|
|
 | 14-dages returret Fra : Henrik |
Dato : 16-01-02 18:29 |
|
Hej
Jeg har købt en harddisk via internettet. Denne virkede ikke, og jeg sendte
den derfor tilbage med besked om, at hvis der ikke var fejl ved den, ville
jeg have min penge tilbage (og derved udnytte min 14-dages returret).
De sendte mig en ny, med besked om, at der var en fejl på den første.
Imidlertid har den nye præcis det samme problem. Jeg sendte den tilbage
igen, med samme besked om, at jeg ville have mine penge igen, hvis der ikke
var noget galt med harddisken.
Jeg har nu fået den tilbage med besked om, at der intet er galt med den, men
den virker fortsat ikke i min computer.
Min spørgsmål er derfor, om der gælder en ny 14-dages returret eller om
forhandleren har gjort den første 14 dages returret illusorisk ved at sende
en ny harddisk istedet for på dette tidspunkt at give mig pengene tilbage?
Mvh
Henrik
| |
KC (16-01-2002)
 | Kommentar Fra : KC |
Dato : 16-01-02 23:20 |
|
De relevante regler finder du i forbrugeraftalelovens kapitel 4.
Reglerne er en undtagelse til den almindelige regel om at aftaler er
bindende.
Reglerne giver ikke direkte hjemmel til at fortrydelsesretten udskydes, mens
afhjælpning pågår.
Det følger derimod af reglerne, at fortrydelsesretten udskydes, hvis
oplysning om fortrydelsesret ikke gives af sælger.
Henset til at reglerne er en undtagelse fra dansk rets almindelige princip
om, at aftaler binder samt til, at §11 udtrykkeligt nævner "eller det første
parti heraf i hænde" må fristen altid regnes fra den 1. modtagelse af en
vare, uanset at denne er mangelfri.
I dit tilfælde vil jeg derfor mene, at fortrydelsesretten gælder fra du 1.
gang modtog en harddisk. På dette tidspunkt angav du, at du HVIS varen var
mangelfri ønskede at gøre brug af fortrydelsesretten. Imidlertid var varen
mangelfuld, hvorfor du ikke kan anses at have opfyldt tidsbetingelsen mht.
14 dage.
KC
------------------
§ 11. Vil køberen efter køb af varer, jf. § 10, stk. 1, bruge
fortrydelsesretten, skal han senest ugedagen efter, at han har fået varen
eller det første parti heraf i hænde, tilbagesende eller tilbagegive det
modtagne til sælgeren. Benytter køberen forsendelse, er det tilstrækkeligt,
at han inden fristens udløb har overgivet det modtagne til en fragtfører,
som har påtaget sig forsendelsen til sælgeren. Køberen kan endvidere bruge
fortrydelsesretten ved at undlade at modtage eller indløse sælgerens
forsendelse.
Stk. 2. Fortrydelsesretten er betinget af, at varen overgives til sælgeren
på dennes forretningssted i væsentlig samme stand og mængde, hvori den var,
da køberen fik den i hænde. § 8, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Har køberen betalt helt eller delvis, skal sælgeren tilbagebetale
det modtagne, så snart han har modtaget varen og haft lejlighed til at
undersøge den.
Stk. 4. Omkostningerne ved varens tilbagesendelse til sælgeren påhviler
køberen.
| |
|
|