/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 6428
rotw 6047
michaelho.. 4960
3773 4756
Hejdu58 4365
Benjamin... 4228
pallebhan.. 4130
viskinge 4110
Bassebo 2677
10  refi 2643
Lynafleder & jordforbindelse til RIONET
Fra : Avant85
Vist : 6358 gange
220 point
Dato : 16-11-03 08:36

Er der en smart eller bestemt måde på at forbinde RIONET til hianden indbyrdes og derefter at forbinde dem til EL-installationens jordforbindelse. OG hvad med selve gulvvarmeslange skal den også forbindes eller bliver den forbundet via bindetråden til RIONETTET. OG er der ellers andre bygningsdele, som kan oplade en potentialeforskel og give statisk stød, som også skal jordforbindes.
Det var måske lidt af en "smøre". Men nu når vi er igang med at renovere vores gamle hus, så kan vi jo lige så godt føre det up to date, så vidt det er muligt.

 
 
Kommentar
Fra : rotw


Dato : 16-11-03 09:53

monter en 1*10mm pvikj på nettet og ud til tavlen og i mellem nettet dvs der hvor det ikke hænger sammen (freks. i mellem 2 net)
(gulvvarme slange er det pexrør ?)


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 16-11-03 12:42

Pexrørene, kan/skal ikke forbindes, men bliver det jo hvis de indstøbes i beton, da det jo er ledene. Forbindelserne som der kræves i dag, er lidt komplicerede at udføre, og bør udføres af en elektrikker, men er nok ikke noget krav ved renovering af et gulv. Forbindelserne er som du skriver potentialeudligninger, men ikke for at nogen bygningsdele kan oplade noget, eller give statiske stød. Statiske stød har ikke noget med sagen at gøre, men kan opstå mellem dig og en "bygningsdel", hvis du feks. går på et kunsttæppe, uanset hvor mange udligningsforbindelser der er. Bygningsdele oplader ikke potentialeforskelle.
Om udligningsforbindelser er noget værd: Nej det noget fanden har skabt, i det hellige EU`s navn. De sørger netop for at du bliver slået ihjel (fordi du står på en god 0, altså jord), hvis du rører en fase, og dit HPFI-relæ er defekt.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : mollejoe


Dato : 16-11-03 14:46

Sikke dog noget sludder at skrive..................
Udligningsforbindelsen skal jo netop sikre, at du ikke bliver slået ihjel, hvis
der er en fejl til jord i en lejlighed 3 opgange væk.
HPFI-relæer har en fejlprocent 0,2%, derimod er chancen for at der er en
"handymand" der ikke kender konsekvenserne ved "gør det selv el" langt større.
Kontroller derfor jævnligt dit HPFI-relæ og lad den Aut. el-installatør om resten.
Møllejoe

Kommentar
Fra : Sveda


Dato : 16-11-03 21:56

Formålet med potential udligningen er at sikre at ledende metaliske genstande har samme potentriale, netop for personbeskyttelse, med samme potentiale går der som bekendt ingen strøm.
Man sikrer sig at der ikke kan være en farlig berøringsspænding på disse metaliske dele.og derved forårsage en strøm
gennem personer.
Hvis HFI relæet bliver testet jævnligt, ( årligt) er ´risikoen for et defekt HFI relæ minimal.
så efter min mening er det en rigtig god ide at potential udligne Rionet og metaliske rørforbindelser.
Det er jo desuden påkrævet i følge stærkstrømsbekendtgørelsen.
venlig Hilsen
Sveda

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 17-11-03 21:48

Hvis du ikke laver udlignings forbindelsen risikerer du at der kommer spænding på en ledende del ved en fejl , og idet der i en moderne gulv opbygning - vandinstallation og lignende ikke er en garnati for at der er jordforbindelse , vil HPFI relæet ikke koble ud før der er noget der danner jordforbindelsen (så der kan løbe en fejlstrøm) , og du risikerer derfor at det er dig der kommer til at virke som jordledning/udligningsforbindelse , så der er en god grund til at der skal laves udligningsforbindelser. Mht. hvordan de skal laves vil jeg anbefale at du kontakter en fagmand, idet reglerne godt kan være lidt komplicerede , men i langt de fleste tilfælde kan det klares med 2,5 # jordledning fra gruppetavlen til rionet + alle elektrisk ledende dele der føres udenfor rummet , f.eks ventilations rør , vandrør hvis de er af metal o.l.
Hvorvidt der skal laves udligninngforbindelse ved renoveringer er ofte et fortolknings spørgsmål , men det er måske en god ide at se på sikkerheden og så lave det , det er ikke så besværligt når man er igang.
Hvis du vil have lidt mere at vide om hvordan det kan laves skal der mere beskrivelse af din installation.



Kommentar
Fra : Avant85


Dato : 20-11-03 10:06

til ROTW
gulvvarmeslangen er PEX, men hvad mener du med en 1*10mm pvikj ? er dette en speciel jordledning, der går direkte ud til tavlen

til PALLEBHANSEN
efter hvad jeg har erfaret, er det ikke lovbefalet længere i beboelse, men kun i erhvervsbyggeri, men som sagt kun noget jeg har hørt. Derfor er jeg interesseret i emnet, også hvorfor det er "taget af bordet igen"

til DULLERMAREN
du skriver 2,5# jordledning, det er til at forstå. Det er vel samme dimension, som sidder til en kraftgruppe. Men så skriver også som om, at den skal gå direkte fra rionettet og til tavlen. Hvis jeg skal beskrive installationen, så er det 4 rum, som skal have helt nyt gulv. Køkken, badeværelse, forgang og baggang. der graves ud, så der bliver plads til flamingoplader som isolerng, derefter lægges et rionet, hvorpå pex-slangen fastgøres - ovenpå lægges beton og til sidst lægges klinker/fliser. Nu ligger rummene forhinanden så det er nemt at forbinde rionettene med en ledning. Er det så nok at tilslutte/opføre en jordledning ET sted og kan den ikke bare føres til f.eks. en stikkontakt med jord og der forbindes til EL-installationens jord iøvrigt.

Venligst Avant85

Kommentar
Fra : mollejoe


Dato : 20-11-03 10:19

ALLE baderum skal ved totalrenovering udlignes

Godt råd, ring til Dandelektron (70108888) og bed om at få tilsendt en "vejlledning til
udførelse af udligningsforbindelser". Den beskriver nøjagtig det du har behov for at vide.

Venlig Hilsen
Møllegaard

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 20-11-03 17:13

er boligen før 1975 er det ikke et lovkrav ved renovering.
men hvis man vil kan man lave en udligningsforbindelse 1*10mm pvikj (er special kabel) og bruges kun til sådane formål og Ja det går ud i tavlen (hvilken el selskab/ område )?
(da der er forskellig måder at lave det på i tavlen)

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 20-11-03 17:17

Att. molljoe.
nej ALLE baderum skal ikke jordudlignes. så frem at bogligen er opført for 1975 og der ikke for kommer jord i bade/wc'et behøver disse ikke at jordudlignes

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 20-11-03 17:19

glemte pex er plast og er derfor ikke ledene (men at jordre varmeanlæget/cirkulationspumper ville være en god ide)

Accepteret svar
Fra : Dullermaren

Modtaget 220 point
Dato : 20-11-03 21:15

Det er OK at forbinde rionettet et sted , hvis man sørger for at de er forbundet med hinanden.Det er også OK at bruge installationens jordledning som udligningsforbindelse , dog skal man være opmærksom på at der ikke må være over 10 meter til gruppetavlen. Hvis der er længere skal jordledningen være 2,5# (den er jo normalt 1,5# i lysinstallationen).
Selvom boligen er fra før 1975 skal man opfylde de nuværende lovkrav ved en ombygning , og under alle omstændigheder vil det være en god ide idet det højner sikkerheden , og er en rimelig simpel ting at lave.
Cirkulationspumper o.l. skal altid jordforbindes.
Men min anbefaling vil være (hvis det er muligt) at trække en 2,5# jordledning fra gruppetavlen , og forbinde den til rionettet et sted og så sikre at alle rionet er elektrisk forbundne. Løsningen med at bruge installationens jord er efter min opfattelse i de fleste tilfælde lige så god , men det kan være sværere at sikre lovligheden med denne løsning.
Igen vil jeg sige at selvom der måske ikke er lovkrav om joddledning/udligningsforbindelse/HPFI og lignende skal man overveje nøje om det ikke er en god ide at lave det , det er jo vores egen sikkerhed det gælder.
Håber det kan hjælpe dig lidt , men det kan være en svær område at finde rundt i lovgivningen.
Jeg ener elektricitetsrådet har noget på deres hjemmeside www.elraadet.dk men den kan jeg desværre ikke komme ind på lige nu.
mvh Egon

Godkendelse af svar
Fra : Avant85


Dato : 20-11-03 22:51

Tak for svaret Dullermaren.
      Jeg ved ikke hvor årstallet 1975 kommer fra, men det kan selvfølgelig være min uvidenhed.
Jeg kan heller ikke komme ind "elraadet", men jeg håber at komme ind senere og der finde nogle oplysninger om, hvordan man snører en jordledning om cirkulationspumpen og anden ledende   bygningsdel, uden risiko for at det hele eller vi alle kommer i stødet.
Jeg har en kammerat, som er medbygger af et helt nyt stuehus i Hanherred. Hans elektriker siger, at det ikke er lovpligtig længere at jorde gulvvarme(stål)/rionet, kun ved erhvervsbyggeri. Og det er netop det, som jeg ikke forstår meningen i - Men tak til alle for debatten - hilsen Avant85
               

Kommentar
Fra : michaelholm


Dato : 21-11-03 20:06

Jeg har lige læst en del indlæg vedr. udligningsforbindelser og vil egentlig gerne kommmentere disse da jeg er enig i at der er meget uklarhed på dette område. For det første er det vigtigt at fastslå at vi her taler om lokal supplerende udligningsforbindelse og ikke om hovedudligning som jeg desværre tror bliver blandet sammen her ! Se udklip fra SR !

701.413.1.6 Supplerende udligningsforbindelse.

Der skal udføres lokale supplerende udligningsforbindelser, som forbinder følgende fremmede ledende dele i område 0, 1, 2 og 3 med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i disse områder:

Metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler.
Note Metalliske rør og kanaler, der udelukkende befinder sig inden for de fire områder, og som ikke er i ledende forbindelse med jord eller med dele uden for områderne, behøver ikke at blive tilsluttet udligningsforbindelserne. Det gælder f.eks. for metalliske vandrør tilsluttet plastrør eller - slanger uden metalindlæg.

Metalindlæg i ikke-isolerende gulve (f.eks. armering). Enten skal metalindlægget forbindes til udligningsforbindelsen, eller også skal der mellem gulvfladen og metalindlægget anbringes et metalnet, som tilsluttes udligningsforbindelsen. Metalnettet skal være varmforzinket eller af kobber eller rustfrit stål, have en tråddiameter på mindst 1,2 mm og en maskevidde på højst 100 mm.

Forbindelserne skal altid være min. 2,5 mm2.

Til Avant85 !
Den med at snøre jordledning om cirk. pumpen er højst sandsynligt ikke nødvendigt med mindre den sidder i badeværelset og den skal bruge supplerende udligning, eller at den pga. at den er forbundet til metalliske vandrør som kommer udefra dvs. indfører fremmed jordpotentiale; men så skal den hovedudlines fra hovedplinten med min. 6mm2.

Kommentar
Fra : Avant85


Dato : 21-11-03 22:20

til michaelholm
kan jeg finde det omtalte udklip på nettet, så vil jeg gerne have et praj om hvor - men ellers tak for kommentaren

Nu når vi er ved snøren. Er det så OK at "snøre" en jordledning omkring rionettet et vilkårlig sted og så føre den til den nærmeste EL-installationsdel, hvortil der trukket en leder på 2,5mm2 , eller skal den loddes eller evt. fastgøres med en wirelås og hvad med rionettene indbyrdes, hvis jeg gerne vil sikre dem alle sammen. Når vi er i gang vil det jo være en smal sag
hilsen Avant85

Kommentar
Fra : Avant85


Dato : 21-11-03 22:23

til Dullermaren
jeg har været inde på elraadet.dk, men jeg synes ikke, at jeg kunne finde noget konkret

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 22-11-03 18:15

Prøv at se under elråds meddelseser f.eks http://www.elraadet.dk/view.asp?ID=1147



Kommentar
Fra : Avant85


Dato : 22-11-03 20:36

Mange tak for denne gode meddelelse Dullermaren

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 167308
Tips : 31198
Nyheder : 719565
Indlæg : 6328087
Brugere : 217795

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste