/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Scooter mister træk i mellemgas *Skyder*
Fra : Mazar
Vist : 912 gange
20 point
Dato : 29-12-14 17:04

Hej alle sammen.

Jeg har et problem med en PGO Ligero fra 2005.
Min scooter er ubegrænset, så den kan kører op til 80 km/t, hvilket den ikke har nogen problemer med, den spænder som en vild mis med fuld gas.
Men da jeg ofte kører by kørsel, vil jeg gerne køre efter de regler der nu engang er i landet (30 km/t på cykelstiger) hvilket er en stor udfordring for mig efterhånden.

Det hele er kommet lidt gradvis over nogle måneder.
Først begyndte den at have svært ved at trække op ad bakke ved mellemgas, det var ligesom den ikke kunne tænde benzinen, så man blev tvunget til at give fuld gas og efterfølgende slippe igen, så man ikke røg over 50-60 km/t, hvilket gjorde at den røg tilbage til ingen tænding osv, det lyder fuld stændig som om at den drukner.
Hvis man holder gassen samme sted når den begynder at "drukne" går den 10-15 km/t ned i fart og går igang igen, hvor den køre lidt op i fart igen og starter forfra .. intervallerne er 5-6 sekunder den lyder til at være "druknet" og 2-3 sekunder den tager normalt fat.
Jeg tænkte at det var luftblandingen der var et problem og tænkte at jeg nok skulle få pillet ved det på et tidspunkt.

efter nogle måneder (der er ikke så mange bakker her:)) begyndte den at gøre det samme på flade strækninger, hvilket gjorde at jeg begyndte at pille ved luftskruen på karburatoren.
Jeg kunne ikke løse problemet ved hverken tyndere eller fede blanding.

I min desperation har jeg over et stykke tid prøvet lidt forskelligt, her i blandt nyt tænderør, renset kaburator, først renset luftfilter for efterfølgende at købe et nyt, men intet har hjulpet på problemet, tværtimod er den nu også begyndt at skyde ud af udstødningen når den "drukner".

Alt efter hvordan jeg stiller luftskruen på karburatoren, kan jeg gøre problemet større eller mindre, men jeg kan ikke få det helt væk, hverken at den drukner eller skyder.

Den starter som den skal, og ved fuld gas kører den rigtig godt .. trækker vanvittigt og kører hurtigt op til topfart.

Normalt er jeg fornuftig til at kigge på scooter, men jeg kan bare ikke finde en løsning på den her.
Nogen der har et bud på hvad der kan være galt ?

 
 
Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 29-12-14 19:53


Her er en god side om Scooterer.

http://scootergrisen.dk/

Er det mon dig på forside filmen??

M.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 30-12-14 11:19

Hvis den ´skyder´ er det tegn på utæt indsugning eller den får for meget luft i blandingen.
Det kan også resulterer i brændt stempel, hvis du bliver ved med at køre på den.
Hvis det er en 2 takter, så se lige efter revner i indsugnings-membranen, selv den mindste revne er nok til at den kører dårligt
4 takt = se dine ventiler efter/ juster dem.


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 30-12-14 11:20

Citat
er det tegn på utæt indsugning eller den får for meget luft i blandingen.

= hvide tændrør, eventuelt godt belagt med skidt

Kommentar
Fra : Mazar


Dato : 30-12-14 16:13

Ok super, jeg tjekker op på det lige efter nytår. Det kan godt være noget med indsugningen, den har jeg ikke tjekket efter, så det må jeg lige få gjort.

Det kunne sagtens have været mig der kørte der ja :) .. hehe

det er en 2 takts motor, så tjekker lige op på hvordan stemplet ser ud, er ikke sikker, men mener det var hvidt.
jeg er også ret sikker på at stemplet er helt sort i toppen, men tænkte jeg ikke videre over.

Tak for indput indtil videre, giver lidt lys i sagen om at få den til at køre rigtigt :D
Melder tilbage ..

Godt nytår alle sammen!

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 30-12-14 16:48

Stemplets farve har ikke den store betydning - mere tændrøret, tjek også membranen
Fra HVIDT over til SORT = for megen luft til for meget benzin - og hvidt er det værste da det kan brænde hul i stemplet (alle former for brunt er iorden, dog uden belægning)

Kommentar
Fra : Mazar


Dato : 05-01-15 01:59

Startede lige året med en influenza, håber i andre har fået en bedre start på året
Melder tilbage så snart jeg har været på knallerten.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 05-01-15 11:48


Citat
Startede lige året med en influenza

Det er jo træls,men det går heldigvis over igen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på (selv om det ikke komme denne her sag ved) ham den unge mand,der ligger på Rigshospitalet og skal vækkes i dag,for at få at vide at begge hans øjne er fjernet.

Så er en humpende scooter,pludseligt en lille problem.

Men jeg håber du bliver køende igen. Min søn havde en Aprilia SR 50. Den kørte også ad hekkenfeldt til. Det var noget med en membran i karburatoren der drillede. Den skulle skiftes jævn tit,kan jeg huske.

M.

Kommentar
Fra : Mazar


Dato : 07-01-15 17:05

Første og fremmest ..
Du har helt ret Mosebaek .. man kan jo kun have lidt ondt af den fyr, det ønsker man jo ikke for nogen.

Jeg har fået tjekket lidt op på scooteren.
Det første jeg gjorde, var at tjekke tændrøret for at se om det var hvidt.
Det skal lige siges, at jeg havde renset tændrøret i mit forsøg på at få den til at køre bedre, så jeg startede med at starte den op og køre et par minutter.
Jeg tog et par billeder af tændrøret som jeg ville ligge herind, men det kan jeg ikke kan jeg se.
Det sjove er nemlig, at tændrøret bliver svagt gråligt på den ene side, men den anden side af tændrøret er sort, som det skal være.

Jeg forundrede mig lidt over dette og besluttede at teste det i længere tid.

Efter 5 minutters kørsel tjekkede jeg igen tændrøret, hvilket stadig havde forskellige farve på hver side af tændrørets spids.

Jeg er lidt måløs over dette, men satte mig for at tjekke samlingerne mellem karburator og cylinder.
Min motor er ret beskidt hvilket efter min overbevisning gør det nemmere at se hvis der er et læk et sted, hvor den kan trække falsk luft. Intet sted kunne jeg se samlingen mellem cylinder og studsen, den er bare fyldt med tørt skidt.

Pakningen mellem Studs og karburator var en anden sag. Der var den tykke plastic pakning, som holdes tæt med gummiringe, sat på hovedet.

Jeg vendte den, spændte den godt fast og tog mig en prøvetur.

Jeg blev efterfølgende afbrudt kort ind i min prøvekørsel, da det begyndte at regne, men på den korte tur kunne jeg ikke fremprovokere tilfældet hvor den mister sit træk, hvilket jeg altid kan gøre ret hurtigt.

Jeg tager mig en forsigtig tur på 3-5 km i morgen, hvor jeg efterfølgende vil tjekke op på tændrøret igen.

Jeg tør næsten ikke sige at problemet er løst, men det lader umiddelbart til at den køre normalt nu.
Hvis dette er tilfældet giver jeg alligevel point for svaret fra "mig-selv", da løsningen var falsk luft.

Hvis tilfældet stadig er der, må jeg have det af helt ind til membranen.

Ps .. stadig syg, men pyt, jeg har har stadig mine øjne ... gudskelov :)

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407824
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste