/ Forside/ Interesser / Videnskab / Kemi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Kemi
#NavnPoint
vagnr 1685
pbp_et 1452
beckski 1147
transor 1095
SimonGjer 965
Smokei 535
Benjamin... 530
jakjoe 524
snotbolle 500
10  thulin 470
Palladium - elektroner
Fra : DKptml
Vist : 3821 gange
20 point
Dato : 28-09-06 18:51

Jeg forsøger at lære eleverne om der periodiske systems enkelthed og stringens!

Max 8 elektroner i yderste skal osv.

Så spørger Kloge Åge: Hvad med Palladium? Nummer 46: 18 elektroner i yderste skal!!!

HJÆLP

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 28-09-06 18:58

velkommen til.

Jeg kan desværre ikke hjælpe med dit spørgsmål, men måske du kan få hjælp her

http://www.duda.dk/Grundfag/Fysik___kemi/fysik___kemi.html

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-09-06 20:19

Det forstår jeg ikke:

Pd har denne struktur

2/8/18/16/1

Kommentar
Fra : DKptml


Dato : 28-09-06 21:18

@pirt03

Pd er nr 46 og har strukturen:
2/8/18/18 jfr Prisma Kemi 8/9 p 147

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-09-06 22:20

Hmm. Ser ud til, at du har ret. Har ikke set i bogen, men fx på nettet.

På wikipedia angiver de strukturen sådan: 2, 8, 18, 18, 0

http://en.wikipedia.org/wiki/Palladium


0'et synes at antyde at am ikke anser 4 skal som yderste skal, hvorfor 18 kan "forsvares", men jeg er da spændt på at høre en bedre forklaring.

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 29-09-06 13:07

K, L, M, O, P % Q -skallerne rummer hhv. 2,8,8,18,18,32 & 32 elektroner.

1. skal, K-skallen består kun af en enkelt orbital. Orbitaler kan rumme to elektroner (med modsat rettet spin)

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 29-09-06 13:18

Hov, glemte N-skallen (den hører hjemme mellem M- og O- skallerne.....

Kommentar
Fra : DKptml


Dato : 29-09-06 13:33

Tak Rubion, men hvad siger jeg til KlogeÅge?


Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 29-09-06 13:40

Du siger til kloge Åge at oktetreglen som diskussionen egentlig går ud på, kun gælder for 2 og 3 periode. Bevæger man ned i 4 periode og derefter, så har man d-elektronerne med, og dem kan der være 10 af. Længere nede igen har man f-elektronerne, og dem kan der være 14 af.

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 29-09-06 13:41

-Simpelthen at skallerne kan rumme hhv. 2, 8, 8, 18, 18 og 18 elektroner. Det der med de max. 8 er noget oversimplificeret vrøvl.

Måske dette kan hjælpe lidt (det er noget jeg har skrevet engang, til brug for 9. kl. elever):

Regnet fra kernen og udad, er der nogle faste ORBITALER (omløbsbaner) som er grupperet i SKALLER, altså zoner hvor orbitalerne kan befinde sig. DEN FØRSTE SKAL BESTÅR AF EEN ORBITAL. HVER ORBITAL KAN RUMME TO ELEKTRONER. Brintatomet har altså sin enlige orbital (og enlige skal) halvt fyldt op.

Helium, grundstof nr. 2, med to protoner i kernen, har fyldt atomets første og eneste orbital op. Og dermed er første skal også fyldt op.

NÅR DEN YDERSTE SKAL ER FYLDT OP er atomet så at sige ”mæt”. Helium har det antal (negative) elektroner der kræves for at atomet er neutralt, i forhold til sine (positive) protoner i kernen. Helium føler derfor ingen trang til at omgive sig med flere elektroner. Så helium er nærmest ganske umuligt at få til at danne molekyler af nogen art. Helium er af denne grund en ÆDELGAS. Når atomer slår sig sammen, i par eller større grupper (molekyler), skyldes det netop at de af natur tilstræber at atomkernerne bliver omgivet af ÆDELGAS-ELEKTRON-KONFIGURATION. (Ordet ”ædel” betyder iøvrigt noget i retning af fin og fornem. Tænk bare på ordet ædel-metal, som først og fremmest bruges om guld og platin).

Med helium er skal nr. 1 fyldt op. Næste grundstof, nr. 3, metallet lithium, har tre protoner i kernen. Den tredie elektron, som der skal til for at atomet bliver elektrisk neutralt er nu nødt til at finde sig en plads i næste skal: Skal nr. 2 har FIRE ORBITALER. (Igen med plads til TO ELEKTRONER I HVER). Og elektron nr. 3 bliver den eneste i en af de fire orbitaler.
Denne orbital vil meget gerne fyldes op, til den har de to elektroner som der er plads til. Resten af orbitalerne vil også meget gerne fyldes med elektroner. Og således fortsætter natur-lovene med at fylde op, efterhånden som atom-nummeret stiger. Når skal nr. 2 er fyldt op med ialt otte elektroner, er vi så nået til grundstof nr. 10, neon. Og så har vi igen en ædelgas, et atom hvis yderste skal er mættet med elektroner.

Derefter fortsættes der med skal nr. 3 osv., osv. Første skal kan rumme 2 elektroner. Skal nr. 2 og 3 rummer hver 8. Så kommer skallerne nr. 4 og 5 med hver 18. Til sidst er der skal nr. 6 og 7 som rummer hver 32. Efter grundstof nr. 18, argon, er det dog ikke længere sådan at systemet er helt enkelt længere. Herfra begynder der faktisk at fyldes elektroner i skal nr. 5 inden skal nr. 4 er fyldt op.

Man har endnu ikke fremstillet, eller noget sted i Universet påvist, grundstof nr. 118, som ville være elektron-mætning af skal nr. 7. Grundstof nr. 83, metallet bismut, er det sidste af de stabile grundstoffer. Dvs. som ikke er radioaktivt og med tiden omdannes til andre grundstoffer (med lavere atomnummer). Ganske vist kan man finde fx nr. 92, uran, i naturen. Men det er udelukkende fordi det omdannes så langsomt at det vil være milliarder og atter milliarder af år om at forsvinde helt.


Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 29-09-06 13:49

Grundstoffet nr. 43 Technetium, er radioaktivt, og der findes ingen stabile isotoper. Så der var lige en undtagelse.

Kommentar
Fra : DKptml


Dato : 29-09-06 14:25

@Rubion

Se, det var liiige det jeg ledte efter!!!

Ikke helt enkelt, men dog nok til at tilfredsstille KlogeÅge, ja måske endda øge hans glubvende appetit!!

..og så er en ny kemiker måske født, og min mission være opfyldt!!

Mange tak for alle svarene i denne tråd. Min første, men ikke sidste.

Vi skrives!

Peter

Kommentar
Fra : SimonGjer


Dato : 03-10-06 00:15

Et par linjer fra min side:

1. Oktet-reglen siger ikke noget med max 8 elektroner i yderste skal, men at 8 elektroner i yderste skal er særligt stabilt. Derfor er ædelgasserne reaktionstræge, de har i forvejen 8 elektroner i yderste skal. Ligeledes har mange (men ikke alle) kemiske forbindelser 8 elektroner i yderste skal. Dette kan opnås ved enten at dele elektroner, optage elektroner eller afgive elektroner til/fra et andet atom.
Ydermere kan nævnes at 2 elektroner i yderste skal også har en vis stabilitet. Dette ses ikke kun for helium men også for oxidationstrinene af visse grundstoffer. Det vil sige at grundstoffet har et almindeligt oxidationstrin "2" lavere end gruppenummeret antyder Fx. Bly +2, +4; Tin +2, +4; Thalium +1, +3.
For at gøre der hele mere forvirrende har fyldte samt halvt fyldte subskaller også en vis stabilitet, men det er vist for en tand for mere at forklare til en folkeskoleelev.

2. I hver skal kan der fyldes op med følgende antal elektroner:
K, L, M, N, O,...
2, 8, 18, 32, 50,... 2(n^2)

3. Foruden Tecneticum har grundstof nr. 61 ingen stabile isotoper, dvs. grundstoffet er radioaktivt. Grundstoffet Bismut er strengt taget heler ikke stabilt. Den længst levende isotop Bi-209 har en halveringstid på 1.9x10^19 år dvs. ca. 1 milliard gange længere end universets alder. Det er relativt ny viden at bismut er radioaktivt, selvom man teoretisk har forudsagt dette. I praksis kan bismut dog betragtes som et fuldstændigt stabilt grundstof.

Mvh. Simon


Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 03-10-06 10:15

Oktetreglen siger skam max. 8 elektroner i yderste skal, og som jeg også nævnte kan man kun bruge oktetreglen på grundstofferne i 2 og 3 periode. Men da størstedelen af alle kemiske forbindelser (=organiske) er opbygget af netop disse grundstoffer, så er oktetreglen skam ikke uvæsentlig.

"Skal" begrebet er noget som oftest bruges til at forklare folkeskolelever med. Mere avanceret, omtaler man orbitalniveauer o.lign.

Forklaringen med Tl, Sn og Pb to forskellige oxidationstrin er ikke så simpel, og refereres til "inert pair effect". Heri indgår relativistiske fænomener som komplicerer tingene yderligere.

Kommentar
Fra : SimonGjer


Dato : 03-10-06 12:53

Jeg har læst hvad der er at finde omkring oktetreglen i mine gamle kemibøger, dog uden at der nævnes noget med max 8 elektroner.

Jeg har ligeledes søgt på internettet "octet rule"/"rule of eight" og fundet en lang række sites. Kun en af disse oktetregler nævner noget om max 8 elektroner i yderste skal for et "ground-state atom":
http://en.wikipedia.org/wiki/Octet_rule
Dog nævner de (som de eneste) at oktetregel her ikke gælder for overgangsmetalerne, hvortil palladium tilhører. Istedet bruges "18-Electron rule".
Det skal desuden nævnes at der er undtagelser til både oktetreglen og "18-Electron rule"

Jeg hælder derfor til at den generelle oktetregel ikke siger noget om max 8 elektroner i yderste skal.
Er der nogle af jer der kan bekræfte dette?


"Skal" / "Subskal" begreberne bruges skam flittigt på universitetet. F.eks. i to af mine lærebøger "Physical Chemistry - Fifth edition - P. W. Atkins" eller "General Chemistry - Ninth Edition - Holtzclaw Robinson Odom"


"inert pair effect" er mest tydelig for grundstofferne: In, Si, Ge, P, As, Sb, Bi, Po, men er ikke begrænset til disse. Andre effecter/uregelmæssigheder kan dog slørre denne effect. Så vidt jeg kan se har "inert pair effect" ikke mere at gøre med "relativistiske fænomener" end oktetreglen har.

Mvh. Simon

Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 03-10-06 13:25

Oktetreglen siger meget præcist at grundstoffer for 2 og 3 periode stræber efter at få en elektron-octet, for derved at få ædelgasstruktur. Det være sig for ioner eller covalente forbindelser.

Der er ganske få undtagelser til oktetreglen samlignet hvad der er af undtagelser for 18-elektronreglen. Der findes masser af overgangsmetalkomplexer som ikke opfylder 18 elektron reglen, som dog stadig er stabile.

Men for 2 og 3 periode grundstoffer er det ganske få forbindelser som ikke opfylder oktetreglen.

Det siger sig selv at for disse grundstoffer kan der kun være 8 elektroner i deres yderste "skal", fordi så er 2s og 2 p-niveauet fyldt op (for 2 periode, dvs. Ne struktur). Detsamme for 3 periode, hvor det så er 3s og 3p. Der findes så undtagelser her, hvis og såfremt at 3d niveauet ligger tilstrækkeligt lavt i energi så at de også kan indgå i bindingsdannelse (f.eks. for sulfationen og phosphationen).

Angående "inert pair effect", så er det relativistiske effekter som gør at f.eks. Tl+ er mere stabil end Tl(3+) osv. Forklaringen er kort sagt at 6s elektronerne mærker en størrere effektiv kerneladning pga f-elektronernes dårligere skærmning. Dette kan kun forklares med relativistiske effekter, og det står både i mine bøger og det blev også gennemgået ret så grundigt da jeg havde kvantekemi og videregående uorganisk kemi da jeg læste kemi på KU.

Så med mindre du kan forklare det på en anden måde og komme med nogle henvisninger, så holder jeg nu engang mig til det jeg har læst og lært.

Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 03-10-06 13:29

Lige en kommentar mere, så er er den "inerte pair effect" faktisk mest udbredt for Tl, Sn og Pb

De andre grundstoffer du nævnte hører til kuriositeterne, og Si udviser slet ikke denne effekt.

Angående "skal" begrebet, så var det ikke vi brugte på KU, fordi det ikke gav megen mening. Det giver mere mening at tale om elektronfordelingen i f.eks. 3p niveauet eller 4d niveauet osv.

Kommentar
Fra : snotbolle


Dato : 03-10-06 13:31
Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173567
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383095
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste