---

Min lille nye pudelhvalp(3 mdr. gl) tør ikke gå op eller ned ad hverken fortrappen eller bagtrappen. Der er 2 trin + en rist begge steder. Han har gjort det et par gange, men faldt så ned i en busk på den ene side af trappen. Han kom på ingen måde til skade men blev bange, og siden vil han ikke hen til trapperne, så vi må bære ham. Hvordan kommer vi over det?

---

En dårlig oplevelse burde kunne erstattes af en god

Find en måde at "lokke" den op eller ned af trappen og sørg for en kæmpe belønning, stor nok til at det overskygger frygten for faldet, eller lad tiden gå, hvis du er et sted hvor en eneste måde han ka nkomme til dig er ved hjælp af trappen, så må han jo gøre det til sidst

---

Hvorfor lade ham gå op og ned ad trapper, han faktisk er for lille til? Når han falder ned, er det måske fordi trinene er for høje til sådan en lille størrelse? Hvalpes knogler er jo meget bløde, så de skal som regel skånes for spring og trapper og den slags det første halve år. Sådan er det i hvertfald med de større racer, - ved ikke om det også gælder de små. Men de har vel også bløde knogler...? Og kan I ikke lægge noget over risten, - sådan en kan godt være ubehagelig for hundepoter.

---

Hej.

Du kan tale med din opdrætter- eller du kan prøve Pudel klubben om de kan hjælpe dig
der er også DKK som har hvalpemotivation
J
Hilsen
Lillian

---

Her kan jeg kun give Axelise ret.
Du bør ikke lade sådan en lille hvalp gå/hoppe på trapper.
Trapper er en stor belastning for hunde, og især for hvalpe, hvor skelettet er meget blødt.
Nogen hunderacer anbefales det faktisk at man aldrig lader gå på trapper, af hensyn til risiko for discosprolaps. Det er de hunde med såkaldt "lang ryg", Gravhunde, Basset, Welsh Corgi m.fl.
mvh dova

---

Nå, ja. Og det kan også ske, at en hundehvalp falder ned af sofaen eller sengen... -Uheld sker. Og så har han gjort sig en klog erfaring, der forhindrer ham i at komme til skade...

Det er lige så meget dig selv, der skal se at komme over det. Når man har sådan en lille hundehvalp, så kan man være tilbøjelig til at overbeskytte og overdramatisere, når der sker et eller andet. Hundehvalpe er ligesom børn: hvis ikke man holder fast i dem hele tiden, så SKER der altså indimellem uheld. Men de skal jo gøre sig nogle erfaringer.

Ignorer hans angst. Gå selv op og ned af trappen så tit som muligt, men lad ham være. Hvis han SKAL med, hvis han skal ud og tisse, så bær ham dog ned af trappen og op igen. Heldigvis er han jo ikke en Sct. Bernhardshund, så du forslæber dig jo ikke. Hvis du lader være med at gøre et stort nummer ud af det, så tipper jeg, at han lige så stille kommer over det, --senest til foråret/sommeren hvor der nok vil være mere trafik ud og ind af haven.

---

Hej sonjor

Det skal nok komme, lad hunden selv bestemme tempoet. Jeg har en lille blandingshund og har en ret stejl trappe til 1. sal. Min hund var ca. 9 mdr før han turde gå op og ned af trappen. Jeg vil tro at det handler om en blanding af selvtillid og så længden på benene. Du må væbne dig med tålmodighed og bære hunden op og ned. Og så kan du jo hvergang glæde dig over at du ikke har en hund på 30 kg.

MVH
jspi

---

Hvis jeg var dig ville jeg lægge noget på de par trappetrin evt.en måtte med skridsikker bagside og fjerne risten eller lægge en græsmåtte over, for ingen hunde kan lide at deres poter ikke står fast, og det gør de jo ikke når neglene kommer ned om kanterne i sådan en skraberist. Når det er gjort så sæt hunden på et af trinene når i går ud eller ind så den opdager der er lavet skridsikkert. Det kan så fjernes igen på trinene når hunden bliver større og mere robust, men risten er gift for hundepoter.
Hilsen Karen.

---

Hvis en hund først er blevet rigtig angst for noget, ja så kan det være svært for den at komme over. Jeg kan kun tilslutte mig til udsagnene herover, og især om at der ikke må overdramatiseres.
Husk på at efter at hvalpen er blevet taget fra kuldet og forældrene, så har du fået pladsen som førerhunden eller forældrene.
Førerhunden viser hvad man ikke skal være bange for ved simpelthen ikke at være bange for det overhovedet. Så ”ynk” endelig ikke hunden ved trappen, og hjælp den kun for at få den med.

Når du har fundet ud af om din hvalp må gå på trappen p.g.a. dens knogler, og lege, så kan du prøve at holde dens opmærksomhed mens du går, F.eks. glad ”fri ved fod” som det så vidt jeg husker kaldes og så tilfældigvis prøve trappen en gang i mellem.

Eller lege, pludselig TILFÆLDIGVIS kyle bolden ned af trinene (det er jo kun et par trin), når hunden er allermest opsat på at få fat i sit legetøj igen.

Lige sådan med godbidder, en gang i mellem, hvis hunden vil have ”guffen” så må den forcere trappen for at få fat i den.

Disse ting skal uføres sådan at hunden slet ikke opdager at den pludselig forcerer det som den er bange for. Hvis det lykkedes for dig vil du kunne iagttage en helt tydelig forbløffelse på hunden, når den opdager at den har forceret det den var bange for og at der ikke skete det onde som den forbandt med stedet, og så er det bare rose JA DA og lege videre

Alt efter om hunden er dødsens angst eller bare lidt bange for trappen må du justere hvor mange gange om dagen du prøver disse ting. Jo mere angst, jo FÆRRE forsøg, husk på det med ikke at overdramatisere. Den leg jeg foreslår må ikke fokusere på trappen, det skal være en positiv aktivitet som du kan over alt med din hund.

Vh.

---

Hej Sonjor.

Først og fremmest; er det en lille puddel du har, skal du vente med at lade den gå på trapper, før den er ca. ½ år. Er det en stor puddel, skal du vente til den er 1 år. Men vi taler daglig gang på trapper - og flere gange om dagen.
Din hund må gerne gå op og ned ad et par trappetrin indimmellem.

Hvis din hund er blevet bange for faldet, hvilket er meget sandsynligt, skal du ikke bare satse på, at den nok kommer til at lære det med tiden. Angst bliver som regel blot værre.
jeg giver de andre ret i, at du ikke skal pylre/ ynke. men træne, det bliver du nødt til

Mange gange om dagen (20 - 30 gange), lokker du din hund med ud i nærheden af trappen. Kun så tæt på, at din hund ikke viser angst. De første par dage får din hund dejlige godbidder, bare for at være i nærheden af trappen.
Øg sværhedsgraden gradvist, og lok din hund tættere og tættere på trappen. Nu får den kun godbidderne, når den er lidt tættere på trappen. Og så fremdeles. Når din hund er blevet helt tryg ved at være på øverste trin på trappen, kan du , ved hjælp af godbidder, prøve at lokke en pote ned på næste trin (ikke noget med at tage fat i et ben!!!) - lok med godbidder.
Når din hund er blevet tryg ved at færdes stille og roligt på trappen (endelig ikke for meget - af hensyn til knoglerne), skal du ikke længere træne dagligt. Men hold jævnligt træningen ved lige.
Det tager tid, men er effektivt.

Kast endelig ikke en bold ud over trappen, for at få din hund til at løbe efter. Du risikerer endnu et styrt - og du vil så stå med et endnu større problem.

Tag den med ro - med masser af godbidder, ros og hygge, et lille skridt ad gangen. Det er en rigtig god måde, at vise sit lederskab/ forældreskab på

Benyt dig meget gerne af dæmpende signaler. Dæmpende signaler, er signaler som hunde bruger rigtig meget, for at løsne/forhindre en konflikt eller for at sige at "alt er i skønneste orden", " vi har det hyggeligt" etc...
De dæmpende signaler, der er effektive for mennesker at bruge, er fx. gabe, smaske, blinke med øjnene, fjerne direkte øjenkontakt (altså se væk), have smalle øjne m.fl. Der er mange, mange flere (ca. 30).

Du vil opdage, at din hund svarer igen, med de samme eller andre dæmpende signaler. Og det kaldes kommunikation!
Skønt, ikke?!

Held og lykke

Vh. Vildskud

---

Tak for svaret vildskud. Jeg vil prøve at følge dine råd.
Hilsen Sonja
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.