/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 920
Busken 900
MissXX 893
10  smuller54 620
kan man dele fradraget imellem hinanden?
Fra : nsk
Vist : 4691 gange
20 point
Dato : 11-03-05 16:01

Da vi lige har købt hus, og derved fået et nået større fradag, vil jeg høre om man selv kan bestemme hvem af parterne der skal have hvad af fradraget, når man ikke er gift, eller er det 50-50 når man ikke er gift?

 
 
Kommentar
Fra : berpox


Dato : 11-03-05 16:29

Når man ikke er gift - så tillægges man 50% af rentefradraget hvis man hæfter for 50% af lånet.

Hvis man er gift, trækkes fra hvor det nu bedst kan betale sig....

mvh berpox

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 11-03-05 17:31

Man fordeler fradraget 50/50 hvis man er fælles om købet. Det gør man hos dem jeg ved besked med, både gifte og ugifte, Det er vel også ligegyldigt, fradraget har jo samme værdi enten man tjener lidt eller meget.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 11-03-05 18:25

Valde - hvis man er gift, og den ene part ingen indtægt har, så ejer denne part jo stadig 50% af huset hvis der er fælleseje - så vil 50% af rentefradraget jo gå tabt hvis det lignes 50/50 til hver.

Her er reglerne, sakset fra:
http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=130757&vID=200752&search=kapitalindkomst

Citat
Personfradraget:
Alle fuldt skattepligtige skatteydere har et personfradrag. I 2005 er personfradraget på 37.600 kr. for alle, der er fyldt 18 år ved indkomstårets udgang. For børn og unge under 18 år er personfradraget 27.900 kr. Unge under 18 år, der er gift, har dog et personfradrag på 37.600 kr.

Personfradraget omregnes til skatteværdier, der bruges til at nedsætte skatterne. Ved nedsættelse af bundskatten beregnes værdien som 5,5 pct. af personfradraget. Ved nedsættelse af amts-, kommune- og kirkeskatten beregnes værdien som disse tre enheders skatteprocent tilsammen, fx 33,85 pct, der så beregnes af personfradraget (kirkeskatteprocent indgår kun, hvis du er medlem af folkekirken). Hvis en gift person ikke selv kan bruge hele skatteværdien, bliver resten overført til ægtefællen.


Bundskatten:
Bundskatten er 5,5 pct. i 2005.

Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst inden beregning af bundskatten.

Skatten nedsættes med skatteværdien af personfradraget. Se ovenfor under Personfradraget.


mvh berpox


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 11-03-05 18:26

Men rigtigt - som udgangspunkt fordeles det 50/50 mellem ægtefæller - og for ugifte er det altid 50/50 hvis man hæfter 50/50.

mvh berpox

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-03-05 20:18

Hvis begges navn står på skødet er det 50/50, ellers er det kun den der ejer huset på papiret der har fradraget.
Og første gang i får ændret skattekortet eller udfylder selvangivelsen, skal i selv anføre fradragsbeløbet. Og derefter kører det automatisk.
Og hvis den ene ingen indtægt har, er det bare ærgerligt, for man kan ikke fratrække renter fra halvdelen af et hus man ikke ejer.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-03-05 20:19

Og min sidste bemærkning om halvdelen af fradraget der går tabt, gælder så selvfølgelig kun hvis man ikke er gift.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 11-03-05 20:36

Det var så berpox der har ret jeg har undersøgt hvad der sker i begge tilfælde, Den der har alle indtægterne får hele fradraget, når man lever sammen eller er gift, sådan er det hos dem jeg har spurgt, og ifølge vejledningen, og skattebogen "Snyd ikke dem selv i skat"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-03-05 21:13

At leve sammen er ikke ensbetydende med fællesbeskatning (som ville give mulighed for at udnytte samboens fradrag), det eksisterer ikke i det tilfælde.

Jeg ejer selv 50 % af en ejendom, (har gjort det i 25 år) og når man ikke er gift, er det med 50 % fradrag til hver.

Man hæfter solidarisk for gælden, men det er ikke ensbetydende med, at samboen kan udnytte de 50 % af rentefradraget, hvis den ene ikke har indtægt.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-03-05 21:20

nsk

Ja, det kan du/I selv bestemme. Jeg er selv gift, har alene rentefradraget fra vores fælles bolig, da jeg har den største indtægt, og vi derved har den største fordel af det.

De svar du har fået er ikke korrekte. Jeg er selv ansat i et Realkreditinstitut/Bank. Vi indberetter rente- og bidragsudgifter automatisk til skattevæsenet. Skattevæsenet bruger normalt det ejerforhold der er opgivet i BBR-meddelelsen. Normalt 50/50% hvis ikke andet er angivet.

Det du skal gøre, er at rette henvendelse til skattemyndighederne der hvor du bor, og fortælle dem, hvordan rentefradraget skal deles. Mange skattemyndigheder er ikke klar over det, men hold fast. Hvis du bliver afvist, skal jeg nok hjælpe dig.

Hvordan gør vi så det. Joh, opret et spørgsmål i samme katagori som dette. Skriv f.eks. Hjælp Franksp. Du kan også prøve at finde min hjemmeside. Det kan du sagtens, hvis du f.eks. bruger google. Jeg vil meget gerne hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Frank

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-03-05 21:24

Undskyld. Jeg var ikke opmærksom på, at I ikke er gift. Det så jeg først efter jeg læste dova's sidste svar.

Se at komme til præsten/borgmesteren og bliv gift? (Det skal betragtes som en morsomhed)

Ja, så er mit svar ikke brugeligt. Undskyld, jeg ikke læste dit spørgsmål ordentligt.

(P.S. dova, kandu tilgive mig????)

Med venlig hilsen
Franksp

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-03-05 21:28

S'følig Frank

mvh dova

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-03-05 22:07

nsk

Overvej det med præsten/borgmesteren. Jeg var "kærste" med min nuværende kone i 14 år. Vi havde det dejligt, som vi havde det. (For en god ordens skyld, vil jeg lige nævne, at det har vi stadig). Jeg skal lige sige, at vi i dag ikke er helt unge. Da vi så pludselig en dag, kom til at tale om "at sikre sig/hinanden økonomisk" ved død, ulykke, forsikringsmæssigt osv. talte vi med en advokat, og fandt ud af, at det var en "økonomisk fordel" at blive gift. I vores situation, havde min kone ingen børn, jeg har en datter. Så efter samtalen med advokaten, besluttede vi at gifte os. Det var i 1994. Det har vi ikke fortrudt. Vi elsker stadig hinanden. Min kone er overlærer, med en rimelig god gensidig pensionsordning. Jeg er på 43. år stadig ansat i et Realkreditinstitut, med nok en af Danmarks bedste pensionsordning. Derfor har jeg valgt at gå på pension pr. 1. oktober 2005. Jeg fylder 60 år 4. maj i år. Når jeg starter med at skrive "overvej det med præsten/borgmesteren", så mener jeg det faktiskt alvorligt. Hvis man har en "økonomisk" kæreste, samlever eller hvad det nu hedder, synes jeg det er vigtigt, at sikre hinanden. Det kan godt gøres, ad anden vej (kontakt en advokat), men hvis man gifter sig, er det ægteskabsloven, der træder i kraft. Det er det nemmeste.

Med venlig (kærlig) hilsen og god week-end til alle her på tråden.
Jeg får stadig ingen mails fra Kandu og de gider ikke svare mig, så det er lidt svær at følge med.

Frank

Kommentar
Fra : nsk


Dato : 17-03-05 18:06

tusind tak allesammen, rådene er taget til efterretning ( giftermålet) ha det godt allesammen og tak for hjælpen knus nsk

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 02-06-05 12:26

NSK

Lidt til eftertanke!

Når I har købt hus sammen og ikke er gift, skal I være opmærksomme på hvorledes I hver især er sikret hvis den ene af jer falder bort - det er ikke rart at tænke på, men det er pokkers ubehageligt at blive overrasket. Som samlevende har man INGEN rettigheder - svigerforældre (i værste tilfælde ) eller børnene arver den del af huset som den bortgået ejede. Man har således ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, medmindre man bliver lejer af den resterende del. Mange tror at man opnår nogle rettigheder hvis man får børn, men de er forsvindende små i forhold til det nævnte scenarie.

AMP

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173571
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383125
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste