|
 | Viderestilling fra fastnetnr. til mobil Fra : bigfool | Vist : 1467 gange 100 point Dato : 03-03-12 18:25 |
|
Ved godt der har været en del lignende spørgsmål som følger, men at de alligevel ikke er blevet besvaret helt, som dét, jeg spørger om her:
Min gamle far har/TDC/mobil Duet: D.v.s. at han har en TDC fastnummer abonnement med bl.a. viderestilling til TDC-mobilen, hvis opkaldet på fastnettet ikke bliver besvaret og det giver han pt. kr. 139,00/md. i ren abonnement, som stiger til kr. 158,00/md. pr. 1. maj 2012. Han har også et specielt taletidskort som gør, at når han jævnligt ringer til en ven i Canada via fastnettet, men uden om TDC, kan han gøre det for kr. 0,20/minuttet, og den løsning vil han gerne bibeholde. Han er nu interesseret i en samlet løsning, der alt i alt er væsentlig billigere, da abonnementsprisen, både iflg. ham selv og undertegnede, nærmer sig det ublu.
Han vil gerne bibeholde sit nuværende fastnetnummer, men som jeg kender til hans forbrug af fastnettelefonens udgående opkald, kan det holdes på et par timer pr. måned. Jeg selv er tilhænger af happiimobil-basis, rent prismæssigt, da der ikke er opkaldsafgift og afregningen sker pr. sekund, helt uden abonnement.
Hvad skal han til- og afmelde sig, for at få den økonomisk bedste løsning, hvor han kan smide selve fastnettelefonen ud, bibeholde fastnetnummeret som så viderestilles til mobilen, samtidigt med at det specielle taletidskort gør, at han fortsat kan ringe til Canada for kr. 0.20/min. og så modtage og besvare alle opkald fra mobilen, (hvis I forstår hvad jeg mener) ?
På forhånd mange tak og bedste hilsner,
Bigfool
| |
 | Kommentar Fra : webm  |
Dato : 03-03-12 18:30 |
|
(hvis I forstår hvad jeg mener) ?
Det må da være et telefonselskab du skal henvende dig til!
| |
 | Kommentar Fra : severino  |
Dato : 03-03-12 18:53 |
|
Da han har DUET hos TDC, skal han blot bruge numret 80222222 og markere for vidrestilling, så går alle samtaler til mobilen, når det er det DUETnummer han har på fastnettet, der ringes til. Han har sikkert fået et ekstra nummer på fastnetten, som ALTID er et direkte nummer, uanset omstillingen.
Selv bruger jeg SKYPE til udlandet, hvor jeg har tilmeldt mit fastnet og 3 mobiler til "SKYPE 2 GO", hvor jeg kan ringe til hele verdenen over Skype med de tilsluttede telefoner.
Her har man 10 numre på sin konto. Et som giver mulighed for at ringe til hele verdenen, og 9 som har fået tildelt et nummer (i udlandet) som man ringer til via et dansk telefonnummer.
| |
 | Kommentar Fra : alka  |
Dato : 04-03-12 11:37 |
|
Når din far bruger fastnettlf. så lidt, hvorfor skrotter han den så bare ikke? Hvorfor vil han beholde fastnetnr? han har mulighed for, at få de fire sidste cifre af fastnr.
Hos fx Lebara, koster det 49 øre i opkalderafgift og 10 ø for SMS og 19 øre i min. bl.a. til udlandet. Lebara kører p.t. fra 1. dec til 31 marts med 6 ø til DK, USA mf. Alene hans abonnemet hos TCD, kan nok financere hele hans telefonregning!
han skal jo også huske på, at han betaler for omstillingen og samtalenfra fastnet til mobiltelefon!
Vi bruger iøvrigt selv Lebara, som iøvrigt har en rigtig god dækning!
| |
 | Kommentar Fra : Birgitta  |
Dato : 04-03-12 14:26 |
|
Har din far også internet?
Jeg har lige bestilt overførsel af mit fastnetnummer til IP-telefoni hos Yousee som er min internetudbyder. Abonnement 20 kr pr. md.
Der medfølger Voicemail, Viderestilling, Vis nummer og Banke på.
---Fordi jeg vil gerne beholde mit gamle fastnetnummer.
Hvis din far har internet, så er det da muligt, at hans udbyder har et lignende tilbud...
Ja... TDC modtager nok mange opsigelser pt. Jeg opsagde først mine to duet-mobiler. Og efterfølgende har jeg så opsagt TDC fastnet via Yousee.
---Jeg bruger næsten ikke min fastnettelefon. Men jeg vil heller ikke undvære den.. Det er for besværligt at ændre et telefonnummer som jeg har haft i 20 år..
Med internet kunne "Skype" også være en mulighed? Jeg ved dog ikke, om de viderestiller til mobil...
| |
 | Kommentar Fra : severino  |
Dato : 04-03-12 16:25 |
|
Citat Jeg har lige bestilt overførsel af mit fastnetnummer til IP-telefoni hos Yousee som er min internetudbyder. Abonnement 20 kr pr. md. |
Jeg kender flere som har gjort som dig Birgitta, nogle af den fortryder at de har gjort det.
Din fastnet telefon er stadig en fastnet telefon, men telefonsignalet får du bare på en anden måde, via de samme ledninger. - For at din telefon virker når du skal bruge den, skal din modemboks være tændt hele tiden. Det slipper man for ved den ældre type ADSL.
Telefonforbindelsen er også bedre på den gammeldaws facon, så jeg skal ikke have ændret på min, selv om jeg kan spare et par kroner om måneden.
| |
 | Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 04-03-12 16:39 |
|
Takker foreløbigt for alle svarene. Min far er af den rigtig gammeldags type, og fik sin første mobil for kun 3 år siden, så konservatismen fungerer 100% der
Han har ikke internet, så "Skype" og bredbåndstelefoni er umiddelbart ikke muligt. 95% af hans telefoni foregår via fastnettelefonen til OK takster - Det er det høje abonnement for dette han gerne vil "omgås", og jeg troede naivt at der stadig fandtes fastnetudbydere, der enten havde gratis abonnement eller i hvert fald en væsentligt lavere pris end TDC, men det er en jungle at finde rundt i.
Han "elsker" sin fastnettelefon og har haft samme nummer i mere end 40 år, så at skulle miste dette ville være en "ulykke"
Tror umiddelbart, på baggrund af jeres foreløbige svar, at der nok ikke er det store at gøre, så længe "kravene" er, som de er.
Endnu en gang mange tak for jeres besyv!
Hilsner - Bigfool
| |
 | Kommentar Fra : severino  |
Dato : 04-03-12 17:09 |
|
Hvis hans forbrug ligger inden for dendanske grænse, så har TDC en pakke, hvor der betales et beløb om måneden, og man har herefter gratis opkald i hele danmark, med undtagelse af 90 numre og andre specielle numre samt til mobile.
De har også en pakke der ligner, hvor man ringer til lokaltakst til ovennævnte gruppe.
| |
 | Kommentar Fra : o.v.n.  |
Dato : 04-03-12 17:49 |
|
Som skrevet i mit første indlæg så kan din far beholde sit fastnetnummer hvis han skifter til Telenor og bruger mobil telefon i stedet for fastnet telefon.
Og så lige en rettelse til skriveriet om Lebara: Lebara benytter Telenors net og ikke TDCs net jeg bruger selv Lebara og er godt tilfreds med priserne  men de tilbyder ikke at man kan bruge sit gamle fastnetnummer, det er kun Telenor som gør det:
http://www.telenor.dk/privat/mobil/mobil/services/yndlingsnummer/index.aspx
| |
 | Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 05-03-12 18:16 |
|
@o.v.n.: Takker for linket, (som jeg har været inde på tidligere), og med min fars forbrug ville den årlige besparelse ligge på omkring kr. 700 - Jeg kan dog ikke se, om han fortsat vil kunne bruge sit taletidskort fra "IDT" og via mobilen kan ringe for kr. 0,20/min. til Canada ...?
Bedste hilsner,
Bigfool
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|