/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 4601
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Børnene i egen seng - hvordan?
Fra : WEBlance
Vist : 504 gange
45 point
Dato : 01-12-09 22:56

Jeg har to børn. En søn på 6 år og en pige på 3½ år. Problemet er at de ikke sover særlig meget i deres egen seng. Min søn på 6 sover max 2 timer i sin egen seng hver nat, ca. fra kl 20-20.30 til 22-22.30. Og det er så nøjagtigt at jeg næsten kan stille klokken efter det. Det sker måske en gang eller to om måneden at han sover hele natten i sin egen seng. Min datter sover oftest en halv nat i egen seng. Antallet af nætter hvor hun sover hele natten i sin egen seng er ca. 2-4 gange om ugen.

Så er problematikken: Hvordan får jeg dem til at sove i deres egen seng??? Allerede nu kan jeg komme med svaret på en del af problemet - min kone. Hun synes absolut ikke at det er et problem at de ikke sover i deres egen seng. Hun synes at det er dejligt at de kommer og ofte ønsker/håber hun at de når at komme før hun selv er gået i seng eller faldet i søvn hvis hun selv er gået i seng på det tidspunkt. Vi har haft utallige diskussioner om emnet, hvor resultatet hver gang har været at vi er blevet sure på hinanden og jeg må "trække mig" for at det ikke skal ende i et skænderi. Jeg sover meget dårligt når børnene er der, da en dobbeltseng ikke lige danner grundlag for 4 personer. Det fører så ofte med sig at jeg sover i en af børnenes senge. Hvis jeg vælger at blive i min egen seng har jeg svært ved at falde i søvn fordi jeg ligger og irriterer mig over at der nu IGEN kommer et barn. Alt sammen resulterer i at jeg stort set hver nat får en dårlig nattesøvn. Og i kan nok også godt forestille jer hvordan det går med vores sexliv, når der er børn i sengen HVER nat.

Hvad skal jeg gøre? Jeg føler at det er unormalt at en dreng på 6 år ikke engang kan sove i sin egen seng i mere end 2 timer. Hvordan skal det ikke blive når han skal starte i skole næste år - så kan man virkelig tale om at bringe benzin på "mobbe" bålet. Min kone synes at det er helt normalt og kommer med undskyldningen om at hun var ret gammel, før hun holdt op med at sove hos hendes forældre (men det var jo selvfølgelig ikke HVER nat). Det er ikke fordi de slet ikke må sove inde hos os. Jeg synes da også at det er hyggeligt en gang imellem. Jeg har foreslået at det kun kunne være i weekenden, desværre uden resultat.

Håber I kan hjælpe med nogen gode råd! Ville give 1000 point hvis jeg havde dem, men har desværre kun 45 at give ud af.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 01-12-09 23:02



Vi kan komme med nok så mange råd det skal være, men så længe din kone syntes det er helt ok, så nytter det jo ikke noget

Tag fat i din kone først og fremmest...........det er ikke normalt at børn over et år sover i dobbeltsengen sammen med forældrene, i det hele taget har de intet at gøre der.. der kan være få undtagelser, men ikke som fast rutine

Når du så engang har fået overbevist din kone, så kan i starte med at børnene har nogle madrasser på gulvet ved siden af jeres seng, og hen ad vejen forklare at de har deres egne værelser som de skal sove på, evt med døren åben, og er det for stor en omvæltning, så købe også nogle små natlamper

Kommentar
Fra : Betty Boop


Dato : 01-12-09 23:07

Du starter med at tage en snak med konen, fortæller hende stille og roligt hvordan du har det med at ungerne sover i jeres seng frem for i deres egen, og at du syntes det er synd at den store på 6 år ikke sover i sin egen seng, hvad så når han skal i skole og på lejer tur eller bare en overnatning i SFOén

Mine børn på 3 og 9 sover i deres egen seng, den lille har altid gjort det, men den store lå da hos mig om natten ( eller noget af den ) da jeg var alene med han som 4-5 årig. Har eller kun kommet ind om morgenen.

Alt andet er ikke normalt og ødelægger et godt familie liv (ægteskab ) kan rent faktisk ende med skilsmisse.

Jeg vil mene hun skal ha en meget go grund til at ungerne bliver i dobbelsengen.

mvh Betty_Boop





Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 01-12-09 23:12

I denne verden er der ikke noget som er normalt eller ikke- normalt.

Der kan være mange forskellige grunde til at man vælger den ene løsning, fremfor den anden.

Det er hårdt arbejde at have børn- det kan være hårdt arbejde at få dem til at sove i deres egen seng- og--- at de er trygge ved det.

Men udgangspunktet er, at de voksne er enige om det ene eller det andet. For så skal børnene nok acceptere beslutningen.
Hvis de bliver lagt i seng evt. med diverse oplæsninger eller andre tryghedsskabende midler, skulle der jo ikke under normale omstændigheder være grundlag for at de vågner og søger ind til forældresengen. Men det kan vi jo ikke altid vide.
Hvad foregår der inde i det lille hovede ? hvorfor vågner de ? og hvorfor vender de sig ikke lige om og sover videre ?
Hvad har der været i løbet af dagen, som gør at de vågner ? hvad har de drømt ?

Men hvis I tager barnet og følger ham/hende tilbage til egen seng og bliver der, indtil han/hun er faldet til ro igen, viser I jo også at sengen ikke er farlig og at det er OK at være der. Og ikke mindst, at det er det som I forventer og mener er det rigtige.

Det er jo ikke det der sker i praksis. Næh, så har vi ikke lyst til lige det hårde arbejde midt om natten og derfor inden vi ser os om- er der lagt en vane, som er endnu svære at ændre.


Det er Jer - der skal ændre adfærd- så følger børnene efter

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 01-12-09 23:23




Citat
I denne verden er der ikke noget som er normalt eller ikke- normalt.


Denne holdning vil jeg nu ikke give dig ret i..........det er ikke normalt at børnene sover i forældrenes seng lige til skolealderen.... forældre har også ret til noget privatliv

I kan jo også prøve at tale med sundhedsplejersken om "problemet" hun kan også have nogle gode ideer til hvordan i får løst det

Citat
det kan være hårdt arbejde at få dem til at sove i deres egen seng


Ja, når de ikke har lært det fra små, er det ikke helt nemt, men ikke uladsiggørligt... hvordan gør i når børnene har venner på overnatning, men det er måske slet ikke aktuelt endnu?

Der har idag været et spørgsmål meget lig dette, hvor der var en der skrev, at det også kunne være konen der brugte børnene som årsag til ikke at "ville manden", kan det være en mulighed? (det behøver du selvfølgelig ikke svare på, men du kan da lige havde den i baghovedet)

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 01-12-09 23:27

Citat
jeg må "trække mig" for at det ikke skal ende i et skænderi

Det skal du også nok forske lidt mere i.

hvornår tager du de diskussioner ? nogle tidspunkter er bedre end andre.

Har du selv vist initiativ til at følge børnene tilbage til egen seng ? og har du fået gjort noget ved det ?
Hvis det er et problem for dig at sove, kunne du jo være den der tog initiativet til det hårde arbejde allerførst.


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 01-12-09 23:35

Citat
Denne holdning vil jeg nu ikke give dig ret i..........det er ikke normalt at børnene sover i forældrenes seng lige til skolealderen.... forældre har også ret til noget privatliv


kære Nordsted1, nu var det mere udfra et synspunkt om, at det er jo ikke ungernes fejl, men en vane som de af een eller anden grund har fået tillagt sig. Eller der kan være andre grunde til at de stadig sover i forældrenes seng, uanset om du eller jeg mener det er acceptabelt eller ej.

Ja, du kan mene at forældrene har ret til privatliv osv. Men det skal de jo også selv mene. Det kan man ikke pålægge nogle mennesker.

Hvis nu vi havde en situation, med et barn som var opvokset med svære psykiske problemer eller fysiske ditto- så kan man da ikke sige, at det er unormalt,at sove i forældrenes seng, hvis det nu er det, som får barnet til at falde til ro og giver nattesøvn til alle. Det kan så afstedkomme andre problemer på det ægteskabelige plan, men hvis forældrene er enige om at det er løsningen lige p.t, så var der vel Ok. Problemet opstår, når forældrene ikke er enige og har forskellige tærskler og forskellige løsningsmodeller.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 02-12-09 00:01

Citat
Mine børn på 3 og 9 sover i deres egen seng, den lille har altid gjort det, men den store lå da hos mig om natten ( eller noget af den ) da jeg var alene med han som 4-5 årig. Har eller kun kommet ind om morgenen.

Alt andet er ikke normalt og ødelægger et godt familie liv (ægteskab ) kan rent faktisk ende med skilsmisse.


alt andet er ikke normalt ??? du skriver jo selv at dit ene barn sov hos dig, da du var alene med ham som 4- 5 årig eller noget af den.

Godt at dine børn på 3 og 9 nu sover i egen seng- godt for dig. Men der var altså en periode i dit liv hvor dit barn på 4 - 5 år sov sammen med dig. Altså fordi der var en særlig periode, eller fordi du havde et behov.
Det er bare det jeg forsøger at konkudere, Vi kan ikke være herre over hvad der er normalt. Hvis du synes at det er normalt for dig at der var en periode i dit liv - hvor det var OK, at en 4-5 årig var i din seng, kunne jeg omvendt mene udfra mine erfaringer - Nej det er ikke normalt.

Og jeg er ikke noget unikum. Mine børn har været til og fra i alle aldre. De har bare ikke efter amningsperioden, været der konstant. Men der har været perioder i deres småbørnsliv, hvor de er kommet krybende.


Kommentar
Fra : marc43


Dato : 02-12-09 00:19

Kender det godt. Konen for også for blød efter min mening.

Lige når jeg begyndte at have styr på det så lavede hun lige en undtagelse. Børn forstår bare ikke undtagelser.

Efter min mening var det desværre en stor årsag til, at vores ægteskab gik i stykker - mine børn skal selvfølgelig ikke bebrejdes, men i den alder kan man sagtens få dem afvænnet.

Den største fik vi afvænnet ved at lægge en madras på gulvet som han måtte sove på. Efter et par uger så var det ikke længere interessant. Man skal dog overveje om det er fordi de søger tryghed eller fordi det er en vane.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 02-12-09 00:19

Mine børn kom ofte ind til os om natten, gerne hvis de vågnede ved 2-3 tiden. Og den yngste blev ved med at komme et par gange om ugen lige til han var 13. Og det var OK. Hvis barnet havde brug for det så ok. Nu var vores seng også næsten 2 mtr. bred og deres far og jeg var enige om det.

Så det med at sige at det ikke er normalt, det normale har, så vidt jeg ved, vide rammer.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 02-12-09 00:23

Citat
Så det med at sige at det ikke er normalt, det normale har, så vidt jeg ved, vide rammer.


åh hvor er det dejligt, at læse, endelig een der forstår hvad jeg mener - måske jeg har svært ved at udtrykke mig men du skriver det jo så enkelt

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-12-09 00:23

De børn bør ud af soveværelset, jo før jo bedre, for det kan i sidste ende blive dræbende for jeres forhold, og kan forhindre børnene i at udvikle alderssvarende uafhængighed.
Og det bør du forklare din kone, at det er ok at have omsorg for sine børn, men inden for rimelighedens grænser.....det er sgu lige før man kan få den tanke, at hun bruger børnene som en slags skjold mod dig i soveværelset

Nu går jeg ud fra, at der ikke er tale om grædende, bange, utrygge børn der kommer for at få trøst, men derimod, at børnene blot kommer "luskende" når de vågner i deres egne senge?

Og hvordan lærer du dem så det?

Konsekvens.

HVER gang et barn invaderer soveværelset, også i weekenden, så følges det prompte tilbage til sin egen seng, og puttes der.
Måske det tager lidt tid i begyndelsen at få barnet til at sove, men det er den eneste måde, at børnene lærer det ikke nytter med de natlige omrokeringer




Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 02-12-09 00:30

Citat
Konsekvens.

HVER gang et barn invaderer soveværelset, også i weekenden, så følges det prompte tilbage til sin egen seng, og puttes der.
Måske det tager lidt tid i begyndelsen at få barnet til at sove, men det er den eneste måde, at børnene lærer det ikke nytter med de natlige omrokeringer


Ja, og det er der ligesom nogen der skal tage initiativ til og det skal man være enige om eller også skal den der generes mest af det -starte.

ellers ganske enig, med dig Dova, hvis der iøvrigt ikke er andre problemstillinger. Men det er jo nogle gange en svær overgang, som sagt tidligere det kræver lidt hårdt arbejde i en periode.



Kommentar
Fra : marc43


Dato : 02-12-09 00:41

Jeg er også enig.

kommer de ind i soveværelset så skal de hjælpes ind igen. Ofte så falder de jo i søvn med det samme. Så er det bare at tage kampen op. Jeg tror, at det betaler sig i længden


Kommentar
Fra : Højris


Dato : 02-12-09 00:52

Det virker som om der er en inspiration fra Papmor.
http://www.kandu.dk/spg142455.aspx
Problemet er nok mere udbredt i flere hjem, end man sådan lige forestiller sig.
Papmor hvis du lige kigger på din egen tråd, så får du måske de sidste indslag med.

Højris

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 02-12-09 00:53

nu skal mit sidste indlæg ikke misforstås.

Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at hvis det ikke giver problemer i familien. Så vil jeg stadig synes at det er OK at børnene kommer ind og lægger sig, uanset alder.

Men hvis een af parterne oplever det som et problem, bør der gøres noget ved det.

Og i dette tilfælde synes jeg ligesom Dova, at der skal arbejdes på det. Også selvom det kræver lidt hårdt arbejde.

Og det kan altid lade sig gøre - hvis man er enig om det.

mine børn på 26, 22 og 19 år ligger jo ikke i min seng mere



Kommentar
Fra : webgun


Dato : 02-12-09 01:56

Dova.
Luk røven Doooh!,va. du ved ikke hvad du snakker om.
Og man kan heller ikke sætte udenlandsk valuta i en dansk bank, uden at de skal veksles om til dansk krone, og hvad du ellers kommer med af lort!.
Så luk dog røven i stedet for at forvirre folk med dit " bedrevidene PIS"!!!!
Klaphat!

Kommentar
Fra : WEBlance


Dato : 02-12-09 07:23

Jeg synes at det er nogle meget gode indlæg i alle kommer med. Det er helt sikkert at problemet skal arbejdes på hos min hustru og jeg. Så længe vi er uenige om hvorvidt børnede skal sove inde hos os eller ej, sker der ingenting. Børnene kommer ikke fordi de har mareridt, sover dårligt eller uroligt. Det er udelukkende et spørgsmål om vane, og for min søns vedkommende også tryghed. De sover begge med natlys og åben dør.

Vi har faste "putteritualer". Vi prøver altid at skabe noget ro omkring børnene fra en times tid inden de skal i seng og ca. kl 20 (senest 20.30) får de børstet tænder og der bliver læst go'nat historie. Så bliver de puttet og som regel sover min søn inden der er gået 5 min. Det går som oftest længere tid før pigen sover, men hun plejer bare at ligge i sin seng og læse en bog.

Jeg vil prøve at finde et tidspunkt hvor min kone er rolig og afslappet, og så få snakket med hende om problemet. Jeg er sikker på at det kommer helt af sig selv den dag hun er opsat på at få det til at fungere.

Jeg ville ønske at I alle kunne på point for jeres svar - de har alle været særdeles hjælpsomme!

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-12-09 08:06



I kunne også overveje om det var en idé, at lade børnene sove sammen, på et af børneværelserne, så de ikke føler sig alene, eller decideret smidt ud af jeres soveværelse

Jeg syntes selv at det kan være blid overgang at starte med at have dem på gulvet ved siden af jeres seng

Dejligt at se at flertallet i tråden trods alt er enige, bare formuleret forskelligt... måske du skulle vise indlægget til din kone??



Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 02-12-09 11:06

Citat
Jeg sover meget dårligt når børnene er der, da en dobbeltseng ikke lige danner grundlag for 4 personer. Det fører så ofte med sig at jeg sover i en af børnenes senge.


Dér har du dit argument, når du skal forklare konen at ordningen ikke er acceptabelt.

Sig til hende, at hvis ikke hun vil være med til at guide børnene ind i deres egen seng, HVER GANG de kommer ind til jer - så bliver det hende der skal rykke ind i deres seng, og ikke dig. Det tror jeg snart hun bliver træt af.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 02-12-09 11:36

Jeg er enig i at konen nok bruger børnene som et skjold siden de kommer så tidligt. Jeg ved min søn havde mareridt, han var en aktiv dreng og havde mange drømme. Og når han havde haft mareridt så kom han trissende sådan midt om natten, vi opdagede det ikke og han lå der når vi vågnede.

Med spørgsmål stillerens børn er det en anden sag. Deres mor har lært dem at de skal sove i hendes seng. Garanteret som en beskyttelse. Måske for at undgå at komme tæt på dig? Måske ved hun ikke at det er det hun gør.

Så snak med din kone, det har de tidligere svar også sagt. De børn skal ind i egne senge. Og det er konsekvens, som det tidligere er sagt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-12-09 14:50

Hm......
Nu er gennemsnitsalderen på kandu nok lidt høj, i forhold til opdragelse af små børn.....

Jeg må indrømme, at jeg har spildt en god del af mine børns barndom ved at insistere på, at de ikke måtte sove i vores senge.
Og der har i årevis ligget en madras på gulvet i et af børneværelserne, så en forælder kunne ligge DER og vi på den måde kunne undgå enerverende barnegråd.
Det gjorde faktisk det at have små børn til lidt af et mareridt dengang........

Min datter har 3 børn. Og lige fra hun fik den første, så har det været helt normalt for dem, at barnet hang på en af forældrene stort set døgnet rundt. Sovende eller vågen. Jeg har aldrig hørt det være til debat. Det er bare som det er i DERES familie.
Der er 2 år mellem børnene. Og de har alle haft de samme vilkår. OG det er i dag de tryggeste ligevægtige rolige og intelligente børn man kan tænke sig.
Men indtil for bare et års tid siden delte de tre børn faktisk værelse. Alligevel kunne det da ske, at de søgte ind i forældrenes seng. De er nu 6-8 og 10 år.

Jeg kender andre yngre mennesker med små børn. Og der er faktisk ikke rigtig nogen jeg kan komme i tanker om, der ser det som et problem at børnene sover hos forældrene om natten.
Selv ret store børn kan have et mareridt. Og så er det vigtigt, at de VED de er velkomne hos deres forældre, så de ikke skal ligge og bide forfærdelige tanker og angst i sig. DET kan sætte sig som varige problemer.

De fleste mennesker med familiehunde lader deres HUND sove i soveværelset, --eller nogle gange endda i sengen. Hvorfor skulle det så være en god ide at tvinge BØRNENE til at sove alene?

WEBlance, jeg tror du skal ransage dit eget inderste og prøve på at finde ud af hvorfor det er dig så voldsomt imod at lade dine børn sove hos jer i dobbeltsengen. Er det fordi det går ud over jeres sex-liv? For så kan jeres haltende samliv sagtens være den egentlige årsag til at børnene søger trygheden hos jer om natten.
Hvis I ikke er helt ok i jeres parforhold, så kunne det måske være en ide med noget par-terapi. Det ville helt sikkert være godt for ungerne at du og din kone fik løst op for eventuelle problemer som I måske ikke engang er særlig bevidste om.





Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-12-09 15:23



Citat
Jeg har aldrig hørt det være til debat


Man debatter jo heller ikke alt med sine forældre Sandsynligheden for at de selv syntes det var forkert er jo også til stede

Citat
Men indtil for bare et års tid siden delte de tre børn faktisk værelse


I den alder kan det også være hyggeligt at have nogle at sove sammen med... ligesom forældrene jo også sover sammen i deres soveværelse

Citat
Alligevel kunne det da ske, at de søgte ind i forældrenes seng. De er nu 6-8 og 10 år.


Den kender alle forældre til, men der er forskel på at søge ind engang i mellem, og så gøre det til en fast rutine

Citat
Jeg kender andre yngre mennesker med små børn. Og der er faktisk ikke rigtig nogen jeg kan komme i tanker om, der ser det som et problem at børnene sover hos forældrene om natten.


Måske fordi forældre nu til dags har alt for meget om ørerne og for lidt tid til børnene

Ingen kan sove ordentligt med 2-3 børn i sengen hver nat, så får man et ben i hovedet en hånd i øjet, en dyne forsvinder osv... nej det er noget værre roderi og forældrene har ikke noget privatliv

Citat
Hvorfor skulle det så være en god ide at tvinge BØRNENE til at sove alene?


Der er der heller ingen der siger at de skal... jeg har f.eks nævnt højrere oppe i tråden,(og denne besvarelse) nævnt at børnene godt kan sove sammen, sådan gjorde man også før i tiden, men nu er det ikke så almindeligt mere at børn deler værelse, men man kan lave et børnesoveværelse og et opholdsrum, hvis man har lyst, og til børnene er store nok til helst at ville sove for sig selv





Kommentar
Fra : WEBlance


Dato : 02-12-09 16:16

Nu er det ikke så meget et spørgsmål om sex og parforhold. Det er et spørgsmål om at jeg ikke får en ordentlig nats søvn og her taler vi om HVER nat. At jeg ikke får sovet ordentlig et par nætter en gang i mellem er ikke problemet. Jeg har et arbejde som er fysisk krævende. Jeg står op hver morgen kl. 06.00 og arbejder fra 07-16. Min kone derimod er førtidspensionist. Hun står op ca kl 7-7.30, får børnene op og sørger for at de får tøj på og spiser morgenmad. Derefter cykler hun dem i børnehave, så de er der kl 8.30 (det tager 5 min at cykle). Jeg prøver ikke på nogen måde at bagatellisere hendes sygdom og hverdag - hun er absolut til stor hjælp for mig eftersom hun sørger for børnene og holder hus, men jeg har altså brug for 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat for at kunne fungere på arbejde, og da jeg er akkordlønnet er det meget vigtigt at min arbejdsindsats er på toppen hver dag, da vores økonomi i høj grad er afhængig af at jeg får slæbt en ordentlig løn hjem hver måned - det er jo ikke fordi en pensionist har mulighed for at tjene gode penge.

Derfor føler jeg ikke at det er for meget at forlange at jeg får min nattesøvn, uden at der skal ligge to børn og fylde i sengen, bare fordi min kone og børnene synes at det er hyggeligt. Børnene sover fint i deres egen seng når de er der og har de mareridt er de velkomne til at komme ind til os - og det ved de.

Jeg har tænkt mig at prøve at få en snak med min hustru i aften, når børnene er lagt i seng.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-12-09 16:29

Nordsted1, jeg tror bare, at man mange steder har en anden holdning til børn i dag end man havde før i tiden. Ligesom med hunde, som det var helt utænkeligt at have i sengen for bare 30-40 år siden.

I dag er det reglen snarere end undtagelsen at forældrene på et eller andet tidspunkt går fra hinanden... Det kan give en grundlæggende utryghed i børnene at der er ubalance i parforholdet.

Når børnene vågner hver eneste nat og vil sove med forældrene, så skal man nok se på årsdagen til at børnene har behov for det. Er det noget i børnenes selvstændige liv, der er forkert? Eller er det noget i familien?

--Du kan mene, at problemet er at kvinden vil undgå sex, men så er det DET, de voksne skal tage fat på. IKKE at få "afrettet" børnene til at blive i deres egne senge.

Hvis der ER tale om forældreforskyldt utryghed, så er det en rigtig dårlig ide at holde børnene ude af forældrenes seng hvis det er der, de føler sig mindst utrygge.
Så skal de i stedet løse voksenproblemerne med hjælp udefra. Uden at blande børnene ind i det.
Så vil børnene blive tryggere. Og dermed vil de sove bedre.

Derefter vil de måske også kunne have glæde af et fælles værelse.
Men det er noget, BØRNENE skal ønske.
En 6 årig dreng har ikke nødvendigvis et stort ønske om at flytte sammen med en 3½ årig lillesøster.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-12-09 16:38

Når der ikke er tale om sexuelle problemer, så kunne det måske løses med en større seng?
Senge fås jo i stort set alle størrelser.

I kunne sikkert også finde et kompromis hvor børnene holder sig omme på den anden side af din kone? Eller I kunne skifte dobbeltsengen ud med to senge, hvor den ene er en 1½-2 mandsseng? DEN kunne være bred nok til sex og til at putte sammen i, men når der så skal soves, så har DU den ene seng, og din kone med børn kan brede sig i den anden uden at genere dig.

Masser af mennesker har så forskelligt søvnbehov, så de er nødt til at have hver deres soveværelse. Så det kunne også være en udvej. Det kræver nok bare et bomstærkt parforhold....

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-12-09 16:46



I dette tilfælde tror jeg overhovedet ikke på at det har noget som helst med utrygge børn at gøre, det er simpelthen "bare" gået hen og blevet en - dårlig vane -

At mange forældre har rollingerne med i seng, er fordi de ikke orker at have konflikter med børnene, når de endelig er sammen med dem - tror jeg - Det er så heller ikke en årsag i dette spørgsmål, da mor'en går hjemme

Jeg har ikke nævnt noget om at jeg mener det kan være et spørgsmål om sex, men henvist til at det blev nævnt i en anden tråd, - nu har vi så også lige fået fortalt det ikke er det det drejer sig om her

Citat
Derefter vil de måske også kunne have glæde af et fælles værelse.
Men det er noget, BØRNENE skal ønske


Det vil børnene ikke af sig selv ønske, de vil ha det som de plejer, men de kan få forklaret hvorfor det er en god ide, ikke at sove i dobbeltsengen, og få et alternativ til ikke at sove alene



WEBlance.... jeg håber du får en god snak med din kone, og at hun i bund og grund godt kan forstå dine agumenter, uden at blive såret/vred.............du HAR brug for din nattesøvn uden at skulle lege kluddermor med hele familien hver nat

Mon ikke du kan få din kone til at forstå det, det vil jeg tro, og hun kan vel heller ikke have noget imod et par madrasser på gulvet, (til at starte med) så kan hun stadig hører børnene, hvis det er det hun er utrygved ikke at kunne

Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 02-12-09 22:40
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-12-09 13:07

Det viser jo bare, at verden er delt i spørgsmålet om hvorvidt børn må sove sammen med deres forældre.

http://www.ifavndanmark.dk/dk/default.asp?filnavn=/dk/nattero__om_soevnproblemer.asp

Ligesom WEBlance og hans kone er uenige.

Ligesom kandus brugere er uenige.


Uenigheden mellem Weblance og hans kone er det egentlige problem. IKKE om børnene sover i forældrenes senge eller ej.

Hvis du kan indse det, Weblance, så kan du og din kone måske sammen finde et kompromis, der tilgodeser jer begge/alle fire..



Kommentar
Fra : WEBlance


Dato : 03-12-09 13:51

Nå . . . vi fik snakket lidt om tingene i går . . . eller rettere sagt, jeg fik snakket i går. Der var godt nok ikke særlig megen respons fra hendes side. Nå, men ungerne blev puttet kl 20.30 og præcis 2 timer efter kom sønnike luskende og ville sove i vores seng. Til min store forbavselse tog fruen min søns madras og lagde den på gulvet inde i soveværelset. Meeen ved 04-tiden i nat kom han op i vores seng og spurgte om han ikke måtte sove der nu.

Jeg må indrømme at jeg følte at jeg gik ind i en regulær mur i går da jeg prøvede at snakke med min hustru. Og nu føler jeg efterhånden at konsekvensen må være at jeg "flytter" ind i min søns værelse, når der skal soves. Der er efterhånden det eneste sted jeg kan få ordentlig nattero . . . og han bruger jo alligevel ikke sin seng ;) Det er ikke fordi jeg ikke vil indgå kompromis. Jeg vil gerne være med til en madras på gulvet. Jeg har heller ikke noget imod at de sover i vores seng til weekend - bare ikke til hverdag, når jeg skal op på arbejde.

Min kone er MEGET tæt knyttet til vores børn. Det skal hun jo selvfølgelig være, men i hendes tilfælde kan det nærmest betegnes som psykotisk. I de 6 år vi har haft børn, har vi kun været ude alene sammen 2 gange. Første gang var vi ude at spise på vores 5 års bryllupsdag, og det varede i ca 1½ time - så kunne hun ikke holde ud at være væk fra vores søn længere. og anden gang var her i oktober, hvor vi var inviteret til kobberbryllup uden børn. Det gik faktisk godt nok. Så som I nok kan forstå, så foretager hun sig ikke noget uden at børnene er med.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-12-09 14:54

Jeg synes, at jo mere du fortæller, jo mere lyder det som om I har brug for parterapi...

I har brug for hjælp udefra.

Jeg ved ikke, om din kone er "psykotisk" fordi hendes børn har specielle behov, eller om børnene har specielle behov på grund af din kones "psykose".

Undskyld gåseøjnene, men uden en lægelig diagnose har jeg ikke lyst til at bruge det ord.

Helt reelt er det, at DU opfatter hende som psykotisk. Og det kan være en del af jeres problem.

Det kan jo også tænkes, at du føler at dine børn "tager noget" fra dig. At de står imellem dig og din kone, så du reelt venter og venter og venter på at din kone skal få tid til DIG også.. men hun har kun tid til børnene....... Og med "tid" mener jeg lige så meget mentalt og følelsesmæssigt plads.
---Mens din kone måske venter og venter og venter på, at DU skal hjælpe hende med det følelsesmæssigt kollossalt store arbejde det er at dække jeres to børns behov for nærhed..
I stedet føler hun måske at du ringeagter og tager afstand... og så gør hun måske endnu mere for børnene, for at gøre det godt nok...

----Men jeg ved det ikke........... Jeg gætter kun..

Jeg tror bare, at I skal have professionel hjælp.
HVIS din kone er psykotisk, så er det vel også på høje tid?

Du kunne få hende til at gå med til parterapi ved at fortælle hende hvor svært DU har det med situationen. Og at DU har brug for hjælp.
Det er aldrig en god ide at forsøge at få sin partner i parterapi med begrundelse i at der er noget galt med partneren. Det kan få enhver til at bakke.

Måske kan din læge foreslå en terapeut, der har forstand på problemer som dem du beskriver..

Jeg tror absolut, at I kan løse jeres problemer. Du siger jo også selv, at I HAR været i byen for nyligt hvor det faktisk gik godt.

Prøv at tænke tilbage på hvordan forholdene var omkring det kobberbryllup i oktober.. Hvordan børnene blev passet, og hvordan du og din kone havde det både med hinanden og hver især.. Og prøv på at genskabe de forhold så tit som muligt. Som far og ægtefælle har du altså mulighed for at påvirke jeres forhold på andre måder end ved at stille krav til din familie.



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 03-12-09 16:39




Citat
Der var godt nok ikke særlig megen respons fra hendes side.


Hun skal lige have tid til at sunde sig, hun var jo ikke forberedt på snakken som du var

Citat
Til min store forbavselse tog fruen min søns madras og lagde den på gulvet inde i soveværelset.


Stort tillykke, din kone har både lyttet og forstået/accepteret

Citat
Meeen ved 04-tiden i nat kom han op i vores seng og spurgte om han ikke måtte sove der nu.


Rom blev ikke drukket på en dag... Har i forklaret ham, at han ikke skal sove i dobbeltsengen, fordi i ikke får sovet godt nok - og det gør man altså ikke når man ligger så mange i en seng- han skal ikke føle at han bliver smidt ud af sengen, men giv ham en god forklaring - og han vil forstå!!! Han er en stor dreng, så ikke noget med at væve i det, forklar som det er... og næste gang han kommer så lemp ham lige ned på madrassen igen... hvis det er rigtigt øv,så hold ham i hånden til han falder i søvn igen - så følger han sig ikke afvist

Citat
Jeg må indrømme at jeg følte at jeg gik ind i en regulær mur i går da jeg prøvede at snakke med min hustru. Og nu føler jeg efterhånden at konsekvensen må være at jeg "flytter" ind i min søns værelse, når der skal soves.


DET GØR DU BARE IKKE!!!!

Skal du så også sove der når han får kammerater/kærester - nej vel

Din kone lyttede selv om du syntes du gik ind i en mur... rolig nu, en nat af gangen

Citat
Det gik faktisk godt nok. Så som I nok kan forstå, så foretager hun sig ikke noget uden at børnene er med.


Så må du give jer et kroophold eller lign. i julegave, så sommer det stille og roligt, det gik jo godt til det kobberbryllup, nu er der taget hul på bylden, så er det bare om at fortsætte, det skal nok lykkedes, din kone skal bare indse, at børnene godt kan overleve uden hende, og hun må lære at slappe af

Et lille ps... jeg syntes ikke i har brug for terapi... bare nogle flere fornuftige samtaler, jeg trorogså din kone går helt i baglås hvis du først foreslår terapi






Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 04-12-09 00:00



Citat
Min kone er MEGET tæt knyttet til vores børn. Det skal hun jo selvfølgelig være, men i hendes tilfælde kan det nærmest betegnes som psykotisk.


Hvor kom det fra??

At være psykotisk er en meget ALVORLIG sindslidelse med synshallucinationer, hørehallucinationer, og vrangforestillinger. Kort sagt betyder det at man har problemer med at skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. - og jeg må indrømme at jeg mere end svært ved at forstå, hvordan du er kommet frem til at din kones bånd til børnene har noget som helst at gøre med en psykose?



Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173474
Tips : 31650
Nyheder : 719565
Indlæg : 6382458
Brugere : 218248

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste