Hej med dig...
Jeg vil gerne mane nogle af ovenstående påstande til jorden. Jeg har en Shetland Sheepdog på knap 5 år, han er den mest kærlige og hyggelige hund. Han er konstant ved min side - helst på skødet, han sover i arm & er glad bare jeg er hjemme hos ham.
Det har ikke krævet hårdt arbejde at få ham til at være som han er, det eneste det har krævet er kærlighed og opmærksomhed!
Han lystrer mit mindste vink når vi er ude og gå, han er legesyg og kan blive ved i timevis - hvis han får lov. Hvis jeg ikke har lyst til at lege med ham, underholder han sig selv, enten ved at drøne rundt i hus/have med sine legeting - eller ved at snuppe sig en velfortjent lur.
Med hensyn til pelsen så børster jeg ham ca. en gang om ugen & hans pels er altid ren, blank og skinnende!
Han gør kun når nogle er for tæt på enten havelågen eller hoveddøren - og det er jo sådan set hans ret!
Jeg læste nogle steder (før jeg fik ham & kan ikke huske hvor), at denne race rent faktisk anbefales til ældre mennesker, da den er nem at holde, kan underholde sig selv & er i en overkommelig størrelse!
Ikke at jeg er et ældre menneske nu, men jeg kan bestemt se pointen i ovenstående anbefaling!
Jeg kan bestemt anbefale denne race, der er min fjerde hund indtil videre & bestemt min favorit c",)
Venligst Gmusen