/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Erfaringer med Punto'er i den billige en~
Fra : allanjorgensen
Vist : 1999 gange
100 point
Dato : 11-05-04 23:22

Jeg overvejer at investere i min første bil og har 30-40.000 til rådighed. Bilen skal være pendlerbil med plads til "mini-familien på skovtur" og køre ca 30.000 om året.

Punto'en ser ud til at opfylde mange af kriterierne for en billig penge. Ved privatkøb kan man finde en nu 8 år gammel Punto 60 årgang ´96 med under 200.000 på tælleren til omkring 30.000 kr.

Hvis jeg vælger Punto, hvad skal jeg så være opmærksom på i forbindelse med købet? Hvilke rustproblemer eller alvorlige motor- og elektronikproblemer har Punto'en ry for, når den kommer op i årene: bundkar, tandrem, gearkasse etc....?

Nu er Punto'en vel ikke den mest langtidsholdbare bil. Vil den være pålidelig som pendlerbil og starte hver morgen - også om vinteren? Og hvor mange år vil jeg kunne køre i en sådan bil under forudsætning af god pleje. Hvordan ser den fx ud om 4 år når den er 12 år gammel og har kørt 300.000?

Er jeg i virkeligheden bedre tjent med en Toyata Corolla fra 1990?

MVH
Allan

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-04 00:02

Hver bil har sine svagheder.
Jeg har haft flere forskellige Puntoer.
Det elektriske system på FIAT har aldrig været specielt godt og har givet anledning til mange problemer på grund af dårlige forbindelser, men på de gamle modeller kan man godt selv gøre noget ved hjælp af lidt vandfortrængende olie.
Svingarmene bag har en tendens til at lejerne går tørre og ruster og det koster bare en ny svingarm så det er nok det værste. Bilerne kører godt og får man styr på ledningerne er de ret pålidelige.

En Corolla er bestemt en god bil, men den er også dyrere så du vil helt sikkert kunne få en Punto med færre km. på klokken til de samme penge og er du nede i en -90'er (modellerne kan godt have stået noget over9 så er den enten med en gammel kompliceret karburator eller et indsprøjtningningssystem, der er dyrt at reparere på.

Punto'en kører med monopoint indsprøjtning på de gamle 60S modeller og det er lidt uøkonomisk, men ikke særligt kompliceret da det lidt forenklet er en enkelt dyse der sprøjter ind i indsugningen.

VH
Bjarne

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 12-05-04 00:03

Du skal være opmærksomme på at Fiat er en bil med høje reservedelspriser, og den er absolut i reperationsalderen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-04 00:12

Helt forkert B_P. FIAT er en bil med meget lave reservedelspriser, og det har den altid været. Undtaget fætter Alfa.
Jeg har haft flere FIAT og har fra mine mange år i autobranchen haft mange positive oplevelser med lave reservedelspriser på FIAT. Før i tiden var Toyota noget dyr, men de har nu skiftet politik efterhånden som bilerne er steget i pris.

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 12-05-04 00:14

Så er jeg sgu blevet snydt

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-04 00:21

Ikke usandsynligt B_P. FIAT værksteder er ikke lige kendt for god service og i hovedstadsområdet skal man dobbelttjekke priserne. Jeg har selv haft den tvivlsomme ære, at arbejde i Kbh. ( i 11 mdr.)hvor diskussioner med værkføreren om hvor hurtigt man skulle lave arbejdet fik mig til at skifte branche, og kunden skulle jo betale fast pris.


Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 12-05-04 08:44

Med det kørselsbehov ville jeg UDEN TØVEN og TVIVL kigge mig om efter en dieseludgave af eksempelvis Punto'en. Om du i det hele taget skal vælge en Fiat, Toyota eller noget helt tredje er en smagssag. FDM's seneste nr af bladet MOTOR har netop offentliggjort en test af de mest gængse bilmærkers popularitet blandt brugerne/ejerne. Her var Toyota med i "førerfeltet" i mange af punkterne, mens Fiat og andre europæiske (læs franske) bilmærker er blandt bundskraberne.
Lige meget hvilke råd og desinger du får herigennem vil jeg KRAFTIGT anbefale dig at kigge efter en model med dieselmotor. Det er muligt du skal koste et par tusind mere i anskaffelsessum men de er givet godt ud med det kørselsbehov du har. Det er sjældent at det er motoren som volder problemer...det er som regel bilejernes værste fjende RUSTEN som tager livet af vores biler.

God "jagt" og held og lykke!!!

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-05-04 09:42

Er man "gør det selv" er Fiat et fornuftigt valg. Stumper kan fåes for en slik hos Høyer autodele eller CA Autodele i Horsens. Marea'erne og Croma'erne kan blive en rimelig dyr fornøjelse - der er delene rimelig dyre.

Farligste punkt er som ovenfor nævnt el- og computerfejl. Rust. Ellers er punto'erne ikke slemme. De er fornuftigt nemme at reparere på. De små Peugeot'er laver heller ikke mange knuder. Den gamle 205 Diesel er et stykke særdeles solidt kram, hvor en af farerne dog er trækakslerne. Gamle VW Golf er heller ikke et ringe valg, men igen forholdsmæssig for dyre.

Corolla'erne ligger på et ublu prisniveau men laver heller ikke mange knuder.

Hvis du køber gammel brugt bil, er det rarest hvis man selv kan lave lidt af det. Se til at den er blevet ordentligt og grundig undervognsbehandlet - uanset mærke. Hvis det er godt udført Dinitrol, får du 13 års rustgaranti!!!!! Hold dig 10000 km væk fra gamle Citroen BX, selvom du får en dejlig masse bil for pengene. Bøvl med hydraulikken kan virkelig blive en plage for økonomien.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-04 10:23

pallenoc>> Da jeg selv kører rundt i Punto har jeg fulgt med i de tilfredshedsundersøgelser (var selv FDM medlem indtil for nylig) og utilfredsheden går mest på værkstederne og så et spørgsmål om hvorvidt man ville skifte til et andet mærke næste gang. Puntoen har været billig og er ikke særligt stor (ingen prestige) så det er ikke underligt, at folk vil skifte.
Jeg kører i en Punto JTD, en demo fra da de kom frem og for den har jeg lige fået 90.000 i bytte på en fabriksny bil af andet mærke så der skal hostes noget mere op end end Allan nævner. Bortset fra det så er 2000- modellerne meget bedre biler end de gamle Puntoer. Større sikkerhed og flot økonomi.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 12-05-04 11:38

Som 3773 påpeger er det en god ting at "kunne lidt selv" når man har med gamle biler at gøre! Ellers KAN udgiftsbyrden til værkstedsbesøg (hurtigt) overskide de månedlige afdrag på en ny(ere) bil.
Jeg har haft flere "gamle (diesel)vrag" som jeg selv købte billigt og satte i stand, synede og kørte mange km i bagefter.... eksempelvis en MAZDA 626 2.0 diesel '86 for 8000,- med 330.000 km på uret. Den stod mig i 17.000,- nysynet og nyrenoveret topstykke bagefter. Og jeg kørte 75.000km iden inden jeg 3år senere solgte den i bytte for en Astra 1,7 TD for 3 år siden (da fik jeg 6.000,- kr for den).

Det var nogle " billige" km selvom jeg kostede lidt reperationer på den hen ad vejen...mest ude i "perlestenene".

Så er du lidt fiks på fingerene og har lidt forstand på biler er der MANGE PENGE AT SPARE ved at købe en "gammel spand". Med hjælp fra en værkstedsmanual når du RIGTIG langt som "amatørmekaniker" på de fleste (hovedsalig ældre) biler.

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : allanjorgensen


Dato : 16-05-04 16:29

Hej igen

Tak for de mange gode kommentarer.

Jeg er glad for, at i kan bekræfte min antagelse om, at man godt kan få mange billige kilometer ud af en ældre Punto.

Delene ER billige og jeg er OK fix på fingrene. Men jeg har ikke den store motor-viden. Så kan i svare mig på, om der findes gør-det-selv manualer til Punto'en, hvor de mest rutinemæssige indgreb indenfor fx el-systemet er beskrevet sådan trin for trin og i et sprog almindelig mennesker kan forstå?

Det afgørende er vel om man ved købet forstår at spotte de mulige problemer. Jeg har samlet en liste over mulige ømme punkter, som er nævnt i andre Punto-udvekslinger her på siden. Håber den kan komme andre til gavn også. I må meget gerne komme med tilføjelser eller kommentarer hertil:

- Årgang '96 og frem har servo og ABS og problemet med rustbobler ved nøglehul på bagklappen skulle være afhjulpet.
- Tæring på bremserør (hvis bremserørene ikke er skiftet til kobber, skal dette også gøres).
- Tæring i sealingen mellem skærme og motorrum.
- Rust på bagklappen bagved evt. nummerpladeholder osv (mange Punto-ejere har fået udskiftet deres bagklap på
rustgarantien).
- Der er 8 års rustgaranti på bilen, så find en der er under 8 år.
- Gearkassen kan have svage synchromesher i 2. gear, så lyd efter mislyde ved gearskift.
- Rust på bundkarret.
- Evt. problemer med den lastafhængige ventil til bagbremserne afhjælpes som regel blot ved smøring.
- Man bør ikke vælge en 55-motor, men istedet gå efter 60'eren.
- ....?

Jeg hælder under alle omstændigheder til at få lavet en FDM-test af bilen for at undgå de helt slemme ting.

Også tak for kommentarerne vedrørende dieselbil. Der er blot så pokkers langt imellem dem i 30.000-40.000 kroners klassen (i hvert fad dem med ABS, servo og dobbelt airbag , som jo puntoen tilbyder). Grunden til at prisen skal holdes nede er, at jeg som førstegangs bilejer gerne vil undgå kasko'en de første par år. Og uden kasko har jeg ikke nerver til mere end 30k...


Mvh
Allan


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 16-05-04 19:19

Du skal ikke regne med, at kunne lave noget af den slags der kræver manual. Rense lidt forbindelser skulle du nok kunne klare uden.
Jeg har både haft en 55S -95 og en 60S -97 og en 60SX -00 JTD -00.
55S'eren kørte fint og er billigere i indkøb. Forhandleren siger, at man skal undgå dem, men der er ikke den store forskel med mindre der er læs på bilen. 55'eren er faktisk hurtigere i optrækket.

Held og lykke
Bjarne

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407800
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste