/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Benzin på en dieselbil?
Fra : mango
Vist : 9034 gange
200 point
Dato : 28-07-04 20:16

Ja det skete altså, at jeg er kommet til at fylde benzin på min dieselbil..hvad skal der gøres? Jeg har kørt 35 km. med det...den kørte nu nogenlunde, satte godtnok ud et par gange, derfor fik jeg mistanken..
Skal hele svineriet renses eller hvad?

en flov mango

 
 
Kommentar
Fra : tommelomsen


Dato : 28-07-04 20:33

Hej Mango.

Hvis det er en diesel bil med common rail system skal den have tømt tank og højtrykspumpe og derefter påfyldes diesel igen.. det samme gør sig gældende på en almindelig diesel bortset fra at den kan nemmere luftes ud igen efter tømning, men lad være at køre mere med det, da dysser og cylindervægge ikke kan holde til den "tørre" form for brændstof.

Mvh

Tommy

Kommentar
Fra : egoland


Dato : 28-07-04 20:42

Hej Mango:
Ja, det hele skal ud, som Tommy siger. Og du er heldig, hvis det er gjort med det, for pumpen og dyserne kan tage skade af benzin, idet de er beregnet til at blive smurt med dieselolien. Benzin, derimod opløser oliefilmen, så det bliver metal mod metal, og så river det nemt.
Tøm tanken og pumpen og pumpen, der er sikkert en prop/bolt på den beregnet til det samme.

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 210 point
Dato : 28-07-04 21:38

Det er ikke gør det selv arbejde med mindre man har forstand på det og det har du åbenbart ikke. Du må hen på et værksted hvor de arbejder med dieselbiler.
Hvis det er en ældre bil med rækkepumpe er der nok ikke sket noget da dieselolíe og benzin blandes hurtigt så der har været nogen smøring til dyserne, men rotorpumper smøres af brændstoffet og kan godt tage skade. En nyere med commonrail, ja så må du bede til de højere magter og i øvrigt lade bilen slæbe på værksted.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 28-07-04 21:40

Du skal være mere end heldig hvis dine dyser og især pumpen IKKE har lidt overlast ved de 35 km du har kørt. Som ovenstående beskrevet af egoland og tommelomsen er disse komponeneter SÆRDELSES udsat for benzinens uheldige egenskaber netop her.
Hvis tanken har været eks. ½ fuld af benzin og ½ af diesel er "skaden" nok ikke udtalt...men nogen "sund"/god behandling har den altså ikke været udsat for. Når det hele er tømt og renset for benzin, så få det testet og trykprøvet hos en dieselmekaniker...for alle eventueliteters skyld.
Jeg "krydser fingre" for at der ikke er skat nogen overlast på din motor!!!
Held og Lykke...pøj, pøj!!

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : smut


Dato : 28-07-04 21:42

jeg har prøvet det samme i en fiat ducato 2.5 14 tdi men der var mindre end 30% benzin i tanken så der skulle bare motor olie i så det var ikke det store problem hvor meget olie vi hældte i kan jeg ikke huske men det vidste de på tanken (Q8 i roskilde ved motorvejen)

Kommentar
Fra : mango


Dato : 28-07-04 21:53

hmm, ja det er altså en ny bil..en Ford Transit, 3 år gammel...æv, det lyder ikke særlig opmuntrende det i skriver...jeg fyldte ca. 10 liter benzin på og der var ca 10 liter diesel i forvejen..så man har da lov at håbe ..hmmppff.

jeg får den slæbt på værksted imorgen...

venligst mango

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-07-04 21:57

Så vidt jeg ved er Transitten ikke med common rail så det behøver ikke at være gået helt galt.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 28-07-04 22:06

hvad er det der common rail og hvor kan jeg se om den har det?

Bjarne du beroliger mig en del... tak!

mvh. mango

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-07-04 22:14

Det kan du ikke umiddelbart se, men jeg mener ikke at FORD havde dem på programmet efor tre år siden.
Common Rail er et elektronisk syret diesel indsprøjtningssystem hvor hver enkelt dyse styres separat. Systemet er meget sårbart fordi der sidder en højtryks dieselpumpe der kun smøres af brændstoffet. Denne pumpe kører med fuldt tryk når motoren kører og lader dyserne åbne for det de skal bruge (styret af en motorcomputer) og er meget dyr.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 28-07-04 22:25

oki..ja...men hvad gør jeg så? ...Den billigste løsning..og den bedste sæføli..den bedste er jo den billigste i det lange løb

Mango

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-07-04 22:33

Umiddelbart vil jeg tro du kan redde den ved at tanke helt op med diesel og hælde en halv liter motorolie i tanken
Det er godt nok en skrap blanding med halvt af hver, men normalvis er lidt benzin i dieselen ikke den store katastrofe.
Før i tiden brugte man at blande ca 20% benzin i dieselen på lastbiler så dieselen ikke frøs om vinteren, men så tilsatte man en slat motorolie som ekstra smøring.
Brugte det selv på en gammel Mercedes for mange år siden

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-07-04 22:34

Jeg ville (nu ser vi lige bort fra at jeg er gammel dieselmekaniker) ringe til et FORD værksted du kender og bede dem om at råde dig omkring nødvendigheden af at få bilen transporteret eller ej. Jeg kender ikke FORDs dieselmotorer, så jeg syntes at du skal lade fagfolk vurdere og lade tvivlen komme din motor til gode da det i sidste ende kan være bedst for din pengepung.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-07-04 22:35

Det er en nyere bil Dova og stumperne koster bare nogen af de store hvis det går galt.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 28-07-04 23:00

Det er højest sandsynligt en 2,5 liters motor type XD3P/STR (66 hk) eller en SFA hvis den har Turbo (88 hk). Det er lidt "beroligende" at der var halv af hver i tanken da du kørte. Lad under alle omstændigheder vær med at køre mere før tanken er renset, nyt brændstoffilter og det hele er checket og trykprøvet. Gør som BjarneD siger: kontakt et Ford værksted du har tillid til eller en uvildig dieselmekaniker/værksted...eks. ERWINS DIESEL i Tommerup/Brylle på Fyn.

Mvh
Palle

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-07-04 23:15

BjarneD
Jeg ved godt at det er en nyere bil, men på den anden side er skaden sket,hvis der altså er sket noget ved det.

Og der er en forholdsvis stor tank på en Transit, så hvis den blev efterfyldt med 40-50 liter diesel, og en klat olie, ville det sikkert ikke skade bilen, ikke mere end den måske allerede er, og så koster det kassen under alle omstændigheder.
Men mango bør da for en sikkerheds skyld spørge på værkstedet om det er i orden.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-07-04 23:24

Dova, jeg ville ikke gøre det, jeg får helt ondt i maven ved tanken.
Det du beskrev med benzin i dieselolien var for at modvirke parafin propper i frostvejr ( i stedet for petroleum) og prøv du at gøre det ved en common rail så skal du se løjer når regningen kommer. Selv en rotorpumpe med selvsmøring vil kunne komme til at hvine for det er helt andre tolerancer man bruger i dag.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-07-04 23:57

Jamen du har da sikkert ret i, at en CDI ikke ville kunne tåle den behandling, men det mener jeg så heller ikke denne her er. (så vidt jeg husker). Og jeg ville da heller ikke lige fylde benzin i nogen af de dieselmotorer jeg selv har (VW), men jeg mener bare at hvis motoren ikke kan tåle det, har den nok taget den skade den kan tage med den 50/50 blanding der allerede er kørt med.
Men som jeg også skrev før, bør mango da spørge værkstedet til råds, og hvis de skulle sige god for det, er det heldigvis ikke længere min skyld hvis du får et mavesår

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-07-04 00:09



Kommentar
Fra : alka


Dato : 29-07-04 07:35

Nu er det godt nok ikke frostvejr - endnu, selv man kan føle det ind imellem, men Mercedes anbefalede tidligere (på deres biler) bl.a. benzin om vinteren tilsat dieselolien for frostsikring samt udskildelse af parafin i filtret.

så...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-07-04 10:54

....man tredobler lige dosis og regner med det er i orden

Godkendelse af svar
Fra : mango


Dato : 29-07-04 10:57

Tak for svaret BjarneD.
         Den er nu på vej til værkstedet med Falck...så hjælp mig med at bede til at der ikke er sket noget

mange venlige hilsner
Sus               

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-07-04 11:11

Jeg sender en bøn og krydser fingre for dig.

Lov mig en tilbagemelding så vi forhåbentlig kan glæde os sammen med dig.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 29-07-04 14:12

tusind tak Bjarne..du kan tro jeg nok skal melde tilbage, det var da det mindste jeg kunne gøre

MVH Sus

Kommentar
Fra : mango


Dato : 29-07-04 15:30

jeg klarede frisag..den er ok..pyyhaa..tak for opbakningen
sus

Kommentar
Fra : mango


Dato : 29-07-04 15:30

jeg klarede frisag..den er ok..pyyhaa..tak for opbakningen
sus

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-07-04 15:51

Det var da dejligt, og lad nu være med at spekulere på om du kunne have sparet noget ved at fylde motorolie og fylde tanken op for det kunne have blevet dyrt at afprøve og det er jo ikke ligegyldigt om du har kørt 35 km. eller 100 km.. Det er muligt at brændstofpumpe og dyser ikke er gået i stykker, men det ville ikke have haft godt af at køre længere.
Tillykke med at bilen funker som den skal.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 29-07-04 16:55


Godt der ikke skete noget af det rigtig "dyre"

Kommentar
Fra : mango


Dato : 29-07-04 23:08

Kunne ALDRIG finde på at ærgre mig over min beslutning..det ligger ikke til mig at ærgre mig over tingene..jeg tager dem som de kommer *GG*

Ja jeg glæder mig også over at der ikke skete noget af det rigtig dyre..pyhha

sus

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-07-04 23:14

Det var godt.
Dieselvogne er på mange måder meget økonomiske, bare ikke hvis de går i stykker.
Jeg har lige skiftet fra diesel til benzin fordi mit kørselsbehov er for lavt samtidig med at risikoen for dyre reparationer stiger med bilens alder. Det var for øvrigt en FIÀT med en common rail dieselmotor.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 30-07-04 11:12

Hej Bjarne
Ja, det kan jeg godt forstå du gør..det er en invalidevogn jeg kører i, det kan også godt være atjeg næste gang jeg skal skifte at jeg får en på benzin, mit kørselsbehov er heller ikke så stort længere.
Den jeg har nu er som sagt 3 år og jeg kan skifte om 3 år..der er ungerne også ved at være store så det kan være jeg kan nøjes med en mindre
sus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407832
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste