/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Halogenpærer springer meget hurtigt
Fra : Torben76
Vist : 899 gange
300 point
Dato : 25-04-14 09:37

Jeg har halogenbelysning i mit køkken, men jeg har det problem, at pærerne springer meget hurtigt. Ofte efter få måneders brug a måske et par timer om dagen, hvor de ifølge pakken skulle kunne holde i 2.000 timer.

Belysningen består af 6 spots i loftet (GU4-sokkel) og 4 stifter under køkkenskabene (G4-sokkel). Alle 10 tænder samtidig. Typisk bruger jeg dog kun 3 spots og 2 stifter, da jeg synes, det giver lys nok. Kan det påvirke levetiden, at jeg bruger "for få" pærer?

Jeg bruger 12V spots. Det var den type, der sad i, da jeg flyttede ind. Vil det gøre nogen forskel, hvis jeg skifter til 230V spots?

Pærerne må være parallelforbundne, hvis jeg husker korrekt fra fysiktimerne. Ellers ville de slet ikke kunne tændes, når jeg ikke sætter pærer i alle fatninger.

Hvis forklaringen ikke er "for få" pærer, hvad kan det så være? Kan der være noget galt med hele belysningsapparatet? (Er det det, der hedder armaturet?)

Kan jeg skifte til LED-pærer? Og er der noget, jeg skal være opmærksom på i den forbindelse? Hvis problemet er de for få pærer, vil jeg så få samme problem med LED-pærer?

Mvh. Torben

 
 
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 25-04-14 09:56

Fedtede fingre på pæren, og de lever ikke længe.

Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 310 point
Dato : 25-04-14 09:58

Det kan godt være for få pærer. Hvis din transformer er beregnet til flere lamper end du har i gang, giver den for høj spænding, og det giver kortere levetid til lamperne. Du kan sagtens skifte til LED; de har væsentlig længere levetid end glødelamper, også på let forhøjet spænding.
Hvis du skifter de fleste/alle halogenlamperne til LED, er det nok smartest at skifte transformer/strømforsyning til en mindre model samtidig. Dels falder dit tomgangsforbrug, dels kommer spændingen til lamperne til at passe bedre.

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 25-04-14 10:58

Tak pbp_et. Skal LED-pærer bruge lavere spænding end halogenpærer? Eller skal det forstås sådan, at jeg kun skal have en mindre transformer, hvis jeg vil fortsætte med kun at bruge 3 spots + 2 stifter?

Jeg har vel ikke noget tomgangsforbrug, når jeg slukker på kontakten på væggen, eller hvad? (Belysningen sidder ikke i en stikkontakt, men i en "almindelig" vægkontakt, ligesom de fleste loftslamper gør.)

Skal jeg i øvrigt skifte alle pærer til LED samtidig? Eller kan jeg gøre det løbende, efterhånden som halogenpærerne springer?

Jeg har slet ikke forstand på el, så jeg må have det skåret ud i pap.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 25-04-14 13:06

Du kan da roligt bruge dit lager af halogenlamper op og så tage stilling, når det er sket. Almindeligvis er det sådan at en større transformer har et større forbrug, som alene går til at holde magnetiseringen i gang og som ikke bliver til power og lys i lamperne, men hvis du har en "elektronisk transformer", kan det sagtens være, det er så lidt at det intet betyder.
LEDerne skal efter pålydende have samme spænding som glødelamperne men vil ikke være så sarte for nogle få procent overspænding. For glødelamperne gælder det at 5 % overspænding sagtens kan betyde 50 % reduktion i levetid.

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 03-05-14 11:48

Nu har jeg så sat pærer i alle fatningerne. De 6 spots i loftet er halogenpærer, mens de 4 stifter under køkkenskabene er LED-pærer. Men nu synes jeg, pærerne larmer, når de er tændt. Nogle gange er det bare en svag summen, som kun kan høres, hvis der ellers er helt stille. Men andre gange lyder det, som hvis man stod under en højspændingsledning. Kan det være rigtigt, eller er der noget galt? Det summer som regel mest, lige når man tænder. Efter nogle sekunder bliver det svagere.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 03-05-14 12:00

Det kan sagtens være en "elektronisk transformer", som ikke er en transformer men en en såkaldt "SwitchMode Power Supply", som dels giver for høj spænding ud, dels står og snakker. Hvis du kan finde den og forsøgsvis bytte med en anden, kan det være svaret på alle dine spørgsmål.
En rigtig transformer vil typisk være en tung sort klump bakelit/støbeplastic, mens dens elektroniske modstykke er en ret let sag, ofte med et let lyst plasthylster omkring.

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 04-05-14 09:16

Det virker som om, det kun er LED-pærerne, der larmer. Larmen forsvandt i hvert fald, da jeg prøvede at hive dem ud og kun lade halogenpærerne sidde. Efter hvad jeg har kunnet læse på nettet, er det åbenbart et udbredt problem med billige LED-pærer. Så i første omgang prøver jeg at købe nogle dyrere næste gang og se, om det løser problemet.

Tak for hjælpen.

Godkendelse af svar
Fra : Torben76


Dato : 04-05-14 09:17

Tak for svaret pbp_et.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste