/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 22986
dova 19847
pbp_et 19731
ans 13847
stig54 12614
vagnr 12299
transor 10878
trimare46 9592
10  refi 8540
Nerie, kartoffelblomst, bougainvillea
Fra : yttan
Vist : 7243 gange
200 point
Dato : 06-11-04 11:11

I juli fik vi disse planter i potter forærende.
De har blomstret flot lige siden og står nu op ad muren til huset. Vi har tænkt os snart at sætte dem i havestuen for vinteren. Skal der ske beskæring? Nerien står med mange knopper, ( skal de fjernes) og de andre to blomstrer flot. Skal der ske beskæring - og hvordan og hvornår?
Har ingen erfaring med disse planter. Kartoffelblomsten står med bund af pelargonier og hvide bacoba

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-11-04 11:45

Du behøver ikke beskære Nerien, men hvis du vil have en mere busket plante er det en god ide, for den sætter som regel tre nye skud der hvor du skærer stænglen over.
Den skal overvintres køligt, men ikke lavere end 10 grader, og den skal vandes sparsomt og ingen gødning om vinteren. Den er meget giftig.

Bougainvilla(trillingranke), ned til 6 grader om vinteren, beskæres om efterår, vandes sparsomt, ingen gødning, men må ikke tørre helt ud.
Kartoffelblomsten kender jeg ikke, har den ikke et andet navn?
mvh dova

Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 210 point
Dato : 06-11-04 12:30

Almindelig trillingeranke, Bougainvillea glabra, skal ind et lyst og køligt sted om vinteren, hvor temperaturen er ca. 10 grader; den tåler ikke under 5 grader. Den bør beskæres i løbet af efteråret. Her fjernes først og fremmest de ældste grene, da den blomstrer på dette års skud til næste år.

Bougainvillea må gerne komme ind mens vejret er nogenlunde lunt i september eller starten af oktober, så den ikke udsættes for alt for store temperatursvingninger. Ved kolde nætter, må den altså tidligere ind.

Du skal vande lidt i vinterens løb, men sparsomt uden gødning. Planten vil på grund af lysmangel tabe både blade og blomster.

Den vil sikkert ikke overleve ved almindelig stuetemperatur vinteren over, da det tærer for meget på planten fortsat at vokse pga. høj temperatur uden tilstrækkeligt lys. Den har brug for en naturlig hvileperiode


fra denne side http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/prydhaven/2757.html

Det er ikke sandsynligt, temperaturen på 10 til 12 grader C er årsag til, nerium ikke overlever. Den tåler ned til 0 grader C i korte perioder og ca. 5 grader C over en længere periode.
Fordi nerium er en stedsegrøn plante, skal den opbevares lyst. Mangel på lys er en sandsynlig forklaring. Men, vanding har også betydning. Nerium tåler ikke udtørring, på den anden side må den heller ikke overvandes og være pjask våd. Men det tror jeg, du har styr på. Planterne må ikke gødes fra oktober til marts, hvor de ikke vokser.

fra denne side http://www.haveselskabet.dk/ShowPage.t?pageID=346&telegramID=984

Planten er paraguay-natskygge, Solanum rantonnetii, der populært kaldes kartoffelblomst. Den forhandles som højstammet og har blomster som svarer til din beskrivelse. Sammenligning med kartoffelblomster er helt rigtig. Kartoffel og paraguay-natskygge og for øvrigt tomat tilhører samme slægt og familie. Slægten er Solanum og familien er natskyggefamilien. Frugterne er ægformede røde.

Planten er flerårig, stedsegrøn, tåler ned til ca. 7 oC og skal overvintres køligt og så lyst som muligt. Det generelle råd for terrasse- og stueplanter er, at de ikke gødes om vinteren og kun vandes moderat.

fra denne side http://www.haveselskabet.dk/ShowPage.t?pageID=346&telegramID=993

Hilsen ans

Kommentar
Fra : ans


Dato : 06-11-04 12:42

Citat
Kartoffelplanten, Solanum rantonnetii, overvintres i lighed med andre sommerblomster køligt, men dog frostfrit, lyst og med sparsom vanding.

Ca 1. marts foretages en beskæring og udtynding af kronen sammen med en ompotning med frisk, næringsrig jord, hvorefter en mere konstant vanding og gødskning indledes


fra Huset og Haven.

Hilsen ans

Godkendelse af svar
Fra : yttan


Dato : 05-05-05 21:37

Tak for svaret ans.
                        

Kommentar
Fra : ans


Dato : 05-05-05 23:27

Tak

Hilsen ans

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173359
Tips : 31646
Nyheder : 719565
Indlæg : 6381647
Brugere : 218245

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste