/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Konfiskeret Scooter
Fra : TEAS
Vist : 721 gange
100 point
Dato : 31-12-12 09:54

Er det rigtigt at en scooter 30 Km der er ulovlig (kører for stærkt)
bliver konfiskeret første gang den bliver taget af politiet i 2013.
mvh
Teas

 
 
Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 31-12-12 10:23

Den kan ikke blive konfiskeret fordi du har kørt for stærkt, kun hvis den er blevet ombygget med det formål at kunne køre hurtigere end 43 km/t.

Derudover skal det være 2. gang inden for 3 år at man gør sig skyldig i den slags.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 31-12-12 10:33
Kommentar
Fra : alan57


Dato : 31-12-12 12:53

Hej TEAS, nej politiet må ikke bare tage din scooter fordi den køre alt for stærkt, det ville jo være at stjæle fra folk og det gør man ikke.
Hvis de tog din knallert.
Så glem det bare det Alan Berg.57

Accepteret svar
Fra : mig-selv

Modtaget 100 point
Dato : 31-12-12 13:39

Sikke dog noget fis at fyre af:

Citat
Hvornår konfiskeres knallerten?
Knallerten konfiskeres fx:

¦3. gang inden for 3 år, man laver forseelser til ubetinget frakendelse
¦2. gang inden for 2 år, man kører med en promille på over 1,2
¦2. gang inden for 3 år, man kører på en knallert, der er tunet og/eller kan køre 43 km/t eller mere
Når en knallert konfiskeres, betyder det, at den overgår til statens ejendom, og man får den aldrig tilbage.



Fra 19. januar 2013 er der skærpede sanktioner for at overtræde færdselsloven på lille knallert.

Det betyder, at det kan få store konsekvenser, hvis man kører ulovligt. Man kan miste retten til at køre knallert, knallerten kan blive konfiskeret, og man kan få store bøder. Personer under 18 år kan få udskudt tidspunktet for, hvornår de må tage kørekort til bil.

Kørekortet til bil kan blive udskudt
Er man under 18 år og får en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert, får man samtidig udskudt tidspunktet for, hvornår man må tage kørekort til bil med 6 måneder. Dvs. at man først kan få kørekort til bil, når man er 18 ½.

Hvis man begår nye overtrædelser på lille knallert, i den tid førerretten er frakendt, kan tidspunktet for, hvornår man kan tage kørekort til bil, udskydes yderligere (op til 2 år).

Hvad er en ubetinget frakendelse?
En ubetinget frakendelse betyder, at man mister retten til at føre på lille knallert i en periode på mellem 2 og 10 år.

Man får en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert, hvis man fx.:

¦kører spritkørsel med en promille over 1,20
¦kører med ulovlige stoffer i blodet (overtræder nulgrænsen)
¦forsætligt volder skade, fremkalder fare eller kører særligt hensynsløst
¦kører over 100 km/t
¦kører 100 % over den skiltede hastighedsgrænse
¦tidligere har fået en betinget frakendelse og får én igen inden for 3 år
¦begår flere overtrædelser, der hver især medfører en betinget frakendelse, samtidigt
Det er retten, der bestemmer, hvor længe førerretten til lille knallert bliver frakendt. Frakendelsen vil dog altid være på mindst 2 år.

Hvad er en betinget frakendelse?
En betinget frakendelse betyder, at man må fortsætte med at køre lille knallert på betingelse af, at man ikke overtræder loven igen.

Man får en betinget frakendelse af retten til at køre lille knallert, hvis man fx:

¦kører spritkørsel med en promille på 0,50-1,20,
¦har voldt skade eller fremkaldt fare
¦flygter fra en trafikulykke uden at forsøge at hjælpe tilskadekomne
¦kører mere end 60 % for stærkt
¦knallerten er tunet eller kan køre 43 km/t eller mere (ejer/bruger).
Efter man har fået en betinget frakendelse, er der en prøvetid på 3 år, hvor den stadig ”tæller med”, hvis man overtræder loven på lille knallert igen.

Hvornår konfiskeres knallerten?
Knallerten konfiskeres fx:

¦3. gang inden for 3 år, man laver forseelser til ubetinget frakendelse
¦2. gang inden for 2 år, man kører med en promille på over 1,2
¦2. gang inden for 3 år, man kører på en knallert, der er tunet og/eller kan køre 43 km/t eller mere
Når en knallert konfiskeres, betyder det, at den overgår til statens ejendom, og man får den aldrig tilbage.

Bødetakster
Du kan se de gældende bødetakster for overtrædelser på lille knallert her.

Hvor galt kan det gå?
Her kan du se 3 eksempler på, hvad der kan ske, hvis man kører ulovligt på knallert:

Eksempel 1
En ung mand på 16 år kører på sin tunede knallert. Han bliver stoppet af politiet, som måler knallerten til 46 km/t på et rullefelt. Han får en betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert og en bøde. To måneder senere bliver han taget igen på samme knallert. Den kan stadig køre 46 km/t.

Han får nu en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert i 2 år. Knallerten bliver konfiskeret og han får en bøde. Han må først tage kørekort til bil, når han er 18 ½.

Eksempel 2
En ung mand på 16 år kører på knallert efter at have drukket alkohol. Han bliver stoppet med en promille på 0,6. Han får en betinget frakendelse af retten til at køre på lille knallert og en bøde.
Et år senere, da han er 17 år, kører han spritkørsel på knallert igen. Hans promille er 0,7.

Han får nu en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert i 2 år og en bøde. Han må først tage kørekort til bil, når han er 18 ½.

Eksempel 3
En ung mand på 16 år har drukket alkohol og kører på sin tunede knallert. Han bliver målt i en fartkontrol til at køre 52 km/t (dvs. over 60 % for stærkt). Hans promille er 0,8.

Han får en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert i 2 år og en bøde. Han må først tage kørekort til bil, når han har 18 ½.

Senest opdateret: 07.11.2012


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 31-12-12 13:42

Citat
kun hvis den er blevet ombygget

Den ryger altså selv om den er lovlig - hvis den kører for hurtigt.
Det er ejerens ansvar, ikke sælger (forretning) der kan bebrejdes noget


Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 31-12-12 16:18

Det der straffes med konfiskation, er ombygninger af knallerten der gør den i stand til at køre mere end 43 km/t

Du kan ikke få den konfiskeret fordi du får for meget fart på ned ad en bakke.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 01-01-13 06:45

Citat
Du kan ikke få den konfiskeret fordi du får for meget fart på ned ad en bakke.


¦2. gang inden for 3 år, man kører på en knallert, der er tunet og/eller kan køre 43 km/t eller mere
Læg venligst mærke til sætningen

og/eller kan køre 43 km/t eller mere
Kører den hurtigere LOVLIGT, bliver den altså nuppet, og der er ingen nåde
enkelte betjente kan måske se gennem fingre med det, men ikke i en razzia.

På visse knallert/ mc værksteder sidder lige nøjagtig den paregraf på væggen, ved siden af timeløn osv, da det er ejeren af knallerten der skal sørge for at den ikke løber så hurtig, og værkstedet
ikke vil holdes ansvarlig, når de sælger nye/ brugte og lovlige knallerter

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 01-01-13 06:50

Citat
og/eller kan køre 43 km/t eller mere

Og det skal måles i rimelig modvind og ud af lige vej. eller rullefelt.

Godkendelse af svar
Fra : TEAS


Dato : 01-01-13 06:53

Tak for svaret mig-selv.
Tak for det gode svar.
mvh
Teas

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 01-01-13 08:32





Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177356
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407418
Brugere : 218867

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste