---

Nu har jeg de sidste 4-5 gange min datter har været ved sin far fået et barn hjem der var meget træt, frustreret og trist. Denne gang var det så bare endnu værre - meget træt, meget sur, vred og ked af det. Frustreret og slet slet ikke det søde kærlige barn jeg plejer at have - først tirsdag aften nærmede hun sig selv igen. (hun er ved sin far hver 2 weekend fredag til søndag)
Jeg har flere gange prøvet at snakke med ham - uden held. skal igen søndag.
Igår ringede vuggestuen til ham og prøvede, men blev her bare belært om børns udvikling, at det ikke var dem (han har fået ny kæreste som er flyttet ind ved ham) som lavede fejl, at hun var nem og kun sur ved dem frdag. Hvor det så skal siges at de må vække hende fra sin middagslur fordi han vil have hun er klar når han henter hende.
Overfor mig hedder det sig at hun kan være svær at få til, at sove om aftenen osv - overfor lederen i vuggestuen hed det sig at det gik åh så nemt. Han mener hun er en far pige og savner sin far.
Men når han kommer hjem med hende flyver hun lige i armene på mig og kan lige overkomme at vinke hej hej far. Hun nævner aldrig sin far i de knap 14 dage hun så igen er her.

Hvad kan vi gøre for at gøre det nemmere for hende - hun er 2½ men langt fremme i sprog og udvikling.
Snakker næsten helt rent og kan udtrykke sig osv.

Hjælp - det gør jo ondt at se sit barn sådan - jeg ved de altid laver en helt masse i deres weekend og tænker at det jo også kan være med til at stresse hende og gøre hende så træt.

---

Så skulle kandu.dk lige drages ind i krigen mellem mor og far, som om vi ville klappe dig på ryggen og sige at du da har helt ret og det er også ganske forfærdeligt at din stakkels datter skal udsættes for vanrøgt hos faderen hver anden weekend.

Sådan er verden bare ikke. Accepter dit barns fader, accepter at han gør ting anderledes, accepter det der sker, når din datter er hos ham. Bak faderen op, over for dit barn, fortæl barnet at hun naturligvis skal besøge faderen, at han glæder sig til at se hende. Alternativet er at du går til myndighederne og får standset dit barns samvær med faderen.

---

Er helt enig med fun2. Det lugter af brødnid,og den lille spirende had,til eksmanden. Hvornår begynder voksne mennesker,at tænke på barnets tarv,fremfor sig selv.
Jeg mener skilsmisse,er den ringeste løsning der findes. Det vil forfølge barnet resten af livet. Og helt gal er det da,hvis forældrerner,begynder at bekrige hinanden. Et barn skal ikke være ret gammel,før den kan fornemme de voksnes følelser.

Ja,og hvis de ikke lavede noget med hende,er det også galt. Jeg har det selv,inde på livet,da jeg har en søn,der er fraskilt. Heldigvis er de begge så "kloge",at de (for mig at se) først og fremmest tænker på børnerne. Har dem halv/halv,uden gnidninger. Kan endda bytte tid og sted,hvis een af dem er optaget,med arbejde m.m.

M.

---

Det du er i gang med lugter langt væk af begyndelsen til en fejde, der skal overbevise at hun kun er glad for dig, hvis den ikke allerede er i gang. Jeg tilslutter mig helt de to andre skribenters tilkendegivelser. Jeg synes du skulle følge fun2's gode råd, så tror jeg også situationen vil ændre sig.

---

Nej hør nu I to, så enkelt er tingene altså ikke når det handler om små børn.

Hvis det forholder sig som bublebee skriver, at barnet efter en weekends samvær hos faderen er meget træt, meget sur, vred og ked af det og frustreret, så er der noget der ikke er OK når barnet er hos faderen og barnet er derfor påvirket både fysisk (træthed) og psykisk af det i en grad så hun reagerer på den måde når hun kommer hjem.

Om det så "bare" er fordi datteren har svært ved at klare omskiftet mellem de to hjem eller om det er fordi hun aktiveres ud over sine grænser når hun er hos faderen, er ikke til at vide.

Men det er for let at begynde med den klassiske at "der igen er tale om en hejre, der helst ikke vil aflevere sit barn ved faderen"
I øvrigt er det faktisk sådan i de fleste tilfælde, at hvis en mor forsøger forhindre børnene i at være hos faderen er det fordi hun ved det vil være bedst for børnene sådan


Hvordan bublebee skal opdrage eksen, det er ikke til at vide når han efter flere påtaler ikke vil erkende der er et problem.

---

Ja,netop HVIS. Vi hører om sagen fra een side. Kunne være interessant,med fa`rens udsagn.
Det gamle forslidte frase,men dog endegyldig: En far kan være mindst lige så glad for sine børn,som mo`ren.
Det her ta`r jeg ikke som en alibi:
Det er jo meget naturligt...genkendelsens glæde. Gør sikkert det samme,når hun ser fa`ren.

Selvfølgeligt er der forskel,på de to køn`s omgang med børn. Det er vel velkendt at en mand har vanskeligt ved at amme. Men en far`s kærlighed til sine børn,skal man i de langt fleste tilfælder,ikke undervurdere.

M.

---

måske barnet har det meget bedre ved sin far, tror du har psykiske problemer.

---

Måske du skal tale med en professionel person - det kan ikke klares her på Kandu.
Start med at snakke med jeres familielæge og spørg hvad du skal gøre.

---

Barnet kan være sur og tvær fordi det skal være hjemme hos en sur mor,Hos far har ungen det måske meget godt.Det neste bliver vel at du beskylder far for seksuell misbrug af barnet.Det er det mange der gør for at få eneretten til barnet.
alimak

---

Du er sikkert bitter, fordi han har en god kæreste. Det skulle da ikke undre mig, om han har fundet kæresten før i blev skilt og er årsagen til skilsmissen. Så vil du prøve at bruge barnet som et redskab til at få hævn. Jeg synes du skulle tage dit forhold til dit barn op til vurdering og overveje om dit barn måske tager skade på længere sigt på grund af din holdning.

---

FUCK JER FJOLSER
Jeg har aldrig sagt jeg hader mit barns far - jeg siger at der er noget galt og vuggestuen siger det samme. Så noget er der jo om snakken - så mal i endelig fanden på væggen. !
Jeg vil gerne have min datter ser sin far og vi pakker i fællesskab hendes takse hver 2 torsdag og hygger med det osv. Så tag jer lige sammen.
Jeg er ikke bitter - jeg har selv en dejlig kæreste - hvis i ikke har noget fornuftigt at sige så luk røven - jeg har intet imod hendes far. Valgte i sin tid selv at gå og er glad for han har et godt liv, han skal bare lige huske sin datter.
Har har en søn i forvejen som også er svigtet som barn hvilket idag resulterer i et problembarn

---

Jeg tænker jo lige præcis på mit barn og hendes ve og vel - jeg vil ikke forbyde hendes far at se hende - tværtimod. Men jeg ville have nogle redskaber vi kunne arbejde med eller høre andre med samme problem hvad de måske har haft gjort.

---

Køb et kladdehæfte, en sort bog eller lignende - du har nu en kontaktbog.

Heri skriver du hverdagsepisoder/ hændelser fra vuggestuen osv. Skriv i et spændende og positivt sprog og lad faderen få indblik i de dage, han ikke har barnet.
Foreslå ham, at han kort på skrift fortæller om weekendens samvær med barnet.

Herved kan i samarbejde og nå til bedre enighed og forståelse om fælles metoder til at
forbedre et barns selvfølelse ved at fokusere på det positive og reducere virkningerne af kritik.

---

se det lyder som en smart ide :)

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.