/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hjælp min kat skal føde ca. 14 maj
Fra : Hyacinth
Vist : 2645 gange
120 point
Dato : 01-05-04 22:20

Vi har den ære at genboens 3 katte har valgt at flytte hjem til os - fordi deres mennesker forsømte dem - og til sidst flyttede - uden at tage kattene med.
Det er en meget gammel hankat en ægte rødstribet Garfield type, og en lille hunkat Gråmis, samt en næsten sort han kattekilling fra sidste år i maj mdr navngivet Lille My - fordi den var den mindste af flokken dengang.

De startede med at komme her for godt 1 år siden, da Gråmis var "kæreste" med vores hvide kat Snowy (den er desvære død) - og havde 8 meget små killinger - og var sulten og ikke fik mad derhjemme.

De 3 var dens egne killinger og de 5 var fra en anden kat - hvor hun overtog moderskabet - fordi deres mor forsvandt.
Vi tror at Gråmis var meget ung mor - og kunne se at det var for meget for hende med så mange killinger - og fik efter meget ballade ejeren til at afhænde 5 af killingerne.

Siden efteråret har Lill My - Gråmis og Garfield været "vores" katte - og så kommer problemet (glæden)

Gråmis var i løbetid sidst i januar - og igen omkring 13 marts (+ 62 dage = 14 maj)
og nu er vi sikre på at hun er meget gravid

Planen er at lade 2 killinger leve - og så få de andre hvis der kommer flere + Garfield - der er syg og meget gammel aflivet.

Jeg har haft katte i mange år - men har altid sørget for at få dem neutraliseret - så jeg har aldrig fået killinger før.
Og er naturligvis meget spændt på om jeg får lov til at se brullup i TV eller om jeg skal føde den 14 maj.

Jeg har mange tanker omkring sådan en fødsel - om hvad der skal ske og hvordan jeg kan forberede og være behjælpelig? - om katten klarer det selv? - og om hun evt kan finde på at gå tilbage til "reden" fra sidste fødsel? - huset er tomt nu - og ingen ved hvor hun holdt til med sidste års kuld killingerne før hun bragte dem op til os en efter en.

De sidste 2 dage har gråmis været mere hjemme og inde end hun plejer - og ligger for det meste på maven med forbenene trukket op under hagen og småblunder - og spjætter så pludselig (som det gør ondt) - og blunder så videre.
Hun spiser ikke ret meget af gangen - men ofte - og ser ret besværet ud når hun går.

Jeg ville godtnok blive glad - hvis I herinde ville ulejlige jer med at klæde mig på til at blive en god "Missemor" og fødselshjælper - samt til at kunne skelne imellem hvad der er normalt og hvornår jeg skal reagere - og hvordan jeg kan se når tiden nærmer sig.

Jeg ville også blive glad for links til emnet - da jeg selv har forsøgt at surfe - men har slet ikke kunnet finde lige den viden jeg står og mangler.

På forhånd TAK

Hyacinth








 
 
Accepteret svar
Fra : Jernladyen

Modtaget 130 point
Dato : 01-05-04 23:28

Hej Hyacinth.
På nedenstående link kan du læse noget om kattefødsler. Men normalt klarer kattemoderen det selv - med mindre hun blive for træt. Du kan også låne nogle bøger på biblioteker. Det gjorde jeg, da jeg skulle være fødselshjællper for vores. Hvis du søger på "kattefødsel" i google, kommer der nogle på norsk. At der er racekatte gør jo nok ingen forskel.

http://www.bluewhite.dk/Tips/current.shtml

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 02-05-04 00:51

Katte mødre er forskellige! Nogen vil føde uden (menneskelig selskab), mens andre godt vil have selskab! Har været ude for en kat der fødte i min seng om natten, mens jeg lå og sov. Hvis det er det første, så lad endelig være med at forstyre den, ved at gå og checke den hele tiden, men ellers kan du jo lave en "redekasse" af en papkasse og et gammelt tæppe f.eks. Det vigtigste er at den har det trygt! Og bare rolig katte finder i langt de fleste tilfælde ud af at føde uden jordmoder

Kommentar
Fra : Hyacinth


Dato : 02-05-04 08:09

Jernladyen Tak for linket og surf på kattefødsler. Internettet er underligt nogengange - jeg havde selv søgt på katte + fødsel, hvem kunne vide at guldkornene gemte sig under flertalsformen.
Der stod bl.a. noget om bølgebevægelser som kan ses i ugen op til fødslen, og jeg er næsten sikker på at det er det jeg har observeret igår.
Så nu er jeg lidt i tvivl om 14 maj holder - Jeg er sikker på at katten blev parret den 13 marts - deraf min formodning om 14 maj - men den kan jo godt være blevet gravid allerede nogen dage før - fordi løbetiden varer 2-12 dage og jeg ikke er klar over hvornår den startede.
Hvis man vil fjerne nogen af killingerne - hvornår er det så bedst at gøre det?

Hyacinth

Kommentar
Fra : grethes


Dato : 02-05-04 10:23

Hej Hyacinth
Det er de mærkeligste steder katte kan finde på at føde. Vi har været udsat for vores har født mellem noget højt græs ude på gårdspladsen, hvor både hund og vi kunne følge med i, hvormange der kom. Lod hende føde færdig hvorefter jeg så flyttede hele herlighed ind i en opredt kasse. Her blev hun med sine killinger. Men i de fleste tilfælde foregår kattefødsler et skjult sted, men som regel er det nemt at finde stedet. Her forgår det i de fleste tilfælde på loftet over stald eller lade - så vi lytter os frem. Men flytter så som regel hele kuldet til et mere tilgænge sted efter en uges tid, med godt resultat.
Men har også nogle gange været heldig at misserne har født i de dertil indrettede kasser.

Hvis du vil fjerne nogle af killingerne, så gør det hurtigst muligt - inden for den første uge, og helst når missemor ikke er til stede, for hun kan så finde på at gemme de resterende, men det er svært - for hvem skal man vælge fra, skal der vælges ud fra udseende eller køn, hvilket kan være svært se på så tidligt tidspunkt.

Held og lykke med den forestående begivenhed.

Hilsen
Grethe

Kommentar
Fra : 25


Dato : 02-05-04 10:43

Når der er tale om killinger er det nemmere at få afsat, jeg tror ikke du behøver få nogle af dem aflivet, og hvilken ville du vælge fra?, måske er det de forkerte du fravælger, tænk dig godt om før du afliver dem.

Kattemor skal nok selv sørge for fødselen, du kan sagtens se bryllup, hun renser selv op efter sig, katte er meget renlige dyr.

Det er nemmere med katte end hunde.

Jeg ville selv ønske, jeg engang fik lejlighed til at være med i en kattefødsel.
NYD DET NU!

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 02-05-04 16:50

Jeg ville vælge at fjerne "overskydende" killinger så hurtigt som muligt efter fødslen. Dels skal kattemor ikke bruge kræfter på at opfostre så mange, og min erfaring er at det er lettere at sortere i killingerne inden man har lært dem at kende og fået et forhold til dem. Det er altså svært at sige favel til 12 uger gamle killinger, selv om man muligvis kan finde et godt hjem til dem.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 02-05-04 20:49

HVIS man skal fjerne nogle killinger, tror jeg det bedste tidspunkt er lige når de er født. Måske ved moderen ikke, hvor mange hun har fået. Men hun ved det meget kort efter fødslen, og så vil hun begynde at lede efter de manglende killinger. Og som før beskrevet, kan hun finde på at flytte med sit kuld, for at bringe dem i sikkerhed.
Vi havde en vildkat boende i baghaven engang, og da vi tog nogle af killingerne og fik dem aflivet, flyttede moderen med resten.
Men hvis du vælger at beholde alle killingerne og så finde et hjem til dem når de er 12 uger, så pas på at det ikke er sådan et hjem, hvor de bliver sommerhuskatte.
Hilsen Jette

Godkendelse af svar
Fra : Hyacinth


Dato : 03-05-04 20:57

Tak for svaret Jernladyen.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407823
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste