/ Forside/ Karriere / Erhverv / Bogholderi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Bogholderi
#NavnPoint
Leo.peder.. 3213
ampere 1210
Klaudi 1020
refi 795
Paulus1 735
Bille1948 650
LeifHansen 610
Nordsted1 561
Busken 540
10  Oldboston 530
Indkøb af elektroniske ydelser
Fra : mikefun
Vist : 632 gange
50 point
Dato : 11-01-06 20:48

Lad os sige jeg har en hjemmeside der sælger billeder og videofilm der kan downloades.
Til brug på hjemmesiden indkøber jeg selv licenser om der omfatter brug af billeder og videomateriale i elektronisk format med øje på videresalg.

Hvor i kontoplanen skal indkøb af materialet / licensen posteres? I første omgang ville jeg tro under vareforbrug da det er en udgift der skal til for at virksomheden har noget at sælge. Men på den anden side er det jo ikke en fyssisk vare men en elektronisk ydelse der kan sælges igen og igen.



 
 
Kommentar
Fra : danevald


Dato : 11-01-06 20:56

Jeg vil klart sige at hvis det er noget som indgår i varen, og er med til at sætte prisen på varen. Altså hvis man siger: Varens indkøbspris+den ydelse du nævner er lig med varens salgspris, skal det under vareforbrug. Men hvis fx er en rettighed som du køber for at kunne vise et billede fra filmen på din hjemmeside, vil jeg sige den skal under hjemmesidens omkostninger i kontoplanen som i SummaSummarum er placeret under Administrationsudgifter...

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 11-01-06 21:04

Pas nu på... og sæt dig grundigt ind i sagerne, KODAN (CODAN?) afgifter mv. ellers kan det hurtigt blive et bekosteligt bekendtskab. Læs evt.:
- http://www.vojens.dk/page177.aspx#1
Held og lykke med projektet
Søren

Kommentar
Fra : danevald


Dato : 11-01-06 21:07

Det er korrekt, det er vigtigt at have styr på den licensdel...Men spørgsmålet lød på hvor i kontoplanen det skulle placeres.

Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 11-01-06 21:19

Det er faktisk ikke så svært. Det er en driftomkostning (du lægger ikke en værdi på lageret), altså skal det i gruppen driftomkostninger. Den kan så være delt i varer, ydelser, administration, løn, personale som de mest almindelige, og der kan sagtens være andre. har du ikke en konto for den slags, så opretter du den bare. Det der er vigtigt at huske omkring kontoplaner er,at de er til for at lette overblikket over omkostningerne, så du kan analysere hvor du tjener penge og hvor du ikke gør (eller hvor du tjener mange, mange penge og hvor du tjener færre). Selve kontoplanen er altså et værktøj, ikke noget statisk.

Modsat skal man altså ikek have en konto til hver post - så mister man overblikket.

Mvh Maria

Kommentar
Fra : LeifHansen


Dato : 11-01-06 21:33

Jeg syntes ikke det er så simpelt.

Blandt andet kommer det an på, om du vil vise et skatteregnskab eller et driftsregnskab

Driver du virksomheden i selskabsform skal du vælge driftsregnskab. I en privat virksomhed skal du i princippet også vælge driftsregnskab, men det har i praksis ingen betydnig.

Hvis du vælger driftsregnskab er jeg enig med Maria (Dannevalds svar er lidt uklart for mig), men vælger du driftregnskab (som viser de faktiske forhold, uanset hvordan skattereglerne er) bør du aktivere licenserne. (Postere dem som et aktiv/formue).

Det er jo ikke en vare der er forbrugt (og dermed forsvundet) men en værdi du stadig har så længe du kan sælge film etc.

Der kan så være et værditab hvert år som formindsker værdien og som skal udgiftsføres i resultatopgørelsen som afskrivning. Hvor stort det skal være "kan kun beregnes af en revisor". Men husk at her snakker vi om regnskabsteknik, ikke skatteregler.

Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 11-01-06 21:48

Licenser købes typisk for et år ad gangen, og dermed er der ingen værdi, men måske noget periodeafgrænsning. Det klarer revisor normalt.

Kommentar
Fra : mikefun


Dato : 11-01-06 21:54

Jeg kan tilføje at jeg driver en enkeltmands virksomhed og gør ikke brug af virksomhedsordningen.
Det vil typisk være et engangsbeløb for brug af materialet på en enkelt hjemmeside uden tidsbegrænsning.

Accepteret svar
Fra : Paulus1

Modtaget 50 point
Dato : 11-01-06 22:23

Hvis du udarbejder et driftsregnskab bør du helt klart aktivere betalingerne for licensrettighederne, og afskrive dem over fx. 5 år. Hvis du udgiftsfører dem i anskaffelsesåret vil dit regnskab ikke afspejle de reelle værdier. Driftsregnskabet udarbejdes typisk til ære for bankerne, eller hvis du havde valgt selskabsform til din aktivitet.

Hvis du kun skal udarbejde et skatteregnskab til SKAT, kan du udgiftsføre beløbet i anskaffelsesåret. Udgangspunktet er ellers, at betalinger for rettigheder skal afskrives over 7 år, men Afskrivningslovens § 41, stk. 1, giver lov til at udgiftsføre hele licensbetalingen i anskaffelsesåret.

Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 12-01-06 08:14

Laver man ikke altid driftregnskab? Man har jo selv brug for det til styring af fremtidige aktiviteter - hvis man altså har mere end ganske få poster.

Godkendelse af svar
Fra : mikefun


Dato : 12-01-06 20:22

Tak for svaret Paulus1.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste