Lidt udenfor emnet, men godt at have i baghovedet
1) Tag ALTID en mekaniker eller anden bilkyndig med ved besigtigelse.
2) Sørg for at have en købs/salgs kontrakt (slutseddel) klar, med alle bilens/købers/sælgers data.
3) Selvom køber lovmæssigt har 3 uger til at omregistrere bilen bør den omregistreres samme dag.
Nogle udnytter folks godhed og kører rundt på sælgers forsikring i mange måneder. Få bilen
omregistreret sammen med køber og undgå at skulle afmelde forsikringer m.m.
4) Køb aldrig bil når det er mørkt, du kan umuligt se alle ridser, revner i ruder m.m. uden lys.
Og nogle udnytter det og siger at de ikke kan mødes om dagen. Tro mig - alle kan om dagen på
ét eller andet tidspunkt, hvis de er seriøse.
5) Tjek altid den originale registreringsattest for navn, reg. nr., hvornår bilen sidst er indreg. m.m.
6) HUSK at ringe og tjekke om der er gæld i bilen. Selv gamle biler kan der være gæld i. Det gøres
ved at ringe op på dette nr.: 86129145 ml. kl. 11-14 og give bilens stel/reg. nr.
7) Tjek også oliestanden/vandstanden i køler/vandpumpe og rust i de bærende dele.
8) Husk at biler med en lille motor eks. Ford Escort 1.1 ikke må have for mange km. hvorimod en
en 1.6, 1.8 eller 2.0 kan køre mange flere km. og stadig være "frisk"
9) Når du køber bil spørg da om ejerforhold (hvor mange ejere), om der er lavet forbedringer m.m.
og om der haves kvitteringer og service bog som er udfyldt. Husk også at tjekke hvornår bilen
igen skal synes da det er vigtigt for bilens pris. Sælger du bil, er det en god idé at have
gjort bilen istand inden salg/fremvisning. De fleste vil ikke købe en beskidt og misvedligeholdt bil.
10) Når du sætter din bil til salg er det en god idé at sætte prisen et par tusinde kroner højere end
forventet salgspris da de fleste "prutter" og har din bil nogle fejl og mangler kan dette beløb
"dække" prisen ved rep.
11) En god idé er at skrive "Først til mølle" på annoncen da du undgår aftaler som ikke bliver
overholdt. Mange ringer og vil have bilen holdt til dem og så dukker de ikke op. Taler af erfaring.
12) Fortæl folk alt du ved om fejl og mangler - men gør dem opmærksom på at de selv skal tjekke
efter da det er deres ansvar. Undgå at folk ringer og vil have pengene igen fordi de finder fejl..
skriv på salgskontrakten at bilen er solgt som prøvet og beset!!!! Og husk at samme regel gælder
for dig når du skal købe bil.
13) Lad nu være med at købe en bil fordi du akut står og mangler én, men tag dig god tid. De fleste
fejl bliver begået fordi man handler i hast.
Ovenstående råd gives kun af egen erfaring.... der kunne sikkert skrives tykke bøger
om bilhandel.
UNDGÅ efter en handel.... tænk dig om og brug din sunde fornuft.