/ Forside/ Interesser / Videnskab / Biologi / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biologi
#NavnPoint
ans 3767
dova 3103
creamygirl 2971
molokyle 2669
arne.jako.. 2646
paperboy 2592
natmaden 2549
Gambrinus 2140
timeglas 1508
10  berpox 1040
Svampeåret på Sjælland 2005
svampe.arne har modtaget 5 point for dette tip
Fra : svampe.arne
Vist : 1051 gange

Dato : 10-05-05 22:17

Svampeåret på Sjælland 2005

Ved Anne Storgaard

Vinter/forår

Året startede med en meget mild januar måned, hvor der blev samlet mange af det sene efterårs svampe. Selv kantarellerne var stadig fremme. Den seneste indberetning til Mykomarathon af Tragt-Kantarel er fra den 9. februar 2005. Godt nok er indberetningen fra Jylland, men vi havde de samme oplevelser på Sjælland. Foreningens projekt Mykomarathon har fået sat gang i indsamlingen af svampe også i vintermånederne. Det mest spændende fund er Benny T. Olsens fund af Håret Judasøre fra Valbyparken og Østre Anlæg i København. Man kan læse mere om arten i Svampe 45, side 44.

I midten af februar kom sneen og kulden, men det betød ikke, at der nu ikke længere var svampe at finde. Man skulle bare grave ihærdigt efter dem. Foreningens tur til Hejede Overdrev den 13. marts foregik i frost og høj sne, men alligevel blev der samlet 26 arter af de 6 turdeltagere. Foruden massevis af den lovede Stor Dukatbæger fandt vi også Orange Skiveskorpe på kviste af ædelgran. Den ser vi ellers ikke så tit. Dagens anden sjældenhed var Kobberrød Lakporesvamp på en stor knækket bøg. Den er blevet fundet her for nogle år siden, men den har det stadig fint. Artsliste fra turen kan interesserede finde på Mykomarathon ved at søge på Hejede Overdrev. Artslister fra turene vil ikke længere blive skrevet direkte til lokalforeningens hjemmeside, men vil kunne søges frem via Mykomarathon.

Sneen nåede at smelte inden påske og de første frugtlegemer af Rynket Klokkemorkel blev fundet på Vestvolden den 23. marts. Efter påske blev vejret tørt, så det var med spænding, at vi tog på tur til Tisvilde Hegn den 17. april. Vejret var smukt og solrigt, men heldigvis havde det fine vejr ikke sat stopper for svampene. Der blev bl.a. fundet Spiselig Stenmorkel, Udbredt Stenmorkel, Kogleskive, Fyrre-Koglehat og Sortbæger om end kun i få eksemplarer og ikke som på den tilsvarende tur i 2004. I alt nåede vi op på 55 arter, og det må siges at være et fint udbytte på en forårsdag.

Det tørre og kølige vejr fortsatte, så ugen efter blev det en ret artsfattig tur til Arboretet i Hørsholm. Kun Nælde-Orangeskive og Bævrerust på Almindelig Ene og Sevenbom blev registreret. Tidligere var her fundet Hus-Blækhat, men vi fandt ingen frugtlegemer, kun filtmåtten. De 5 deltagere fik alligevel en flot tur blandt de mange blomstrende træer og buske.

Det blev lidt bedre på turen til Vestvolden d. 1. maj, selvom det var en af de mindst givtige morkelture, vi endnu har haft. Der blev kun fundet nogle få frugtlegemer af Klor-Bægermorkel og Hætte-Morkel. Til gengæld var der pæne kollektioner af maj måneds svamp 2005 Skællet Stilkporesvamp samt Gul Fløjlsfod og Glimmer-Blækhat. Af andre hatsvampe kan nævns Gulstokket Skærmhat, Gråbrun Mørkhat og Henny Lohse fandt en heksering af meget unge Vårmusseron. I følge Mykomarathon må det være årets første fund på Sjælland.


 
 
Bedømmelse

Fra : slander


Dato : 10-05-05 22:24



Bedømmelse

Fra : valde.


Dato : 10-05-05 22:22



Bedømmelse

Fra : rytmehans


Dato : 10-05-05 22:23



Bedømmelse

Fra : Reset


Dato : 10-05-05 22:34



Bedømmelse

Fra : epidedymittis


Dato : 10-05-05 22:39



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407782
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste