/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 4601
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
børnebidrag
Fra : GunnerG
Vist : 3044 gange
50 point
Dato : 02-03-04 22:17

hej

jeg søger en hjemmeside hvor jeg kan se begrundelsen for indførelse af børnepenge i danmark!
jeg selv mener at begrundelsen var at vi fik for få børn per. familie, men min irriterende kæreste tror ikke på mig, og derfor prøver jeg nu at finde udaf om det er korrekt.

håber i kan hjælpe
Med venlig hilsen
Torbjørn Nielsen

 
 
Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 02-03-04 23:32

Det bliver nok svært at finde en hjemmeside om emnet.
Derimod er der lov om indførelse af "børnepenge". Men du har helt ret i, at der er dette bidrag det offentlige prøver at styre befolkningstallet på.

Hvis det er på vej ned, lemper man reglerne for modtagelse af pengene, hvis det er på vej op, skærper man reglerne for modtagelse af børnechecken.

Jeg vil gerne prøve at finde lovteksten til dig, men jeg tvivler på, at der står noget direkte om begrundelserne.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 03-03-04 00:10

Det kunne jo også tænkes, at børnefamilieydelsen er tænkt som en økonomisk håndsrækning til de økonomisk trængte børnefamilier der har store udgifter til nyindkøbte boliger, studielån, daginstitutioner, og som endnu ikke er så langt oppe ad lønstigen.

Hvis ikke man støtter børnefamilierne økonomisk, ja, så var der nok ikke mange der fik mere end 1 barn. Hvis to mennesker kun avler 1 barn, ja så vil det jo hurtigt gå ned ad bakke for nationen.....ikke mange tilbage til at forsørge de syge, og de gamle....

Har ligesom ellebye været på jagt efter lovtekst og/eller intentioner vedr. lovgivningen, men har intet brugbart fundet.

mvh Berpox



Kommentar
Fra : pabloj


Dato : 03-03-04 08:17

Hvis det er børnepengene faderen skal betale (alimentationsbidrag) står der lidt om det her
http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/saadan/fadersk.htm

Jes


Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 08:50

pabloj
Jeg tror ikke spørgeren mener børnepenge, de penge den anden ægtefælde skal betale til den som har et fælles barn, men denne almene "børnecheck" det offentlige betaler.

Kommentar
Fra : pabloj


Dato : 03-03-04 09:26

ellebye
Nu skriver spørgeren børnepenge, men det er rigtigtat det selvfølgeligt også kan være børnefamilieydelse eller det kan vel også være børnetilskud til enlige forsørgere.

Jes

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 09:41

Som der står i spg. er de kærester, så at begynde allerede nu at tænke på børnepenge virker lidt tidligt.

ellebye

Kommentar
Fra : GunnerG


Dato : 03-03-04 13:34

så så, vi tænker ikke på børn! (læses jeg tænker ikke på børn)!

men når min kæreste siger at hun ikke tror på mig bliver jeg sur :(
så derfor skal det bevises, så jeg senere kan jorde hende.

ps. ellebye har ret når han siger at jeg tænker på børnefamilieydelse!

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 03-03-04 18:15

prøv at se om du kan bruge det her
http://www.folketinget.dk/Samling/20031/udvbilag/SAU/L61_bilag7.htm

nikolaus

Kommentar
Fra : LazyPravda


Dato : 03-03-04 19:45

Jeg har ikke noget link, men jeg kan huske at børne-familie-ydelsen (eller hvad den nu hedder) blev indført i sin tid i forbindelse med nogle finanslovsforhandlinger, hvor miljø/energi-afgifterne blev indført. Det var de meget høje afgifter på el og vand osv. som vi har i dag, der blev indført dengang.
Som en kompensation til børnefamilierne, som jo ville blive ramt urimeligt hårdt, da der jo går mere vand, el og varme til, blev børne-cheken indført. Dermed mente man at energi-afgifterne ville ramme mere jævnt, men at det samtidig ville få folk til at spare på vand og energi, og dermed skåne miljøet.
Derfor bliver jeg også så harm, når man snakker om at ville fjerne børne-cheken for "de rige" (læs: ca. 2/3 af dk's befolkning) . Den var nemlig ikke en "gave" til børne-fanilierne, men en kompensation for de høje miljø-afgifter (som jo stadig rammer børnefamilierne hårdere, end pensionisterne og andre uden børn. (De bruger jo ikke ret meget vand, el, osv.
Så jeg kan desværre ikke bidrage til at du kan jorde din kæreste i denne omgang. Jeg vil foreslå at du bare lader emnet ligge, og tar' fat på et andet, hvor du har bedre chancer.
PS: hvis jeg skulle finde noget dokumentation, ville jeg søge i avisernes arkiver (hvis der er sådan noget på nettet). Vi skal nok 6-10 år tilbage.

Held og lykke med et andet "jorde"-emne fra LazyPravda

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 21:43

LazyPravda

Nej, nej vi skal mere end 30 år tilbage. Jeg kan da selv huske da vi (min kone) fik cheken, og efterfølgende har vi både fået den og ikke fået den, afhængig af indkomst.

ellebye

Kommentar
Fra : LazyPravda


Dato : 03-03-04 22:18

ellebye

Ja, du har ret i at for mange år siden var der også en slags børnechek/(børnetilskud hed det vist dengang), men den var indkomst-afhængig, og den blev afskaffet. I en årrække var der så intet tilskud, og så blev der indført den nuværende børnechek, som ikke er indkomstafhængig, og som blev indført som en del af en pakke i forbindelse med finanslovsforhandlinger og miljø-afgifter, som kompensation til børnefamilierne. (med forbehold for min hukommelses-evne)

LazyPravda

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 22:26

OK, det sidste vidste jeg ikke, men det har nok været efter vores børn var fyldt 18.

ellebye

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 03-03-04 23:32

Læs nu lige Nicolaus' link - http://www.folketinget.dk/Samling/20031/udvbilag/SAU/L61_bilag7.htm

Svend Erik Hovmand svarer faktisk ret detaljeret

Det er vist den bedst dokumenterede argumentation der er fundet frem i denne tråd.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 23:38

Tøv en kende >Berpox, det er jo op til spørgeren at afgøre, og ret beset står der ikke noget der bekrætiger spørgsmålet.

ellebye

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 03-03-04 23:51

Jv. lovteksten som vises nedenfor, har din kæreste ret. Ydelsen udbetales på andre grundlag end da "børnechecken" eksisterede.

mvh
ellebye


Cirkulære om lov om en børnefamilieydelse

1. Ved lov nr. 147 af 19. marts 1986 er der som led i skattereformen indført en skattefri børnefamilieydelse på 5.000 kr. (reguleret) årligt for alle børn under 18. år. Ydelsen opdeles i 4 rater og udbetales kvartalsvis forud.

I tilslutning til loven har Ministeriet for Skatter og Afgifter udsendt bekendtgørelse af 17. december 1986 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.

Administrationen af loven er henlagt dels til SKATTEMYNDIGHEDERNE (Statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne (i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoraterne)), DELS TIL DE SOCIALE MYNDIGHEDER (de kommunale sociale udvalg (i byer med godkendt magistratsordning magistraterne) og amtsankenævnene (den sociale ankestyrelse)).

Sikringsstyrelsen (Socialministeriet) vejleder kommunerne om børnefamilieydelsen på de områder, hvor reglerne om børnefamilieydelsen svarer til reglerne i børnetilskudsloven.

De i det følgende i parentes anførte paragrafhenvisninger er henvisninger til de enkelte bestemmelser i lov om en børnefamilieydelse.

BETINGELSER

2. Retten til børnefamilieydelsen er knyttet til de under punkt 3-7 angivne betingelser, (§ 2).

Betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i det kvartal, udbetalingen vedrører, (§ 3).

3. Barnet må ikke være fyldt 18 år, (§ 1, stk. 1).

4. Den, der har forældremyndigheden over barnet, skal være FULDT SKATTEPLIGTIG efter kildeskattelovens § 1, (§ 2, nr. 1).

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige. Også personer, der ikke har bopæl her i landet, kan i særlige tilfælde være fuldt skattepligtige. Om eventuelle tvivlsspørgsmål se pkt. 11 nedenfor.

Har begge forældrene del i forældremyndigheden, er det tilstrækkeligt, at den ene af forældrene er fuldt skattepligtig.

Det er uden betydning, om den eller de pågældende er barnets biologiske forældre, eller om forældremyndigheden er overført til dem efter myndighedslovens regler herom.

Personer, der har barnet i pleje med henblik på adoption, sidestilles med indehavere af forældremyndigheden.

Kravet om fuld skattepligt er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 samt ved overenskomster med andre stater, se nedenfor punkt 25.

5. Barnet skal have HJEMSTED her i landet, (§ 2, nr. 2).

Dette begreb skal forstås på samme måde som i børnetilskudsloven. Om den nærmere fortolkning af begrebet »hjemsted« henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 3.

Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 og ved konventioner med andre stater, se nærmere punkt 25 nedenfor.

Ordene »hjemsted her i landet« omfatter ikke Grønland og Færøerne, (§ 15).

6. Barnet må IKKE HAVE INDGÅET ÆGTESKAB, (§ 2, NR. 3).

7. Barnet må IKKE være anbragt uden for hjemmet af det offentlige eller i øvrigt være FORSØRGET AF OFFENTLIGE MIDLER, (§ 2, nr. 4). Der henvises til den praksis, der følges med hensyn til børnetilskud, og som er beskrevet i Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 5.

BØRNEFAMILIEYDELSEN

8. Børnefamilieydelsen udgør i 1987 5.000 kr. på helårsbasis. Heraf kommer kun de 2.500 kr. til udbetaling, idet loven først har virkning fra 1. juli 1987.

Ydelsen reguleres efter de regler, som er fastsat i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), (§ 1, stk. 2). Efter personskattelovens § 20, stk. 1, skal der hvert år fastsættes et reguleringstal ved lov. Børnefamilieydelsen forhøjes eller nedsættes i årene efter 1987 med samme procent, som den hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. Beløbet afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

I personskattelovens § 20, stk. 2, er der fastsat regler for, hvorledes der skal forholdes, såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat senest den 1. juli i det forudgående år. Disse regler gælder også for regulering af børnefamilieydelsen. Reguleringen foretages af Statsskattedirektoratet.

UDBETALING AF YDELSEN

9. Udbetaling af ydelserne foretages af Statsskattedirektoratet og sker kvartalsvis forud, (§ 6, stk. 1 og 2). De nærmere regler for udbetalingen (begyndelsestidspunkt, ophørstidspunkt m.v.) er i overensstemmelse med reglerne for udbetaling af børnetilskud, jfr. Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Personer, der har ret til ydelsen i kraft af EF-forordning nr. 1408/ 71, se nedenfor punkt 25, har ret til børnefamilieydelse fra den dag, de tager bopæl her i landet. I sådanne tilfælde udbetales børnefamilieydelse for det antal dage, der ved tilflytningen er tilbage af et kvartal. Ved fraflytningen standses udbetalingen fra fraflytningsdatoen. For personer, der tilflytter fra Tyskland og Nederlandene, udbetales børnefamilieydelse dog først fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter tilflytningsdatoen. Ved fraflytning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal, hvor fraflytningen sker. Såfremt børnefamilieydelse ved flytning er udbetalt i Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhviler en anden EF-stat, har Danmark krav på refusion fra denne stat.

10. Udbetaling sker normalt til moderen, (§ 4, stk. 1).

Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales børnefamilieydelsen til ham, (§ 4, stk. 2).

Hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, men den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnefamilieydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos, (§ 4, stk. 3).

Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, der har barnet hos sig, (§ 4, stk. 4, 1. punktum). Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales ydelsen til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, (§ 4, stk. 4, 2. punktum). Efter praksis er et barn normalt tilmeldt folkeregistret hos en af forældrene, selv om barnet opholder sig på skole eller lignende.

Børnefamilieydelsen kan efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den, der har taget et barn i privat familiepleje, jfr. bistandslovens § 65. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnefamilieydelsen til plejemoderen, (§ 4, stk. 5). Reglen om udbetaling til plejeforældre kommer ikke til anvendelse i tilfælde, hvor barnet er anbragt i plejehjemmet af det offentlige, jfr. punkt 7 ovenfor.

Om ansøgning se nedenfor punkt 11.

Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv, (§ 4, stk. 6). Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et større barn bor for sig selv og helt eller delvis forsørger sig selv.

Børnefamilieydelsen kan kun udbetales til de ovenfor nævnte. Der gælder således ikke - som for børnetilskuddet - en regel om, at ydelsen kan udbetales til andre end de i loven udtrykkelig opregnede. Ydelsen kan heller ikke - modsat børnetilskuddet - udbetales for et kortere tidsrum end et kvartal, jfr. om børnetilskuddet Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986, pkt. 19 og 21.

Skal børnefamilieydelsen efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/ 71 udbetales for et barn, som ikke bor her i landet, kan bopælsstedets institution for administration af familieydelser forlange, at børnefamilieydelsen udbetales til den, der faktisk forsørger barnet, (forordningens art. 75). Dette kan ske, såfremt den person, som ydelsen udbetales til, ikke anvender den til barnets underhold.

ADMINISTRATION

11. Ydelsen UDBETALES AF STATSSKATTEDIREKTORATET, (§ 6).

Udbetalingen foretages ved overførsel til konti i pengeinstitutter og postgirokonti, postgiroanvisning eller ved check.

Mindst eön gang om året, og altid første gang en beløbsmodtager findes berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetalinger. Meddelelsen indeholder foruden navn, adresse og personnummer på modtageren, personnumre på de børn, udbetalingen vedrører. På meddelelsen anføres endvidere betingelserne for udbetaling, og at man forbeholder sig ret til at genopkræve beløbet, såfremt de anførte betingelser ikke er opfyldt.

Loven er udformet således, at tvivlsspørgsmål om, hvorvidt betingelsen om FULD SKATTEPLIGT er opfyldt, afgøres af amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet i Københavns og Frederiksberg kommuner) på det sted, hvor den pågældende person bor. Disse afgørelser kan påklages til Statsskattedirektoratet.

Alle ANDRE TVIVLSSPØRGSMÅL, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt barnet har hjemsted her i landet, hvorvidt der er ret til børnefamilieydelser efter EF-forordningen eller overenskomster, eller hvem barnet bor hos, afgøres af de kommunale sociale udvalg (magistraten i kommuner med godkendt magistratsordning). Disse afgørelser kan påklages til amtsankenævnene (Den Sociale Ankestyrelse).

Kommunerne varetager i øvrigt administrationen af børnefamilieydelsen, f.eks. ved indberetning til Statsskattedirektoratets børneydelsesregister, ved manuelle udbetalinger og genopkrævning ved fejlagtige udbetalinger.

Statsskattedirektoratet foretager udbetaling af ydelsen til barnets moder på grundlag af de oplysninger, der kan tilvejebringes ved samarbejde med de sociale myndigheder, folkeregister m.v., (§ 5, stk. 1, 1. punktum).

Ønsker en anden end moderen at få beløbet udbetalt efter reglerne i lovens § 4, stk. 2-6, må der første gang indgives ansøgning herom, (§ 5, stk. 1, 2. punktum). Også moderen må indgive ansøgning, hvis hun ønsker ydelsen udbetalt i tilfælde, hvor faderen har forældremyndigheden, men barnet mest bor hos hende.

Udbetaling til modtagere, der bor i udlandet, må ligeledes af praktiske grunde ske på grundlag af en ansøgning.

Det er ikke altid muligt for Statsskattedirektoratet at skaffe sig oplysning ved hjælp af centrale registre om, hvem der har forældremyndigheden specielt i tilfælde af separation, skilsmisse, samlivsophævelse eller død. Det er derfor indtil videre nødvendigt, at udbetaling til faderen også sker på grundlag af en anmodning, selv om han har forældremyndigheden eller del i den. Faderen har imidlertid krav på at få ydelsen udbetalt, og ansøgningen skal blot ses som en praktisk nødvendighed.

12. Anmodning om udbetaling efter § 4, stk. 2-6, og i tilfælde, hvor familien/ børnene er bosat i udlandet, skal rettes til det SOCIALE UDVALG (i kommuner med en godkendt magistratsordning til magistraten) i den kommune, hvori ANSØGEREN bor eller senest har boet, (§ 5, stk. 1, 2. punktum, og bekendtgørelsens § 5). Udvalget (magistraten) afgør, om ansøgningen skal imødekommes, og for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren, (§ 6, stk. 2).

Udbetaling bør som hovedregel første gang ske for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ansøgningen er indgivet. Særlige omstændigheder kan dog bevirke, at begyndelsestidspunktet bør fastsættes anderledes.

Bor ansøgeren ikke i samme kommune som den, der hidtil har modtaget ydelsen, bør udvalget (magistraten) træffe sin afgørelse efter samråd med udvalget (magistraten) i den kommune, hvor den hidtidige modtager bor.

Såfremt udvalget (magistraten) skønner det nødvendigt, skal der inden afgørelsen gives den hidtidige modtager lejlighed til at udtale sig.

Beslutter udvalget (magistraten), at ansøgningen skal imødekommes, giver udvalget (magistraten) ansøgeren, den hidtidige modtager, amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) på det sted, hvor ansøgeren bor, og Statsskattedirektoratet underretning herom. Afgørelsen meddeles med den forudsætning, at den under punkt 4 nævnte betingelse om fuld skattepligt eller betingelserne for at fravige kravet om fuld skattepligt (bekendtgørelsen § 1) er opfyldt.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der har forældremyndigheden, er fuldt skattepligtig, forelægger udvalget (magistraten) spørgsmålet om skattepligten for det pågældende amtsskatteinspektorat (skattedirektorat), jfr. punkt 15 nedenfor.

13. Foreligger der allerede en afgørelse om, at ydelsen skal udbetales efter § 4, stk. 2- 6, f.eks. til faderen, og ønsker en anden, f.eks. moderen, at få ydelsen udbetalt, skal der indgives ansøgning herom til det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvori den hidtidige MODTAGER bor, (§ 5, stk. 3).

Den hidtidige modtager bør have lejlighed til at udtale sig i sagen, inden afgørelsen træffes.

Om underretning af ansøgeren, den hidtidige modtager, amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) og Statsskattedirektoratet og om fremgangsmåden ved tvivl om skattepligtsbetingelsens opfyldelse gælder det samme som anført under punkt 12.

14. Bestemmer udvalget (magistraten), at en ansøgning efter § 4, stk. 2-6, eller en ansøgning fra en familie, der bor i udlandet eller har børn boende i udlandet, (jfr. punkt 12 og 13 ovenfor) ikke skal imødekommes, giver udvalget (magistraten) ansøgeren og den eventuelle hidtidige modtager underretning herom med oplysning om klageadgang.

Afgørelsen kan påklages efter reglerne i børnetilskudsloven og efter de regler, der er fastsat efter denne lov, (§ 5, stk. 2). Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 36.

15. Er betingelsen i lovens § 2, nr. 1, om fuld skattepligt efter amtsskatteinspektoratets (skattedirektoratets) opfattelse ikke opfyldt, jfr. punkt 12 ovenfor, giver det sociale udvalg (magistraten) ansøgeren underretning herom.

Underretningen til ansøgeren forsynes med oplysning om klageadgang.

16. Klage over amtsskatteinspektoratets (skattedirektoratets) afgørelse indgives til det sociale udvalg (magistraten) inden 4 uger fra afgørelsens dato. Det sociale udvalg (magistraten) videresender klagen til amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet).

Amtsskatteinspektoratet videresender klagen til Statsskattedirektoratet forsynet med en udtalelse. Statsskattedirektoratet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund til det.

Statsskattedirektoratet underretter klageren, det pågældende amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) samt det sociale udvalg (magistrat) om sin afgørelse.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

17. Fremkommer der efter Statsskattedirektoratets opfattelse i forbindelse med udbetalingsproceduren tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, anmoder Statsskattedirektoratet det pågældende amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) henholdsvis det pågældende sociale udvalg (magistrat) om at træffe afgørelse i sagen.

Amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) henholdvis udvalget (magistraten) underretter Statsskattedirektoratet om sin afgørelse.

18. Mener en person, at der foreligger ret til børnefamilieydelsen i tilfælde, hvor Statsskattedirektoratet ikke har udbetalt ydelsen, kan der indgives klage over den manglende udbetaling til det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor klageren bor.

Klagen behandles i overensstemmelse med de regler, der er opstillet under punkt 12, 14, 15 og 16 for behandling af ansøgning om udbetaling efter lovens § 4, stk. 2- 6.

TILBAGEBETALING AF YDELSEN M.V.

19. Den, der mod bedre vidende har modtaget børnefamilieydelser, som den pågældende ikke er berettiget til, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, (§ 7). Om eventuelt strafansvar henvises til punkt 24.

20. Der kan ikke foretages modregning i krav på børnefamilieydelsen for uberettiget modtagne børnefamilieydelser. Dette er en konsekvens af, at der i det hele taget ikke kan ske modregning for eventuelle offentlige krav mod beløbsmodtageren, (§ 11, stk. 2).

Kravet på ydelsen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige myndigheder eller af private, (§ 11, stk. 1).

Den, der har krav på ydelsen, kan heller ikke selv overdrage dette krav, (§ 11, stk. 1).

Når der består et tilbagebetalingskrav for uretmæssigt modtaget børnefamilieydelse, og der ikke tilbagebetales frivilligt, må beløbet inddrives ved civilt søgsmål.

SOCIALINDKOMST, BØRNETILSKUD M.V.

21. Børnefamilieydelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Børnefamilieydelsen indgår derfor ikke i socialindkomsten.

Udbetaling af børnefamilieydelsen får således ikke indflydelse på ydelser, der udmåles på grundlag af socialindkomsten, f.eks. boligstøtte.

I loven er det endvidere udtrykkeligt fastslået, at børnefamilieydelsen ikke må indgå i beregningsgrundlaget ved udmåling af ydelser efter den sociale lovgivning (f.eks. kontanthjælp) eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte, (§ 10).

22. Ydelsen udbetales ved siden af det ordinære børnetilskud, det ekstra børnetilskud og det særlige børnetilskud, der alle udbetales efter lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det almindelige børnetilskud og ungdomsydelsen, der blev udbetalt efter den tidligere børnetilskudslov, bortfalder fra og med den 1. juli 1987, dog gælder der en overgangsordning for ungdomsydelse. Om disse ydelser efter børnetilskudsloven henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

ANDRE BESTEMMELSER

23. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger, som er nødvendige for en sags afgørelse, (§ 8, stk. 1).

24. Loven fastsætter bestemmelser om strafansvar. Herefter kan der idømmes bøde eller hæfte i tilfælde, hvor der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter loven, (§ 8, stk. 2, nr. 1).

Det samme gælder, såfremt der forties forhold af betydning for en sags afgørelse, enten i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves oplysninger, (§ 8, stk. 2, nr. 2).

Strafansvar kan således pådrages også af andre end ansøgeren.

Er den strafpådragende handling samtidig en overtrædelse af borgerlig straffelov, straffes der på grundlag af bestemmelserne i denne lov, såfremt der er forskyldt strengere straf efter disse bestemmelser.

Sag rejses ved indgivelse af politianmeldelse mod den pågældende. De sociale udvalg (magistrater) og Statsskattedirektoratet er berettigede til at indgive politianmeldelse.

EF-FORORDNING NR. 1408/ 71

25. EF-forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, omfatter: Danmark, Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Storbritannien.

Ved EF-forordningen fraviges børnefamilieydelseslovens regler om fuld skattepligt og hjemsted.

Loven indeholder derfor i § 13 en bemyndigelse for Ministeren for Skatter og Afgifter til at fastsætte regler, hvorved der gøres undtagelse fra reglerne i loven i det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af internationale forpligtelser.

Skatteog afgiftsministeren har fastsat sådanne regler i bekendtgørelse af 17. december 1986.

En arbejdstager, der er statsborger i en EF-medlemsstat, og som er beskæftiget i Danmark eller i øvrigt omfattet af dansk lovgivning, har efter forordningen også ret til børnefamilieydelse fra Danmark til børn, der er bosat i en anden medlemsstat.

Den samme ret har en arbejdsløs, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse i Danmark. Derimod giver forordningen ikke en selvstændig erhvervsdrivende med virksomhed her i landet ret til at få børnefamilieydelse fra Danmark til børn, som ikke bor her i landet.

Følgende personer, der er bosat i et andet EF-land, kan uanset skattepligt og reglerne om hjemsted efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/ 71 have ret til børnefamilieydelse fra Danmark:

1) Grænsearbejdere.
2) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, som er udsendt fra Danmark til tjeneste i et andet EF-land, jfr. forordningens art. 13, stk. 2 d).
3) Arbejdere, der er udstationeret i et andet EF-land, jfr. forordningens art. 14 og 17.
4) Lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller konsulater i andre EF-lande, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om socialsikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.
5) Personer, som står i privat tjeneste hos embedsmænd ved repræsentationer eller konsulater, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.
6) Personer, der er bosat i et andet EF-land, og som er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag, jfr. forordningens artikel 13, stk. 2 c).
7) Personer, der har lønnet beskæftigelse i 2 eller flere medlemsstater, men ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning, jfr. art. 14, stk. 2.
8) Børn af pensionister og børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, jfr. forordningens art. 77 og 78. Der kan således udbetales børnefamilieydelse til børn af en pensionist, som alene har ret til en social pension fra Danmark, og til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som kun har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
I visse tilfælde skal der fra Danmark udbetales en supplerende ydelse (et tillæg) til børn af pensionister eller afdøde arbejdstagere, selv om børnene efter EF-regler modtager en tilsvarende ydelse fra en anden medlemsstat, og selv om de ikke bor her i landet, jfr. Sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986 om fortolkning af visse bestemmelser om børnetilskud i EF-forordning nr. 1408/ 71 (Den administrative Kommissions afgørelse nr. 129).

Efter § 3 i bekendtgørelsen skal børnefamilieydelsen for personer med bopæl her i landet, når de samtidig modtager børnetilskud eller familieydelser for samme barn/ børn efter en anden medlemsstats lovgivning, nedsættes med et beløb svarende til den anden stats ydelse.

Kommunens sociale udvalg må, når det bliver bekendt med, at en person modtager børnetilskud eller familieydelser fra en anden stat, underrette modtageren af børnefamilieydelsen om, at der skal gives oplysning om størrelsen af de udenlandske ydelser. Den danske børnefamilieydelse vil herefter kun blive udbetalt med det beløb, hvormed den overstiger den udenlandske ydelse til samme barn. Ydes der foruden børnefamilieydelse ordinært, ekstra eller særligt børnetilskud til et barn, sammenlægges disse ydelser, forinden der sker fradrag af den udenlandske ydelse.

Hvis der til et barn er udbetalt børnetilskud eller familieydelser fra en anden EF-stat, uden at dette er fradraget i den danske børnefamilieydelse eller de danske børnetilskud for samme barn, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om det for meget udbetalte kan kræves tilbage, se herom også ovenfor pkt. 19.

Der henvises i øvrigt til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986, pkt. 34.

KONVENTIONER OM SOCIAL SIKRING

Danmark har indgået en række konventioner om social sikring med andre lande, hvorved lovens regler om fuld skattepligt og hjemsted er fraveget. Det gælder i situationer, hvor personer under ophold i et andet konventionsland efter regler i konventionen kan forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Personer, der opfylder betingelserne i lov om en børnefamilieydelse, kan ikke få udbetalt ydelser, hvis de efter en konvention med et andet land er omfattet af dette lands lovgivning om social sikring, jfr. § 4 i bekendtgørelsen. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986, punkt 35, hvor konventionerne er nævnt.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 17. DECEMBER 1986

JENS ROSMAN



Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 04-03-04 08:54

Ifølge min opfattelse, besvarer følgende tekst, klippet ud og sat ind fra teksten på den side linket peger på, meget konkret på GunnerG's spørgsmål:

"Børnefamilieydelsen skal ses som kombination af en skattelettelse til børnefamilierne og en social ydelse. Således anførte den daværende regering i bemærkningerne til lovforslaget (L 110, 1985/86) både, at ydelsen skal ses som en skattelettelse til børnefamilierne, og at ydelsen har karakter af en social ydelse, der som nævnt skulle træde i stedet for det almindelige - sociale - børnetilskud."

nikolaus

Kommentar
Fra : GunnerG


Dato : 04-03-04 11:38

der står jo ikke hvor børnefamilier skal have en skattelettelse! jeg mener det er for at få flere til at få flere børn.... men det synes jeg ikke rigtig der bliver svaret på.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 04-03-04 11:49

Det har du ret i, det fremgår ingen steder konkret at det er grundlaget for, at der skal fødes flere børn.

Jeg kan prøve at se, om den gamle lov stadig skulle ligge i retsinfo, for spørgsmålet er, om der står mere i den.

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 04-03-04 12:13

Det er som man ser det. Som jeg læser det, er ydelsen indført som en økonomisk stødpude for børnefamilierne, således at familierne ikke presses for hårdt med dertil følgende konsekvenser.

Som jeg læser det, er ydelsen ikke indført for at fremme børnetallene i Danmark.

nikolaus

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 04-03-04 21:10

Jeg vil altså give Nicolaus ret - hvis vi lige citerer:

Citat
Børnefamilier er gennem tiderne blevet kompenseret for en del af de udgifter, der er forbundet med at have børn. Det er sket enten ved en reduktion af skatten eller ved udbetalingen af en kontant ydelse.


Det er da et klart svar på:
Citat
Spørgsmål 1: Kan ministeren bekræfte, at børnefamilieydelsen oprindelig er etableret som skattemæssig foranstaltning og ikke er tænkt som en overførselsindkomst eller en indkomstsupplerende ydelse?


I dette forum er der ikke angivet argumenter for baggrunden for indførelsen af børnefamilieydelsen. Derimod er der angivet nogle årsager til at den udbetales. På denne baggrund mener jeg at kunne konkludere, at udbetalingen/lovgrundlaget for børnefamilieydelsen er indført af andre årsager end netop at stimulere børnetallet.

Læs iøvrigt også dette spørgsmål og svar til/fra udenrigsministeren i 1998:
http://www.folketinget.dk/Samling/19971/spor_sv/S1288.htm - her gøres der opmærksom på at det er en skattemæssig foranstaltning og ikke en social ordning.

Her en politisk kommentar fra "Kim Sejr" (midlertidigt MF for de radikale)
http://www.kimsejr.dk/_disc1/00000071.htm se i 5'te afsnit.

Så jeg vil ikke tøve med at støtte GunnarG's "irriterende kæreste"s mistro til synspunktet om at børnefamilieydelsen/børnechecken skulle være indført som en adfærdsregulerende foranstaltning med henblik på stimulering af børnetallet.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 06-03-04 02:06

Hallo, hvor blev I af ??? Skal dialogen/argumentationen bare "dø" på denne bratte måde?

mvh Berpox



Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 06-03-04 08:59

På en måde Berpox, jeg har prøvet at lede efter den gamle lov om børnetilskud, men kan ikke finde den i Retsinfo. Det eneste der er, er den nye lov fra ca. 88 der et et fælles udspil fra de daværende eu-lande om indførelse af børnefamilieydelsen. Men noget helt konkret kan jeg ikke finde, så på baggrun heraf må det være spørgerens kæreste der "løber af" med sejren.

Der henvises ganske vidst til den "gamle" lov om intentionerne, i den nye, men som sagt intet konkret.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 08-03-04 18:49

GunnarG/Torbjørn - hvad er din egen opfattelse set i lyset af alle de kommentarer der er kommet til dit indlæg?

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173558
Tips : 31660
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383020
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste