|
| Lægge tulipanløg om foråret? Fra : ebg_888 | Vist : 8815 gange 200 point Dato : 04-01-11 22:12 |
|
I efteråret nåede jeg ikke at lægge alle tulipanløg i jorden.
Det er en sort som skulle blomstre fra maj.
De ligger nu i et udhus, mørkt, tørt - men ikke frostfrit.
Kan jeg lægge dem i jorden her til foråret, så snart frosten er af jorden - så de kan nå at blomstre i år?
| |
| Accepteret svar Fra : piaskov | Modtaget 210 point Dato : 04-01-11 22:15 |
|
Hejsa.
Ja du lægger dem i jorden så snart du kan komme til det.
Men du skal ikke regne med de når at blomstre i maj i år...det bliver senere på året men de skal nok blomstre.
Næste år skulle du så være sikker på blomst i maj.
| |
| Kommentar Fra : smuller54 |
Dato : 04-01-11 22:58 |
|
Jeg vil vove den påstand, at hvis du venter til foråret, kommer der kun blade.
Og det kan være lidt svært at komme i jorden nu, som ellers ville kunne give en blomstring til foråret.
Jeg ville vælge at sætte dem tæt i en stor potte, i muldjord og dække med sand/ halm og opbevare køligt - så kan du plante dem ud til foråret eller blot nyde dem i potter.
citat fra http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=16&dbid=5ca71b0b-deb0-4805-93c7-338581674fd8
Plantning i krukker
Krukker og potter bør være mindst 30 cm på tværs og i dybden, selvom 20-25 cm er nok til vildarterne. Tulipanerne plantes normalt tættere end i et bed, så de bør kasseres hvert år. Brug i så fald den pottemuld, du normalt foretrækker. Læg et lag potteskår over drænhullerne og et ca. 10 cm tykt lag kompost ovenpå. Læg tulipanløgene, begyndende i midten; de må gerne ligge tæt, men ikke røre hinanden. Dæk dem med kompost, så spidserne netop er synlige. Plant derefter underplantningen (eller endnu et lag løg), og fyld denne gang også ud langs pottens kant. Kom mere kompost på, så det når 2,5 cm under kanten, tryk jorden sammen, og vand godt. Vand regelmæssigt, når bladene begynder at vokse. Hvis løgene skal genudplantes i haven, skal de have flydende gødning, når bladene for alvor vokser, og igen når knopperne begynder at dannes.
| |
| Kommentar Fra : smuller54 |
Dato : 04-01-11 23:05 |
|
Hvis du vælger at plante dem i krukker, så er der her lidt mere vejledning.
Citat Lægges tulipaner i krukker, er det vigtigt at sørge for et godt drænlag af grus i bunden
af krukken. Stil den tilplantede krukke køligt og frostfrit og hold jorden let fugtig vinteren
over. Når tulipanerne spirer, skal de have meget lys og lidt mere vand, men jorden må dog
ikke være sjappende våd. Når tulipanerne flyttes udenfor, skal de gradvist hærdes, så de
ikke svides af den skarpe forårssol. Stil krukken tørt i sommerhalvåret, og plant løgene i ny
jord om efteråret.
tulipanløg |
@ Piaskov, ok -sådan er vores erfaringer jo forskellige, men det er ikke lykkedes for mig.
| |
| Godkendelse af svar Fra : ebg_888 |
Dato : 21-01-11 21:50 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|