Jeg har haft lidt svært ved at finde en udførlig online manual for Netgear CG 3000, men ligner PortForwarding skærmbilledet det her
http://portforward.com/english/routers/port_forwarding/Netgear/CG3000/Webcam32.htm ?
Hvis det er tilfældet, så er der kun mulighed for NAT og ikke for PAT. Med andre ord: du skal ændre port opsætning på dine lokale enheder, så web interfacet svarer på en anden port end 80.
Og så portforwarder du de nye portnumre i din router.
Eksempler:
NAS er:192.168.0.10:80
IP-cam er:192.168.0.15:8080
Solcelle er:192.168.0.33:9080
På routeren sættes NAS reglen:
Name: NAS
Start Port: 80
Slut Port: 80
Protocol: Both
LocalIP: 10
På routeren sættes IP-cam reglen:
Name: CAM
Start Port: 8080
Slut Port: 8080
Protocol: Both
LocalIP: 15
På routeren sættes Solcelle reglen:
Name: SUN
Start Port: 9080
Slut Port: 9080
Protocol: Both
LocalIP: 33
Udefra ville du så tilgå ex. solcelle ved at skrive:
<min dynDNS>:9080
eller hvis dit Globale IP var fx. 90.100.45.3 så ville
http://90.100.45.3:9080
give dig dit solcelle anlæg.
Men dette scenarie er afhængigt af om du kan få lov til at ændre web svar porten på IP-cam og Solcelle anlæg. En rettighed/mulighed der ikke altid er tilgængelig.
Alternativet er at du vælger at sætte en router mere ind i dit netværk. En router som indeholder muligheden for at lave PAT (Port Address Translation)
Med PAT mulighed i din router, så kunne solcelle opsætningen fx se sådan ud:
På routeren sættes Solcelle reglen:
Name: SUNpat
Port: 9080
Protocol: Both
LocalIP: 33
LocalPort: 80
i dette alternative exempel vill routeren oversætte forespørgsler på din GlobaleIp (fx. 90.100.45.3) port 9080 til lokalIP 192.168.33 port 80, adressen 90.100.45.3:9080 ville give svar fra 192.168.33:80
En uddybende note:
normalt så tænker vi kun IP numre på netværksenheder, men hvert program benytter også et poet nummer. Hvor WWW (eller rettere
http:// protokollen) benytter port 80.
og secure WWW (eller rettere
https:// protokollen) benytter port 443.
FTP (File Transfere Protocol) benytter fx. port 21
Et program som fx. Stages of Empiers benytter portene: 2300-2400, 6073 og 47624
På min nuværende PC benytter skype port 64663 for indkomne forbindelser.
Så når min PC fx benytter IP 192.168.0.33 så benyttes port numre til at finde ud af hvilket program på min pc der skal svare på en data pakke. Men portnumre "skjules" normalt fra brugerne, og diverse programmer benytter i stedet standard port numre (standard port numre = port numre som man i fællesskab er blevet enige om at benytte) se fx.
http://www.webopedia.com/quick_ref/portnumbers.asp og særligt
http://www.ietf.org/rfc/rfc1700.txt (side 7-9) for officiel enighed omkring portnumre. Men det er et lidt "langhåret" dokument.
P.S. når man vælge egne portnumre, så kan det være en god idé at vælge numre der er højere end 2400, og især højere end 1024, da man ellers nemt utilsigtet rammer ind i at meget udbredte programmer benytter port nummeret.
Nå, det blev til en lidt lang historie. Spørg hvis der er spørgsmål. og lad os vide om det ser ud som om du kan ændre standard porte på dine enheder (NAS, CAM, SOL) eller det bliver nødvendigt at guide til valg af en extra router med PAT mulighed i.
mvh. Per Frederiksen