/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Ingen strøm på batteri.
Fra : Alex2000
Vist : 377 gange
300 point
Dato : 25-02-15 12:27

Hej folkens.
Jeg har et lille problem.
Min bil er begyndt tit ikke at kunne starte om morgenen.
Hvis jeg lader batteriet helt op går der nogle uger hvor jeg kører hver dag, og til sidst får den sværere og sværere ved at starte.
Jeg har et voltmeter i bilen som viser at der er lige omkring 14v de første kilometer jeg kører. Men når bilen er varm falder den helt ned til næsten 12v
Når jeg så har kørt en lang tur og slukker bilen, står den på ca. 13v
Når jeg så kommer ud til bilen næste morgen og sætter tænding på, står den på ca. 11.5v og bilen har svært ved at starte.
Jeg har prøvet at måle forbruget mens bilen er slukket og det er kun på 20mA hvilket jo er næsten ingenting.
Jeg har også prøvet at skifte batteri, men lige lidt hjælper det.
Der er fuld knald på de første uger og så falder spændingen helt ned så jeg maks har 2 chancer for at starte, før der ikke er mere strøm på.

Er der nogen som ved hvad der er galt?
På forhånd tak.

 
 
Kommentar
Fra : alimak


Dato : 25-02-15 12:46

Når du måler når motoren kører skal det være ca.14,4 volt på batteripolene er det ikke det så er det nok din generator som er ved at stå af.
alimak

Kommentar
Fra : Alex2000


Dato : 25-02-15 12:53

alimak#
Ja jeg tænker det samme. Der er også omkring 14 volt de første kilometer, efter hånden som motoren bliver varm, falder spændingen til ca 12.5 volt. Det er vildt mærkeligt. Hvis jeg så tænder for sædevarme og blæseren falder den til næsten under 12 volt. Selv når motoren er tændt.
Bilen er en Opel Calibra 2.5 v6 med en i forvejen større generator end andre Calibra modeller.
For mig lyder det bare mærkeligt at når jeg slukker motoren, står der ca. 12 volt.
Når jeg så kommer ud næste dag og sætter tænding på, står der 11,5 volt

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 25-02-15 14:09

Mål batterispændingen med slukket motor og noter/husk det, er nok ca. 12volt, tænd så bilen og mål på batteriet så skal batteri spændingen stige til min. 13,7 volt - max 14,4 volt. hvis ikke spændingen stiger når motor køre og der gives gas, er generatoren / lade-relæ defekt.

Hvis den stiger til 13,7 - 14,4 volt når motor køre og ligger på ca. 13,5 volt når der er forbrug / nærlys tændt, er det dit batteri der er færdig.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 25-02-15 20:50

Jeg tror en ny kulholder med spændingsregulator vil gøre underværker. Generatoren skal kunne holde spændingen omkring 14 volt når du kører, også selvom du bruger kørelys, blæser, sædevarme osv. for ellers aflades batteriet gradvist - og det har det ikke godt af. Slet ikke i en kold periode.
Du kan finde kulholdere til cirka en hundredekroneseddel i T. Hansen, Biltema m.fl. og på Bosch generatorer er det som regel to skruer der skal pilles ud, inden du fjerner den gamle kulholder, lirker den nye på plads, spænd skruerne. Slut finale. Så skulle den gerne lade omkring 14 volt kontinuerligt.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 26-02-15 05:22

Enig med i særdeleshed Cortina. Meget tydelig en generator der intet laver. På mane biler kan man heldigvis nøjes med at skifte kul. A

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 26-02-15 05:24

Andre , som f. eks Fiat skal have en anden generator.

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 27-02-15 08:16

Kulholder / lade-relæ er det samme, det er det der styre lade spændingen.

1. Det er ofte lade-relæet der går i stykker, men der kan også være andre årsager til at der ikke lades på batteriet.

2. dårlig +forbindelse fra generatoren til batteriet. så tjek lige kabelsko og ledning.

3. lade-lampepæren lyser ikke, pæren er sprunget / ledning til den knækket, og så er der ingen formagnatisering til generatoren og den lader ikke, så tjek om der er lys i lade-lampen når der er tænding på, hvis ikke kan det være pæren sprunget / ledningen til den defekt / diodebro i generatoren brændt af.


Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 27-02-15 18:52

Hvis diodebroen eller bare en enkelt diode er brændt af, vil den godt nok kunne lade, men også aflade batteriet under stilstand.
En autoelektriker lærte mig en gang, at hvis kabinelyset "flakser" meget med motoren kørende ved moderate omdrejninger, er det et sikkert tegn på en defekt diode i broen.
Han forklarede, at det er nemmere at se direkte på kabinelyset end f.eks. nærlyset, men disse spændingsspidser også kan aflæses med et oscilloscop.

Selvom ladelampen skulle være brændt af, vil generatoren alligevel kunne generere noget spænding når den når et vist omdrejningsniveau. Sandsynligheden er nok større for en knækket ledning, end en udbrændt pære. Det er ganske rigtigt meget vigtigt, at der er ordentlige og korrosionsfri forbindelser, men lige så vigtigt: Ordentlig stelforbindelse. Stelforbindelsen er ofte en overset årsag til el-problemer og den er mindst lige så vigtig som kabelforbindelserne.

Kommentar
Fra : Alex2000


Dato : 02-03-15 15:32

Tak for alle svarene.
Jeg har købt ny kulholder og giver point når jeg har fået skiftet den og tjekket alt det andet igennem en af de kommende weekender :)

Kommentar
Fra : tyller01


Dato : 10-03-15 19:45

en diode kan virke delvis defekt på grund af temperatur den bliver udsat for det vil sige at når den virker varmes den op og giver slip på ladningen når den har opnået en passende temperatur og sådan kan den skifte hele tiden.
det skyldes dog gerne at et ben er gået fra og regulere efter temperaturen ganske som en termostat

Kommentar
Fra : Alex2000


Dato : 11-03-15 21:09

#tyller01

Det lyder meget sandsynligt.
Min motor er en v6 og har generatoren siddende 4 cm under den ene manifold. Og blæseren til køling af generatoren har været i stykker i noget tid.


Kommentar
Fra : tyller01


Dato : 17-05-15 15:23

ja en god ide vil være at undersøge alle kabler også den som sidder og forbinder motor til stel det er ofte den som kan spøge en anden ting er jo nok din generator som trænger til en reparation derudover kan jeg godt huske en gang hvor jeg lastvogne var ude for det samme jeg sendte vognen til autoel værksted de satte en ny generator på og da føren kom tilbage til værkstedet var det ikke blevet et hak bedre så måtte jeg selv tage mig af den og det viste sig at en ledning som gik til generatoren og forsynde den med strøm til spolernes magnetisme godt nok var hel og se til men inden i var ledningen tæret væk og da jeg havde skiftet den var alting igen i orden nogle biler er også forsynet med en sikring som tilhøre denne ledning og det kan meget vel være sådan en som spøger de gamle sikringer som er pinollignende kan lave en pæn tæring som ikke kan ses når den sidder i fatningen.God fornøjelse med fejlsøgningen

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177411
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407796
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste