Hej husar.
Nej, det er der ikke noget problem i - hele ideen med en vandskuring er jo i grunden at udfylde ujævnhederne i stenene og fugerne.
Du kan med fordel starte med at fylde dine fuger ud med den pudsemørtel du bruger til din vandskuring - det gøres nemmest ved at have lidt mørtel på et pudsebrædt og så holde det vinkelret ind mod væggen imens du med den anden hånd og en murerske presser mørtel ind i fugerne - i samme arbejdsgang trækker du et tyndt lag puds på hele væggen med et stort pudsebræt evt. et stålbrædt.
Du skal bruge en finkornet mørtel og kun trække et ganske tyndt lag på.
Husk iøvrigt at forvande din væg ganske grundigt før du begynder arbejdet -
Når hele væggen så er nogenlunde ensartet dækket af mørtel færdigskurer du med en glat mursten som har ligget i vand og jævnligt dyppes under afskuringen - du kan også anvende et filsebrædt - det færdige resultat ser næsten ens ud, med den våde sten kaldes det vandskuring, mens det kaldes filtsning hvis du bruger et filtbeklædt lille pudsebræt.
held og lykke med projektet
Bennymanden