Hvorfor bølge- partikel paradoks? Fra : boyelauritzen Vist : 218 gange 310 point Dato : 30-11-16 11:48

Mit spørgsmål er hvorfor min mulige forklaring på fænomen - sandsynligvis ikke holder NB:? Min lægmands forklaringen på interferens - bølge- partikel paradoks - der på "mystisk vis" brydes når partikel/foton position måles er: 1.   Så længe bølgen er bevægelse med lysets hastighed, står tiden stille, afstande er nul - set fra bølgen, og bølgen er fri i rum og tid - kan være omkring flere spalteåbninger samtidig. 2.   Når bølgen (fotonen) første er målt, er fotonens hastighed blevet reduceret, og fotonen er i rum og tid - må vælge en spalteåbning. Samme tekst er meldt ind på https://da.wikipedia.org/wiki/Partikel-bølge_dualitet. NB: Ønsker ikke svar præget af "Janteloven", hvis mit spørgsmål - skulle være uklart.

Kommentar Fra : svendgiversen Dato : 30-11-16 12:18

http://www.nakgym.dk/fysik/la/atomfysik_webmappe/atom_5.htm

Kommentar Fra : svendgiversen Dato : 30-11-16 14:25

http://www.rostra.dk/louis/kvant_21.html

Kommentar Fra : molokyle Dato : 01-12-16 15:02

Fra en 'anden' tråd: Citat Partikler og bølger Den franske fysiker Louis de Broglie (1892-1987) foreslog, at man kunne se på Bohrs baner i et nyt lys, hvor elektronen måske ikke følger en planetlignende bane, men snarere udfører en bølgebevægelse om kernen. Bohrs helt bestemte baner passer netop med sådan en bølgebevægelse, hvis omkredsen er et helt antal bølgelængder, og bølgelængden?er omvendt proportional med elektronens hastighed. Det var langtfra klart, hvad elektronens bevægelse skulle have med bølger at gøre, men bølgebevægelsen af en svingende guitarstreng eller af luften i en orgelpibe giver anledning til musikinstrumenternes karakteristiske tonesvingninger ved bestemte frekvenser, og en bølgeteori kunne måske derfor også forklare de særlige lysfrekvenser. Man skal tænke på partiklerne i klassisk fysisk forstand At det er svært at forstå kvantemekanikken, skyldes, at man på samme tid skal tænke på de mikroskopiske partikler som partikler i klassisk fysisk forstand og som bølger. Schrödingers ligning – så kompakt kan grundlaget for kvantemekanikken skrives. I forsøg registrerer vi partiklers ankomst på en film eller en skærm, som om de er klassiske partikler, men de mange registreringer udgør tilsammen mønstre, hvis form vi forudsiger på basis af bølgebeskrivelsen. Hvis der er tale om partikler, hvorfor ser man så bølgemønstrene? Hvis der er tale om, at hver enkelt elektron faktisk er en bølge med en udsmurt fordeling i rummet, hvad afgør så, hvor man ser den? Og hvordan kan den udsmurte fordeling i en del af rummet 'vide', at den skal forsvinde, når elektronen registreres et andet sted på filmen eller skærmen? Kilde: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kvantemekanikken-og-universets-byggesten </MOLOKYLE>

Kommentar Fra : svendgiversen Dato : 02-12-16 17:37

Ja molo, jeg er højtuddannet, nu pensioneret, var tidligere ekspert i regulerings teknik/hydraulik. og jeg forstår ikke hvad du siger. Hvad med at forklare spørgeren, hvad de formler jeg først viste , eksempelvis hvad schrödingers ligningen betyder. Og noget jeg ikke forstår, hvordan kan du med din store viden, være uden arbejde??

Kommentar Fra : transor Dato : 02-12-16 21:26

Den bølge ,som hører til elektronen bevæger sig ikke med lysets hastighed . Set fra elektronen, ville tiden gå normalt ,selv om den skulle bevæger sig med en væsentlig del af lysets hastighed . Det besynderlige i relativitetsteorien er at dt kun er set fra et andet system at tiden går anderledes. Dine argumenter viser at du ikke forstår hverken rlativitet eller kvant. Men det er heller ikke sådan at forstå. Hvis man ikke nærstuderer det med formler og det hele, kan man nemt komme til sådanne nonsens forestillinger.

Kommentar Fra : boyelauritzen Dato : 02-12-16 21:40

Brug minimum tid på at svare med reference til en formler. Da jeg blot ønsker at have valideret hvornår/hvorlænge min enkel forklaring, kan forudsige hvornår f.eks en foton er en bølge, og hvornår foton bedst betragtes som en partikel. Og i betragtning af at fænomenet - mig bekendt - stadig betragtes som et paradoks?

Kommentar Fra : boyelauritzen Dato : 03-12-16 07:48

Tak for svar #transor: "Den bølge ,som hører til elektronen bevæger sig ikke med lysets hastighed" Ja, normalt ikke men, når temperaturen er meget lav (typisk mindre end ca. -270 Grader C), bliver ledere superledende, og med lille modstand kan transporteres koblede elektroner, når Schrödingers ligning er overholdt. Hvad forsøges udnyttet i kvantecomputeren https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantecomputer, og som jeg forstår det dd.

Kommentar Fra : boyelauritzen Dato : 03-12-16 08:17

Når jeg skrev: "når Schrödingers ligning er overholdt" er navn forkert, det var en anden ligning - jeg ikke lige husker/finder - som beskriver grænsen.

Kommentar Fra : molokyle Dato : 03-12-16 09:51

Man ligger og 'roder' med det beskrevne fænomen netop nu, såvel teoretisk som i praksis: http://politiken.dk/viden/ECE3490687/fysikere-puster-nyt-liv-i-en-halvdoed-kat/ svendgiversen -> Citat ..noget jeg ikke forstår, hvordan kan du med din store viden, være uden arbejde?? Det var da et besynderligt spørgsmål, som jeg istedet synes du bør adressere arbejdsgiverne. </MOLOKYLE>

Kommentar Fra : molokyle Dato : 03-12-16 09:58

Som transor er inde på så skyldes det dualiteten i elektronens opførsel, når man måler på egenskaberne: Dét man 'ser' afhænger af betragterens position (..eller skal vi kalde det synsfelt?). Man 'ser' det man 'kigger' efter ...på det tidspunkt man 'ser'. Man kan ikke 'kigge' 2 steder hen ...samtidig. Så kan det vist ikke siges kortere. </MOLOKYLE>

Kommentar Fra : katekismus Dato : 03-12-16 12:28

Du må en tur på http://videnskab.dk/node/9343

Kommentar Fra : molokyle Dato : 04-12-16 07:32

katekismus -> Der er verden til forskel mellem lyskvanter (fotoner) og elementarpartikler som elektroner (leptoner) .Elektronen når slet ikke i nærheden af lyshastighed, hvor det omvendt er svært at 'stoppe' fotonen. Citat Elektronernes hastighed er meget lav ifht. lysets hastighed. Elektron: http://www.leksikon.org/art.php?n=4765 Det er så alligevel lykkedes den Danske forsker Lene Hau at tilføre lyset en 'tøven': https://da.wikipedia.org/wiki/Lene_Hau Nå... Det var ikke et kvantespring, men et sidespring </MOLOKYLE>

Kommentar Fra : molokyle Dato : 04-12-16 07:39

Spørgeren kan måske få lidt ud af læse linket til Lene Hau (..som jeg blev opmærksom på og huskede, grundet katekismus kommentar ) og hendes seneste forskning: Citat I 2006 formåede Hau og hendes kollegaer på Harvard University at overføre en qubit fra lys til en atomar bølge og tilbage til lys igen ved brug af Bose-Einstein kondensater.[17] Experimentet beror på, at atomer ifølge kvantemekanisk teori kan opføre sig som bølger så vel som partikler. Dette tillader atomer at gøre nogle ellers kontraintuitive ting så som at passere igennem to åbninger på samme tid. I et Bose-Einstein kondensat bliver en lyspuls komprimeret med en faktor på 50 millioner, uden at information i den bliver tabt. I dette Bose-Einstein kondensat, bliver informationen i lysimpulsen overført til atomare bølger, og fordi alle atomerne bevæger sig sammenhængende, bliver informationen ikke opløst i tilfældigt støj. Lyset får nogle af skyens ca. 1.8 millioner natrium-atomer til at gå ind i kvantesuperpositioner. En laser kan bruges til at forme en puls i de atomare bølger, og når denne laser slukkes, bevares en kopi i stoffet. Før dette var forskere ikke i stand til at styre optisk information under dets rejse udover ved at forstærke signalet for at undgå svind. Dette eksperiment af Hau og hendes kollegaer, markerer den første vellykkede manipulation af sammenhængende optisk information. Undersøgelsen har fået ros af Irina Novikova, fysiker ved College of William and Mary i Williamsburg, som bemærker: "Before this result, light storage was measured in milliseconds. Here it's fractional seconds. It's a really dramatic time."[18] – da.: Før dette resultat blev opbevaring a lys målt i millisekunder. Her er der tale om brøkdele af sekunder. Det er en virkelig markant tid. Om forsøgets potentiale har Hau sagt: "While the matter is traveling between the two Bose–Einstein condensates, we can trap it, potentially for minutes, and reshape it – change it – in whatever way we want. This novel form of quantum control could also have applications in the developing fields of quantum information processing and quantum cryptography."[19] – da.: Når stoffet rejser mellem de to Bose-Einstein kondensater, kan vi fange det – måske i hele minutter – omforme det og ændre det som det passer os. Denne nye form for kvantekontrol kan måske også bruges i udvikling indenfor kvanteinformationsbehandling og kvantekryptografi. Om de udviklingsmæssige implikationer har Jeremy Bloxham – dekan for naturvidenskab i fakultetet for kunst og videnskab – sagt, “This feat, the sharing around of quantum information in light-form and in not just one but two atom-forms, offers great encouragement to those who hope to develop quantum computers,”[20] – da.: Denne bedrift – deling af kvanteinformation i lys og ikke bare en, men to atom-tilstande, er en stor opmuntring for dem, som håber på at udvikle kvantecomputere. Hau er blevet tildelt George Ledlie Prisen for dette stykke arbejde, og Harvard's prorektor – Steven Hyman – har bemærket, “her work is path-breaking. Her research blurs the boundaries between basic and applied science, draws on the talent and people of two Schools and several departments, and provides a literally glowing example of how taking daring intellectual risks leads to profound rewards.”[20] – da.: Hendes arbejde er banebrydende. Hendes forskning udvasker afgrænsningerne mellem grundforskning og anvendt videnskab, anvender talenter og folk fra to disclipliner og adskillige afdelinger, og er en bogstaveligt talt lysende eksempel på, at dristig intellektuel risikotagning kan lede til stor belønning. </MOLOKYLE>

Du har følgende muligheder

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.