---

Hvad bestemmer en molekyles fase? Jeg tænker ikke på kogepunkt eller smeltepunkt og tryk. Fx methan, det er en gas ved stue temp., men hvis denne gas reagerer med Chlor bliver det til en væske...hvorfor bliver dette en væske??
Kan man forudsige hvilken fase et produkt af to reaktanter vil være i, uden at lave et eksperiment med det?


Superwatt

---

ja, det kan man godt.. det er fordi molokyler kan blande sig, og hvis de gør det kaldes det en ion(udtales jon) det vil sige at de Enten optager eller giver elektroner, som de for fra den yderste skald... det periodiske system er jo lavet for en grund :D kig på det.. der ligger svaret.. Mikkel

---

Her står lidt om sammenhængen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kemi

---

Se i Reaktionsskemaet

Jeg forstår ikke ret meget af det, men jeg tror der er svar på dine spørgsmål

http://www.natlex.dk/reaktionsskema.html

mvh
jakjoe

---

Her er et links til det periodiske system, http://www.biosite.dk/staabi/periodiskesystem.htm
men herudover kan du måske finde svar i deres leksikon som du finder nederst på siden.

//bentjuul

---

Jeg ved godt hvordan periodetabellen ser ud, og alt det med ioner....men det er jo ikke lige det spørgsmålet handlede om. Jeg gav også et eksempel(se spørgsmål).

Jeg har besøgt de forskellige links som i gav, men kunne ikke finde svaret :(
|men det er nogle gode links:)|

Superwatt

---

Jeg ved godt hvordan periodetabellen ser ud, og alt det med ioner.....men det er jo ikke lige det spørgsmålet handlede om. Jeg gav også et eksempel

"(Fx methan, det er en gas ved stue temp., men hvis denne gas reagerer med Chlor bliver det til en væske...hvorfor bliver dette en væske??)."

Jeg har besøgt de forskellige links som i har givet, men kunne ikke finde svaret til mit spørgsmål:(
|men det er nogle gode links :) |

Superwatt

---

Hvorvidt et stof (og her ser vi lige bort fra metaller og ion-forbindelser) befinder sig på gas, væske eller fast form afgøres af de intermolekylær interaktioner, altså hvilke krafter der er indbyrdes mellem molekylerne. Disse krafter er af elektrostatisk karakter og betegnes van der Waals krafter (svag) og dipol-dipol interaktion (kraftigere) f.eks. den såkaldte hydrogenbindning (findes hos molekyler hvor Hydrogen er bundet til et meget elektronegativt atom - det bedste eksempel er vand). Begge krafter er foranledigt af elektronernes fordeling i molekylet.

Et methan-molekyle har en jævn elektrofordeling og derfor ikke noget fast dipol-moment, og de intermolekylære interaktioner er derfor meget svage(van der Waals krafter) derfor er methan en gas ved stuetemperatur. Når methan reagerer med Chlor og f.eks. danner chloroform (CHCl3) fås et molekyle med dipol-moment og dermed kraftigere intermolekylærer interaktioner, og Chloroform er af samme grund en væske ved stuetemperatur.

At forudsige et stofs fase er dog ikke nødvendigvis en let sag, og er nok fortrinsvis baseret på erfaring og div. tommelfingerregler.

/Apu

---

Hej Apu

Til dit svar har jeg lige følgende spørgsmål:
Er bindingerne(van der wal kræfter), der bestemmer hvilken fase molekylet befinder sig i?
og er de fleste molekyler som består af van der wal kræfter, i gas form ved stue temp?

og du nævner noget med diverse tommelfinger regler, kan du ikke nævne nogle af dem?(tryk og temp. behøver du ikke at komme ind på)

superwatt

---

Hej Superwatt

van der Waals kræfter og dipol-dipol interaktion er begge resultat af elektronernes fordeling omkring molekylet, og jo "skævere" denne fordeling jo større er tiltrækningen mellem molekylerne (de begynder at virke som små magneter). Har et symmetrisk molekyle, som er tilfældet med methan, med en jævn fordeling af elektroner omkring molekylet er den "magnetiske effekt" meget lille, og der er tale om van der Waals kræfter. Og er det van der Waals kræfter der er dominerende blandt en samling molekyler vil det være på gasform ved stuetemperatur. Van der waals kræfter er oftes kun de dominerende kræfter når der er tale om små molekyler: CH4, CO2, H2S, H2 osv. og små "symmetriske" molekyler: f.eks. C2H6, C4H10.

Når vi har med større molekyler der samtidigt består af atomer med stor forskel i elektronegativitet er de dominerende kræfter dipol-dipol interaktion(magneterne bliver kraftigere) og vi vil typisk have stoffer der er på væske eller fast form ved stuetemperatur. Specielt kraftige dipol-dipol kræfter ses hos molekyler hvor hydrogen er bundet til meget elektronegative atomer som f.eks. oxygen og nitrogen. Derfor er selv små alkoholer methanol (CH3OH) og ethanol (C2H5OH) flydende ved stuetemperatur.

Så man kan vel sige at har vi tale om små molekyler og/eller ensartet symmetrisk opbygget molekyler, uden for stor elektronegativ forskel mellem atomerne, har vi højest sandsynlig at gøre med en gas.

Bliver molekylerne lidt større, og begynder vi at have atomer i vores molekyle med stor forskel i elektronegativitet (når det drejer sig om organiske forbindelse så se typisk efter oxygen og nitrogen) vil vi oftes have en væske eller et fast stof ved stuetemperatur.

/Apu

---

MAnge Tak for svaret apu. Det hjalp en del med forståelsen af kræfterne;)
                        

---

Man kan undersøge molekylers inter- og intramolekylære bindinger (kræfter) og på den måde finde ud af i hvilken fase de er i ved fx 298 K

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.