/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Motorproblemer fejemaskine
Fra : HansELund
Vist : 1560 gange
60 point
Dato : 03-03-10 20:27

Hej

Det ville glæde mig, hvis nogen kunne give mig et godt råd.

Jeg har en fejemaskine med en 275 ccm Sachs motor fra 1965/67. Maskinen arbejder for såvidt godt, men den opfører sig underligt.

Den vil kun køre, når chookerspjældet er lukket. Åbner jeg det når maskinen er startet og varm, stiger omdrejningerne kortvarigt, derefter skyder den skiftevis i udstødning og indsugning.

Jeg har stillet tændingen på maskinen, så den tænder kort før top.

Før jeg gjorde dette, lød maskinen forfærdeligt, med bankelyde mm.

Venlig hilsen
Hans

 
 
Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 03-03-10 20:40

Tja, vores havde suget en del sne ind der jo blev til vand, det fik den til at opføre sig lidt som du beskriver. Har du brugt den til at fjerne sne med.

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 20:56

Jeg siger mange tak. Jeg har haft skilt og renset karburator og benzintank. Maskinen havde stået stille i ca 9 år, da jeg vækkede den til live omkring jul. Jo, den har fejet meget sne - både med og uden luftfilteret, som den skød af..

MVH@ns

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 03-03-10 21:15

Ja, det har været en fin ting denne vinter.

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 21:20

Ja helt sikkert, og sådan en maskine giver automatisk mange gode og smilende naboer. Men jeg ville nu blive glad, hvis den gik lidt bedre i motoren, den mangler lidt omdrejninger, og den måtte gerne "skyde" lidt mindre. Tror ikke umiddelbart på at det er vand, hælder mere til en teori om en for lille dyse i karburatoren. Desværre har jeg ikke så meget erfaring (endnu) med justering af tænding og karburator..

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 03-03-10 21:26

har du prøvet med et nyt tændrør og en gang pronto på alle de elektriske dele.

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 21:35

Ja det er prøvet, maskinen fremtræder som tør, står indendørs - det er jo en veteran gnisten er stor, flot og blå, tændrøret er en anelse tilsodet. Lydpotter er en anelse hullet, mon årsagen kan have noget at gøre med for lidt modstand i udstødningen?

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 03-03-10 21:35

Ja, når den skyder kan det tyde på at den ikke får forbrændt alt brændstoffet, så jeg tror at den enten får for lidt luft eller som skrevet herover et beskidt tændrør.

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 21:44

Den vil jo ikke køre ordentligt, når jeg lukker chookerspjældet op (så der kan komme mere luft igennem), det er jo med åben chooker, at den kortvarigt stiger i omdrejninger for derefter at begynde at skyde. Så teorien med for lidt luft, dur ikke. Det må, synes jeg, hænge sammen med benzinmængdenog/eller tændingstidspunktet..

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 03-03-10 21:56

Har du kigget på tændrøret igen. Når en motor har stået stille så længe, kan der jo have løsnet sig noget skidt.

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 21:59

Tændrøret er skiftet og renset - cylinder og stempel ser ud som nyt. Motoren starter som regel i første forsøg, maskinen er forsynet med kickstart.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 03-03-10 22:01

Hvis du måler med en skydelærer igennem tændrørshullet oven på stemplet så skal den tænde et par mm før overste dødpunkt Den skal sikkert have et sæt nye platiner(kontakter) samt kondensator .Det kan også være at den hænger i indsugniungsventilen (ikke lukker ordentligt)

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 03-03-10 22:06

Platiner ser okay ud, afstand ca 0,4 mm. tændingstidspunktet er mellem 2 og 4 mm før top. Hvor sidder indsugningsventilen? I karburatoren? Har haft denne skruet helt af og kigget ind på stemplet gennem hullet. Maskinen er forsynet med en BING med rund svømmerhus, dyset er en 95 eller 96

MVH@ns

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 03-03-10 22:40

Indsugnings samt udstødningsventiler sidder i topstykket men det kræver selvfølgelig at motoren er en firetakter, hvilket det sandsynligvis er. Du kan ikke se på platiner samt kondensator om de er i orden Kondensatoren er en cylindrisk lille dåse med en ledning på der skal tage noget af spændingen i platinerne så de ikke brænder af Det er ikke ualmindeligt at man skifter platiner samt kondensator på ældre modeller motorer Du skriver også at luftfilteret er røget af ..så får den jo også for meget luft hvilket du kompenserer for ved at lukke chokerspjæld


Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 03-03-10 22:54

Hvis kondensator er gået, kan motor slet ikke køre, så den behøver du ikke checke

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 04-03-10 21:08

En kondensator kan godt være delvis i udu

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 04-03-10 22:50

Der er en meget flot blålig og regelmæssig gnist på tændrøret.
Hvad gør det "vippearrangement" der i den ene ende har forbindelse med gasspjældet og via et sindrigt arrangement i den anden ende, forsvinder ind bagtændspole mm?

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 04-03-10 23:44

Det sørger for regelmæssig motorgang v belastning der sidder en vinge der alt efter motoromdrejninger giver mere eller mindre gas ved hjælp af blæserhjulet som sidder på magnethjulet til tændingen

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 05-03-10 00:40

Brændstoffilter?
Evt et i bunden af tanken?

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 05-03-10 03:38

Igen siger jeg mange tak, jeg vil tjekke "bevægeligheden" på den omtalte vinge - med hensyn til benzinfilter i bunden af tanken findes dette ikke, men jeg har, da maskinen blev vækket efter 9 års stilstand, skyllet tanken godt igennem. Jeg har senere sandblæst tanken, så godt jeg kunne indvendigt og forsynet benzinslangen med et filter. Dysen i bunden af svømmerhuset er skiftet til en ny - så på et eller andet tidspunkt rammer jeg nok årsagen til den underlige opførsel.

Jeg har ikke stået alene med forsøgene - disse er udført sammen med min erfarne ven - "Smeden Bendix" fra Mundelstrup, tak til også til dig Bendix.

MVH@ns

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 05-03-10 12:04

OK, nu er jeg godt nok ved at løbe tør for ideer.

Du kan prøve at skifte tændrøret til et andet. Et tændrør der virker fint når man tester det mod blokken udvendigt, kan sende en falsk gnist indvendigt i tændrøret når det er belastet. Den kan også være revnet i keramikken så gnisten springer inden i hætten når den er belastet. Der kan dog stadig springe en lille gnist hvor der skal være en gnist, men når den belastes kan den ikke følge med. Det er næsten umuligt at måle. Tror dog ikke det er det, men man ved aldrig.

Kommentar
Fra : olehenne


Dato : 05-03-10 16:50

Hej, er der ikke nogen der har sagt det er en totakter? Fandt lige dette med Google:
Motor: Luftkølet Sachs. 1. cyl. 2 takt. Boring: 65. Slaglængde: 58 - 191cc. 9,7 hk ved 5000 omdr.
Denne motor sad i en kabinescooter Messerschmidt fra 1962.
Så problemet må være at tændingstidspunktet eller manglende luftfilter giver problemet.
Da vi legede med en gammel Skylon knallert, planede vi topstykket for at øge kompressionen. Det er nok ikke gjort ved din motor, men det kan også få tændingen til at virke for tidligt. Glødende koks i udstødningen kan også lave ravage. Held med veteranen!



Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 06-03-10 13:23

Jeg har nu planlagt følgende,, næste gang Smeden og jeg skal bakse med fejemaskinen vil vi:

1. starte den og lade den blive varm
2. kontrollere tændingstidspunkt og platinafstand
3. skifte til andet tændrør og lytte om det gør nogen forskel
4. afmontere lydpotten og høre om det ændrer på motorgangen
5. eventuelt sætte anden udstødning på.
6. afmontere luftfilteret og høre om det ændrer noget
7. eventuelt sætte alternativt luftfilter på
8. kontrollere og "hastighedsautomatikken" bevæger sig overhovedet.
9. eventuelt skifte til større dyse i karburatoren
10. indimellem vil vi givetvis drikke en halv spand kaffe.

Men I skal alle have tak for jeres indput, jeg venter stadig på guldkornet, inden jeg udløser pointene.. for der er rimelig "dødt løb" mellem jeres ideer...

MVH@ns

Kommentar
Fra : Spotbot


Dato : 07-03-10 11:46

Giv den en lidt større dyse, sådan som den opfører sig med chokeren, og sådan som den skyder.. Så prøv at gå et nummer eller to op i dyse nummer :)

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 07-03-10 18:57

Tak Spotbot

Den lidt større dyse, havde jeg jo på som punkt 9 - lige inden kaffen

Desværre gik tændrørshætten i udu og naboen brokkede sig over at jeg startede maskinen - hun vidste jo ikke at den ville dø igen. Men prøver igen imorgen. Nu er der først en arbejdsdag der skal overstås.

Men jeg vender frygteligt tilbage... håber ikke der skal ryddes sne foreløbig..

MVH@ns

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 07-03-10 19:33

Øhh ..tændrørshætten i udu hvordan ?? en sådan hætte ka jo også være et problem

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 07-03-10 19:39

Den faldt i tusinde stykker. Det var en lortemodel som jeg købte ved Thansen i mandags - ikke engang en uge hold den. Tændkablet var lidt kort, så jeg investerede i en model "med lys i" og den klarede ikke mosten. Nu skal jeg så se om jeg kan skifte tændkablet fra tændspolen eller jeg skal finde på noget alternativt...

Kommentar
Fra : HansELund


Dato : 13-03-10 08:03

Den driller stadig. har snart prøvet alt mange gange, har ændret lidt på tændingstidspunktet, dette har indtil videre fået maskinen til at indstille skydningen - nu koncentrerer jeg mig om benzintilførslen....

Annuller spørgsmålet
Fra : HansELund


Dato : 13-03-10 12:50

Jeg har desværre ikke modtaget et gyldigt svar, og annullerer derfor dette spørgsmål

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173469
Tips : 31650
Nyheder : 719565
Indlæg : 6382412
Brugere : 218248

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste