|
|
 | Bliver man livsmæt med alderen?
Fra :  kartoffel88  | Vist : 1386 gange
85 point
Dato : 10-08-11 18:24 |
|
Jeg snakkede med en dame på 94 i dag. Hyggelig snak og hun var 100% frisk i hovedet.
Det fik mig senere til at tænke over om man mon bliver livsmæt med alderen. Ellers er det da surt at være helt frisk i hovedet og vide at man ikke har så lang tid tilbage. Man skulle tro at demens var en gave fra naturen, så man ikke er helt klar over hvad der sker (Hvis det da kommer lige inden man dør og ikke allerede i 60/70erne osv).
Nu lyder det sikkert som om at jeg er bange for at dø. Det er jeg da ikke specielt.. men som Buddha siger: Alle levende væsener skælver når døden viser sit ansigt.
Det er jo det største mysterium og ingen aner hvad der sker. Som jeg plejer at sige: Ham der satser sine penge på at der er liv efter døden, han vinder. Fordi enten vinder han, eller også er han der ikke til at vide at han tabte 
| |
 | Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 10-08-11 18:41 |
| | |
 | Kommentar
Fra : sverola  |
Dato : 10-08-11 18:53 |
|
Nej jeg tror ikke at man bliver livsmæt....( sålænge men er rask ) Men man ved nok at slutten er kommet nærmere...
Det er jo som i den svenske sang " Alle vil til himmelen ,men ingen vil dø "
| |
 | Kommentar
Fra : granner01 |
Dato : 10-08-11 18:54 |
|
Min afdøde farmor var helt åndsfrisk som 90 årig, men mistede langsomt lysten til at leve. Især om efteråret, det blev svært at gå ud hvis det var glat, hun var svimmel og var bange for at falde.
Efter at have snakket med en del ældre er det
1. at være mindre mobil, det er svært sætte sig på gulvet og det er svært at komme op især hvis man falder.
2. mindre skavanker bl.a. slidgigt.
Det var klagepunkterne.
| |
| Kommentar
Fra : sverola |
Dato : 10-08-11 18:58 |
| | |
 | Kommentar
Fra : LuffeA |
Dato : 10-08-11 19:00 |
|
Nogle siger at nu har de levet livet, og så håber de bare på at smutte hefra mens de sover.
| |
|
Teil altså. Du er altid så negativ 
| |
 | Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 10-08-11 19:08 |
|
Ja, det er et godt spørgsmål synes jeg. Kan jo kun svare for mig selv. Og det ved jeg naturligvis ikke, endnu. Jeg er 47 og ser at der ca hvert syvende år starter en ny epoke og lader mig fortælle fra en swami at det fortsætter livet ud. De fleste vil nok bare sige barn, teenager, ung, voksen, middelalder, ældre, gammel oldining. Eller forår, sommer...
Jeg ser ofte at de fleste folk synes at have et ufatteligt trist indholdsløst liv og at de er tilsvarende uden forventninger og drive. Nogler andre er mere aktive, men ret overfladiske. Jeg elsker dem der er virkelig tændt på live har selvdisiplin og elsker at opleve og lære noget nyt uanset om de har mange eller få midler.
De der har haft nærdødoplevelser og også de der har en livstruende sygdom er ofte meget engagerede og nærværende.
Så det er vel et spørgsmål der indbyder til at fokusere på det der giver ens liv mere værdi og nærvær og at mærke efter og sotere det fra der stjæler tid og energi. Den process har så en akkumulerende og afsmittende effekt og er i sidste ende med til at gøre verden bedre.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 10-08-11 19:10 |
|
Jeg er aldrig negativ.
Har også talt med en gammel dame, hun var meget nysgerrig
omkring døden. Syntes det var spændende hun snart skulle dø.
| |
|
Jeg kan huske da jeg var rigtig ung og nysgerrig. Der var jeg helt overbevist om at der var liv efter døden. Faktisk syntes jeg det var spild af liv at beskæftige sig med noget fysisk, da man jo ikke kunne bruge det til noget når man døde.
I dag er jeg ligeglad. Jeg hygger mig bare og når tiden kommer, så skal jeg sku nok finde ud af det
| |
|
Altså at det var spild af tid fordi man ikke kunne tage det med sig i form af viden til det næste liv
| |
| Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 10-08-11 19:32 |
| | |
| Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 10-08-11 19:33 |
| | |
| Kommentar
Fra : granner01 |
Dato : 10-08-11 20:44 |
|
Jeg vil indrømme at efter alvorlig sygdom så har min opfattelse af et godt liv markant ændret sig.
Jeg gider ikke småting og petitesser. Jeg gider ikke surhed og kiv. Jeg gider ikke negative ting.
Livet er bare så dejligt og det skal nydes. Der skal læses et væld af bøger og jeg holder min krop i form. Jeg skal også være frisk og selvhjulpen når jeg er 85. Og der skal høres musik. Så hurra for P5.
Der er ikke dårligt vejr. Når det regner meget, så læser jeg bøger. Er livet ikke bare dejligt?
| |
|
Jeg tror det er meget individuelt om man bliver "mæt", men jeg tror at de fleste, uanset om de er 19 eller 91, gerne vil have en dag mere med, man vil hellere slutte i overmorgen end i morgen.
| |
| Kommentar
Fra : LuffeA |
Dato : 10-08-11 22:03 |
|
Skotten sagde til vennerne i hans sidste time at når de havde sænket kisten i graven skulle den overhældes med hans whiskysamling.
En time efter begravelsen ville graveren dække graven til, og så at der stod en flok fulderikker og pissede ned i den.
- What in the hell...... ?? !!!!
- Jow, vi efterkommer hans sidste ønske, men vi syntes ikke at whiskyen skulle gå helt til spilde.
| |
 | Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 10-08-11 22:45 |
|
Citat
Jeg hygger mig bare og når tiden kommer, så skal jeg sku nok finde ud af det |
Sådan nogenlunde har jeg det også. Når mine tanker strejfer døden,og samtidig alle de skønne mennesker man har kendt,som nu er borte (incl.mine forældrer) tænker jeg da:Jaja,de kom da gennem det,så det gør jeg nok også.
Men det var da skønt,om man kunne sende en sms,for lige at høre hvordan det gik til. 
Citat
Bliver man livsmæt med alderen? |
Joe,det tror jeg man gør,til dels.Denne ungdommelige spænding,ved at opleve noget nyt,bliver noget mere afdæmpende,med årene. Somom man kender det hele på forhånd.
Det jeg synes er værst,er tanken om at alt man har fået "opbygget" gennem livet:Kone,børn,børnebørn,venner,hus og have osv. osv.,skal man pludselig forlade.Dette gør mig sørgmodig. 
Men igen,det er livets lov. Og ikke værre for mig,end alle andre.......jeg har bare ikke prøvet det endnu.
M.
| |
 | Kommentar
Fra : Ysseven  |
Dato : 11-08-11 09:01 |
|
Jeg har lige afsluttet læsningen af "Dødsoplevelsen 1" af Rolf Slot-Henriksen, som på utrolig spændende vis beskriver / bekræfter liv efter død m.v.
Det meget interessante ved forfatteren er hans baggrund som sognepræst kombineret med diverse undersøgelser foretaget af andre og ikke mindst de historiske henvisninger med erfaringer fra kloge og anerkendte/respekterede personer.
Men selvfølgelig må man kunne blive træt af livet - ligesom man kan blive træt af alt andet...!
| |
 | Accepteret svar
Fra : Birgitta | 
Modtaget 85 point
Dato : 11-08-11 14:41 |
|
Nej. Man bliver ikke "mæt af dage", men livsvilkårene ændrer sig for de fleste, så det bliver mere anstrengende og mindre sjov at æde de dage, der kommer..
Men hvis man er sund og rask, så tror jeg ikke at man en dag siger: Nej, nu gider jeg bare ikke rejse eller danse mere, eller få ny hund eller bil mere, eller spise danske jordbær med fløde, lugte til regnvejr eller hvad det nu er man brænder for i livet.
Dagene bliver først "mættende" når man ikke mere kan det man kunne før. Og så er de egentlig ikke "mættende", men kvalmende, smertelige og ufordøjelige.
Hvordan vi tackler at miste evner og få begrænsninger er noget af det, der beskriver hvem vi er. Nogle mennesker opgiver deres liv ved første skilsmisse, andre finder hele tiden nye ressourcer til at udvikle nye interesser for hvert tab, de oplever.
Fælles for os alle er, at vi lever til vi dør. Hvordan vi kommer herfra og dertil, det beslutter vi selv , afhængig af hvilke slags mennesker, vi er.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 11-08-11 14:49 |
| | |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 11-08-11 16:31 |
|
Meget vise ord,Birgitta.Som jeg tror er rigtige.
Jeg er skam heller ikke træt af livet. Håber at leve længe endnu. Og er stadigvæk "nysgerrig",på mange punkter.
Men jeg må da indrømme,at det eneste jeg er hurtig til,er at blive træt.
Men idag har jeg opsamlet,50 meter hækafklip. Og kørt det på "lodseren",så helt galt kan det vel ikke være.
M.
| |
| Kommentar
Fra : granner01 |
Dato : 11-08-11 17:09 |
|
Jeg tror jeg vil blive mæt af dage hvis jeg mistede min ukuelige optimisme og gode humør. For så længe jeg kan se og høre og der findes bøger og musik, så kan jeg ikke se at tingene skulle blive så dårlige at jeg bliver mæt.
Men jeg kan forestille mig hvordan det vil være at overleve sine børn og alle sine venner og veninder. Være "alene" tilbage. Måske vil jeg være så frisk at jeg får nye venner. Men det er et måske.
Jeg kan udfylde den tid jeg har tilbage og jeg kan skabe indhold. Og jeg kan lave sjov. Og så tror jeg ikke det er så svært at sige farvel.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : kartoffel88 |
Dato : 15-08-11 14:44 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|