødvendigt, så man ikke arbejder hver sin
> vej.
Men det er det jo netop også i et parforhold.
Når jeg tænker over det virker det helt uoverskueligt. I et
projekt på arbejde der er et ret afgrænset domæne så at sige.
I et parforhold er alting så subjektivt. Hvad vil det sige at
være forelsket? Hvad laver man sammen? Hvad gør man hver for sig?
Hvordan er man kærester? Ringer man til hinanden? Snakker man
hver dag? Ses man tit og ofte? Hvor vigtigt er sex? Kærtegn?
Samtaler? TV? Bøger? Sigter man mod at bo sammen? Sover man hos
hinanden? Hvad siger man til hinanden og hvordan? Jeg kunne jo
blive ved og ved og ved. Langt det meste af det er jo ikke noget
man sådan går og tænker over, men netop det kan jo i parforholdet
vise sig at være problemet. Forskellige forventninger til hvad
det vil sige at have en kæreste og være en kæreste.
> Der tror jeg nu nok, man bliver mere realistisk med årene,
> fordi man ved, det er nødvendigt at snakke sammen om
> det for at få det til at fungere. Hvor det så ikke hjælper, det
> kun er den ene, der kan snakke
Det er klart *S*. Det duer jo ikke.
Jeg synes bare tit jeg hører mænd (ja det er altså mænd men intet
ondt ment i det) som netop ikke ønsker at der skal snakkes så
meget. Det ødelægger stemningen siger de. Typisk hører jeg,
"lad os nu tage det som det kommer", "jeg vil godt gå roligt
frem", "det ved jeg ikke" osv osv.
Og det er altså ikke nødvendigvis mig personligt som hører det
men lige så ofte veninder og bekendte som fortæller om det.
En veninde har en forholdsvis ny kæreste som har meget travlt med
forskellige ting. Han har ikke haft forhold på mere end 3
måneder før, men siger at han føler sig parat til noget mere med
hende. Det er jo dejligt for hende. Men han har som sagt meget
travlt. Han har mange venner, et par hobbyer, et job og læser så
oven i købet. Han har svært ved at sige, hvornår han gerne vil
se hende, hvilket driver hende til vanvid. Hun spørger om de
ikke kan aftale, hvornår de skal ses næste gang og han svarer, at
han gerne vil tage det roligt. Hun forklarer så, at det er også
iorden og de behøver ikke ses så tit, hun vil bare gerne vide,
hvornår så hun bedre kan planlægge med det og ikke ende med at
lave en aftale lige præcis den dag, hvor han måske har tid til at
ses.
Der er ingen tvivl om, at han stejler ved at snakke om noget som
helst, fordi det jo stadig er så nyt og de da også lige skal nyde
hinanden som han siger. Det vil hun også meget gerne, men det er
svært for hende at nyde noget som helst, når hun ikke aner
hvornår hun ser ham igen (der kan måske gå op til 14 dage imellem
og i den tid går hun jo så og gætter på hvornår hun ser ham,
irritere sig over at hun ikke ved besked osv i stedet for at
glæde sig). Det har hun forsøgt at forklare men hans svar er
bare, at hun bekymrer sig for meget ! Altså der lukkes helt af
for at snakke om noget som helst, fordi det er nyt og han vil
tage det roligt etc etc. Gad vide hvornår det så er ok at
snakke?
For det er sådan jeg hører det igen og igen. For gutterne er det
et tegn på megen alvor og commitment at man snakker sammen så det
skal ikke ske i starten af forholdet, hvor man bare skal nye
hinanden.
> Bliver man derimod enige, kan man dernæst vælte sig i
> romantik *S*.
Sikkert *S*
Mange hilsner
Puk
| |
Hanne L (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 27-06-02 03:33 |
|
Puk skrev i en meddelelse news:S9YR8.86291$N46.2322364@news010.worldonline.dk...
Kære Puk
Hvor har det bare været svært for mig at svare på det
her indlæg. Jeg har været dybt nede og kigge på min
måde at fungere og reagere på, og det har gjort mig
meget trist. Måske vil du se en anden måde at anskue
tingene på fra mig her, men hvis man ikke forandrer sig,
ville det være trist. Og det er ikke bare for at beholde,
jeg ændrer holdning, men fordi jeg har indset det
hensigtsmæssige i nogle forandringer.
Jeg har erkendt, at jeg gerne i højere grad end hidtil
vil prøve at se mandens væsen og acceptere det. Ikke
kun holde på de rettigheder, jeg troede, var de rette.
Men tage det hensyn at vente, til begge parter er klare
til at håndtere det, der opstår i parforholdet. Acceptere
ham, som den han er uden at ville lave om på ham. For
det var ham, jeg forelskede mig i, ikke den, jeg vil lave
ham om til at være.
> > Jeg har det allerede på den måde, men endnu ikke uden
> > vemod.
> Det tager jo som regel også noget tid *S*.
Al for lang tid, siger min erfaring mig
> > Jeg føler mig meget beriget af at have lært ham at kende,
> > fordi han er et fint og sjældent menneske, som indeholder
> > tanker, jeg ikke har mødt før. Tanker, som gør mig nysgerrig
> > på andre sider af dette liv, selvom det er lige præcis de
> > tanker og konsekvensen af dem, den måde at leve på, der
> > har taget ham fra mig.
> Det er jo så tilgengæld ikke særlig fedt.
Hellere det end til en anden kvinde.
> Lige præcis. Der er ikke noget værre end at føle, at man
> virkelig gør sig umage og mener at man er på rette vej for så
> bare at opdage, at man tæsker afsted helt alene fordi partneren
> ikke lige åbnede munden og gjorde opmærksom på fejltagelsen.
Det kan være sandt, men det kan også være mere
formålstjenligt, at man stopper op, tier stille og nogle
gange bare lytter til nogle helt andre signaler end dem,
der kommer ud af munden. Blikket i hans øjne, hans
kropssprog og hvad han begynder at foretage sig eller
snakke om i stedet for at svare..
> Sådan har jeg faktisk oplevet mange mænd. I sidste ende giver
> det mig altid en fornemmelse af, at jeg sgu er den eneste som
> kæmper for forholdet. Altså hvis han ikke engang kan tage sig
> sammen til at sige fra, når jeg gør noget der slet ikke er
> hensigtsmæssigt, så er han der jo slet ikke.
Har du aldrig kunnet se det på ham? Det ved jeg, jeg har,
men jeg har været så opsat på at få ORD ud af ham, at
jeg har overset det eller ikke villet se det.
> Med min ex-mand var det så grelt at det simpelthen var hele
> taktikken ikke at sige fra eller til endsige noget så direkte som
> bare ligefremt at sige, hvad der ville være godt i hans øjne. På
> den måde kunne han nemlig fralægge sig ethvert ansvar mente han.
Var det så velovervejet og overlagt fra hans side, at han
ligefrem havde en taktik? Tror du virkelig det? Gør man
sådan noget så bevidst, må der ligge noget bag.
> Hvis tingene fejlede var det ikke hans skyld, for han havde jo
> slet ikke været med i beslutningen om, hvad der skulle gøres.
> Det til trods for at jeg som en vanvittig forsøgte at få ham til
> at give til kende hvad han ønskede. Så længe han ikke havde
> givet utvetydigt udtryk for noget, så kunne han jo ikke holdes
> ansvarlig for blot det at have udstukket en retning og dermed
> kunne alt ansvar bekvemt lægges på mig. Argh jeg blev vanvittig
> til sidst og den dag idag trækker jeg mig fra mennesker som ikke
> utvetydigt giver et svar.
Det er dit valg. Jeg har det også svært med dem, men ville
aldrig tro, det var et bevidst valg fra deres side.
> > Du kan da godt vide, at det, du har gjort, er det rigtige for
> > dig.
> Jo men hvad nu hvis det jeg gør ikke er noget jeg gør for mig?
> Det er sådan set ligegyldigt om det er arbejde eller forhold.
> Men lad os sige at man har et problem i forholdet, som jeg gør
> mit bedste for at forsøge at afhjælpe. Det kan eksempelvis godt
> indebære at jeg gør noget, som jeg måske ikke selv tror så meget
> på som en løsning.
Horfor skulle du så gøre det? For hans skyld? Det ville
vel ikke altid kun være dårligt?
> Noget jeg gør, fordi jeg synes jeg har prøvet alt andet og hvis
> det nu er det som skal til for at løse op for tingene, så er det
> jo et forsøg værd. Får jeg så ingen respons, så er det jo meget
> svært at vide, om jeg er på vej i den rigtige retning selvom det
> måske ikke er den jeg selv ville se som optimal. Problemløsning
> handler jo ret ofte om kompromiser. Så jeg kan jo godt foretage
> mig noget, hvor jeg netop mener at jeg indgår kompromis men uden
> respons ikke aner om jeg bevæger mig tættere på min partner eller
> om jeg bare går på kompromis med mig selv.
Jeg mener selvfølgelig stadigvæk ikke, det hele skal være
en gætteleg, men en opmærksom iagttagelse kan i nogen
tilfælde give mange svar.
> Hvis jeg selv er overbevist om, at det er det rigtige, så er det
> ikke så slemt for mig. Så er det netop noget, som jeg ved, at
> jeg har det godt med og så er der da i det mindste een som er
> glad. Det er mere når jeg gør noget, som jeg måske ikke ville
> have valgt, hvis jeg kun skulle tage hensyn til mig selv, at det
> bliver frustrerende.
Men man er to, når man er i et forhold. Det er ikke nok,
den ene er glad.
> Et banalt eksempel kunne være at min partner ikke tænder særlig
> meget på den sex vi har, men ikke rigtig fortæller mig, hvad han
> så gerne vil have. Jeg er tilgengæld selv glad for det som
> foregår men mener jo ikke at det er holdbart, at kun jeg er glad.
> Jeg har måske en anelse om, at han gerne så mig i rødt laktøj og
> at det ville gøre en stor forskel for ham (måske har jeg set
> noget af hans porno eller hvad ved jeg). Så selvom jeg ikke selv
> er ret vild med rødt laktøj (eller laktøj i det hele taget), så
> prøver jeg det af for i det mindste at gøre et eller andet. Hvis
> der så ikke er nogen respons der fortæller mig, at det var et
> skridt i den rigtige eller forkerte retning, så bliver jeg meget
> frustreret.
> Havde det derimod handlet om sorte blonder, ville jeg nok ikke
> blive nær så frustreret, da jeg selv er vild med sorte blonder og
> altså ikke på samme måde ville føle at det måske var det rene
> spild.
Jeg har aldrig haft problemer med at finde ud af, hvad min
partner kan lide eller ej rent seksuelt. Også med min sidste
har det været særdeles nemt at tyde hans signaler. Ligesom
vi har kunnet snakke meget frit om det, til begges glæde.
Det har faktisk fungeret optimalt. Hvor begges lyster er blevet
tilfredsstillet, omend vi har måttet lægge nogle ting på hylden
for en tid pga hans stærke smerter i ryggen.
> Præcis. Ikke alene kunne du lige så godt være alene. Du ville
> efter al sandsynlighed have det *bedre* alene, fordi du så netop
> ikke brugte energi på at bekymre dig om andre.
Jeg vil nu hellere have bekymringer end at være alene.
> Personligt er jeg meget lykkeligere alene end sammen med en som
> ikke giver mig respons. Den manglende respons bekymrer mig. Når
> jeg er alene er der kun min egen respons at forholde mig til.
Jeg kan bare mærke, at jeg parat til at leve med en vis grad
af manglende respons, når det bare ikke er hele tiden, og det
har det jo aldrig været.
> Sådan har jeg det ikke rigtig.
> For mig er det mere ubeslutsomheden der er frustrerende. Jeg
> føler mig som oftest lettet, når jeg afslutter et forhold,
> hvilket fortæller mig at jeg sikkert oftest venter for længe med
> at afslutte forholdet.
Eller har noget med alder at gøre?
Da jeg var yngre, havde jeg ofte på samme måde som du.
Fri, fri, fri sang det indeni mig af lettelse, når jeg afsluttede
et forhold, for det var oftest mig, der gjorde det forbi. Måske
også derfor, jeg har det så svært med at blive vraget nu?
Jeg føler mig ikke spor fri, men berøvet noget meget fint
og værdifuldt. Som jeg for en stor del selv er skyld i er
forsvundet.
> Det er ubeslutsomheden som er dræbende for mig. Den situation,
> hvor jeg står og vejer for og imod og har svært ved at finde ud
> af, hvad der vejer tungest. Hvad der er vigtigst. Lettelsen
> bagefter er afgjort et resultat af, at jeg bare er glad for at
> vide med sikkerhed at nu skal vi altså ikke være sammen mere. Så
> *ved* jeg hvor jeg står.
Sådan har jeg det som regel også, og havde det også
sådan forleden, hvor jeg syntes, afklaringen var bedre
end usikkerheden. I dag er jeg parat til at vente, hvis der
da var nogen at vente på. Det tror jeg bare ikke.
> > Han bekræfter mig ellers i, at jeg ER god nok, faktisk mere
> > end god nok, at det er ham, den er gal med. At jeg har åbnet
> > hans øjne for mange ting.
> > Men det hjælper ikke, når jeg går i sort.
> Det forstår jeg også godt.
Det duer bare ikke at gå i sort, når man har en mand,
som så går endnu mere i sort og får lyst til at løbe langt
væk fra en, fordi han bliver skræmt over ens reaktioner.
Vil man beholde ham, må man i en eller anden grad
beherske sig. Og måske gøre det den gang ekstra, som
gør, at man forbliver sammen. Hvilke skår går der af en
af at gøre det?
> Nej det er jo lige det. Nogle gange kan jeg blive helt i tvivl
> om, om det er de rigtige ting jeg så vægter højest. Rent
> teoretisk er jeg jo ikke tvivl. Men når jeg så ser på praksis så
> kan jeg godt blive det. Jeg er jo single nu, fordi ingen af mine
> forhold har holdt. Der har altså i alle mine forhold været
> noget, som jeg ikke kunne leve med, ellers eksisterede de jo nok
> stadigvæk. Spørgsmålet er så om jeg, hvis jeg får det jeg i
> teorien gerne vil have, så faktisk vil kunne leve med det i
> praksis eller om der så er noget andet, som jeg havde "glemt"
> betydningen af eller bare aldrig havde overvejet havde så stor
> betydning.
> Det kan godt gøre mig helt rundt på gulvet at tænke sådan *G*.
Forståeligt nok.
Dine ord gør mig endnu mere sikker, end jeg var i forvejen
på, at man må revurdere sine holdninger engang imellem
og ikke være så fastlåst og stejl.
Jeg er jo også alene nu. Og det er, fordi jeg ikke var god
nok til at give plads og rumme ham, som den han er.
> Sådan gør jeg ikke. Jeg klejner heller ikke helt ud, men jeg
> tager afstand for en periode.
Jeg kommer nemmere videre ved at have kontakt med
ham. Det er også min erfaring fra tidligere forhold. Så
føler jeg ikke, jeg mister alting på een gang. Jeg savner
mig gennem bruddet. Mærker alle mine følelser hårdt og
smertefuldt. Og det tror jeg, er det bedste for mig.
Jeg kender alle teorierne fra min uddannelse om, hvilke
faser, man skal igennem, når man mister. Ved, jeg kommer
videre, selvom det ikke føles sådan lige nu. Ved, følelserne
skal gennemleves, så lige så godt nu som senere, når de
dukker op på et tidspunkt, hvor jeg ikke er forberedt på dem.
Jeg er måske meget hård mod mig selv, men min erfaring
er, at det så går hurtigere for mig.
Men hele mig er lige nu kun opfyldt af ønsket om at få ham
tilbage. Jeg ved godt, jeg kan leve uden ham i længden, føler
bare ikke, det vil være til at bære.
> Jeg sætter fuldkomment fokus på mig selv og det indebærer at
> afskære ham helt og aldeles. Hvis ikke jeg gør det i en periode,
> så får jeg ikke sat noget skel mellem før og nu. Så har jeg
> tendens til at blive ved med at tage hans følelser og ønsker
> meget med i mine betragtninger og det skal jeg ikke, hvis jeg vil
> videre.
Det har jeg ikke noget problem med, da jeg vil gå meget
langt for, at han skal få et godt liv fremover. Det er han
værd. Sådan har jeg altid haft det, også når det er mig,
der har forladt nogen. Jeg har altid været der for dem
bagefter. Samværet med en ex får mig hurtigere videre
end adskillelsen, fordi vi sammen kan bruge de bedste
ting fra vores forhold og måske blive venner.
> Jeg har derfor tit fået at vide af ekskærester at jeg virker
> sindsygt kold og rå bagefter og at de næsten ikke kan kende mig.
> Senere når jeg så er klar så tager jeg måske kontakt igen og har
> så også forklaret hvorfor jeg gør som jeg gør. Det fungerer
> simpelthen bedst for mig med en kold tyrker så at sige *S*.
Så er det også det, DU skal gøre. Og det er godt, du gør
dem den tjeneste at fortælle hvorfor senere hen.
> Det tror jeg det gør for mange kvinder. Jeg skriver bevidst
> kvinder, da vi jo pt har det oppe at vende det her med at snakke
> følelser og en del af gutterne jo netop ikke bryder sig ret meget
> om det.
Jeg ved også, at min ex klarer det helt alene lige nu.
Han har lukket sig inde fra alt og alle, også, eller måske
specielt, mig, til han kan klare kontakten med andre igen.
Det respekterer jeg, og vil ikke ringe til ham, men lade
ham tage det næste skridt.
Jeg håber bare, han vælger at kæmpe for vores kærlighed.
For jeg tror, han elsker mig stadigvæk.
> Min veninde er også glad for at snakke om det, men hun siger også
> at hun til tider føler sig mere forvirret, når vi har snakket.
> For jeg påpeger måske nogle ting, som hun slet ikke selv havde
> tænkt på eller spørger måske bare om noget, som hun ikke lige
> havde taget højde for og så kompliceres tingene for hende. Så
> hun føler sig nogle gange splittet mellem at snakke med mig eller
> ej, fordi det på den ene side er rart og på den anden side
> betyder, at hun får så mange flere nuancer med at beslutningerne
> ikke umiddelbart bliver nemmere.
Gør vi i virkeligheden ikke det hele meget sværere for os
selv, end det behøver at være? Jeg tror det.
Hvorfor insisterer jeg så meget hele tiden? Hvorfor kan jeg
ikke skubbe egne behov mere tilside? Lade ham være i fred.
ikke tro, jeg er den eneste vigtige i vores forhold.
> Er det ikke svært at høre en anden kvinde have samme problemer
> med din søn, som gør at du og din kæreste ender med at gå fra
> hinanden?
De er ikke helt de samme, men de har været ved at gå
fra hinanden flere gange, og desværre er der en meget
stor risiko for, at det er sket netop i aften. Hun kunne
være min tvilling, så meget ligner vi hinanden, er også
krebse begge to. Derfor har hun samme behov for at
snakke, som jeg har. Han kan også godt snakke om
følelser, men bliver meget hurtigt meget hård, kold og
nedladende/nedgørende. Det har jeg selv oplevet fra
hans side mange gange, og jeg hadet det ligeså meget,
som hun gør.
> Det må da være død svært ikke at føle sådan en autorefleks hvor
> man vil "forsvare" ham og så dermed kommer til at se tingene
> meget fra hans side.
Som du sikkert kan forstå, ligger størstedelen af min
sympati hos hende. Omend jeg har stor medlidenhed
med ham, fordi han ikke er i stand til at forholde sig på
en ordentlig måde til hende. Han sætter sine drømme
og ambitioner højere end deres forhold, hvilket betyder,
at han har svært ved at bestemme sig for, hvornår de skal
have børn. Han vil have en plade udgivet, men hendes ur
tikker, da hun er 32 år. Jeg har sagt til dem, at børn ikke
er nogen hindring, hvis man indretter sig efter dem, men
han kan ikke bestemme sig, selvom han gerne vil have
børn og elsker hende.
Jeg har aldrig holdt med mine børn, fordi de var mine,
men ser på deres handlinger og forholder mig til dem
som udgangspunkt.
> > Og når man ser sort på hvidt på skærmen, hvordan man
> > tænker, føler og gerne vil havde det, er det svært at løbe fra
> > igen. Så må man enten være tro mod sig selv og handle
> > derefter, eller se sig selv gå totalt på kompromis med de
> > værdier, man sætter pris på, og som er uafviselige for en,
> > hvis man vil have et godt og tilfredsstillende liv.
Og her er det altså, jeg vil gå imod mine egne ord.
Hvis man vil leve i et forhold, bliver man nødt til at
gå på kompromis med nogle ting. Man kan godt være
tro mod sig selv, selvom man tilsidesætter sine behov
for en tid. Og hvem siger, nogle af de uafviselige ting
ikke er til at leve foruden, hvis man er sammen med den,
man elsker.
> Men har du nogensinde i et forhold haft alt det du ønskede som du
> ønskede det?
> Og hvis ja, hvorfor er du så ikke i forholdet nu?
Jeg har oplevet det een eneste gang. Men det indeholdt også
ting og reaktioner, jeg kom til at hade som pesten. Derfor var
der for mange nedture. Det var een lang tur i den rutchebane,
jeg hader. Og en befrielse at slippe for til trods for alle de gode
ting samt behov, jeg fik opfyldt.
> Hvis nej, hvordan kan du så være helt sikker på, at det du ønsker
> dig i praksis også er det du vil trives med?
Jeg er ikke længere sikker på, at det, jeg har set som
uafviseligt tidligere, ikke godt til dels kan fraviges. Jeg
har jo i det store og hele trivedes med min kæreste,
selvom ikke alle mine behov blev opfyldt, lige når jeg
kunne tænke mig det.
> Jeg ved godt at det er nogle spørgsmål der går tæt på og slet
> ikke er lette at svare på, men du siger jo bare fra, hvis du ikke
> har lyst til at svare *S*.
Det kan du tro.
> Jeg synes bare det er død interessant det her med, om vi
> overhovedet reelt ved, hvad det er vi gerne vil have, især hvis
> man aldrig har haft det. Og hvis man har haft det, hvorfor holdt
> det så ikke, når nu man havde alt det man ønskede sig.
I nogle tilfælde pga det, jeg beskrev ovenfor.
I andre, fordi vi ikke kan få nok, men hele tiden vil
have mere.
> Jeg har altså en lidt underlig bagvendt måde at håndtere et brud
> på, tror jeg.
> Jeg bliver ofte meget opstemt, aktiv og udadvendt. Føler det som
> om jeg kan en hel masse og har lyst til så meget. Det hænger
> meget sammen med følelsen af lettelse. Et brud betyder for mig
> ofte øget energi og sådan en slags launch på en masse projekter
> der har ligget på hold.
Jeg har så meget nervøs energi i kroppen, at jeg hverken
kan sove eller spise (har tabt 3 kg på 5 dage), men det er
nok ikke lige det, du tænker på :-/
Jeg skriver, skriver og skriver mig ud af det, til mig selv,
til ex-kæresten (som ikke bliver sendt, fordi jeg respekterer
hans ønske om fred og ikke vil presse ham), til dss, men
kommer ikke udenfor en dør og er elendig. Men det er min
måde.
Og hav endelig ikke medlidenhed med mig, for jeg kunne
også styrte rundt til de venner, der står med åbne arme,
men er alt for rastløs til at have gavn af den løsning. I
stedet for ringer og mailer jeg med flere af dem dagligt.
> > Blive sammen? Ja, meget gerne, men desværre tror jeg,
> > "at alt så bare ville være ved det gamle, hvis man prøvede
> > igen", som du skriver.
> Det er måske nok det som får mig til at holde så stor afstand
> efter et brud. Jeg skal ikke fristes til noget.
Nu tror jeg ikke, det ville blive på samme måde, fordi jeg
har fået en erkendelse, jeg ikke kan overse, hvis jeg skal
kunne bevare min selvrespekt. Men hvordan skal jeg kunne
overbevise ham om det? Hvordan skal jeg overhovedet
formidle det til ham? Han læser ikke herinde længere, ser
ikke det her. Han har kun skrevet herinde een gang. Jeg
sender det ikke til ham. Og hvis han så det, hvorfor skulle
han så tro på det?
> > For han elsker at være par, kan bare ikke finde ud af det.
> Det må også være meget frustrerende.
Det er det, specielt nu, hvor jeg kan se mange af de ting,
JEG gjorde forkert, som slet ikke skyldes hans, men min
uformåen. Han har så meget at give i et forhold, hvis han
får lov til at være sig selv.
> Men det er det jo netop også i et parforhold.
> Når jeg tænker over det virker det helt uoverskueligt. I et
> projekt på arbejde der er et ret afgrænset domæne så at sige.
> I et parforhold er alting så subjektivt. Hvad vil det sige at
> være forelsket? Hvad laver man sammen? Hvad gør man hver for sig?
> Hvordan er man kærester? Ringer man til hinanden? Snakker man
> hver dag? Ses man tit og ofte? Hvor vigtigt er sex? Kærtegn?
> Samtaler? TV? Bøger? Sigter man mod at bo sammen? Sover man hos
> hinanden? Hvad siger man til hinanden og hvordan? Jeg kunne jo
> blive ved og ved og ved. Langt det meste af det er jo ikke noget
> man sådan går og tænker over, men netop det kan jo i parforholdet
> vise sig at være problemet. Forskellige forventninger til hvad
> det vil sige at have en kæreste og være en kæreste.
Vi har både ens og forskellige forventninger, som de
fleste andre. Vi vil gerne både være sammen og har det
godt alene, så det kan som regel løses, uden at den anden
føler sig forbigået eller vraget.
Jeg har indtil nu gerne villet have det tidsperspektiv, at vi
engang flyttede sammen, mens han for mange år siden
har aftalt at flytte sammen med nogle venner. Det ville jeg
godt kunne leve med, fordi jeg har indset, at det vigtige ikke
nødvendigvis er at bo sammen, når bare man ved, man
elsker hinanden og vil hinanden.
Vi elsker at læse og snakke om mange af de samme ting.
Og kan lide at være sammen med hinandens børn. Vores
sexliv var det, der fungerede bedst af alt.
So what´s the problem? :-/
> Det er klart *S*. Det duer jo ikke.
> Jeg synes bare tit jeg hører mænd (ja det er altså mænd men intet
> ondt ment i det) som netop ikke ønsker at der skal snakkes så
> meget. Det ødelægger stemningen siger de. Typisk hører jeg,
> "lad os nu tage det som det kommer", "jeg vil godt gå roligt
> frem", "det ved jeg ikke" osv osv.
> Og det er altså ikke nødvendigvis mig personligt som hører det
> men lige så ofte veninder og bekendte som fortæller om det.
De ord har jeg så aldrig hørt, men derfor ikke sagt, der ikke
er nogen, der har haft det sådan.
[SNIP om venindens kæreste]
Hun skal tro på hans ord om at ville noget mere med hende.
Men også indse, at han ikke har så mange erfaringer med
parforhold. Så vil hun ikke skræmme ham væk, skal hun
nok være tålmodig. Vil han det samme som hun, vil hans
behov for at være sammen med hende, udvikle sig sammen
med hendes. Han skal have tid til at vænne sig til at prioritere
deres forhold anderledes uden at føle, han SKAL nu og her,
hvilket vil betyde, at han skal give afkald på noget andet.
Det er jo ikke sikkert, deres forhold holder. Hvad så med
det, han har skåret fra? Men skal selvfølgelig også vise,
han er parat til at prioritere hende. Og respektere hendes
behov for at lave aftaler, så hun ikke sætter sit liv on hold
for at være parat til at se ham, når han har tid.
> Gad vide hvornår det så er ok at
> snakke?
Det kan jeg ikke svare på, da der ikke kan siges noget
generelt om det.
Men jeg synes,14 dage er for lang tid, mellem man ses.
Det har jeg kun oplevet i forhold, hvor han alligevel ikke
ville noget mere seriøst med mig.
> For det er sådan jeg hører det igen og igen. For gutterne er det
> et tegn på megen alvor og commitment at man snakker sammen så det
> skal ikke ske i starten af forholdet, hvor man bare skal nye
> hinanden.
Det gør jeg også som regel. Der er vel heller ikke så
meget at snakke om i starten af et forhold? Der ER man
bare sammen.
Mange kærlige hilsner
Hanne L
| |
Puk (27-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 27-06-02 10:34 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:afdtr6$e45$1@sunsite.dk...
Kære Hanne
> Hvor har det bare været svært for mig at svare på det
> her indlæg. Jeg har været dybt nede og kigge på min
> måde at fungere og reagere på, og det har gjort mig
> meget trist.
Det lyder som om du har været rundt i en masse krinkelkroge og
har udfordret dig selv og det du hidtil har anset som den
"rigtige" måde at gøre tingene på. Den slags er jo ofte hårdt,
men også nogle gange befriende. Nogle gange er det jo som at "se
lyset" *S*.
> Måske vil du se en anden måde at anskue
> tingene på fra mig her, men hvis man ikke forandrer sig,
> ville det være trist. Og det er ikke bare for at beholde,
> jeg ændrer holdning, men fordi jeg har indset det
> hensigtsmæssige i nogle forandringer.
Forandring er såmænd helt på sin plads, hvis den reelt er ønsket.
Men du har da ret i, at sådan lige oven på et brud, kan det måske
for andre godt komme til at se ud som om, man blot vil beholde.
På den anden side er det jo netop i forbindelse med
betydningsfulde oplevelser, at man trickes til at udfordre sit
eget syn på tingene, så det er jo naturligt at forandringer
kommer i den sammenhæng. Når du siger det ikke er for at
beholde, så tror jeg på det.
> Jeg har erkendt, at jeg gerne i højere grad end hidtil
> vil prøve at se mandens væsen og acceptere det.
Det er jo en fin målsætning, men ved du hvordan du vil forsøge at
gøre det?
Jeg mener, hvis du ikke forstår, finder du det så ikke svært at
acceptere?
> Ikke
> kun holde på de rettigheder, jeg troede, var de rette.
> Men tage det hensyn at vente, til begge parter er klare
> til at håndtere det, der opstår i parforholdet.
Jeg skal forsøge ikke at relatere alt for meget til mig selv (som
jeg jo altså har for vane at gøre) i det her indlæg. Mit problem
er jo netop, at jeg tager ALT for mange hensyn og giver for meget
plads på min egen bekostning, så jeg er nok et lidt andet sted i
mine tanker end du.
> Acceptere
> ham, som den han er uden at ville lave om på ham. For
> det var ham, jeg forelskede mig i, ikke den, jeg vil lave
> ham om til at være.
Men .... ja jeg vil så nødig komme til at sige noget som du vil
føle dig angrebet af, da jeg tror du har nok at slås med lige nu.
Så hvis jeg går for tæt på eller er for kritisk, så må du sige
til.
Men altså.....det at man forelsker sig, betyder det at han er den
rigtige at have et forhold til?
Jeg foreslår bestemt ikke, at du laver ham om. Blot kan jeg ikke
lade være med at tænke på, om han nu også er den rigtige at være
i forhold til selvom du er forelsket i ham. Man KAN jo altså
også bare være for forskellige.
> Det kan være sandt, men det kan også være mere
> formålstjenligt, at man stopper op, tier stille og nogle
> gange bare lytter til nogle helt andre signaler end dem,
> der kommer ud af munden. Blikket i hans øjne, hans
> kropssprog og hvad han begynder at foretage sig eller
> snakke om i stedet for at svare..
Det kan jeg ikke være uenig med dig i.........men hvor længe?
Hvis han viger udenom og altså ikke er parat til at snakke om
emnet, så er det jo fair nok.
Problemet i mine øjne er bare, at det jo altså ikke holder i det
uendelige, hvis det er noget som ligger mig meget på sinde.
Problemet bliver jo ikke mindre for mig af at jeg forsøger at
være tålmodig. På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at få
snakket om tingene.
> Har du aldrig kunnet se det på ham? Det ved jeg, jeg har,
> men jeg har været så opsat på at få ORD ud af ham, at
> jeg har overset det eller ikke villet se det.
Jo jeg har kunnet se, at han måske er gået sin vej, har vendt
ryggen til eller noget andet i den stil.
Men det er bare ikke helt nok i det lange løb. Det er nemlig for
mig ikke nok at manden siger ja og nej. Altså til og fra. Jeg
har brug for at han så tager aktivt del i at finde en alternativ
løsning. Ellers oplever jeg det som om, jeg skal præsentere fixe
og færdige løsningsmuligheder som han så som en anden chef sidder
og godkender eller forkaster. Det holder ikke for mig. Hverken
verbalt eller med kropssprog.
> Var det så velovervejet og overlagt fra hans side, at han
> ligefrem havde en taktik? Tror du virkelig det? Gør man
> sådan noget så bevidst, må der ligge noget bag.
Nej faktisk er jeg overbevist om, at det ikke var bevidst. Men
ikke desto mindre var det en taktik.
Da jeg begyndte at arbejde med passivt aggressive patienter på et
psykiatrisk hospital gik der simpelthen en prås op for mig. De
var fuldstændig som min mand var.
Det var simpelthen hans måde at sørge for, at han aldrig kunne
holdes til ansvar for noget som helst. Ved lige præcis ham var
det logisk ved at kigge på hans opvækst, hvorfor han havde fået
det handlemønster.
Men selvom det ikke var overlagt og et direkte forsøg på at være
besværlig, så var han jo altså selv medansvarlig for at ændre på
sin adfærd. Det var jo altså ham som var nødt til at VILLE ændre
på det, før han kunne få nogen hjælp til det.
> Det er dit valg. Jeg har det også svært med dem, men ville
> aldrig tro, det var et bevidst valg fra deres side.
Det tror jeg såmænd heller ikke. Men det ændrer bare ikke ved,
at jeg synes omkostningerne er for store for mig ved at gå ind i
et forhold til sådan en person. Aldrig igen skal jeg være sammen
med en, hvis ynglingsudtryk er "det ved jeg ikke".
> Horfor skulle du så gøre det? For hans skyld? Det ville
> vel ikke altid kun være dårligt?
Jeg skule gøre det for *vores* skyld. Det kan jo godt være at
noget indledningsvis ikke er en løsning som jeg selv tror mest
på, men at jeg prøver det af alligevel, da det jo måske kunne
vise sig at være en løsning som jeg bare ikke havde taget højde
for.
Jeg ved jo ikke alt og heller ikke i et parforhold. Derfor vil
der være tider, hvor jeg måske er en del af noget, som jeg ikke
ville have valgt, hvis jeg var enerådig. Men det er man jo netop
ikke i et parforhold.
> Jeg mener selvfølgelig stadigvæk ikke, det hele skal være
> en gætteleg, men en opmærksom iagttagelse kan i nogen
> tilfælde give mange svar.
Det kan det uden tvivl. Der er bare situationer, hvor jeg har
brug for utvetydig kommunikation i stedet for at skulle gætte mig
frem via iagttagelse og så endda måske slet ikke få respons.
> Men man er to, når man er i et forhold. Det er ikke nok,
> den ene er glad.
Nej netop. Men det er lettere for mig, at håndtere manglende
respons hvis jeg i det mindste kan mærke positiv respons fra mig
selv. Hvis jeg selv er i tvivl om noget jeg gør er det rigtige i
mit parforhold, så har jeg meget mere brug for respons her og nu.
Så er det sværere at være tålmodig, fordi jeg jo ikke aner om jeg
skal fortsætte eller ej. Når det er noget jeg selv er positiv
overfor, så har jeg jo min egen motivation til at drive mig til
at prøve lidt endnu.
> Jeg har aldrig haft problemer med at finde ud af, hvad min
> partner kan lide eller ej rent seksuelt.
Det var nu også mest ment som et eksempel, der er lidt lettere at
beskrive fordi det er mere håndgribeligt.
Men jeg vidste eksempelvis ikke, hvad min ex-mand kunne lide og
ikke lide rent sexuelt.
> Også med min sidste
> har det været særdeles nemt at tyde hans signaler. Ligesom
> vi har kunnet snakke meget frit om det, til begges glæde.
> Det har faktisk fungeret optimalt.
Det er jo bare dejligt.
> Jeg vil nu hellere have bekymringer end at være alene.
Det vil jeg så ikke. Hvis mine bekymringer konstant går på, om
jeg gør det rigtige i forholdet lige fra det sexuelle til at lave
mad. Det kan godt være, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg gør
det som føles rigtigt for mig, men jeg kan ikke holde ud at min
partner ikke giver noget respons som fortæller mig, at han også
trives godt med det jeg gør.
> Jeg kan bare mærke, at jeg parat til at leve med en vis grad
> af manglende respons, når det bare ikke er hele tiden, og det
> har det jo aldrig været.
Men det har alligevel været nok til at du har været meget
frustreret.
Det betyder jo ikke at der er noget galt med hverken ham eller
dig. Det betyder måske bare, at i ikke er den rigtig kombination
for hinanden i parforholdet.
> Eller har noget med alder at gøre?
Det kan da godt være. Det har jeg ikke lige tænkt på.
> Da jeg var yngre, havde jeg ofte på samme måde som du.
> Fri, fri, fri sang det indeni mig af lettelse, når jeg
afsluttede
> et forhold, for det var oftest mig, der gjorde det forbi.
For mig er det faktisk ligegyldigt om det er mig eller ham som
gør det forbi. Naturligvis er jeg først ked af det, når han gør
det forbi, men det varer sjældent ret længe. Måske fordi jeg
ofte har mærket det komme uden måske at være helt bevidst om at
det var det som kom. Bare sådan fornemmet at noget ikke var så
godt. Den slags slider på mig og så vil jeg have afklaring.
Afklaringen i sig selv er en lettelse uanset om det er hvad jeg
ønskede eller ej.
> Måske
> også derfor, jeg har det så svært med at blive vraget nu?
Måske. Jeg ved det sørme ikke.
Men hvis man har været vant til at være den som stopper
forholdet, så har man måske også været mere vant til at fokusere
på, hvorfor den anden ikke var rigtig for en. Det at blive
vraget fører ofte til flere overvejelser om, hvad man selv gjorde
forkert. Det er i hvert fald min erfaring.
> Jeg føler mig ikke spor fri, men berøvet noget meget fint
> og værdifuldt. Som jeg for en stor del selv er skyld i er
> forsvundet.
Det lyder lidt som om du går og slår dig selv lidt oven i hovedet
i disse dage for ikke at have været mere klarsynet.
Jeg kan godt forstå det, men nytter det at placere skyld?
> Sådan har jeg det som regel også, og havde det også
> sådan forleden, hvor jeg syntes, afklaringen var bedre
> end usikkerheden. I dag er jeg parat til at vente, hvis der
> da var nogen at vente på. Det tror jeg bare ikke.
Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, for du viser jo med al
tydelighed her, at du stadig har et stort behov for respons.
Hvis du skal vente, har du brug for at vide at du ikke gør det
forgæves. Har jeg ret?
Men så er det her jo faktisk en situation, hvor du kan øve dig i
ikke at forlange responsen og se, hvordan du så trives med det.
Om det du har fundet ud af i dine overvejelser nu også er lad sig
gørligt for dig i praksis.
> Det duer bare ikke at gå i sort, når man har en mand,
> som så går endnu mere i sort og får lyst til at løbe langt
> væk fra en, fordi han bliver skræmt over ens reaktioner.
Nej det gør det vil ikke. Men så forlanger du vel også mere af
dig selv end du gør af din partner. Jeg mener, han går i sort og
det kan du godt forstå, så du vil afholde dig fra at gå i sort
for ikke at drive ham til det. Det er jo fint nok at forlange
mere af sig selv, hvis man reelt har mulighed for at leve op til
det.
Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det jo nok er
lige så svært for dig at undgå at gå i sort som det er for ham og
personligt ville jeg ikke kunne leve med at føle, at det kun var
mig som knoklede for at ændre mit adfærdsmønster.
Du har jo også dine begrænsninger og det kan jo ikke være
rigtigt, at det altid er dig som skal tøjle dine følelser (er det
overhovedet muligt?) så han kan undgå at komme i situationer,
hvor det vil være nødvendigt for ham at tøjle sine.
> Vil man beholde ham, må man i en eller anden grad
> beherske sig. Og måske gøre det den gang ekstra, som
> gør, at man forbliver sammen. Hvilke skår går der af en
> af at gøre det?
I teorien lyder det mægtig fint. Men hvor sætter man så grænsen?
Det er jo det som har været mit store problem og som vi i en
anden tråd snakkede så meget om.
Et eller andet sted er man simpelthen nødt til at sige stop for
ikke at glemme sig selv helt og aldeles og knække nakken på det.
For mig har det en tendens til at blive "the neverending story".
Jeg strækker mig og strækker mig og kan hele tiden sige, "det er
jo bare et lilles skridt mere og hvis det bare er det der skal
til, så går det jo nok". Men hvornår er det så nok? Hvornår
sætter man så den grænse som ikke skal rykkes fordi det så går
helt galt?
Apropos din indledning om at det jo var ham du forelskede dig i
og ikke det, du forsøgte at lave ham om til være, så gælder det
vel begge veje ik'? Hvornår holder du op med at ligne den han
forelskede sig i, fordi du indgår det ene kompromis efter det
andet, hvor du til stadighed rykker din grænse?
> Forståeligt nok.
> Dine ord gør mig endnu mere sikker, end jeg var i forvejen
> på, at man må revurdere sine holdninger engang imellem
> og ikke være så fastlåst og stejl.
Det må man. Men som jeg har oplevet det, så er det også svært at
finde ud af, hvornår det så er nok.
På den vis er jeg faktisk nogle gange lidt misundelig på
mennesker, som ikke kan vende situationer og se dem fra helt så
mange sider. Det må trods alt give en simplicitet, som jeg nogen
gange godt kunne ønske mig.
> Jeg er jo også alene nu. Og det er, fordi jeg ikke var god
> nok til at give plads og rumme ham, som den han er.
Jeg synes du er hård ved dig selv. Det kan godt være, at du ikke
var god nok til at give plads og rumme ham, men det går vel begge
veje ikke sandt?
> Jeg kommer nemmere videre ved at have kontakt med
> ham. Det er også min erfaring fra tidligere forhold. Så
> føler jeg ikke, jeg mister alting på een gang. Jeg savner
> mig gennem bruddet. Mærker alle mine følelser hårdt og
> smertefuldt. Og det tror jeg, er det bedste for mig.
Det er det sikkert også så *S*. Og jeg savner skam også. For
mig er det bare nemmere at tage det som en tornado i Texas, der
fejer gennem landskabet og godt nok river op i meget men som
efterlader himlen klar efter forholdsvis kort tid. Hellere det
end 3 ugers silende regn i Danmark *G*.
> Men hele mig er lige nu kun opfyldt af ønsket om at få ham
> tilbage. Jeg ved godt, jeg kan leve uden ham i længden, føler
> bare ikke, det vil være til at bære.
Det er hårdt og jeg bliver helt ked af det på dine vegne.
Men hvis du skal have ham tilbage så skal du vel vise, at du
faktisk KAN rumme ham. Du skriver et andet sted, at han ingen
kontakt vil have, så i denne situation er det vel ved manglende
kontakt, at du viser, at du kan rumme ham og det han ønsker.
Og det er lige præcis den slags dilemmaer som jeg personligt ikke
vil stå i.
Hvis ikke han kan rumme mit behov for at fortælle ham, at jeg
elsker ham, så rummer han jo altså heller ikke mig.
> Det har jeg ikke noget problem med, da jeg vil gå meget
> langt for, at han skal få et godt liv fremover. Det er han
> værd. Sådan har jeg altid haft det, også når det er mig,
> der har forladt nogen. Jeg har altid været der for dem
> bagefter. Samværet med en ex får mig hurtigere videre
> end adskillelsen, fordi vi sammen kan bruge de bedste
> ting fra vores forhold og måske blive venner.
Jeg skal bruge adskillelse for at kunne blive venner senere. Der
er næsten altid en af parterne i et brud som ikke helt ønsker
bruddet. En venskabelig kontakt kan i starten meget let
misforstås og skabe flere problemer, så et reelt venskab slet
ikke er muligt senere.
> Jeg ved også, at min ex klarer det helt alene lige nu.
> Han har lukket sig inde fra alt og alle, også, eller måske
> specielt, mig, til han kan klare kontakten med andre igen.
> Det respekterer jeg, og vil ikke ringe til ham, men lade
> ham tage det næste skridt.
Det er jo så lidt af en prøvelse for dig, men på nuværende
tidspunkt føler du vel, at du ikke har noget at tabe?
> Jeg håber bare, han vælger at kæmpe for vores kærlighed.
> For jeg tror, han elsker mig stadigvæk.
Det kan ikke andet end tiden vise. Men hvis det vitterlig er det
du ønsker, så håber jeg da at det lykkedes for jer.
> Gør vi i virkeligheden ikke det hele meget sværere for os
> selv, end det behøver at være? Jeg tror det.
> Hvorfor insisterer jeg så meget hele tiden? Hvorfor kan jeg
> ikke skubbe egne behov mere tilside? Lade ham være i fred.
> ikke tro, jeg er den eneste vigtige i vores forhold.
Tror du reelt at du er den eneste vigtige i forholdet eller er
det her din måde at slå dig selv i hovedet på?
Jeg har da aldrig opfattet mig selv som den eneste vigtige i et
forhold. Men jeg er nødt til at insistere på visse ting for
ellers var jeg simpelthen ikke mig. Nogle behov kan jeg skubbe
til side i perioder af forskellig længde men andre kan jeg ikke.
Det er jo ikke kun op til mig at få tingene til at fungere.
Sådan er det jo heller ikke for dig. I hele dette indlæg ser jeg
kun krav til dig selv. Det er også fint at stille krav til sig
selv, men det betyder jo altså ikke at den anden skal fritages
helt og aldeles for krav.
> Som du sikkert kan forstå, ligger størstedelen af min
> sympati hos hende. Omend jeg har stor medlidenhed
> med ham, fordi han ikke er i stand til at forholde sig på
> en ordentlig måde til hende.
Jo det kan jeg forstå. Jeg er bare så vant til at folk altid
tager deres børn i forsvar nærmest pr automatik og tilsyneladende
uden overhovedet at overveje om det nu også er helt fair. Det
var derfor jeg spurgte. Jeg tror vel egentlig at det er sådan en
slags refleks i forhold til ens børn og så er det jo interessant,
hvordan man så håndtere sådan en kritik som den du hører fra din
svigerdatter.
> Jeg har aldrig holdt med mine børn, fordi de var mine,
> men ser på deres handlinger og forholder mig til dem
> som udgangspunkt.
Det lyder da også dejligt. Jeg har så bare meget sjældent
oplevet det fra forældre og derfor blev jeg nysgerrig.
> Og her er det altså, jeg vil gå imod mine egne ord.
> Hvis man vil leve i et forhold, bliver man nødt til at
> gå på kompromis med nogle ting. Man kan godt være
> tro mod sig selv, selvom man tilsidesætter sine behov
> for en tid. Og hvem siger, nogle af de uafviselige ting
> ikke er til at leve foruden, hvis man er sammen med den,
> man elsker.
Det er der vel ingen som har sagt. Personligt har det bare ikke
været muligt for mig.
Jeg synes det er lige så validt at jeg bliver rummet af min
partner som at jeg rummer min partner.
Hvis det ikke er muligt for os, så er det fordi vi ikke er
rigtige for hinanden på det tidspunkt i vores liv.
Naturligvis er der ting man kan tilsidesætte for en tid. For mig
fungerer det bare kun, hvis min partner er klar over, at det er
det som foregår og ikke får den idé at sådan kan tingene være
fremover uden stop.
> Jeg er ikke længere sikker på, at det, jeg har set som
> uafviseligt tidligere, ikke godt til dels kan fraviges. Jeg
> har jo i det store og hele trivedes med min kæreste,
> selvom ikke alle mine behov blev opfyldt, lige når jeg
> kunne tænke mig det.
Det er vel egentlig lidt klassisk. Det som er "galt" kommer til
at fylde så meget fordi vi et eller andet sted konditioneres til
at problemløse og dermed jo altså sætte fokus på problemerne.
Det er der jo som sådan ikke noget galt i, det er bare ikke så
heldigt, hvis det betyder at man "glemmer" alle de gode ting.
Det svarer jo lidt til at have en grim negl på lilletåen og som
løsning vælge at hugge foden af.
> I nogle tilfælde pga det, jeg beskrev ovenfor.
> I andre, fordi vi ikke kan få nok, men hele tiden vil
> have mere.
Ja måske..............men der *er* jo altså også en stor mængde
mennesker som det lykkedes for at have velfungerende parforhold.
Hvad er deres hemlighed så?
> Jeg har så meget nervøs energi i kroppen, at jeg hverken
> kan sove eller spise (har tabt 3 kg på 5 dage), men det er
> nok ikke lige det, du tænker på :-/
Nej ikke helt. For mig er det mere noget med at jeg rent fysisk
arbejder det ud af kroppen. Jeg løber, cykler, rydder op, gør
rent, går lange ture, danser og fester.
> Nu tror jeg ikke, det ville blive på samme måde, fordi jeg
> har fået en erkendelse, jeg ikke kan overse, hvis jeg skal
> kunne bevare min selvrespekt.
Jeg har naturligvis meget ringe kendskab til din erkendelse og
vil meget nødig angribe den.
Men tror du ikke, at din erkendelse er meget præget og farvet af
din sindstilstand lige nu?
Er du sikker på, at den vil føles og være lige så sand, når du
ikke er midt i orkanens øje?
For mig lyder det vitterlig meget som om du tager det hele på
dig.
> Men hvordan skal jeg kunne
> overbevise ham om det? Hvordan skal jeg overhovedet
> formidle det til ham? Han læser ikke herinde længere, ser
> ikke det her. Han har kun skrevet herinde een gang. Jeg
> sender det ikke til ham. Og hvis han så det, hvorfor skulle
> han så tro på det?
Det skal måske netop ikke formidles. Er en konsekvens af din
erkendelse ikke, at dit behov for at formidle den til ham netop
bør kunne tilsidesættes til fordel for hans behov for ikke at
have kontakt til dig?
For mig ser det i hvert fald ud som om, du stadig reagerer med
den samme trang til at fortælle om dine følelser og få respons
fra ham.
Det er det jeg mener med, om erkendelsen nu også i praksis vil
være noget du kan efterleve.
> Det er det, specielt nu, hvor jeg kan se mange af de ting,
> JEG gjorde forkert, som slet ikke skyldes hans, men min
> uformåen. Han har så meget at give i et forhold, hvis han
> får lov til at være sig selv.
Men det har du vel også, hvis du får lov til at være dig selv
ikke?
> Vi har både ens og forskellige forventninger, som de
> fleste andre. Vi vil gerne både være sammen og har det
> godt alene, så det kan som regel løses, uden at den anden
> føler sig forbigået eller vraget.
> Jeg har indtil nu gerne villet have det tidsperspektiv, at vi
> engang flyttede sammen, mens han for mange år siden
> har aftalt at flytte sammen med nogle venner. Det ville jeg
> godt kunne leve med, fordi jeg har indset, at det vigtige ikke
> nødvendigvis er at bo sammen, når bare man ved, man
> elsker hinanden og vil hinanden.
> Vi elsker at læse og snakke om mange af de samme ting.
> Og kan lide at være sammen med hinandens børn. Vores
> sexliv var det, der fungerede bedst af alt.
> So what´s the problem? :-/
At du meget klassisk lige nu fokuserer på alt det gode i havde
sammen og har svært ved at se, hvad det lige var som var så
vigtigt, at det skulle være forbi mellem jer.
Det kan godt være, at det slet ikke er det du gør. Det siger du
jo i din indledning, men med fare for at såre dig, hvilket jeg
bestemt ikke ønsker, så kan jeg ikke lade være med at spørge om
du nu også er så klarsynet lige nu?
> Hun skal tro på hans ord om at ville noget mere med hende.
Hvor længe skal hun vente og forholde sig passiv mens han
omstiller sig?
Hvor langt skal hun gå på kompromis med sine egne ønsker?
Hvor lang tid skal hun tilsidesætte sit behov for afklaring?
> Men også indse, at han ikke har så mange erfaringer med
> parforhold. Så vil hun ikke skræmme ham væk, skal hun
> nok være tålmodig. Vil han det samme som hun, vil hans
> behov for at være sammen med hende, udvikle sig sammen
> med hendes. Han skal have tid til at vænne sig til at
prioritere
> deres forhold anderledes uden at føle, han SKAL nu og her,
> hvilket vil betyde, at han skal give afkald på noget andet.
Og i mellemtiden skal hun så bare vente?
Bare vente på at han finder ud af, om det nu reelt også er det
han vil?
> Det er jo ikke sikkert, deres forhold holder. Hvad så med
> det, han har skåret fra? Men skal selvfølgelig også vise,
> han er parat til at prioritere hende. Og respektere hendes
> behov for at lave aftaler, så hun ikke sætter sit liv on hold
> for at være parat til at se ham, når han har tid.
Hvilket jo absolut ikke er det som sker. *S*
Så er spørgsmålet om hun nu hun venter skal gå skridtet videre og
lade være med at være så stejl omkring det med de aftaler. Komme
ham imøde og tilsidesætte sit eget behov (een gang til) for at
have aftaler.
I denne uge kom det næste behov af hendes som hun så skal finde
ud af om hun kan tilsidesætte og være mindre stejl overfor. Han
sendte hende en besked om hun ville ses den aften og om han kunne
komme forbi. Hun skrev tilbage med det samme, at det ville hun
gerne og hvornår han regnede med at dukke op. Der kom ikke svar
før flere timer efter. Han var nemlig gået i haven lige efter at
have sendt beskeden til hende og havde ikke taget telefonen med.
Så nu er det altså ikke bare at lave aftaler et par dage i
forvejen som hun går på kompromis med. Nu skal hun så finde ud
af om hun kan tilsidesætte sit eget behov for at få endelig
besked om, hvorvidt han dukker op og hvornår, fordi han ikke ser
nogen grund til at give besked mere end 20 minutter før han vil
være der. Det er jo bare et lille skridt videre, hvorfor være
stejl omkring det. Er det vigtigt nok til at skippe forholdet
over?
Det er med fuldt overlæg, at jeg skriver som jeg gør. For hun
kan jo reelt blive ved med at tilsidesætte mens hun venter på at
han prioriterer anderledes. I værste fald (hvis hun ikke ymter
sin utilfreshed) så sender hun jo det signal, at det er ok at
tingene er sådan og så ændrer de sig måske aldrig. For det
passer jo tilsyneladende ham ganske godt.
> Det kan jeg ikke svare på, da der ikke kan siges noget
> generelt om det.
> Men jeg synes,14 dage er for lang tid, mellem man ses.
> Det har jeg kun oplevet i forhold, hvor han alligevel ikke
> ville noget mere seriøst med mig.
Også mig. Men er det så nu, der er det rigtige tidspunkt at være
stejl og sige "her går min grænse altså". For man kan jo bare
vende den om. Hvis hun siger fra, ser hun ham jo slet
ikke..........ikke engang hver 14. dag *S*. Og hvad nu hvis han
som du selv siger bare skal vænne sig til at prioritere
anderledes?
> Det gør jeg også som regel. Der er vel heller ikke så
> meget at snakke om i starten af et forhold? Der ER man
> bare sammen.
Men hvad nu hvis man ikke er?
Mange store Knus
Puk
- Der håber du får det bedre og bedre *S*
| |
Hanne L (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 28-06-02 01:31 |
|
Puk skrev i en meddelelse news:3XAS8.87122$N46.2398198@news010.worldonline.dk...
Kære Puk *S*
> Det lyder som om du har været rundt i en masse krinkelkroge og
> har udfordret dig selv og det du hidtil har anset som den
> "rigtige" måde at gøre tingene på. Den slags er jo ofte hårdt,
> men også nogle gange befriende. Nogle gange er det jo som at "se
> lyset" *S*.
Det har været meget hårdt, for det er ikke helt nemt at
se sig selv i øjnene og gøre indrømmelser, der gør ondt.
Og det føles ikke befriende. Det vil det nok ikke gøre, før
jeg har bevist, at jeg kan handle efter det, jeg har indset.
Og der er ikke noget lys, men masser af mørke.
Længere er jeg ikke kommet endnu.
> Forandring er såmænd helt på sin plads, hvis den reelt er ønsket.
> Men du har da ret i, at sådan lige oven på et brud, kan det måske
> for andre godt komme til at se ud som om, man blot vil beholde.
> På den anden side er det jo netop i forbindelse med
> betydningsfulde oplevelser, at man trickes til at udfordre sit
> eget syn på tingene, så det er jo naturligt at forandringer
> kommer i den sammenhæng. Når du siger det ikke er for at
> beholde, så tror jeg på det.
Jeg tror alligevel, det er både og. Jeg vil gerne beholde
ham og kan se, det ikke går på den måde, det har fungeret
på indtil nu. Har ransaget mig selv og indset, at der er ting,
jeg er nødt til at lave om, reaktioner jeg vil undertrykke,
fordi de ikke duer. Uanset, om han er der eller ej.
Jeg vil gerne lave dem om under alle omstændigheder,
men kan ikke se noget forkert i, at den indsigt kommer
af, at jeg elsker nogen så højt, at netop det har åbnet
mine øjne endnu mere. For jeg vidste nogle af tingene
allerede, da jeg mødte ham, efter mit tidligere forhold.
Havde bare ikke nået at bearbejde, hvordan jeg skulle
gøre det, hvis jeg mødte en ny mand.
Og vi mødtes alt for hurtigt, efter mit sidste forhold var
afsluttet, 1½ måned efter, hvorfor afslutningen af det
rent psykisk, hvad angår minder og ikke mindst de vante,
uhensigtsmæssige reaktioner, jeg havde med i bagagen,
blev en del af vores forhold i en del måneder.
Min nye kæreste var meget tålmodig, men også
påvirket af at se og høre, hvordan kontakten med den
gamle kæreste forløb, selvom det endte med, at jeg for
nogle måneder siden endelig kunne sige mig helt fri af
ham. Ikke nogen optimal begyndelse for et nyt forhold!
Men han overvældede mig jo, ville have mig, og jeg
kunne ikke, trods min tøven, lade være med at overgive
mig, fordi jeg forelskede mig så meget i ham.
> > Jeg har erkendt, at jeg gerne i højere grad end hidtil
> > vil prøve at se mandens væsen og acceptere det.
> Det er jo en fin målsætning, men ved du hvordan du vil forsøge at
> gøre det?
Ja.
Hvis jeg fik chancen igen, ville jeg lade være med at
vedblive med at spørge, når der ikke kommer svar,
men vente, til han er parat. Der er ikke ret meget, der
er så vigtigt, at det ikke kan vente. Og han kan jo sagtens
snakke tæt, det skal bare være på det tidspunkt, han kan.
Jeg vil prøve at blive bedre til at tyde non-verbale signaler.
Og somme tider "nøjes" med dem, fordi de er ligeså valide
som ord mange gange. Det ved jeg jo, fordi jeg har opdaget,
at jeg, når jeg endelig fik ord ud af ham, faktisk havde gættet
det allerede.
Jeg ville lade være med at "kritisere" (det er ikke det helt
rigtige ord, men kan ikke lige finde andet) ham så meget,
fordi mange af tingene i bund og grund er en del af det,
jeg elsker ham for. Som hans spøjse sprog og sære vaner.
Og jeg vil lade ham være i fred, når han har brug for det.
> Jeg mener, hvis du ikke forstår, finder du det så ikke svært at
> acceptere?
Jeg ved egentlig ikke, hvor meget, der er, jeg ikke forstår.
Selvom 7½ måned ikke er det samme som mange år, har
vi aligevel snakket så tæt med hinanden, at jeg synes,
jeg kender ham temmelig godt. Det er sjældent, der er
noget, jeg i bund og grund ikke forstår hos ham.
> Jeg skal forsøge ikke at relatere alt for meget til mig selv (som
> jeg jo altså har for vane at gøre) i det her indlæg. Mit problem
> er jo netop, at jeg tager ALT for mange hensyn og giver for meget
> plads på min egen bekostning, så jeg er nok et lidt andet sted i
> mine tanker end du.
Sig selv er da den nærmeste at relatere til.
Gør jeg måske andet lige nu?
Jeg sætter stor pris på, at du gider fortsætte denne her
diskussion, men tror bla det er, fordi du i vores diskussion,
selvom den lige nu meget handler om mit mistede forhold,
synes, at nogle af de emner, vi berører, er spændende,
fordi de går igen i mange forhold mellem mand og kvinde
Tog jeg bare nogle flere hensyn i kampens hede, for det
er der, det går galt for mig.
Jeg er alt for pågående og krævende.
Jeg vil gerne lære at blive bedre til at tage hensyn, når
jeg bliver frustreret.
> Men .... ja jeg vil så nødig komme til at sige noget som du vil
> føle dig angrebet af, da jeg tror du har nok at slås med lige nu.
> Så hvis jeg går for tæt på eller er for kritisk, så må du sige
> til.
Spørg du bare. Jeg tager det som ren terapi, hvor det
værste, der kan ske, er, at jeg bliver klogere på mig selv
og mine reaktionsmønstre.
Gu slås jeg, og det med mine indre dæmoner. Mærkeligt,
de ikke er druknet i alle tårer, der nu strømmer hele tiden.
> Men altså.....det at man forelsker sig, betyder det at han er den
> rigtige at have et forhold til?
Ikke nødvendigvis, det er bare svært, når man er nået
dertil, at man elsker ham, så at indse, at det nok ikke
skal være ham. Sådan havde jeg det ellers forleden
dag, fordi jeg lod mig forlede af alle hans ord om vores
forskelligheder som det, der gjorde, at vi ikke skulle
være sammen, fordi jeg ikke kunne blive lykkelig med
ham. Ikke blive tilfreds.
Men jeg er endnu mere ulykkelig uden ham, savner
ham og kan både se forskellighederne som en udfordring
og en ting, der vil medføre et mere spændende liv. Jeg
er ikke til brun sovs og kartofler, som Bo plejer at sige.
> Jeg foreslår bestemt ikke, at du laver ham om. Blot kan jeg ikke
> lade være med at tænke på, om han nu også er den rigtige at være
> i forhold til selvom du er forelsket i ham. Man KAN jo altså
> også bare være for forskellige.
Det er rigtigt, men det opfatter jeg os ikke som værende.
I hvert fald ikke så forskellige, at vi ikke vil kunne finde
ud af det sammen.
> Det kan jeg ikke være uenig med dig i.........men hvor længe?
> Hvis han viger udenom og altså ikke er parat til at snakke om
> emnet, så er det jo fair nok.
Det er jo det, det er.
> Problemet i mine øjne er bare, at det jo altså ikke holder i det
> uendelige, hvis det er noget som ligger mig meget på sinde.
> Problemet bliver jo ikke mindre for mig af at jeg forsøger at
> være tålmodig. På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at få
> snakket om tingene.
Jamen, virkeligheden har jo også vist, at vi kan snakke om
tingene, bare ikke nødvendigvis lige, når det passer mig
bedst. Men det er jo en del af det hele at give tid og rum
til den anden.
> Jo jeg har kunnet se, at han måske er gået sin vej, har vendt
> ryggen til eller noget andet i den stil.
> Men det er bare ikke helt nok i det lange løb. Det er nemlig for
> mig ikke nok at manden siger ja og nej. Altså til og fra. Jeg
> har brug for at han så tager aktivt del i at finde en alternativ
> løsning. Ellers oplever jeg det som om, jeg skal præsentere fixe
> og færdige løsningsmuligheder som han så som en anden chef sidder
> og godkender eller forkaster. Det holder ikke for mig. Hverken
> verbalt eller med kropssprog.
Nej, kommer man dertil, at man får snakket om tingene,
må begge være aktivt deltagende.
> > Var det så velovervejet og overlagt fra hans side, at han
> > ligefrem havde en taktik? Tror du virkelig det? Gør man
> > sådan noget så bevidst, må der ligge noget bag.
> Nej faktisk er jeg overbevist om, at det ikke var bevidst. Men
> ikke desto mindre var det en taktik.
For mig er taktik noget meget bevidst, man vælger.
> Da jeg begyndte at arbejde med passivt aggressive patienter på et
> psykiatrisk hospital gik der simpelthen en prås op for mig. De
> var fuldstændig som min mand var.
> Det var simpelthen hans måde at sørge for, at han aldrig kunne
> holdes til ansvar for noget som helst. Ved lige præcis ham var
> det logisk ved at kigge på hans opvækst, hvorfor han havde fået
> det handlemønster.
> Men selvom det ikke var overlagt og et direkte forsøg på at være
> besværlig, så var han jo altså selv medansvarlig for at ændre på
> sin adfærd. Det var jo altså ham som var nødt til at VILLE ændre
> på det, før han kunne få nogen hjælp til det.
Det kan jeg kun være enig med dig i. Man kan kun ændre
sig, hvis man selv vil. Det hjælper ikke, andre banker en i
hovedet med, hvordan man bør være, hvis man ikke selv
kan indse det nødvendige i forandringen.
> > Det er dit valg. Jeg har det også svært med dem, men ville
> > aldrig tro, det var et bevidst valg fra deres side.
> Det tror jeg såmænd heller ikke. Men det ændrer bare ikke ved,
> at jeg synes omkostningerne er for store for mig ved at gå ind i
> et forhold til sådan en person. Aldrig igen skal jeg være sammen
> med en, hvis ynglingsudtryk er "det ved jeg ikke".
Ikke, hvis det er det hyppigst brugte, nej.
Man ved bare ikke altid, hvad man får, når man går ind i et
nyt forhold. Der er jo ingen, der lægger det hele på bordet
dag 1, som vi tidligere har talt om. Derfor lærer man først
langsom den anden at kende hen ad vejen, og der følger
ofte overraskelser med, man ikke havde set ved første
øjekast.
> Jeg skulle gøre det for *vores* skyld. Det kan jo godt være at
> noget indledningsvis ikke er en løsning som jeg selv tror mest
> på, men at jeg prøver det af alligevel, da det jo måske kunne
> vise sig at være en løsning som jeg bare ikke havde taget højde
> for.
Det er jo det. Man skal ikke tro, man har fundet den
eviggyldige løsning, men må være parat til at se
tingene gennem nypudsede briller.
> Jeg ved jo ikke alt og heller ikke i et parforhold. Derfor vil
> der være tider, hvor jeg måske er en del af noget, som jeg ikke
> ville have valgt, hvis jeg var enerådig. Men det er man jo netop
> ikke i et parforhold.
Nej, og så må man gøre op med sig selv, om man vil
blive i forholdet eller ikke, når man opdager, hvad man
deltager i.
> Det kan det uden tvivl. Der er bare situationer, hvor jeg har
> brug for utvetydig kommunikation i stedet for at skulle gætte mig
> frem via iagttagelse og så endda måske slet ikke få respons.
Det er jeg enig i, man skal bare overveje, om det er lige
nu, det er det vigtigste.
Hvilke situationer tænker du på?
> > Men man er to, når man er i et forhold. Det er ikke nok,
> > den ene er glad.
> Nej netop. Men det er lettere for mig, at håndtere manglende
> respons hvis jeg i det mindste kan mærke positiv respons fra mig
> selv. Hvis jeg selv er i tvivl om noget jeg gør er det rigtige i
> mit parforhold, så har jeg meget mere brug for respons her og nu.
> Så er det sværere at være tålmodig, fordi jeg jo ikke aner om jeg
> skal fortsætte eller ej. Når det er noget jeg selv er positiv
> overfor, så har jeg jo min egen motivation til at drive mig til
> at prøve lidt endnu.
Min positivitet og glæde kan nemt forsvinde, hvis jeg bliver
usikker på, om han er "med". Så er der jo ikke lige så stor
glæde ved at gøre det, så føler jeg mig alene i forehavendet.
> Det var nu også mest ment som et eksempel, der er lidt lettere at
> beskrive fordi det er mere håndgribeligt.
> Men jeg vidste eksempelvis ikke, hvad min ex-mand kunne lide og
> ikke lide rent sexuelt.
Afslørede hans ansigtsudtryk eller lyde ikke, at han kunne
lide det? Og hans fysiske reaktion?
> > Jeg vil nu hellere have bekymringer end at være alene.
> Det vil jeg så ikke. Hvis mine bekymringer konstant går på, om
> jeg gør det rigtige i forholdet lige fra det sexuelle til at lave
> mad. Det kan godt være, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg gør
> det som føles rigtigt for mig, men jeg kan ikke holde ud at min
> partner ikke giver noget respons som fortæller mig, at han også
> trives godt med det jeg gør.
Der har aldrig været konstant tilstedeværende bekymringer
i vores forhold. I hvert fald ikke hos mig.
> Men det har alligevel været nok til at du har været meget
> frustreret.
> Det betyder jo ikke at der er noget galt med hverken ham eller
> dig. Det betyder måske bare, at i ikke er den rigtig kombination
> for hinanden i parforholdet.
Det kan jeg bare ikke indse lige nu, hvis det er tilfældet (
Og kan jeg ændre det, jeg indser er det rigtige at ændre
på, vil det vel medføre færre frustrationer?
> For mig er det faktisk ligegyldigt om det er mig eller ham som
> gør det forbi. Naturligvis er jeg først ked af det, når han gør
> det forbi, men det varer sjældent ret længe. Måske fordi jeg
> ofte har mærket det komme uden måske at være helt bevidst om at
> det var det som kom. Bare sådan fornemmet at noget ikke var så
> godt. Den slags slider på mig og så vil jeg have afklaring.
> Afklaringen i sig selv er en lettelse uanset om det er hvad jeg
> ønskede eller ej.
Jeg troede også afklaringen var en lettelse, men det er
den bestemt ikke denne her gang.
Den har dog været det mange gange før. Netop, fordi
alle problemerne har været så opslidende at leve med.
> > Måske
> > også derfor, jeg har det så svært med at blive vraget nu?
> Måske. Jeg ved det sørme ikke.
> Men hvis man har været vant til at være den som stopper
> forholdet, så har man måske også været mere vant til at fokusere
> på, hvorfor den anden ikke var rigtig for en. Det at blive
> vraget fører ofte til flere overvejelser om, hvad man selv gjorde
> forkert. Det er i hvert fald min erfaring.
Du har evigt ret *S*.
> > Jeg føler mig ikke spor fri, men berøvet noget meget fint
> > og værdifuldt. Som jeg for en stor del selv er skyld i er
> > forsvundet.
> Det lyder lidt som om du går og slår dig selv lidt oven i hovedet
> i disse dage for ikke at have været mere klarsynet.
> Jeg kan godt forstå det, men nytter det at placere skyld?
Nej, sikkert ikke. Men det nytter så meget, at det får
mig til at gennemtænke, hvordan jeg fungerer. Og det
kan jeg mærke, er godt, selvom det også er afsindigt
hårdt at opnå den indsigt.
> Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, for du viser jo med al
> tydelighed her, at du stadig har et stort behov for respons.
> Hvis du skal vente, har du brug for at vide at du ikke gør det
> forgæves. Har jeg ret?
Nej, jeg er parat til at vente uden at vide, hvad udfaldet
bliver. Jeg elsker ham så meget, at jeg har al den tid i
verden, der skal til, for at han kan blive afklaret med, hvad
han vil.
Jeg har ikke engang fortalt ham, at jeg alligevel gerne vil
have et parforhold til ham, men har respekteret hans ønske
om at være fuldstændig alene. På den måde ligger der ikke
et ønske eller krav fra mig, han skal forholde sig til. Han kan
koncentrere sig om udelukkende at mærke efter, hvad der
foregår i ham. Og tro mig, han har det hårdt lige nu.
Selv nu, hvor han er helt nede, har han nemlig formået at
skrive en kort mail til mig om, hvordan han har det.
Men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle ham, hvor
meget jeg vil ham, så han ved, det er der, jeg er.
Eller om det pres vil fjerne ham endnu mere fra mig.
Når han, som udgangspunkt lige nu, kun ved, jeg er enig
med ham i, at vi ikke skal være kærester, kan det jo være
svært at have det med i med i sine overvejelser, han ikke
ved. Men jeg er bare så bange for at støde ham helt væk
ved at skrive til ham.
Havde han dog bare læst herinde!
> Men så er det her jo faktisk en situation, hvor du kan øve dig i
> ikke at forlange responsen og se, hvordan du så trives med det.
> Om det du har fundet ud af i dine overvejelser nu også er lad sig
> gørligt for dig i praksis.
Jeg lod ham i fred fra søndag til tirsdag aften, selvom vi
havde aftalt at snakke mandag. Da han ikke tog tlf. tirsdag
aften eller onsdag morgen, sendte jeg en mail, som han
svarede på onsdag middag. Da han skrev, han ville være
alene og nok skulle kontakte mig, når han kunne igen,
skrev jeg, jeg ikke ville ringe, men lade ham gøre det, og
det vil jeg holde.
> Nej det gør det vil ikke. Men så forlanger du vel også mere af
> dig selv end du gør af din partner. Jeg mener, han går i sort og
> det kan du godt forstå, så du vil afholde dig fra at gå i sort
> for ikke at drive ham til det. Det er jo fint nok at forlange
> mere af sig selv, hvis man reelt har mulighed for at leve op til
> det.
> Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det jo nok er
> lige så svært for dig at undgå at gå i sort som det er for ham og
> personligt ville jeg ikke kunne leve med at føle, at det kun var
> mig som knoklede for at ændre mit adfærdsmønster.
Hvis jeg virkelig kan efterleve de ting, jeg har indset omkring
dels mit reaktionsmønster og dels det hensigtsmæssige i
visse situationer i forholdet, vil det automatisk medføre, at
jeg ikke går i sort, fordi jeg så vil kunne handle udfra min
overbevisning og dermed ikke blive så frustreret, når jeg
giver plads til ham.
> Du har jo også dine begrænsninger og det kan jo ikke være
> rigtigt, at det altid er dig som skal tøjle dine følelser (er det
> overhovedet muligt?) så han kan undgå at komme i situationer,
> hvor det vil være nødvendigt for ham at tøjle sine.
Det er klart, men det er heller ikke alle situationer, der
udvikler sig på den måde. Men jeg vil have godt af at
lære at tøjle nogle flere af mine følelser. Det har jeg
vidst længe, bare aldrig fået gjort noget ved det.
Og den slags følelser, der medfører voldsomme udbrud,
som der kun har været få af her, vil altid være fornuftige
at lære at tøjle i en eller anden grad, så de ikke stopper
kommunikationen. Ligesom det ikke er smart, at det så
er irritation, der til gengæld skinner igennem.
> I teorien lyder det mægtig fint. Men hvor sætter man så grænsen?
> Det er jo det som har været mit store problem og som vi i en
> anden tråd snakkede så meget om.
Det er jo individuelt.
> Et eller andet sted er man simpelthen nødt til at sige stop for
> ikke at glemme sig selv helt og aldeles og knække nakken på det.
> For mig har det en tendens til at blive "the neverending story".
> Jeg strækker mig og strækker mig og kan hele tiden sige, "det er
> jo bare et lilles skridt mere og hvis det bare er det der skal
> til, så går det jo nok". Men hvornår er det så nok? Hvornår
> sætter man så den grænse som ikke skal rykkes fordi det så går
> helt galt?
Jeg har endnu ikke oplevet mig selv strække mig så
langt, at jeg ikke kunne være med længere. Jeg ville
sikkert have meget godt af at strække mig meget længere,
end jeg plejer. Det mener jeg oprigtigt.
> Apropos din indledning om at det jo var ham du forelskede dig i
> og ikke det, du forsøgte at lave ham om til være, så gælder det
> vel begge veje ik'? Hvornår holder du op med at ligne den han
> forelskede sig i, fordi du indgår det ene kompromis efter det
> andet, hvor du til stadighed rykker din grænse?
Du har selvfølgelig ret.
Men forskellen er, at det, der skal laves om hos mig, er
noget JEG kan se som hensigtsmæssigt, ikke et krav
fra ham.
Synes du måske, det er hensigtsmæssigt, at jeg, når jeg
ikke får noget svar, så bliver ved og ved med at presse
ham og lader ordene vælte nedover ham i en hurtig strøm?
At jeg, selvom jeg ved, han bare behøver fred til at få styr
på sine tanker, før han kan snakke, ikke lader ham være?
At jeg stiller spørgsmålstegn ved, om han elsker mig, når
han ikke svarer i længere tid?
Nej vel?
> > Dine ord gør mig endnu mere sikker, end jeg var i forvejen
> > på, at man må revurdere sine holdninger engang imellem
> > og ikke være så fastlåst og stejl.
> Det må man. Men som jeg har oplevet det, så er det også svært at
> finde ud af, hvornår det så er nok.
> På den vis er jeg faktisk nogle gange lidt misundelig på
> mennesker, som ikke kan vende situationer og se dem fra helt så
> mange sider. Det må trods alt give en simplicitet, som jeg nogen
> gange godt kunne ønske mig.
Men også mange flere konfrontationer, fordi man ikke
når at tænke sig om. Hvor har jeg mange gange fortrudt
min impulsivitet, fordi jeg kom til at sige noget, jeg fortrød
bagefter.
> Jeg synes du er hård ved dig selv. Det kan godt være, at du ikke
> var god nok til at give plads og rumme ham, men det går vel begge
> veje ikke sandt?
Jo, men jeg ved, jeg er svær at rumme. Jeg fylder
allerhelvedes meget. Det har jeg altid fået at vide.
Så kan man sige, at folk må take it or leave it, men
jeg må jo også tænke på, hvad jeg mister ved at være
sådan. Jeg ved, der er røget et par veninder på den
konto, og det var ok, fordi der ikke var megen gensidighed
i vores forhold.
Jeg er derimod villig til at strække mig meget længere
nu, også i venindeforhold.
> Det er det sikkert også så *S*. Og jeg savner skam også. For
> mig er det bare nemmere at tage det som en tornado i Texas, der
> fejer gennem landskabet og godt nok river op i meget men som
> efterlader himlen klar efter forholdsvis kort tid. Hellere det
> end 3 ugers silende regn i Danmark *G*.
Som sagt kommer følelserne alligevel hamrende indover
mig før eller siden, så hellere få det overstået på een gang,
mens der alligevel er kaos.
> Det er hårdt og jeg bliver helt ked af det på dine vegne.
> Men hvis du skal have ham tilbage så skal du vel vise, at du
> faktisk KAN rumme ham. Du skriver et andet sted, at han ingen
> kontakt vil have, så i denne situation er det vel ved manglende
> kontakt, at du viser, at du kan rumme ham og det han ønsker.
Problemet er bare, at han tror, jeg er enig med ham i,
at vi ikke skal være kærester. Så han sidder med et
helt forkert udgangspunkt.
Jeg kan bare ikke finde ud af, om jeg skal sende den mail,
jeg har skrevet om det.
> Og det er lige præcis den slags dilemmaer som jeg personligt ikke
> vil stå i.
> Hvis ikke han kan rumme mit behov for at fortælle ham, at jeg
> elsker ham, så rummer han jo altså heller ikke mig.
Situationen er jo en anden, når man er gået fra hinanden,
end hvis man er sammen. Jeg ved faktisk ikke, hvordan
han har det lige nu med at få at vide, at jeg elsker ham.
Men det kommer ikke som en overraskelse, for det har
jeg sagt hele vejen.
Og jeg sendte mailen til ham efter at have overvejet det
i mange timer og snakket med en veninde om det.
Jeg skrev i går, at jeg ikke forventer svar lige nu, så det
ved han. Og jeg skrev nu, at jeg havde været meget i
tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende den, men at det er
nødvendigt, at han ved, hvor jeg står, derfor vovede jeg
det.
Så er næste træk hans og hans alene.
> Jeg skal bruge adskillelse for at kunne blive venner senere. Der
> er næsten altid en af parterne i et brud som ikke helt ønsker
> bruddet. En venskabelig kontakt kan i starten meget let
> misforstås og skabe flere problemer, så et reelt venskab slet
> ikke er muligt senere.
Det er rigtigt nok for nogen, bare ikke for mig. Jeg kan
næsten ikke bære ikke at være i kontakt med ham. De
første par dage snakkede vi sammen, og det hjalp mig
meget. Jeg får ikke forhåbninger af at være i kontakt.
> Det er jo så lidt af en prøvelse for dig, men på nuværende
> tidspunkt føler du vel, at du ikke har noget at tabe?
Ja, derfor sendte jeg også den mail. Hellere opklaring,
end at han tror, jeg er et helt andet sted, end jeg er.
> Det kan ikke andet end tiden vise. Men hvis det vitterlig er det
> du ønsker, så håber jeg da at det lykkedes for jer.
Det ER det, jeg ønsker af hele mit hjerte.
> Tror du reelt at du er den eneste vigtige i forholdet eller er
> det her din måde at slå dig selv i hovedet på?
Lige når tingene rabler for mig i en konfliktsituation,
opfatter jeg det ofte, tror jeg nu, som om det vigtigste
er, at JEG får et svar, koste, hvad det koste vil.
Men jeg er alligevel ikke parat til at tage konsekvenserne
af mine handlinger, hvorfor de må laves om.
> Jeg har da aldrig opfattet mig selv som den eneste vigtige i et
> forhold. Men jeg er nødt til at insistere på visse ting for
> ellers var jeg simpelthen ikke mig. Nogle behov kan jeg skubbe
> til side i perioder af forskellig længde men andre kan jeg ikke.
> Det er jo ikke kun op til mig at få tingene til at fungere.
> Sådan er det jo heller ikke for dig. I hele dette indlæg ser jeg
> kun krav til dig selv. Det er også fint at stille krav til sig
> selv, men det betyder jo altså ikke at den anden skal fritages
> helt og aldeles for krav.
Nej, det mener jeg heller ikke. Jeg har nu også oplevet,
hvis jeg gav udtryk for noget, jeg godt kunne tænke mig
var anderledes i vores forhold, at han, selvom han ikke
svarede på det, så i handling bagefter handlede på den
måde, jeg havde sagt. Og det er svært at vide, om han
gjorde det for min skyld eller sin egen, men han gjorde
det nok kun, fordi det var i overensstemmelse med ham
selv.
> Jo det kan jeg forstå. Jeg er bare så vant til at folk altid
> tager deres børn i forsvar nærmest pr automatik og tilsyneladende
> uden overhovedet at overveje om det nu også er helt fair. Det
> var derfor jeg spurgte. Jeg tror vel egentlig at det er sådan en
> slags refleks i forhold til ens børn og så er det jo interessant,
> hvordan man så håndtere sådan en kritik som den du hører fra din
> svigerdatter.
Jeg er meget enig med hende i hendes bedømmelse af
ham. Men også i hans af hende. Jeg forstår bare hende
meget bedre, fordi hun ligner mig. Og hun vil også gerne
lægge sine mønstre om, er allerede godt på vej.
> Det lyder da også dejligt. Jeg har så bare meget sjældent
> oplevet det fra forældre og derfor blev jeg nysgerrig.
Jeg har ofte støttet den mindstes kæreste i, at han
skal behandle hende ordentligt, uden hun har bedt
om det, men fordi jeg har overværet nogle ting. Hun
bliver glædeligt overrasket, han fornærmet *G*.
> > Og hvem siger, nogle af de uafviselige ting
> > ikke er til at leve foruden, hvis man er sammen med den,
> > man elsker.
> Det er der vel ingen som har sagt. Personligt har det bare ikke
> været muligt for mig.
Heller ikke for mig.
> Jeg synes det er lige så validt at jeg bliver rummet af min
> partner som at jeg rummer min partner.
> Hvis det ikke er muligt for os, så er det fordi vi ikke er
> rigtige for hinanden på det tidspunkt i vores liv.
Eller fordi vi ikke er indstillet på i en eller anden grad at
tilpasse os, så forholdet kommer til at fungere, uden at
vi af den grund helt mister os selv. Jeg har stort set
aldrig været i et forhold, hvor man ikke var nødt til at
gå på kompromis.
> Naturligvis er der ting man kan tilsidesætte for en tid. For mig
> fungerer det bare kun, hvis min partner er klar over, at det er
> det som foregår og ikke får den idé at sådan kan tingene være
> fremover uden stop.
Kan du ikke forestille dig at skulle lave radikalt om på
nogle ting hos dig selv? For netop ved at sige ordene:
tilsidesætte for en tid, siger du jo, at du før eller siden
vil kræve, at det vender tilbage til det gamle.
> Det er vel egentlig lidt klassisk. Det som er "galt" kommer til
> at fylde så meget fordi vi et eller andet sted konditioneres til
> at problemløse og dermed jo altså sætte fokus på problemerne.
> Det er der jo som sådan ikke noget galt i, det er bare ikke så
> heldigt, hvis det betyder at man "glemmer" alle de gode ting.
> Det svarer jo lidt til at have en grim negl på lilletåen og som
> løsning vælge at hugge foden af.
Og sådan føler jeg lige nu, at han gør. Han fokuserer mest
på det, der ikke fungerer. Og glemmer, hvorfor han elsker
mig, og hvad det er, han så godt kan lide ved mig.
Han har bare så mange smerter for øjeblikket og tager piller
for dem, og de gør ham ude af stand til at tænke klart (hans
egne ord). Og jeg ved fra mig selv, at man ikke har overskud,
når man har så ondt, som han har.
> Ja måske..............men der *er* jo altså også en stor mængde
> mennesker som det lykkedes for at have velfungerende parforhold.
> Hvad er deres hemlighed så?
Der er nok ligeså mange hemmeligheder, som der er
velfungerende forhold.
Min veninde, som også ligner mig enormt meget af sind
og reaktionsmønster, har en mand, som ligeså godt kunne
være min ex mht tavshed og manglende respons, når hun
vil have det. Men de har begge været indstillet på at blive
sammen, fordi de elsker hinanden. Og det er lykkedes dem
at få tingene til at fungere på et mindre dramatisk plan og
har nu været sammen i 7 år.
Hemmeligheden er vel, at man elsker hinanden, vil hinanden
og er parat til at indgå kompromisser og give plads til
hinanden.
> Nej ikke helt. For mig er det mere noget med at jeg rent fysisk
> arbejder det ud af kroppen. Jeg løber, cykler, rydder op, gør
> rent, går lange ture, danser og fester.
Jeg bliver meget passiv rent fysisk.
Men tænker til gengæld en masse over tingene og skriver,
så tasterne gløder. Jeg er desværre ikke i stand til at
læse, ellers ville jeg gøre det for at komme ind i en anden
verden end min egen.
> Jeg har naturligvis meget ringe kendskab til din erkendelse og
> vil meget nødig angribe den.
> Men tror du ikke, at din erkendelse er meget præget og farvet af
> din sindstilstand lige nu?
Jo klart nok, men som du også skrev tidligere, er det ofte i
denne her slags situationer, at forandringerne sker. Og jeg
ville have svært ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg ikke
handlede efter, hvad jeg havde indset, fremover.
> Er du sikker på, at den vil føles og være lige så sand, når du
> ikke er midt i orkanens øje?
Det tror jeg, fordi jeg har indset meget af det før, men bare
ikke handlet efter det.
> For mig lyder det vitterlig meget som om du tager det hele på
> dig.
Ja, men jeg synes også, det meste af ansvaret for, at
det gik, som det gjorde, skyldes mig.
Han påtager sig jo også en hel del, kan jeg læse af det,
han har skrevet til mig. Han påpeger bare også nogle ting,
han ikke tror, jeg vil kunne leve med, som er petitesser for
mig.
> Det skal måske netop ikke formidles. Er en konsekvens af din
> erkendelse ikke, at dit behov for at formidle den til ham netop
> bør kunne tilsidesættes til fordel for hans behov for ikke at
> have kontakt til dig?
Jeg respekterer, at han ikke vil snakke med mig lige nu
ved ikke at ringe til ham. Og accepterer at vente på svar
på mine mails, til han er parat til det. Jeg vil heller ikke
skrive flere til ham, men syntes, det var nødvendigt, at
han vidste, hvor jeg stod. Uden at stille krav om svar.
> For mig ser det i hvert fald ud som om, du stadig reagerer med
> den samme trang til at fortælle om dine følelser og få respons
> fra ham.
Nu har jeg fortalt ham, hvor jeg står, og skriver ikke mere.
Og jeg kan vente på hans respons, til han er klar.
> Det er det jeg mener med, om erkendelsen nu også i praksis vil
> være noget du kan efterleve.
Det kan kun tiden vise, men jeg vil enormt gerne.
> > Han har så meget at give i et forhold, hvis han
> > får lov til at være sig selv.
> Men det har du vel også, hvis du får lov til at være dig selv
> ikke?
Jo, og der er mange ting, han sætter pris på, men sikkert
glemmer lige nu, men jeg ødelægger også meget, hvis jeg
ikke ændrer mønster.
> > So what´s the problem? :-/
> At du meget klassisk lige nu fokuserer på alt det gode i havde
> sammen og har svært ved at se, hvad det lige var som var så
> vigtigt, at det skulle være forbi mellem jer.
Jeg vil jo ikke have, det skal være forbi.
Og jeg vil gerne huske de gode ting, vi kunne/kan sammen.
Men jeg synes nu nok, jeg har kigget på det, der ødelagde
det.
> Det kan godt være, at det slet ikke er det du gør. Det siger du
> jo i din indledning, men med fare for at såre dig, hvilket jeg
> bestemt ikke ønsker, så kan jeg ikke lade være med at spørge om
> du nu også er så klarsynet lige nu?
Ifølge alle teorier burde jeg vel ikke være det :-/
Da jeg er i krise lige nu. Og i en fase, hvor jeg stadig, ifølge
teorien, ikke vil erkende.
Men synes du ikke, jeg har set på mine fejl? Det skriver du
da, men du mener måske, jeg undskylder ham alt for meget,
og påtager mig for meget af ansvaret?
Problemet er bare, at han var i krise, da han gjorde det
forbi, og det undskylder IMO meget.
> > Hun skal tro på hans ord om at ville noget mere med hende.
> Hvor længe skal hun vente og forholde sig passiv mens han
> omstiller sig?
Godt spørgsmål. Det kommer vel bla an på, hvad de har
defineret deres forhold til at være. Er de rigtige kærester?
Eller ved at finde ud af, om de skal være det? Eller kan
han bare enormt godt lide hende med en tro på, at han
vil mere, hvis han får tid til at mærke det?
> Hvor langt skal hun gå på kompromis med sine egne ønsker?
Det kommer an på, hvilke ønsker, det er. Hun skal leve sit
eget liv videre og ikke sætte det på stand by. Og samtidig
gøre sig klart, hvor langt hun vil gå.
> Hvor lang tid skal hun tilsidesætte sit behov for afklaring?
Ikke for længe, men jeg har ikke noget bud på _hvor_
længe. Det kommer vel an på, hvor tålmodig hun er og
hvor forelsket, hun er i ham.
> Og i mellemtiden skal hun så bare vente?
> Bare vente på at han finder ud af, om det nu reelt også er det
> han vil?
Hun må selv afgøre, hvor længe hun vil vente. Men jeg tror
ikke, der kommer noget godt ud af at aftvinge ham et svar.
Er han ikke helt afklaret, vil han løbe væk, og så har hun jo
ikke opnået det, hun ville.
> Hvilket jo absolut ikke er det som sker. *S*
> Så er spørgsmålet om hun nu hun venter skal gå skridtet videre og
> lade være med at være så stejl omkring det med de aftaler. Komme
> ham imøde og tilsidesætte sit eget behov (een gang til) for at
> have aftaler.
Puha, det ville være svært for mig. Jeg er sådan indrettet,
at jeg helst skal vide, hvornår vi skal ses, senest dagen før.
Og det har altid kunnet lade sig gøre, selvom der så har
været impulsaftaler, fordi vi ikke kunne vente med at ses.
Men det er jo noget helt andet *S*.
> I denne uge kom det næste behov af hendes som hun så skal finde
> ud af om hun kan tilsidesætte og være mindre stejl overfor. Han
> sendte hende en besked om hun ville ses den aften og om han kunne
> komme forbi. Hun skrev tilbage med det samme, at det ville hun
> gerne og hvornår han regnede med at dukke op. Der kom ikke svar
> før flere timer efter. Han var nemlig gået i haven lige efter at
> have sendt beskeden til hende og havde ikke taget telefonen med.
Det lyder, som om han enten er temmelig sikker på hende
eller bare temmelig tankeløs. Han bør kunne indse, at hun
så venter endelig bekræftelse.
> Så nu er det altså ikke bare at lave aftaler et par dage i
> forvejen som hun går på kompromis med. Nu skal hun så finde ud
> af om hun kan tilsidesætte sit eget behov for at få endelig
> besked om, hvorvidt han dukker op og hvornår, fordi han ikke ser
> nogen grund til at give besked mere end 20 minutter før han vil
> være der. Det er jo bare et lille skridt videre, hvorfor være
> stejl omkring det. Er det vigtigt nok til at skippe forholdet
> over?
Hun skal til at sætte grænsen for, hvad hun vil være med
til. Ellers kommer hun til at bruge al sin tid på at vente på
ham. Og han vil handle derefter, lader det til.
Kunne hun ikke, når han næste gang vil komme en time
efter, sige, at det kan hun desværre ikke, fordi hun har en
anden aftale? Det kunne måske lære ham at ringe i tide.
> Det er med fuldt overlæg, at jeg skriver som jeg gør. For hun
> kan jo reelt blive ved med at tilsidesætte mens hun venter på at
> han prioriterer anderledes. I værste fald (hvis hun ikke ymter
> sin utilfreshed) så sender hun jo det signal, at det er ok at
> tingene er sådan og så ændrer de sig måske aldrig. For det
> passer jo tilsyneladende ham ganske godt.
Det ser sådan ud.
Hun skal ikke fortsat lade ham vade indover sine grænser.
Når han tilsyneladende ikke kan se noget forkert i sin
opførsel, men ser det som noget naturligt, at hun altid har
tid til ham, når han har tid til overs, lærer han åbenbart ikke
af sig selv, at det er naturligt at lave aftaler. Og så må hun
lære ham det, hvis hun vil have ham. Han har det åbenbart
ikke med hjemmefra.
> Også mig. Men er det så nu, der er det rigtige tidspunkt at være
> stejl og sige "her går min grænse altså". For man kan jo bare
> vende den om. Hvis hun siger fra, ser hun ham jo slet
> ikke..........ikke engang hver 14. dag *S*. Og hvad nu hvis han
> som du selv siger bare skal vænne sig til at prioritere
> anderledes?
Det virker nu lidt lunkent kun at ville ses hver 14. dag. Og så
i starten af et forhold, hvor man må formodes at være helt vild
med at ses så meget som muligt. Min kæreste og jeg havde
svært ved at nøjes med 2 gange om ugen med en eller to
overnatninger, og sådan har jeg oftest oplevet det.
Han skulle altså ikke vente ret meget længere med at
prioritere at se mig oftere, hvis han skulle være min
kæreste.
> > Det gør jeg også som regel. Der er vel heller ikke så
> > meget at snakke om i starten af et forhold? Der ER man
> > bare sammen.
> Men hvad nu hvis man ikke er?
Det tyder ikke godt for fremtiden IMO.
> Mange store Knus
> Puk
> - Der håber du får det bedre og bedre *S*
I dag har jeg da kunnet grine med min veninde i telefonen
og har i aften haft et par timer, hvor jeg kunne koncentrere
mig lidt bedre. Men nu er jeg jo også der, hvor jeg ikke kan
gøre mere. Hvor det er op til ham at få styr på sine tanker
og følelser.
Tak for knusene, de varmer.
Du får lige et par store tilbage *SSS*
Hanne L
| |
Puk (28-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 28-06-02 09:39 |
|
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:afgalq$9if$1@sunsite.dk
Godmorgen Kære Hanne
- Det burde være forbudt at stå tidligt op i sin ferie, når man
ikke selv vil *hrmf*
> Det har været meget hårdt, for det er ikke helt nemt at
> se sig selv i øjnene og gøre indrømmelser, der gør ondt.
Det er det bestemt ikke. Men det er tit det værd i det lange løb
*S*.
> Og det føles ikke befriende. Det vil det nok ikke gøre, før
> jeg har bevist, at jeg kan handle efter det, jeg har indset.
> Og der er ikke noget lys, men masser af mørke.
> Længere er jeg ikke kommet endnu.
Men det kommer..........lyset altså og befrielsen også for den
sags skyld. I hvert fald, hvis det vitterligt viser sig at være
det rigtige for dig.
> Jeg tror alligevel, det er både og. Jeg vil gerne beholde
> ham og kan se, det ikke går på den måde, det har fungeret
> på indtil nu. Har ransaget mig selv og indset, at der er ting,
> jeg er nødt til at lave om, reaktioner jeg vil undertrykke,
> fordi de ikke duer. Uanset, om han er der eller ej.
Det lyder rigtig godt i mine ører.
Jeg tror nemlig, at forandringer der kun laves i forventning om
belønning i form af "og så kommer han tilbage" godt kan sætte en
længere tilbage end man var til at begynde med. Forstået sådan
at hvis belønningen så ikke kommer, så skyes forandringen som
pesten så man bliver mere kontrær overfor den og måske mere stejl
end før.
Samtidig tror jeg det er godt at erkende overfor sig selv, at det
altså *også* er et resultat af savn. Man kan vel sige at savnet
kan blive den udløsende faktor for en forandring som man måske
alligevel vidste kunne være god.
> Og vi mødtes alt for hurtigt, efter mit sidste forhold var
> afsluttet, 1½ måned efter, hvorfor afslutningen af det
> rent psykisk, hvad angår minder og ikke mindst de vante,
> uhensigtsmæssige reaktioner, jeg havde med i bagagen,
> blev en del af vores forhold i en del måneder.
Hvornår man mødes er jo ikke nødvendigvis noget, som man selv
styrer.
Hvis det var det, så kender jeg da nok et par singler, som ikke
var singler men vildt forelskede i den rigtige mand eller kvinde
for dem *S*.
> Ja.
> Hvis jeg fik chancen igen, ville jeg lade være med at
> vedblive med at spørge, når der ikke kommer svar,
> men vente, til han er parat. Der er ikke ret meget, der
> er så vigtigt, at det ikke kan vente. Og han kan jo sagtens
> snakke tæt, det skal bare være på det tidspunkt, han kan.
Det lyder som en fin målsætning. Fordelen ved at vente er jo
altså også, at han så sikkert vil deltage mere aktivt end han
vil, når han føler sig presset. Reelt er der ikke megen
tilfredsstillelse i en samtale med en person, der ikke ønsker
samtalen.
At jeg sådan stiller mig lidt kritisk til det skyldes jo netop
nok, at jeg selv tit var nødt til at vente i månedsvis og selv da
jo altså kun fik snakken, hvis jeg så insisterede.
Af samme årsag bliver jeg lidt gal, når mange mænd siger, at de
føler sig udleveret til kærestens veninder, fordi hun snakker med
dem om problemerne. For hvis han ikke vil snakke og man selv har
et behov som ikke længere kan udsættes, hvad gør man så, hvis
ikke snakker med venner og veninder?
> Jeg vil prøve at blive bedre til at tyde non-verbale signaler.
> Og somme tider "nøjes" med dem, fordi de er ligeså valide
> som ord mange gange. Det ved jeg jo, fordi jeg har opdaget,
> at jeg, når jeg endelig fik ord ud af ham, faktisk havde gættet
> det allerede.
Har du tænkt over, hvordan du kan tackle den usikkerhed du måske
i starten vil føle ved at "nøjes" med de non-verbale signaler?
Trangen til at få en verbal bekræftelse vil jo nok slide lidt i
dig i starten, simpelthen fordi det er hvad du er vant til.
> Sig selv er da den nærmeste at relatere til.
> Gør jeg måske andet lige nu?
Nej men vores udgangspunkt er jo meget forskelligt. Mine svar
til dig er jo voldsomt farvet af min viden om, at jeg selv tit
strækker mig for langt. Jeg bliver nok lidt pr. auto mere
skeptisk overfor det her med at rykke sine grænser og strække
sig, fordi jeg ved at jeg selv skal vogte mig meget for det. Det
betyder jo bare ikke, at det er det samme for dig.
> Jeg sætter stor pris på, at du gider fortsætte denne her
> diskussion, men tror bla det er, fordi du i vores diskussion,
> selvom den lige nu meget handler om mit mistede forhold,
> synes, at nogle af de emner, vi berører, er spændende,
> fordi de går igen i mange forhold mellem mand og kvinde
Naturligvis er det fordi jeg finder det spændende. Jeg kæmper jo
selv med det her med grænser, med at udsætte egne behov etc, bare
i den anden ende af skalaen kan man vel sige.
Desuden er det min fornemmelse, at du vitterlig har brug for
snakken. At vi ikke blot teoriserer, som man jo af og til gør i
andre tråde. Teori er da fint, men det er jo altså praksis som
vi lever i så at sige.
> Tog jeg bare nogle flere hensyn i kampens hede, for det
> er der, det går galt for mig.
> Jeg er alt for pågående og krævende.
> Jeg vil gerne lære at blive bedre til at tage hensyn, når
> jeg bliver frustreret.
Det her har jeg faktisk tænkt meget over selv. Indtil videre er
jeg kommet dertil, at jeg i stor stil skal blive bedre til at
sige til *inden* jeg reelt er frustreret. Altså blive bedre til
at give udtryk for en mindre irritation inden den vokser sig stor
til frustration. Ikke fordi jeg altid skal gå og hakke og brokke
mig, men fordi jeg vil have nemmere ved at få sagt tingene på en
konstruktiv måde, hvis jeg får dem sagt inden de vokser sig store
og bliver mere end blot irriterende.
Ikke fordi man ikke kan forsøge at styre sig, når man er helt
oppe og køre. Jeg tror bare, at det er meget svært og at det
måske kunne løses nemmere ved ikke at lade tingene få lov til at
vokse.
Det går så nødvendigvis ikke så godt i spænd med at vente til han
også er klar til at snakke om det. Men så kan kompromiset måske
være, at jeg får lov at sige, hvad der er problemet mens han ikke
behøver at svare nu og her, men kan vente til han er klar.
> Spørg du bare. Jeg tager det som ren terapi, hvor det
> værste, der kan ske, er, at jeg bliver klogere på mig selv
> og mine reaktionsmønstre.
> Gu slås jeg, og det med mine indre dæmoner. Mærkeligt,
> de ikke er druknet i alle tårer, der nu strømmer hele tiden.
Det gør jeg så også *S*..........spørger altså. Men man kan jo
spørge på en mere eller mindre stejl og kritisk måde *S*.
> Ikke nødvendigvis, det er bare svært, når man er nået
> dertil, at man elsker ham, så at indse, at det nok ikke
> skal være ham. Sådan havde jeg det ellers forleden
> dag, fordi jeg lod mig forlede af alle hans ord om vores
> forskelligheder som det, der gjorde, at vi ikke skulle
> være sammen, fordi jeg ikke kunne blive lykkelig med
> ham. Ikke blive tilfreds.
Nu kender jeg ham jo slet ikke. Men jeg kan ikke lade være med
at tænke på, om han måske ikke også forsøger at overbevise sig
selv? En ting er, at han overfor dig måske virker som om, han
har taget sit endelige valg, men vi ved jo alle, at man ikke
nødvendigvis er lige så sikker på indersiden, som man kan se ud
på ydersiden.
Noget helt andet er så, at jeg godt kan blive lidt irriteret over
det, når en partner bruger hensynet til mig, som en grund til at
gøre noget eller fastholde noget, som jeg i bund og grund ikke
ønsker. Nogle gange tror jeg, at man skal blive bedre til at
stole på, at ens partner er kompetent i forhold til sig selv.
Med det mener jeg, at hvis du siger til din kæreste, at du vil
være lykkelig sammen med ham, så må han stole på det.
> Det er rigtigt, men det opfatter jeg os ikke som værende.
> I hvert fald ikke så forskellige, at vi ikke vil kunne finde
> ud af det sammen.
Nej, men kun hvis i begge er villige til at finde ud af det
sammen.
Altså kun hvis i begge er villige til at arbejde med de sider af
jer selv, som er nødvendige for at i kan indgå nogle kompromiser.
> Jamen, virkeligheden har jo også vist, at vi kan snakke om
> tingene, bare ikke nødvendigvis lige, når det passer mig
> bedst. Men det er jo en del af det hele at give tid og rum
> til den anden.
Ja det er det.
>> Nej faktisk er jeg overbevist om, at det ikke var bevidst.
Men
>> ikke desto mindre var det en taktik.
>
> For mig er taktik noget meget bevidst, man vælger.
Det er det som regel også i mine øjne. Men lige præcis når det
kommer til psykisk syge mennesker, så stiller jeg spørgsmålstegn
ved, hvor bevidst valget reelt er. Så tror jeg det i høj grad er
tricket af noget dybere liggende, som ikke er umuligt at ændre
men som trods alt kræver mere indsats end det ville gøre, hvis
valget var 100% bevidst.
> Det kan jeg kun være enig med dig i. Man kan kun ændre
> sig, hvis man selv vil. Det hjælper ikke, andre banker en i
> hovedet med, hvordan man bør være, hvis man ikke selv
> kan indse det nødvendige i forandringen.
Nej det gør det ikke. Men selv hvis en psykisk syg kan se
nødvendigheden af en forandring, så kan det tage lang tid at
finde kræfterne til at foretage den.
Min ex-mands uvilje til at sige eller gøre noget, som han kunne
drages til ansvar for var jo et resultat af en meget
uhensigtsmæssig måde at drage ham til ansvar på i hans barn- og
ungdom. Han var konditioneret til at vide, at det var bedre at
være vag end at give klart udtryk for noget som helst. Da et
klart udtryk meget nemt kunne føre til bank eller psykisk terror.
Endvidere havde han jo hele sit liv fået at vide, at han var dum
og uduelig. Tro på sig selv må være en forudsætning for at man
overhovedet kan fortælle, hvad man vil og ikke vil.
Så jo han var da på mange måder "undskyldt". Men det stopper jo
bare ikke der. Det gør det jo ikke nødvendigvis til noget man
kan leve med i det lange løb blot fordi man ved, hvorfor det er
som det er.
> Ikke, hvis det er det hyppigst brugte, nej.
Eller det eneste *S*.
> Man ved bare ikke altid, hvad man får, når man går ind i et
> nyt forhold. Der er jo ingen, der lægger det hele på bordet
> dag 1, som vi tidligere har talt om. Derfor lærer man først
> langsom den anden at kende hen ad vejen, og der følger
> ofte overraskelser med, man ikke havde set ved første
> øjekast.
Lige præcis. Men jeg er nok bare mere OBS på lige præcis det her
med at manden skal kunne kommunikere med mig på utvetydig vis.
Så jeg springer nok hurtigere fra, hvis han i nogle situationer
viser sig ikke at kunne det.
> Det er jo det. Man skal ikke tro, man har fundet den
> eviggyldige løsning, men må være parat til at se
> tingene gennem nypudsede briller.
Jep og det kan godt betyde, at man indleder sig på noget, som man
i første omgang måske ikke føler sig helt overbevist om er det
helt rigtige, men som man prøver af, fordi man heller ikke kan
afvise det som det helt forkerte.
> Det er jeg enig i, man skal bare overveje, om det er lige
> nu, det er det vigtigste.
> Hvilke situationer tænker du på?
I mit ægteskab havde vi nogle situationer, hvor det drejede sig
om vores fremtid.
Vi fik et meget enestående tilbud om sammen med nogle venner at
drive en gammel kvægfarm i Wyoming.
Havde vi sagt ja, ville det have betydet en meget stor omvæltning
i vores liv. Vi ville i praksis blandt andet blive selvstændige.
Vi skulle flytte meget langt væk fra hans familie og mange
venner. Vi ville ikke bare sådan lige kunne droppe farmen, da vi
jo ville forpligte os kontraktuelt i forhold til andre mennesker.
Vinter i Wyoming er ikke noget at spøge med så ud over generelt
at leve ret afsondret skulle vi være klar til måske at være sneet
inde i længere perioder. Der var mange ting i det, som jeg følte
vi burde snakke om inden vi sagde ja eller nej. En af de venner
vi skulle gøre det med er en blind kvinde med 3 børn. Det er
også lidt af et ansvar at påtage sig.
Så der var meget som jeg mente vi burde snakke godt igennem, både
hvad det praktiske angik men også alt muligt andet i forhold til
en total livsændring, som det uden tvivl ville være. Jeg havde
blandt andet brug for at vide, at han var meget sikker i sin sag,
da jeg ved gud aldrig har drevet kvægfarm mens han havde og
vidste mere om, hvad vi begav os ud i.
I sådan en situation hvor hele ens liv måske bliver vendt op og
ned, synes jeg det er meget vigtigt, at få snakket alt igennem,
så begge føler sig trygge og glade ved beslutningen.
> Min positivitet og glæde kan nemt forsvinde, hvis jeg bliver
> usikker på, om han er "med". Så er der jo ikke lige så stor
> glæde ved at gøre det, så føler jeg mig alene i forehavendet.
Selvfølgelig foretrækker jeg også at han er med. Men jeg kan
bedre leve med lidt usikkerhed over hvordan en af os har det med
tingene, hvis jeg ved at mindst een af os er helt afklarede og
glade.
> Afslørede hans ansigtsudtryk eller lyde ikke, at han kunne
> lide det? Og hans fysiske reaktion?
Han så som regel meget fredfyldt ud under sex og havde blandt
andet altid lukkede øjne. Han sagde ikke noget og jo han fik da
stådreng og udløsning men det i sig selv fortæller jo ikke så
meget. Jeg synes det var svært.
> Det kan jeg bare ikke indse lige nu, hvis det er tilfældet
(
> Og kan jeg ændre det, jeg indser er det rigtige at ændre
> på, vil det vel medføre færre frustrationer?
Uha hvor ville jeg gerne bare sige ja. Men det må blive et måske
fra min side.
Jeg har nemlig selv været i situationer, hvor jeg synes, at jeg
har ændret på ting ved mig selv og håbet at det ville give færre
frustrationer men reelt ikke oplevet at det gjorde. Det har
været fordi, jeg ikke følte at jeg fik respons på mine ændringer.
At de ikke gjorde en forskel og så har jeg endt med at føle at
det var spild.
> Jeg troede også afklaringen var en lettelse, men det er
> den bestemt ikke denne her gang.
> Den har dog været det mange gange før. Netop, fordi
> alle problemerne har været så opslidende at leve med.
Hvis ikke afklaringen har en grad af lettelse, så er det nok også
et godt tegn på at det ikke var den rigtige afklaring for dig.
Jeg har i hvert fald altid holdt mig til, at hvis jeg følte en
stor grad af lettelse over afklaringen, så var det nok fordi det
var det rigtige vi gjorde (det rigtige for mig i hvert fald, man
kan jo godt være uenige).
> Nej, sikkert ikke. Men det nytter så meget, at det får
> mig til at gennemtænke, hvordan jeg fungerer. Og det
> kan jeg mærke, er godt, selvom det også er afsindigt
> hårdt at opnå den indsigt.
Så er det jo om at bide tænderne sammen og blive ved med at huske
på, at det er godt, også når det er hårdt. Måske du så også
skulle give dig selv lidt kredit for det arbejde du faktisk gør
med dig selv lige nu, så det ikke bliver den rene Hanne-bashing.
> Nej, jeg er parat til at vente uden at vide, hvad udfaldet
> bliver. Jeg elsker ham så meget, at jeg har al den tid i
> verden, der skal til, for at han kan blive afklaret med, hvad
> han vil.
Også hvis det fører til at du venter i rigtig lang tid og han så
alligevel ikke vil dig?
Det er jo sådan set det du siger, men jeg har selv været der og
troede også, at jeg kunne vente alt det, det skulle være.
Bagefter virkede det bare ikke nær så rigtigt mere.
> Men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle ham, hvor
> meget jeg vil ham, så han ved, det er der, jeg er.
> Eller om det pres vil fjerne ham endnu mere fra mig.
> Når han, som udgangspunkt lige nu, kun ved, jeg er enig
> med ham i, at vi ikke skal være kærester, kan det jo være
> svært at have det med i med i sine overvejelser, han ikke
> ved. Men jeg er bare så bange for at støde ham helt væk
> ved at skrive til ham.
Det evige dilemma vil jeg næsten kalde det.
Vi hører altid det der med at skulle give plads og rum, lade ham
om at tage kontakten forholde os afventende etc. Men jeg synes
det er meget svært, hvis jeg ikke har fået fortalt ham, hvordan
jeg selv har det, så han reelt er vidende om de mulige valg han
har. Hvis han ikke ved, at jeg vil ham, hvordan skal han så
kunne vælge, at han vil mig?
> Havde han dog bare læst herinde!
Jeg kan jo se længere nede i dit indlæg, at du har sendt ham en
mail. Måske det også er bedre med en direkte kontakt. Herinde
vil han jo altså også få mine og eventuelle andres små-skeptiske
kommentarer med. Jeg tror det er vigtigt, at hvis i to skal
finde sammen, så skal i gøre det uden at være alt for påvirkede
af hvad alle mulige andre måtte mene om den sag.
> Jeg lod ham i fred fra søndag til tirsdag aften, selvom vi
> havde aftalt at snakke mandag. Da han ikke tog tlf. tirsdag
> aften eller onsdag morgen, sendte jeg en mail, som han
> svarede på onsdag middag. Da han skrev, han ville være
> alene og nok skulle kontakte mig, når han kunne igen,
> skrev jeg, jeg ikke ville ringe, men lade ham gøre det, og
> det vil jeg holde.
Måske du også kan gøre dig selv og ham den tjeneste, at *prøve*
at beskæftige dig med noget andet end ham og dig bare en lille
smule tid hver dag. Det er min erfaring, at jo mere man har det
hele kørende i knoppen, desto sværere bliver det også at vente og
at være bare lidt afslappet, når man så endelig får snakket. Jo
oftere man gentager et spørgsmål for sig selv, desto mere
presserende bliver det at få svar og desto mere kørt op er man,
når svaret så er forestående.
Personligt er det godt for mig at gøre noget som er virkeligt
fysisk krævende. Så krævende, at jeg er nødt til fokusere 100%
på det for at overkomme det. Så får jeg fred en stund og mine
tanker kan ligge på et plateau i stedet for at køre mere og mere
op i en spids.
> Det er klart, men det er heller ikke alle situationer, der
> udvikler sig på den måde. Men jeg vil have godt af at
> lære at tøjle nogle flere af mine følelser. Det har jeg
> vidst længe, bare aldrig fået gjort noget ved det.
> Og den slags følelser, der medfører voldsomme udbrud,
> som der kun har været få af her, vil altid være fornuftige
> at lære at tøjle i en eller anden grad, så de ikke stopper
> kommunikationen. Ligesom det ikke er smart, at det så
> er irritation, der til gengæld skinner igennem.
Det er klart at hvis det primære udtryk ender med at blive
irritation eller vrede, så har det en tendens til at skubbe væk i
stedet for at samle så at sige. Mine forbehold skyldes jo altså
også bare, at jeg personligt ville være bange for ganske enkelt
at gå for meget på kompromis med mig selv.
> Det er jo individuelt.
Klart det er. Men jeg synes det er meget svært, at vide hvornår
nok er nok. Man kan jo i princippet blive ved med at rykke ved
grænserne og når det så netop er små skridt lidt her og lidt der,
så kan det være svært at mærke, hvornår det er tid til at sige
endeligt stop. Måske også fordi jeg har oplevet det som om, min
partner har benyttet sig af det for lige at se om jeg ikke kunne
rykkes en lille smule mere.
> Jeg har endnu ikke oplevet mig selv strække mig så
> langt, at jeg ikke kunne være med længere. Jeg ville
> sikkert have meget godt af at strække mig meget længere,
> end jeg plejer. Det mener jeg oprigtigt.
Så skal du naturligvis også bare prøve det af.
Personligt får jeg bare altid at vide af vennerne, at jeg er alt
for god af mig og kan også tit bagefter mærke at det er jeg sgu
nok.
> Du har selvfølgelig ret.
> Men forskellen er, at det, der skal laves om hos mig, er
> noget JEG kan se som hensigtsmæssigt, ikke et krav
> fra ham.
Det er også en væsentlig forskel synes jeg *S*.
> Synes du måske, det er hensigtsmæssigt, at jeg, når jeg
> ikke får noget svar, så bliver ved og ved med at presse
> ham og lader ordene vælte nedover ham i en hurtig strøm?
Nej det gør jeg i princippet ikke. På den anden side er det
heller ikke hensigtsmæssigt at holde sin partner hen i uger eller
måneder. Så kan en svada til sidst føles som eneste
udvej........i hvert fald for mig.
> At jeg, selvom jeg ved, han bare behøver fred til at få styr
> på sine tanker, før han kan snakke, ikke lader ham være?
Nej det er heller ikke hensigtsmæssigt. Men siger han selv, at
han skal have fred?
Han kunne jo hjælpe dig en smule på vej ved fast og bestemt at
sige, "Jeg skal have fred, du får ikke noget svar lige nu".
> At jeg stiller spørgsmålstegn ved, om han elsker mig, når
> han ikke svarer i længere tid?
> Nej vel?
Nej ikke hensigtsmæssigt men forståeligt. Jeg blev også i tvivl
om jeg var elsket, når jeg havde ventet i flere uger på at han
blev klar til at snakke med mig. Især når jeg så selv forsigtigt
forsøgte at påpege det og svaret så var, at det havde han ikke
lige tænkt over. Så følte jeg mig faktisk ikke spor elsket, for
han var jo tydeligvis slet ikke klar over, at jeg faktisk gik og
ventede på en afklaring.
> Men også mange flere konfrontationer, fordi man ikke
> når at tænke sig om. Hvor har jeg mange gange fortrudt
> min impulsivitet, fordi jeg kom til at sige noget, jeg fortrød
> bagefter.
Jeg kom helt til at grine her, for min første tanke var, at jeg
da kender folk som slet ikke fortryder deres impulsivitet. Altså
det går slet ikke op for dem, at de måske har gjort noget
uhensigtsmæssigt heller ikke bagefter. Jeg har svært ved at
sætte mig ind i det, men finder det meget fascinerende for det må
jo betyde, at de altid er helt sikre på, at de har gjort det
rigtige.......ja mere end det, de har slet ikke tænkt på om det
var rigtigt eller ej for de har slet ikke nogen følelse af, at
der er alternativer. Hvilken sikkerhed at rende rundt med. Jeg
er fuldt ud klar over, at det sikkert ikke er så skide
hensigtsmæssigt, men jeg kan godt blive lidt misundelig på den ro
det må give indvendig aldrig at være i tvivl.
> Jo, men jeg ved, jeg er svær at rumme. Jeg fylder
> allerhelvedes meget. Det har jeg altid fået at vide.
*S* Om man er svær at rumme har jo meget at gøre med den andens
evner til at rumme ikke sandt?
Din kæreste har jo været svær for dig at rumme, men det er du jo
ved at finde ud af, måske har mere med dig at gøre end med ham.
Ligeledes kunne det jo være med dig og nogle af dem som har haft
svært ved at rumme dig.
> Problemet er bare, at han tror, jeg er enig med ham i,
> at vi ikke skal være kærester. Så han sidder med et
> helt forkert udgangspunkt.
> Jeg kan bare ikke finde ud af, om jeg skal sende den mail,
> jeg har skrevet om det.
Dilemmaet igen. Det er vitterlig ikke særlig nemt og jeg har
bestemt ikke svaret på, hvad man gør.
> Og jeg sendte mailen til ham efter at have overvejet det
> i mange timer og snakket med en veninde om det.
> Jeg skrev i går, at jeg ikke forventer svar lige nu, så det
> ved han. Og jeg skrev nu, at jeg havde været meget i
> tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende den, men at det er
> nødvendigt, at han ved, hvor jeg står, derfor vovede jeg
> det.
Godt så har du taget en beslutning. Nu ved han hvor du står. Nu
kunne du jo i princippet godt forsøge at tvinge dig selv til at
beskæftige dig med noget andet i et par timer. Det skal bare
være svært nok til at du er nødt til at fokusere meget på det, så
han ikke smutter ind i dit hoved hele tiden.
Jeg ved at det ikke er ret nemt. Men jeg tror du gør det nemmere
for dig selv at vente, hvis du ikke sidder mentalt og trommer med
fingrene i bordet.
> Så er næste træk hans og hans alene.
Ikke helt vel, for du er jo netop nødt til nu at finde ud af,
hvordan man venter. Det er jo forhåbentlig første gang i jeres
nye forhold, at du viser ikke bare ham men også dig selv, at du
kan gøre det. Måske det endda vil virke mere overbevisende på
ham, hvis du ikke er der til at tage telefonen første gang han
ringer eller ikke svarer med det samme på en mail han eventuelt
sender.
Een ting er, at du gerne vil vise ham, at du kan vente. Men det
er også vigtigt ikke at vente på samme måde som en kat på spring.
Det i sig selv kan jo også virke stressende for den som man
venter på.
> Lige når tingene rabler for mig i en konfliktsituation,
> opfatter jeg det ofte, tror jeg nu, som om det vigtigste
> er, at JEG får et svar, koste, hvad det koste vil.
> Men jeg er alligevel ikke parat til at tage konsekvenserne
> af mine handlinger, hvorfor de må laves om.
Det er klart at hvis det forholder sig sådan, så må du prøve at
ændre på det.
Nu får du jo så også lov til at mærke, hvordan konsekvenserne af
mere tålmodighed føles. Så kan du bedre, hvis han vender tilbage
føle dig overbevist om, at du kan det du ønsker at kunne.
> Nej, det mener jeg heller ikke. Jeg har nu også oplevet,
> hvis jeg gav udtryk for noget, jeg godt kunne tænke mig
> var anderledes i vores forhold, at han, selvom han ikke
> svarede på det, så i handling bagefter handlede på den
> måde, jeg havde sagt. Og det er svært at vide, om han
> gjorde det for min skyld eller sin egen, men han gjorde
> det nok kun, fordi det var i overensstemmelse med ham
> selv.
Det tror jeg er meget vigtigt at stole på. Altså at han tager de
beslutninger om hvad han vil gøre og sige ud fra en viden om,
hvad der er rigtig for ham. Som jeg også var inde på før, så
tror jeg det er vigtigt at man i et forhold stoler på, at den
anden også passer på sig selv. Måske er det netop fordi jeg er
så vant til at strække mig ret langt netop for at passe på den
anden, at jeg har det syn på sagen. Det fungerer jo ikke i
længden, så jeg må lære, at stole på at min partner er kompetent
i forhold til sig selv. At det er svært skyldes måske netop, at
jeg jo ikke selv har været det.........paradoksalt nok *G*.
> Eller fordi vi ikke er indstillet på i en eller anden grad at
> tilpasse os, så forholdet kommer til at fungere, uden at
> vi af den grund helt mister os selv. Jeg har stort set
> aldrig været i et forhold, hvor man ikke var nødt til at
> gå på kompromis.
Det har jeg bestemt heller ikke. Det har bare været min
oplevelse at det konstant var mig, som søgte kompromisset og
derfor blev det sjældent til at mødes på midten eller deromkring.
Der er heller ikke noget i vejen med at det af og til er mig som
tager hele turen, men jeg kan ikke med at det altid er mig og kun
mig.
> Kan du ikke forestille dig at skulle lave radikalt om på
> nogle ting hos dig selv? For netop ved at sige ordene:
> tilsidesætte for en tid, siger du jo, at du før eller siden
> vil kræve, at det vender tilbage til det gamle.
Det var nu ikke meningen med det jeg skrev. Det jeg mener er
mere, at jeg eksempelvis godt kan udvise tålmodighed med hensyn
til et eller andet, men at det jo ikke betyder at jeg
nødvendigvis er klar til at droppe det helt og aldeles. Eller at
jeg er parat til at gøre noget på en anden måde end jeg måske
havde forestillet mig men ikke til helt at droppe at gøre det.
Helt håndgribeligt kunne det være noget så banalt som det der
skal ordnes i hjemmet. Jeg er helt med på, at det ikke
nødvendigvis bliver gjort som jeg plejer at gøre det eller så
ofte som jeg plejer at gøre det, men jeg er måske ikke parat til
at det slet ikke bliver gjort.
Normalt ville jeg nok foreslå at man deltes om tingene, men hvis
det eksempelvis var min partner imod at gøre tingene, så kunne en
løsning jo også være at vi splejsede til at hyre en som kunne
gøre det for os. Eller at jeg gjorde det hele men gik ned i tid
på jobbet. Eller noget helt andet som jeg slet ikke har tænkt på
som en mulighed.
Men leve i lort det vil jeg sgu ikke *G*
> Og sådan føler jeg lige nu, at han gør. Han fokuserer mest
> på det, der ikke fungerer. Og glemmer, hvorfor han elsker
> mig, og hvad det er, han så godt kan lide ved mig.
> Han har bare så mange smerter for øjeblikket og tager piller
> for dem, og de gør ham ude af stand til at tænke klart (hans
> egne ord). Og jeg ved fra mig selv, at man ikke har overskud,
> når man har så ondt, som han har.
Det kan jeg godt se. Men jeg ved også at den som ikke har ondt
måske heller ikke har nok overskud til at overtage helt og
aldeles. Min ex havde også en lang periode med meget stærke
smerter, som han fik noget heftigt medicin for. Da det så gik
over gik der kun et par måneder så pådrog han sig en arbejdsskade
som igen betød at han ikke kunne arbejde i en lang periode. Alt
i alt endte alting (lige fra indtjening til alt det praktiske i
huset) med at hænge på mig i lidt over et år. Til sidst kunne
jeg simpelthen ikke mere. Jeg var slidt op. Så selvom jeg ikke
var den som var syg, så endte jeg også uden overskud.
> Jeg bliver meget passiv rent fysisk.
> Men tænker til gengæld en masse over tingene og skriver,
> så tasterne gløder. Jeg er desværre ikke i stand til at
> læse, ellers ville jeg gøre det for at komme ind i en anden
> verden end min egen.
Nu kender jeg dig jo ikke så godt, men man kan jo tænke sig op i
en spids.
Nogle gange tror jeg at når det er aller sværest så skal man
prøve at holde nogle timer med tanke-fri.
> Jo klart nok, men som du også skrev tidligere, er det ofte i
> denne her slags situationer, at forandringerne sker. Og jeg
> ville have svært ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg ikke
> handlede efter, hvad jeg havde indset, fremover.
Bare du ikke forventer, at det bliver alt for let. Så er det så
nemt at knække nakken på det *S*.
> Ja, men jeg synes også, det meste af ansvaret for, at
> det gik, som det gjorde, skyldes mig.
> Han påtager sig jo også en hel del, kan jeg læse af det,
> han har skrevet til mig. Han påpeger bare også nogle ting,
> han ikke tror, jeg vil kunne leve med, som er petitesser for
> mig.
Så skriv det ned og når han så vil snakke, så fortæl ham det og
bed ham om at give dig kredit for at kende dig selv *S*. Bed ham
stole på, at du vil sige til, hvis der er noget du ikke kan leve
med og gøre det inden det kommer ud som galde.
Men skriv det ned, så du kan lukke det ud af dit hoved og tage en
tanke-pause.
> Jeg respekterer, at han ikke vil snakke med mig lige nu
> ved ikke at ringe til ham. Og accepterer at vente på svar
> på mine mails, til han er parat til det. Jeg vil heller ikke
> skrive flere til ham, men syntes, det var nødvendigt, at
> han vidste, hvor jeg stod. Uden at stille krav om svar.
Selv det at lytte, kan jo af og til være hårdt arbejde. Men jeg
kan godt forstå, at du ikke ville have, at han troede det
forkerte om, hvad du gerne vil.
>> Det er det jeg mener med, om erkendelsen nu også i praksis vil
>> være noget du kan efterleve.
>
> Det kan kun tiden vise, men jeg vil enormt gerne.
Måske har du også nogle andre i din omgangskreds, som du kan øve
dig lidt på. Der er måske andre end lige ham, som godt kunne
bruge at du viser lidt mere tålmod *S*.
> Jeg vil jo ikke have, det skal være forbi.
> Og jeg vil gerne huske de gode ting, vi kunne/kan sammen.
> Men jeg synes nu nok, jeg har kigget på det, der ødelagde
> det.
Det har du naturligvis også. Men du er også meget fokuseret på
dig selv og jeg tror du skal være ret ærlig med dig selv omkring,
hvad du eventuelt vil forvente af ham, hvis i finder sammen igen.
Personligt finder jeg det nemlig dræbende, hvis jeg oplever det
som om, jeg er den eneste som gør en indsats for at ændre
tingene. Det er tit fordi jeg ikke har været mig ret bevidst om,
hvad det egentlig var jeg forventede i form af reaktion på mine
ændringer.
> Ifølge alle teorier burde jeg vel ikke være det :-/
> Da jeg er i krise lige nu. Og i en fase, hvor jeg stadig,
ifølge
> teorien, ikke vil erkende.
Nej men nu er teori jo altså ikke alt. Den er når det kommer til
mennesker i bedste fald en overordnet rettesnor.
> Men synes du ikke, jeg har set på mine fejl? Det skriver du
> da, men du mener måske, jeg undskylder ham alt for meget,
> og påtager mig for meget af ansvaret?
> Problemet er bare, at han var i krise, da han gjorde det
> forbi, og det undskylder IMO meget.
Jeg er bange for om du påtager dig for meget af ansvaret vil jeg
sige. Det er jeg jo nok fordi jeg relaterer til mig selv og ved
at det er jeg selv slem til at gøre. Naturligvis undskylder det
en del, at han var i krise. Jeg har bare selv en erfaring med en
mand, som viste sig næsten konstant at være i krise og det betød
som sagt ikke, at jeg nødvendigvis hver gang stod med overskuddet
til at løfte mere af forholdet. Det er svært at forklare uden at
det kommer til at lyde som "noget for noget" og det er bestemt
ikke det jeg mener.
Det er mere noget med, at jeg personligt i hvert fald ikke var
klar over omfanget af de kriser min ex-mand havde før ret sent i
forholdet (til dels jo altså fordi han ikke rigtig selv ville
indvi mig). Når jeg ser tilbage (du ved 20/20 heinsight *G*), så
kan jeg godt forstå, hvad som fik ham til at reagere som han
gjorde og jeg kan også undskylde det, hvilket jeg jo også gjorde.
Men det ændrer ikke det faktum, at jeg jo ikke nødvendigvis kunne
blive ved med at være stærk, fordi han næsten konstant var svag.
Jeg er jo ikke nogen uendelig brønd og det er du heller ikke.
Så det jeg gerne vil hen til er, at du måske også tænker lidt på,
hvad der måske vil ske i en anden krise. Forsøger at nå en
afklaring af, hvad du eventuelt forventer, at *han* gør
anderledes. Ikke fordi du skal glemme at du selv skal gøre noget
anderledes. Mere fordi jeg stort set altid havde en forventning
til at min ex også lærte noget af kriserne, men at jeg nok ikke
selv var helt klar over, at jeg havde den forventning men først
blev klar over det, når den ikke blev indfriet. I guder hvor
kringlet *G*. Det var hverken fair overfor mig eller ham, for
jeg kunne måske have formidlet bedre, hvis jeg havde været mere
bevidst. Og så kunne han måske også bedre have responderet på om
mine forventninger var realistiske. Med andre ord så kunne meget
måske have været korrigeret.
> Godt spørgsmål. Det kommer vel bla an på, hvad de har
> defineret deres forhold til at være. Er de rigtige kærester?
> Eller ved at finde ud af, om de skal være det? Eller kan
> han bare enormt godt lide hende med en tro på, at han
> vil mere, hvis han får tid til at mærke det?
Hun føler ikke rigtig at de er kærester men tror at han har det
sådan.
Hun har forsøgt at spørge ind til det, men så er det, at han ikke
vil snakke.
Det tyder for mig at se på, at han ikke mener de er kærester, men
hvem ved.
Hun er i hvert fald ret overbevist om, at han ikke ville synes,
at det er ok, at hun er sammen med andre, hvilket hun reelt er,
da han ikke opfylder hendes behov og hun ikke er parat til bare
at vente med hænderne i skødet.
> Ikke for længe, men jeg har ikke noget bud på _hvor_
> længe. Det kommer vel an på, hvor tålmodig hun er og
> hvor forelsket, hun er i ham.
Som hun siger, når hun er sammen med ham er det meste jo godt, og
så føler hun sig tæt på ham. Lige når han så er væk savner hun
ham men efter et par dage, så går det lidt over igen, fordi han
jo netop ikke er ret god til at opretholde kontakten. Gnisten er
der men det er nok sådan, at han hælder for lidt brænde på bålet.
> Puha, det ville være svært for mig. Jeg er sådan indrettet,
> at jeg helst skal vide, hvornår vi skal ses, senest dagen før.
> Og det har altid kunnet lade sig gøre, selvom der så har
> været impulsaftaler, fordi vi ikke kunne vente med at ses.
> Men det er jo noget helt andet *S*.
Jep det er det og som dig ville jeg have det svært med ikke at
vide besked.
> Det lyder, som om han enten er temmelig sikker på hende
> eller bare temmelig tankeløs. Han bør kunne indse, at hun
> så venter endelig bekræftelse.
Han er vel også ret sikker. Hun sidder jo derhjemme som enlig
mor og kan reelt ikke rigtig gå nogle steder i hverdagen, da
hendes søn jo skal seng forholdsvis tidligt.
Det betyder bare ikke, at hun ikke gerne vil vide besked.
> Hun skal til at sætte grænsen for, hvad hun vil være med
> til. Ellers kommer hun til at bruge al sin tid på at vente på
> ham. Og han vil handle derefter, lader det til.
> Kunne hun ikke, når han næste gang vil komme en time
> efter, sige, at det kan hun desværre ikke, fordi hun har en
> anden aftale? Det kunne måske lære ham at ringe i tide.
Jo det har vi faktisk snakket om.
Principielt er jeg bare lidt imod den slags, fordi det for mig
virker lidt som at lege julelege eller manipulere. Hvis hun er
nødt til at sige nej, selvom hun reelt har lyst til at se ham og
faktisk ikke har en anden aftale, hvad lover det så for
fremtiden? Jeg mener, hvis han ikke vil høre hvad hun beder om
med mindre hun illustrerer det?
På den anden side, så lærer han det måske aldrig, med mindre han
finder ud af, at der faktisk er en grund som i hans øjne er valid
(altså at hun måske skal noget andet).
> Det virker nu lidt lunkent kun at ville ses hver 14. dag. Og så
> i starten af et forhold, hvor man må formodes at være helt vild
> med at ses så meget som muligt. Min kæreste og jeg havde
> svært ved at nøjes med 2 gange om ugen med en eller to
> overnatninger, og sådan har jeg oftest oplevet det.
Ja jeg synes også det virker ret lunkent. Det bliver da også
nogle gange til 1 gang om ugen. Men alligevel, det virker bare
sådan lidt påholdende.
Hun er jo så også selv påholdende. Som hun siger, hun har ikke
lyst til at slippe sig selv helt med ham, når hun ikke rigtig kan
mærke om han reelt vil hende på samme måde.
> Han skulle altså ikke vente ret meget længere med at
> prioritere at se mig oftere, hvis han skulle være min
> kæreste.
Nope og her ville han allerede være blevet droppet.
> I dag har jeg da kunnet grine med min veninde i telefonen
> og har i aften haft et par timer, hvor jeg kunne koncentrere
> mig lidt bedre. Men nu er jeg jo også der, hvor jeg ikke kan
> gøre mere. Hvor det er op til ham at få styr på sine tanker
> og følelser.
Det kan også være en lettelse i sig selv at føle, at man har
gjort alt hvad man kunne og ikke, hvis det ikke går vil sidde og
tænke "bare jeg nu havde.....".
Mange kram fra
Puk
| |
Hanne L (29-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 29-06-02 05:05 |
|
Puk skrev
Kære Puk
> Godmorgen Kære Hanne
Hvis jeg venter længe nok med at gå i seng, kan jeg lige
nå at sige godmorgen tilbage, selvom det nu er en helt
anden dag *S*.
Og "i morges" (kl. 13.00) var så den første dag, jeg ikke
startede med græde. Og havde sovet hele 3 timer i træk!
> - Det burde være forbudt at stå tidligt op i sin ferie, når man
> ikke selv vil *hrmf*
Hvem tvinger dig dog? Hunden?
> > Det har været meget hårdt, for det er ikke helt nemt at
> > se sig selv i øjnene og gøre indrømmelser, der gør ondt.
> Det er det bestemt ikke. Men det er tit det værd i det lange løb
> *S*.
Det er jeg sikker på, det bliver.
> Men det kommer..........lyset altså og befrielsen også for den
> sags skyld. I hvert fald, hvis det vitterligt viser sig at være
> det rigtige for dig.
Det kan ikke være andet end rigtigt.
> Det lyder rigtig godt i mine ører.
> Jeg tror nemlig, at forandringer der kun laves i forventning om
> belønning i form af "og så kommer han tilbage" godt kan sætte en
> længere tilbage end man var til at begynde med. Forstået sådan
> at hvis belønningen så ikke kommer, så skyes forandringen som
> pesten så man bliver mere kontrær overfor den og måske mere stejl
> end før.
Sådan tror jeg ikke, det bliver. Jeg mærker det allerede.
Det har på en eller anden måde, midt i kaos, givet mig
en form for fred, selvom jeg selv synes, det er underligt.
Han kommer jo ikke tilbage, fordi jeg har indset noget.
Kun, hvis han finder ud af, at han ikke kan undvære
mig og dernæst tror på mig.
> Samtidig tror jeg det er godt at erkende overfor sig selv, at det
> altså *også* er et resultat af savn. Man kan vel sige at savnet
> kan blive den udløsende faktor for en forandring som man måske
> alligevel vidste kunne være god.
Jeg vidste det allerede for længe siden, men kunne
ikke handle på det endnu, fordi der skete alt for mange
ting på alt for kort tid, som gjorde, at jeg ikke nåede at
få tid til at finde mig selv igen, før jeg involverede mig i
et nyt forhold.
Jeg var først ved at være der, da det var for sent.
> > Og vi mødtes alt for hurtigt, efter mit sidste forhold var
> > afsluttet, 1½ måned efter, hvorfor afslutningen af det
> > rent psykisk, hvad angår minder og ikke mindst de vante,
> > uhensigtsmæssige reaktioner, jeg havde med i bagagen,
> > blev en del af vores forhold i en del måneder.
> Hvornår man mødes er jo ikke nødvendigvis noget, som man selv
> styrer.
Næh, og jeg tøvede da også, men lod mig overvælde
af hans og mine følelser for hianden. Det er jo ikke så
let at sige: "Du, lad os lige vente et par måneder med
at forelske os, jeg har lige noget, jeg skal have afklaret
først", når man rent faktisk forelsker sig.
> Hvis det var det, så kender jeg da nok et par singler, som ikke
> var singler men vildt forelskede i den rigtige mand eller kvinde
> for dem *S*.
Ja, kunne man bare slev bestemme den slags.
Men hvem siger, det ville lykkedes af den grund?
> Det lyder som en fin målsætning. Fordelen ved at vente er jo
> altså også, at han så sikkert vil deltage mere aktivt end han
> vil, når han føler sig presset. Reelt er der ikke megen
> tilfredsstillelse i en samtale med en person, der ikke ønsker
> samtalen.
Det bliver slet ikke til samtale, fordi han ikke siger noget.
Når han ikke er presset, er han enormt god at snakke med.
> At jeg sådan stiller mig lidt kritisk til det skyldes jo netop
> nok, at jeg selv tit var nødt til at vente i månedsvis og selv da
> jo altså kun fik snakken, hvis jeg så insisterede.
Sådan har det ikke været mellem os. Fik han højst et par
dage, både ville og kunne han.
> Af samme årsag bliver jeg lidt gal, når mange mænd siger, at de
> føler sig udleveret til kærestens veninder, fordi hun snakker med
> dem om problemerne. For hvis han ikke vil snakke og man selv har
> et behov som ikke længere kan udsættes, hvad gør man så, hvis
> ikke snakker med venner og veninder?
Jeg husker ikke, jeg har haft kærester, der ikke brød sig
om, at jeg snakkede med mine veninder om dem. Men de
har også altid fået det at vide. Nogle af dem har været
nysgerrige efter at vide, _hvad_ vi så mere præciat har
snakket om. Og somme tider har de fået det meste at vide,
andre gange kun uddrag. Og altid kun af det, jeg har fortalt
til veninderne og ikke omvendt.
> Har du tænkt over, hvordan du kan tackle den usikkerhed du måske
> i starten vil føle ved at "nøjes" med de non-verbale signaler?
Hvis det var med ham, ville jeg ikke være så meget i
tvivl som tidligere i forholdet, fordi jeg efterhånden
kender ham så godt. Og jeg kunne slå mig selv over,
at jeg ikke for længe siden har "nøjedes" i mange
situationer, men absolut skulle have ord på fra ham.
Det blev næsten et must, som blindede mig.
> Trangen til at få en verbal bekræftelse vil jo nok slide lidt i
> dig i starten, simpelthen fordi det er hvad du er vant til.
Jamen, jeg har jo fået masser af verbal bekræftelse,
bare udenfor situationerne.
> Nej men vores udgangspunkt er jo meget forskelligt. Mine svar
> til dig er jo voldsomt farvet af min viden om, at jeg selv tit
> strækker mig for langt. Jeg bliver nok lidt pr. auto mere
> skeptisk overfor det her med at rykke sine grænser og strække
> sig, fordi jeg ved at jeg selv skal vogte mig meget for det. Det
> betyder jo bare ikke, at det er det samme for dig.
Det er det ikke, fordi jeg ikke har strakt mig lanht nok
indtil nu. Og ikke er vant til at gøre det, men nu indser
nødvendigheden af det.
> Naturligvis er det fordi jeg finder det spændende. Jeg kæmper jo
> selv med det her med grænser, med at udsætte egne behov etc, bare
> i den anden ende af skalaen kan man vel sige.
Ja, og det er spændende for mig, fordi jeg ikke plejer at
befinde mig der.
> Desuden er det min fornemmelse, at du vitterlig har brug for
> snakken. At vi ikke blot teoriserer, som man jo af og til gør i
> andre tråde. Teori er da fint, men det er jo altså praksis som
> vi lever i så at sige.
Det må man sige. Men min erfaring er da også, at man
kan lære af andres erfaringer og handlemåder.
Og ja, jeg har brug for det. Og det er fedt med en, der ikke
kender mig så godt. For selvom jeg synes, du viser mig
megen omsorg, har du alligevel nemmere ved at stille de
"hårde" spørgsmål til mine ord og handinger, som jeg kan
mærke, mine veninder har det svært med, fordi de har så
megen medlidenhed med mig, at det overskygger det. Men
de hører jo også min stemme i telefonen, og den er ikke
så glad for tiden
> Det her har jeg faktisk tænkt meget over selv. Indtil videre er
> jeg kommet dertil, at jeg i stor stil skal blive bedre til at
> sige til *inden* jeg reelt er frustreret. Altså blive bedre til
> at give udtryk for en mindre irritation inden den vokser sig stor
> til frustration. Ikke fordi jeg altid skal gå og hakke og brokke
> mig, men fordi jeg vil have nemmere ved at få sagt tingene på en
> konstruktiv måde, hvis jeg får dem sagt inden de vokser sig store
> og bliver mere end blot irriterende.
> Ikke fordi man ikke kan forsøge at styre sig, når man er helt
> oppe og køre. Jeg tror bare, at det er meget svært og at det
> måske kunne løses nemmere ved ikke at lade tingene få lov til at
> vokse.
Det har bare været svært, fordi frustrationerne nåede
at opstå, inden jeg "fangede" og stoppede dem, fordi
jeg ikke forventede, at de enkelte situationer ville udvikle
sig, som de gjorde. I dag ville jeg vide, hvornår der var
risiko for, at de kunne opstå og være mere opmærksom
på tegnene til det, jeg nu kender. Og hvis jeg mærkede,
jeg var ved at blive frustreret eller irriteret, ville jeg
simpelthen gå ind i et andet rum, til det "fordampede",
om det så skulle tage timer *S*.
Jeg er jo kun et menneske, der skal have tiden til at både
lære og opdage tingene.
> Det går så nødvendigvis ikke så godt i spænd med at vente til han
> også er klar til at snakke om det. Men så kan kompromiset måske
> være, at jeg får lov at sige, hvad der er problemet mens han ikke
> behøver at svare nu og her, men kan vente til han er klar.
Det er bestemt en løsning, men jeg ville nu nok hellere
vente helt, fordi jeg automatisk ville forvente svar på
mine ord, når de først var udtalt. Nej, så hellere vente
helt.
> > Spørg du bare.
> Det gør jeg så også *S*..........spørger altså. Men man kan jo
> spørge på en mere eller mindre stejl og kritisk måde *S*.
Du har gjort det meget omsorgsfuldt, er min oplevelse *S*.
> Nu kender jeg ham jo slet ikke. Men jeg kan ikke lade være med
> at tænke på, om han måske ikke også forsøger at overbevise sig
> selv? En ting er, at han overfor dig måske virker som om, han
> har taget sit endelige valg, men vi ved jo alle, at man ikke
> nødvendigvis er lige så sikker på indersiden, som man kan se ud
> på ydersiden.
Hvorfor tror du, jeg bliver ved med at håbe? :-/
Og hele tiden veksler mellem at prøve at overbevise mig
selv om, at han ikke kan få sig selv til at vrage den store
kærlighed, vi har følt for hinanden, i sidste ende, for dernæst
at være overbevist om, at han aldrig, aldrig kommer tilbage
til mig, når han først har besluttet sig.
For jeg må indrømme, at på det punkt kender jeg ham ikke
godt nok til at vide, hvad han vil gøre. Han er måske gået
så meget i sort, at han kun kan fastholde sin beslutning,
fordi alt andet vil kræve handling, hvilket vil være en alt for
stor kraftanstrengelse for ham i øjeblikket. Og så er vores
chance for at finde hinanden igen måske forpasset i
mellemtiden.
Eller måske er han gået _så_ meget i sort, fordi han
elsker mig så højt. Og vil ikke kunne bære ikke at være
sammen med mig mere, når han dukker op af mørket
igen. Jeg ved det helt ærligt ikke.
> Noget helt andet er så, at jeg godt kan blive lidt irriteret over
> det, når en partner bruger hensynet til mig, som en grund til at
> gøre noget eller fastholde noget, som jeg i bund og grund ikke
> ønsker. Nogle gange tror jeg, at man skal blive bedre til at
> stole på, at ens partner er kompetent i forhold til sig selv.
> Med det mener jeg, at hvis du siger til din kæreste, at du vil
> være lykkelig sammen med ham, så må han stole på det.
Det har jeg også prøvet at fortælle ham, men han er meget
fastlåst i, at der er nogle ting ved ham, jeg ikke i længden vil
kunne acceptere, være tilfreds med og dermed leve lykkeligt
med. Men jeg ser kun et problem, nemlig tavsheden, som jeg
nu har endevendt og fundet løsningsmodeller til. Og det er vel
for pokker lige netop det, man gør i et forhold: FInder måder at
forholde sig til hinanden på, så det fungerer for begge parter.
> Nej, men kun hvis i begge er villige til at finde ud af det
> sammen.
> Altså kun hvis i begge er villige til at arbejde med de sider af
> jer selv, som er nødvendige for at i kan indgå nogle kompromiser.
Lige nu ser han kun forskellighederne og glemmer de dejlige
ting i vores forhold.
Men han har jo selv tidligere opfordret mig til at spørge
og spørge igen, fordi han gerne ville lære at kunne snakke
bedre om tingene, og fordi lige netop det var noget af det,
han satte/sætter? så stor pris på hos mig. At jeg siger tingene
lige ud og spørger. Så han har udtalt, at han gerne ville arbejde
med sig selv.
Og at jeg gerne vil, må være fremgået gennem denne tråd.
Men han ser sig også blind på, at han ikke duer til parforhold.
Så han slår sig selv ligeså meget i hovedet, som jeg gør.
Og når han så har afbrudt kontakten totalt for øjeblikket,
er det jo umuligt at komme til at snakke om.
> > For mig er taktik noget meget bevidst, man vælger.
> Det er det som regel også i mine øjne. Men lige præcis når det
> kommer til psykisk syge mennesker, så stiller jeg spørgsmålstegn
> ved, hvor bevidst valget reelt er. Så tror jeg det i høj grad er
> tricket af noget dybere liggende, som ikke er umuligt at ændre
> men som trods alt kræver mere indsats end det ville gøre, hvis
> valget var 100% bevidst.
Var han psykisk syg?
> Nej det gør det ikke. Men selv hvis en psykisk syg kan se
> nødvendigheden af en forandring, så kan det tage lang tid at
> finde kræfterne til at foretage den.
Uha ja, det tager endnu længere tid, end hvis man er rask,
og selv der kan det tage meget lang tid.
> Min ex-mands uvilje til at sige eller gøre noget, som han kunne
> drages til ansvar for var jo et resultat af en meget
> uhensigtsmæssig måde at drage ham til ansvar på i hans barn- og
> ungdom. Han var konditioneret til at vide, at det var bedre at
> være vag end at give klart udtryk for noget som helst. Da et
> klart udtryk meget nemt kunne føre til bank eller psykisk terror.
> Endvidere havde han jo hele sit liv fået at vide, at han var dum
> og uduelig.
Han er blvet totalt nedgjort som menneske.
> Tro på sig selv må være en forudsætning for at man
> overhovedet kan fortælle, hvad man vil og ikke vil.
> Så jo han var da på mange måder "undskyldt". Men det stopper jo
> bare ikke der. Det gør det jo ikke nødvendigvis til noget man
> kan leve med i det lange løb blot fordi man ved, hvorfor det er
> som det er.
Nej, det er ikke det somme som, at man lærer at håndtere
tingene på en helt anden måde end den, man har lært.
> Eller det eneste *S*.
Heller ikke det.
> Lige præcis. Men jeg er nok bare mere OBS på lige præcis det her
> med at manden skal kunne kommunikere med mig på utvetydig vis.
> Så jeg springer nok hurtigere fra, hvis han i nogle situationer
> viser sig ikke at kunne det.
Her viste det sig bare først efter lang tid. Eller jeg
opdagede det ikke tidligere.
> Jep og det kan godt betyde, at man indleder sig på noget, som man
> i første omgang måske ikke føler sig helt overbevist om er det
> helt rigtige, men som man prøver af, fordi man heller ikke kan
> afvise det som det helt forkerte.
Det må man være åben overfor, ja.
[SNIP om at drive en gammel kvægfarm i Wyoming]
> I sådan en situation hvor hele ens liv måske bliver vendt op og
> ned, synes jeg det er meget vigtigt, at få snakket alt igennem,
> så begge føler sig trygge og glade ved beslutningen.
Det er en forudsætning for overhovedet at gå i gang
med så stort og næsten endegyldigt et projekt.
> Selvfølgelig foretrækker jeg også at han er med. Men jeg kan
> bedre leve med lidt usikkerhed over hvordan en af os har det med
> tingene, hvis jeg ved at mindst een af os er helt afklarede og
> glade.
Det kan jeg ikke.
> Han så som regel meget fredfyldt ud under sex og havde blandt
> andet altid lukkede øjne.
Hmm, det ville jeg ikke bryde mig om. Jeg elsker at kigge
ham ind i øjnene, når vi bliver ophidsede af hinanden.
> Han sagde ikke noget og jo han fik da
> stådreng og udløsning men det i sig selv fortæller jo ikke så
> meget. Jeg synes det var svært.
Det lyder svært
> Uha hvor ville jeg gerne bare sige ja. Men det må blive et måske
> fra min side.
Og det forstår jeg godt.
> Jeg har nemlig selv været i situationer, hvor jeg synes, at jeg
> har ændret på ting ved mig selv og håbet at det ville give færre
> frustrationer men reelt ikke oplevet at det gjorde. Det har
> været fordi, jeg ikke følte at jeg fik respons på mine ændringer.
> At de ikke gjorde en forskel og så har jeg endt med at føle at
> det var spild.
Jeg er ret sikker på, at jeg ville kunne mærke meget tydeligt
på ham, hvis han ikke blev udsat for mine frustrationer og
andre uheldige reaktioner. De gange, jeg har bidt mig i tungen
og ventet, har han slappet af, det har været meget tydeligt.
Og så har vi senere kunnet snakke.
Jeg har jo bare ikke fortalt ham, at jeg rent faktisk har taget
mig i det flere gange, og derfor tror han måske ikke på, det
kan lade sig gøre, at jeg gør det.
> Hvis ikke afklaringen har en grad af lettelse, så er det nok også
> et godt tegn på at det ikke var den rigtige afklaring for dig.
Det hverken var eller er den rigtige beslutning for mig ikke
at være sammen med ham. Du aner ikke, hvor mange ting
jeg gerne ville gøre ugjorte eller have en chance for at gøre
anderledes!
> Jeg har i hvert fald altid holdt mig til, at hvis jeg følte en
> stor grad af lettelse over afklaringen, så var det nok fordi det
> var det rigtige vi gjorde (det rigtige for mig i hvert fald, man
> kan jo godt være uenige).
Det er man som oftest. Men hvis du følte lettelse, var
det det rigtige for dig.
> Så er det jo om at bide tænderne sammen og blive ved med at huske
> på, at det er godt, også når det er hårdt. Måske du så også
> skulle give dig selv lidt kredit for det arbejde du faktisk gør
> med dig selv lige nu, så det ikke bliver den rene Hanne-bashing.
Jeg kan godt se positivt på det, der sker med mig lige nu,
men når det delvist sker pga, at vi er gået fra hinanden, er
det svært kun at være glad over det.
Det burde være sket for længe siden.
> Også hvis det fører til at du venter i rigtig lang tid og han så
> alligevel ikke vil dig?
Ja. Jeg vil ikke sætte resten af mit liv on hold. Men jeg har
heller ikke tænkt mig at få en anden mand i mit liv. Der er
simpelthen ikke nogen anden, der vil kunne leve op til det
gode, vi havde sammen og det, ahn indeholder.
Så jeg kan vente. Vrager han mig endeligt, for han har jo
allerede vraget mig, håber jeg, vi kan bygge det venskab
op mellem os, vi begge gerne vil have, skal være der.
Men som sagt håber jeg, fordi jeg ved, hvor skidt han
har det lige nu og måske derfor ikke kan se klart.
> Det er jo sådan set det du siger, men jeg har selv været der og
> troede også, at jeg kunne vente alt det, det skulle være.
> Bagefter virkede det bare ikke nær så rigtigt mere.
Næh, tiden arbejder jo både for og imod en.
> Det evige dilemma vil jeg næsten kalde det.
> Vi hører altid det der med at skulle give plads og rum, lade ham
> om at tage kontakten forholde os afventende etc. Men jeg synes
> det er meget svært, hvis jeg ikke har fået fortalt ham, hvordan
> jeg selv har det, så han reelt er vidende om de mulige valg han
> har. Hvis han ikke ved, at jeg vil ham, hvordan skal han så
> kunne vælge, at han vil mig?
Netop, og derfor skrev jeg, selvom jeg stadig er i tvivl om,
hvorvidt han opfatter det som et pres.
> Jeg kan jo se længere nede i dit indlæg, at du har sendt ham en
> mail. Måske det også er bedre med en direkte kontakt. Herinde
> vil han jo altså også få mine og eventuelle andres små-skeptiske
> kommentarer med. Jeg tror det er vigtigt, at hvis i to skal
> finde sammen, så skal i gøre det uden at være alt for påvirkede
> af hvad alle mulige andre måtte mene om den sag.
Det er både sandt og usandt. Det ændrer i bund og grund
ikke ved vores forhold, hvad der bliver sagt her. Men jeg får
nu mange gode input af at skrive med dig, som jeg kan bruge.
> Måske du også kan gøre dig selv og ham den tjeneste, at *prøve*
> at beskæftige dig med noget andet end ham og dig bare en lille
> smule tid hver dag.
Han ved jo ikke, hvor meget jeg beskæftiger mig med tanker
om ham og mig, lissom jeg ikke aner, hvad han foretager sig.
> Det er min erfaring, at jo mere man har det
> hele kørende i knoppen, desto sværere bliver det også at vente og
> at være bare lidt afslappet, når man så endelig får snakket. Jo
> oftere man gentager et spørgsmål for sig selv, desto mere
> presserende bliver det at få svar og desto mere kørt op er man,
> når svaret så er forestående.
Indtil nu har jeg hele tiden haft mine unger at tage mig af.
Nu er de så draget på 3 ugers ferie hos deres far. Det giver
et tomrum. Men jeg er blevet truet med bortførelse og løfter
om forkælelse af 3 af mine veninder i nærmeste fremtid, så
jeg kommer til at foretage mig noget andet, om jeg så vil det
eller ej. Og det er nok også det bedste.
For du har da ret i, at det for øjeblikket kører i ring indeni
mig, og jeg har svært ved at tænke på andet. Men den
fase skal man vel også gennem.
> Personligt er det godt for mig at gøre noget som er virkeligt
> fysisk krævende. Så krævende, at jeg er nødt til fokusere 100%
> på det for at overkomme det. Så får jeg fred en stund og mine
> tanker kan ligge på et plateau i stedet for at køre mere og mere
> op i en spids.
Jeg kan desværre ikke foretage mig noget meget fysisk
pga min ryg og mine ben, ellers ville jeg gøre det. Men
jeg cykler da, når regnen altså ikke står i tove som nu.
> Det er klart at hvis det primære udtryk ender med at blive
> irritation eller vrede, så har det en tendens til at skubbe væk i
> stedet for at samle så at sige. Mine forbehold skyldes jo altså
> også bare, at jeg personligt ville være bange for ganske enkelt
> at gå for meget på kompromis med mig selv.
Det er jeg så ikke, fordi jeg ikke har gjort det ret meget.
> > Det er jo individuelt.
> Klart det er. Men jeg synes det er meget svært, at vide hvornår
> nok er nok. Man kan jo i princippet blive ved med at rykke ved
> grænserne og når det så netop er små skridt lidt her og lidt der,
> så kan det være svært at mærke, hvornår det er tid til at sige
> endeligt stop. Måske også fordi jeg har oplevet det som om, min
> partner har benyttet sig af det for lige at se om jeg ikke kunne
> rykkes en lille smule mere.
Det ville han så til gengæld ikke gøre. Som den eneste, jeg
har haft et forhold til. Han stiller ikke særlig mange krav til
andre mennesker, hvilket man selvfølgelig godt kunne se
som et problem.
> > Jeg vil sikkert have meget godt af at strække mig meget
> > længere, end jeg plejer. Det mener jeg oprigtigt.
> Så skal du naturligvis også bare prøve det af.
> Personligt får jeg bare altid at vide af vennerne, at jeg er alt
> for god af mig og kan også tit bagefter mærke at det er jeg sgu
> nok.
Det har jeg aldrig fået at vide
> > det, der skal laves om hos mig, er noget JEG kan se som
> > hensigtsmæssigt, ikke et krav fra ham.
> Det er også en væsentlig forskel synes jeg *S*.
Meget væsentlig.
> Nej det gør jeg i princippet ikke. På den anden side er det
> heller ikke hensigtsmæssigt at holde sin partner hen i uger eller
> måneder. Så kan en svada til sidst føles som eneste
> udvej........i hvert fald for mig.
Men den tidshorisont har der aldrig været tale om her.
> > At jeg, selvom jeg ved, han bare behøver fred til at få styr
> > på sine tanker, før han kan snakke, ikke lader ham være?
> Nej det er heller ikke hensigtsmæssigt. Men siger han selv, at
> han skal have fred?
Nej, men han viser det meget tydeligt, kan jeg se.
> Han kunne jo hjælpe dig en smule på vej ved fast og bestemt at
> sige, "Jeg skal have fred, du får ikke noget svar lige nu".
Det kunne han, men det ville han ikke gøre, fordi han går
så meget i baglås, at han hverken kan tænke eller tale.
Så jeg må selv se det, hvilket ikke er svært, og så holde
min kæft, simpelthen.
> Nej ikke hensigtsmæssigt men forståeligt. Jeg blev også i tvivl
> om jeg var elsket, når jeg havde ventet i flere uger på at han
> blev klar til at snakke med mig. Især når jeg så selv forsigtigt
> forsøgte at påpege det og svaret så var, at det havde han ikke
> lige tænkt over. Så følte jeg mig faktisk ikke spor elsket, for
> han var jo tydeligvis slet ikke klar over, at jeg faktisk gik og
> ventede på en afklaring.
Havde han ikke tænkt over, at I havde noget uafklaret mellem
jer? Det lyder lidt underligt.
> Jeg kom helt til at grine her, for min første tanke var, at jeg
> da kender folk som slet ikke fortryder deres impulsivitet. Altså
> det går slet ikke op for dem, at de måske har gjort noget
> uhensigtsmæssigt heller ikke bagefter. Jeg har svært ved at
> sætte mig ind i det, men finder det meget fascinerende for det må
> jo betyde, at de altid er helt sikre på, at de har gjort det
> rigtige.......ja mere end det, de har slet ikke tænkt på om det
> var rigtigt eller ej for de har slet ikke nogen følelse af, at
> der er alternativer. Hvilken sikkerhed at rende rundt med. Jeg
> er fuldt ud klar over, at det sikkert ikke er så skide
> hensigtsmæssigt, men jeg kan godt blive lidt misundelig på den ro
> det må give indvendig aldrig at være i tvivl.
Ja, den ville måske ikke være dårlig at besidde. Men på
den anden side, må de da komme ud for, at der er nogle,
der ikke kan klare den måde at reagere og fastholde på,
så de mister personer, de måske gerne ville have beholdt
i deres liv, netop pga det.
> *S* Om man er svær at rumme har jo meget at gøre med den andens
> evner til at rumme ikke sandt?
> Din kæreste har jo været svær for dig at rumme, men det er du jo
> ved at finde ud af, måske har mere med dig at gøre end med ham.
> Ligeledes kunne det jo være med dig og nogle af dem som har haft
> svært ved at rumme dig.
Altsammen meget sandt.
> Godt så har du taget en beslutning. Nu ved han hvor du står. Nu
> kunne du jo i princippet godt forsøge at tvinge dig selv til at
> beskæftige dig med noget andet i et par timer. Det skal bare
> være svært nok til at du er nødt til at fokusere meget på det, så
> han ikke smutter ind i dit hoved hele tiden.
> Jeg ved at det ikke er ret nemt. Men jeg tror du gør det nemmere
> for dig selv at vente, hvis du ikke sidder mentalt og trommer med
> fingrene i bordet.
Ja, men jeg kan bare ikke tage mig sammen lige nu.
Så jeg må håbe på den der bortførelse *S*.
> > Så er næste træk hans og hans alene.
> Ikke helt vel, for du er jo netop nødt til nu at finde ud af,
> hvordan man venter. Det er jo forhåbentlig første gang i jeres
> nye forhold, at du viser ikke bare ham men også dig selv, at du
> kan gøre det.
Jeg ringer ikke til ham.
Det har jeg for megen respekt for ham til at gøre. Så det
er ikke svært at lade være med. Motivationen er også,
at presser jeg ham nu, er jeg i hvert fald helt sikker på,
at han ikke skifter mening.
> Måske det endda vil virke mere overbevisende på
> ham, hvis du ikke er der til at tage telefonen første gang han
> ringer eller ikke svarer med det samme på en mail han eventuelt
> sender.
Jeg kan jo ikke vide, om det er ham, der ringer, og da jeg
snakker med mange i telefon hver dag for øjeblikket, ville
de blive bekymrede, hvis jeg ikke svarede.
Jeg vil ikke svare på mails, der indeholder problemstillinger,
der er afgørende for min fremtid, med det samme, fordi det
simpelthen kræver overvejelser fra min side, som kræver
tid at tænke igennem. Og eftersom jeg een gang har svaret
for hurtigt på hans mail, da jeg erklærede mig enig i, at vi
ikke skulle være kærester, men så blev overbevist om, at
det var helt forkert, gør jeg ikke den fejltagelse igen.
> Een ting er, at du gerne vil vise ham, at du kan vente. Men det
> er også vigtigt ikke at vente på samme måde som en kat på spring.
> Det i sig selv kan jo også virke stressende for den som man
> venter på.
Han kan jo ikke vide, om jeg sidder på spring, fordi jeg
tager min telefon. Lige nu hverken ringer eller skriver
jeg til ham, så jeg går ud fra, at han opdager, jeg kan
vente, som jeg lovede.
> > Men jeg er alligevel ikke parat til at tage konsekvenserne
> > af mine handlinger, hvorfor de må laves om.
> Det er klart at hvis det forholder sig sådan, så må du prøve at
> ændre på det.
> Nu får du jo så også lov til at mærke, hvordan konsekvenserne af
> mere tålmodighed føles. Så kan du bedre, hvis han vender tilbage
> føle dig overbevist om, at du kan det du ønsker at kunne.
Og hvis han ikke gør? Hvilket er det mest sandsynlige.
Så vil jeg alligevel være glad for at have ventet, fordi
jeg, hvis jeg ikke havde gjort det, ved, hvad udfaldet
ville være blevet. Bliver det det samme alligevel, uanset
min tålmodighed, ved jeg, det ikke er pga noget, jeg gjorde,
at det skete. Og det vil være en befrielse.
> Det tror jeg er meget vigtigt at stole på. Altså at han tager de
> beslutninger om hvad han vil gøre og sige ud fra en viden om,
> hvad der er rigtig for ham. Som jeg også var inde på før, så
> tror jeg det er vigtigt at man i et forhold stoler på, at den
> anden også passer på sig selv.
Jeg synes bare ikke, han altid passer nok på sig selv.
Han siger fra for sent, med katastrofale følger, fordi
tingene derfor får lov til at køre så langt ud, at han står
helt af.
> Måske er det netop fordi jeg er
> så vant til at strække mig ret langt netop for at passe på den
> anden, at jeg har det syn på sagen. Det fungerer jo ikke i
> længden, så jeg må lære, at stole på at min partner er kompetent
> i forhold til sig selv. At det er svært skyldes måske netop, at
> jeg jo ikke selv har været det.........paradoksalt nok *G*.
Du lærer det forhåbentlig en dag.
> Det har jeg bestemt heller ikke. Det har bare været min
> oplevelse at det konstant var mig, som søgte kompromisset og
> derfor blev det sjældent til at mødes på midten eller deromkring.
> Der er heller ikke noget i vejen med at det af og til er mig som
> tager hele turen, men jeg kan ikke med at det altid er mig og kun
> mig.
Det skal man heller ikke gå med til.
Det vil føre andre problemer med sig.
> Det var nu ikke meningen med det jeg skrev. Det jeg mener er
> mere, at jeg eksempelvis godt kan udvise tålmodighed med hensyn
> til et eller andet, men at det jo ikke betyder at jeg
> nødvendigvis er klar til at droppe det helt og aldeles. Eller at
> jeg er parat til at gøre noget på en anden måde end jeg måske
> havde forestillet mig men ikke til helt at droppe at gøre det.
Okey, så er jeg med. Så giver du også tid til, at I sammen
kan finde en løsning, der duer for jer begge.
[SNIP om at ordne ting i hjemmet]
Dagligdags, praktiske ting kan også være svære at blive
enige om, men de bør ikke blive kardinalpunkter, der
ødelægger et forhold, selvom jeg har set eksempler på det.
> Men leve i lort det vil jeg sgu ikke *G*
Hvorfor dog ikke? *G*
> Det kan jeg godt se. Men jeg ved også at den som ikke har ondt
> måske heller ikke har nok overskud til at overtage helt og
> aldeles. Min ex havde også en lang periode med meget stærke
> smerter, som han fik noget heftigt medicin for. Da det så gik
> over gik der kun et par måneder så pådrog han sig en arbejdsskade
> som igen betød at han ikke kunne arbejde i en lang periode. Alt
> i alt endte alting (lige fra indtjening til alt det praktiske i
> huset) med at hænge på mig i lidt over et år. Til sidst kunne
> jeg simpelthen ikke mere. Jeg var slidt op. Så selvom jeg ikke
> var den som var syg, så endte jeg også uden overskud.
Det kan jeg godt forstå, men I boede også sammen. Vi
kunne vælge ikke at være sammen, hvis han havde for
mange smerter. Det var vi bare ikke gode til. Han skulle
selv have sagt fra på de tidspunkter, fordi han ved, hvordan
han så får det med andre mennesker omkring sig. Han skal
bare have lov til at være alene. Og jeg skulle have bedt ham
blive hjemme eller nægtet at komme ind til ham. Men vi
savnede jo hinanden.
> Nu kender jeg dig jo ikke så godt, men man kan jo tænke sig op i
> en spids.
Det veksler. Indimellem ser jeg meget klart og nøgternt
på situationen, til andre tider kværner det rundt derinde,
og jeg savner, savner, savner. Så bryder jeg hulkende
sammen, til det stopper, og jeg mærker en smule fred.
> Nogle gange tror jeg at når det er aller sværest så skal man
> prøve at holde nogle timer med tanke-fri.
Hvordan gør man det? Speak out, please!
> Bare du ikke forventer, at det bliver alt for let. Så er det så
> nemt at knække nakken på det *S*.
Det tror jeg slet ikke, det bliver. Een ting er at indse, en
anden at handle på det. Og jeg er jo mig, så det vil koste
kræfter, men være så meget større en sejr, NÅR det lykkes,
ikke HVIS.
> > Han påpeger bare også nogle ting, han ikke tror, jeg vil
> > kunne leve med, som er petitesser for mig.
> Så skriv det ned og når han så vil snakke, så fortæl ham det og
> bed ham om at give dig kredit for at kende dig selv *S*. Bed ham
> stole på, at du vil sige til, hvis der er noget du ikke kan leve
> med og gøre det inden det kommer ud som galde.
Han har såmænd selv nævnt det meste, og jeg har svaret
på det som svar på den mail, hvor han gjorde det forbi.
Ja, bare han ville stole på mig.
> Selv det at lytte, kan jo af og til være hårdt arbejde. Men jeg
> kan godt forstå, at du ikke ville have, at han troede det
> forkerte om, hvad du gerne vil.
Nej, det var jo helt forkert, at han gik og troede et, mens jeg
mente noget helt andet.
> Måske har du også nogle andre i din omgangskreds, som du kan øve
> dig lidt på. Der er måske andre end lige ham, som godt kunne
> bruge at du viser lidt mere tålmod *S*.
Helt klart, mine unger f.eks. Men de har allerede bemærket,
at jeg tackler konfrontationer med dem, som der er mange
af med en 15 og 16-årig, på en anden måde her de sidste
par måneder. Den store har flere gange kigget undrende
på mig og har sagt: "Du bliver ikke sur? Eller irriteret eller
begyndte at snakke højt, som du plejer. Det er underligt."
Så de nyder, at vi kan snakke stille og roligt om tingene
nu, når de da ikke selv farer helt op i loftet. For de har
begge et voldsomt temperament. Der plejede jeg tidligere
at ryge med op, så vi skændtes, så taget løftede sig. Nu
går jeg ofte min vej, ind på mit eget værelse, og siger,
de kan hente mig, når vi kan snakke ordentligt sammen.
> > Men jeg synes nu nok, jeg har kigget på det, der ødelagde
> > det.
> Det har du naturligvis også. Men du er også meget fokuseret på
> dig selv og jeg tror du skal være ret ærlig med dig selv omkring,
> hvad du eventuelt vil forvente af ham, hvis i finder sammen igen.
Jeg vil forvente, at han har tiltro til, at jeg kan, hvad jeg siger,
jeg kan.
> Personligt finder jeg det nemlig dræbende, hvis jeg oplever det
> som om, jeg er den eneste som gør en indsats for at ændre
> tingene. Det er tit fordi jeg ikke har været mig ret bevidst om,
> hvad det egentlig var jeg forventede i form af reaktion på mine
> ændringer.
Han har prøvet at ændre sig, men det gik i hårdknude for ham
pga af mine fortsatte negative reaktioner.
> Nej men nu er teori jo altså ikke alt. Den er når det kommer til
> mennesker i bedste fald en overordnet rettesnor.
I know. Men ikke desto mindre er det en trøst at kende til
teorierne, fordi jeg så ved, at jeg kommer op af det her
dybe, sorte hul før eller siden, selvom det synes umuligt
lige nu.
> Jeg er bange for om du påtager dig for meget af ansvaret vil jeg
> sige. Det er jeg jo nok fordi jeg relaterer til mig selv og ved
> at det er jeg selv slem til at gøre. Naturligvis undskylder det
> en del, at han var i krise. Jeg har bare selv en erfaring med en
> mand, som viste sig næsten konstant at være i krise og det betød
> som sagt ikke, at jeg nødvendigvis hver gang stod med overskuddet
> til at løfte mere af forholdet. Det er svært at forklare uden at
> det kommer til at lyde som "noget for noget" og det er bestemt
> ikke det jeg mener.
Jeg "lytter" *S*.
Han har jo ikke været i krise hele tiden. Og der forventer
jeg selvfølgelig også en indsats fra hans side.
> Det er mere noget med, at jeg personligt i hvert fald ikke var
> klar over omfanget af de kriser min ex-mand havde før ret sent i
> forholdet (til dels jo altså fordi han ikke rigtig selv ville
> indvi mig). Når jeg ser tilbage (du ved 20/20 heinsight *G*), så
> kan jeg godt forstå, hvad som fik ham til at reagere som han
> gjorde og jeg kan også undskylde det, hvilket jeg jo også gjorde.
> Men det ændrer ikke det faktum, at jeg jo ikke nødvendigvis kunne
> blive ved med at være stærk, fordi han næsten konstant var svag.
> Jeg er jo ikke nogen uendelig brønd og det er du heller ikke.
Nej, det er jeg ikke. Men jeg har jo set, hvordan det kan
fungere, hvis jeg bare reagerer hensigtsmæssigt.
Kan man ikke klare det alligevel, hjælper det ikke, at man
sagtens kan finde på undskyldninger for hans væremåde.
> Så det jeg gerne vil hen til er, at du måske også tænker lidt på,
> hvad der måske vil ske i en anden krise. Forsøger at nå en
> afklaring af, hvad du eventuelt forventer, at *han* gør
> anderledes. Ikke fordi du skal glemme at du selv skal gøre noget
> anderledes.
Det tror jeg vil være mere end fornuftigt at gøre for på
den måde at komme tingene i forkøbet.
> Mere fordi jeg stort set altid havde en forventning
> til at min ex også lærte noget af kriserne, men at jeg nok ikke
> selv var helt klar over, at jeg havde den forventning men først
> blev klar over det, når den ikke blev indfriet. I guder hvor
> kringlet *G*. Det var hverken fair overfor mig eller ham, for
> jeg kunne måske have formidlet bedre, hvis jeg havde været mere
> bevidst. Og så kunne han måske også bedre have responderet på om
> mine forventninger var realistiske. Med andre ord så kunne meget
> måske have været korrigeret.
Tror du selv på det, når han havde haft den opvækst og var
så præget af den? Han havde jo ikke ligefrem lært at håndtere
kriser på en hensigtsmæssig måde.
> Hun føler ikke rigtig at de er kærester men tror at han har det
> sådan.
> Hun har forsøgt at spørge ind til det, men så er det, at han ikke
> vil snakke.
> Det tyder for mig at se på, at han ikke mener de er kærester, men
> hvem ved.
Det gør det også for mig.
> Hun er i hvert fald ret overbevist om, at han ikke ville synes,
> at det er ok, at hun er sammen med andre, hvilket hun reelt er,
> da han ikke opfylder hendes behov og hun ikke er parat til bare
> at vente med hænderne i skødet.
Uha, jeg synes aldrig, man skal være sammen med andre,
hverken i afklaringsfaser, eller når man er kærester.
> Som hun siger, når hun er sammen med ham er det meste jo godt, og
> så føler hun sig tæt på ham. Lige når han så er væk savner hun
> ham men efter et par dage, så går det lidt over igen, fordi han
> jo netop ikke er ret god til at opretholde kontakten. Gnisten er
> der men det er nok sådan, at han hælder for lidt brænde på bålet.
Hvordan kan det være godt, når der er så meget, hun er
i tvivl om?
Man kan godt selv blive lunken alene af den grund, at der
ikke kommer noget fra den anden.
> Han er vel også ret sikker. Hun sidder jo derhjemme som enlig
> mor og kan reelt ikke rigtig gå nogle steder i hverdagen, da
> hendes søn jo skal seng forholdsvis tidligt.
> Det betyder bare ikke, at hun ikke gerne vil vide besked.
Selvfølgelig ikke.
> Jo det har vi faktisk snakket om.
> Principielt er jeg bare lidt imod den slags, fordi det for mig
> virker lidt som at lege julelege eller manipulere. Hvis hun er
> nødt til at sige nej, selvom hun reelt har lyst til at se ham og
> faktisk ikke har en anden aftale, hvad lover det så for
> fremtiden? Jeg mener, hvis han ikke vil høre hvad hun beder om
> med mindre hun illustrerer det?
Du har selvfølgelig ret. Og jeg bryder mig heller ikke om
den slags. Men hvis det nu er det, der kan få ham til at
stå med et forbavset blik i øjnene og til at opdage, at han
ikke er det eneste vigtige i hendes liv, vil det måske kunne
få ham til at lave aftaler for fremtiden.
> På den anden side, så lærer han det måske aldrig, med mindre han
> finder ud af, at der faktisk er en grund som i hans øjne er valid
> (altså at hun måske skal noget andet).
Det lyder i hvert fald ikke sådan.
> Ja jeg synes også det virker ret lunkent. Det bliver da også
> nogle gange til 1 gang om ugen. Men alligevel, det virker bare
> sådan lidt påholdende.
> Hun er jo så også selv påholdende. Som hun siger, hun har ikke
> lyst til at slippe sig selv helt med ham, når hun ikke rigtig kan
> mærke om han reelt vil hende på samme måde.
Det kan jeg så sandelig godt forstå. Og det er en form
for selvbeskyttelse, det nok er meget godt for hende
at bevare et stykke tid, til han enten bliver "varm" *S*,
eller hun ikke vil være med til mere. Hun er jo bange for
at blive såret, hvis han ikke vil. Jo mere, hun giver los,
jo mere risikerer hun at blive ked af det.
> Det kan også være en lettelse i sig selv at føle, at man har
> gjort alt hvad man kunne og ikke, hvis det ikke går vil sidde og
> tænke "bare jeg nu havde.....".
Nemlig. Det kunne jeg ikke leve med, selvom jeg var meget
i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende den mail. Men jeg er glad
for, at jeg gjorde det. Glad for, at jeg handlede. Ellers ville
jeg stadig have siddet her med tvivlen gnavende og en viden
om, at han ikke vidste, hvor jeg reelt stod.
Han ved, jeg elsker ham. Ved, jeg allerede har ændret
nogle mønstre fra før. Og må selv finde troen på, at jeg
har til hensigt og kan fortsætte med at ændre de ting, jeg
ikke bryder mig om ved mig selv ift vores forhold.
> Mange kram fra
> Puk
Stort knus fra Hanne *S*
| |
Henning (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 09-06-02 19:33 |
|
Gudrun <great_gudrun@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:spf3gu0dto5b14abfba93rhjs8dfbr3gaq@4ax.com...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> ulejligede sig med at skrive:
Hej Gudrun
> Jamen netop! Men det går vel ikke kun den ene vej - altså henvendt til
> kvinderne - men da i lige så høj grad den anden, nemlig mændenes
> fastholdelse af deres adfærdsmønstre (vrede, afmagt, skyldfølelse
> o.s.v.), ikke?
>
> Knus Gudrun
Selv knus
Begge veje, ja!
Men det ville være mest rationelt, hvis begge parter undlod at
"fastholde"
MVH
Henning
| |
Gudrun (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 09-06-02 22:00 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> ulejligede sig med at skrive:
>Hej Gudrun
Hejsa Henning
>> Jamen netop! Men det går vel ikke kun den ene vej - altså henvendt til
>> kvinderne - men da i lige så høj grad den anden, nemlig mændenes
>> fastholdelse af deres adfærdsmønstre (vrede, afmagt, skyldfølelse
>> o.s.v.), ikke?
>>
>> Knus Gudrun
>
>Selv knus
>
>Begge veje, ja!
>Men det ville være mest rationelt, hvis begge parter undlod at
>"fastholde"
Vi er helt enige - jeg ønskede blot at understrege, at det handler om
at se på adfærdsmønstre og ændre dem - uanset køn...
Min gråd er ikke et adfærdsmønster, men som tråden er blevet længere
har jeg indset, at der altså findes kvinder, for hvem det er naturligt
at begynde at græde, for på den måde at manipulere egen vilje igennem.
Jeg tror vi skal skelne mellem de mange typer gråd som forekommer i
konfliktsituationer, ligesom vi skal skelne mellem de mange typer
modreaktioner på gråd der også forekommer...
Det handler netop om den bagage vi har med os - de erfaringer vi har
gjort os - hvordan vi reagerer på en bestemt adfærd. Det er tydeligt
herinde, at vi eksempelvis oplever gråd i en konfliktsituation meget
frskelligt og gennem de mange (spændende) indlæg, ser man også
tydeligt, at det for manges vedkommende er tidligere erfaringer, der
bestemmer vores modreaktion...
Jeps, det er altid sundt at se ind bag sig selv og prøve at forstå
hvorfor en bestemt adfærd "trigger" en eller anden fastlåst
modreaktion - forklaringen kan findes og reaktionen kan ændres, hvis
man er bevidst om, at den er uhensigtsmæssig...
Knus og solskinsrødekinderderbrænder-hilsen Gudrun
| |
Henning (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 10-06-02 20:57 |
|
Gudrun <great_gudrun@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:etf7guki1rin00at9m2ucpj7b64rd553f8@4ax.com...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> ulejligede sig med at skrive:
> Hejsa Henning
Hej Gudrun
> Vi er helt enige - jeg ønskede blot at understrege, at det handler om
> at se på adfærdsmønstre og ændre dem - uanset køn...
Nemlig
> Min gråd er ikke et adfærdsmønster, men som tråden er blevet længere
> har jeg indset, at der altså findes kvinder, for hvem det er naturligt
> at begynde at græde, for på den måde at manipulere egen vilje igennem.
Alle vores følelser er adfærdsmønstre, bevidste eller ubevidste.
> Jeg tror vi skal skelne mellem de mange typer gråd som forekommer i
> konfliktsituationer, ligesom vi skal skelne mellem de mange typer
> modreaktioner på gråd der også forekommer...
> Det handler netop om den bagage vi har med os - de erfaringer vi har
> gjort os - hvordan vi reagerer på en bestemt adfærd. Det er tydeligt
> herinde, at vi eksempelvis oplever gråd i en konfliktsituation meget
> frskelligt og gennem de mange (spændende) indlæg, ser man også
> tydeligt, at det for manges vedkommende er tidligere erfaringer, der
> bestemmer vores modreaktion...
Ja og især de erfaringer, hvor man ikke fik lov/mulighed
for at afreagerer og bearbejde de følelser man havde i
de fortidige situasioner.
> Knus og solskinsrødekinderderbrænder-hilsen Gudrun
Selv knus og et kølende kys på hver af dine kinder
Henning
| |
Hanne L (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Hanne L |
Dato : 14-06-02 13:36 |
|
Henning skrev i en meddelelse
news:3d039f84$0$78798$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
Hej Henning og Gudrun
Gudrun skrev
>> Jamen netop! Men det går vel ikke kun den ene vej - altså
>> henvendt til kvinderne - men da i lige så høj grad den
>> anden, nemlig mændenes fastholdelse af deres adfærdsmønstre
>> (vrede, afmagt, skyldfølelse o.s.v.), ikke?
> Begge veje, ja!
> Men det ville være mest rationelt, hvis begge parter undlod at
> "fastholde"
Jeg håber ikke, der er nogen, der fastholder noget, de
har indset er uhensigtsmæssigt, med vilje.
Men for at gøre noget ved sine mønstre, kræver det,
at man bliver opmærksom på dem eller får dem fortalt.
Dernæst er det et spørgsmål om vilje til at lave dem
om, men kræver også evnen, som måske kan blive det
sværeste. Hvorfor det tager tid og kræver tålmodighed
fra modparten.
Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."
| |
Kirstine (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 07-06-02 22:10 |
|
In article <Nk6M8.46849$4f4.1588941@news000.worldonline.dk>, "Puk"
<powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> says...
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176a8e7cdcd121819896b2@news.tele.dk...
>
> Hej Kirstine
>
> > Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
> Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig bred
> enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
> 1. Manipulerende
> 2. Et magt middel
> 3. Nedværdigende
> 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
Ja, åbenbart...egentligt lidt skræmmende at vide, at jeg vil blive
betragtet sådan, hvis jeg begynder at græde. Det er faktisk til at græde
over...so to speak
> For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
> i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
> gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
> for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
> følelser.
Helt enig!
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:05 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176b3fa86a5d185a9896b3@news.tele.dk...
Hejsa Kirstine
> Ja, åbenbart...egentligt lidt skræmmende at vide, at jeg vil
blive
> betragtet sådan, hvis jeg begynder at græde. Det er faktisk til
at græde
> over...so to speak
Det skræmmer nu egentlig ikke mig. En mand der ville betragte
mig sådan forholder sig jo ikke til mig som person men sine egne
traumer med tidligere dårlige oplevelser. Så længe han ikke kan
"styre" sig selv og skille skidt fra snot, så er hans betragtning
af mig uendeligt ligegyldig *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 01:10 |
|
In article <J2aM8.46984$4f4.1597674@news000.worldonline.dk>, "Puk"
<powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> says...
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176b3fa86a5d185a9896b3@news.tele.dk...
Hej Puk *S*
> > Ja, åbenbart...egentligt lidt skræmmende at vide, at jeg vil
> blive
> > betragtet sådan, hvis jeg begynder at græde. Det er faktisk til
> at græde
> > over...so to speak
>
> Det skræmmer nu egentlig ikke mig. En mand der ville betragte
> mig sådan forholder sig jo ikke til mig som person men sine egne
> traumer med tidligere dårlige oplevelser. Så længe han ikke kan
> "styre" sig selv og skille skidt fra snot, så er hans betragtning
> af mig uendeligt ligegyldig *S*.
Det har du selvfølgelig helt ret i Jeg blev bare en anelese
følelsesladet - tsktsk *G*
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Henning (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 08-06-02 00:02 |
|
Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176b3fa86a5d185a9896b3@news.tele.dk...
Ikke for at forklejne nogen, men
forsøg at forstå hvad der sker når
i reagerer følelsesmæssigt i konflikter
med en partner.
> Helt enig!
som kvinder og mænd er vi både
biologisk og psykologisk forskellige.
MVH
Henning
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 01:22 |
|
In article <3d013b77$0$8980$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176b3fa86a5d185a9896b3@news.tele.dk...
>
> Ikke for at forklejne nogen, men
> forsøg at forstå hvad der sker når
> i reagerer følelsesmæssigt i konflikter
> med en partner.
Jeg tror nok, at jeg har forstået din pointe - i det øjeblik jeg reagerer
med følelser, forplumrer jeg efter din mening kommunikationen. Er det
korrekt forstået?
Jeg kan ikke forstå, hvordan du kan forvente, at jeg ikke har en
følelsesmæssig reaktion i en konfliktsituation - og slet ikke i en
konflikt med min partner. Er der et menneske, der kan gøre mig vred, ked
af det, glad og følelsesladet, så er det da netop min kæreste.
Selvfølgeligt skal jeg være ærlig med mine følelser såvel som mine
holdninger og meninger. Og selvfølgeligt skal jeg gøre mit yderste for at
kommunikere klart og tydeligt. Det kan IMO sagtens lade sig gøre, uden at
følelser skal være forbudt.
Hvis manden reagerer så voldsomt og negativt på mine følelser og ikke er
i stand til at kommunikere ærligt og klart på trods af den reaktion, så
er det ham, der forplumrer kommunikationen.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 22:35 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176b6c84747d9d3e9896b8@news.tele.dk...
> Jeg kan ikke forstå, hvordan du kan forvente, at jeg ikke har en
> følelsesmæssig reaktion i en konfliktsituation - og slet ikke i en
> konflikt med min partner. Er der et menneske, der kan gøre mig vred, ked
> af det, glad og følelsesladet, så er det da netop min kæreste.
Hold lige fast i den tanke.
> Hvis manden reagerer så voldsomt og negativt på mine følelser og ikke er
> i stand til at kommunikere ærligt og klart på trods af den reaktion, så
> er det ham, der forplumrer kommunikationen.
Hvordan kan du forvente, at han ikke har en følelsesmæssig
reaktion i en konfliktsituation - og i særdeleshed med dig,
hans partner. Er der et menneske, der kan gøre ham vred,
ked af det, glad og følelsesladet, så er det da netop dig,
hans kæreste.
Kan du se, hvad jeg mener?
Er gråd i en diskussion om f.eks. hvem der oftest tager barnet om
natten - ikke også en voldsom og negativ reaktion i situationen?
/Søs
| |
Kirstine (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 08-06-02 23:10 |
|
In article <3d027910$0$74242$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott_s@hotmail.com says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176b6c84747d9d3e9896b8@news.tele.dk...
>
> > Jeg kan ikke forstå, hvordan du kan forvente, at jeg ikke har en
> > følelsesmæssig reaktion i en konfliktsituation - og slet ikke i en
> > konflikt med min partner. Er der et menneske, der kan gøre mig vred, ked
> > af det, glad og følelsesladet, så er det da netop min kæreste.
>
> Hold lige fast i den tanke.
Okay.
> > Hvis manden reagerer så voldsomt og negativt på mine følelser og ikke er
> > i stand til at kommunikere ærligt og klart på trods af den reaktion, så
> > er det ham, der forplumrer kommunikationen.
>
> Hvordan kan du forvente, at han ikke har en følelsesmæssig
> reaktion i en konfliktsituation - og i særdeleshed med dig,
> hans partner. Er der et menneske, der kan gøre ham vred,
> ked af det, glad og følelsesladet, så er det da netop dig,
> hans kæreste.
>
> Kan du se, hvad jeg mener?
Ja da. Og jeg forventer skam heller ikke, at han ikke reagerer med
følelser - jeg ville nok blive en kende forvirret og angst, hvis han ikke
havde følelser med i sådan en konflikt. Derimod forventer jeg, at han
tager sin del af ansvaret for kommunikationen, og det mener jeg ikke, man
gør ved at konstatere, at denne reaktion er uhensigtsmæssig for mig, og
dermed burde den ikke være en del af det. Hvis han reagerer så negativt
på den følelsesreaktion, som jeg har, så må han tage ansvaret for den
reaktion - ligesom jeg må tage ansvaret for min. At forlange at jeg
pakker mine følelser væk, fordi de er uhensigtsmæssige i hans øjne er
ikke rimeligt IMO.
> Er gråd i en diskussion om f.eks. hvem der oftest tager barnet om
> natten - ikke også en voldsom og negativ reaktion i situationen?
Næh, det synes jeg ikke ubetinget, at det er. For mig at se er det en
non-verbal måde at give udtryk for den frustration og træthed, der følger
med, når man ikke får sin nattesøvn i lange perioder. Hvorfor er det
negativt at lade sin partner se de følelser, man rummer?
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 08-06-02 23:40 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176c9f10b2e056729896bb@news.tele.dk...
Hej Kirstine.
[snipper lige voldsomt]
> At forlange at jeg
> pakker mine følelser væk, fordi de er uhensigtsmæssige i hans øjne er
> ikke rimeligt IMO.
>
> > Er gråd i en diskussion om f.eks. hvem der oftest tager barnet om
> > natten - ikke også en voldsom og negativ reaktion i situationen?
>
> Næh, det synes jeg ikke ubetinget, at det er. For mig at se er det en
> non-verbal måde at give udtryk for den frustration og træthed, der følger
> med, når man ikke får sin nattesøvn i lange perioder. Hvorfor er det
> negativt at lade sin partner se de følelser, man rummer?
Jamen, to ting - ikke mere end to *G*
At en mand bliver voldelig, er også en non-verbal måde
at give udtryk for frustration og træthed, hvorfor skulle
han så ikke lade dig se de følelser han rummer (han
kunne f.eks. smadre dørene, så skader han jo reelt
ikke nogen).
Det vil jo ikke være rimeligt at forlange, at han pakker
sine følelser væk, fordi de er uhensigtsmæssige i dine
øjne, vel?
At din gråd så kan få ham til at forlade dig, fordi det
hensætter ham i en tilstand usikkerhed, er vel ikke
anderledes end hvis hans smadren af døre gør dig så
usikker, at du ikke vil være i forholdet.
Det er vist rimeligt almindeligt, at mænd har en del
aggressiv, udfarende energi i f.eks. diskussioner, som
de må tøjle, da det opfattes som uhensigtsmæssig.
Så er det vel også fair nok, den anden vej rundt.
(Jeg trækker det lige voldsomt skarpt op, håber det
er okay)
Tusinde hilsner
Søs
| |
Kirstine (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 09-06-02 08:46 |
|
In article <3d028866$0$74250$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott_s@hotmail.com says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176c9f10b2e056729896bb@news.tele.dk...
Hej Søs
Aner ikke, hvor jeg lige skal svinge med saksen...så nu lader jeg det
hele stå.
> [snipper lige voldsomt]
> > At forlange at jeg
> > pakker mine følelser væk, fordi de er uhensigtsmæssige i hans øjne er
> > ikke rimeligt IMO.
> >
> > > Er gråd i en diskussion om f.eks. hvem der oftest tager barnet om
> > > natten - ikke også en voldsom og negativ reaktion i situationen?
> >
> > Næh, det synes jeg ikke ubetinget, at det er. For mig at se er det en
> > non-verbal måde at give udtryk for den frustration og træthed, der følger
> > med, når man ikke får sin nattesøvn i lange perioder. Hvorfor er det
> > negativt at lade sin partner se de følelser, man rummer?
>
> Jamen, to ting - ikke mere end to *G*
Nårh da - så er der også lige en chance for, at jeg kan være med
> At en mand bliver voldelig, er også en non-verbal måde
> at give udtryk for frustration og træthed, hvorfor skulle
> han så ikke lade dig se de følelser han rummer (han
> kunne f.eks. smadre dørene, så skader han jo reelt
> ikke nogen).
> Det vil jo ikke være rimeligt at forlange, at han pakker
> sine følelser væk, fordi de er uhensigtsmæssige i dine
> øjne, vel?
Tjah - nu mener jeg jo nok, at der er en stor forskel på at slå på
kæresten, og så fælde en tåre. Hvis han vælger at slå på mig, så mener
jeg ikke kun, at det er rimeligt at forlange, at han lige lægger en
dæmper på det - jeg har loven på min side, for så er hans følelsesmæssige
"udluftningsventil" også ulovlig. Det er IMO usammenligneligt med at
græde, som aldrig direkte kan medføre, at min kæreste ender på
skadestuen.
Når nu du lige nævner det med at slå på inventar...min kæreste reagerer
på den måde nogle gange. Jeg bliver forskrækket, når han gør det, og jeg
bryder mig ikke om det - jeg bliver dog ikke bange for ham. Og det har
jeg fortalt ham, ligesom jeg har forklaret ham, at når han gør sådan, så
trækker jeg mig - jeg forlader simpelthen lokalet. Jeg har *aldrig*
forlangt af ham, at han skal pakke sine følelser ned - han skal bare
rydde op efter sig, og det gør han så, når han er faldet ned på jorden
igen *G* Og så forventer jeg af ham, at han er bevidst om, at hvis han
vil have mig med i diskussionen, så kan han hente mig, når han er færdig
med at lukke damp ud. Dette fungerer så for os - for andre ville det
sikkert være uholdbart.
> At din gråd så kan få ham til at forlade dig, fordi det
> hensætter ham i en tilstand usikkerhed, er vel ikke
> anderledes end hvis hans smadren af døre gør dig så
> usikker, at du ikke vil være i forholdet.
Nej, det er det ikke.
> Det er vist rimeligt almindeligt, at mænd har en del
> aggressiv, udfarende energi i f.eks. diskussioner, som
> de må tøjle, da det opfattes som uhensigtsmæssig.
Det afhænger jo så også af, hvor gode de har været til at forklare, hvad
der sker i dem. Min kæreste har gjort meget ud af at fortælle og vise
mig, at han aldrig nogensinde kunne finde på at vende den aggressivitet
mod mig, og det har da bestemt taget tid for os at finde en facon, der
gav ham plads til noget, som jeg har svært ved at forstå. Jeg *ved*, at
han aldrig ville gøre mig ondt, og derfor kan jeg også give ham plads til
at have den aggressivitet og lade den være synlig...
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 11:53 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176d2621a96a82aa9896bd@news.tele.dk...
Hej Kirstine :0)
> Tjah - nu mener jeg jo nok, at der er en stor forskel på at slå på
> kæresten, og så fælde en tåre.
Det mener jeg også, det var derfor jeg skrev på f.eks. dørene.
> Det afhænger jo så også af, hvor gode de har været til at forklare, hvad
> der sker i dem. Min kæreste har gjort meget ud af at fortælle og vise
> mig, at han aldrig nogensinde kunne finde på at vende den aggressivitet
> mod mig, og det har da bestemt taget tid for os at finde en facon, der
> gav ham plads til noget, som jeg har svært ved at forstå. Jeg *ved*, at
> han aldrig ville gøre mig ondt, og derfor kan jeg også give ham plads til
> at have den aggressivitet og lade den være synlig...
Hvad så når I får barn/børn (hvis I gør/vil), og de bliver dybt
berørte af din gråd, fordi det hensætter dem i en tilstand af
usikkerhed og afmagt - børn vil jo i så fald gøre _alt_ for at
gøre mor glad igen, og det kan de altså bare ikke, og hvis de
kan, vil de alt for hurtigt falde i "fælden" med at påtage sig
ansvaret for at gøre mor glad, hver gang hun er ked af det,
og det er ikke deres ansvar?
Eller når barnet/børnene bliver usikre og føler afmagt (måske
angst), når din kæreste smadrer lidt inventar?
Måske ville det så være hensigtsmæssigt for jer begge at
kunne kontrollere jeres følelsesudbrud.
Da jeg blev skilt græd min mand, med armene om den ældste,
og hovedet godt begravet ved denne lille 7-åriges kraveben.
Det tog ÅR for min søn at komme over den følelse af ansvar
hans far pressede ned over ham med sin gråd.
Vi, børnenes far og jeg, var altså de voksne - vi skulle få
verden til at hænge sammen for børnene, ikke sidde og
flæbe og give indtryk af, at verden var gået under. Sjældent
har jeg været så gal, som den dag. Gråd kan altså være
virkelig malplaceret og uhensigtsmæssig.
Mine børn så mig ikke græde i den tid - men jeg græd og
jeg græd meget. Jeg kan lige se for mig, hvordan verdens-
billedet for børnene ville have set ud, hvis begge deres for-
ældre havde været ude af stand til at kontrollere deres
følelser, og havde ment, at det var i orden at vise dem, når
de lige var der.
Børnenes reaktion på deres far, var meget lig den mændene
beskriver her. Det var så synd for far, hvordan kunne vi gøre
far glad igen, hvordan skulle det dog gå far - far mig her og
far mig der. Fokus lægges på den grædende, hvorfor personen
græder, hvordan det kan stoppes osv. osv. Det er ikke særligt
givende når der skal findes løsninger og egentlig burde fokuseres
på mulighederne herfor.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 09-06-02 19:51 |
|
Sott skrev:
Jeg hopper lige inn med en kommentar, - jeg er ikke helt enig med
deg Søs, men jeg kan selvsagt bare snakke ut fra mine erfaringer:
>Da jeg blev skilt græd min mand, med armene om den ældste,
>og hovedet godt begravet ved denne lille 7-åriges kraveben.
>Det tog ÅR for min søn at komme over den følelse af ansvar
>hans far pressede ned over ham med sin gråd.
Det her tror jeg nesten barn forstår bedre enn voksne, for de er
selv vant med å ta til tårene når de er lei seg, de føler ikke at
noen presser noe ned over dem, fordi det er naturlig å være kjed
av ting. Din mann var ikke bare kjed av å skulle dra, men også
fordi han skulle skilles fra barna.
I allefall var det slik jeg forstod all den gråt som oppstod da
mine forldre ble skilt. Alle gråt, og hadde min far dradd med
stenansikt, ville jeg hatet ham for det i dag. Barn skiller ikke
mellom sine foreldre, selv om de skilles, og er også kjed av at
foreldre skilles. Hvorfor skal ikke forledre vise sine følelser?
Det er jo ikke for å legge ansvar på barna, og jeg kan ikke
forstå at barn vil oppfatte det slik.
Spør du barnet, vil det tilpasse sitt svar mer eller mindre til
den av foreldrene det snakker med. Foreldre tror alltid så bra om
sine barn, *G* og tror at de sier ting som de er, men det er ikke
alltid like lett for et barn å være objektiv i foreldres
konflikter. Man kan si ting som er kritiske, men ikke hele
sannheten. Barne er noen slue små individer... *G*
>Mine børn så mig ikke græde i den tid - men jeg græd og
>jeg græd meget. Jeg kan lige se for mig, hvordan verdens-
>billedet for børnene ville have set ud, hvis begge deres for-
>ældre havde været ude af stand til at kontrollere deres
>følelser, og havde ment, at det var i orden at vise dem, når
>de lige var der.
Vel, man viser jo hensyn, og gråter ikke morgen middag og kveld
foran børnene, - man fører heller ikke sine diskusjoner foran
børnene, men børn oppfatter langt mer enn foreldre våger å tro...
Og er ikke så sarte små porselensfigurer som noen ofte tror...
>Børnenes reaktion på deres far, var meget lig den mændene
>beskriver her. Det var så synd for far, hvordan kunne vi gøre
>far glad igen, hvordan skulle det dog gå far - far mig her og
>far mig der. Fokus lægges på den grædende, hvorfor personen
>græder, hvordan det kan stoppes osv. osv. Det er ikke særligt
>givende når der skal findes løsninger og egentlig burde fokuseres
>på mulighederne herfor.
Nei, det er fordi man savner den som er borte, og bekymrer seg
for den som skal klare seg alene. Ikke fordi han gråt. Jeg syntes
slik om min far også, men jeg var også opptatta v hvordan min mor
skulle klare seg, men hun hadde jo oss børnen... *G*
Men igjen, det er slik JEG opplevde den situasjonen.
Tusinde hilsner
--
Lillie
| |
Sott (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 09-06-02 20:30 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:h6v6gug1pjslvggqi35gig0vd2v5i3jcto@4ax.com...
Kære Lillie :0)
> Jeg hopper lige inn med en kommentar, - jeg er ikke helt enig med
> deg Søs, men jeg kan selvsagt bare snakke ut fra mine erfaringer:
Du er velkommen, så kan jeg også opklare et par ting.
> Det her tror jeg nesten barn forstår bedre enn voksne, for de er
> selv vant med å ta til tårene når de er lei seg, de føler ikke at
> noen presser noe ned over dem, fordi det er naturlig å være kjed
> av ting. Din mann var ikke bare kjed av å skulle dra, men også
> fordi han skulle skilles fra barna.
Han var ikke det fjerneste ked af at skulle skilles fra børnene,
hvilket var en stor del af hvorfor vi blev skilt - han ville heller
ikke se dem det første ½ år, og det er blevet et tilbagevendende
tema år efter år, at der går ½ år og nogle gange mere, hvor han
ikke gider se dem.
Derudover græd han ikke bare, han hulkede - og mens han
hulkede, snakkede han om hvor _ond_ mor var ved ham,
at jeg bad ham om at flytte og han havde ikke noget sted at
bo osv. osv.
Det var lodrette løgne, og ren selvmedlidenhed!
Det var hans ligegyldighed og alkoholisme der resulterede i
skilsmisse, han havde fået et værelse på ubestemt tid hos
min far, jeg havde sagt, at han kunne have samkvem her,
i weekenderne - så skulle jeg nok tage over til en veninde.
Han manipulerede og det tog min søn ÅR at komme over
det. Min søn ville flytte med sin far, ikke fordi det var det
han selv ville, men fordi han følte han skulle - det var jo så
SYND for far.
Helt ærligt - han var altså et voksent menneske, og vores søn
var 7 år.
Gråd er gråd, og nogle gange må man tage sig sammen!
> Hvorfor skal ikke forledre vise sine følelser?
Fordi nogle gange, er det børnenes følelser der skal være
mest plads til.
> Det er jo ikke for å legge ansvar på barna, og jeg kan ikke
> forstå at barn vil oppfatte det slik.
Måske forstår du bedre nu.
> Vel, man viser jo hensyn, og gråter ikke morgen middag og kveld
> foran børnene, - man fører heller ikke sine diskusjoner foran
> børnene, men børn oppfatter langt mer enn foreldre våger å tro...
> Og er ikke så sarte små porselensfigurer som noen ofte tror...
Børnene var i dette tilfælde 2, 6 og 7 år - nogle gange skal
voksne altså opføre sig som voksne, og så må deres gråd
altså vente.
> Nei, det er fordi man savner den som er borte, og bekymrer seg
> for den som skal klare seg alene. Ikke fordi han gråt. Jeg syntes
> slik om min far også, men jeg var også opptatta v hvordan min mor
> skulle klare seg, men hun hadde jo oss børnen... *G*
/Ironi on
Og det at have ansvaret for f.eks. 3 kriseramte børn er "meget"
lettere end bare skal skulle tænke på sig selv, eller hva'?
/Ironi off
> Men igjen, det er slik JEG opplevde den situasjonen.
Og vi oplever det ofte forskelligt *S*
Det er som det skal være.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 10-06-02 01:18 |
|
Sott skrev:
>"Lillie Brent" skrev i en meddelelse
Hei igjen Søs :0)
>Du er velkommen, så kan jeg også opklare et par ting.
Det var bra du gjorde...
>Han var ikke det fjerneste ked af at skulle skilles fra børnene,
>hvilket var en stor del af hvorfor vi blev skilt - han ville heller
>ikke se dem det første ½ år, og det er blevet et tilbagevendende
>tema år efter år, at der går ½ år og nogle gange mere, hvor han
>ikke gider se dem.
Da stiller det hele seg helt annerledes, selvfølgelig.
>Derudover græd han ikke bare, han hulkede - og mens han
>hulkede, snakkede han om hvor _ond_ mor var ved ham,
>at jeg bad ham om at flytte og han havde ikke noget sted at
>bo osv. osv.
>
>Det var lodrette løgne, og ren selvmedlidenhed!
Ja det minner mer om den manipulerende kvindegråt som diskuteres
her. Slike ord har meget sterk kraft overfor et børn...
>Han manipulerede og det tog min søn ÅR at komme over
>det. Min søn ville flytte med sin far, ikke fordi det var det
>han selv ville, men fordi han følte han skulle - det var jo så
>SYND for far.
>
>Helt ærligt - han var altså et voksent menneske, og vores søn
>var 7 år.
Jo, det er helt utilgivelig i mine øyne, men dessverre blir ofte
børnen brukt på denne måten for å glorifisere seg selv i en
skilsmisse. Dette er slett ikke hva jeg opplevde, selv om
tendensene var der fra begge parter når det gjaldt svartmaling av
hverandre. Ingen god atmosfære å vokse opp i med tanke på alt som
gikk forut før skilsmissen var endelig.
>Gråd er gråd, og nogle gange må man tage sig sammen!
Det er jeg helt enig i. Jeg har en tendens til å tenke ideelt
sett, og hopper elegant over alt som heter manipulenende gråt
fordi jeg ser så lite av det. Dessuten var det tendenser i
starten til å generalisere all gråt som manipulerende.
>Måske forstår du bedre nu.
Joda, ditt eksempel kan ikke sammenlignes med mitt, så jeg er
glad for at du oppdaterte meg på det hele...
>> Nei, det er fordi man savner den som er borte, og bekymrer seg
>> for den som skal klare seg alene. Ikke fordi han gråt. Jeg syntes
>> slik om min far også, men jeg var også opptatta v hvordan min mor
>> skulle klare seg, men hun hadde jo oss børnen... *G*
>
>/Ironi on
>Og det at have ansvaret for f.eks. 3 kriseramte børn er "meget"
>lettere end bare skal skulle tænke på sig selv, eller hva'?
>/Ironi off
Nei, det er sikkert ikke lett, så det skal jeg ikke kaste meg ut
i å definere. *G* Så langt har jeg kun vært børn i en familie
selv, men vent lige noen måneder så skal jeg selv gjøre mine
erfaringer på området... *GGG*
>> Men igjen, det er slik JEG opplevde den situasjonen.
>
>Og vi oplever det ofte forskelligt *S*
>Det er som det skal være.
Jepp.
Tusinde hilsner
--
Lillie
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 15:03 |
|
"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:60q7guo95qgsjdkd5i7nc38lra1pbtnc5h@4ax.com...
Hej igen Lillie :0)
> Ja det minner mer om den manipulerende kvindegråt som diskuteres
> her. Slike ord har meget sterk kraft overfor et børn...
Jeg holder mig til at debattere den manipulerende
gråd - da anden gråd vel må forventes at have sin
berettigelse.
> Dette er slett ikke hva jeg opplevde, selv om
> tendensene var der fra begge parter når det gjaldt svartmaling av
> hverandre. Ingen god atmosfære å vokse opp i med tanke på alt som
> gikk forut før skilsmissen var endelig.
At svine hinanden til som forældre er simpelthen bare
en rigtig dårlig ide - børn skal have lov at elske både
far og mor (at den ene forælder måske ødelægger det
for _sig selv_... det er noget helt andet).
> Det er jeg helt enig i. Jeg har en tendens til å tenke ideelt
> sett, og hopper elegant over alt som heter manipulenende gråt
> fordi jeg ser så lite av det.
Jeg debatterer kun den manipulerende gråd.
> Dessuten var det tendenser i
> starten til å generalisere all gråt som manipulerende.
Det syntes jeg ikke.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (14-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 14-06-02 04:12 |
|
Sott skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
Hej igen Søs :0)
>Jeg holder mig til at debattere den manipulerende
>gråd - da anden gråd vel må forventes at have sin
>berettigelse.
Jo jeg skulle mene det ja...
>At svine hinanden til som forældre er simpelthen bare
>en rigtig dårlig ide - børn skal have lov at elske både
>far og mor (at den ene forælder måske ødelægger det
>for _sig selv_... det er noget helt andet).
Helt enig, men jeg skulle gjerne se det ekteskapet som ikke drar
med børnen i en slik prosess mer eller mindre uten å være klar
over det. Det skal så lite til...
>Jeg debatterer kun den manipulerende gråd.
Ja, og så prater vi vel noe forbi hverandre.
>> Dessuten var det tendenser i
>> starten til å generalisere all gråt som manipulerende.
>
>Det syntes jeg ikke.
Vel, jeg sa tendens, men OK, vi må jo få lov å være uenige...
Tusinde hilsner
--
Lillie
| |
Puk (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 10-06-02 17:44 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d03ad5d$0$8947$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Derudover græd han ikke bare, han hulkede - og mens han
> hulkede, snakkede han om hvor _ond_ mor var ved ham,
> at jeg bad ham om at flytte og han havde ikke noget sted at
> bo osv. osv.
>
> Det var lodrette løgne, og ren selvmedlidenhed!
Men så er det vel heller ikke gråden som sådan der var problemet
vel?
Havde han nu krammet sin søn, mens han græd og fortalt ham, at
han ville savne ham, så havde gråden jo været OK ik'?
Jeg synes da, at det er et meget tydeligt eksempel hvor gråden
ikke i sig selv er manipulerende det er alt det andet udenom, men
så er det gråden der gøres til problemet eller hva'?
> Det var hans ligegyldighed og alkoholisme der resulterede i
> skilsmisse, han havde fået et værelse på ubestemt tid hos
> min far, jeg havde sagt, at han kunne have samkvem her,
> i weekenderne - så skulle jeg nok tage over til en veninde.
Det lyder jo som om, han græd fordi han var både angst og vred på
sig selv over at have fucket op.
> Han manipulerede og det tog min søn ÅR at komme over
> det. Min søn ville flytte med sin far, ikke fordi det var det
> han selv ville, men fordi han følte han skulle - det var jo så
> SYND for far.
Det er jo naturligvis et problem. Men en voksen partner burde da
nok kunne tolke anderledes.
> Gråd er gråd, og nogle gange må man tage sig sammen!
Og her er det så, at det er gråden der gøres til problemet, hvor
jeg ser det langt mere som løgnene og den skyld han placerede på
dig, som fik ham til at fremstå som en helgen, som det var synd
for. Du tror ikke, at han kunne have efterladt din søn med
præcis sammen indtryk helt uden at græde?
> Børnene var i dette tilfælde 2, 6 og 7 år - nogle gange skal
> voksne altså opføre sig som voksne, og så må deres gråd
> altså vente.
Da min mor og far blev skilt blev jeg faktisk ret urolig over, at
min mor *ikke* græd. Jeg kunne med al tydelighed mærke at hun
var meget ked af det, men hun græd ikke og det forvirrede mig
meget. Så blev jeg i tvivl om, hvad jeg kunne sige og ikke sige,
gøre og ikke gøre, for jeg ville ikke selv være dråben, der fik
hende til at bryde ud i gråd.
Jeg husker faktisk, at jeg en dag min bror og jeg var alene
hjemme fandt et brev som min mor havde skrevet til min far men
vist aldrig sendt. Der kunne jeg læse, hvor ked af det hun var
og hvorfor. Jeg kunne også læse, at hun ikke forstod, hvorfor
min bror og jeg aldrig snakkede om, hvad vi havde lavet hjemme
hos min far i weekenden. Senere den aften kunne jeg forklare
hende, at jeg havde fundet brevet da jeg åbnede den forkerte
skuffe for at finde en bordskåner i spisestue chatollet, og at
jeg altså havde læst det. Jeg kunne så fortælle hende, at min
bror og jeg ikke snakkede om hvad vi lavede hos far fordi hun
virkede så ked af det, og vi var bange for at vi ville få hende
til at græde, hvis vi fortalte om hvor sjovt og hyggeligt, det
havde været.
Jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men jeg tror faktisk, at det
havde været bedst hvis min mor havde grædt helt af sig selv og
ladet os se det. Så ville jeg i hvert fald selv have opfattet
hende som så ked af det, som hun overhovedet kunne blive og så
ville jeg vide, at det ikke var mig som skabte gråden men det med
hende og far. Jeg var 9 år.
> /Ironi on
> Og det at have ansvaret for f.eks. 3 kriseramte børn er "meget"
> lettere end bare skal skulle tænke på sig selv, eller hva'?
> /Ironi off
Øhhh jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal tolke din ironi.
Men jeg tror det som blev ment var, at moren i det mindste ikke
var helt alene. Sådan havde jeg det nemlig også. Jeg overvejede
meget om jeg skulle flytte med min far (jeg fik et valg af mine
forældre). Jeg syntes det var så synd for ham at han skulle være
helt alene og ville egentlig gerne med for at passe på ham, så
han ikke blev ensom. På den anden side var jeg bange for at
skifte skole og det ville blive nødvendigt (det var sådan jeg
tænkte, men jeg var også kun 9 år *G*). Så viste det sig jo
hurtigt, at min far havde en kæreste og at han altså ikke var
alene. Faktisk blev jeg lettet på mine egne vegne og på fars,
fordi jeg så ikke behøvede at tage ansvaret for ham og flytte
med. En anden effekt af det blev faktisk også, at jeg var meget
taknemlig overfor min fars nye kæreste over at hun passede ham
for mig, så hende kunne jeg lide med det samme.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 10-06-02 21:46 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:qE4N8.29337$N46.1065428@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :0)
> Men så er det vel heller ikke gråden som sådan der var problemet
> vel?
Gråden var egentlig blot en forstærkende faktor, men i
situationen var det nærmest den der var mest ubehagelig.
> Det lyder jo som om, han græd fordi han var både angst og vred på
> sig selv over at have fucket op.
Måske - når jeg selv græd om aftenen, var det også af
disse årsager, samt en masse andet der rodede rundt.
> Og her er det så, at det er gråden der gøres til problemet, hvor
> jeg ser det langt mere som løgnene og den skyld han placerede på
> dig, som fik ham til at fremstå som en helgen, som det var synd
> for. Du tror ikke, at han kunne have efterladt din søn med
> præcis sammen indtryk helt uden at græde?
Ikke så overvældende, og ikke så intenst. Men bortset
fra det - så jow.
> hos min far i weekenden. Senere den aften kunne jeg forklare
> hende, at jeg havde fundet brevet da jeg åbnede den forkerte
> skuffe for at finde en bordskåner i spisestue chatollet, og at
> jeg altså havde læst det. Jeg kunne så fortælle hende, at min
> bror og jeg ikke snakkede om hvad vi lavede hos far fordi hun
> virkede så ked af det, og vi var bange for at vi ville få hende
> til at græde, hvis vi fortalte om hvor sjovt og hyggeligt, det
> havde været.
Godt I fandt en løsning, selvom det var ad "omveje".
> Øhhh jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal tolke din ironi.
Som at jeg unægteligt synes, at det er langt lettere at tage
sig af sig selv, fremfor både en selv og tre kriseramte børn.
> Men jeg tror det som blev ment var, at moren i det mindste ikke
> var helt alene.
Og dertil kan jeg kun sige, at når livet ligger i ruiner, og
intet længere virker, ville det have været en lettelse, kun
at skulle samle mig selv og evt. økonomiske stumper op,
og ikke også skulle løfte tre børn, et stedbarn og et par
søstre (fordi det tilfældigvis var i den periode at min
søster på 13 år flyttede hjemmefra og min søster på
19 år havde en kæreste der døde).
At være alene er ikke nødvendigvis dårligt, det kan til
tider virke som en velsignelse.
> Sådan havde jeg det nemlig også. Jeg overvejede
> meget om jeg skulle flytte med min far (jeg fik et valg af mine
> forældre). Jeg syntes det var så synd for ham at han skulle være
> helt alene og ville egentlig gerne med for at passe på ham, så
> han ikke blev ensom. På den anden side var jeg bange for at
> skifte skole og det ville blive nødvendigt (det var sådan jeg
> tænkte, men jeg var også kun 9 år *G*). Så viste det sig jo
> hurtigt, at min far havde en kæreste og at han altså ikke var
> alene. Faktisk blev jeg lettet på mine egne vegne og på fars,
> fordi jeg så ikke behøvede at tage ansvaret for ham og flytte
> med. En anden effekt af det blev faktisk også, at jeg var meget
> taknemlig overfor min fars nye kæreste over at hun passede ham
> for mig, så hende kunne jeg lide med det samme.
Sådan er vi så forskellige - jeg kan godt lide de sjældne stunder
jeg er alene - og en af mine drømme (helt tilbage fra min barndom)
er da også at være alene.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Puk (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 11-06-02 06:59 |
|
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0510b1$0$250$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa Søs
> Gråden var egentlig blot en forstærkende faktor, men i
> situationen var det nærmest den der var mest ubehagelig.
Det har måske også noget at gøre med det forhold man selv har til
gråd.
Gråd er jo heller ikke noget man ser hver og hveranden dag fra
voksne mennesker omkring sig.
Smil, surmuleri osv kan man derimod få øje på utallige gange,
bare man går en tur i byen.
Så gråd er sikkert også mere fremmed for mange end så mange andre
udtryksformer, og så føler man sig vel ofte også mere kejtet i en
situation hvor en eller anden græder.
> Måske - når jeg selv græd om aftenen, var det også af
> disse årsager, samt en masse andet der rodede rundt.
Det kan jeg da også huske fra min skilsmisse.
Og jeg mener absolut ikke, at det er rigtigt at hælde alle de
dårlige følelser ud over ungerne.
Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved om det reelt er gråden der er
problemet eller alt det andet som åbenbart er fulgt med, der har
gjort situationen fuldstændig uholdbar.
> Ikke så overvældende, og ikke så intenst. Men bortset
> fra det - så jow.
Det er klart. Alle følelsesudtrykkene er jo med til at
underbygge og styrke det samlede udtryk.
> Godt I fandt en løsning, selvom det var ad "omveje".
Ja det var jo ikke meningen, men noget godt kom der da ud af det
*S*.
> Som at jeg unægteligt synes, at det er langt lettere at tage
> sig af sig selv, fremfor både en selv og tre kriseramte børn.
Der er jeg absolut enig med dig. Men nu er vi jo også voksne og
ser tingene fra en anden vinkel *S*.
> Og dertil kan jeg kun sige, at når livet ligger i ruiner, og
> intet længere virker, ville det have været en lettelse, kun
> at skulle samle mig selv og evt. økonomiske stumper op,
> og ikke også skulle løfte tre børn, et stedbarn og et par
> søstre (fordi det tilfældigvis var i den periode at min
> søster på 13 år flyttede hjemmefra og min søster på
> 19 år havde en kæreste der døde).
Jo men for barnet (sådan som jeg opfattede det som barn), så var
det der med at far skulle være helt alene, altså ret synd for ham
og det uagtet at min far ikke gav udtryk for, at det var synd for
ham.
> At være alene er ikke nødvendigvis dårligt, det kan til
> tider virke som en velsignelse.
Absolut. Jeg elsker at være alene. Men da jeg var 9 år gammel,
så var tanken om far alene, altid næsten ikke til at bære. Der
var sikkert også en god del projicering med i billedet dengang,
omend jeg ikke kendte ordet *G*. For mig var tanken om at være
helt alene altid, uden mor, far og min bror jo ret skræmmende.
Så mon ikke jeg gik ud fra, at det var den også for far.
> Sådan er vi så forskellige - jeg kan godt lide de sjældne
stunder
> jeg er alene - og en af mine drømme (helt tilbage fra min
barndom)
> er da også at være alene.
Jeg kunne også godt lide at have stunder for mig selv da jeg var
barn. Men for altid at være helt alene det var ikke en af mine
drømme og er det stadig ikke, men det var nok sådan jeg opfattede
det min far skulle.
Min hele verden var jo det hus jeg boede i, byen hvor vi
handlede, skolen og vejen hvor jeg legede. Når far ikke skulle
være der, så skulle han være i et tomrum. Sådan tror jeg, at jeg
forholdt mig til det uden at være mig det bevidst *S*.
Mange hilsner
Puk
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 20:08 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:OhgN8.30342$N46.1138777@news010.worldonline.dk...
Halløj Puk :0)
> Jo men for barnet (sådan som jeg opfattede det som barn), så var
> det der med at far skulle være helt alene, altså ret synd for ham
> og det uagtet at min far ikke gav udtryk for, at det var synd for
> ham.
Ja, set fra børnehøjde er det vel næsten sådan det må være.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Mic (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 10-06-02 22:19 |
|
SNIP et langt søsser indlæg.
Kommentar: Fra hvior JEG står var/er der heller ikke noget MAND over din
eks, men nærmere en lille forkælet dreng, der ikke har set verden i øjnene.
Så hans reaktionsmønster er (heldigvis) noget atypisk. Hvor svinsk det så
end er. Men som sagt: Bare stik mig en adresse...
Mic
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 20:20 |
|
"Mic" <mico@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:3d051778$0$57974$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Mic (registreret som dødbringende våben *G*)
> SNIP et langt søsser indlæg.
>
> Kommentar: Fra hvor JEG står var/er der heller ikke noget MAND over din
> eks, men nærmere en lille forkælet dreng, der ikke har set verden i
øjnene.
Det var nu også så _synd_ for ham *tsk, tsk*.
Han var på selvmordets rand, kunne ikke leve uden mig,
jeg var så hård og kynisk og _ond_ ved ham. Jeg havde
sikkert aldrig elsket ham, nu da jeg "bare" smed ham ud.
Nå, ja - mere ulykkelig var han da ikke, end at han kunne
forelske sig inderligt 3 mdr. efter *LOL*. Det var en
lettelse, så slap jeg da for at høre hans evindelige klage-
sange.
> Så hans reaktionsmønster er (heldigvis) noget atypisk. Hvor svinsk det så
> end er. Men som sagt: Bare stik mig en adresse...
>
Det er jo længe siden, der er groet meget mos på stenene
siden, og verden er blevet grøn igen forlængst *S*.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Kirstine (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 11-06-02 06:27 |
|
In article <3d03343d$0$74253$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott_s@hotmail.com says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176d2621a96a82aa9896bd@news.tele.dk...
Hej Søs
> > Det afhænger jo så også af, hvor gode de har været til at forklare, hvad
> > der sker i dem. Min kæreste har gjort meget ud af at fortælle og vise
> > mig, at han aldrig nogensinde kunne finde på at vende den aggressivitet
> > mod mig, og det har da bestemt taget tid for os at finde en facon, der
> > gav ham plads til noget, som jeg har svært ved at forstå. Jeg *ved*, at
> > han aldrig ville gøre mig ondt, og derfor kan jeg også give ham plads til
> > at have den aggressivitet og lade den være synlig...
>
> Hvad så når I får barn/børn (hvis I gør/vil), og de bliver dybt
> berørte af din gråd, fordi det hensætter dem i en tilstand af
> usikkerhed og afmagt - børn vil jo i så fald gøre _alt_ for at
> gøre mor glad igen, og det kan de altså bare ikke, og hvis de
> kan, vil de alt for hurtigt falde i "fælden" med at påtage sig
> ansvaret for at gøre mor glad, hver gang hun er ked af det,
> og det er ikke deres ansvar?
Der er da en klar forskel på, hvilke følelsesreaktioner, jeg vil udvise
overfor mine eventuelt kommende børn, og så de jeg viser min kæreste. han
er voksen - det er ungerne jo ikke. Så jo, den dag, vi måske får børn, er
der da helt sikkert ting, der skal lægges låg på, når de er i nærheden.
De skal ikke se deres mor stå og græde, ligesom de ikke skal overvære
vderes far sparke til en stol. Jeg vil bestemt gøre mit yderste for, at
mine børn ikke vokser op med en følelse af, at de har ansvaret for deres
voksne forældre.
> Da jeg blev skilt græd min mand, med armene om den ældste,
> og hovedet godt begravet ved denne lille 7-åriges kraveben.
> Det tog ÅR for min søn at komme over den følelse af ansvar
> hans far pressede ned over ham med sin gråd.
>
> Vi, børnenes far og jeg, var altså de voksne - vi skulle få
> verden til at hænge sammen for børnene, ikke sidde og
> flæbe og give indtryk af, at verden var gået under. Sjældent
> har jeg været så gal, som den dag. Gråd kan altså være
> virkelig malplaceret og uhensigtsmæssig.
Det er vi slet ikke uenige om - der er stor forskel på, hvad man kan
tillade sig overfor børn og voksne. Og jeg er da helt enig med dig i, at
man som voksen har et ansvar for børnene først og fremmest - så må man
klare sine egne følelser, når det *ikke* slår børnenes verdensbillede
skævt.
Når det så er sagt, så mener jeg nu heller ikke, at det er forkert at
vise sine børn, at mor og far også kan være kede af det og har et
følelsesregister.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 20:10 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176fa88bf443e9189896be@news.tele.dk...
Hej Kirstine :0)
> Der er da en klar forskel på, hvilke følelsesreaktioner, jeg vil udvise
> overfor mine eventuelt kommende børn, og så de jeg viser min kæreste. han
> er voksen - det er ungerne jo ikke.
Næ, men når du skændes med din kæreste, så hører (og ser)
børnene det.
> Så jo, den dag, vi måske får børn, er
> der da helt sikkert ting, der skal lægges låg på, når de er i nærheden.
Små gryder har store ører *G*.
> Når det så er sagt, så mener jeg nu heller ikke, at det er forkert at
> vise sine børn, at mor og far også kan være kede af det og har et
> følelsesregister.
Alt med måde
Tusinde hilsner
Søs
| |
Lillie Brent (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 07-06-02 22:57 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev:
>"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
>
>> Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
<snip gode argument>
>Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og samme
>sted kan være så tilbagestående, at de ikke har forstået så
>simpel en pointe. I tråd efter tråd endevender vi, hvordan
>kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om deres følelser, ikke
>giver udtryk for deres følelser, er tavse og indadvendte osv osv.
>Gang på gang lyder det, at det må man bare acceptere. Fint nok.
>Men accepten af, hvordan man håndterer sine følelser og hvordan
>de kommer til udtryk bør fandme gå begge veje.
Er det ikke nok å minne om en tidligere tråd, hvor Michael hadde
problemer med at han ikke fikk nok sex av sin partner. Hvor mange
mente ikke da at de måtte snakke ud om problemet, "selv om det
ville koste mange tårer" etc... Eller Puk som så levende beskrev
hvodan hun løste sitt problem, "med mange tårer", og alle ropte
halleluja og amen!
Hvor ble alle disse forståelsesfulle mænd av plutselig?
--
Lillie
| |
Chokmah (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 08-06-02 01:29 |
|
On Fri, 7 Jun 2002 19:50:42 +0200, "Puk"
<powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote:
>"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
>news:MPG.176a8e7cdcd121819896b2@news.tele.dk...
>
>Hej Kirstine
>
>> Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
>Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig bred
>enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
>1. Manipulerende
>2. Et magt middel
>3. Nedværdigende
>4. Ikke noget man kan forholde sig til.
så så så nu ikke skyd emed sprede hagel :)
>
>For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
>i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
>gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
>for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
>følelser.
jow men når nu den ene part af de debaterene parter bryder ud i
tåre...så er diskusionen jo ligesom forbi ?
( med mindre det er Christine Garzel ) så venter man bare til hun har
fåed vejeret også begynder man at tyraniser hende på ny
men hvis man er sammen med en der bryder ud i gråd jamen ...og hvis
det ellers ikke er noget der sker hver anden gang man ikke lige er
enige .... jamen så hvis vi skal splittes op i mænd og kvinder - hvad
der synes at være situasionen her .... jamen så går man da i stå
ovevjer evt tanken om man er gåed for langt ?
>
>Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter, at
>følelser ikke er noget man skal gøre noget ved.
jamen det er jo derfor man tager et break ... men derfra til at man
overgiver sig der er sgu langt !!!
> De er der bare
>og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre noget ved
>dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker det.
jamen det kommer selvføligt an på naturen af den givne relation
nu fordi jeg er så ufateligt sympatisk ( med mindre det er christine
garzel der er jeg nemelig meget ond
så :
1.) lader jeg vedkomne få vejeret
2.) evaluere situasionen efter der evt er kommet ro på
3.) ser om det er mere fornuftigt man kan gøre i det samenhæng
og retter mig så efter min fornemelse
der findes også nogen der simpelthænd har godt af det som jeg opfordre
bare til at lade gå når jeg kan mærke vedkomne holder tilbage !!!
>
>Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og samme
>sted kan være så tilbagestående, at de ikke har forstået så
>simpel en pointe. I tråd efter tråd endevender vi, hvordan
>kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om deres følelser, ikke
>giver udtryk for deres følelser, er tavse og indadvendte osv osv.
>Gang på gang lyder det, at det må man bare acceptere. Fint nok.
sluder puk - det kan man kun sige om nogen man ikke kender...
>Men accepten af, hvordan man håndterer sine følelser og hvordan
>de kommer til udtryk bør fandme gå begge veje.
jamen vi gør well alle sammen det bedtse vi kan !
men mænd og kvinder er sgu heller ikke ens ... hvis en mand brød ud i
tåre så ville jeg 1.) regne med at han var meget fuld
2.)underlagt et meget skrøbeligt ego eller er
bragt til det yderste yderste dødsfald - tab af en kær osv
hvis en kvinde gør det ja men det er jo hvad der sker - jeg betragter
det som en legitim femenin udtrygs form - men jeg kender også en del
kvinder der arldirg fælder en tåre - min mor f.eks
MvH
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Anita (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 12-06-02 10:11 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:Nk6M8.46849$4f4.1588941@news000.worldonline.dk...
Hej Puk
> > Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
> Tilsyneladende ikke !! Der lader til at være en temmelig bred
> enighed blandt gutterne om at gråd pr. definition er:
> 1. Manipulerende
> 2. Et magt middel
> 3. Nedværdigende
> 4. Ikke noget man kan forholde sig til.
Hvis mænd betragter kvinders gråd på disse måder, er det for mig at se
mændene, der har problemet. Det er naturligvis ikke 'fair', at man som
kvinde bevidst benytter sig af at manipulere og vræle i tide og utide. Som
Søs skriver mister man hurtigt respekten for den slags gråd.
Men i det øjeblik, at det er _manden_, der betragter gråden som et
manipulerende magtmiddel og som "noget man ikke kan forholde sig til", så er
det for mig at se, mandens problem og mandens opgave at sige fra og gøre
kvinden opmærksom på sin frustration. Jeg synes at hvis man har svært ved at
håndtere signaler eller følelser fra sin partner, må man så vidt muligt gøre
opmærksom på det, hvormed partneren kan blive mere bevidst om de signaler
han/hun sender.
> For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
> i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
> gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
> for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
> følelser.
Hvis man har svært ved at håndtere disse udtryksformer, mener jeg det er ens
egen opgave/pligt at gøre opmærksom på det.
> Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter, at
> følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der bare
> og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre noget ved
> dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker det.
Men hvis man nu ved at partneren har problemer med at håndtere gråden, så
kan man i situationen prøve at ydtrykke sig på anden vis. Fx. med ord sige,
at man er skide ked af det nu, eller måske bede om en "time-out" i
diskusionen, indtil man kommer ovenpå igen. Dette er dog ikke altid muligt,
da gråd som regel opstår ganske pludseligt, og kan være lige irriterende for
den som græder, som den der ser på.
Min pointe er blot, at hvad man ved, kan man forholde sig til og arbejde
videre med - det kan man ikke, hvis man ikke har kendskab til 'problemet'.
Og hvis jeg ved, at der er noget min kæreste har svært ved at klare, vil jeg
meget gerne prøve at tage hensyn dertil. Et praktisk eksempel fra os er
faktisk den "larmende" tavshed, der omtales flere steder i tråden. Jeg har
tendens til at klappe i, når jeg bliver rigtig ked af det, og det er
selvsagt ikke let at håndtere for ham, så det forsøger jeg virkelig at lade
være med.
> Jeg finder det direkte kvalmende, at så mange mænd på et og samme
> sted kan være så tilbagestående, at de ikke har forstået så
> simpel en pointe. I tråd efter tråd endevender vi, hvordan
> kvinder skal forstå, at mænd ikke snakker om deres følelser, ikke
> giver udtryk for deres følelser, er tavse og indadvendte osv osv.
> Gang på gang lyder det, at det må man bare acceptere. Fint nok.
> Men accepten af, hvordan man håndterer sine følelser og hvordan
> de kommer til udtryk bør fandme gå begge veje.
Jeg tror accepten måske skal bestå i at vi har forskellige grænser og behov.
Nogle har brug for at tale MEGET om ting, følelser, problemer osv. Andre har
kun ganske lidt brug for det, eller lyst til det. Nogle er supergode til at
sætte ord på, hvad de føler og tænker, mens andre har vildt svært ved det.
Hvis to parter i et forhold, er SÅ vidt forskellige som her beskrevet, tror
jeg det er MEGET svært at få forholdet til at fungere. Det er i hvert fald
min egen praktiske erfaring.
> Mange hilsner
> Puk
Venligst Anita
| |
Chokmah (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 12-06-02 15:43 |
|
On Wed, 12 Jun 2002 11:10:38 +0200, "Anita" <anita@stofanet.dk> wrote:
>Hvis mænd betragter kvinders gråd på disse måder, er det for mig at se
>mændene, der har problemet.
ja
> Det er naturligvis ikke 'fair', at man som
>kvinde bevidst benytter sig af at manipulere og vræle i tide og utide. Som
>Søs skriver mister man hurtigt respekten for den slags gråd.
Nahh det ved jeg ikke ... tingene hænger jo sammen ...her er tale om
en general betragtning men i et menneske hvor man er indvoldveret
intimt som jeg forstår på denne debat er situasionen jo netop unik -
og en hver fasætter af dette menneskers adfærd er en del af det hele
hvorfor der arldrig kan være tale om noget hurtigt med mindre man selv
har spillet falit over for den anden part.
>Men i det øjeblik, at det er _manden_, der betragter gråden som et
>manipulerende magtmiddel og som "noget man ikke kan forholde sig til", så er
>det for mig at se, mandens problem og mandens opgave at sige fra og gøre
>kvinden opmærksom på sin frustration.
som jeg betragter gråd ude fra er det en pysisk oversvømelse af det
indre - hvor en slags arkasisk sorg lammer over jeg et eller skal vi
sige den beviste bevisthed - hvad selvføligt godt kan afsted komme en
fustrasion .... men fænoment gråd er som jeg ser det et mentalt leje
der ligger uden for den del af bevistheden man kan korspondere med på
*normal* vis og som sådan må man forholde sig til den...
man kan ikke gøre andet ind at vente på at det går over... eller tage
til sig og akceptere at det her en uløslige situasion .
> Jeg synes at hvis man har svært ved at
>håndtere signaler eller følelser fra sin partner, må man så vidt muligt gøre
>opmærksom på det, hvormed partneren kan blive mere bevidst om de signaler
>han/hun sender.
jamen ja det er der måske nogen der kan (?)
græde på komando ? jeg kender ikke nogen nu hvor min mormor er gåed i
sin grav - men det kan da godt være.... men jeg synes bare arldrig jeg
har mødt nogen der har fældet en tåre uden at have en god grund til
det ....som jeg kender .... det er selvfølig sorg tåre jeg taler om så
er der tåre i hissighed.... det er lidt noget andet eller meget noget
andet .... men der over gange til latter meget godt kort fordi
situasioenn i reglen har udviklet sig længe før ud i noget utopisk.
>> For mig at se er gråd ikke spor anderledes end at være irriteret
>> i stemmen, sende opgivende øjne, hæve stemmen, vende ryggen til,
>> gå og smække med døren osv osv. Det er ganske enkelt et udtryk
>> for en sindstilstand. Et udtryk for følelser som alle andre
>> følelser.
>
>Hvis man har svært ved at håndtere disse udtryksformer, mener jeg det er ens
>egen opgave/pligt at gøre opmærksom på det.
man burde søge hjælp !!!
>> Så mangler vi bare at gruppens samlede flok af mænd fatter, at
>> følelser ikke er noget man skal gøre noget ved. De er der bare
>> og det pålægger ikke nogen noget ansvar for at gøre noget ved
>> dem, ud over den som har dem i fald personen ønsker det.
>
>Men hvis man nu ved at partneren har problemer med at håndtere gråden, så
>kan man i situationen prøve at ydtrykke sig på anden vis. Fx. med ord sige,
>at man er skide ked af det nu, eller måske bede om en "time-out" i
>diskusionen, indtil man kommer ovenpå igen.
det ville jeg gøre det gør jeg det er ikke sikkert jeg siger det men
....
> Dette er dog ikke altid muligt,
>da gråd som regel opstår ganske pludseligt, og kan være lige irriterende for
>den som græder, som den der ser på.
jamen jeg ved ikke om det er ireterene .... jeg tror man bliver nød
til at forstå den del af den menskelige pysologi for mig at se er det
et stort korisorium .... da jeg ikke slev evner dette ....i ædruelig
tilstand...eller jo jow i overmenskelig situasioner som f.eks da min
mormor døde.... der lavede jeg welll ikke andet i en uge ..... men det
kom sådan i bølger jeg havde lige fåed pearl jam pladen ten tror jeg
den heder... og der er et nr der heder black på den er på ca 70
minutter det passede medn at hver gang jeg nåede til det nr så have
jeg et nyt hysterisk samnebrud ca 3 uger i træk - så kom jeg til den
fejl agtige konklusion at nu havde jeg det fint og gik ud og drak mnig
selv sønder og sammen i 3 uger som kulminerede i et selvmords forsøg
der i sagen natur ikke lykkedes .... men til dem der skulle få lyst
LAD VÆRE MED at tage piller sammen med meget sprut altså piller nok
til at dø af for satan man bliver syg det giver det at brække sig og
have hjerte banken en helt ny betydning
>Min pointe er blot, at hvad man ved, kan man forholde sig til og arbejde
>videre med - det kan man ikke, hvis man ikke har kendskab til 'problemet'.
>Og hvis jeg ved, at der er noget min kæreste har svært ved at klare, vil jeg
>meget gerne prøve at tage hensyn dertil. Et praktisk eksempel fra os er
>faktisk den "larmende" tavshed, der omtales flere steder i tråden. Jeg har
>tendens til at klappe i, når jeg bliver rigtig ked af det, og det er
>selvsagt ikke let at håndtere for ham, så det forsøger jeg virkelig at lade
>være med.
jamen det er da også uoptimalt
>Jeg tror accepten måske skal bestå i at vi har forskellige grænser og behov.
>Nogle har brug for at tale MEGET om ting, følelser, problemer osv.
jow men den man er sammen med skulle jo også gerne refelktere ens
sande behov er man så fremmed for hianden der så er der jo en del der
tyde rpå man har valgt forkert - eller skulle tage noget undervisning
i selverkendelse og det at være menneske
Mv
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Sott (12-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 12-06-02 18:58 |
|
"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:pvlegus09of9oq2o0unte6u005vns3up60@4ax.com...
> Som
> >Søs skriver mister man hurtigt respekten for den slags gråd.
>
> Nahh det ved jeg ikke ... tingene hænger jo sammen ...her er tale om
> en general betragtning men i et menneske hvor man er indvoldveret
> intimt som jeg forstår på denne debat er situasionen jo netop unik -
> og en hver fasætter af dette menneskers adfærd er en del af det hele
>
> hvorfor der arldrig kan være tale om noget hurtigt med mindre man selv
> har spillet falit over for den anden part.
Jeg mister hurtigt respekten for et menneske der bruger
gråd til at forsøge at manipulere og "få sin vilje" - især
eftersom der er tale om et voksent menneske. Det kommer
sig af, at jeg har en del erfaringer med dette, og derfor er
tryg ved min bedømmelse af situationerne, mennesket og
mig selv i den relation.
Jeg taler ikke om gråd der opstår af sorg, smerte, depression
eller lignende - men manipulerende gråd - gråd der udelukkende
er beregnet på at få medlidenhed og evt. forsøge at pålægge
andre dårlig samvittighed.
Hvad mener du med:
"mindre man selv har spillet falit over for den anden part."
Tusinde hilsner
Søs
| |
Chokmah (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 13-06-02 07:35 |
|
On Wed, 12 Jun 2002 19:57:31 +0200, "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote:
>Jeg mister hurtigt respekten for et menneske der bruger
>gråd til at forsøge at manipulere og "få sin vilje" - især
>eftersom der er tale om et voksent menneske. Det kommer
>sig af, at jeg har en del erfaringer med dette, og derfor er
>tryg ved min bedømmelse af situationerne, mennesket og
>mig selv i den relation.
jamen der må da være et eller andet alamaerenes galt med vedkomne ?
indrømmet jeg kommer ikke meget ud på min gamle dage men jeg har nu
arldirg kendt nogen der gjorde det - borset fra min mormor , men det
vandt hun nu ikke på andet ind min mor blev sur min søster indadvendt
og jeg sagde noget i retning af hold nu op med dit pis.
men et eller andet sted så tror jeg godt hun kunne li hele det lille
drama og det dybest set var noget der forgik inden i hende selv med
verden som tilskuer - for som menneske var hun jo ellers ikke en
belastning - hun er faktisk det mest kærlige gavmilde og omsorgs fulde
menneske jeg har kendt over for dem hun hold af lige så neder drægtig
som hun kunne være over for dem hun ikke ku li.
hun var ikke svag et menneske der gjorede det der skulle gøres i alle
svære situasioner fra modstands bevægelsen under anden verdens krig
til skilsmissen i mellem min mor og min biologiske far , du har slev
været det igenem - søs han havde domstolen og poltiet på sin side ha
havde officelt retiheder - som han ikke fik nogen gavn af da hun gik i
gang - så jeg ser dte lidt som hwa fan hvis hun kunne få et kick ud af
at fælde ne tåre i ny & næ jamen så var det hende sgu well ondt - hun
havde fortjent det !!!!
jeg siger dig kvinerne der var aktive i mellem krige årene de var
gjort af et stof som arldirg er set siden - de fik tingene gjort hårdt
kompromiløst - kender en anden der erfarede at en forgreb sig fysisk
på børnene i famillien hun satte sig ned og hjernevaske ham i 2 dage
han har sidet i en krog lammet af paranoia her 15 år efter - men det
stoppede !
>
>Jeg taler ikke om gråd der opstår af sorg, smerte, depression
>eller lignende - men manipulerende gråd - gråd der udelukkende
>er beregnet på at få medlidenhed og evt. forsøge at pålægge
>andre dårlig samvittighed.
jamen det er jeg nok klar over
>
>Hvad mener du med:
>"mindre man selv har spillet falit over for den anden part."
jeg mener at man ikke kan rumme det andet menneske som det er samt
finde en måde at få det til at fungere på -. hvad er ok hvis man ikke
føler for vedkomne på en sådan måde så det mennesker ikke betyder
noget for en - det er jo fair nok - vi kan jo ikke føle noget for alle
altså noget dybt & vigtigt !
bedtse hilsner
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Sott (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 13-06-02 13:06 |
|
"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:r2egguo320qammvkhs5lfdsjspj7q0ptor@4ax.com...
> jamen der må da være et eller andet alamaerenes galt med vedkomne ?
Jeg kan nu ikke se det alarmerende ved f.eks. ikke at få
opmærksomhed.
> jeg mener at man ikke kan rumme det andet menneske som det er samt
> finde en måde at få det til at fungere på -. hvad er ok hvis man ikke
> føler for vedkomne på en sådan måde så det mennesker ikke betyder
> noget for en - det er jo fair nok - vi kan jo ikke føle noget for alle
> altså noget dybt & vigtigt !
Jeg har såmænd ikke oplevet, at jeg nogensinde har stået i
en situation, hvor jeg ikke har kunnet få noget til at fungere,
altså en situation der omhandlede gråd.
Jeg har bare følt irritation til tider, over hvad jeg oplevede
som værende manipulerende gråd - og så har jeg handlet
derefter, og enten bedt folk om at holde sig væk fra mig,
eller selv holdt mig væk. Har det været mennesker, der er
meget tæt på mig, har jeg vist hensyn et langt stykke hen
ad vejen, og reelt kun - når det har været mennesker jeg
bor sammen med - sagt direkte fra, og frabedt mig deres
græderi i mit selskab. Så kan de græde alt det det måtte
passe dem, de skal blot ikke opsøge mig med det.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Chokmah (13-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 13-06-02 17:20 |
|
On Thu, 13 Jun 2002 14:05:52 +0200, "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote:
>
>"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
>news:r2egguo320qammvkhs5lfdsjspj7q0ptor@4ax.com...
>
>> jamen der må da være et eller andet alamaerenes galt med vedkomne ?
>
>Jeg kan nu ikke se det alarmerende ved f.eks. ikke at få
>opmærksomhed.
Øhh jeg forstår ikke rigtigt eksempel ....?
>
>> jeg mener at man ikke kan rumme det andet menneske som det er samt
>> finde en måde at få det til at fungere på -. hvad er ok hvis man ikke
>> føler for vedkomne på en sådan måde så det mennesker ikke betyder
>> noget for en - det er jo fair nok - vi kan jo ikke føle noget for alle
>> altså noget dybt & vigtigt !
>
>Jeg har såmænd ikke oplevet, at jeg nogensinde har stået i
>en situation, hvor jeg ikke har kunnet få noget til at fungere,
>altså en situation der omhandlede gråd.
Øhh nej ...? igen er jeg lidt tabt .... da jeg ikke forstår de rammer
der skitseres ud fra.
>
>Jeg har bare følt irritation til tider, over hvad jeg oplevede
>som værende manipulerende gråd - og så har jeg handlet
>derefter, og enten bedt folk om at holde sig væk fra mig,
>eller selv holdt mig væk.
fair nok det ville jeg nok også ha gjort !
> Har det været mennesker, der er
>meget tæt på mig, har jeg vist hensyn et langt stykke hen
>ad vejen, og reelt kun - når det har været mennesker jeg
>bor sammen med - sagt direkte fra, og frabedt mig deres
>græderi i mit selskab. Så kan de græde alt det det måtte
>passe dem, de skal blot ikke opsøge mig med det.
Øhh jow - jamen jeg tror simpelthænd at vi lever - har levet meget
forskelige liv og jeg som sådan ikke har haft grædene mennesker så
meget ind på livet hvorfor jeg måske dybeste set er inkompetent til
at at give en fornuftig menning om sagen da mit referance grundlag er
yderst begrænset.
hvilket i sidste indstans maximalt kan skade mig selv - da jeg i min
uvidenhed har taget alle de grædene mennesker jeg har mødt på min vej
temligt alvorligt - selvføligt undtaget div- branderter - slagsmål
imellem søskne osv.
Mv
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Sott (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 17-06-02 19:02 |
|
"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:50hhguk07jv5o6oon7jocq7nh8g48f7ckt@4ax.com...
Hej Bo.
> >> jamen der må da være et eller andet alamaerenes galt med vedkomne ?
> >
> >Jeg kan nu ikke se det alarmerende ved f.eks. ikke at få
> >opmærksomhed.
>
> Øhh jeg forstår ikke rigtigt eksempel ....?
Jeg var kommet med et eksempel på en der græd, fordi
min eks-mand var upåvirket af hendes forsøg på at lægge
an på ham.
> >Jeg har bare følt irritation til tider, over hvad jeg oplevede
> >som værende manipulerende gråd - og så har jeg handlet
> >derefter, og enten bedt folk om at holde sig væk fra mig,
> >eller selv holdt mig væk.
>
> fair nok det ville jeg nok også ha gjort !
Efter debatten at dømme, er det vist slet ikke så fair endda.
Tusinde hilsner
Søs
| |
Chokmah (18-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 18-06-02 02:38 |
|
On Mon, 17 Jun 2002 20:01:48 +0200, "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote:
>
>"Chokmah" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
>news:50hhguk07jv5o6oon7jocq7nh8g48f7ckt@4ax.com...
>
Hej Søs
>
>> >> jamen der må da være et eller andet alamaerenes galt med vedkomne ?
>> >
>> >Jeg kan nu ikke se det alarmerende ved f.eks. ikke at få
>> >opmærksomhed.
>>
>> Øhh jeg forstår ikke rigtigt eksempel ....?
>
>Jeg var kommet med et eksempel på en der græd, fordi
>min eks-mand var upåvirket af hendes forsøg på at lægge
>an på ham.
Nååå ja men det er jo et sindsygt menneske .... der kan man jo ikke
stille noget op andet ind : gi altid patienten ret : selvfølig er de
en komdeskuffe fru jensen ( Leif Panduro )
>
>> >Jeg har bare følt irritation til tider, over hvad jeg oplevede
>> >som værende manipulerende gråd - og så har jeg handlet
>> >derefter, og enten bedt folk om at holde sig væk fra mig,
>> >eller selv holdt mig væk.
>>
>> fair nok det ville jeg nok også ha gjort !
>
>Efter debatten at dømme, er det vist slet ikke så fair endda.
jamen jeg har ikke forudsætningerne for andet ind at handle ud fra de
skitserede rammer - da jeg ikke kender til dem i praksis - må jeg
forlade mig på det der blive rmig fortalt !
Bedste hilsner
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 20:34 |
|
Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176a8e7cdcd121819896b2@news.tele.dk...
> In article <3cfea2bd$0$78803$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
> h2m@madsen.mail.dk says...
> Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
Som jeg skrev til Kristine, handler det ikke om,
men hvordan det opfattes af den der står over for i
en konfliktsituation.
Det jeg skrev om agressioner, når jeg møder gråd
i en konfliktsituation, genkendes, hvis du læser
indlæggene igennem, af flere maænd, så prøv lige at
reflektere over det igen.
Det er udmærket at du ved hvorfor du græder, men
det nytter ligesom ikke rigtigt, hvis din mand ser
din gråd som et angreb, eller giver ham dårlig
samvittighed og/eller skyldfølelse?
MVH
Henning
| |
Kirstine (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kirstine |
Dato : 07-06-02 22:32 |
|
In article <3d010a9e$0$8979$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.176a8e7cdcd121819896b2@news.tele.dk...
> > In article <3cfea2bd$0$78803$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
> > h2m@madsen.mail.dk says...
>
> > Så det er ikke tilladt at vise, at man bliver ked af det?
>
> Som jeg skrev til Kristine, handler det ikke om,
> men hvordan det opfattes af den der står over for i
> en konfliktsituation.
Men hvorfor er det automatisk sådan, at forventningen er, at det så er
*mig*, der skal arbejde med min måde at vise mine følelser?? Hvorfor er
der ingen af mændene herinde, der siger : fair nok, ikke alle kvinder er
sådan, så måske skulle jeg lige trække vejret dybt og tælle til ti, næste
gang jeg står i sådan en situation?
> Det jeg skrev om agressioner, når jeg møder gråd
> i en konfliktsituation, genkendes, hvis du læser
> indlæggene igennem, af flere maænd, så prøv lige at
> reflektere over det igen.
Ja, det kan jeg se. Og ærligt talt, så skræmmer det mig. At finde ud af,
at langt de fleste mænd vil opfatte mig som en koldhjertet, manipulerende
sæk, hvis jeg viser, at jeg er ked af...det er sq sørgeligt i mine øjne.
Så meget for ærlighed og vise sine følelser.
> Det er udmærket at du ved hvorfor du græder, men
> det nytter ligesom ikke rigtigt, hvis din mand ser
> din gråd som et angreb, eller giver ham dårlig
> samvittighed og/eller skyldfølelse?
Hvorfor er hans skyldfølelse/følelse af angreb/dårlig samvittighed mere
validt end mine tårer?? Det er sådan, jeg opfatter det, du skriver - at
det er *mig*, der skal lave om på mig selv. Det må da være begge parter.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*
| |
J¤mfruen\) (28-07-2002)
| Kommentar
Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 28-07-02 20:09 |
|
"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.176b44b014ef7cdc9896b5@news.tele.dk...
> Men hvorfor er det automatisk sådan, at forventningen er, at det
så er
> *mig*, der skal arbejde med min måde at vise mine følelser??
Hvorfor er
> der ingen af mændene herinde, der siger : fair nok, ikke alle
kvinder er
> sådan, så måske skulle jeg lige trække vejret dybt og tælle til
ti, næste
> gang jeg står i sådan en situation?
Det er langt lettere at forandre sig selv - ændre sin egen
opførsel, end det er at ændre andre og deres opførsel.
>
> Hvorfor er hans skyldfølelse/følelse af angreb/dårlig
samvittighed mere
> validt end mine tårer?? Det er sådan, jeg opfatter det, du
skriver - at
> det er *mig*, der skal lave om på mig selv. Det må da være begge
parter.
Ja, ideelt set. Men handling avler handling. Hvis du kunne ændre
din handling ( din måde at reagere på) til en mere rationel i
nogle situationer - vil du opleve, at det smitter af på de
mennesker du er sammen med i øjeblikket.
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Stine (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Stine |
Dato : 06-06-02 20:51 |
|
"Tulla" <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
>
Jeg tror ikke det er typisk mænd! Jeg er selv vokset op med en mor, som
brugte grædetricket i tide og utide - både overfor min far og os unger. Den
dag i dag, kan jeg ikke andet end blive vildt irriteret, hvis nogen begynder
at græde midt i en diskussion. For mig er det en ussel måde, at forsøge at
give en anden person dårlig samvittighed - og det er sgu ikke fair!
/Stine
| |
Lillie Brent (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Lillie Brent |
Dato : 07-06-02 02:30 |
|
Stine skrev:
>
>"Tulla" <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
>> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
>> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
>>
>Jeg tror ikke det er typisk mænd! Jeg er selv vokset op med en mor, som
>brugte grædetricket i tide og utide - både overfor min far og os unger. Den
>dag i dag, kan jeg ikke andet end blive vildt irriteret, hvis nogen begynder
>at græde midt i en diskussion. For mig er det en ussel måde, at forsøge at
>give en anden person dårlig samvittighed - og det er sgu ikke fair!
Men at din mor lurte sin familie med trick, betyr jo ikke at alle
andre gjør det, gjør det? Er det faktisk ikke mulig å græde fordi
man er lei seg?
Et eksempel... Dersom du brekker en fot eller en arm, og får
voldsomme smerter, vil du ikke da felle en tåre eller to? Slik
kan det føles inni seg av den smerte man blir påført ved
ubetenksomme ord... Så hva vet du om smerte hos andre?
--
Lillie
| |
Chokmah (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Chokmah |
Dato : 07-06-02 07:54 |
|
On Thu, 6 Jun 2002 21:50:50 +0200, "Stine" <unknown@unknown.dk> wrote:
>
>"Tulla" <tulla@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:JfvL8.39308$4f4.1477736@news000.worldonline.dk...
>> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
>> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
>>
>Jeg tror ikke det er typisk mænd! Jeg er selv vokset op med en mor, som
>brugte grædetricket i tide og utide - både overfor min far og os unger. Den
>dag i dag, kan jeg ikke andet end blive vildt irriteret, hvis nogen begynder
>at græde midt i en diskussion. For mig er det en ussel måde, at forsøge at
>give en anden person dårlig samvittighed - og det er sgu ikke fair!
Puhh det kan du sådan set have så evigt ret i - men nu er det jo meget
individuelt & kommer an på situasionen....
jeg tror min mormor der i en og samme person var det stærkeste og
svageste menneske jeg har kendet og angiveligt på de fleste måder det
menneske jeg har holdt mest af.
små ting ku bringe hende helt ud af fatningen også brød hun ud i tåre
menjeg blev sådan lidt imun over for det , de sidste 1½ år hun levede
flyttede jeg op til hende og hun fandt hurtigt ud af den gik sgu ik
så holdt hun op men KOM min mor så gik der alridrig mere ind 30
minutter før den var gal og i reglen efter 4 timer så var hun indlagt
på hospitalet det viste sig så at konene havde mavesår.
men det var de her små ting STORE TING som f.eks da min bilogikse
fader håndhævede sin ret til samkvem med undertegnede som spæd
der var ikke noget at gøre han kom med forged og polti de ville smadre
døre - det måtte de sgu hvis samvitighed bød dem det-
på et tidspunkt væltede jeg skide fuld rundt og havd eikke noget sted
at bo 3 uger efter havde hun sgu fundet en billig lejlighed på 80 kwm
til 1100 kr om måneden - havde store lager af våben under anden
verdens krig hun tog køre kort da hun var 60 år og var virkleigt sej i
trafikken ikke som sarft bølle men når hun gik i stå og folk dyttede
så stod hun ud og bankede på ruden og spurget om hun ikke kunne holde
mandens horn nede så ku han prøve at starte hende bil osv.
hun var krebs of radikal kærne vælger
jeg tror det er en meget fin balance det her med at dømme grædene
mennesker og i det store hele skal man se dem som en helhed også prøve
at lade være med at agaere sig for dybt i det hvis det sker for tit i
en diskusion .
MvH
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
To live outside the law, you must be honest.(Dylan)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html http://alice.vincent.net/78.html#The_Quiet_Room
| |
Freya (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Freya |
Dato : 07-06-02 13:25 |
|
"Stine" <unknown@unknown.dk> skrev:
>Jeg tror ikke det er typisk mænd! Jeg er selv vokset op med en mor, som
>brugte grædetricket i tide og utide - <snip>
Tænk, jeg kender også nogle stykker som benytter sig af dét billige
kneb, så der må være noget om snakken ;) Dermed naturligvis ikke sagt
at det gælder ALLE grædekonerne, men det kan ikke benægtes at
adskillige kvinder hyler for at få deres omgivelser til at makke ret.
Selvfølgelig har man lov til at blive ked af det, men når det begynder
at ligne en dårlig vane, så er det bare træls.
Én ting er at vræle overfor sin partner i et skænderi, han er trods
alt voksen og det er bare ynkeligt, men at påføre børn skyldfølelse på
den måde, er ganske enkelt noget egoistisk svineri!
Og ris til egen røv i sidste ende, når omgivelserne efterhånden er
dødtrætte af den evindelige snøften, og når den dårlige samvittighed
det måske engang kunne afføde, er afløst af irritation.
Jeg kender faktisk også et par mænd som kan finde på det, men det har
mere karakter af at være skuespil. Tillært, så at sige, i et forsøg på
at appellere til kvindens moderinstinkt (mit gæt), i modsætning til
kvinderne, som græder rigtigt og af ægte selvmedlidenhed.
--
Freya
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 13:22 |
|
Tulla <tulla@wanadoo.dk> stjal båndbredde med følgende:
[klip]
> Shit, hvor er det bare så typisk mænd...
> Har du overvejet at kvinden måske græder fordi hun er ked af det?
Man kan vel godt være ked af det uden nødvendigvis at involvere
omverdenen med synlig gråd. Og hvor er det bare typisk kvinder at sige
"typisk mænd". BÅÅÅT, som de siger ovre i dk.snak.mudderkastning.
--
-Jens B.
| |
Kaos (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 07-06-02 05:54 |
|
> Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
> som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
> gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
> bevidst fra kvindens side)
> En grædende kvinde signaliserer: " Du har været ond mod
> mig" Det kan give mig følelsen af at være magtesløs i nogle
> situationer, i andre dårlig samvittighed, andre igen, at jeg
> føler mig uretfærdigt behanlet, derfor bliver jeg generelt
> agressiv, når kvinden "græder" for at styre mig og min
> måde at være på, fordi jeg aldrig bevidst gør noget der
> kan betinge at min partner græder, så som udgangspunkt
> lader jeg mig ikke styre af tårer.
Ja! det er jo lige sådan at det føles
> At du gør det (og undskylder?)
> Viser du er en følsom mand, med stor omsorg for din
> partner, en der påtager sig et ansvar ( nu ved jeg ikke hvor
> megen psykologi jeg kan lægge ind i mit svar ?) hvor
> hun ikke gør det, men bruger nogle mekanismer til at
> få det med dig som hun vil have det, som hun har fundet
> ud af virker hos dig, det kan sammenlignes med et barn
> der hyler og skriger for at få sin vilje hos forældrene.
Tak, følsom er et kompliment synes jeg*s*og igen ja det er ligesom et lille
barn som ligger og græder i supermarkedet for at få sin vilje...
> Du kan ikke konfrontere din kæreste med det jeg har
> skrevet, men kun bruge det til at forstå dine egne
> reaktioner på hendes måde at være på.
Tak, det er også min plan
> Aftal at holde en pause i jeres forhold og giv hinanden
> frihed til at have andre partnere og prøve livet af med
> andre, hvis du, når du tænker over at hun har sex med
> andre, synes det er ok, og du ikke ved den tanken føler
> dig mere eller mindre jaloux.
>
> Føler du en gnist af jalousi, kan det være fordi du
> stadig elsker hende, eller at du på et eller andet plan
> føler du "ejer" hende.
Jeg ved at jeg vil blive jaloux...men dog er det noget jeg ved at jeg må
igennem, så det vil ikke komme som en overraskelse...
Ang. det med at holde pause prøvede jeg det for nogen tid siden, jeg
fortalte hende det om hun græd en hel nat...men meget pause blev det ikke
til...hun ringede til mig hele tiden, og jeg var jo ikke parrat til at
fortælle hende at hun kunne skride ad helvede til...
> Tryghedssøgende mennesker kan være sværer at omgås
> og tryghedssøgende mennesker kan have svært ved
> at slippe andre mennesker, selv om der reelt ikke
> længere er belæg for at relationen består, tryghedssøgende
> mennesker går ofte langt ud over hvad de følelsesmæssigt
> er reelt er i stand til, for at bevarer relationer til en partner.
Tja...indrømmelse er vel det første skridt, og jeg ved at er meget
trykhedsøgende, hvilket er godt nogle gange, men som her ikke så godt...
> Der er kun een, der reelt kan råde dig , og det er dig selv!
>
> Hvilke følelser mærker du ved tanken om et brud?
> Ligegyldighed, sorg, angst, lettelse, etc. etc. ?
Lidt en blanding...lyst, lettelse...men også bekymring(hvad skal der sket
nu, hvad skal jeg lave ect., det ville jo skulle til at "starte forfra"*s*
> Som sagt, du kan kun bruge ovenstående til at få
> klarhed over hvad du selv vil, ikke til konfrontasioner
> med din kæreste.
> Når du selv er afklaret, kan du disponere til gavn for
> jer begge.
Ja mange tak for hjælpen*s*
/Max
| |
Nielsen (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Nielsen |
Dato : 07-06-02 20:44 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message news:<3cfe10fb$0$8944$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Kaos <maxses@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3cfdd177$0$47931$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
> som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
> gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
> bevidst fra kvindens side)
> En grædende kvinde signaliserer: " Du har været ond mod
> mig" Det kan give mig følelsen af at være magtesløs i nogle
> situationer, i andre dårlig samvittighed, andre igen, at jeg
> føler mig uretfærdigt behanlet, derfor bliver jeg generelt
> agressiv, når kvinden "græder" for at styre mig og min
> måde at være på, fordi jeg aldrig bevidst gør noget der
> kan betinge at min partner græder, så som udgangspunkt
> lader jeg mig ikke styre af tårer.
SNIP -
Beklager - men dette indlæg giver mig en helt utrolig dårlig smag i
munden.
Det er da muligt, at nogle kvinder bruger gråd til at få deres vilje.
Men kvinder kan altså også græde, hvis de er kede af det, eller der
sker noget, som gør dem deprimeret. Og tænk - mange mænd græder også,
hvis de er kede af det, eller er langt nede !. Men det er få der tør
indrømme det, da det får dem til at virke bløde. Jeg er selv en af
slagsen, som græder, hvis jeg er langt nede eller er ked af det. Gør
det mig til mindre mand, eller til et dårligere menneske ?- Det mener
jeg altså ikke. Og kvinder der græder, er heller ikke dårligere
mennesker end andre. Tårer er altså en naturlig reaktion på følelser.
Med venlig hilsen
Nielsen
| |
Heidi (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Heidi |
Dato : 07-06-02 20:50 |
|
"Nielsen" <dj-zivago@mailbox.as> skrev i en meddelelse
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> > Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
> > som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
> > gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
> > bevidst fra kvindens side)
> SNIP -
>
> Beklager - men dette indlæg giver mig en helt utrolig dårlig smag i
> munden.
> Det er da muligt, at nogle kvinder bruger gråd til at få deres vilje.
> Men kvinder kan altså også græde, hvis de er kede af det, eller der
> sker noget, som gør dem deprimeret.
Det var da rart, at der endelig er en mand, der kan se det
> Og tænk - mange mænd græder også,
> hvis de er kede af det, eller er langt nede !. Men det er få der tør
> indrømme det, da det får dem til at virke bløde. Jeg er selv en af
> slagsen, som græder, hvis jeg er langt nede eller er ked af det. Gør
> det mig til mindre mand, eller til et dårligere menneske ?- Det mener
> jeg altså ikke.
Og det gør jeg heller ikke. Min kæreste er absolut ikke mindre mand for
mig, fordi han kan finde ud af at græde - nærmest tværtimod...
> Og kvinder der græder, er heller ikke dårligere
> mennesker end andre. Tårer er altså en naturlig reaktion på følelser.
Enig!
--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit
| |
Jens Bruun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-06-02 21:12 |
|
Nielsen <dj-zivago@mailbox.as> stjal båndbredde med følgende:
> Det er da muligt, at nogle kvinder bruger gråd til at få deres vilje.
> Men kvinder kan altså også græde, hvis de er kede af det, eller der
> sker noget, som gør dem deprimeret. Og tænk - mange mænd græder også,
> hvis de er kede af det, eller er langt nede !.
Tja, men nogen af os vælger at gøre det i enrum, for ikke at pådutte andre
vores _personlige_ og _privtate_ følelser.
> Men det er få der tør
> indrømme det, da det får dem til at virke bløde.
Du kan da kun snakke for dig selv.
> Jeg er selv en af
> slagsen, som græder, hvis jeg er langt nede eller er ked af det. Gør
> det mig til mindre mand, eller til et dårligere menneske ?- Det mener
> jeg altså ikke. Og kvinder der græder, er heller ikke dårligere
> mennesker end andre. Tårer er altså en naturlig reaktion på følelser.
Det er vold også - so what?
--
-Jens B
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 23:40 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:adr43g$17qr$1@news.cybercity.dk...
> Tja, men nogen af os vælger at gøre det i enrum, for ikke at
pådutte andre
> vores _personlige_ og _privtate_ følelser.
Ler du også i enrum for ikke at pådutte andre dine personlige og
private følelser?
Eller hvad med at blive irriteret? Er det også noget du kun gør
i enrum? Eller vred?
> > Men det er få der tør
> > indrømme det, da det får dem til at virke bløde.
>
> Du kan da kun snakke for dig selv.
Mon ikke han taler af sin erfaring ligesom du gør?
Du snakker endda om din erfaring med det andet køn, som de fleste
mænd vil lægge ud med at sige, at de slet ikke forstår.
> Det er vold også - so what?
Vold kommer andre mennesker til skade uanset, hvordan de prøver
at forholde sig til den.
Hvis jeg slår dig i hovedet med en skovl så kan du forholde dig
lige så meget du vil, det vil stadig formodentlig gøre ret ondt
og være til stor gene for dig.
Hvis jeg græder i din nærhed kan du vælge ikke at forholde dig
som ansvarlig i situationen og bare lade mig græde, det kommer du
ikke til skade af.
Mange hilsner
Puk
| |
Gudrun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 07-06-02 23:27 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> ulejligede sig med
at skrive:
>Tja, men nogen af os vælger at gøre det i enrum, for ikke at pådutte andre
>vores _personlige_ og _privtate_ følelser.
Hopper lige ind fra sidelinien...
Jeg kan altså ikke nære mig, for handler det her ikke om parforhold -
mænd og kvinder i følelsesmæssig tilknytning til hinanden?
At græde i enrum over noget, som partneren har foranlediget,
forekommer mig da nærmest at være absurd...
Hvis ikke min partner er i stand til at rumme mine følelser, kan jeg
da slet ikke udfolde mit sande jeg, men vil altid være nødt til at
være rationel og overveje om dette eller hint er at kategorisere som
_personlige_ eller _private_ følelser, som jeg ikke vil "pådutte" ham!
Jeg har da ikke bestemte følelser, som er så _personlige_ eller
_private_ at min partner ikke skal se dem, eller for den sags skyld
forholde sig til dem. Det er da uanset hvad det er for følelser...
Foranlediger en ophedet diskussion, at jeg (eller han) begynder at
græde, vil det næste der sker da være, at der bliver spurgt hvorfor
man græder herhjemme... Så kan svaret jo så igen afstedkomme en snak
om det, men mine (eller hans) følelser skal kunne rummes - ellers
kommer vi absolut ingen vegne med de snakke der engang imellem skal
til i et parforhold - uanset om det er vrede, gråd eller andet.
Græder jeg og det får ham til at føle sig skamfuld, beberejdet eller
andet i den retning, vil han da sige det med det samme! Så spiller vi
bolden derfra og får snakken omkring om det er derfor jeg f.eks.
græder - fordi jeg mener han er en lort og handler forkert i forhold
til mig, eller fordi jeg er vred og reagerer med tårer, eller fordi...
Vi snakker da videre, med udgangspunkt i de følelser der opstår lige
nu og her.
Jeg ville aldrig leve i et parforhold, hvor vi ikke var i stand til at
rumme hinandens følelser - også når de måske ikke er hensigtsmæssige,
men ganske enkelt bare er umiddelbare reaktioner på det der sker lige
nu og her. Jeg kan sagtens rumme vrede rettet mod mig og mine
reaktionsmønstre, men jeg forlanger fandeme også at min partner kan
rumme de følelser jeg lægger for dagen - selv når de er irrationelle!
Ønsker vi ikke alle at blive elsket for den vi er på godt og ondt? Jeg
gør i hvert fald og det betyder også, at jeg ikke har til sinds at
begynde at redigere mit følelsesliv i forhold til partneren.
Knus Gudrun, som ikke ku' lade være...
| |
Jens Bruun (10-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 10-06-02 22:01 |
|
Gudrun <great_gudrun@hotmail.com> stjal båndbredde med følgende:
> Jeg kan altså ikke nære mig, for handler det her ikke om parforhold -
> mænd og kvinder i følelsesmæssig tilknytning til hinanden?
Næ, ikke det fjerneste. Jeg græder _aldrig_ i forbindelse med mit
parforhold, men kan sagtens græde i andre - for mig meget private -
sammenhænge. Det var blot for at vise, at gråd ikke er mig fremmed, det
hører for mig bare ikke hjemme som en del af parforholdets følelsesmæssige
tilknytning til hinanden.
> At græde i enrum over noget, som partneren har foranlediget,
> forekommer mig da nærmest at være absurd...
Det vil jeg da give dig 100% ret i, men det har jeg nu heller aldrig givet
udtryk for, at man skulle.
> Hvis ikke min partner er i stand til at rumme mine følelser, kan jeg
> da slet ikke udfolde mit sande jeg, men vil altid være nødt til at
> være rationel og overveje om dette eller hint er at kategorisere som
> _personlige_ eller _private_ følelser, som jeg ikke vil "pådutte" ham!
Igen, du har vist ikke nærlæst, hvad jeg rent faktisk skrev.
> Jeg har da ikke bestemte følelser, som er så _personlige_ eller
> _private_ at min partner ikke skal se dem, eller for den sags skyld
> forholde sig til dem. Det er da uanset hvad det er for følelser...
Næ, men det har jeg altså. Ikke, at jeg er flov over at kunne græde; ikke
det fjerneste, men min gråd er min private og den hører til i enrum.
> Græder jeg og det får ham til at føle sig skamfuld, beberejdet eller
> andet i den retning, vil han da sige det med det samme!
Jeg går i "tavsheds-mode" i den situation.
> Jeg ville aldrig leve i et parforhold, hvor vi ikke var i stand til at
> rumme hinandens følelser - også når de måske ikke er hensigtsmæssige,
> men ganske enkelt bare er umiddelbare reaktioner på det der sker lige
> nu og her. Jeg kan sagtens rumme vrede rettet mod mig og mine
> reaktionsmønstre, men jeg forlanger fandeme også at min partner kan
> rumme de følelser jeg lægger for dagen - selv når de er irrationelle!
Aha. Du har da ikke løst til at give plads til din partners irrationelle
følelser - det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg kan nævne i flæng (ikke ment
personligt): Vold, jalousi osv. osv.
> Ønsker vi ikke alle at blive elsket for den vi er på godt og ondt? Jeg
> gør i hvert fald og det betyder også, at jeg ikke har til sinds at
> begynde at redigere mit følelsesliv i forhold til partneren.
Jamen det har jeg altså. Jeg rummer så mange følelser af forskellig slags,
og jeg bryder mig ikke lige meget om alle. Så jeg vil forbeholde mig retten
til at redigere _mit_ følelsesliv i forhold til min omverden.
> Knus Gudrun, som ikke ku' lade være...
Kender jeg kun alt for godt fra mig selv
--
-Jens B.
| |
Gudrun (11-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 11-06-02 01:41 |
|
"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> ulejligede sig med
at skrive:
>Gudrun <great_gudrun@hotmail.com> stjal båndbredde med følgende:
>
>> Jeg kan altså ikke nære mig, for handler det her ikke om parforhold -
>> mænd og kvinder i følelsesmæssig tilknytning til hinanden?
>
>Næ, ikke det fjerneste. Jeg græder _aldrig_ i forbindelse med mit
>parforhold, men kan sagtens græde i andre - for mig meget private -
>sammenhænge. Det var blot for at vise, at gråd ikke er mig fremmed, det
>hører for mig bare ikke hjemme som en del af parforholdets følelsesmæssige
>tilknytning til hinanden.
Okay, du er så en af dem, for hvem det at græde i en ophedet
diskussion med din elskede, ikke er noget der forekommer...
>> At græde i enrum over noget, som partneren har foranlediget,
>> forekommer mig da nærmest at være absurd...
>
>Det vil jeg da give dig 100% ret i, men det har jeg nu heller aldrig givet
>udtryk for, at man skulle.
Okay, jeg har sikkert misforstået dit indlæg så... og til dels sat det
på spidsen, hvad jo ind imellem sker
>> Hvis ikke min partner er i stand til at rumme mine følelser, kan jeg
>> da slet ikke udfolde mit sande jeg, men vil altid være nødt til at
>> være rationel og overveje om dette eller hint er at kategorisere som
>> _personlige_ eller _private_ følelser, som jeg ikke vil "pådutte" ham!
>
>Igen, du har vist ikke nærlæst, hvad jeg rent faktisk skrev.
Hmmmm, nej, det skulle så være på plads - at jeg har misforstået...
>> Jeg har da ikke bestemte følelser, som er så _personlige_ eller
>> _private_ at min partner ikke skal se dem, eller for den sags skyld
>> forholde sig til dem. Det er da uanset hvad det er for følelser...
>
>Næ, men det har jeg altså. Ikke, at jeg er flov over at kunne græde; ikke
>det fjerneste, men min gråd er min private og den hører til i enrum.
Omkring gråd, mener jeg stadig ikke, at den nødvendigvis er privat,
hvilket jeg læste ind i dit tidligere indlæg, at du synes.
>> Græder jeg og det får ham til at føle sig skamfuld, beberejdet eller
>> andet i den retning, vil han da sige det med det samme!
>
>Jeg går i "tavsheds-mode" i den situation.
Ja, det er jo igen det med vores forskellige måder at agere på... Det
gør min mand ikke, men i stedet vil han straks sige det - højt - så vi
kan tage den derfra.
>> Jeg ville aldrig leve i et parforhold, hvor vi ikke var i stand til at
>> rumme hinandens følelser - også når de måske ikke er hensigtsmæssige,
>> men ganske enkelt bare er umiddelbare reaktioner på det der sker lige
>> nu og her. Jeg kan sagtens rumme vrede rettet mod mig og mine
>> reaktionsmønstre, men jeg forlanger fandeme også at min partner kan
>> rumme de følelser jeg lægger for dagen - selv når de er irrationelle!
>
>Aha. Du har da ikke løst til at give plads til din partners irrationelle
>følelser - det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg kan nævne i flæng (ikke ment
>personligt): Vold, jalousi osv. osv.
Der er kun meget få følelser jeg ikke mener der skal være plads til i
et parforhold. Vold er ikke en følelse, men en raktion på følelser!
>> Ønsker vi ikke alle at blive elsket for den vi er på godt og ondt? Jeg
>> gør i hvert fald og det betyder også, at jeg ikke har til sinds at
>> begynde at redigere mit følelsesliv i forhold til partneren.
>
>Jamen det har jeg altså. Jeg rummer så mange følelser af forskellig slags,
>og jeg bryder mig ikke lige meget om alle. Så jeg vil forbeholde mig retten
>til at redigere _mit_ følelsesliv i forhold til min omverden.
Jeg er heller ikke stolt af alle de følelser der ind imellem viser
sig, men ikke desto mindre er det mine følelser og jeg er i det
mindste ærlig omkring dem, får rum til at være det, og dermed mulighed
for at få sat ord på dem. Følelserne altså - ikke reaktionerne på dem
- der er himmelvid forskel, efter min mening...
Knus Gudrun
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 20:58 |
|
"Nielsen" <dj-zivago@mailbox.as> skrev i en meddelelse
news:788628a3.0206071143.1a68258b@posting.google.com...
Hejsa Nielsen
- Og velkommen til, tror ikke jeg har set dig før i gruppen *S*.
> Beklager - men dette indlæg giver mig en helt utrolig dårlig
smag i
> munden.
Også mig *S*.
> Det er da muligt, at nogle kvinder bruger gråd til at få deres
vilje.
> Men kvinder kan altså også græde, hvis de er kede af det, eller
der
> sker noget, som gør dem deprimeret. Og tænk - mange mænd græder
også,
> hvis de er kede af det, eller er langt nede !. Men det er få
der tør
> indrømme det, da det får dem til at virke bløde.
Ja af en eller anden grund så er det tilsyneladende skamfuldt at
græde.
> Jeg er selv en af
> slagsen, som græder, hvis jeg er langt nede eller er ked af
det. Gør
> det mig til mindre mand, eller til et dårligere menneske ?- Det
mener
> jeg altså ikke. Og kvinder der græder, er heller ikke dårligere
> mennesker end andre. Tårer er altså en naturlig reaktion på
følelser.
Nej tværtimod gør dine tårer det muligt for andre at gradbøje
hvor ulykkelig eller såret du er.
En mand der uden strejf af følelse fortæller mig at han er meget
meget ked af det vil ikke virke nær så overbevisende på mig som
en mand der i hele sit udtryk viser mig at han er ked af det.
Og ja tårer er helt naturlige, men der er vist mange træmænd i
gruppen *G*
Mange hilsner
Puk
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 21:50 |
|
Puk <powderfjernmig@worldonlinefjernmig.dk> skrev i en meddelelse
news:4c8M8.46903$4f4.1592973@news000.worldonline.dk...
Hej Puk
> Og ja tårer er helt naturlige, men der er vist mange træmænd i
> gruppen *G*
Måske pga, de har oplevet kvindegråd alt for ofte? *G*
MVH
Henning
| |
Bo Warming (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 07-06-02 23:49 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:4c8M8.46903$4f4.1592973@news000.worldonline.dk...
> > Men kvinder kan altså også græde, hvis de er kede af det, eller
> der
> > sker noget, som gør dem deprimeret. Og tænk - mange mænd græder
> også,
> > hvis de er kede af det, eller er langt nede !. Men det er få
> der tør
> > indrømme det, da det får dem til at virke bløde.
> Og ja tårer er helt naturlige, men der er vist mange træmænd i
> gruppen *G*
Da min søn var 5 og kom hjem fra legepladsen, hvor han var faldet, så så han
sig omkring og troede først at kun jeg var hjemme, men da han så, at moderen
var hjemme, begyndte han at græde.
At fortælle hvad der er sket, er menneskeligt og civiliseret.
At bruge "kvindeverdenens stærkeste vandkraft, tårer" er for mig ofte lidt
påtaget og uærligt, og upræcist.
Men elsker man at have medlidenhed, så glædes man ved at lideren sætter sig
selv på "hjælpeløs-status".
Øst-europæiske ledere der mødtes, omfavnede og kyssede kammeratligt.
Britiske gentlemen der mødes, giver end ikke hånd, kun kort afmålt
øjenkontakt og nik.
(Og japanere bukkede engang meget præcist afmålt, og signalederede med stor
præcision rang, ligesom når danske politikere giver hånd til de kongelige og
bukker sig dybere end de kongelige gør)
Jeg er ret charmeret af briternes matter-of-fact holdning uden
resourcespild, men "it takes all kind of people to make a world"
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 00:05 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:kLaM8.21086$N46.959566@news010.worldonline.dk...
> Da min søn var 5 og kom hjem fra legepladsen, hvor han var faldet, så så
han
> sig omkring og troede først at kun jeg var hjemme, men da han så, at
moderen
> var hjemme, begyndte han at græde.
det er da en meget naturlig reaktion..... jeg kan selv huske en episode med
min stedbror da vi var omkring 12 år eller sådan..... ( vi var
jævnaldrene)...
vi havde været ude og gå en tur med min moster og onkels store
schæfer/collie krydsning.... min bror sparker ud efter mig i spøg og jeg
hyler op, igen i spøg... og som reaktion på dette springer hunden op og
planter en hjørnetand i min brors overarm.... hunden reagerede instinktivt
og beskyttende overfor mig.....
til at starte med reagerede min bror med en forskrækket mine og ellers ingen
ting... min kusine og som også var med, og jeg var naturligvis bekymrede
men han slog det hen, og vi vendte næsen hjemad igen....... der var intet
at mærke på ham indtil det øjeblik vi trådte inden for døren hvor min
stedfar sad.... i samme øjeblik brød min bror hulkende sammen og strøg hen i
armene på sin far...
> At fortælle hvad der er sket, er menneskeligt og civiliseret.
ja.....
> At bruge "kvindeverdenens stærkeste vandkraft, tårer" er for mig ofte lidt
> påtaget og uærligt, og upræcist.
også for børn??? er det ikke meget naturligt for børn at græde når der er
sket noget..... som jeg husker det fra min egen barndom og som jeg ser det i
min søn nu..... reaktionen kommer øjeblikkeligt..... og så stilner det af...
men i det man ser sin medfølende forælder så blusser følelserne op igen og
man kan ikke helt kontrollere at man nu synes det gør monster ondt og hele
verden er død uretfærdig....
det handler IMO ikke om manipulation........ men om ukontrollable
følelser.......
> Men elsker man at have medlidenhed, så glædes man ved at lideren sætter
sig
> selv på "hjælpeløs-status".
mon ikke din søn ikke græd overfor dig fordi han vidste at din reaktion
ville være noget i retningen af "drenge græder ikke"??? og at han vidste din
medfølelse kunne være på et meget lille sted??
jeg mener ikke det er uærligt at vise sine følelser overfor mennesker man
står nær........ uanset om det er en forsinket reaktion......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Bo Warming (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 08-06-02 01:57 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:ZZaM8.21185$N46.960106@news010.worldonline.dk...
> mon ikke din søn ikke græd overfor dig fordi han vidste at din reaktion
> ville være noget i retningen af "drenge græder ikke"??? og at han vidste
din
> medfølelse kunne være på et meget lille sted??
Jeg ville aldrig sige "drenge græder ikke" og det vidste han. Men jeg ville
søge at snakke om tingene, bearbejde, analysere, undgå gentagelser.
Og han ville ynkes - få billig sympati.
> jeg mener ikke det er uærligt at vise sine følelser overfor mennesker man
> står nær........ uanset om det er en forsinket reaktion......
Ytringsfrihed bør man lære børn - at alt kan snakkes om - intet bør være dig
fremmed.- ord kan ikke såre mellem venner.
Mødre lar deres børn vinde i skak og matador - ordentlige fædre lar børnene
mærke livets realiteter og jo større bliver glæden når søn vinder over for i
fair play (hvilket skete forrige sommer for min søn, som ikke blev træt af
at tabe - og analysere hvad han gjorde galt)
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 08:37 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:RDcM8.22498$N46.963254@news010.worldonline.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
> news:ZZaM8.21185$N46.960106@news010.worldonline.dk...
> > mon ikke din søn ikke græd overfor dig fordi han vidste at din reaktion
> > ville være noget i retningen af "drenge græder ikke"??? og at han vidste
> din
> > medfølelse kunne være på et meget lille sted??
>
> Jeg ville aldrig sige "drenge græder ikke" og det vidste han. Men jeg
ville
> søge at snakke om tingene, bearbejde, analysere, undgå gentagelser.
man behøver jo ikke sige det for at udsende signaler om det..... og netop
det med at bearbejde, analysere og undgå gentagelser handler IMO mere om at
bruge sin krudt på fremtiden, frem for at koncentrere sig om nutiden......
hvor mange 5 årige kender du der bruger så meget energi på at tænke på hvad
der kan ske i næste uge eller om en måned??
> Og han ville ynkes - få billig sympati.
og?? hvad er problemet i det?? han er et barn... børn har brug for
sympati... har brug for at vide hvis man slåe sig så puster mor....
men jeg mener faktisk ikke at det ene udelukker det andet...... selvom jeg
trøster min søn og kigger på såret, fortæller ham at jeg er her uanset, så
snakker vi om hvad der er sket og hvordan det kunne undgåes.......
> > jeg mener ikke det er uærligt at vise sine følelser overfor mennesker
man
> > står nær........ uanset om det er en forsinket reaktion......
>
> Ytringsfrihed bør man lære børn - at alt kan snakkes om - intet bør være
dig
> fremmed.- ord kan ikke såre mellem venner.
og ytringsfrihed gælder ikke for følelser???
> Mødre lar deres børn vinde i skak og matador - ordentlige fædre lar
børnene
> mærke livets realiteter og jo større bliver glæden når søn vinder over for
i
> fair play (hvilket skete forrige sommer for min søn, som ikke blev træt af
> at tabe - og analysere hvad han gjorde galt)
det er IMO en fed gang bull shit....... min søn får ikke lov at vinde over
mig i spil...... jeg ynker ham ikke når han viser det er pjat...... men slår
han sig og har brug for mig så er jeg der.......
at generalisere og sige at alle mødre lader børn vinde i spil "bare fordi",
det står jeg altså af overfor..... min søn lærer at spil hos os er fair
play... og snyder man så gider vi ganske enkelt ikke spille....... det
udelukker igen ikke at man viser sympati og trøster når der er sket
noget......
hvordan ville du reagere hvis knægten lå med et brækket lår og græd og havde
brug for din sympati??
hvordan tror du din søn ville reagere overfor dig i forhold til over for
hans mor??
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.>
| |
Bo Warming (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 08-06-02 20:35 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:YtiM8.25285$N46.966390@news010.worldonline.dk...
> "Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
> news:RDcM8.22498$N46.963254@news010.worldonline.dk...
> > "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
> > news:ZZaM8.21185$N46.960106@news010.worldonline.dk...
> > > mon ikke din søn ikke græd overfor dig fordi han vidste at din
reaktion
> > > ville være noget i retningen af "drenge græder ikke"??? og at han
vidste
> > din
> > > medfølelse kunne være på et meget lille sted??
> >
> > Jeg ville aldrig sige "drenge græder ikke" og det vidste han. Men jeg
> ville
> > søge at snakke om tingene, bearbejde, analysere, undgå gentagelser.
>
> man behøver jo ikke sige det for at udsende signaler om det..... og netop
> det med at bearbejde, analysere og undgå gentagelser handler IMO mere om
at
> bruge sin krudt på fremtiden, frem for at koncentrere sig om nutiden......
> hvor mange 5 årige kender du der bruger så meget energi på at tænke på
hvad
> der kan ske i næste uge eller om en måned??
Heldigvis har mine børn en mor, der er som dig, og som klarer det som ikke
ligger for mig. Som ville kræve uærlighed, hvis jeg skulle leve efter bogen,
efter politisk korrekthed.
Nutid er Jens og Sidsels mord bord. Fremtid er mig. - kan man forenkle det.
Bløde mænd der vil gøre alt efter pædogogflinkeskolebiblen, har jeg dårlige
erfaringer med.
> > Og han ville ynkes - få billig sympati.
>
> og?? hvad er problemet i det?? han er et barn... børn har brug for
> sympati... har brug for at vide hvis man slåe sig så puster mor....
> men jeg mener faktisk ikke at det ene udelukker det andet...... selvom jeg
> trøster min søn og kigger på såret, fortæller ham at jeg er her uanset, så
> snakker vi om hvad der er sket og hvordan det kunne undgåes.......
>
Fint. Som Noriko sagde igen-igen i vore første års japansk-danske
kultursammenstød
"DU ER DIG OG JEG ER MIG"
> > > jeg mener ikke det er uærligt at vise sine følelser overfor mennesker
> man
> > > står nær........ uanset om det er en forsinket reaktion......
> >
> > Ytringsfrihed bør man lære børn - at alt kan snakkes om - intet bør være
> dig
> > fremmed.- ord kan ikke såre mellem venner.
>
> og ytringsfrihed gælder ikke for følelser???
>
Jo bestemt - og jeg har da heller ikke kritiseret at andre gør som jeg, og
lukker ud hvad presser sig på.
> > Mødre lar deres børn vinde i skak og matador - ordentlige fædre lar
> børnene
> > mærke livets realiteter og jo større bliver glæden når søn vinder over
for
> i
> > fair play (hvilket skete forrige sommer for min søn, som ikke blev træt
af
> > at tabe - og analysere hvad han gjorde galt)
>
> det er IMO en fed gang bull shit....... min søn får ikke lov at vinde over
> mig i spil...... jeg ynker ham ikke når han viser det er pjat...... men
slår
> han sig og har brug for mig så er jeg der.......
> at generalisere og sige at alle mødre lader børn vinde i spil "bare
fordi",
> det står jeg altså af overfor..... min søn lærer at spil hos os er fair
> play... og snyder man så gider vi ganske enkelt ikke spille....... det
> udelukker igen ikke at man viser sympati og trøster når der er sket
> noget......
Du lyder som en sjældent klog og konsekvent mor
> hvordan ville du reagere hvis knægten lå med et brækket lår og græd og
havde
> brug for din sympati??
> hvordan tror du din søn ville reagere overfor dig i forhold til over for
> hans mor??
>
Et brækket lår har jeg aldrig været i nærheden, og jeg forestiller mig at
det gør meget av og 200 mg novocain injektion udføres af læge, når en sådan
dukker op.
Indtil da ville jeg nok holde omkring det grædende barn, uanset hvis det
var, og søge at give tryghed og sige beroligende ting - måske også løgne.
At håne gråd har jeg ikke anbefalet , vedr børn. At ignorere, hvis man
derved kan få barnet til at sætte ord på sin ulykke, finder jeg konstruktivt
og ofte anbefalelsesværdigt.
At gøre grin med hysteriske/beregnende tudende kvinder, er en sej sport,
især når de er tilstede og man er på bølgelængde og der er et joking
relationship
Jens Bruuns fintefølenhed og moderate ordvalg, er nok noget jeg sku overveje
at lære af - der er sandt at mange kvinder (og partifæller) ikke gider mig
fordi jeg ikke pakker tingene ind, men ynder ordknap kynisme, der kan
misforstås. Men det man ikke dør af bliver man stærkere af.
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 21:07 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:B%sM8.26465$N46.987606@news010.worldonline.dk...
> Heldigvis har mine børn en mor, der er som dig, og som klarer det som ikke
> ligger for mig. Som ville kræve uærlighed, hvis jeg skulle leve efter
bogen,
> efter politisk korrekthed.
jamen som jeg læser det her så mener du selv at du ikke lever efter bogen,
og derfor ser jeg intet til hinder for at du viser din søn en smule
sympati....
> Nutid er Jens og Sidsels mord bord. Fremtid er mig. - kan man forenkle
det.
> Bløde mænd der vil gøre alt efter pædogogflinkeskolebiblen, har jeg
dårlige
> erfaringer med.
jamen som jeg har beskrevet behøver alt jo ikke være enten eller...... der
kan sagtens være plads til det hele, med en smule omtanke.....
> > og?? hvad er problemet i det?? han er et barn... børn har brug for
> > sympati... har brug for at vide hvis man slåe sig så puster mor....
> > men jeg mener faktisk ikke at det ene udelukker det andet...... selvom
jeg
> > trøster min søn og kigger på såret, fortæller ham at jeg er her uanset,
så
> > snakker vi om hvad der er sket og hvordan det kunne undgåes.......
> >
> Fint. Som Noriko sagde igen-igen i vore første års japansk-danske
> kultursammenstød
>
> "DU ER DIG OG JEG ER MIG"
og hermed mener du??
> > og ytringsfrihed gælder ikke for følelser???
> >
> Jo bestemt - og jeg har da heller ikke kritiseret at andre gør som jeg,
og
> lukker ud hvad presser sig på.
så lad mig spørge dog om noget... mener du det er hensigtsmæssigt at
tilbageholde sine følelser i enhver situation??
> > det er IMO en fed gang bull shit....... min søn får ikke lov at vinde
over
> > mig i spil...... jeg ynker ham ikke når han viser det er pjat...... men
> slår
> > han sig og har brug for mig så er jeg der.......
> > at generalisere og sige at alle mødre lader børn vinde i spil "bare
> fordi",
> > det står jeg altså af overfor..... min søn lærer at spil hos os er fair
> > play... og snyder man så gider vi ganske enkelt ikke spille....... det
> > udelukker igen ikke at man viser sympati og trøster når der er sket
> > noget......
>
> Du lyder som en sjældent klog og konsekvent mor
sådan er det bare..... livet har nogle realiteter som man ikke gør sine børn
en tjeneste ved at skjule for dem....... og jeg mener det er bedre de lærer
dem at kende inden for hjemmets trygge rammer frem for at blive kastet ud i
en hvivel vind i samme øjeblik de træder alene ud i verden......
> Et brækket lår har jeg aldrig været i nærheden, og jeg forestiller mig at
> det gør meget av og 200 mg novocain injektion udføres af læge, når en
sådan
> dukker op.
det har jeg..... ikke en særlig sjov oplevelse skal jeg hilse at sige.......
underligt nok ( og så alligevel ikke) græd min søn ikke ret meget det første
døgn efter bruddet.... hvilket nok har noget at gøre med at det gjorde
stjerne ondt når han bevægede sig en smule og når man hulker og græder kan
det jo ikke undgåes......
plejepersonaleet var imponerede over hans styrke.......
> Indtil da ville jeg nok holde omkring det grædende barn, uanset hvis det
> var, og søge at give tryghed og sige beroligende ting - måske også løgne.
indimellem er man nødt til at bøje sandheden en smule for at berolige dem
man holder af........
> At håne gråd har jeg ikke anbefalet , vedr børn. At ignorere, hvis man
> derved kan få barnet til at sætte ord på sin ulykke, finder jeg
konstruktivt
> og ofte anbefalelsesværdigt.
i visse tilfælde er jeg tilbøjelig til at give dig ret..... men jeg mener
stadig at man sagtens kan kombinere de to..... altså at være medfølende og
samtidig konstruktiv.....
> At gøre grin med hysteriske/beregnende tudende kvinder, er en sej sport,
> især når de er tilstede og man er på bølgelængde og der er et joking
> relationship
jeg kan da helt ærligt også finde på at gøre grin med ungerne hvis det er
tydeligt at deres "skade" er mere en forskrækkelse end noget andet.....
feks hvis de falder og bliver forskrækkede og derved udbryder i hulkende
tårer, så kan vi godt finde på at spørge dem om de laver huller i gulvet
eller buler i bordet elle rhvad de nu ramte...... det har ofte den effektive
reaktion at ungen glemmer forskrækkelsen og dermed kommer til at grine....
> Jens Bruuns fintefølenhed og moderate ordvalg, er nok noget jeg sku
overveje
> at lære af - der er sandt at mange kvinder (og partifæller) ikke gider mig
> fordi jeg ikke pakker tingene ind, men ynder ordknap kynisme, der kan
> misforstås.
i nogle tilfælde er sandheden ilde hørt... men det rette ordvalg kan tit
tage brodden af ordene......
> Men det man ikke dør af bliver man stærkere af.
i nogle tilfælde kræver det dog at man har en vis styrke bag sig
allerede.....
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Bo Warming (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 08-06-02 22:11 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:OttM8.26680$N46.989102@news010.worldonline.dk...
> jamen som jeg læser det her så mener du selv at du ikke lever efter bogen,
> og derfor ser jeg intet til hinder for at du viser din søn en smule
> sympati....
Der er langsigtet og kortsigtet sympati. At far og mor specialiserer sig i
hvert sit, er såre naturligt (forresten beklages dum slåfejl "mord" istf
"mors" nedenfor)
> > Nutid er Jens og Sidsels mord bord. Fremtid er mig. - kan man forenkle
> det.
> > Bløde mænd der vil gøre alt efter pædogogflinkeskolebiblen, har jeg
> dårlige
> > erfaringer med.
>
> jamen som jeg har beskrevet behøver alt jo ikke være enten eller...... der
> kan sagtens være plads til det hele, med en smule omtanke.....
I virkeligheden er tingene næppe "enten eller", men når man sætter ord på,
opstår firkantethed/polarisering.
> > > og?? hvad er problemet i det?? han er et barn... børn har brug for
> > > sympati... har brug for at vide hvis man slåe sig så puster mor....
> > > men jeg mener faktisk ikke at det ene udelukker det andet...... selvom
> jeg
> > > trøster min søn og kigger på såret, fortæller ham at jeg er her
uanset,
> så
> > > snakker vi om hvad der er sket og hvordan det kunne undgåes.......
> > >
> > Fint. Som Noriko sagde igen-igen i vore første års japansk-danske
> > kultursammenstød
> >
> > "DU ER DIG OG JEG ER MIG"
>
> og hermed mener du??
At der ikke er fælles regler - hvad er din sandhed er ikke altid min. Gud
er død og fælles moral er erstattet af
1. fælles juridisk lov vedr det vigtige og enkle,
og
2. vedr andet: "Vær din egen (moral)lov - vær dig selv".
> > > og ytringsfrihed gælder ikke for følelser???
> > >
> > Jo bestemt - og jeg har da heller ikke kritiseret at andre gør som jeg,
> og
> > lukker ud hvad presser sig på.
>
> så lad mig spørge dog om noget... mener du det er hensigtsmæssigt at
> tilbageholde sine følelser i enhver situation??
Ja, hvis spontan lyst til gråd er larmende fx. i et biografteater o lign,
så er det asocialt at være spontan.
Og både børn og kvinder, kan godt tåle at få at vide at uartikulerede
følelsesudbrud hjælper ikke til problemløsning i samme grad som fornuftige
ord.
> > Indtil da ville jeg nok holde omkring det grædende barn, uanset hvis det
> > var, og søge at give tryghed og sige beroligende ting - måske også
løgne.
>
> indimellem er man nødt til at bøje sandheden en smule for at berolige dem
> man holder af........
>
Og jo mere bevidst man er om det, jo mere kan man begrænse det onde, som
misinformation uvægerligt er på sigt (fx " Det går snart over").
Tilbage til kvinders ofte falske gråd
1900-tallets måske største filmskaber, Leni Reifenstahl , ville ved
olympiaden 1936 filme sportsfolkene utraditionelt, nært og ikke-maskulint.
Den olympiske komite forbød det. Hun fik arrangeret møde og kom storsmilende
ud fra det, og havde fået sin vilje. Man spurgte hende hvordan, og hun
svarede "Jeg græd".
Men da brazil-topstar Rivaldo "filmede" og tog sig til hovedet længe efter
at bolden havde ramt ham på låret, og kastede sig i smerter på jorden, var
man enige om at det var så usportsligt, som da Maradonna boksede bolden i
net i 1986.
Ja værre - for hykleri er ikke god maskulin etik.
| |
Sabina Hertzum (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 08-06-02 22:25 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:spuM8.27091$N46.991823@news010.worldonline.dk...
> > jamen som jeg læser det her så mener du selv at du ikke lever efter
bogen,
> > og derfor ser jeg intet til hinder for at du viser din søn en smule
> > sympati....
>
> Der er langsigtet og kortsigtet sympati. At far og mor specialiserer sig i
> hvert sit, er såre naturligt (forresten beklages dum slåfejl "mord" istf
> "mors" nedenfor)
hehe nu faldt tiøren.. jeg fattede ikke helt hvad du mente med den nævnte
sætning*G*
men du har ret... fædre og mødre "specialiserer" sig oftere.... og så er der
deleforældrene der må rumme det hele..... hvilket også er grunden til at jeg
nok er som jeg er.... selvom jeg bor sammen med min kæreste er jeg den
primære forældrene faktor i min søns liv....... derfor jeg er nødt til at
være i stand til at både sætte grænser og vise sympati...
> > jamen som jeg har beskrevet behøver alt jo ikke være enten eller......
der
> > kan sagtens være plads til det hele, med en smule omtanke.....
>
> I virkeligheden er tingene næppe "enten eller", men når man sætter ord på,
> opstår firkantethed/polarisering.
i visse tilfælde ja.....
> > og hermed mener du??
>
> At der ikke er fælles regler - hvad er din sandhed er ikke altid min. Gud
> er død og fælles moral er erstattet af
det har jeg skam heller ikke ment.......
> > så lad mig spørge dog om noget... mener du det er hensigtsmæssigt at
> > tilbageholde sine følelser i enhver situation??
>
> Ja, hvis spontan lyst til gråd er larmende fx. i et biografteater o lign,
> så er det asocialt at være spontan.
måske... men uhensigtsmæssigt for hvem??
> Og både børn og kvinder, kan godt tåle at få at vide at uartikulerede
> følelsesudbrud hjælper ikke til problemløsning i samme grad som fornuftige
> ord.
ja da.... naturligvis kan de det.... men det er ikke ensbetydende med at man
som forælder ikke bør kunne rumme sine børns gråd........
> > indimellem er man nødt til at bøje sandheden en smule for at berolige
dem
> > man holder af........
> >
> Og jo mere bevidst man er om det, jo mere kan man begrænse det onde, som
> misinformation uvægerligt er på sigt (fx " Det går snart over").
det er jo igen som man tager det....... jeg sidder feks selv i den
ubehagelige situation at jeg skal indlægges i morgen aften og opereres.....
min søn er helt ude af flippen og har været både overdrevent kontaktsøgende
og grænsesøgende i dag..... han er ( ifølge hans egne ord) bange for at jeg
ikke kommer hjem igen.......
hvad skal man sige til sådan en purk?? jeg kan ikke love ham andet end at
jeg nok skal komme hjem igen.... og at de mennesker der er hjemme hos ham er
der fordi de elsker ham og gerne vil være sammen med ham...........
hans angst er reel nok... og hans gråd det sammen selvom den kan virke
påtaget idet den omhandler fremtiden....... men jeg har ikke på noget
tidspunkt tænkt mig at slå den hen som om den intet betyder..... for lige nu
er det den måde han kan reagere på......
> Tilbage til kvinders ofte falske gråd
>
> 1900-tallets måske største filmskaber, Leni Reifenstahl , ville ved
> olympiaden 1936 filme sportsfolkene utraditionelt, nært og
ikke-maskulint.
> Den olympiske komite forbød det. Hun fik arrangeret møde og kom
storsmilende
> ud fra det, og havde fået sin vilje. Man spurgte hende hvordan, og hun
> svarede "Jeg græd".
og en episode der skete i '39 beviser at kvindegråd er manipulation uanset
tidspunktet og stedet??
> Men da brazil-topstar Rivaldo "filmede" og tog sig til hovedet længe efter
> at bolden havde ramt ham på låret, og kastede sig i smerter på jorden, var
> man enige om at det var så usportsligt, som da Maradonna boksede bolden i
> net i 1986.
jamen det var da et godt forsøg*G*
> Ja værre - for hykleri er ikke god maskulin etik.
hykleri er ikke god etik, punktum.......
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Bo Warming (08-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 08-06-02 22:50 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:QCuM8.27185$N46.992831@news010.worldonline.dk...
> > Ja, hvis spontan lyst til gråd er larmende fx. i et biografteater o
lign,
> > så er det asocialt at være spontan.
>
> måske... men uhensigtsmæssigt for hvem??
Hvis et barn ter sig tosset og larmer når andre generes, så bør flertallets
behov veje tungt. Gråd kan oftest udskydes, uden alvorlig skadevirkning.
> > Og både børn og kvinder, kan godt tåle at få at vide at uartikulerede
> > følelsesudbrud hjælper ikke til problemløsning i samme grad som
fornuftige
> > ord.
>
> ja da.... naturligvis kan de det.... men det er ikke ensbetydende med at
man
> som forælder ikke bør kunne rumme sine børns gråd........
>
Engang jeg passede min datter i min have og hun var 1 år, græd hun og jeg
vidste at der var intet problem, men en nabo skældte mig ud for
følelseskulde.
Man bør kunne "rumme" gråd, hvis man ved at der er tale om dårlig vane og at
barnet selv kan løse sit problem - hun kravlede rundt på græsset uden ble,
men moderen havde vænnet hende til at blive trøstet i tide og utide, og det
var altså ikke mig, som havde travlt ved skrivemaskinen.
> > Og jo mere bevidst man er om det, jo mere kan man begrænse det onde, som
> > misinformation uvægerligt er på sigt (fx " Det går snart over").
>
> det er jo igen som man tager det....... jeg sidder feks selv i den
> ubehagelige situation at jeg skal indlægges i morgen aften og
opereres.....
> min søn er helt ude af flippen og har været både overdrevent
kontaktsøgende
> og grænsesøgende i dag..... han er ( ifølge hans egne ord) bange for at
jeg
> ikke kommer hjem igen.......
> hvad skal man sige til sådan en purk?? jeg kan ikke love ham andet end at
> jeg nok skal komme hjem igen.... og at de mennesker der er hjemme hos ham
er
> der fordi de elsker ham og gerne vil være sammen med ham...........
> hans angst er reel nok... og hans gråd det sammen selvom den kan virke
> påtaget idet den omhandler fremtiden....... men jeg har ikke på noget
> tidspunkt tænkt mig at slå den hen som om den intet betyder..... for lige
nu
> er det den måde han kan reagere på......
Jeg ville bruge lejligheden til at belære om sandsynligheder - at du
vurderer risiko for at du ikke kommer hjem til een ud af titusind osv, og at
livet er en risiko, og det må man leve med.
> > Tilbage til kvinders ofte falske gråd
> >
> > 1900-tallets måske største filmskaber, Leni Reifenstahl , ville ved
> > olympiaden 1936 filme sportsfolkene utraditionelt, nært og
> ikke-maskulint.
> > Den olympiske komite forbød det. Hun fik arrangeret møde og kom
> storsmilende
> > ud fra det, og havde fået sin vilje. Man spurgte hende hvordan, og hun
> > svarede "Jeg græd".
>
> og en episode der skete i '39 beviser at kvindegråd er manipulation uanset
> tidspunktet og stedet??
>
Selvfølgelig bør man ikke skyde i skoene at en tilfældig episode nævnt i
avisen idag, påstås at være dækkende for alle kvinder.
Jeg synes det var smart overfor en forstokket komite at lyve med talent -
filmene satte sig spor i tusinder af kommende Oscarvindere, så og kunstnere
af sådant format bør gives kunstnerisk frihed, så jeg er ikke HELT puritaner
mht at løgn er fy.
> > Men da brazil-topstar Rivaldo "filmede" og tog sig til hovedet længe
efter
> > at bolden havde ramt ham på låret, og kastede sig i smerter på jorden,
var
> > man enige om at det var så usportsligt, som da Maradonna boksede bolden
i
> > net i 1986.
>
> jamen det var da et godt forsøg*G*
>
> > Ja værre - for hykleri er ikke god maskulin etik.
>
> hykleri er ikke god etik, punktum.......
> --
Den velskrevne artikel citerer jeg ordret, men selvfølgelig bør kvinder, der
har fået rettigheder som mænd, lære sig videnskabelighed og
sandhedskærlighed, og det er godt at sportsfolk fordømmes for falskhed. Jeg
synes ikke at "film" er charmerende - eller at fake-orgasme er det.
Men når alle filmer, må man tilstræbe at være lidt mindre slem end
gennemsnittet - hvis DK-landsholdet var totaldydsmønstre, ville vi vel tabe
alt.
| |
Sabina Hertzum (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 09-06-02 10:34 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:E_uM8.27346$N46.993820@news010.worldonline.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
> news:QCuM8.27185$N46.992831@news010.worldonline.dk...
> > > Ja, hvis spontan lyst til gråd er larmende fx. i et biografteater o
> lign, så er det asocialt at være spontan.
> >
> > måske... men uhensigtsmæssigt for hvem??
>
> Hvis et barn ter sig tosset og larmer når andre generes, så bør
flertallets
> behov veje tungt. Gråd kan oftest udskydes, uden alvorlig skadevirkning.
dette modsiger det jeg føler du står for...... hvorfor er flertallets behov
større end dit barns?? det er nemt at tage et barn i hånden og forlade
selskabet hvis de generes.... hvis det er vigtigere for dig at deltage i
fællesskabet end at hjælpe dit barn så.................. tja... det taler
for sig selv synes jeg....
> > ja da.... naturligvis kan de det.... men det er ikke ensbetydende med at
> man som forælder ikke bør kunne rumme sine børns gråd........
> >
> Engang jeg passede min datter i min have og hun var 1 år, græd hun og jeg
> vidste at der var intet problem, men en nabo skældte mig ud for
> følelseskulde.
jamen hvad rager det også din nabo?
> Man bør kunne "rumme" gråd, hvis man ved at der er tale om dårlig vane og
at
> barnet selv kan løse sit problem - hun kravlede rundt på græsset uden ble,
> men moderen havde vænnet hende til at blive trøstet i tide og utide, og
det
> var altså ikke mig, som havde travlt ved skrivemaskinen.
der er jo også forskel på om barnet hyler "bare fordi mor ikke er der" og så
fordi det har slået sig og har brug for at blive pustet på.....
men hvorom alting er så kunne din datter jo sagtens have haft en skræmmende
oplevelse med et stort og farligt insekt ( i hendes øjne) og have brug for
den smule trøst det giver at sidde på fars skød.....
> > hans angst er reel nok... og hans gråd det sammen selvom den kan virke
> > påtaget idet den omhandler fremtiden....... men jeg har ikke på noget
> > tidspunkt tænkt mig at slå den hen som om den intet betyder..... for
lige
> nu
> > er det den måde han kan reagere på......
>
> Jeg ville bruge lejligheden til at belære om sandsynligheder - at du
> vurderer risiko for at du ikke kommer hjem til een ud af titusind osv, og
at
> livet er en risiko, og det må man leve med.
han er 8 år... og ja... livet er en risiko... hvilket han også er klar over,
ellers ville hans reaktion ikke være som den er, IMO.......
sansynlighedsberegning kan et barn ikke bruge til en skid..... ikke når der
er tale om reel angst ( igen imo)
> > og en episode der skete i '39 beviser at kvindegråd er manipulation
uanset
> > tidspunktet og stedet??
> >
> Selvfølgelig bør man ikke skyde i skoene at en tilfældig episode nævnt i
> avisen idag, påstås at være dækkende for alle kvinder.
> Jeg synes det var smart overfor en forstokket komite at lyve med talent -
> filmene satte sig spor i tusinder af kommende Oscarvindere, så og
kunstnere
> af sådant format bør gives kunstnerisk frihed, så jeg er ikke HELT
puritaner
> mht at løgn er fy.
igen beviser det jo blot at i visse tilfælde retfærdiggøres det at benytte
manipulation.....
dog var det åbenbart mere accepteret i '39 end det er i dag......
> > hykleri er ikke god etik, punktum.......
> > --
> Den velskrevne artikel citerer jeg ordret, men selvfølgelig bør kvinder,
der
> har fået rettigheder som mænd, lære sig videnskabelighed og
> sandhedskærlighed, og det er godt at sportsfolk fordømmes for falskhed.
Jeg
> synes ikke at "film" er charmerende - eller at fake-orgasme er det.
det mener jeg skam heller ikke det er..... personligt bestræber jeg mig på
at holde mig til sandheden i alle situationer..... og jeg faker ALDRIG!!!*G*
> Men når alle filmer, må man tilstræbe at være lidt mindre slem end
> gennemsnittet - hvis DK-landsholdet var totaldydsmønstre, ville vi vel
tabe
> alt.
noget i den stil ja..... det handler vel på et eller andet plan om at gøre
det virkelighedstro......
børn er født engle... med tiden kryber deres vinger bare.... og i takt med
at deres vinger kryber, vokser deres evne for manipulation.... det erjo op
til forældrene at kunne gennemskue det fra day one.....
> --
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
| |
Bo Warming (09-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 09-06-02 20:33 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:7iFM8.28353$N46.1005694@news010.worldonline.dk...
> > > > Ja, hvis spontan lyst til gråd er larmende fx. i et biografteater o
> > lign, så er det asocialt at være spontan.
> > >
> > > måske... men uhensigtsmæssigt for hvem??
> >
> > Hvis et barn ter sig tosset og larmer når andre generes, så bør
> flertallets
> > behov veje tungt. Gråd kan oftest udskydes, uden alvorlig skadevirkning.
>
> dette modsiger det jeg føler du står for...... hvorfor er flertallets
behov
> større end dit barns?? det er nemt at tage et barn i hånden og forlade
> selskabet hvis de generes.... hvis det er vigtigere for dig at deltage i
> fællesskabet end at hjælpe dit barn så.................. tja... det taler
> for sig selv synes jeg....
Min pointe er at hvis man har et barn med i biograf, i kirke, til møde og
det larmer, så bør man underordne sig flertallet og tysse på barnet eller gå
ud med det, en kort tid.
Jeg tror ikke jeg står for noget andet menneskesyn end du - størst mulig
lykke for flest mulig. Ikke? Og børn er ikke overmennesker, selvom mødre kan
fristes til at opleve det sådan.
> > > ja da.... naturligvis kan de det.... men det er ikke ensbetydende med
at
> > man som forælder ikke bør kunne rumme sine børns gråd........
> > >
> > Engang jeg passede min datter i min have og hun var 1 år, græd hun og
jeg
> > vidste at der var intet problem, men en nabo skældte mig ud for
> > følelseskulde.
>
> jamen hvad rager det også din nabo?
>
Folk kan lide at blande sig - og jeg har aldrig noget imod kritik - det
fornemmede han vel og det tager jeg som et tillidsvotum.
> > Man bør kunne "rumme" gråd, hvis man ved at der er tale om dårlig vane
og
> at
> > barnet selv kan løse sit problem - hun kravlede rundt på græsset uden
ble,
> > men moderen havde vænnet hende til at blive trøstet i tide og utide, og
> det
> > var altså ikke mig, som havde travlt ved skrivemaskinen.
>
> der er jo også forskel på om barnet hyler "bare fordi mor ikke er der" og
så
> fordi det har slået sig og har brug for at blive pustet på.....
> men hvorom alting er så kunne din datter jo sagtens have haft en
skræmmende
> oplevelse med et stort og farligt insekt ( i hendes øjne) og have brug for
> den smule trøst det giver at sidde på fars skød.....
>
Jeg oplevede at det var sundt for hende at lære at ikke alle var som hendes
mor, og at man kan blive holdt af på andre måder end ved konstant
opmærksomhed.
Der har lige været en stribe avisartikler om børn og unges selvmord , der er
et stigende problem, og man konkluderede at børn ofte får løst deres
problemer for hurtigt af de voksne, så når de en dag får et stort problem,
kan de ikke selv tackle det.
Sådant vil jeg ikke bidrage til.
> > > hans angst er reel nok... og hans gråd det sammen selvom den kan virke
> > > påtaget idet den omhandler fremtiden....... men jeg har ikke på noget
> > > tidspunkt tænkt mig at slå den hen som om den intet betyder..... for
> lige
> > nu
> > > er det den måde han kan reagere på......
> >
> > Jeg ville bruge lejligheden til at belære om sandsynligheder - at du
> > vurderer risiko for at du ikke kommer hjem til een ud af titusind osv,
og
> at
> > livet er en risiko, og det må man leve med.
>
> han er 8 år... og ja... livet er en risiko... hvilket han også er klar
over,
> ellers ville hans reaktion ikke være som den er, IMO.......
> sansynlighedsberegning kan et barn ikke bruge til en skid..... ikke når
der
> er tale om reel angst ( igen imo)
Tag et par terninger og vis hvor svært det er at slå 3 seksere samtidig, og
sig at lige så usandsynligt er at en sund ung person, der skal på
hospitalet, ikke kommer tilbage levende.
> det mener jeg skam heller ikke det er..... personligt bestræber jeg mig på
> at holde mig til sandheden i alle situationer..... og jeg faker
ALDRIG!!!*G*
Der var engang en sjov dansk film, der hed "Et døgn uden løgn" om hvor svært
det er at undgå falske komplimenter og andre hvide løgne.
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 20:17 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:L6OM8.28983$N46.1026920@news010.worldonline.dk...
> Min pointe er at hvis man har et barn med i biograf, i kirke, til møde og
> det larmer, så bør man underordne sig flertallet og tysse på barnet eller
gå
> ud med det, en kort tid.
jamen snakkede vi ikke om at barnet græd?? ville du blot tysse på dit barn i
biografen hvis purken feks har fået hånden i klemme et eller andet sted??
eller ville du forsøge at trøste?
personligt ville jeg indledende trøste og undersøge sagen... hvis gråden så
er vedholdende ( hvilket den sjældent er for mine unger) så tager jeg sagen
uden for i lyset og prøver igen...
> Jeg tror ikke jeg står for noget andet menneskesyn end du - størst mulig
> lykke for flest mulig. Ikke? Og børn er ikke overmennesker, selvom mødre
kan
> fristes til at opleve det sådan.
vi har tilsyneladende ikke samme menneskesyn
for mig er det størst mulig lykke til mig og mine, uden at skade eller
genere andre.....
> > jamen hvad rager det også din nabo?
> >
> Folk kan lide at blande sig - og jeg har aldrig noget imod kritik - det
> fornemmede han vel og det tager jeg som et tillidsvotum.
ok then....
> Jeg oplevede at det var sundt for hende at lære at ikke alle var som
hendes
> mor, og at man kan blive holdt af på andre måder end ved konstant
> opmærksomhed.
det giver jeg dig så ret i..... men igen ville jeg personligt undersøge
sagen og viste det sig så at der intet var, så fik ungen bare lov at tuller
rundt igen....
> Der har lige været en stribe avisartikler om børn og unges selvmord , der
er
> et stigende problem, og man konkluderede at børn ofte får løst deres
> problemer for hurtigt af de voksne, så når de en dag får et stort problem,
> kan de ikke selv tackle det.
> Sådant vil jeg ikke bidrage til.
det vil jeg skam med glæde give dig ret i.... men jeg fastholder dog stadig
at det ene ikke udelukker det andet
> Tag et par terninger og vis hvor svært det er at slå 3 seksere samtidig,
og
> sig at lige så usandsynligt er at en sund ung person, der skal på
> hospitalet, ikke kommer tilbage levende.
det du ikke vil anerkende her er at det handler om et barns total
urealistiske frygt for noget som han et eller andet sted ved ikke vil ske,
men det forhindrer jo alligevel ikke frygten i at overmande ham....
det er jo samme mekanisme der er i gang når forældre får børn indlagt for
noget så banalt som et brækket ben......
sansynlighedsberegning tror jeg helt ærligt ikke vil opnå en fløjtende
fis...
> > det mener jeg skam heller ikke det er..... personligt bestræber jeg mig
på
> > at holde mig til sandheden i alle situationer..... og jeg faker
> ALDRIG!!!*G*
>
> Der var engang en sjov dansk film, der hed "Et døgn uden løgn" om hvor
svært
> det er at undgå falske komplimenter og andre hvide løgne.
tja..... your point beeing?
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
>
| |
Bo Warming (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 17-06-02 21:07 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:JCqP8.60542$N46.2017107@news010.worldonline.dk...
> det du ikke vil anerkende her er at det handler om et barns total
> urealistiske frygt for noget som han et eller andet sted ved ikke vil ske,
> men det forhindrer jo alligevel ikke frygten i at overmande ham....
> det er jo samme mekanisme der er i gang når forældre får børn indlagt for
> noget så banalt som et brækket ben......
> sansynlighedsberegning tror jeg helt ærligt ikke vil opnå en fløjtende
> fis...
Taler vi om urealistisk, fobi-agtig frygt, så gælder ingen regler.
Forældren, typisk moderen, må bruge sin intuition og hjælpe den mer eller
mindre hysteriske unge over hurdlen, så godt som muligt - evt udenfor
biografen, hvor en masse medborgere har krav på ikke at blive forstyrret.
En masse børn kan ikke fatte at en risiko, som gør barnet utryg, er så
urealistisk som at slå seks seksere i træk. Men for mange er det et godt
trick at den voksne taler sandsynligheds-fornuft, som er enkel og ligetil,
og har man et par terninger i lommen, så er det ihvertfald en god
afledningsmanøvre, der leder tankerne over på noget andet end hvad skaber
angst.
> > > det mener jeg skam heller ikke det er..... personligt bestræber jeg
mig
> på
> > > at holde mig til sandheden i alle situationer..... og jeg faker
> > ALDRIG!!!*G*
> >
> > Der var engang en sjov dansk film, der hed "Et døgn uden løgn" om hvor
> svært
> > det er at undgå falske komplimenter og andre hvide løgne.
>
> tja..... your point beeing?
Vi oplever at vi ikke lyver. For vi bagatelliserer løgne, vi kalder hvide
løgne, fx komplimenter,
Er vi bevidste om de nemme uærlige genveje vi skyder, ofte mange gange om
dagen, bliver vi mere overbærende og mindre selvretfærdige
| |
Sabina Hertzum (17-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 17-06-02 21:36 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> wrote in message
news:4krP8.60577$N46.2019811@news010.worldonline.dk...
> Taler vi om urealistisk, fobi-agtig frygt, så gælder ingen regler.
> Forældren, typisk moderen, må bruge sin intuition og hjælpe den mer eller
> mindre hysteriske unge over hurdlen, så godt som muligt - evt udenfor
> biografen, hvor en masse medborgere har krav på ikke at blive forstyrret.
hvilket jeg jo også har foreslået... blot af andre årsaer end du....
> En masse børn kan ikke fatte at en risiko, som gør barnet utryg, er så
> urealistisk som at slå seks seksere i træk. Men for mange er det et godt
> trick at den voksne taler sandsynligheds-fornuft, som er enkel og ligetil,
> og har man et par terninger i lommen, så er det ihvertfald en god
> afledningsmanøvre, der leder tankerne over på noget andet end hvad skaber
> angst.
nu mener jeg ikke at en afledningsmanøvre er hensigtsmæssig i netop min
situation... min søn er ikke dum... han har oplevet mig indlagt adskillige
gange efterhånden og ved godt at jeg kommer hjem igen..... jeg vil langt
hellere omfavne hans angst og forklare ham det på en måde han kan
forstå......
> Vi oplever at vi ikke lyver. For vi bagatelliserer løgne, vi kalder hvide
> løgne, fx komplimenter,
> Er vi bevidste om de nemme uærlige genveje vi skyder, ofte mange gange om
> dagen, bliver vi mere overbærende og mindre selvretfærdige
jeg gentager... jeg bestræber mig på at tale sandt i alle situationer....
hvis mine veninder fisker efter komplimenter og jeg ikke mener som de gør
får de det ganske enkelt råt for usødet*G* naturligvis taler jeg ikke
bevidst for at såre........
--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
>
| |
Henning (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 07-06-02 21:56 |
|
Nielsen <dj-zivago@mailbox.as> skrev i en meddelelse
news:788628a3.0206071143.1a68258b@posting.google.com...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:<3cfe10fb$0$8944$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
>> Når jeg møder "grædende kvinder"i sådanne situationer
>> som her, bliver jeg agressiv, fordi jeg føler at kvinden
>> gennem tårer vil have magten over mig ( ikke nødvendigvis
>> bevidst fra kvindens side)
snip
> Og kvinder der græder, er heller ikke dårligere
> mennesker end andre. Tårer er altså en naturlig reaktion på følelser.
Hvem har talt om dårligere mennesker?
Jeg taler om mine følelsesmæssige reaktione.
Jeg har ikke talt om at følelser ikke var valide, men
i visse situationer irationelle.
MVH
Henning
| |
Michael (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : Michael |
Dato : 05-06-02 21:12 |
|
> Hvis jeg så finder ud af at jeg gerne vil sætte en ende på
> forholdet...hvordan skal man så gøre det? jeg er selv blevet droppet en
hel
> del gange, men jeg har aldrig synes at det har været en god måde...og der
> hvor det har været en okay måde....havde forholdene ikke været mere end
> <14dage... så er der jo ikke rigtigt nogle følelser i det...
>
> Har du/i nogle råd på det punkt? her er jeg nemlig også i vildrede...
Hej igen.
Jeg tror ærlig talt ikke der er nogen måde at bryde op med sin partner på
når I har haft en længere forhold. Jeg kan ikke se hvordan det skulle være.
Men hvis I snakker om det, bliver I måske "enige" om at stoppe.?
Jeg tror ikke der er nogen vej uden om, I bliver nødt til at snakke det
ordentligt igennem. I kan jo ikke læse hinandens tanker, selvom det nu kunne
være rart en gang i mellem :))
Mvh
Michael
| |
SteenStilling (05-06-2002)
| Kommentar
Fra : SteenStilling |
Dato : 05-06-02 10:02 |
|
"Kaos" skrev d. 05-06-02 07:42 dette indlæg :
> Jeg er en 19 årig dreng som efterhånden har været sammen med min
kæreste i
> 2år, det er lang tid, ja faktisk meget lang tid...men her på det
sidste jeg
> jeg kommet til at tænke over nogle ting...
>
> Først lige lidt om hvordan vi har det sammen...
>
> Vi ar meget svært ved at snakke i telefon sammen, vi komme tit om og
skændes
> i telefonen, og nogle gange(ofte) tror jeg at det er min skyld...det
er
> nogle småting, men de kan gå mig otrolig meget på...
>
> Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
>
> jeg er et meget trykheds søgende menneske og vil gerne hele tiden vide
hvor
> jeg har folk, hvilket gør nogle ting svære, men jeg har dog forbedret
mig
> meget...
>
> Til problemet:
>
> Jeg ved ikke helt om jeg elsker hende mere, jeg er bange for at vores
> forhold er blevet en vane, og at det så er derfor vi er sammen, jeg er
bange
> for at jeg spilder min tid...
> Jeg er selv ikke god til det der med at fortælle min kæreste at jeg
godt vil
> have at vi stoppe mit forhold, en af grundene er selvfølgelig at jeg
ikke
> ved om det er det jeg vil, men samtidigt gør det, det ikke nemmere at
hver
> gang hun ikke føler at jeg er så hengivende som jeg plejer begynder
hun at
> græde og det er ikke en rar fornemmelse(det tror jeg alle kender)...
>
> Jeg ved godt at det er er lidt at et vildrede brev, men jeg håber at
nogle
> vil prøve at hjælpe mig og evt. dele nogle erfaringer med mig...
>
> Alle spørgsmål er velkommende
>
> Jeg håber snart at høre fra Jer...
>
> /Kaos
>
> PS: jeg vælger at spørge her, istedet for mine venner da de ikke er
> objektive, alle jeg kender set vores forhold som et forbillede for
hvordan
> et forhold skal være, det blev desværre også nævnt i avisen
fornyligt...
> håber at i kan hjælpe...
>
>
Hej....
Hvis du ikke ved om et forhold er blevet en vane eller om du overhovedet
elsker pigen, så er der kun et svar på dit spørgsmål.....for jeres
begges skyld, burde du fortælle hende om dine følelser. At være ærlig og
fortælle hudløst hvordan du har det, er det bedste for forholdet. Kan
jeres forhold ikke klare at, du er ærlig og ikke ved hvad du vil lige
pt. skulle i nok ikke ses mere.
Du skal også tænke på hendes følelser. Du ved ikke om hun tænker på
nøjagtigt det samme som du gør.
Så få talt om problemerne før det er for sent og i begge får "a broken
heart"
Håber det er en lille hjælp.
Du skal huske du kun lever en gang. Det er måske dit første rigtige
længerevarende forhold. ´
Husk på, at hun måske vil have : hund volvo og stort hus på landet med
masser af børn....er du parat til at give hende det nu?
Lad være med at binde dig før du er mere end 100% sikker på, at du vil
blive og ikke bundet på hænder og føder*S*
Pas på dig selv og tænk også på hende og hvad hun vil have. Det skulle
meget gerne passe sammen med det, du gerne vil have også.....
Med venlig hilsen
Stilling
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Kaos (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 07-06-02 05:59 |
|
> Hej....
> Hvis du ikke ved om et forhold er blevet en vane eller om du overhovedet
> elsker pigen, så er der kun et svar på dit spørgsmål.....for jeres
> begges skyld, burde du fortælle hende om dine følelser. At være ærlig og
> fortælle hudløst hvordan du har det, er det bedste for forholdet. Kan
> jeres forhold ikke klare at, du er ærlig og ikke ved hvad du vil lige
> pt. skulle i nok ikke ses mere.
> Du skal også tænke på hendes følelser. Du ved ikke om hun tænker på
> nøjagtigt det samme som du gør.
> Så få talt om problemerne før det er for sent og i begge får "a broken
> heart"
> Håber det er en lille hjælp.
Jamen det er det da helt sikkert, men som jeg skriver er dette meget svært,
når hun begynder at græde hvis vi snakker om noget der fører i den
retning...
> Du skal huske du kun lever en gang. Det er måske dit første rigtige
> længerevarende forhold. ´
> Husk på, at hun måske vil have : hund volvo og stort hus på landet med
> masser af børn....er du parat til at give hende det nu?
> Lad være med at binde dig før du er mere end 100% sikker på, at du vil
> blive og ikke bundet på hænder og føder*S*
Puha...ingen ting af det til min endnu*ss*
> Pas på dig selv og tænk også på hende og hvad hun vil have. Det skulle
> meget gerne passe sammen med det, du gerne vil have også.....
I will
/Max
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 18:58 |
|
"Kaos" <maxses@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d003da8$0$8988$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa
> Jamen det er det da helt sikkert, men som jeg skriver er dette
meget svært,
> når hun begynder at græde hvis vi snakker om noget der fører i
den
> retning...
Hvorfor er det svært, når hun begynder at græde?
Hendes gråd er ikke dit ansvar ej heller noget, du skal gøre
noget ved. Den er bare, som et udtryk for at det i snakker om
gør hende ked af det. Det kan du ikke håndtere?
Hvis ikke du kan det, hvordan kan du så overhovedet begynde at
fantasere om, at hun skal forsøge at forholde sig til dine
følelser? Indoptage dem og acceptere, at det er de følelser du
har?
Det er end ikke sikkert, at hun græder fordi hun ikke vil af med
dig. Har du tænkt over det?
Det kan godt være at hun græder, fordi et brud med en man holder
af sagtens kan være smertefuldt selvom man ved, at det er til det
bedste i det lange løb.
Du bliver irriteret over hendes gråd og føler dig på en eller
anden måde skyldig. Du vil have hende til at lade være med at
græde, fordi *du* ikke kan forholde dig til et menneske som er
ked af det. Men hun bliver ked af det, når du siger eller gør de
ting du gør og det kommer altså til udtryk i gråd. Skal du så
lade være med at sige og gøre de ting du siger og gør, fordi hun
bliver ked af det, ligesom du mener at hun skal lade være med at
græde, fordi det gør dig irriteret? Det holder ikke vel? Det
kan du vel godt se.
Man kan ikke pålægge andre at lade være med at gøre ting, som man
ikke bryder sig om af den ene eller den anden årsag. Man kan
ægre sig og ønske at de reagerede anderledes, men det er altså
ikke noget man kan styre. Du kan derimod styre, hvordan du selv
reagerer.
Nok så mange mænd og kvinder kan sidde her og give dig ret i, at
din kæreste gør noget som hun ikke burde, men det kommer du
absolut ingen vegne af. Den eneste du har direkte magt til at
ændre på i dette liv, det er altså dig selv. Så det er faktisk
*dig* som må lære en anden måde at håndtere hendes gråd på. Hvem
ved, det kan endda være at hun rent faktisk holder op med at
græde, hvis du reagerer anderledes på hendes gråd end du plejer.
Mange hilsner
Puk
| |
Gudrun (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Gudrun |
Dato : 07-06-02 23:30 |
|
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> ulejligede sig med
at skrive:
>Nok så mange mænd og kvinder kan sidde her og give dig ret i, at
>din kæreste gør noget som hun ikke burde, men det kommer du
>absolut ingen vegne af. Den eneste du har direkte magt til at
>ændre på i dette liv, det er altså dig selv. Så det er faktisk
>*dig* som må lære en anden måde at håndtere hendes gråd på. Hvem
>ved, det kan endda være at hun rent faktisk holder op med at
>græde, hvis du reagerer anderledes på hendes gråd end du plejer.
Kloge ord Puk *S*...
Jeg tror Puk kan have meget ret i det sidste - måske reagerer hun
anderledes, hvis du igen begynder at håndtere de situationer hvor hun
græder på en anden måde...
Knus Gudrun
| |
Kasper L (06-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kasper L |
Dato : 06-06-02 08:23 |
|
Hej Kaos...
Først vil jeg lige sige at jeg er en pige...(Skriver bare fra min kærestes
brugernavn)!! :)
> Jeg er en 19 årig dreng som efterhånden har været sammen med min kæreste i
> 2år, det er lang tid, ja faktisk meget lang tid...
Jeg er 18 år og har selv kommet sammen med min kæreste, som er nogle år
ældre end mig, i 2½ år.
> Vi ar meget svært ved at snakke i telefon sammen, vi komme tit om og
skændes
> i telefonen, og nogle gange(ofte) tror jeg at det er min skyld...det er
> nogle småting, men de kan gå mig otrolig meget på...
Prøv at overveje hvad det er du siger eller gør, som påvirker jer til at
blive uvenner...Lad i det hele taget være med at snakke i telefon sammen,
det er vel nødvendigt at have lange samtaler. Hvis I skal aftale at være
sammen eller sådan noget, så gør det kort eller skriv en besked, der er
ingen grund til at fremtvinge et skænderi.
>Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
Så tag til fest uden hende...du skal IKKE sætte dig ned og sige at du gerne
vil i byen selv engang imellem, det vil KUN gøre hende ked af det (medmindre
hun har samme ønske) Spørg hende ikke direkte, men gør istedet det, at hvis
hun en fredag aften skal på arbejde, til familie tam-tam eller et eller
andet, så lad som om at du i sidste øjeblik har fundet ud af at du skal i
byen. Du må ikke fortælle hende at det muligvis var dit forslag, men læg op
til at du blev lokket med af vennerne. Det skal bare ikke være i et tilfælde
hvor at hun kan snige sig udenom. En aften hvor hun måske skal bruge til på
at læse til eksamen etc., hvor hu alligevel kan drope det og tage med.
Når du så kommer hjem og det var været den røvfedeste bytur nogensinde, så
lad være med at sige det til hende, bare lad som om at det var meget sjovt,
men ikke noget udover det sædvanelige. Lyv ikke overfor hende og sig at det
slet ik vare det samme uden hende. Hvis hun endelig spørg, så bare sig at
det var noget andet uden hende.
Hvem ved, måske syntes du slet ik når du kommer hjem, at det var fedt uden
hende...
> Jeg ved ikke helt om jeg elsker hende mere, jeg er bange for at vores
> forhold er blevet en vane, og at det så er derfor vi er sammen, jeg er
bange
> for at jeg spilder min tid...
Når mig og min kæreste har haft sådan nogle perioder, så har vi været væk
fra hinanden i noget tid, det har hjulpet at komme til at savne hinanden. I
skal ikke holde pause eller sådan noget, men sig til hende at du først har
tid til at se hende om 5 dage pga. skole/arbejde whatever... Foreslå hende
at i efter de 5 dage laver et eller andet hyggeligt sammen, tar i biografen,
ud at spise eller hvad I plejer at lave når I rigtig skal hygge. Vis at du
har savnet hende, hvilket du forhåbentlig har. Når hun ringer og vil snakke
fordi I ikke har set hinanden hele dagen i løbet af de 5 dage, så tag ik
telefonen, men sig at du har "glemt" den hjemme hos en af dine venner, som
sæføli er med på det hele. Du er nødt til at fortælle din bedste ven, som
ikke sladrer, hvordan du har det. Det forbillede-halløj dur ik. Men lad være
med at fortælle dem allesammen.
> Jeg er selv ikke god til det der med at fortælle min kæreste at jeg godt
vil
> have at vi stoppe mit forhold, en af grundene er selvfølgelig at jeg ikke
> ved om det er det jeg vil, men samtidigt gør det, det ikke nemmere at hver
> gang hun ikke føler at jeg er så hengivende som jeg plejer begynder hun at
> græde og det er ikke en rar fornemmelse(det tror jeg alle kender)...
Prøv at overveje hvad det er du vil savne hvis I pludselig ik er sammen
mere? Er det flere dårlige end gode ting?
Med hensyn til hele grædeseancen er det ikke noget hun gør for at have
magten over dig. Det er sandsynligvis fordi hun er ked af det. Luk øjnene
for at hun græder, hun skal ikke slippe for at få sandheden af vide fordi
hun begynder at græde. Tro ikke at det er for at få magt...medmindre I
skændes om noget fuldstændigt latterlig og hun så begynder at stortude.
> Jeg ved godt at det er er lidt at et vildrede brev, men jeg håber at nogle
> vil prøve at hjælpe mig og evt. dele nogle erfaringer med mig...
Jeg håber at høre fra dig om du kan bruge det jeg har skrevet.
| |
Kaos (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 07-06-02 06:12 |
|
> Hej Kaos...
> Først vil jeg lige sige at jeg er en pige...(Skriver bare fra min kærestes
> brugernavn)!! :)
Helt okay*s*
> Prøv at overveje hvad det er du siger eller gør, som påvirker jer til at
> blive uvenner...Lad i det hele taget være med at snakke i telefon sammen,
> det er vel nødvendigt at have lange samtaler. Hvis I skal aftale at være
> sammen eller sådan noget, så gør det kort eller skriv en besked, der er
> ingen grund til at fremtvinge et skænderi.
Det der ofte gør at jeg bliver sur på hende er at hun tit ikke gør det som
hun havde sagt at hun gør...eller at hun glemmer at fortælle mig at vi lige
skal et eller andet...også for jeg det at vide dagen før...
Det med ikke at snakke så meget i telefon sammen er en god idé, men vi har
prøvet at holde pause, og det gik ikke så godt, for hun ringede hele tiden
til mig, og så var der jo ikke meget pause i det...og jeg var ikke klar til
at fortælle hende at hun skulle skride ad h til...
min frygt her er at jeg lige nettop nu er kommet til at tænke på, hvad nu
hvis det er fordi vi i virkeligheden ikke har mere at sige til hinanden?
Jeg prøver lige at stille det op...
Når vi snakker i telefon sammen har vi ikke noget at snakke om, og bliver
derfor irreteret over det, uden at vide hvad det er.
Når vi så er sammen kommer der selvfølgelig også altid sine tvister...men
måske er de ikke så store og ødelæggende fordi når man er sammen kan man
altid fornøje sig med hinanden, ja altså sex...ikke ludo*ss*
> >Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
>
> Så tag til fest uden hende...du skal IKKE sætte dig ned og sige at du
gerne
> vil i byen selv engang imellem, det vil KUN gøre hende ked af det
(medmindre
> hun har samme ønske) Spørg hende ikke direkte, men gør istedet det, at
hvis
> hun en fredag aften skal på arbejde, til familie tam-tam eller et eller
> andet, så lad som om at du i sidste øjeblik har fundet ud af at du skal i
> byen. Du må ikke fortælle hende at det muligvis var dit forslag, men læg
op
> til at du blev lokket med af vennerne. Det skal bare ikke være i et
tilfælde
> hvor at hun kan snige sig udenom. En aften hvor hun måske skal bruge til
på
> at læse til eksamen etc., hvor hu alligevel kan drope det og tage med.
> Når du så kommer hjem og det var været den røvfedeste bytur nogensinde, så
> lad være med at sige det til hende, bare lad som om at det var meget
sjovt,
> men ikke noget udover det sædvanelige. Lyv ikke overfor hende og sig at
det
> slet ik vare det samme uden hende. Hvis hun endelig spørg, så bare sig at
> det var noget andet uden hende.
> Hvem ved, måske syntes du slet ik når du kommer hjem, at det var fedt uden
> hende...
det var da en god idé*s* tak...*s*
> > Jeg ved ikke helt om jeg elsker hende mere, jeg er bange for at vores
> > forhold er blevet en vane, og at det så er derfor vi er sammen, jeg er
> bange
> > for at jeg spilder min tid...
>
> Når mig og min kæreste har haft sådan nogle perioder, så har vi været væk
> fra hinanden i noget tid, det har hjulpet at komme til at savne hinanden.
I
> skal ikke holde pause eller sådan noget, men sig til hende at du først har
> tid til at se hende om 5 dage pga. skole/arbejde whatever... Foreslå hende
> at i efter de 5 dage laver et eller andet hyggeligt sammen, tar i
biografen,
> ud at spise eller hvad I plejer at lave når I rigtig skal hygge. Vis at du
> har savnet hende, hvilket du forhåbentlig har. Når hun ringer og vil
snakke
> fordi I ikke har set hinanden hele dagen i løbet af de 5 dage, så tag ik
> telefonen, men sig at du har "glemt" den hjemme hos en af dine venner, som
> sæføli er med på det hele. Du er nødt til at fortælle din bedste ven, som
> ikke sladrer, hvordan du har det. Det forbillede-halløj dur ik. Men lad
være
> med at fortælle dem allesammen.
Jahhh...det med pause har jeg skrevet ovenfor...ikke en god ting*s*
> > Jeg er selv ikke god til det der med at fortælle min kæreste at jeg godt
> vil
> > have at vi stoppe mit forhold, en af grundene er selvfølgelig at jeg
ikke
> > ved om det er det jeg vil, men samtidigt gør det, det ikke nemmere at
hver
> > gang hun ikke føler at jeg er så hengivende som jeg plejer begynder hun
at
> > græde og det er ikke en rar fornemmelse(det tror jeg alle kender)...
>
> Prøv at overveje hvad det er du vil savne hvis I pludselig ik er sammen
> mere? Er det flere dårlige end gode ting?
> Med hensyn til hele grædeseancen er det ikke noget hun gør for at have
> magten over dig. Det er sandsynligvis fordi hun er ked af det. Luk øjnene
> for at hun græder, hun skal ikke slippe for at få sandheden af vide fordi
> hun begynder at græde. Tro ikke at det er for at få magt...medmindre I
> skændes om noget fuldstændigt latterlig og hun så begynder at stortude.
Det er vil jeg også gerne...det er bare så svært at sidde og lukke øjnene
for det
> > Jeg ved godt at det er er lidt at et vildrede brev, men jeg håber at
nogle
> > vil prøve at hjælpe mig og evt. dele nogle erfaringer med mig...
>
/Kaos
| |
Puk (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 07-06-02 19:17 |
|
"Kaos" <maxses@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d0040ad$0$8943$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa
> Det der ofte gør at jeg bliver sur på hende er at hun tit ikke
gør det som
> hun havde sagt at hun gør...eller at hun glemmer at fortælle
mig at vi lige
> skal et eller andet...også for jeg det at vide dagen før...
Det må du jo så fortælle hende. Og det i vendinger der ikke er
til at forstå (ja forudsat at du vælger at forsøge at blive i
forholdet).
Det er faktisk meget enkelt. Du fortæller hende, at hun ikke
skal lægge planer på dine vegne uden at spørge dig først. Altså:
"Hør her, jeg vil ikke have at du lægger planer på mine vegne
uden dig. Jeg bliver irriteret over det, for jeg vil gerne kunne
råde over min egen tid og selv tage stilling til, hvad jeg ønsker
at lave." Så enkelt faktisk. Ingen diskussion. Lægger hun op
til at ville diskutere det, så må du skære igennem og gøre hende
klart, at det ikke er til diskussion.
Gør hun det så alligvel, altså meddeler dig at imorgen skal i
sådan og sådan, så siger du ganske enkelt, at det vil du ikke
(uanset om du så faktisk ikke ville have noget imod det). Du
minder hende om, hvad du har fortalt hende og hvis hun brokker
sig så siger du igen, at det ikke er til diskussion. Spørger
hun, hvad hun skal sige til dem hun har lovet at i skal være
sammen med, så siger du ganske enkelt, at det må hun selv finde
ud af, når hun nu så fint selv fandt ud af at "melde dig til".
Det kan godt være, at det giver en umiddelbar konflikt at gøre
disse ting, men i det lange løb så er det ikke holdbart at du
bare bliver ved med at føje dig. Og hun skal nok lære det, hvis
du siger fra klart nok.
> Det med ikke at snakke så meget i telefon sammen er en god idé,
men vi har
> prøvet at holde pause, og det gik ikke så godt, for hun ringede
hele tiden
> til mig, og så var der jo ikke meget pause i det...og jeg var
ikke klar til
> at fortælle hende at hun skulle skride ad h til...
Der er faktisk en middelvej mellem at sige til en person, at de
skal skride ad heleved til og så at snakke med dem i telefonen
hver eneste dag.
Hvis du reelt ikke vil tale i telefon med hende, så må du jo sige
det og stå fast på det. Hvis hun ringer alligevel så kan du
vælge om du vil lade være med at tage telefonen (nummerviser du
ved) eller om du vil tage den og ikke sige meget mere end, at i
har en aftale og den forventer du, at hun holder for så at sige
farvel og lægge på.
> min frygt her er at jeg lige nettop nu er kommet til at tænke
på, hvad nu
> hvis det er fordi vi i virkeligheden ikke har mere at sige til
hinanden?
Det kan jo være at det er sådan det forholder sig.
> Jeg prøver lige at stille det op...
> Når vi snakker i telefon sammen har vi ikke noget at snakke om,
og bliver
> derfor irreteret over det, uden at vide hvad det er.
Med andre ord, det er ikke som det plejede at være, da i fandt
sammen, for dengang kunne i sikkert bruge timer på at snakke om
"ingenting". Hvis i laver alting sammen og snakker i telefonen
hver dag, så kan jeg egentlig godt forstå, at i ikke har noget at
snakke om. I oplever jo intet hver for sig og i har ingen tid
til at gøre jer nogle tanker alene.
> Når vi så er sammen kommer der selvfølgelig også altid sine
tvister...men
> måske er de ikke så store og ødelæggende fordi når man er
sammen kan man
> altid fornøje sig med hinanden, ja altså sex...ikke ludo*ss*
Vil du lade dig nøje med sex?
> det var da en god idé*s* tak...*s*
Næh det synes jeg ikke det var. Jeg synes du skal sige tingene
som de er. Hvis du er nødt til at rende rundt og lade som om,
snige dig til forskellige ting osv i den dur, så vil du i længden
alligevel ikke føle dig specielt godt tilpas.
Du virker (undskyld jeg siger det) sindsygt konfliktsky. Du er
så bange for, at hun skal blive ked af det, vred, irriteret osv,
at du simpelthen sætter dig med hænderne i skødet. Det bliver
ingen af jer lykkeligere af. Så mand dig dog op og sig tingene
som de er. Sig fra højt og tydeligt, når det er det du føler
for. Og sig til lige så højt og tydeligt, når det er det du
føler for. Ikke alene vil du få større respekt for dig selv, det
vil din kæreste faktisk også..........hvis hun ikke gør det, så
ender i nok med at gå fra hinanden, men så vil det jo også være
klart til det bedste.
Der er intet forhold der kan forsvare, at man er nødt til at lyve
om, hvad man foretager sig, hvad man har lyst til og hvordan man
har det. INTET !
> Jahhh...det med pause har jeg skrevet ovenfor...ikke en god
ting*s*
Det kommer jo faktisk an på dig selv ! Hvis du ønsker en pause,
så er det jo altså også op til dig, at gøre noget ved det. Og
igen betyder det så, at du er nødt til at sige fra.
Det kan godt være at hun bliver ked af det og begynder at græde,
men so be it ! Ingen af jer bliver lykkelige af, at du render
rundt og ikke tør stå op for dig selv og det du føler for. Så
tag dig sammen og gør det. Hendes gråd er ikke dit ansvar. Den
er et udtryk for hendes følelser og dem har hun ret til præcis
som du har til dine.
> Det er vil jeg også gerne...det er bare så svært at sidde og
lukke øjnene
> for det
Det kommer vel i realiteten an på, hvor meget du holder af både
hende og dig selv.
Egentlig mener jeg, at du kan sammenligne det du foretager dig
lige nu med en slags tortur.
Du siger og gør ting, der gør hende ked af det. Når hun så er
ked af det, så trækker du det i dig igen for så blot at gentage
det i en anden form på et andet tidspunkt. Du er uklar i dine
meldinger, når du ikke står fast på det du siger og gør.
Det ville faktisk være langt bedre for både dig og hende, hvis du
mandede dig op til at sige det som det er een gang for alle. Du
kan sagtens sige til hende, at du godt kan forstå, at hun er ked
af det og at det ønsker du selvfølgelig ikke, men du ønsker
heller ikke at tingene skal fortsætte som de er og derfor er du
nødt til at gøre som du gør.
Mange hilsner
Puk
| |
Brian (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Brian |
Dato : 07-06-02 00:22 |
|
"Kaos" <maxses@hotmail.com> wrote in message news:adkbs5$cb3$1@sunsite.dk...
> Jeg er en 19 årig dreng som efterhånden har været sammen med min kæreste i
> 2år, det er lang tid, ja faktisk meget lang tid...men her på det sidste
jeg
> jeg kommet til at tænke over nogle ting...
Hey! Det er sgu ikke dumt at tænke lidt over livet i ny og næ! Det betaler
sig faktisk, så bliv endelig ved med det!
> Vi ar meget svært ved at snakke i telefon sammen, vi komme tit om og
skændes
> i telefonen, og nogle gange(ofte) tror jeg at det er min skyld...det er
> nogle småting, men de kan gå mig otrolig meget på...
Er i weakendkærester? Siden I snakker så meget i telefon? Sig at du ikke
gider snakke med hende, når hun køre det der skyld og skamspil med dig i
telefonen. Sig at I må snakke på et andet tidspunkt!
>
> Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
>
Når du siger alene mener du så hver for sig, eller I 2 sammen uden venner?
> jeg er et meget trykheds søgende menneske og vil gerne hele tiden vide
hvor
> jeg har folk, hvilket gør nogle ting svære, men jeg har dog forbedret mig
> meget...
Det er vel rimeligt nok og især i de unge år tror jeg.
> Til problemet:
HIHI ja tak! *ggg*
> Jeg ved ikke helt om jeg elsker hende mere, jeg er bange for at vores
> forhold er blevet en vane, og at det så er derfor vi er sammen, jeg er
bange
> for at jeg spilder min tid...
Hmmm det gør du måske også, eller så skal du bare til at lære, at kvinder
kan man bare ikke forstå. Det er ikke noget vi her i gruppen kan svare
på, men derimod noget du skal snakke med dig selv om. Det kan være svært at
tage skridtet til at bryde fordi du godt på den ene side kan være vokset fra
hende, men på den anden elsker du hende stadig. Stol på dig selv i det spil!
> Jeg er selv ikke god til det der med at fortælle min kæreste at jeg godt
vil
> have at vi stoppe mit forhold, en af grundene er selvfølgelig at jeg ikke
> ved om det er det jeg vil, men samtidigt gør det, det ikke nemmere at hver
> gang hun ikke føler at jeg er så hengivende som jeg plejer begynder hun at
> græde og det er ikke en rar fornemmelse(det tror jeg alle kender)...
jep det gør vi. Kvindens ikke så hæmmelige hæmmelige våben det med at græde!
Det virker sgu. *ggg* Hun har fået dig godt trænet op i skylden og skammen
og samvitighedens jærngreb. Du skal først bryde ud af hendes finmaskede
rænkespil, som kun vore dejlige kvinder kan hækle det rundt om os. Jeg ved
jeg får tæsk for det her. *ggg* Du har på en eller anden måde brug for at
være alene et sted hvor hverken hun eller samvitigheden kan nå dig. Bare i
en kortere periode! Hun græder sikkert også fordi hun måske selv føler hvor
det bære hen ad og hun jo står i samme situation som du. Var du f.eks.
hendes første kæreste? Du ved sådan rigtigt?
>
> Jeg ved godt at det er er lidt at et vildrede brev, men jeg håber at nogle
> vil prøve at hjælpe mig og evt. dele nogle erfaringer med mig...
Ok den bløde måde først: *ggg*
Du skal føle efter hvad du selv inderst inde mener og gøre noget ved det.
Den alternative beskrivelse:
Kvinder alle uden undtagelse er sindssyge og vi er sindssyge efter dem!!!
KH. Brian
| |
Kaos (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 07-06-02 06:20 |
|
> > Vi går stort set aldrig til fest alene, og det keder mig nok lidt...
> >
> Når du siger alene mener du så hver for sig, eller I 2 sammen uden venner?
Jeg mener sådan at jeg går f.eks. i byen med mine venner...uden hende*s*
> > jeg er et meget trykheds søgende menneske og vil gerne hele tiden vide
> hvor jeg har folk, hvilket gør nogle ting svære, men jeg har dog forbedret
mig
> > meget...
> Hmmm det gør du måske også, eller så skal du bare til at lære, at kvinder
> kan man bare ikke forstå. Det er ikke noget vi her i gruppen kan svare
> på, men derimod noget du skal snakke med dig selv om. Det kan være svært
at
> tage skridtet til at bryde fordi du godt på den ene side kan være vokset
fra
> hende, men på den anden elsker du hende stadig. Stol på dig selv i det
spil!
Nej kvinder kan man ikke forstå*s* men nogle gange kan de jo ikke engang
forstå sig selv*G*
Det er jo svært at stole på sig selv når man vil 2 ting...jeg ved godt at
det er op til mig, men det er jo pokkers svært...
> jep det gør vi. Kvindens ikke så hæmmelige hæmmelige våben det med at
græde!
> Det virker sgu. *ggg* Hun har fået dig godt trænet op i skylden og skammen
> og samvitighedens jærngreb. Du skal først bryde ud af hendes finmaskede
> rænkespil, som kun vore dejlige kvinder kan hækle det rundt om os. Jeg ved
> jeg får tæsk for det her. *ggg* Du har på en eller anden måde brug for at
> være alene et sted hvor hverken hun eller samvitigheden kan nå dig. Bare i
> en kortere periode! Hun græder sikkert også fordi hun måske selv føler
hvor
> det bære hen ad og hun jo står i samme situation som du. Var du f.eks.
> hendes første kæreste? Du ved sådan rigtigt?
Ja det var jeg faktisk, kan det have noget at gøre med de ubetingede bundene
tanker hun har til mig?
....det var jo et rimelig vigtig fakta som jeg glemte...undskyld
allesammen....
> Ok den bløde måde først: *ggg*
> Du skal føle efter hvad du selv inderst inde mener og gøre noget ved det.
Hvad skal man stole på? 'hjertet' eller 'hjernen'?*s*
> Den alternative beskrivelse:
> Kvinder alle uden undtagelse er sindssyge og vi er sindssyge efter dem!!!
>
Det er jo også en måde at udlægge det på
/Kaos
| |
Kaos (07-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kaos |
Dato : 07-06-02 06:26 |
|
Hej Allesammen*s*
Mange mange tak for den store interesse i har vist indtil vidre, det har
været dejligt og lærrigt og læse jeres diskutioner...
Det jeg har udledt at dette er ca. det sammen som før:
At jeg må gøre op med mig selv og være hård hvis det er det der skal til.
Men det jeg har lært at nogle bedre måder at forstår tingene på...især(ikke
fordi jeg forstår det helt) men jeg har nogle meninger om hvorfor
piger/kvinder græder, både fra den ene og den anden side*s*
Det skal lige siges at jeg ikke har valgt at kommentere diskutionen om gråd
da jeg ikke ved noget om det*s*
Men tak for hjælpen, og kom endelig med flere inputs hvis i kommer på
noget*s*jeg vil også prøve at holde jer lidt opdaterede om hvordan jeg har
det med forholdet og om hvad jeg finder ud af*s*
/kaos
| |
|
|