/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Overfyldt vaskemaskine
Fra : Frida94
Vist : 1247 gange
20 point
Dato : 21-02-15 10:52

Hej jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig.

Kan en vaskemaskine gå i stykker af at man overfylder den?
I går satte jeg en vask over, som jeg altid gør tjekkede jeg om der var plads foroven det var der, ikke så meget. Da den var færdig lå der vand foran maskinen, vandet var rent men med plamager af gråt (nok tøj smuldre).

Jeg er au pair ved en familie i England og her til morgen fortalte de mig at skaden var sket pga. overfyldning. Det skal lige siges at da jeg så vandet igår fortalte jeg dem det med det samme, så de så hvor meget tøj der var i.
Men kan de virkelig se at det er den eneste årsag, uden en teknikker ude, de bruger selv vaskemaskinen op til tre gange dagligt da de har en ny baby. Ofte med meget tøj i.

Mvh Frida

 
 
Kommentar
Fra : Nursie


Dato : 21-02-15 10:58

En vaskemaskine bliver ikke ødelagt af at have været overfyldt en enkelt gang.
Og vand på gulvet har næppe noget med overfyldning at gøre, nok snarere en defekt slange.

Jeg synes nu det er en mærkelig aupairfamilie som vil forsøge at give dig skylden for en defekt vaskemaskine. Du er jo netop aupair og ikke en erfaren og veluddannet hushjælp

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-02-15 11:11

Citat
En vaskemaskine bliver ikke ødelagt af at have været overfyldt en enkelt gang.
Og vand på gulvet har næppe noget med overfyldning at gøre, nok snarere en defekt slange.

Også min mening.

Men hvis det er forældrene der plejer at vaske, så kan du jo prøve at holde øje med vaskemaskinen når de slev har sat vask over.

Jeg har haft 3 vaskemaskiner og selvom man prøverat undgå det, så er det vel sket nogle få gange, at den er blevet overfyldt, men jeg har aldrig oplevet, at der har ligget vand foran maskinen af den grund.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 21-02-15 11:16

Enig; en ordentlig maskine dør ikke af at køre fuld. Kan være, du har sat noget i klemme i dørens pakning, da du lukkede. Detn kan forklatre både gulvvand og brudstykker.


Kommentar
Fra : Frida94


Dato : 21-02-15 11:29

Tak skal i have det gav lidt ro i sindet!

Nej familien her er meget speciel jeg skal hjem om en uge! Og det ville være rigtig træls at skulle erstatte en vaskemaskine, her lige inden jeg tager hjem.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-02-15 11:34

Citat
Og det ville være rigtig træls at skulle erstatte en vaskemaskine, her lige inden jeg tager hjem.


Jeg tror ikke på, at de kan kræve, at du skal erstattet noget, som du ikke har ødelagt med vilje.

Nu ved jeg ikke hvordan det fungerer med au-pair, men hvis du er ansat via et agentur ell.l., så kontakt dem hvis der bliver problemer.

Under normale omstændigheder vil jeg mene, at arbejdsgivere har en forsikring, der dækker hvis en ansat kommer til, at ødelægge noget.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-02-15 12:02


Det kan også være være dørbælgen. Altså det fleksible gumme,der sidder mellem lågen og tromlen.
Der står altid en sjat vand og sæberester. Derfor tæres den med tiden,bliver utæt for neden.

Har selv skiftet et par stykker af dem. Hvilket kræver lidt tålmodighed,på grund af pladsmangel til skruetrækkeren.

M.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 21-02-15 12:49

Au pair betyder på lige fod (med den øvrige familie). Hvis du havde været teenagedatter i familien, ville du blive skældt ud og en eventuel reparation af maskinen indgå i husholdningsregnskabet. Sandsynligheden taler dog for, at enten er bælgen blevet utæt, eller også har der siddet et stykke tøj i klemme i lågen.

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 21-02-15 16:49

Frida94,

For bedre at forstå situationen:
1. Mærke og model
2. Alder på maskinen
3. Var der fejlmelding i display
4. Er fnugfilteret renset.
5. Er du blevet pålagt erstatningskrav

"Lugter" af at de "søde" mennesker lige skal have nogle penge retur

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 21-02-15 17:31

Hej - med mine 74 år og kun 4 vaskemaskiner i den tid, hvor jeg selv har vasket, altså omkring 50 år med egne vaske maskiner, vil jeg kun sige, at det eneste du kan have gjort forkert er at lugen ikke har lukket tæt. Og dog: Ved de fleste nyere vaskemaskiner ville maskinen slet ikke starte vasken, hvis lugen ikke var lukket ordentligt.
Tag det roligt - og glæd dig til at komme hjem fra nogle sikkert ikke helt rare mennesker.

Helt bortset fra det: Jeg fatter ikke, at nogen kan finde på at overfylde en maskine. Det der med at der skal være luft foroven er jo ikke noget sikkert mål for, hvornår en maskine er overfyldt. Du kan jo lægge en vindjakke i - og lige få hånden ind ovenover - eller lægge 200 par små trusser i . Jeg tror næppe at trusserne bliver rene! Jeg kunne ikke drømme om at fylde min maskine for meget. Det bliver tøjet bestemt ikke rent af!. Hellere vaske 2 gange.
mange hilsner og god tur hjem -
Ingelein

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 22-02-15 22:56

Jeg har været ude for en overfyldt tromle = det var selve kontrollen der var røget en tur og ikke kunne stoppe vandet - og der røg hele elektronikken/ da den ikke kunne få motoren til at køre/vaske med alt det vand, men gratis service besøg, og et par kubikmeter vand i kloakken og en mindre katastrofe på gulvet-

Citat
Jeg tror næppe at trusserne bliver rene!


Har samme problem når jeg smider en dyne i min lille maskine = ren og beskidt/ tør og våd på samme tid - men vaskes skal den altså...selv om jeg stopper maskinen og vender ´tøjet´, de kan ikke klare for meget tøj - på engang, og det er faktisk dyrere end bare fylde den ½ op.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 22-02-15 23:22

Hej mig-selv
Jeg er så heldig at jeg har en XL maskine - netop fordi jeg elsker skinnende hvidt tøj på min tøjsnor. Må desværre sige at det nok kun er os gamle koner, som har så rent hvidt vasketøj. Når mine børnebørn har vasket hos os og jeg har spurgt om de ikke lige skulle sortere lidt anderledes ? Næh, vi propper bare det hele i. Hm.........De er kun vant til grågrumset - ikke hvidt -
Jeg har tit tænkt på om man ikke i stedet for alle de oversmarte programmer i TV skulle vise nogle ganske almindelige dagligdags gøremål - også på "koge/bagefronten".
Jeg savner de der gamle programmer, hvor man tog ud og så, hvordan tingene = madvarer=tøj = værktøj og lign. blev lavet.
I stedet får vi programmer, der viser, hvordan man sætter kunstige negle og øjenvipper på
Men det er jo også vigtigere
Ingelein

Kommentar
Fra : Frida94


Dato : 22-02-15 23:24

Tak skal i have for svar og kommentarer! De har nu haft en teknikker ude, vand på gulvet skyldtes at røret som leder spildevandet væk var hoppet af. Han sagde intet om at det skyldtes en overfyldt tromle, som familien dog fastholder.
Da det ikke var så dyrt pålægger familien mig heldigvis ikke at betale regningen.
Mvh



Kommentar
Fra : Guild


Dato : 23-02-15 01:18

Frida94,
Rigtig god tur hjem!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-02-15 07:35

Citat
Da det ikke var så dyrt pålægger familien mig heldigvis ikke at betale regningen.


Uanset om det var blevet meget dyrt, så kan det jo aldrig blive dig der skal betale. Det var jo simpelthen tilfældigt (som jeg forstår det), at det skete i forbindelse med en vask, som du havde sat over.

Mon ikke nærmere det er en fra familien, der har kvajet sig på en eller anden måde, så det rør var hoppet af.

Jeg vil også ønske dig en rigtig god tur hjem.

Kommentar
Fra : Nursie


Dato : 23-02-15 09:26

Hvor jeg dog synes du er fantastisk. Du har holdt til at være aupair, hos en familie, som bestemt ikke indeholder særlig mange gode egenskaber. Du kom igennem og blev stærkere af det. God tur hjem og pøj pøj med hvad du nu skal i gang med

Kommentar
Fra : Frida94


Dato : 23-02-15 20:52

Jo mange tak skal i have!

Citat
Hvor jeg dog synes du er fantastisk. Du har holdt til at være aupair, hos en familie, som bestemt ikke indeholder særlig mange gode egenskaber. Du kom igennem og blev stærkere af det. God tur hjem og pøj pøj med hvad du nu skal i gang med


Mange tak! Har været her i 5 måneder nu, og har valgt at tage hjem 3 måneder før tid! Det hele har ikke været dårligt. Men puh hvor jeg glæder mig til at komme hjem!

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-02-15 20:57

Hej Frida94 - også Thumbs up fra mig!. Måske er de sure over at du tager hjem 3 måneder før beregnet? Det er alligevel godt gået!
mange hilsner fra Ingelein, der har børnebørn i din alder - og særligt en pige som gerne vil være Au-Pair. - Er ikke sikker på at hun holder så længe ud, som du har gjort.
God rejse hjem
Ingelein

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177411
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407794
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste