Jeg har Kaspersky, og det kører vældig fint på min computer. Hvilket vil sige, at det passer sit arbejde, uden at jeg mærker noget som helst til det.
Dog har jeg sat det til at give lyd fra sig, når det opdaterer, så det siger "plop" ca. 24 gange i døgnet - men denne funktion kan til enhver tid slås fra.
Om det er verdens bedste, er jeg som enkeltbruger ude af stand til at tjekke, men det vinder jo samtlige tests, det kommer i nærheden af - så dén tror jeg på. Også ifølge sikkerhedseksperterne hos spywarefri.dk er det umuligt at få noget bedre.
Jeg har derfor tænkt mig at forny licensen, når den udløber om nogle måneder, for jeg kunne slet ikke tænke mig noget andet antivirusprogram.