/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
amning
Fra : bublebee
Vist : 883 gange
100 point
Dato : 08-02-12 09:31

Hjælp. Min datter på 4,5 måned er begyndt at blive ked af det når hun spiser. Jeg ammer hende fuldt ud og har gjort det hele tiden. Hun er dog også begyndt at få grod til frokost og aften, efterfulgt af min mælk. Men nu er hun begyndt at virke utilfreds nar hun ammer, som om hun ikke far nok. Og til tider har jeg svært ved at få mælken til at løbe til. Hun tager heller ik så meget på. Hun vejede 2985 og var 49 cm ved fødslen. Nu er hun 62 cm og vejer 5340. Hvad kan jeg gøre

 
 
Accepteret svar
Fra : Charlottefrich

Modtaget 110 point
Dato : 08-02-12 09:44

Det er nok et vækstspring hun er ved at tage. Desuden kan babyer i den alder, have vanskeligt ved at have tålmodighed til amning, fordi omverdenen begynder at være spændende.

Sørg for at drikke meget, hvile meget og lægge hende til ofte. Det stimulerer mælkeproduktionen, så du danner mere mælk. Spis fornuftigt og prøv eventuelt at drikke ammete.

Det kan også være din mælk der smager anderledes, hvis du har ændret din kost eller hvis du snart begynder at menstruere igen.

Hvis hun er meget urolig, kan du prøve flg. enten amme i helt rolige omgivelser, eller amme gående med lidt stille musik. Giv det en chance et par dage, inden du prøver noget nyt.

Blander du modermælkserstatning i grøden og hvilken grød får hun?
Hjemmelavet hirsegrød og majsgrød, kan med fordel tilsættes modermælkserstatning eller udmalket modermælk og en teskefuld olie. Du kan også give kogt og moset gulerod, pastinak m.m. på nværende tidspunkt. Ofte indeholder pulvergrød for meget energi fra sukkerstoffer og for lidt fra fedt. Det hjælper på sammensætningen, hvis du tilsætter en teskefuld olie i grøden. Skift gerne mellem olietyperne så der er majolie, tidselolie m.m. Svansø laver gode olier i små flasker.

Prøv eventuelt at besøge dette debatforum http://dindebat.dk/barnet-fra-0-3-aar/ Der er masser af mødre og fædre, der både kan og vil hjælpe med at svare på spørgsmål om kost og amning.

Ellers er sundhedsplejersken behjælpelig med gode råd.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 08-02-12 09:57

Skal også lige siges at jeg bruger ammebrik da mine brystvorter ellers er helt ødelagte.
Hun får beauvae risgrød. Pulver grød. Prøvede hjemmelavet kartoffelmos men det ville hun ik have.
Og nej tilsætter ik mme til pulvergrøden. Troede jeg ik var nødvendigt

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 08-02-12 10:05

Det er heller ikke nødvendigt med mme i pulvergrøden, bare olie deri.
Hjemmelavet grød derimod, skal der mme i.

Vær opmærksom på, at mange pulver-grød-typer er ret søde, så overvej at lave selv, så hun ikke bliver alt for vant til det søde.

En tallerken eller skål, 1 dl vand, 1-2-3 tsk rismel, majsmel, knust hirse eller hvad du vil bruge. Mængde er afhængig af hvor tyk den skal være. I mikroen for fuld knald 45 sek. ud og røre, ind og yderligere 30 sek. Køler lidt af og mme flydende eller pulver, samt olie tilsættes.
Smag kan tilføres hvis du synes. Mine børn kunne godt lide lidt kanel eller vanille, lidt pære, æble eller gulerodsmos. Majgrød smager fint med en smule karry eller paprika, ligesom en smule kogevand fra kogte grøntsager, smager godt, når man koger rød med det.

Kartoffelmos gad min datter heller ikke, så jeg begyndte at blande kartoffel i gulerodsmosen indtil det mere var kartoffel med gulerod end omvendt. Ligesådan med rødbede, pastinak, majroe o.s.v. (Pastinak skal helst bages, ellers smager det mærkeligt)

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 09-02-12 00:26



bublebee

Det er bare så flot at du stadig ammer, så hold ud og tag så en snak med sundhedsplejersken. Din datter klarer sig godt.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 09-02-12 12:24

Jeg synes du skal tale med din sundhedsplejeske, så hun kan rådgive dig. Hun er kun 4,5 måneder og skal ikke have alverden af mad endnu udover mælk. Det lyder som om hun er mere sulten, også ville jeg personligt suppelere med en flaske mælkeerstatning eller udpumpet mælk, hvis du kan det. Alternativt med en grød fra hæftet fra sundhedsstyrelsen - der er en masse gode opskrifter indenfor hvert udviklingstrin.

Bare en anbefaling - Gå væk fra de pulverprodukter, da der er alt for meget sukker i og du kan få svært ved at tilvænne hende rigtig man uden sukker og med klumper i (erfaring i min egen mødregruppe). Det er ligeså hurtigt at lave grød eller lave nogle flere portioner ad gangen som fryses ned og tages op efterhånden som de skal bruges.

Mvh. ampere (mor til snart 8 mdr pige)

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-02-12 15:35

Er. der noget der ikke kan/må fryses ?

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 09-02-12 16:44



Da mine børn var små så faldt min mælkeproduktion og den gang anbefalede sundhedsplejersken at give grød og tynd skive af daggammelt franskbrød med flødeost. Da var drengene 4 måneder.

Det bruger man nok ikke i dag, men det var på landet og så gjorde man nok tingene lidt anderledes i de dage.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 09-02-12 17:56

Jeg er ikke selv stødt på noget der ikke kunne fryses, men vent med at komme modermælkserstatning i til maden tages op af fryseren, da mælken kan skille.

Når hun bliver 6 mdr. kan jeg anbefale økologisk øllebrødspulver som kan tilsættes kogt vand - super nemt hvis man er på farten. Kan med fordel suppleres med en isterning lavet af frugtmos - så køles det også hurtigt ned Pulveret fås i bl.a. bilka og er i en grøn pose.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-02-12 19:38

Så jeg kan også fryse grøden. ?

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 10-02-12 07:16

Du kan sagtens fryse grøden og det gjorde jeg også i starten, men fandt hurtigt ud af, at det egentlig var for besværligt, sammenlignet med den korte tid det tager at lave.

Til gengæld havde jeg stor gavn af at fryse grøntsags og frugtmos i isterningebakker. Hurtigt at tilsætte en portion grød, som derved også hurtigt bliver afkølet og spiseklar. Efter 6 mdrs alderen, er moset avocado eventuelt med banan og lidt mme, et hurtigt og nemt mellemmåltid. Ærtepuré med lidt hvidløg og olie er også godt, kan senere bruges som pålæg.

En enkelt dag forberedte jeg også kødboller til senere brug. Små kødboller af usaltet fiskefars, oksefars, svinefars og lammefars, så der var flere forskellige slags. Usaltede, men krydrede med forskellige krydderier. Jeg tror det var til gavn for mine børns smagssans/kræsenhed, da de tidligt blev introduceret for mange forskellige smage.

Det er en god idé, at introducere 1-2 nye smagsindtryk ad gangen og så prøve det en uges tid, inden man prøver noget nyt.

Godkendelse af svar
Fra : bublebee


Dato : 26-03-12 10:35

Tak for svaret Charlottefrich.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177423
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407897
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste