/ Forside/ Interesser / Helbred / Ernæring / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Ernæring
#NavnPoint
marken84 832
vaxen 820
dova 741
svendgive.. 666
o.v.n. 443
Nordsted1 440
katekismus 409
Teil 330
Tordenkal.. 310
10  erling_l 304
Vækstkost?
Fra : Fisherman_Dre
Vist : 841 gange
50 point
Dato : 13-06-06 20:27

Hey kloge mennesker :)

Jeg har et meget simpelt spørgsmål.. Jeg vil gerne vokse lidt mere og ville derfor høre om der er nogen af jer der kender til speciel kost eller vitaminer som giver et lille skub op ad? ;)

Har hørt at bønner hjalp lidt?

Jeg ved udemærket godt at jeg ikke vokser 30 cm ved at spise anderledes, men vil gerne lige have et par cm. mere :)

P.S Jeg er en dreng hvis det skulle have nogen betydning :)

På forhånd tak for hjælpen og go sommer =)

 
 
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-06-06 20:51

Hvor gammel er du? Jo yngre, du er, jo større er chancen for at påvirke din højde.

Og hvor høje er dine forældre? Det kan betyde noget, men hvis de har spist ringe, så har det jo også påvirket deres højde.

Jeg er selv blevet væsentligt højere end mine søskende, -og ret høj for en pige i min generation (182 cm) og jeg tror, at det skyldes, at jeg blev ret syg som lille. Det resulterede i, at jeg skulle have levertran hver dag. Ingen af mine søskende kunne få "det stads" ned. --Men det var allerede fra 7-års alderen...

Hvordan har din kost været indtil nu?
Jo ringere, den har været, jo større chance har du for at øge din vækst ved at ændre dine madvaner.

Du må (selvfølgelig) ikke ryge og drikke.
Spis i det hele taget sundt og varieret. Helst med fisk flere gange om ugen og masser af grønt. Sørg for regelmæssig levevis, rigelig med søvn og frisk luft og motion.

Kommentar
Fra : Fisherman_Dre


Dato : 13-06-06 21:04

Hej Birgitta,

Tak for dit svar :)

Jeg er 17 år.. snart 18 :( - meeeen man siger jo, at drenge vokser til starten af 20'erne ;)

Jeg er omkring 176-178 og er et sykke højere end både min mor og far, og søster, som er lille i forhold til hendes alder.. Vores madvaner her hjemme er fine.. Vi spiser både sundt og varieret.. og jeg spiser aldrig slik eller lign.. Men da jeg var 12-15 spiste jeg meget usundt.. dvs. masser af slik, chokolade og mac donalds..
Jeg ryger ikke, men drikker som en hver anden ung mand ;) og kan næsten ik undgå passiv rygning i byen - og ik nok med det er begge mine forældre rygere :( (de svin) og det irriterer mig grænseløst..

Du nævnte at du selv havde fået en masse levertran.. kan det hjælpe ?

Hilsen Marc

Kommentar
Fra : semmer


Dato : 13-06-06 21:42

Godaw Fisherman

Hvis du virkelig ønsker at ændre nogen ting
at blive stor og stærk
så skal du på en helt, helt anden kost!

Den tager tid at forberede, men du kan tro der er sager
du skal nemlig over på sojabønner!

Min kone er japaner - og vi har eksperimenteret "dag og nat"
f.eks. laver vi "kødsavs" til spaghetti,
så de fleste slet ikke opdager at det ikke er rigtig kød

Du kan IKKE blive stor og stærk af at spise kød
tværtom - så er ren kød en udmærket slankekur
(lyder mærkeligt, men fakta er det).

Her er ikke plads til at fremhæve alle de skønne ting ved soja
men hør lige her:

I landbruget får både svin og kreaturer hver dag et tilskud af kraftfoder
for at give mælk og/eller for at vokse hurtigere og blive større!
Hvad tror du kraftfoderet består af?
Hvordan laver bønderne en stor flot tyr?

Det er nemlig rigtig - du får ingen steder så mange gode proteiner
som du gør i sojabønnerne! Tilmed får du verdens sundeste mælk!

Vi levede et helt år udenlukkende af sojaprodukter,
på nær 2 skiver rugbrød om morgenen!

Hvorfor tror du japanerne er verdens ældste folkeslag
de bliver i snit 8 år ældre end danskere?

* * *

Mange ville kende mere, så vi skrev et hæfte om det
Himmerland-Hus smaahæfter - i serien Saadan laves . . .

Hæftet kan købes her (kr 65- incl forsendelse)
eller kan lånes over hele landet via www.bibliotek.dk

Mvh - Svend-Erik



Kommentar
Fra : Fisherman_Dre


Dato : 13-06-06 21:53

Hej Svend-Erik :)

Mange tak for dit fine svar.. det lyder spændende med sojaprodukter.. tror jeg skal til at anksaffe mig en masse af det ;)

Og jeg må vel også hellere lige se på den bog der.. i første omgang på bibliopteket ;)

Go' aften

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 13-06-06 22:44

Angående sojaprodukter - man skal jo aldrig gå fuldstændig ukritisk i gang med noget

Soja indeholder et stof, der ligner østrogen - det kvindelige kønshormon. Ugæret soya i meget store mængder kan give mænd bryster og andre kvindelige egenskaber.
Specielt til børn i voksealderen frarådes det at give ugæret soya - inklusive soyamælk, da det kan hæmme væksten. Altså det modsatte af, hvad du ønsker.

Google lidt på det - så kan du selv tage stilling

Vaxen

Kommentar
Fra : Fisherman_Dre


Dato : 13-06-06 22:48

Puha.. Tak for det.. nu havde jeg lige regnet med at jeg kun skulle leve af sojabønner, men jeg må hellere spise det i normale mængder så ;)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 13-06-06 22:51

http://www.westonaprice.org/mythstruths/mtsoy_da.html

Svend-Erik - Næsten nederst står der dette, der fik mig til at grine lidt i stolen:

Citat
Myte: Sojaprodukter er godt for dit sexliv.

Sandhed: Utallige dyreforsøg har vist at sojaprodukter medfører sterilitet hos forsøgsdyr. Indtag af soja fremmer hårvækst hos midaldrende mænd, en indikation på lavere testosteronværdier. Japanske hustruer serverer tofu til deres mænd hvis de ønsker at reducere deres virilitet.


Måske det er svaret på den store mængde soya i kosten i jeres husholdning

Vaxen - der nok skal opføre sig ordentligt fra nu af

Kommentar
Fra : semmer


Dato : 13-06-06 23:27



Ja ja Vaxen, den er nu meget god
Det er faktisk lige meget hvad der kommer frem
så er der altid en eller anden der ved meget bedre!

Ikke desto mindre, så er det fakta hvad jeg har skrevet
og 3 ud af 5 mennesker her på jorden lever mere eller mindre af soja produkter
nemlig de 3 mia.mennesker omme på forsiden af jorden!
Her omme på bagsiden er vi ikke ret mange - formentlig blot en procent?

Så kan du jo sige, at der er fordi de ikke har råd til andet!
ja ja Vaxen, det er nok rigtigt - de fleste har meget få penge!
og de med få penge får sjældent soja, de må nøjes med ris

Jeg har boet Hong Kong, Philippinerne, Bangladesh, og andre lande gennem en periode!

Åh ja, du mener også at soje påvirker formeringsevnen,
der må jeg så oplyse dig om, at de derude har 2 - 4 x så mage børn pr familie!!!

Hvis det virkelig var sandt, at soja har noget med formeringevnen at gøre
tror du så ikke landbruget ville stoppe?

Her i DK har vi en læge pr 850 personer!
Derude har de en læge pr 40.000 personer
og vi levet såmænd blot en håndfuld år længere end de gør

Mange, mange danskere spiser soja hver dag -
især hvis de skal præstere noget særligt dagen efter

Alle dyr får soja hver dag
hvis de skal producere noget

Og endelig - ernæringsforskere ville jo nok også advare om min bog
i stedet for at lade den være på bibliotekshylder
hvis der var bare en lille bitte risiko - tror du ikke

Hvis man søger længe nok
kan man bevise - eller modbevise - det man ønsker.

Mvh - SEM

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-06-06 01:34

Glem alt det der med at spise sig højere.

Det kan man ikke, såfremt man får en sund og varieret kost.

Det er generne/arveanlæggene der bestemmer hvor høj du bliver, og altså noget du selv er helt uden indflydelse på.

Og du er allerede nu højere end dine forældre, og du er bestemt ikke "lille", men af gennemsnitshøjde.

Det eneste du selv til dels kan kontrollere, er din vægt, altså kontrollere så du ikke bliver overvægtig.


mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-06-06 01:36

Forresten

Citat
Har hørt at bønner hjalp lidt



Jeg tror så hverken det hjælper med fadervor, eller andre bønner af mere vegetabilsk karakter


mvh dova

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 14-06-06 08:34


Hej
Hvis du gerne vil vokse hurtigt har jeg hørt at det hjælper at komme salpeter (en slags gødning) i træskoene, og /eller spise mange rabarbere, de vokser nemlig meget hurtigt.
For eksperthjælp om de kost tror jeg du kan få god hjælp hèr:
http://www.gomotion.dk/Forum_topics.asp?csid=9
Med venlig hilsen
Den Kloge Kone


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-06-06 09:44

SEM - min pointe er, at man aldrig skal gå ukritisk i lag med noget. At der er divergenser i måden at betragte sundhed på er jo ganske velkendt.
Vi kan ikke sammenligner asiateres levetid og børnefødsler ud fra én enkel ting - i dette tilfælde indtagelse af soyaprodukter. Der er utallige faktorer, som spiller ind både i deres og i vores levevis. Der, hvor vi skal sammenligne er hos os selv. Mennesker, der bor og lever i Danmark/vesten og kulturelt lever lignende os selv. Og her er det også nærmest umuligt at gøre. De undersøgelser der er lavet i vesten tyder på, at soyaprodukter på rette tid og sted kan forebygge brystkræft. Og så stopper det positive der - ud over, at det jo selvfølgelig er en glimrende proteinkilde, hvis man ser bort fra bivirkningerne.
Vi skal også huske på, at der er stor forskel på indtagelse af gæret og ugæret soya. Der er ikke problemer med gæret soya, som er det, man traditionelt har spist i store mængder i Asien.

Personligt tror jeg ikke på, at man kan gøre noget kostmæssigt for at øge væksten. Man kan sandsynligvis via kosten, ændre vækstkurven hos små børn - altså ganske tidligt i livet, men ikke som 17-18 årig. På dette tidspunkt kan man motionere for at styrke knogler, muskler og sener og man kan spise fornuftigt, (hvad det så end er for tiden ), for at styrke det øvrige væv og kropsfunktionerne. Men højere bliver man ikke - måske lever man længere og lidt sjovere

Vaxen



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-06-06 10:51

Hej Marc. Ja, jeg tror, at det var levertranen, der gjorde det for mig. Men i en middelstandsfamilie i midten af det sidste århundrede, -hvor jeg voksede op med 4 søskende, der var der ikke så meget tanke på sund og varieret kost. Og det var altid faderen, der fik først. Så det var et rent held, at jeg blev så syg, så lægen har talt alvorligt med mine forældre. --Som den yngste var jeg nok ellers den, der fik den ringeste kost fra starten af.

MEN hvis du mener, at du får en sund og varieret kost hjemme hos dine forældre, så er løbet nok kørt. Ekstra levertran eller andre vitaminer kan ikke hjælpe dig. Og i værste fald skade dig. Mange vitaminer er skadelige i store mængder.

Du er jo heller ikke nogen lille fyr. Så du skal måske hellere gå i gang med at dyrke noget sport?? Hvis du ikke allerede gør det. De fleste sportsgrene får man en bedre holdning og udstråling af. Og mere selvtillid så man kommer til at virke højere.

LAD VÆRE MED at gå i gang med forskellige "kure". Den bedste kur, du kan tage for din højde er sund og varieret kost, som du allerede får.

Kommentar
Fra : semmer


Dato : 14-06-06 14:42

Hej igen Vaxen

Hver eneste dag spiser du ret meget soja, men det ved du nok ikke!
Der findes kun få spiselige produkter, som ikke er peppet op med soja,
dels for at få noget power i produktet (proteiner), dels som bindestof

Spis en pølse - og du spiser soja!
Spis en kage - og du er på samme niveau
Spis slik - 99% er stivet og bundet sammen med soja
Spis chips - de er tilberedt i sojaolie
Af danskernes føde kommer 16-17% af (især proteiner) fra soja!
Så glem alt det der med at det er skadeligt og endda næsten dødeligt.

* * *

Mit råd er blot koncentreret indtagelse af dette særdeles velsmagende produkt,
for det giver både krop og kræfter!
Selv velsmagende småkager kan du lave af ren soja!

Mvh - SEM



Kommentar
Fra : Fisherman_Dre


Dato : 14-06-06 14:58

Hej alle :)

Tak for alle de gode svar =)

Tror jeg har fundet ud af hvad jeg skal.. Spise sundt og varieret (måske inddrage lidt sojaprodukter;)), få nok søvn og dyrke motion, ik ? :)

Igen.. mange tak :)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-06-06 14:59

Det er da et skidt argument at sige at produktet er tip top i orden fordi det er meget brugt - Der, må du komme op med noget bedre

Soya er et rig proteinkilde, tilmed er den billig og velsmagende. Selvfølgelig bliver den brugt og selvfølgelig giver den energi, ligesom alt protein gør - logik for pedalhøns.

Når det så også indeholder phytoøstrogener, giver det et overskud af energi, som jo blandt andet udnyttes i træningscentre, når mænd indtager testosteron, der omdannes til østrogen.

Østrogen - også phytoøstrogener - medfører tævepatter, nedsat sexlyst, infertilitet og en øget kræftrisiko hos mænd.

Det hele handler om mængden. Soyaprodukter findes i mange fødevarer, og det går såmænd også. Men at anbefale nogen at leve af det er en helt anden sag. Det er en alt for ensidig proteinkilde, der ovenikøbet i tilstrækkelige mængder medfører sundhedsrisiko.....

Vaxen

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-06-06 15:06

---Fornuftig ung mand, ikk'?

Jo, og så vær glad for den højde, du har. Du er jo ikke specielt lille. Og høje mennesker får med årene tit problemer med ryggen...

Kommentar
Fra : Satellit


Dato : 14-06-06 15:35

Altså...det kan da godt være, at soya-produkter er sunde på mange måder. Men vækstfremmere kan man da ikke sige at de er! Så burde alle japanere jo være tårnhøje, og de er generelt betydeligt lavere end os europæere
Fortsæt du bare med at spise sundt og fornuftigt, så vokser du nok, som du skal.
Og som du selv siger: Drenge/mænd vokser til de er 20 år ca. Jeg kan huske at jeg flere år efter min gymnasietid mødte en gammel klassekammerat. Han havde både igennem folkeskole tiden og gymnasie tiden været ret lav, men jeg mødt ham, da han var blevet 22-23 år, og da havde han til min store forbavselse vokset sig et helt hovede højere!
Du skal nok vokse det, du kan vokse. Men for nogle unge mænd går der åbenbart lidt tid inden de er helt udvoksede.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407771
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste