/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
dræning
Fra : warrior
Vist : 443 gange
100 point
Dato : 12-11-15 21:31

Hej
Jeg kender nogen der har en have, ca 200 kvm., hvor der langsomt bliver tilført vand fra et højere liggende område. Jeg vil gerne hjælpe dem med at bortlede vandet da der også fremkommer mange agerpadderokker af samme årsag. Ulempen er også at de tidligere har lagt sort plastic over hele havestykket (for at hæmme ukrudtets udvikling) som jeg dog nu har fjernet. De har desuden lagt flis over området, som faktisk er helt formuldet, da det har lagt i fugt længe. Jeg mener også, at jorden underneden er helt død, fordi det ikke har fået lys i lang tid. Skal noget af den gamle jord graves væk og nyt til?
Vandet siver ned fra en ca. 30 m. lang strækning. Jeg har indtryk af, at der skal en faskine i jorden for at aflede vandet. Hvordan samler jeg de 30 m. så vandet herfra bliver udlagt til f.eks.en nedgravet faskine? Kan man forbedre det selv, eller skal der proff. hjælp til for at udbedre?
Tak for svar

 
 
Kommentar
Fra : lgs


Dato : 12-11-15 22:34

Citat
Jeg kender nogen der har en have, ca 200 kvm., hvor der langsomt bliver tilført vand fra et højere liggende område. Jeg vil gerne hjælpe dem med at bortlede vandet da der også fremkommer mange agerpadderokker af samme årsag


hvorfra kender du MIN have? Nå, spøg til side, men der er vel ikke andet at gøre end langs de 30 m at nedgrave en drænledning med hæld til det sted, hvor du vil placere faskinen.

Men der er sikkert andre og klogere have-havere, der kan rådgive dig - og mig................

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-11-15 22:47

Fuldstændig enig: lav en afskærende drænledning langs de 30 meter og før til grøft. Hvis jorden ikke suger vandet, vil det ikke hjælpe en dyt at smide penge ud på en nedgravet plastkasse. Der er ingen grund til at smide jorden væk. Når der er drænet, skal jorden nok være frugtbar. Det tyder padderokkerne også på.

Kommentar
Fra : lgs


Dato : 12-11-15 23:35

Det med en plastkasse som faskine er jo ikke nødvendigt - et godt dybt og rummeligt hul med faskine i ordets oprindelige betydning ~ "sammenbundet knippe af grene til dræning" eller f.eks. skærver (det har jeg selv brugt med held andetsteds end i haven) - bare noget, der tillader nedsivning. Men kommer det nedsivede ikke væk, er du jo lige langt.

Prof hjælp dertil? Hvis du/I selv orker arbejdet er det bare om at komme i gang - det er bare tungt arbejde. Vel ikke så tungt som da man brugte ler-/teglrør, der skulle ned i frostfri dybde for ikke at frostspringe.



Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 100 point
Dato : 13-11-15 02:52

En faskine er kun et system til fordeling af vand i jorden, så den tror jeg ikke på at du opnår noget med, med mindre den anbringes meget langt fra det vandlidende område. Der er ikke noget som hedder død jord på anden måde end at man kan have jaget alle regnorme væk.
De er for i øvrigt med deres mikrogange gode til at få vandet til at sive ned. . Så væk med plasten skift lidt jord her og der med frisk med levende orme . På med lidt visne blade som de kan gå i gang med, så ser det hele bedre ud til sommer.

Bekæmpelsen af padderokke afhænger lidt af hvilken art det er . Kalkning af jorden kan hjælpe, men er ikke nok. Man kan så græs og klippe det jævnligt. det holde padderokke ikke til i længden.
Plant evt et par birketræer . De gror godt i fugtig jord og kan fordampe store mængder vand som rodnettet suger op.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 13-11-15 09:25

Padderokker forsvinder ikke ved kalkning, tværtimod er de tegn på rigelig kalk.
Hvorfra ved man, at der siver vand ned over en 30 m strækning? Hvis det er synligt vand, kan man forhindre nedsivning med noget af den sorte plast som bund i en lille afskærende grøft. Hvis det er et nedsivningsanlæg efter en trekammerbrønd til kloakvandet, så lav et rodzoneanlæg med tagrør, stargræs, pile- og birketræer.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 13-11-15 19:39

Nu er der flere arter paderokke . kalkning kan hjøælpe på nogen af dem.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 14-11-15 12:23

Jeg havde gravet en rende fra et område hvor der ligger/kommer særlig meget vand, ud til et hul i jorden jeg har gravet. Hullet er fyldt med vand, men jeg har tænkt at grave det noget dybere for at se om det forsvinder. Gør det ikke det, må det jo være omsonst med en faskine, som der også bliver nævnt. (Vandet bliver trykket ud i haven fra et højere liggende område)
Nogen af padderokkerne har jeg for et stykke tid siden sprøjtet med et hormonmiddel, og det virker.
Jeg vil selvfølgelig helst have bundforholdene forbedret.
Området er over plastikken, som jeg nu har fjernet, påført et lag nu delvis forrådnet flislag. Skal det helst fjernes? Har hørt det kan være medvirkende til padderokkerne, da jordens ph-så ændrer sig. (Det dyrkede område er i nogen højbede med regulær jord. Og her er problemet ikke så stort.)

Godkendelse af svar
Fra : warrior


Dato : 15-11-15 10:40

Tak for svaret transor.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 16-11-15 16:47

Med en faskine er det ikke så meget dybden, det kommer an på som længden, elle mere præcis over fladen af jorden. Det er fordi princippet er at vandet skal sive ud i jorden og optages. Men det duer ikke hvis den omgivende jord allerede er vandmættet.

I princippet kan man, hvis jordbunden er til det, i stedet lave et nedsivningssuystem.
Du borer med et pælebor med forlænget skaft så dybt ,som muligt og fylder så groft lerfrit sand i hullerne.


Prøv at lave sådan et 2m dybt hul. hvis der står vand i det, hjælper nedsivning ikke.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 17-11-15 23:08

Hej Transor
Tak for beskeden
Jeg vil forelægge dit svar for vedkommende, for at få accept til udførelsen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste