/ Forside/ Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
HJÆLP Aændring af skatteansættelse
Fra : ivanovic1
Vist : 421 gange
100 point
Dato : 30-10-04 12:23

Hej Alle,

Har virkelig brug for hjælp.

Man har en virksomhed som har været registreret som erhvervsvirksomhed i to år, og den har haft underskud begge år, det ene på 9000 og det andet på 18000, der har næsten ikke været nogen omsætning. Da virksomheden blev oprettet troede man virkelig på at det var det rigtige man gjorde men det viste sig at være forkert og der kom ingen omsætning i kassen. Man har endvidere forsøgt at reklamere virksomheden på flere forskellige måder dog uden held.

Kan Skattefar så godt lige pludselig komme og sige at der skal ændringer i skatteansættelse.

Hans argumenter for hvorfor er:

1. Virksomheden har næsten ingen omsætning
2. Virksomheden er ikke drevet rentabelt
3. Virksomheden bliver drevet som en bi-virksomhed
4. Virksomheden er ikke drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet

Er der noget som man kan gøre for at slippe for at der skal ske ændringer i skatteansættelse, angående nogle paragraffer man kan henvise til eller noget andet.

En anden ting er at jeg har ikke noget mod at gå over til hobby virksomhed har bare ikke lyst til ændringer i skatteansættelse hvis det kan undgås

Med venlig hilsen

Ivanovic1


 
 
Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 110 point
Dato : 30-10-04 12:29

Skattevæsenet accepterer jo overførsel af underskud fra tidligere år, men kun hvis virksomheden bliver drevet professionelt, altså på en måde hvor man i fremtiden kan forvente en rentabel overskudsgivende virksomhed. Hvis det ikke sker vil skattevæsenet jo komme til at yde tilskud til virksomhedens ejer i form af skattefradrag.
Altså går den ikke på længere sigt at starte en underskudsgivende virksomhed for at opnå nogle skattefradrag.

Kommentar
Fra : ivanovic1


Dato : 30-10-04 12:32

Hej BjarneD,

Det kan jeg godt forstå men hvis man nu synes at man havde en super god ide som så viste sig ikke at være god. Så vil det jo ikke blive en rentabel overskudsgivende virksomhed på lang sigt, men det er jo ikke ens betydning med at den ikke er drevet professionelt. Hvordan er sagen så?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-10-04 12:39

I skattesager er det sådan at skatteborgeren har bevisbyrden og derfor vil det være din opgave, at overbevise "skattefar" om, at firmaet vil komme til at give overskud. Hvis du vil køre en underskudsgivende virksomhed bliver det altså uden fradrag.
Fænomenet kendes fra hobbylandbrug hvor du kun kan få fradrag og afskrivning hvis der er en eller anden form for overskud som kan beskattes.
Hvis din supergode idé ikke duer bliver det ikke "skattefar" der yder tilskud til eksperimentet så det er bare om at få lukket. Hvis en del af underskuddet skyldes løn til indehaveren så har du et forklaringsproblem, men prøv at se om du kan overbevise dem.

Kommentar
Fra : ivanovic1


Dato : 30-10-04 12:46

Det må jeg prøve for virksomheden kommer ikke til at give overskud den her gang. Underskuddet er opstået på grund af udgifter ikke på grund af løn til indehaveren.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-10-04 13:21

OK. Jeg ville ikke beskylde DIG for noget, men jeg prøvede bare at anskueliggøre problematikken, som jeg er sikker på, at du godt forstår for hvem ville syntes at det er i orden at nogen kan slippe billigere i skat fordi de kører en underskudsforretning ved siden af.
Du skal bare huske, at det er skatteforvaltningens pligt at arbejde ud fra, at du ikke er berettiget til fradrag og som du fremstiller det her er jeg bange for at de har ret.
Det problem du har her er jo noget man skal tage højde for inden man starter og det er da også noget du kan lære om på et iværksætterkursus.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-10-04 13:29

Du kunne nok godt slette dit spørgsmål i jura med mindre du venter på lidt respons fra nogle der abonnerer der.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 30-10-04 14:12

Nu er det jo ikke særlig smart at køre en virksomhed der kun giver underskud.
Umiddelbart kan jeg ikke se nogle problemer andet end, kassekredit kan virksomheden ikke få, "skattefar" kan jo ikke flå håret af en skaldet, og fradrag i virksomheden kan jo ikke overstige indkomsten.
Som BjarneD rigtigt skriverm, kan man vente med fradrag, men du/I bør nok overveje om foretagenet overhovedet kommer til at løbe rundt.
Een ting er klart, du kan ikke leve af fradraget, kun af overskudet.

Skatteansættelsen, kan du jo tale med ligningen om. Du kan og gør formentlig, fremlægger dit regnskab overfor ligningen, og når virksomheden ikke giver overskud, er der heller ikke noget at svare skat af.

At virksomheden ikke bliver drevet rentabelt, er et eget problem, det er kun et spørgsmål hvor meget man selv ønsker at spyde i kassen.

En ting du blot skal være klar over, told og skat accepterer absolut ikke udsættelse af moms-regnskabet, hvis virksomheden er momspligtigt.

ellebye

Kommentar
Fra : penelope


Dato : 30-10-04 18:37

Hej!
Det er lidt uklart hvordan firmaet er sat op. Jeg opfatter det sådan at du er lønmodtager og at du driver virksomhed ved siden af dit job men trækker underskuddet fra i skat?
Det med momsen kan du vel hurtigt komme over: hvis der næsten ingen omsætning er og omsætningen derved er under 50 000.- behøver du ikke være momsregistreret.
Det meste af underskuddet kan formentlig udskydes f.eks. ved at undlade afskrivninger/nedskrivning af lagerbeholdning. Det med løn til indehaveren lyder lidt sært: Hvis du selv ejer det, flytter du jo bare skatteindtægt til dig selv altså fra en konto til en anden? Men det fremgår ikke klart om der overhovedet regnes med løn til indehaveren.
Men helt ærligt: Et fradrag for et underskud på 9000- det ene år og 18000.- det andet år? Hvis du skal drive en virksomhed til noget, skal du ikke bruge tid og energi på at slås med myndighederne om småbeløb men i stedet bruge krudtet til at arbejde for at firmaet kommer videre. Eller også erkend at det er en fuser og brug dit liv på noget andet. Det kan måske interessere dig at vide at 90% af nye virksomheder er døde igen inden for 5 år, så du skal ikke føle det som en fiasko at holde op.
Dengang man kunne få halv understøttelse ved som arbejdsløs at starte sit eget firma, blev der startet en hulens masse små firmaer f.eks. unge kvinder der åbnede en tøjbutik. De lukkede på stribe men desværre stod ejeren ofte tilbage med en stor gæld bl.a. for indkøb af varelager på kredit. Men den model er der da også sat en stopper for. Der er meget romantik og drømme ved det at være selvstændig men virkeligheden er barsk: lav indtægt og lange arbejdsdage og pengeproblemer.

Kommentar
Fra : ivanovic1


Dato : 30-10-04 18:53

Hej penelope

Jeg har gjort op med mig selv at jeg ikke gider bruge flere krafter på virksomheden, den vil jeg lukke, mit spørgsmål går på om jeg har nogle muligheder for at slippe for at der skal ske ændringer i skatteansættelse.

Hvis ikke må jeg bare bide i det sure æble og komme videre.

Ivanovic1

Godkendelse af svar
Fra : ivanovic1


Dato : 01-11-04 12:40

Tak for svaret BjarneD.
                        

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 01-11-04 12:44

Held og lykke med skattefar

Kommentar
Fra : ivanovic1


Dato : 01-11-04 12:46

Der er ikke noget at gøre jeg tager en kiks og noget mælk, så går det nok over av av av ;)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste