/ Forside/ Interesser / Fritid / Håndarbejde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Håndarbejde
#NavnPoint
Nordsted1 9494
smuller54 4064
aasenissum 3782
HelleBirg.. 3190
katekismus 2997
tpjevser 2548
ans 2472
dova 1780
Troldepige 1410
10  Camillasm.. 1373
Opskrift på a-symmetrisk poncho
Fra : millef
Vist : 3837 gange
500 point
Dato : 28-03-05 14:37

Hej alle hæklere og strikkere.
Jeg leder efter en opskrift på en a-symmetrisk poncho. (Det er ligegyldigt om den er hæklet eller strikket.
Er der nogen, som ved, hvor jeg finder det ?
Der har tidligere (2004) været et spørgsmål om det samme,
men på det tidspunkt var der ingen, som kunne henvise til den helt rigtige opskrift.

Mange hilsner
millef

 
 
Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 28-03-05 15:19

http://www.garnstudio.dk/design/poncho1.htm

er det noget i denne retning
Hilsen Robert

Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 28-03-05 15:22
Kommentar
Fra : zikka


Dato : 28-03-05 15:23

hej millef

jeg er meget interesseret i en strikke opskrift til en poncho str 2 - 4 år, har du en sådan?

kan desværre ikke hjælpe med ovenstående



Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 28-03-05 15:23

Poncho: Der startes med at strikke hals, derefter hækles der videre nedad til færdig mål. Slå 48-52-56 m løst op på ærmep 9 med Eskimo og strik Rib - se forkl over.

Når arb måler 14-14-16 cm strikkes der 2 p retstrik før der lukkes meget løst af.

Luftm-buer: Hækl på nål 7 med Eskimo således - 1.omg hækles i aflukningskanten.

1.omg: Hækl 1 km i 1.m, * 18 lm (= ca 14 cm), spring over 1 m, 1 fm i næste m *, gentag fra *-* omg rundt og slut af med 18 lm og 1 km i km fra beg af omg = 24-26-28 lm-buer.

2.omg: Hækl km til midten af første lm-bue, * 18 lm, 1 fm om næste lm-bue *, gentag fra *-* og slut af med 18 lm og 1 km i 1.lm-bue fra beg af omg (der er stadigvæk 24-26-28 lm-buer på omg).

Gentag 2.omg til der er hæklet 7 omg med lm-buer (eller til ønsket længde).

Frynser: Der fæstes 1 frynse i hver lm-bue nederst på ponchoen. 1 frynse = klip 2 tråde á 25 cm, buk dem dobbelt og træk løkken rundt lm-buen, træk enderne gennem løkken.


Pulsvarmere – se opskrift under model 20-86


Kommentar
Fra : hbirk


Dato : 28-03-05 17:25

http://www.lionbrand.com/content-knittingPatternIndex.html

Kig her... her er masser af opskrifter, godt nok på engelsk

mvh

Kommentar
Fra : millef


Dato : 28-03-05 18:07

Tak for jeres svar.- Men det er desværre ikke det, jeg leder efter. Det er ikke en af de sædvanlige 70-agtige ponchoer, jeg søger.
Den skal være assymetrisk.
Hvis du går ind på denne side, kan du se et billede,

http://www.rokken.dk/phpBB2/viewtopic.php?p=8320&sid=957c7d7f76673a6398cd03a814f30970#8320

klik på billedet, så bliver det tydeligt.

- noget i den stil søger jeg...

mange hilsner og tak for forslagene.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 28-03-05 18:52

hej millef,
da du har lagt ret mange points ind, ser det ud til, at du virkelig brænder for sagen, så du måske ville være parat til dette råd.
under min eftersøgning faldt jeg over en bog fra notabene 1984, hanne rasmussen, strik efter papirmønster. den er bare super, men kræver jo, at du kan tegne eller har et mønster, du kan gå efter. der er også en opskrift på en noget bastant poncho, men selve strikkeriet kan du jo ændre på - tykkere pinde osv.
jeg vil gerne lede videre.
mvh.
...aase

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 28-03-05 20:29

Kig på følgende link:

http://www.kandu.dk/dk/spg/39328

MVH
Hanne

Kommentar
Fra : millef


Dato : 28-03-05 22:31

Jamen det har jeg jo gjort. I mit første indlæg refererer jeg til dette link.
Men der kom jo aldrig en opskrift, som den ønskede...

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 29-03-05 10:00

Ups! Undskyld millef!



MVH
Hanne

Kommentar
Fra : Blocha


Dato : 30-03-05 15:51

Hej millef!

Du kan hos boghandleren få Sys Fredens "Hækleskole" til ca. 50 kr. I den er der en opskrift på en poncho som den du efterlyser (på side 11 i bogen), som er sammensat af 2 rektangulære stykker. Den er meget nem at hækle, jeg har selv lavet mig én.Du kan måske låne den på biblioteket hvis du ikke vil ofre pengene.

Mhv. Blocha

Kommentar
Fra : millef


Dato : 31-03-05 13:28

Tak for alle besvarelserne. Nu har jeg selv fundet nogle opskrifter.

Mange hilsner
millef

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-04-05 09:53

Beklager millef, men du skal stadig vælge et svar, du mener, kommer nærmest, det du ønsker.

Altså lukke spørgsmålet.

Klik på "Accepter som svar til højre over rammen på det svar, du vælger.

(og det er ikke en aprilssnar)

Det var bare en lille servicemeddelelse

Forårshilsen
Hanne

Kommentar
Fra : millef


Dato : 01-04-05 10:52

Jeg vil ikke lukke spørgsmålet, - det ville da være dejligt, hvis nogen havde en opskrift, som jeg ikke kender til...

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-04-05 10:56

Ovkæj, det' da iorden

Hanne

Accepteret svar
Fra : BirtheP

Modtaget 500 point
Dato : 01-04-05 21:32

Hej.
Der er to muligheder, så vidt jeg kan se på det billede du henviser til:
1. Ponchoen sys sammen af 2 ens rektangulære stykker. Målene kan f. eks være 50 cm x 100 cm. Når de 2 rektangler (A og B) er strikket/hæklet sys en af stykke A's korte fast til en af langsiderne på stykke B. Den anden kortside (modsat side af den første søm) på stykke B sys fast til A's langside. Klip dig evt. et par stykker papir og fold, så du kan se fidusen.
2. Der strikkes/hækles kun et rektangel, mål f. eks 50 x 150 cm. Den ene kortside sys til en af langsiderne, i modsat ende. Denne poncho får kun spids foran (eller lidt til siden, hvis man sætter den sådan..), mens den går lige hen over ryggen.
God fornøjelse.
Hej fra BirtheP

Godkendelse af svar
Fra : millef


Dato : 19-05-05 13:22

Tak for svaret BirtheP.
Og tak til alle ...
                        

Kommentar
Fra : millef


Dato : 19-05-05 13:35

BirtheP har du nu fået dine point ?
Jeg synes nemlig ikke, at jeg er blevet trukket for points ...

Hilsner
millef

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407828
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste