/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 38881
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
HJÆLP..... Mine forældre har sølvbryllup~
Fra : GIBben
Vist : 19307 gange
40 point
Dato : 17-05-03 23:28

Hej Alle!
Har set en del tip til andre unge der har haft "problemet" at deres gamle har sølvbryllup. Jeg har det samme problem, men syns ik rigtigt at ha fundet nogen rigtig brugbare tip.

First of all.... hvor meget koster morgenmusikken ?
Hvad koster en æresport ?
Nogen gode forslag til noget "underholdning" under selve festen ?

Håber på mange gode svar. Tusinde tak.

TIna

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 17-05-03 23:35

Hej,

Hører emnet hjemme her?

Er der ikke grupper, hvor det er mere relevant?

Ole P. Bielefeldt

www.familytreemaker.dk

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 17-05-03 23:37

"Hvad koster en æresport ?"
Den køber man ikke, den laver man da selv, evt sammen med naboer eller venner. Det er vigtigere at den er hjemmelavet, end det en perfekt købeport.
Emesen.


Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 17-05-03 23:49

Musikere kan du finde i telefonbogen. prøv evt at finde ud af om du bare skal have en port ved hoveddøren eller hele vejen ind gennem indkørselen.
Og skilt skal du have fat i. Du får meget travlt hvis der ikke er forældres venner og dine søskende, der kan hjælpe.

Lis

Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 17-05-03 23:50

Under festen ville det være på sin plads med en lille tale og/ eller en sang.
Lis

Kommentar
Fra : bente64


Dato : 18-05-03 00:11

Jeg har for nylig set en æresport med skilt, som var meget flot og som næsten ikke havde kostet noget. Æresporten var lavet af 3 brædder som var sømmet sammet. På disse brædder var der sat gran fast med ståltråd. Derefter var der snoet sølvfarvede og blå crepe bånd om og til sidst sat lidt friske afskårne blomster i. Skiltet var lavet af et stykke tykt pap som var skåret ud som et våbenskjold, derefter malet sølvfarvet med fælgmaling fra spraydåse. Ovenpå sølvmalingen var skrevet og dekoreret med en blå farveprøve. Denne port var lænet op af hoveddøren. Den var hverken dyr eller tidskrævende at lave. Hvis der er indkørsel kan der sættes flag op langs den.
Læs eventuelt lidt mere her:
http://www.bryllupsklar.dk/styrp%C3%A5/bryllupsdagene.htm

mvh Bente


Kommentar
Fra : fjordglimt


Dato : 18-05-03 08:39

Hej gibben
Jeg har været med til at lave port flere gange. Det er naboerne der skal sørge for morgenmusik, det er skik her omkring hvor vi bor, morgenmusik koster 600kr. inden kl. 8 og efter tager de 700 kr og det plejer også være naboerne der sørger for porten den der skal være hjemme men hvis festen skal holdes ude er det børnene der sørger for den. prøv og hør hvor festen skal holdes om der er æresport det er der mange steder så skal i have fat i granner og have dem klippet og sat på æresporten med ståltråd eller vindseltråd, i skal have lavet et skjold prøv og hør jeres naboer det kan være at de har et ekstra eller mulighed for at lave et til jer hvis i ikke kender nogen der kan skære et skjold ud til jer det skal være et i træ, det skal males i en blå farve og kanten skal være sølvfarvet lav den 3 cm bred og så skal i have skrevet på det og det skal også være i sølv der skal stå deres navne og dato og årstallet på det og hvis der er plads kan der måske stå tilykke på skrå og der kan også males nogle grene med blade eller blomster på hvis i synes der er mange muligheder. Blomster kan være krysantimun hvide, og f.eks iris,og eller roser eller hvad i synes der er bedst i kan også finde nogle blade som er lidt store spraymal dem med sølv og sæt dem ved buketterne. Husk sko et par af mandens og et par af konens bare det er nogle gamle nogle som de ikke bruger mere og de skal sølvsprayes i mandens sko skal der stå en husfred i hver af hans og i hendes en brændende kærlighed i hver af hendes sko, den ene sko af manden og konens skal stå derhjemme og de andre skal stå ude hvor festen skal holdes når i så tager afsted til aften skal i have den anden sko med så de kommer til at stå som par hvor festen skal holdes og der er nogen steder hvor sølvbrudeparret tager skoene på og danser sølvbryllupsvalsen i dem kun den ene dans og når de så er færdig med at danse valsen tager man manden og klipper det yderst af begge strømper af det er meget brugt heromkring. Sang skal i ta og lave og hvis i vil er der måske en der vil holde en tale for dem tag og skriv det ned på et stykke papir så er det nemmer at huske. Held og lykke med det. Ps. jeg glemte at der bliver også brugt med at det bliver skudt 25 skud om morgenen men det plejer også at være naboerne der står for det der er helt sikkert nogle af gæsterne der er jæger, det er bedst hvis de er 5 man her til sidst vi var til sølvbryllup i april måned var de kun 3, men tal med jeres naboer. Du er altid velkommen til at spørge hvis der er noget du er i tvivl om.

Mvh fjordglimt

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-05-03 09:01

Vi havde et lignende spørgsmål i Januar,

se besvarede nummer 42 fra 15/1
(det vil koste dig lidt point)

Hilsen Svend

Kommentar
Fra : aeresport


Dato : 21-05-03 08:18

hey!!
jeg er altså kommet rigtig meget i tvivl med denne her æresport... Nogen siger den skal være blå og andre siger den skal være rød, men hvad skal det egentlig være....

Kommentar
Fra : fjordglimt


Dato : 21-05-03 12:19

nej det skal den ikke det skal bare være en i træ og så med gran omkring.
mvh fjordglimt
ps trærammen skal selvfølgelig dækkes med gran eller f.eks bøgegrene.

Kommentar
Fra : mygg


Dato : 22-05-03 13:54

Jeg er i samme situation og kunne godt tænke mig at vide, hvor man kan finde musik til 600 kr!?!?! Det billigste jeg har fundet, har været 1200 kr! Så please hjælp!

Kommentar
Fra : fjordglimt


Dato : 22-05-03 21:33

hej mygg
hvor kommer du fra ? er du her fra nordjylland ?
mvh fjordglimt

Kommentar
Fra : KaNi


Dato : 22-05-03 22:57

>jeg er altså kommet rigtig meget i tvivl med denne her æresport... Nogen siger den skal >være blå og andre siger den skal være rød, men hvad skal det egentlig være....

Den skal da være grøn - af gran-grene (på et skelet af træ med kyllingenet på) og med friske blomster og lyskæde med kulørte lamper (lyskæden kan lejes hos en elinstallatør) Skiltet skal have blå bund når det er et sølvbryllup (rød bund til guldbryllup) med sølvbrudens og sølvgommens forbogstaver malet med sølvfarve og med røde hjerter og evt. en malet gren i kanten af skiltet, som har form som -ja, det kan ikke tegnes her, men smut på biblioteket og lån en bog om livets fester, der har jeg set det i.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

KaNi



Kommentar
Fra : mygg


Dato : 22-05-03 23:33

Hej fjordglimt
Nej jeg er fra København, desværre...?
Hilsen mygg

Kommentar
Fra : fjordglimt


Dato : 24-05-03 16:30

Hej mygg
Det var en skam men prøv og forhør dig lidt omkring eller prøv ar ringe til nogle forskellige og spørg om priser. Jeg håber at du får held med det.
Mvh fjordglimt

Kommentar
Fra : mygg


Dato : 24-05-03 17:28

Jo tak skal du have fjordglimt! Jeg er igang!

Kommentar
Fra : mygg


Dato : 30-06-03 12:17

Jeg har nu fået mine forældres sølvbryllup veloverstået! Og jeg har et tip mht. æresport.
Vi købte en rosenbue hos Harald Nyborg - det er sådan én "indgang" som man kan stille i haven og så lade f.eks. klatreroser vokse op af... Vi bandt så vores æresport her på. Dermed slap vi for at skulle hamre brædder sammen, sætte dem op osv. Vi stillede bare buen foran døren - det er genilat!!!
Mvh. Mygg

Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 30-06-03 12:23

Hej Mygg.
Det var en god ide du fik der, og så kan den jo bruges fremiover i Haven.
Tillykke til dine forældre.
Lis


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste