|
| Kommentar Fra : Beestone |
Dato : 14-05-10 13:10 |
|
Hej Christian -
Et af de mest almindelige problemer med en ældre karburator er, at de løber over hele tiden indvendigt, og så får motoren for fed en blanding og vil hverken gå i tomgang eller accelerere.
Den kvæles så at sige i maden.
Prøv at pile lufttilgangen fra øverst på karburatoren, og hold øje med om der løber benzin ned langs siderne i venturien. Det må der absolut ikke.
Problemet ligger i enten en forkert svømmehøjde, en punkteret svømmer, eller en utæt nåleventil i toppen af karburatoren.
Du skal som minimum have en Haynes manual, så du kan finde rundt på din Pierburg karburator.
Den er ganske nem at få til at makke ret.
Hvis alt er i orden, kan du prøve med startgas, om din motor får falsk luft uden om din karburator.
Altså om den er utæt og suger luft ind.
Det gør man nemt med en dåse startgas (æter - diesel startgas).
Men du skal være nærig med det, ellers er det umuligt at finde ud af hvor utætheden er.
Det er helt fint at "lege lidt" med startgassen ved at sprøjte ganske lidt i indsugningen, så du ser hvordan motoren reagerer på det.
Men vær forsigtig : lidt ad gangen - Æter er vildt god til at eksplodere !
Stargassen kan du købe hos TH.
Held med det ...
| |
| Kommentar Fra : CHDuelund |
Dato : 14-05-10 13:54 |
|
Til Beestone:
Kan du præcisere helt præcis hvad Venturien er og hvor den sidder henne? -Har aldrig rodet med en karburator motor, så ved absolut intet om det.
Men vil det typisk være de fejl du beskriver, selvom det kun viser sig når motoren stiger i temperatur?
Den har godt nok svært ved at tage gas som du beskriver - den hæver omdrejningerne langsommere end normalt ved bundgas inden den bliver varm og går helt "kold".
Mvh. Christian Haase Duelund
| |
| Kommentar Fra : Beestone |
Dato : 14-05-10 15:05 |
|
Venturien er det rørformede hul karburatoren suger luft ned igennem.
Det er også her at gasspjældet og chokerspjældet sidder for at regulere for luftmængden.
Et spjæld er en rund skive (som en mønt) der kan vippes med kablet fra speederpedal eller chokerknap.
Choker spjældet er det øverste spjæld, og sørger for at der kommer ekstra benzin i forhold til luft, når motoren skal køre kold.
Det skal selvfølgelig være åbent, når motoren er varm.
Gasspjældet er det nederste spjæld, som direkte bestemmer hvor meget motoren får at leve af, og dermed hvor hårdt den trækker.
Søg med google hvordan en karburator virker.
| |
| Kommentar Fra : CHDuelund |
Dato : 14-05-10 15:26 |
|
Til Beestone:
Den lufttilgang du snakker om går jeg ud fra er en vacuumslange - er det korrekt?
Og sidst men ikke mindst - skal motoren så startes for at jeg kan kontrollere om der løber benzin ned?
Mvh. Christian Haase Duelund
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 14-05-10 15:43 |
|
Venturien er simpelthen hovedvejen for luften gennem karburatoren. Fra luftfilter og ned i indsugningsmanifolden.
Det er et dumt fremmedord for sådan noget. På dansk burde det hede forsvævring eller sådan noget.
Princippet er at der på et sted er en indsnævring, som gør at luften der må løbe stærkere. Dvs at den nødvendigvis skal accelereres og det skal der en kraft til. I Forsvævringen bliver trykket dervd lavere og den kan suge bensin ud af dysen.
Når venturi diameter og dyse diameter er afpasset ( men absolut ikke ens) vil der komme et konstant blandingsforhold af benzin og luft.
Til slut skal jeg sige at en knækket bimetalfjeder i den automattiske choker også kan lave balladen.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 14-05-10 16:01 |
|
"Lugter" lidt af samme problem jeg havde med en Ascona,for år tilbage.Motoren "humpede" ad H til.
Opel skilte karburator ad i atomer.Bilen kørte godt 5 km.,så var det nøjagtig det samme igen.Kørte hen til en "perlegrus" mekaniker.Han hev luftfiltret af,og så med det samme at "yderkamrene" i karburator,var fyldt med kondensvand.Det blev så blandet med benzinen,når den fik "gas".
Alle Vacuumslanger var iorden.Men en studs var stoppet.Simpelthen fyldt med jord.Da han lige rensede den med en lille skruetrækker,gik bilen som en drøm.
(Betalte en fed regning til aut.Opel værksted uden resultat).
De havde nok ikke lige en skruetrækker der passede.
Derfor det korte af det lange:Uanset hvor gode slangerne er,hjælper det ikke,hvis en studs er stoppet.
Mosebaek.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 14-05-10 16:07 |
|
Glemte lige: Studsen jeg omtalte sidder ikke på karburatoren,men nedenunder.
Så det var jo ikke selve karburatoren,der var fejl på.
Mosebaek.
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 14-05-10 23:46 |
|
Dit gåpåmod gør dig ære, men hvis du aldrig har rodet med en karbukator før, bliver du nok nød til, at finde én, der kan og vil hjælpe dig lidt på vej.
Hvilket område bor du i? Måske har du en kyndig "kandu" i nærheden. Trods sin lidenhed er der et hav af faldgruber og fejlkilder i en karburator.
| |
| Kommentar Fra : Beestone |
Dato : 15-05-10 12:14 |
|
Hej igen Christian -
Jeg må umiddelbart give HjKofoed ret.
Du kan ikke bare uden videre rode med en karburator, uden lidt basisviden.
Du skal i det mindste - som jeg foreslår i mit første indlæg - have dig en Haynes værkstedsmanual til din Polo.
Den kan du købe bl.a. hos TH til 300,-
Den er alle pengene værd.
Til dit direkte spørgsmål :
Nej - det er ikke en vakuumslange jeg snakker om.
Det er lufttilgangen fra luftfilterkassen direkte til toppen af karburatoren.
Muligvis sidder luftfilteret direkte på toppen af din karburator.
Så må du skrue det af, så du kan kigge ned i karburatoren.
Og ja - motoren skal køre, for at du kan kontrollere om der løber benzin ned indvendigt i karburatoren.
| |
| Annuller spørgsmålet Fra : CHDuelund |
Dato : 31-05-10 20:58 |
|
Hej venner, jeg er desværre nød til at annullere mit spørgsmål da der ikke var nogle svar der førte til en opklaring. Jeg fandt ingen fejl ved de ting der blev nævnt, men var så heldig at få en gratis karburator og var derefter kørende igen.
Nu har jeg dog erhvervet mig en Haynes Techbook der omfatter mere eller mindre alle karburatorer på markedet, så nu kan jeg måske være andre behjælpelige med viden en anden gang.
Tusind tak for jeres svar.
Mvh.
Christian Haase Duelund
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|