/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
indragelse og godkendelser til ombygning~
Fra : jbg
Vist : 934 gange
500 point
Dato : 25-10-04 16:08

Hej
Bor øverst oppe i en lejlighed og den anden dag opdagede jeg at der er et forholdsvis stort loftrum over lejligheden. Der er pt. kun adgang til dette via en loftlem ude i opgangen og rummet står helt bart med isolering på gulvet og frie loftbælker. Jeg kunne selvfølgeligt godt tænke mig at inddrage dette i lejligheden.

Er der nogle der har erfaringer med dette og hvilke tilladelser kræves der?

Det er en Ejerlejlighed. Denne lejlighed er den eneste øverst, hvilket vil sige at ingen andre lejligheder støder op til.
Er selvfølgeligt instillet på at der muligvis skal nogle penge på bordet, men i hvilken størrelsesorden?
Der er kun 2 meter til loftet og med strå vægge, har det nogen indflydelse?

Håber der er nogle der kan komme med nogle svar, som ikke er "kontakt komunen", vil gerne lige vide lidt mere først.




 
 
Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 510 point
Dato : 25-10-04 16:22

Der skal gives noget der hedder en principgodkendelse fra Kommunens byggetekniske forvaltning.
Der kan også være noget med evt. ejerforening m.m. der skal godkende det, lige som krav til brandsikring m.m.
Loftshøjden vil være et problem med mindre der kan gives dispensation. De skrå vægge kan måske også, der er nogen regler om hvor stor en del af rummet der skal være fuld lofthøjde i.
Du kan læse lidt om det her.

www.netarkitekten.dk/kategori/brevkass/arkivtil.html#tagrum


mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-10-04 16:26

Ups der var en fejl i linket
www.netarkitekten.dk/kategori/brevkass/arkivtil.htm#tagrum

mvh dova

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 25-10-04 16:42

Du skal til enhver tid opfylde kravene i bygningsreglementet. I dette tilfælde BR 95. Hvis ikke jeg husker galt ligger den på rockwool's hjemmeside. Dvs der skal sikres den nødvendige højde. Der er krav til etageadskillelsen, rent brandteknisk. Der skal sikres flugtveje og ventilation.

En snak med en arkitekt eller en anden med gennemgribende viden om byggerier vil nok være en god investering. Det er svært at få alle aspekterne med her.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 25-10-04 16:46

http://www.rockwool.dk/sw21822.asp her er masser af læsning på hylden!!!!!!!

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 25-10-04 17:03

Stk. 4. I og uden for lejligheden skal der være tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting, cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj.

4.3.2 Beboelsesrum og køkkener

Stk. 1. Højden i beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,5 m.

(4.3.2, stk. 1) Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gennemsnitshøjden. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,0 m og derover.

Stk. 2. I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der være en rumhøjde på mindst 2,5 m over mindst 3,5 (m2) af gulvarealet.

Stk. 3. Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

Stk. 4. Beboelsesrum og køkken i selvstændig rum skal have vindue.

Stk. 5. I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

(4.3.2, stk. 5) For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for bevægelseshæmmede.

Stk. 6. Ved ombygning kan køkkener indrettes, så den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen.

(4.3.2, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske, hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 7. Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 (m2).

(4.3.2, stk. 7) Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.



Kommentar
Fra : qfha


Dato : 25-10-04 17:27


Din ejerforening vil sikkert være interesseret, idet de kan sælge en del af den fælles ejendom og øge antallet af fordelingstal. Det skulle i princippet betyder, at de andre ejere kommer til at sidde en smule billigere.

Udover de rent byggetekniske problematikker kan ejendommens beboelsesareal kun øges, hvis ejendommes bebyggelsesprocent levner plads til det. Her skal du have fat i områdets lokalplaner.
Du skal først og fremmest have en snak med ejendommens bestyrelse, som formentlig vil have det på generalforsamlingen. Derefter som sagt lokalplanerne.

Det lyder som en udmærket ide, men det kræver lidt arbejde.

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 25-10-04 17:54

> jbg
Jeg var hele denne situation igennem i 1978. Det kræver MANGE tilladelser, og kæmpe omkostninger. Eksempelvis skulle "vi" installere 2 branddøre til naboerne (4 etagers boligblok). Hver dør kostede ca. 10.000, og andre krav, betød at vi måtte putte projektet i "syltetøjsglasset" .. men da havde vi også "kun" spenderet 45.000 på indkkøb og "gode" råd.
Godt råd: Glem det !
/PG

Kommentar
Fra : jbg


Dato : 25-10-04 21:32

Som rotw skriver:

Stk. 1. Højden i beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,5 m.

(4.3.2, stk. 1) Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gennemsnitshøjden. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,0 m og derover.

Ovenstående opfyldes ikke, men skal nedenstående forstås som om, at hvis man i stedet laver det som hems, kan det godkendes?

Stk. 7. Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m2.

(4.3.2, stk. 7)
Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.

Dejligt med så mange tilbagemeldinger

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-10-04 22:13

Det kan kun godkendes som hems hvis arealet ikke overstiger 4,5 kvadratmeter. hvis det er større, må der på det areal der overskrider de 4,5 kun være max en meter til loftet.
mvh dova

Kommentar
Fra : jbg


Dato : 25-10-04 22:28

hmmm, øv. der er en del mere. nogle andre ideer?

Godkendelse af svar
Fra : jbg


Dato : 30-10-04 14:32

Der kom rigtig mange gode svar, men pointene går til dova.

Har løst det med lofthøjden. Man kan søge om at inddrage loftet som hobbyrum, dermed er der ingen krav til højden, men man må dog ikke sove der.

tak for hjælpen
                        

Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-10-04 14:40

Jamen selv tak, og held og lykke med projektet.
mvh dova

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177411
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407797
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste