/ Forside/ Karriere / Job / Jobsøgning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jobsøgning
#NavnPoint
Balcanard 1083
Nordsted1 1007
ans 841
Teil 615
refi 450
Bjarne_H 446
jmsgruppen 414
jakjoe 395
HelleBirg.. 350
10  bluesky 305
Kan jeg ALDRIG finde et job?
Fra : Hjaelp_Mig
Vist : 289 gange
20 point
Dato : 28-06-05 10:18

Jeg blev udlært kontorassistent i 1993, har taget utallige regnskabskurser og kortere- og længerevarende it-kurser/uddannelser. Alligevel fører det intet med sig. Under den sidste ½-årige it-uddannelse jeg tog, blev jeg grundigt snydt, idet AF havde lovet os alle fastansættelse i det pågældende firma efter endt kursus. Ih, hvor fint tænkte jeg, vel vidende at jeg så ville bruge min sidste understøttelse under kurset. Det endte da også med, at kun ca. halvdelen af kursisterne fik job bagefter, firmaet gik konkurs efter et års tid, jeg opbrugte min understøttelse og kom derefter på kontanthjælp! Dét var så ikke lige planen.

Nu er jeg i aktivering på en socialforvaltning (sjovt nok i deres job-sluse, som bare desværre ikke bringer noget med sig) og sammenlagt har jeg faktisk arbejdet gratis i 1½ år for pågældende kommune. Jeg søger alt hvad der er at søge - også ufaglært. Jeg håbede at der måske ville komme en elev-plads i butik her til sommer - men nej. Jeg ville ellers gerne begynde i butik eller i hvert fald et sted, hvor man har mere kontakt til andre mennesker. Lige nu sidder jeg på mit eget kontor, (hvor jeg selvsagt ikke møder nogen) halvdelen af dagen og resten af dagen kigger jeg som regel ud i luften, fordi der ikke er noget at lave. Min "kontaktperson" føler jeg udnytter min arbejdskraft da han altid siger "åh, nej dog" når jeg fortæller jeg har sendt en ansøgning. "Jeg vil så gerne beholde dig hér". Jamen det er da også rart for ham, men surt for mig, da han kun "bruger mig" sammenlagt ½ time om dagen! Jeg har tilmeldt mig flere vikarbureauer, men nu siger han gud hjælpe mig at han ikke vil have jeg tager vikariater, hvis de er kortere end et par uger. Kan han virkelig dét? Det må da være arbejde der kommer i første række, eller hvad?

Hvorfor kan jeg ikke bare få et job - jeg er kun 32 år, jeg bor i eget hus med min kæreste der er i voksenlære. Vi har 2 børn og har ikke planer om flere. Jeg er stabil, hjælpsom, et venligt menneske og bestemt ikke kedelig. Hvad gør jeg galt? Et firma ville endda kunne få mig i virksomhedspraktik eller løntilskud til at starte med, for at "se mig an" - er dét da ikke et tilbud?

HJÆLP!!!


P.s. Jeg ville gerne kunne tilbyde flere point, men jeg er lige blevet medlem og har kun 20 p. endnu.

 
 
Kommentar
Fra : gummianden


Dato : 28-06-05 10:28

Blev selv tilmeldt et vikarbureau en uge før sommerferien startede. Har arbejdet på et lager i 2 uger, og er allerede blevet tilbudt fastansættelse. Ved godt det ikke er butiksjob, men der er masser af jobs til vikarer for tiden. Mit sidste job fik jeg også igennem et vikarbureu. Der var jeg 2 år inden jeg begyndte på uddannelse. Så jeg synes du skal snakke med vikarbureauet om hvor meget de har brug for dig, tror ikke du kommer til at gå ledig længe, selvom det måske ikke bliver butiksarbejde det hele. Man kan bliver overrasket over det arbejde man skal lave. Er selv handelsuddannet, men var jeg ikke stadig under uddannelse havde jeg nok sagt ja til fastansættelse på lageret hvor jeg er nu. Menneskerne er herlige, og jobbet til at holde ud.

Kommentar
Fra : fh1dk


Dato : 28-06-05 10:33

Har hørt flere der har haft stor succes med at komme ind under et vikarbureau. i dag tror jeg virksomhederne foretrækker folk der er tilknyttet arbejdsmarkedet på et eller plan og ikke bare en arbejdsformidling.

Husk hvis du vælger et vikarbureau, så vælg et der også indbetaler på pension.

Held og lykke med jobsøgningen, er sikker på du nok skal finde noget.

Kommentar
Fra : Hjaelp_Mig


Dato : 28-06-05 10:34

Ja, jeg har også (da jeg fik understøttelse) både arbejdet på kontor, lager, som ufaglært m.v. og synes det er sjovt at have varierende arbejde. Kontorvikariater er der ikke meget af mere og dét med butik var også mest en stilling som elev, jeg søger.

Det er mere dét, om min kontaktperson virkelig kan nægte mig at tage et vikariat der f.eks. kun er på et par dage, bare fordi jeg er i aktivering og han gerne vil bruge mig engang imellem? Vikarbureauet skal jo også have en chance for at se mig an, og jeg er jo også klar over at mange vikariater fører til ansættelser.

Jeg er ikke engang klar over om der findes et "sted" på nettet man kan spørge. En eller anden form for forening for arbejdsløse?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-06-05 11:11

Du skal blive ved med at søge fast arbejde, uanset hvad.

De der jobslusningsprojekter og aktiveringer, er kun med til at fastholde personer i det forløb, og når/hvis du finder et job, skal du lade være med at fortælle kommunen det inden du har jobbet, for jeg har set flere tilfælde hvor kommunerne så henvender sig til arbejdsgiverne.
Her i kommunen har de ligefrem en "politik", at i pressede situationer, sendes aktiverede via kommunen ud, som "vikarer" (= billig arbejdskraft) til bistandshjælpen.

Og hvis du melder dig til et bureau og får timer, bliver beløbet modregnet i din bistand.

mvh dova

Kommentar
Fra : Thai_dk


Dato : 28-06-05 11:11

Kender desværre ikke til reglerne når du er under kommunen. er du i jobtrænning og på dagpenge må du afbryde jobtræningen hvis det er til en fuldtidsstilling af min. 5 ugers varighed.
held og lykke med det hele

Kommentar
Fra : fh1dk


Dato : 28-06-05 13:19

Normalt kan man da både have vikar jobs og de dage der ikke arbejdes får man så understøttelse.

De fagforening må da kunne hjælpe dig med at tolke regler og den slags.

Kommentar
Fra : Hjaelp_Mig


Dato : 28-06-05 13:21

Men fh1dk - jeg er ikke på understøttelse, men kontanthjælp. Og dér gælder andre regler. Men ingen ved åbenbart HVILKE regler, det er dét der gør det så svært.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 28-06-05 14:49

Er jeg i tvivl om noget i forhold til kontanthjælp, så ringer jeg til socialministeriet. De hjælper ALTID og kan de ikke selv svare, så henviser de promte til anden hjælp.

Postadresse: Holmens Kanal 22
1060 København K


Telefon: 33 92 93 00
Telefax: 33 93 25 18
Hjemmeside: http://www.social.dk
E-post: sm@sm.dk
Telefontid: ma-fr 8.30-16


Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 28-06-05 15:49

Hej Hjaelp_Mig
Har du, når du modtager et afslag bedt om en begrundelse for afslaget, hvis ikke syntes jeg at du skal gøre det i fremtiden,da det vil give dig et praj om hvad der er årsagen til dine afslag.
Man kan være nok så faglig dygtig,men hvis man er kraftig, eller er usoigneret eller for gammel er der intet job at få,før man gør noget for at ændre det der kan ændres.
Vi har en datter der flere gange er blevet kasseret på grund af vægten og sygdom, og det har været hårdt at være tilskurer til hendes nederlag.
Så jeg kan kun sige til dig..... Kom igen.Der er også et job til dig.
Hilsen Rita


Kommentar
Fra : qfha


Dato : 28-06-05 16:43


Tja, det er ikke nemt.

Prøv på en af de dage du har fri at klapre alle virksomheder i området af. Lav en lille side med et billede og kort CV, og giv det til virksomheden når du har været der.

Det er en form for kontakt især mindre virksomheder synes om.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407822
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste