/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Skilsmisser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Skilsmisser
#NavnPoint
ans 1320
dova 1110
Nordsted1 1088
Rellom 1076
piaskov 640
Teil 560
Benjamin... 500
viskinge 470
Fnollerpi.. 370
10  pifo 320
Mine børn er bange .... fortsat
Fra : nenita
Vist : 612 gange
200 point
Dato : 14-04-04 11:48

Hej alle som har været med mig, her er så den foreløbige fortsættelse.
Børnene er stadig bange og vil ikke være sammen med ham heller ikke selvom jeg er der.
Børnene var til håndboldstævne i påsken og han var sur over at jeg ikke ville ud og spise med ham.
Lørdag aften kom han fuld til min dør og ville ikke gå igen, han blev bare ved med at ævle om hvor meget han elskede mig og savnede mig og om alle de fejl som vi havde lavet i årenes løb. Jeg bad han om at gå MANGE gange og til sidst ville jeg lukke døren, han satte en fod i døren og tiltvang sig adgang. Jeg gik ind i stuen for at ringe efter hans bror som ikke bor ret langt fra mig og som er den eneste han har lidt respekt for. Min ex. hev telefonen ud af hånden på mig og begyndte at råbe og skrige af mig. Jeg løb ud og nåede at få min taske og nøgler med. Jeg fik fat på et vennepar som også bor tæt på. Manden gik op i min lejlighed og efter 2 timer fik han ham til at gå. I mellemtiden havde min ex. læst alle mine SMS'er og åbnet noget post som jeg havde liggende klar til at sende.
Han har selvfølgelig undskyldt bagefter (på SMS) jeg tager ikke telefonen når han ringer.

I går var vi så i amtet, min ex. vil ikke gå med til seperation så vi skal i retten. Han søger også om fuld forældremyndighed over den mindste (sønnen som bliver 12 i maj).
Han kører lastbil i udlandet, men er ved at få arbejde herhjemme.
Jeg tror ikke på at vores retsystem kan tilkende ham forældremyndigheden, men gud hvor er jeg bange.

Jeg er blevet rådet til at gå til politiet med alt hvad jeg har (jeg har skrevet dagdog siden den 25 marts)

Hjælp mig, hvad skal jeg gøre nu??????

Nenita

 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 14-04-04 11:55

Du bør gå til politiet og lave en anmeldelse - det skal noteres.
Ellers er der "ingen" som ved hvad der foregår.
Emesen.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-04-04 12:12

Ud over det emesen skriver skal du sørge for, at der er vidner på hvad der foregår. Det vil gøre det lettere for dig, men man giver ikke forældremyndighed til en der opfører sig på den måde så med mindre der er andre forhold som du ikke har skrevet om så skal du ikke være nervøs. Børnenes tarv vil komme i første række.
Du skal ikke være bange for at søge hjælp for din situation er desværre ikke usædvanlig.
VH
Bjarne

Kommentar
Fra : eddie_skov


Dato : 14-04-04 12:22

Hej Nenita !

Jeg har en del hjælp til dig hvis du ønsker det. Jeg kan kontaktes på perlakrids@hotmail.com.

Kommentar
Fra : AKZO


Dato : 14-04-04 12:23

Dette er blot en tanke.....Er der ikke noget med at når barnet bliver 12 år så har han/hun en vis ret til selv at bestemme hvor det vil bo??? Det er altså ikke noget jeg er sikker på - men måske værd at undersøge

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 14-04-04 12:33

Det er rigtigt. Når børn er over 12, bliver de spurgt.
Ellers giver jeg ovenstående (pl) ret i deres gode råd.
Anmeld ham; bring din dagbog (flot at du har skrevet den) og ja, vidner er en fordel.

Kommentar
Fra : bigdane_dk


Dato : 14-04-04 12:43

Hej Nenita,

Det var da en kedelig udvikling du der er kommet ind i.... Jeg kan godt forstå at du er bange.. det ville jeg sq også være.. som der bliver rådet til ovenfor, så kontakt politiet og få optaget rapport. Med den i hånden behøver du vist ikke at være bange for at få frakendt forældremyndigheden over din lille dreng... og husk.. statsamtet kan IKKE beslutte FÆLLES forældremyndighed når den ene har ansøgt om fuld.

Gem hans SMS'er til bevisførelse, så står din sag bedre.

Og pøj pøj... du har ikke noget at være bange/nervøs for i statsamtet.

Forøvrigt.. hvis han lavet det nummer igen, så kontakt politiet samtidig med vennerne, for så kommer de og smider ham ud.. og så bliver der automatisk lavet rapport. Så er det vist også nemmere at få givet ham et tilhold...

Mvh
Bent

Kommentar
Fra : bigdane_dk


Dato : 14-04-04 12:44

Frieda,

vores indlæg krydsede lige. Det er som du angiver korrekt at barnet bliver spurgt når det er 12 år, men han er ikke 12 år endnu... det kan dog godt være at praksis siger at han er så tæt på at han skal spørges... det ved jeg ikke..

Mvh
Bent

Kommentar
Fra : nenita


Dato : 14-04-04 14:40

Hej
Jeg har lige været nede på politigården og fik selvfølgelig skæld ud for ikke have ringet til dem i lørdags.
Så længe der ikke er sket noget (vold!!) og forældremyndigheden ikke er afgjort, kan det være meget svært at få
et polititilhold. Men de gjorde mig klart, at selvom vi stadig har fælles forældremyndighed, har ex'en ikke krav på at
kunne ringe til børnene eller på at kunne komme til deres bopæl. Hvis jeg ikke ønsker at han skal komme til min dør, så skal jeg skrive til ham at alt henvendelse vedr. børnene skal aftales skriftlig.
Kommer han alligevel og ikke vil gå når jeg beder ham om det, skal jeg omgående ringe efter dem uanset om han
er ædru eller ej.
De foreslog at jeg skiftede telefonnr., men det er lidt svært da jeg er kontaktperson til en del foreninger/klubber som skal kunne få fat i mig på telefonen - derfor er det også umulig at få hemmelig nr.
Jeg skal så bare lade være med at tage den hvis jeg kan se det er ham, eller lægge røret på hvis jeg kommer til at tage den.
Det har hjulpet mig lidt at tale med politiet, men den lille grimme tanke vedr. min søn er der stadig.

Tak for jeres støtte.
Nenita

Kommentar
Fra : bigdane_dk


Dato : 14-04-04 15:21

Hej Nenita,

Jeg kan kun sige: held og lykke... jeg føler med dig... kan levende forestille mig scenariet....

hold os underrettet.. ikk'??

og lige i parantes.. du behøver da ikke at give 200 point væk hver gang...

Mvh
Bent

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 14-04-04 15:22

Godt at du gik til politiet og at det heldigvis har været en positiv oplevelse for dig, dvs at du føler de støtter dig.
Du behøver ikke være urolig over evt. forældremyndighed til drengen; jeg er sikker på, at drengen vil blive hørt, selvom han knap er 12 år.
Jeg har en veninde, hvis 11 årige pige blev hørt.
Held og lykke.
Få evt. en telefonsvarer, så kan du lytte på beskedden og så bestemme, om du vil tage telefonen.
Det gjorde jeg selv, da min (nu) ex-mand ringede ustandseligt for at overfuse mig

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 14-04-04 15:24

> Nenita
Måske et "dumt" spørgsmål .. men alligevel: Er du og din mand af dansk afstamning ? Er der "stolte" traditioner med i begivenhederne ? .. eller er "kæden" bare sprunget af ? .. på grund af misfortolkninger, utroskab eller ...
Hvad skal der til for at I kan tale / tåle hinanden ?

Der findes mange ægteskabsrådgivere, som kan hjælpe på vej med en god og holdbar løsning. I skal ikke bare "skrotte" hinanden, men tænke FREMTID.

Prøv at pege (rent fysisk) på den anden person !
Pegefingeren giver helt sig selv, men hvad med Lillefinger, Ringfinger og Langemand ?? Tommelfingeren peger derop hvor man ikke får hjælp.

Tænk så også på hvordan et barn på næsten 12 år oplever situationen !!
/PG


Accepteret svar
Fra : frieda

Modtaget 200 point
Dato : 14-04-04 16:04

Undskyld Guild, men det vedrører altså ikke os, hvorfor Nenita vil skilles/ikke bo med sin mand.
Intet er sort/hvidt og selvfølgelig skal man ikke bare give op, men der er situationer, hvor man må. Jeg holdt, da heller ikke bare op med at elske min ex, men leve med ham, kunne jeg ikke mere.
Kærlighed er ikke altid nok, og hvis kærligheden og evt. respekten er helt væk, så er det bedre at skilles.
Hvad angår børnene, skriver Nenita, at de er bange for deres far.
Det synes, jeg er grund nok til at holde ham langt væk fra dem i øjeblikket og håbe på, at der senere hen vil være en mulighed for at opbløde forholdet mellem far og børn.
Desværre oplever man ofte, at der i tilfælde af skilsmisse dukker nogen meget ubehagelige sider frem i både en selv og modparten.
Igen held og lykke


Kommentar
Fra : nenita


Dato : 15-04-04 09:05

Jeg giver frieda ret i at det ikke kommer nogen ved hvorfor det gik galt, men da jeg på mange andre områder har været meget åben og ærlig, skal i få lidt indsigt.
Vi er begge danske, der har ikke været utroskab.
Grundstenen til uenigheden skal findes i mange års alkohol misbrug (hans.... jeg drikker aldrig!)
Mvh
Anne

Kommentar
Fra : nenita


Dato : 15-04-04 09:11

Hej

bigdane, jeg ved godt at jeg ikke behøver at give 200 point hver gang, men jeg har behov for lidt støtte og føler
at hvis jeg giver 200, for mig, ubrugelige ligegyldige point på bordet er der flere som har lyst til at læse mit indlæg.

Som orientering vil jeg lige fortælle at Statsamtet er rimelig hurtige, vi var som skrevet i Amtet tirsdag morgen og
min ex. modsatte sig at betale børnepenge før efter retsagen. Allerede i går fik jeg brev fra Amtet hvor de har fastsat børnepengene til omgående betaling. Det hjælper meget på min økonomi.

Mvh
Nenita

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 15-04-04 09:22

Anne

Uden at kende dig (og jeres samliv) synes jeg, det er flot
1. at du åbenbart ("flere års....") har givet jeres forhold (og ham) en chance
2. at du har fundet styrken til at gå. Det er svært nok som voksen kvinde/mand at leve i et forhold, hvor partneren er alkoholiker/psykisk syg etc., men at byde sine børn en sådan barndom er ikke rimeligt.
Hold ud, livet synes meget svært for dig og dine børn lige nu, men, tro mig, det bliver bedre.
Godt, at du økonomisk er bedre sikret nu; du har nok andet at bekymre dig om.
Jeg håber, du har famile/gode venner, der støtter jer.

Kommentar
Fra : nenita


Dato : 15-04-04 09:37

Frida

Jeg har givet mange chancer og været dum nok til at tro på alle de løfter der blev givet.

Desværre må jeg jo indrømme at der skulle vold over for en af mine børn til for at jeg kunne tage mig sammen til at komme væk. Meget har jeg fundet mig i, men at han slog (blåt øje og blå/sort arm) mit barn, det kan jeg ikke
under nogen omstændigheder acceptere og ingen undskyldning er stor nok til at retfærdiggøre det.
Jeg kan kun undskylde over for min datter at hun måtte lide inden jeg tog mig sammen.

Mvh
Anne (dæknavn Nenita)

Godkendelse af svar
Fra : nenita


Dato : 15-04-04 09:39

Tak for svaret frieda.

Det er dejlig at få lidt opbakning.

Tusind tak til jer alle.

Mvh
Anne/Nenita                        

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 15-04-04 09:54

Jeg ønsker dig og dine børn alt godt.
Jeg tror din datter, tilgiver dig, netop fordi du har reageret.

Kommentar
Fra : bigdane_dk


Dato : 15-04-04 10:01

Hej Anne,

Held og lykke...

Det er rart at se at Statsamtet reagerer så hurtigt i så en penibel sag..

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.... op med næsen... du skal nok "slippe af" med ham... Det er flot at du tager vare på dine børn som du gør..... *thumbs up*!!

Mvh
Bent

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407771
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste