/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7791
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Forloren Hare efter John Prices opskrift
Fra : hhsk
Vist : 7491 gange
40 point
Dato : 31-10-11 14:37

Jeg havde forleden dag besøg af et familiemedlem som jeg gerne vil forkæle lidt, sådan rent madmæssigt. Han taler meget om Forloren hare han har fået en gang. Den forlorne hare skulle være "glasseret" med et sammenkog af eddike og sukker? Opskriften havde han fundet i et ugeblad for mange år siden, og skulle være kreeret af John Price. Jeg brugte et par timer på nettet og i min samling af kogebøger men uden resutat, men her på sitet har jeg jo god erfaring.

 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 31-10-11 14:58

hej.
Den eneste opskrift af John Prices forlorne hare er her :
John Prices forloren hare.

Opskrift.
Mal 500 g nakkefilet, 500 g kalvekød og 200 g lever køres 2 gange gennem kødhakkemaskinen. Tilsæt 2 pillede, revne løg. Bland 1-2 dl rasp i og rør 1-2 dl piskefløde i. Krydr med 1 tsk allehånde, salt og peber. Form farsen til et aflangt brød i bradepanden og dæk med tynde skiver bacon. Kog
1 ½ liter mælk med groftskåret løg, 1 laurbærblad og 3-4 kviste timian 10-15 min. Si mælken. Smelt 50 g smør i en gryde. Rør 50 g mel i og tilsæt den siede mælk under omrøring. Krydr med salt og peber og tilsæt lidt kulør. Lad sovsen koge igennem. Brun ”haren” 15 min. ved 250 grader C. Hæld sovsen over den brunede hare og dæmp varmen til 175 grader C. Lad ”haren” stege færdig 50-60 min. Hæld sovsen fra den færdige hare og varm den i en gryde. Server ”haren” med kartofler, sovs og halve pærer med tyttebær eller solbærgelé. Portionen rækker til 6-8 personer.


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 31-10-11 16:06


Citat
Dæk med tynde skiver bacon



Er der ingen der laver forloren hare som i gamle dage mere- spækket med bacon i stykker eller røget spæk - sådan "pindsvineagtig" i udseende ?

Men jeg har heller ikke kunne finde nogen opskrift med glasseret forloren hare-andet end en med honning.

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 31-10-11 16:31

Glaseret forloren hare lyder tilpas underligt til at det var noget en eller anden Price kunne finde på at lave, men det kan næppe smage godt.

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 31-10-11 17:35
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 31-10-11 17:52

Citat
Men jeg har heller ikke kunne finde nogen opskrift med glasseret forloren hare-andet end en med honning.

Nemlig smuller. Jeg har endda ledt under brødrene også. De har jo engan imellem lavet fatters opskrifter.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 31-10-11 18:09

Jeg husker, at John Price skrev opskrifter til ugebladet Hjemmet, for den dag i dag har jeg et gammelt udklip af hans juleand - taget netop fra Hjemmet. Jeg er ret sikker på, at det også var her, at den forlorne hare blev præsenteret.

Den eneste opskrift på Forloren Hare á la John Price her på nettet er vist den, som piaskov også har fundet. Den er trykt i Hjemmet nr. 8, Febr. 2006.
(Kilden finder du her: http://www.blach.minisite.dk/Opskrifter)

Men der kan da i princippet findes en anden udgave, for netop ovenstående udgave er jo trykt efter hans død, og ligesom med juleanden så kan der også med den forlorne hare findes varianter.

Så, hvis det er rigtig vigtigt for dig, så kunne du jo forsøge at skrive til Hjemmet. Måske kan de finde opskriften - hvis den findes

Kommentar
Fra : hhsk


Dato : 31-10-11 19:40

Til pifo, Du har ret jeg har talt med min svoger, han mener helt klart at det er i Hjemmet han havde fundet den engang. Den ovenstående opskrift har jeg provet engang, den er også SUPER god. Men jeg Plejer nu at lave den på gammeldags facon med røget spæk, ribsgele og lidt Danablue i sovsen og der får jeg ingen klager, men jeg vil som foreslået, henvende mig til Hjemmet, da jeg jo gerne vil glæde en der har haft lidt mere modstand end godt er. Men tusind tak for hjælpen til alle.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 31-10-11 19:53

Hvis nu du rent faktisk finder opskriften, kunne det være sjovt at se den. Nu er vi jo en del, der har forsøgt at google søge for dig, og det lyder da som en spændende opskrift, din svoger mener at have set. En lille klat danablue er bestemt ikke dumt, det bruger jeg også til vildt-sovs, måske skulle jeg forsøge i "hare-sovsen" også - tak for tippet

Og jo, smuller: Jeg er enig - haren skal da ligne et pindsvin - jeg bruger også hellere stykker af røget spæk end bare baconstrimler

Forresten er det lige gået op for mig, at linket på ovenstående opskrift ikke lige virker, fordi jeg har afsluttet med en parentes - ups



Kommentar
Fra : hhsk


Dato : 01-11-11 12:06

Jeg skal nok bringe opskriften når jeg finder den

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 03-11-11 09:05

Jeg vil også gerne udvide min madhorisont med Prices forloren hare

Men ellers er jeg med på holdet, der kreerer et pindsvin vha bacon/spæk stykker, tilsmager mælkeblandingen fra bradepanden med ribsgele og et skvæt portvin.

Jummie, specielt hvis jeg giver kartofler og min rå rødkålssalat til.

Kommentar
Fra : hhsk


Dato : 03-11-11 11:46

Det der med portvinen lyder nu også rigtig godt

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 23-05-12 02:11

Kan det tænkes, at haren dryppes og overøses med saucen mange gange undervejs, så den nærmest bliver glaseret af saucen?
Jeg ligger inde med nogle gamle udklip og blade med Price, så vil lige kigge om der er gevinst!!!



Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173571
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383129
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste