/ Forside/ Karriere / Job / Selvstændige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Selvstændige
#NavnPoint
JensT 1078
ans 890
Busken 815
ampere 733
Teil 690
transor 665
peet49 625
refi 580
Gambrinus 510
10  Kortoverv.. 508
Køb og salg i enkeltmandsvirksomhed
Fra : kakadue
Vist : 1232 gange
100 point
Dato : 01-04-10 23:23

Hejsa

Kan man købe noget af en privatperson f.eks. igennem dba, og lade det foregå som en privathandel (altså uden faktura) og derefter videresælge varen gennem ens enkeltmandsvirksomhed?

Jeg forestiller mig lidt der opstår et momsproblem. Og der er vel så heller ikke noget papir på, at varen er kommet ind i virksomheden.

Min forvirring opstår vist lidt ved skellet mellem privatperson og virksomhed i en enkeltmandsvirksomhed.

På forhånd tak.

 
 
Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 110 point
Dato : 02-04-10 00:04

Hvis du køber sådan lidt tilfældige steder uden erhversmæssig og korrekt faktura , skal du selv udfærdige et bilag. Moms kan du ikke trække fra, men du skal også kun tillægge moms af din avance ved videresalget.
Du er i samme situation som en marskandiser , der køber fra private.



Den slags er lidt farligt , for du kommer meget let til at købe varer som folk ikke er kommet ærligt til. Og det bliver så dit problem. Forlang navn og adresse af sælger og kontroller at den er rigtig.

Hvis du kun har mobilnummer fra sælger, skal du ikke købe.

Kommentar
Fra : kakadue


Dato : 02-04-10 00:16

Okay, det lyder fornuftigt med at tjekke lidt op på folk, især når risikoen for varme handler ligger hos mig.

Og tak for svaret omkring moms og bilag, det er jo lige til at overkomme. Er der en lov eller lignende der forklarer moms af avancen i mit tilfælde i detaljer?

Mht. marskandiser-sammenligningen glemte jeg at nævne, at det netop vil være køb af brugte genstande og videresalg af dem, så jeg ville vel i sagens natur netop være en marskandiser.

Du kan evt. blot smide et svar, så skal jeg tildele dig point :)

Kommentar
Fra : transor


Dato : 02-04-10 00:37


Det følgende er uddrag af


Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven

(momsloven) 1)





Kapitel 17

Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

§ 69. Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1) en ikke afgiftspligtig person,

2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,

5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 49, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer, ikke fradrages.

Stk. 3. Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og -stene. Et transportmiddel, der leveres til eller fra andre EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke omfattes af definitionen i § 11, stk. 4.

Stk. 4. Ved kunstgenstande forstås:

1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 02.

2) Skulpturer henhørende under KN-kode 97 03 udført af kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer kontrolleret af kunstneren eller dennes arvinger. Antallet på otte afstøbninger kan dog overskrides, såfremt afstøbningen er foretaget før den 1. januar 1989 og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare.

3) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58 05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver.

4) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.

5) Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder.

Stk. 5. Ved samlerobjekter forstås:

1) Frimærker og lign. henhørende under KN-kode 97 04.

2) Samlinger og samlerobjekter henhørende under KN-kode 97 05.

Stk. 6. Ved antikviteter forstås genstande henhørende under KN-kode 97 06.

§ 70. Ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg.

Stk. 2. Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Stk. 3. Ved udførsel af brugte varer m.v. til steder uden for EU kan lovens almindelige regler finde anvendelse. Ved anvendelse af lovens almindelige regler for varer omfattet af stk. 5 sker reguleringen af afgiftsgrundlaget på grundlag af varens indkøbspris. Kan denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden, beregnes købsprisen på grundlag af varens salgspris reduceret med de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer af den pågældende art.

Stk. 4. Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.

Stk. 5. Når der ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den enkelte vare efter stk. 1, fordi der foreligger et samlet køb eller salg, opgøres afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under et for afgiftsperioden. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., kan tilsvarende opgøre afgiftsgrundlaget for andre brugte varer m.v. periodevis. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

§ 71. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.


Kommentar
Fra : kakadue


Dato : 02-04-10 01:11

Så siger jeg ellers mange tak! :)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste