|
| Kommentar Fra : persens |
Dato : 11-09-22 16:38 |
|
Ingelein du er ikke spor gammeldags. Problemet i dag er blot, at der ikke er en minister, der tør skære igennem, han skal jo pleje sine vælgere, og skulle miraklet ske, at han gjorde det, så ville kobbelet af pressefolk fluks piske en stemning op!
Lad os få "Torkild Livrem" tilbage
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 11-09-22 18:08 |
|
Jeg er helt enig, Ingelein. Der spildes utrolige ressourcer, både af mad og energi. Det gjorde absolut ingen skade, om alle forretninger lukkede f.eks. kl. 18.
Vi er vanemennesker, og folk ville hurtig finde ud af det.
To mennesker i samme bil på arbejde. Næh..næh, så skal der måske køres en lille omvej, og jeg vil helst være min egen herre, i bilen. Så det går slet ikke.
Vi bor 7 km. fra Thisted. Kan dog ikke se byen visuel, på grund af terræn. Men, er aldrig i tvivl om aftenen, hvor den ligger. Der står en lysslør, vel en km. op i luften. Fuldstændig meningsløst. Sluk mindst hveranden lampe. Tyveknægterne, er der uanset hvad.
Nej, vi tar ingen skade af at blive sat lidt tilbage i tiden. Jeg husker godt, sidst i 40`erne og op til midt i 50`erne. Det var for mange, ren overlevelse. Men vi klarede det.
Det hele er simpelthen, så overforkælet nu om stunder.
M.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 11-09-22 21:38 |
|
Tak for svarene. Vi er åbenbart enige om at vi godt kunne skrue tid og forbrug noget tilbage. En gang imellem tænker jeg på at rationeringsmærker på nogle ting kunne være ok. Men….. som barn født i 1940 husker jeg og har fået fortalt om at det også medførte svindel. Opfindsomme folk svindler jo også med mange ting i dag. I min barndom var der en del sortbørshandel. Der er nok også meget “sort” i dag.
Men det er svært at stoppe et løbende hamsterhjul og det er nok det, der gør at vi ikke får styr hverken klima, miljø eller energiforbrug. Jeg ryster på hovedet af mine voksne børnebørns afhængighed af en kaffemaskine der kan både det ene og det andet. Jeg har det fint med et kaffefilter.
Jeg bliver også lidt til grin, når jeg måler to krus vand op til elkedlen i stedet for bare at fylde den.
| |
| Kommentar Fra : netop |
Dato : 12-09-22 10:37 |
|
Jeg tror vi alle, af den lidt ældre årgang som har oplevet at skulle spare på dit og dat
(og som har samlet på Richs-billeder) sagtens kan finde ud af det igen.
De 'stakkels' unge mennesker som er er vokset op i sus og dus og ingen mangel på noget som helst, bliver jo bare nødt til lære det.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 12-09-22 17:34 |
|
Tak for svarene. Vi har lært vore børn at tænke sig om , men det halter lidt med at de har givet den viden videre. Jeg tror at det skyldes det totalt ændrede samfundsmønster. Vi har fjernet os langt fra de år, hvor det var knaphed på alting og vi satte tæring efter næring. For os, der har oplevet den tid sidder det dybt i os og vore handlemåder.
Det er måske meget sundt at der bliver sat en kæp i hjulet nu. Jeg indser dog at det igen igen bliver meget svært for en del af befolkningen, som i forvejen kun har til dagen og vejen.
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 12-09-22 19:15 |
|
Igen vise og sande ord:
Citat Vi har fjernet os langt fra de år, hvor det var knaphed på alting og vi satte tæring efter næring. For os, der har oplevet den tid sidder det dybt i os og vore handlemåder. |
Jeg synes bare ikke, sådan generelt, at folk er mere glade og tilfredse, med det de har nu om dage.
Tværtom, det er som om det er en selvfølge med alle de goder. Men den selvfølgelighed, varer måske ikke ved. Dengang satte man pris på tingene. Det sidder i mig endnu. Jeg har meget vanskeligt ved, at smide ting ud. Også selvom jeg ikke bruger det mere. Selv konen mener, mine sorteringsevner, burde opdateres lidt.
Vi var på ikke mindre end to genbrugscentre i dag. Og studsede over bl.a. utrolige flotte møbler. Kunne lige så godt stå ved en møbel handler, som nye. Nogle kan jo godt være fra dødsboer, men jeg tror også der er mange der skifter møbler efter ganske få år. På samme måde med næsten alt i tøj. Det vidner i altfald om et velfædssamfund / overforbrugssamfund.
Som Niels Hausgård, før har været inde på: Hvis ægteskabet knirker lidt, kan det sandsynligvis hjælpe med noget nyt interiør.
M.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 13-09-22 07:00 |
|
Kære Mosebaek
Ja, det er til at få svip af, når vi hele tiden bliver konfronteret med salgsgas om nye trends indenfor alverdens ting…… meget produceret til skade for miljø og klima og underbetalte mennesker i andre lande.
Vi er først nået til det 3. hold møbler i de 62 år vi har været gift og det bliver nok også de sidste. . Til gengæld har vi haft opvaskemaskine siden 1973 og er på 4. MIELE.
Jeg er glad for at have været tvunget til at lave rigtig mange ting selv. I starten fordi pengene var små og så har det udviklet sig til at være en fornøjelse at kunne selv. For nogle år siden havde et barnebarn købt nogle designerstole, som skulle have nyt betræk. Han var ikke klar over at det ville koste 6.000 kr pr. stol hos en fagmand. ….. og se, det kunne farmor klare for 1200 kr til alle stole.
https://strikinge.blogspot.com/search?q=Designerstole
Der er ikke den ting jeg ikke har haft lydt til at forsøge mig med, lige fra pudsning af alle husets vægge og vi har 200 m2 hus, til syning af diverse ting til vores og sønnens sejlbåde.
Een fiasko var da vi i oliekrisen forsøgte os med at lave en foldedør . Det lærer man også af.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 13-09-22 17:10 |
|
Hej Ingelein!!
Ser rigtig godt ud med de stole. Jeg har længe fornemmet at du har et udsædvanlig flair for Gør Det Selv. Ikke mange der kan hamle op, med din kunnen. Du er jo en allround kunstner.
Du må være i besiddelse af et godt helbred, en god energi, og ikke mindst....et godt hovede. Fantastisk hvad man kan opnå, med en vist stædighed, og gåpå mod.
Selv når jeg dig ikke til sokkeholderne, men jeg ordnede da selv vores biler, slåmaskine og fræseren, med nye knive og platiner, når motoren strejkede.
Da vi byggede huset, lavede jeg en grav i carporten, så bilen kunne køres ind over. Så kunne jeg skifte bremser, udstødning og olieskift, m.m. Jeg har også malet bil med en Nilfisk støvsuger sprøjte. De gamle Nilfisk kunne blæse, når slangen blev monteret på toppen. Senere købte jeg dog en malersprøjte.
Men kan nu ingenting: Gammelmandslæukemi (Waldenstrøms syndrom) Knogleskørhed og Slidgigt. Og som risinen i pølseenden Pacemaker. Fik den for to år siden, da jeg knaldede hovedet i væggen af glashulssten, på badeværelset. Gik ud som et lys. Konen og jeg, har nu indført alm. vigepligt her i huset, med hver vores rollator.
Men okay, har nu levet 79 år; 10 måneder; 2 uger; 5 dage.
M.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 13-09-22 17:39 |
|
Ikke møntet på dine flotte designerstole. Men... jeg fatter ikke hvorfor offentlige Institutioner, rådhuse, mødelokaler, skoler, ja sågar kirker sognehuse, og sikkert mange flere, jeg ikke lige kan komme på, absolut skal udstyres med dyre designer møbler og lamper.
Selv i et "ordentlig" sommerhus, skal der være designer ting. Det har tyvene også fundet ud af. For nogle år siden havde vi et sommerhus, i Eskov på Nord Salling. (Dejlig sted, lige ned til Limfjorden). Jeg savner det stadig.
Men den var da spartansk møbleret, med ting vi selv kunne li`. Og selv syntes var hyggeligt.
Ting behøver ikke koste en formue, for at man bliver glad for det.
Spartansk...nok derfor vi kun havde indbrud een gang. Hvor de løb med en gammel køleskab, og nogle gryder og pander.
M.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 13-09-22 20:16 |
|
Kære Mosebaek
Jeg er glad for at læse at du trods sygdom kender indendørsreglerne for rollatortrafik. Jeg tror at humor kan erstatte mangt og meget.
Det undrer mig også meget at offentlige steder er udstyret med designerstole, borde og ikke mindst PH lamper. Da jeg en gang påtalte 10 PH standerlamper i et venteværelse på Vejle Sygehus fik jeg en forklaring på at det offentlige har en eller anden forpligtelse til dyre vaner.
Men i dagens Danmark passer den sort hvide trend jo fint til fremtidsudsigterne! Kedeligt begge dele.
Vi er noget heldigere med hensyn til helbredet, selvom det ikke ville være godt for min mand på snart 87 hvis alle reservedele blev tilbagekaldt. Vi kan ikke klage.
Jeg tænker at du savner jeres sommerhus lige så meget som vi savner vores sejlbåd. Det er gode år at tænke tilbage på.
Når du skriver om din private smøregrav, så havde min svoger også sådan en i garagen. På et tidspunkt kunne han ikke længere klare bilen selv og begyndte de al smide alt muligt jernskrammel ned i den. Min mand og jeg var med til at fylde den op med sand og vi tænkte tit på om deres efterfølgere i huset måske kom på den ide at de ville have en smøregrav
Ingeborg
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 23-09-22 19:37 |
|
I min lille by med ca. 3000 beboere havde vi indtil fotr 6-7 år siden en Dagligbrugs, som drejede nøglen om. I stedet fik vi FAKTA, i en ny bygning, som blev til Coop365. Men for 1 år siden kom der NETTO til med en endnu større butik. Side om side. Begge forretninger ser ud til at ville samarbejde på venskabeligt plan ifølge bestyrernes udtalelser på Facebook.
Varerne er omtrent de samme i begge forretninger. Så de må deles om kunderne. Der er ikke mere travlt i nogen af butikkerne end at 1 butik ville være nok. Mærkeligt, at Brugsen ikke kunne overleve!
Tænk. Hvor mange ressourcer der kunne spares, hvis der kun var 1 butik, der skulle hildes i gang med strøm, varme, personale osv. Der er jo kun os kunder til at betale for det store spild. Gad vide, hvem der bukker under? Den loyalitet vi havde overfor Byens Brugs er nemlig totalt fløjten.
Ingelein
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|