/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 4601
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
en god børnespykolog
Fra : happy1
Vist : 812 gange
20 point
Dato : 24-01-06 09:36

Hej
jeg er enlig mor med et barn på 11 år. Mig og min søn er ved at slå hinanden ihjel. Det er måske meget groft sagt, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal tackle problemerne. Jeg står helt helt alene med ham. Ingen familie og ingen venner. Jeg har besluttet mig at søge hjælp hos en god psykolog, derfor vil jeg gerne høre om De vil anbefale en god pykolog, der har erfaring med skilsmissebørn og problemer. Jeg bor i kbhs område, det vil være dejligt hvis det var en, der også havde klinik i kbhs området.
på forhånd tak
venlig hilsen
happy1@ofir.dk

 
 
Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 24-01-06 09:45

Har du snakket med nogen på skolen, eller i kommunen om dit og drengens problem ?
Her er lidt om hvad der for eksempel kan hjælpes med i Ballerup Kommune.

http://www.ballerup.dk/get/20897.html

mvh
jakjoe


Kommentar
Fra : calista


Dato : 24-01-06 11:22

Det er ikke en psykolog du skal have fat i, men derimod børnefamilieteamet ved dit lokale socialcenter.
Eller din søns skolesundhedsplejerske/ skolepsykolog, jeres egen læge er også et bud (- han/ hun skal henvise til psykolog under alle omstændigheder)

Håber du finder løsningen og roen for dig og din søn

Kram

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 20 point
Dato : 24-01-06 12:06

Hvis du ønsker en psykolog for at undgå kommunal registrering eller for at undgå ventelister, så skal du være forberedt på, at det er dyrt. Og du kan næppe bare få drengen "fixet" uden at du selv må involvere dig.

Når det så er sagt, så er det bedste nok at snakke med din læge om hvilke familiepsykologer, der er i området som kunne tænkes at arbejde på en måde, som kunne gavne jer. Og lægen burde også vide om der er kommunale tilbud som I kunne have glæde af. Lægen har tavshedspligt.

Din helt egen situation, -uden venner og familie- er det vigtigt at du får gjort noget ved. Har du ikke et arbejde og nogle kolleger, som du kan snakke med? Intet menneske kan klare at stå alene med store problemer.
Indtil videre har du os her på kandu...


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 24-01-06 12:20

Hej happy1.

Jeg tager hatten af for dig, som åbent erkender at der er et problem og agter at gøre noget ved det!
Allerede dér er du nået et godt stykke ad vejen!

Calista har skrevet det 110% korrekte svar og jeg ville nok starte med et besøg hos egen praktiserende læge. Hvis du gør dét, så husk, når du ringer og bestiller tid, at sige at du har brug for en 'dobbelttid', så der bliver sat ekstra tid af til dig, det gør vi her i huset, når vi ved at tingene vil tage lidt længere tid end 'normalt', så behøver man ikke sidde på nåle.

Jeg vil ønske dig og din dreng rigtig meget held og lykke derudad!

Venlige hilsener fra Dorthe.

Kommentar
Fra : viviborgen


Dato : 24-01-06 12:58

Familieterapeuten er den løsning du har brug for. Der er sikkert tilknyttet en i Københavns kommune, men der er meget lang ventetid så du skal få en tid hos en sagsbehandler i kommunen.

At din søn er 11 år betyder, at du har rigtigt travlt, inden puberteten for alvor går i gang.

Der kan godt være op til et års ventetid og I skal visiteres af kommunen om I overhovedet er berettiget til hjælp af familieterapeuten.

Godkendelse af svar
Fra : happy1


Dato : 24-01-06 14:49

Tak for svaret Birgitta. Tak for dine gode råd. Jo jeg har to jobs ved siden af mit studie. Jeg er igang med at skrive mit speciale og har nogle studiekammerater, men de er unge og kun igang med at fyre den af.. Jeg er flygtning og har ikke nogen familie her i Danmark, derfor er det utrolig hårdt for mig at klare alt alene.. Når jeg tænker på mit liv, så tænker jeg på mon der findes en person ligesom mig, som ikke har en eneste familie eller venner, som jeg kan få gavn af, når jeg står med så mange problemer.
Du ønskes en god dag

venlig hilsen
Sol

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 24-01-06 17:10

Tak for accepten af mit svar, Sol.
Selvfølgelig findes der andre som dig. --Og alligevel er alle forskellige..

Og man behøver ikke at være flygtning for at blive overvældet af at skulle klare både at være enlig mor og job og uddannelse på én gang.

Jeg kontakter dig lige "privat"..



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173369
Tips : 31646
Nyheder : 719565
Indlæg : 6381749
Brugere : 218246

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste