Jeg har oprettet et diagram med nogle kurver; den lodrette akse er 'Kroner', den vandrette er 'Dato', og så med henvisning til kolonner af tal og datoer.
Da jeg oprettede diagrammet var der ingen problemer. Da jeg så skulle udvide kolonnen med datoer og indsætte flere beløb, så gik noget galt, og jeg måtte starte forfra.
Imidlertid kan jeg ikke længere få datoerne il at stå i den vandrette akse. Uanset hvad jeg prøver, så indsætter Excel bare tallene 0, 1, 2, 3, 4, 5 osv.
Hvis jeg ser på backuppen af diagrammet (fra inden jeg prøvede at tilføje flere tal), og dobbeltklikker på den vandrette akse, så får jeg menuen "Formatér akse" frem ude til højre. Herunder er der 'Akseindstillinger', hvoraf det fremgår at aksen er en datoakse. Så langt så godt.
Men dobbeltklikker jeg på aksen i det nye diagram, så kan jeg ikke vælge at det skal være en datoakse. Der har Excel tilsyneladende "besluttet" at det er en tal-akse, og der kan ikke vælges at det skal være noget andet!
Hvad gør jeg galt?
Jeg har oprettet utallige diagrammer, uden at have problemer med de to akser...
|