/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Vægt højde på en Jack Russell
Fra : Bragesvej
Vist : 2910 gange
10 point
Dato : 07-05-05 13:55

Hvad er normalen på denne hund?

 
 
Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 07-05-05 13:57

Øh hvilken hund

Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 07-05-05 13:58

Hmm..... Jack Russell...men det står i overskriften

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-05-05 14:02

Se i spørgsmålets overskrift, Fijala.

Bragesvej, jeg kender ikke noget til den race, men jeg vil anbefale dig at låne/købe en bog om racen. Du kan også søge på Google, og læse noget om racen.
Hilsen Jette

Accepteret svar
Fra : creamygirl

Modtaget 20 point
Dato : 07-05-05 14:03

Standardhøjden er 25 - 30 cm
Vægten beregnes med 1 kg pr 5 cm af højden.

En hund der er 25 cm, skal således veje ca 5 kg

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-05-05 14:06

Hvorfor bruger du ikke de links, du fik i dit sidste spørgsmål?????

Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 07-05-05 14:06

hvor henne presis måler jeg højden på hunden...midt på ryggen?

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-05-05 14:06

Her står noget:
http://www.djrtk.dk/
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-05-05 14:06
Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 07-05-05 14:07
Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-05-05 14:15

Det var pokkers. Flere sider har samme bogstaver. Hvis du går ind under avlsstandart, står der således:

Karakter:
Terrieren må fremtræde som en livlig, aktiv og årvågen hund. Den skal give indtryk af at være frygtløs og glad. Man må huske at Jack Russell terrieren er en arbejdende hund, og at disse instinkter skal bevares. Hunden skal være tillidsfuld. Nervøse, feje og over-aggressive hunde er uønskede.


Almindelig fremtræden:
En robust, sej terrier, der er "på tæerne" hele tiden. Højden er over ryggen, lige bag ved skulderbladene, skal være mellem 25,4 cm og 38,1 cm. Kropslængden skal være proportioneret til højden, og kroppen skal fremstå kompakt og afbalanceret i god kondition med faste muskler.


Hoved:
Velafbalanceret og i proportion med kroppen. Kraniet skal være fladt og med en moderat afstand mellem ørerne, snævrende ind mod øjnene. Der skal være tydeligt stop, men det må ikke være for udtalt. Længden af snuden fra snudespids til stop, skal være en anelse kortere end afstanden fra stop til baghoved. Snuden skal være sort. Kæberne skal være stærke med kraftige kindmuskler.


Øjne:
Skal være mandelformede, mørke og fulde af liv og intelligens.


Ører:
Små V-formede kipører af moderat tykkelse, der er vendt fremad og bæres tæt ind til hovedet.


Mund / bid:
Stærke tænder. Underkanten af fortænderne i overkæben, skal svagt overlappe underkæbens fortænder (Saksebid).


Hals:
Velformet, stram og muskuløs, af god længde, jævnt tiltagende i omfang mod skuldrene.


Forparti / forben:
Skuldrene skal skråne bagud og være pænt tilbagelagte ind mod kroppen. Skulderbladene skal være tynde i spidsen, og de skal være tydeligt markerede oppe ved manken. Forbenene skal være stærke og lige, korrekt vinklede. Albuerne skal hænge lodret ned fra kroppen og skal ved bevægelse, kunne arbejde frit.


Krop:
Brystet skal være fladt og smalt, og forbenene må ikke sidde for langt fra hinanden, så hunden får et atletisk frem for et tungbrystet udseende. Som en retningslinie skal brystkassen være så lille, at man med hænder af normal størrelse kan nå omkring den lige bag ved skuldrene, når hunden er i god arbejdskondition. Ryggen skal være stærk og lige, og dens længde skal være afstemt til hundens højde, så det giver et balanceret indtryk. Lænden skal være en anelse hvælvet.


Bagparti / bagben:
Skal være stærke og muskuløse, godt sat sammen med gode vinkler og god bøjbarhed i knæene, så hunden kan få god fremdrift. Set bagfra skal bagbenene være lige.


Poter:
Runde poter med kraftige trædepuder af type som kattepoter, der hverken vender indad eller udad.


Hale:
Halen skal bæres oprejst, og den skal være ansat ret højt på kroppen. Pr. 1. september 1991 blev det forbudt at kupere haler i Danmark. Danske hunde født efter denne dato som har kuperet hale kan derfor ikke deltage i klubbens stævner. Der kan dog dispenseres fra denne regel, såfremt hunden har pådraget sig skader, som gør en bortoperation af halen nødvendig, men der skal i disse tilfælde medbringes gyldig dyrlægeattest.


Pels:
Glathåret, men ikke så tynd at den ikke giver beskyttelse mod naturens elementer. Ruhåret eller "broken", men ikke uldagtig.


Farve:
Den hvide farve skal i udbredelse dominere over "tan", sorte og brune aftegninger. "Brindle markings", det vil sige regelmæssige striber af mørkt hår på lys baggrund, der også ledsages af en stribet pigmentering af huden, er ikke tilladt.


Bevægelse:
Bevægelserne skal være frie, livfulde og velkoordinerede. Forben og bagben, skal i et lodret plan bevæges parallelt med gangretningen.



Denne avlsstandard er en fri oversættelse af Jack Russell Terrier Club of Great Britain’s avlsstandard.


September 2003




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-05-05 14:23

Jeg mener, at man måler en hunds højde over skulderen.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-05-05 14:26

Jep!

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-05-05 14:39

Her står: Almindelig fremtræden:
Højden er over ryggen, lige bag ved skulderbladene, skal være mellem 25,4 cm og 38,1 cm.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 07-05-05 15:09
Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 07-05-05 20:26

Hej Bragesvej.
creamygirl har ret når det er under FCI standard, men da din hund er med Dansk Jack Russell Terrier Klub stamtavle skal man nok gå efter deres standard, Men når din hund er 3 år kan du nok ikke gøre meget ved dens højde, vægten derimod skal derimod passe til hundens størrelse, det er nok nemmest at kører fingerne ned af siden på hunden hvis du kan mærke ribbenene uden at trykke og der ikke føles en blød pude mellem fingerne og ribbenene, så er den i orden.
Mvh.
Kim

Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 07-05-05 20:26

Hej Bragesvej.
creamygirl har ret når det er under FCI standard, men da din hund er med Dansk Jack Russell Terrier Klub stamtavle skal man nok gå efter deres standard, Men når din hund er 3 år kan du nok ikke gøre meget ved dens højde, vægten derimod skal derimod passe til hundens størrelse, det er nok nemmest at kører fingerne ned af siden på hunden hvis du kan mærke ribbenene uden at trykke og der ikke føles en blød pude mellem fingerne og ribbenene, så er den i orden.
Mvh.
Kim

Godkendelse af svar
Fra : Bragesvej


Dato : 07-05-05 20:34

Tak for svaret creamygirl.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste