/ Forside/ Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
krise
Fra : repe1961
Vist : 504 gange
50 point
Dato : 09-12-09 21:42

hej jeg ved ikke hvad der sker i fremtiden, er der nogen her der har prøvet at komme så langt ud at man er bange for at dø ? Grunden til at jeg spørger er at mine børns mor døde her den 3 december af fremskreden kræft i leveren og lungerne. Gitte fik den 24 november konstanteret kræft i leveren og den 3 december døde hun med sine børn og undertegned i hænderne. Nu er det sådan at jeg er skilt fra Gitte på 3de år men aldrig helt opgivet at.....................................................kan man skrive sig ud af sorg og hvad med fremtiden

 
 
Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 09-12-09 21:46

Prøv at kontakte kræftens bekæmpelse og hør hvad de har af tilbud til pårørende.

Derudover kan du få en henvisning til psykolog fra egen læge.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 09-12-09 21:56

Du kan ikke skrive dig ud af sorgen - men måske lære at leve med den.
Børnene sørger mindst lige så meget...........hjælp dem, og snak det igennem igen og igen og igen.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 09-12-09 22:21

Sorg er en svær en, jeg ved det. Man glemmer aldrig men man lærer hen ad vejen at leve med det.

I øjeblikket er i alle 3 i en chockfase og det er i nok i nogle dage endnu, måske i 14 dage endnu. Efter den er det i begynder at komme jer lige så langsomt.

I befinder jer nærmest i en klokke, føler jer ved siden af virkeligheden, men det er normalt og det vil gå over.

Og jeg skrev dagbog og lange lange breve sidst jeg var i sorg. Det virkede for mig, jeg skrev mig ud af sorgen men det var ikke gået uden familie og venners støtte.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-12-09 00:49

Dødsfald i julemåneden er sværere, og dødsfald grundet den uhyggelige sygdom er slemt og kan give de efterladte angst om at få samme sygdom, især de arvebetingede former som brystkræft.
Og så det faktum at at når ens nærmeste dør får man et andet forhold til ens eget liv og flere tanker om at det en dag også uundvigeligt bliver ens egen tur.......med et samtidig noget kynisk ønske at det sker uden en dødelig sygdom.....blot at lægge sig til at sove om aftenen og ikke vågne om morgenen.

Du kan sagtens skrive Dine tanker ned, evt med pen på papir da det er mere personligt.......lev Dine tanker ud på skrift og lad være med at rette i teksten som om at det skulle publiceres, blot skriv nøjagtig hvad Du tænker.

Da min far døde (en hurtig død) sørgede min mor tilsyneladende ikke meget og fik heller ikke posttraumatisk sorg, eller også var hun god til at skjule det.
Da vi så ryddede hendes dødsbo fandt vi adskillige ark papir hvor hun udtrykte sin sorg og tegnede billeder af ham, hun var hele sit liv dygtig til at tegne.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-12-09 14:32

ej... Dit skind..... Jeg kondolerer...

Der er SÅ meget at holde styr på, så selvfølgelig kan du ikke overskue hverken nuet eller fremtiden.
Og samtidig har du dine store børn, som naturligvis også er dybt chokerede.

Jeg tror du skal snakke med din læge om at få noget krisehjælp. Jeg mener, man kan få hjælp til psykologbistand ved pludselig dødsfald i nærmeste familie.

En husstandsforsikring dækker også nogle gange psykologhjælp. Eller et Falck-medlemsskab.
Det gælder både dig og din datter.
Eller der er mulighed for offentligt tilskud:
http://www.psykologeridanmark.dk/Home/Psykologens%20arbejde/Praktiserende%20psykolog/Offentlige%20tilskudsordninger

DET er første punkt.

Andet punkt er økonomien, som jeg kan forstå fra dit andet spørgsmål. Du skal have en snak med en kommunal sagsbehandler og høre hvad du har ret til som aleneforsørger til din datter. Jeg mener, at du har ret til det, der hedder "særligt børnetilskud" som er til børn med kun én forælder. Det svarer til det beløb den anden forælder skulle have betalt 3384kr i kvartalet..
http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Familie_Boern/Boernetilskud%202007.aspx#d

Hvis du i forvejen får særligt børnetilskud, så vil DET fortsætte uforandret.



Spørgsmålet om din svigermors underskrift drejer sig om at hun står for begravelsen. Og dermed kommer hun også til at stå for fordelingen af boet. Hun har ret til at beholde alt selv, men hun vil forhåbentlig fordele Gittes ting mellem jeres børn.
Der bliver ikke tale om udbetaling af arv. For det ville kræve, at Gitte havde en formue af en vis størrelse, 36.000 tror jeg det er i år.

Undskyld at jeg kommer ind på den økonomiske side, som ellers hører til i det spørgsmål som du har lukket. Men tingene hænger sammen. Når du er i krise, så vil alting være i ét rod inde i dit hovede...

Det er kun din svigermor, der bliver indkaldt til skifteretten. HUN forventes så at give arvingerne (jeres børn) besked. De SKAL ikke møde op, men de må gerne. Og du kan tage med som støtte for dine børn.
Mødet i Skifteretten bliver formodentlig engang i januar...

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 10-12-09 14:39

Konens mor arver ikke, børnene er tvangsarvinger. Men moderen kan få dækket sine udgifter til begravelse(bisættelse). Og mon ikke mormoderen sørger for at børnene får det som de har brug for og krav på.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-12-09 16:32

granner1, hvis der ikke er nogen formue, så er der ingen arv. Og så udlægges de personlige ejendele til den, der har ordnet og betalt for begravelsen. Det er det, der hedder "boudlæg". Ved ca. en trediedel af dødsfaldene i Danmark er der så lille en formue, så skifteretten ordner boet på den måde.

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/doedsfald/dodsbo/boudlaeg/Pages/default.aspx

Eftersom det er Gittes mor, der har ordnet begravelsen, så er det nærliggende at tro at det er hende, der har været den nærmeste pårørende i den sidste tid.
Men selvfølgelig vil HUN så sørge for, at hendes datters ting bliver retfærdigt fordelt mellem børnene.

Skifteretten sætter altså ikke hele det store retsapparat i gang for nogle få tusinde kroner...
Minimumsgrænsen hedder 36.000

Heller ikke tvangsarvinger arver noget hvis der ingen formue er.

Skifteretten sidder jo ikke og beslutter hvem der skal have porcellænet eller billederne på væggen..
Hvis da ikke der er tale om kostbarheder.

---Jeg har selv fået boet efter min mor udlagt, selv om der var mange andre tvangsarvinger. Hvis jeg havde haft dårlig kontakt med min mor, så kunne det lige så godt have været en nabo, der havde fået hendes ejendele.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 10-12-09 21:31

Jeg ved minimumsgrænsen er ca 35000, det var den da min mor døde og den var lidt mindre da min mand døde for snart 7 år siden.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste